Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 179:

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af seniorførtidspensionsordningen.

Af Finn Sørensen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 12.04.2016).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Enhedslisten har fremsat seks beslutn ingsforslag, B 179 til B 184, som vi skal behandle her i salen i dag.

Første forslag er om en forbedring af seniorførtidspensionsordningen, og jeg vil derfor gerne starte med at præcisere formålet med seniorførtidspension og dermed også, hvad formålet ikke er. Ordningen blev indført i forbindelse med tilbagetrækningsaftalen i 2011 med det formål at sikre, at personer, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv, får en hurtigere og enklere adgang til førtidspension. Seniorførtidspension er alene en mere smidig sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension. Seniorførtidspension er ikke tænkt som en udvidelse af retten til førtidspension, det er derfor heller ikke en ny efterlønsordning. Seniorførtidspension er målrettet personer, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv, og som har op til 5 år til folkepensionsalderen.

Arbejdsevnen skal, fordi der her er tale om førtidspension, være nedsat i et sådant omfang, at man ikke er i stand til at forsørge sig selv ved et almindeligt arbejde eller et fleksjob, præcis som det også gælder efter de almindelige regler om førtidspension. Men modsat de almindelige regler skal kommunen ved seniorførtidspension alene tage stilling til, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til job, som borgeren umiddelbart ville kunne varetage, uden at der iværksættes tiltag, der har til formål at udvikle arbejdsevnen. Kommunen skal altså ikke til at iværksætte virksomhedspraktik, revalidering eller ressourceforløb for at vurdere, om borgeren vil være i stand til at udvikle sin arbejdsevne eller vil kunne anvende sin restarbejdsevne. Det er ellers et krav i almindelige sager om førtidspension. Samtidig har borgeren krav på, at kommunen træffer en afgørelse inden for 6 måneder.

Det synes jeg er en fornuftig og rigtig ordning, hvor vi ikke bare sender mennesker på førtidspension, fordi de har nået en bestemt alder, men til gengæld sikrer en mere smidig sagsbehandling for de mennesker, der ikke har så lang tid tilbage, før de når pensionsalderen.

Jeg vil samtidig gerne præcisere, at det altid skal være en individuel vurdering, der ligger til grund for, om borgeren skal have en seniorførtidspension, ikke centralt dikterede regler, som kun passer til gennemsnitsborgeren.

Jeg vil gerne først minde om, at 1 år efter seniorførtidspensionsordningen blev oprettet, blev reformen af førtidspension og fleksjob indført af et bredt flertal i Folketinget. Derfor giver udviklingen i seniorførtidspension ikke det fulde billede af virkeligheden. Vi bliver nødt til at se på de to ting i sammenhæng. Formålet med reformen af førtidspension og fleksjob er netop, at flest mulige skal have mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet med de ressourcer, som den enkelte nu har. Derfor blev fleksjobordningen i højere grad målrettet personer med en meget begrænset arbejdsevne. Det betyder, at personer med en væsentlig nedsat arbejdsevne nu kan få et fleksjob, også på ganske få timer om ugen, og der er lige nu ca. 16.000 personer ansat i disse minifleksjob.

Vi kan se, at stadig flere personer over 60 år bliver visiteret til og begynder i fleksjob. I 2011 drejede det sig om 577 personer, i 2015 var det næsten dobbelt så mange, nemlig 1.149 personer. Det synes jeg faktisk er en rigtig god nyhed, for vi skal ikke opgive nogen, bare fordi de kun kan arbejde få timer om ugen, hvis der er udsigt til, at de kan få mere fast fodfæste på arbejdsmarkedet, og det vidner om, at vi nu i højere grad end tidligere faktisk formår at fastholde folk i beskæftigelse.

Derfor er det heller ikke overraskende, at tilgangen til seniorførtidspension har været mindre, end hvad man beregningsteknisk forudsatte i 2011 før vedtagelsen af reformen af førtidspension og fleksjob.

I forlængelse af det vil jeg gerne gøre opmærksom på, at ca. 9 ud af 10 borgere, der har ansøgt om seniorførtidspension, faktisk har fået den tilkendt. Desuden har Ankestyrelsen i hele 2015 kun behandlet 19 klagesager om afslag på seniorførtidspension. Der er altså intet, der tyder på, at det lave antal tilkendte seniorførtidspensioner skulle skyldes en restriktiv eller problematisk administrativ praksis ude i kommunerne, eller at regelsættet ikke virker.

Med det sagt har jeg bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at drøfte ordningen med kommunerne og udarbejde noget vejledningsmateriale til både kommuner og borgere, så vi sikrer, at der er et godt og bredt kendskab til ordningen.

Det var mine indledende bemærkninger, og nu kommer jeg til selve beslutningsforslaget, hvor Enhedslisten helt konkret ønsker, at borgere helt ned til 55 år skal dømmes ude af arbejdsmarkedet, hvis deres arbejdsevne er nedsat med en fast defineret procentdel.

Jeg anerkender, at arbejdet i nogle brancher kan være fysisk hårdt og kan medføre risiko for nedslidning i en tidlig alder, men jeg mener dog ikke, at løsningen er centralt dikterede regler for, hvornår man ikke er i stand til at arbejde – regler, som vi politikere skal fastsætte uden kendskab til, om den enkelte borger med den rette støtte kan have flere gode år tilbage på arbejdsmarkedet.

Samtidig er det vigtigt, at vi ikke glemmer selve årsagen til nedslidningen, for en del af løsningen er, at der sker en effektiv forebyggelse på arbejdspladserne, og at arbejdsgiverne lever op til deres ansvar for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Herudover ønsker Enhedslisten med forslaget at gå væk fra, at borgerens sag ved ansøgning om seniorførtidspension skal være grundigt belyst fra alle sider til fordel for det, de kalder en hurtig arbejdsprøvning på 3 måneder. Jeg mener ikke, at snuptagsløsninger er til fordel for den enkelte borger. I stedet skal vi fortsat sikre, at den enkelte borgers situation afklares i tilstrækkelig grad, og at den nødvendige dokumentation for arbejdsevnen tilvejebringes. Kommunerne har brug for indsigt i den enkelte borgers situation for netop at kunne tilbyde den indsats eller ordning, som passer til den enkeltes forudsætninger og behov.

Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslag nr. B 179. Tak.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Vil ministeren indrømme, at det var en yderst tendentiøs fremlæggelse af formålet med Enhedslistens forslag, når ministeren taler om, at formålet åbenbart skulle være at dømme folk ude af arbejdsmarkedet, og at vi skulle gå væk fra en grundig belysning af borgerens situation? Hvordan får ministeren de ting ud af forslaget? Der er jo ikke nogen tvang forbundet med at få en seniorførtidspension. Det er et tilbud til mennesker, hvis arbejdsevne er nedsat med mindst halvdelen på grund af nedslidning, og som samtidig skal opfylde de kriterier, der i forvejen er for, hvor mange år man skal have været på arbejdsmarkedet. Så jeg vil gerne have, at ministeren indrømmer, at det var en meget tendentiøs måde at beskrive Enhedslistens forslag på.

Ministeren.

Enhedslistens forslag er jo et forslag, der som konsekvens i forhold til de nugældende ordninger vil kunne have, at mennesker hurtigere og mere direkte glider ud af arbejdsmarkedet. Det, der ligger i min fremstilling her, er sådan set en dyb respekt for de løsninger, der er fundet – i øvrigt under en tidligere regering, som blev bakket op af Enhedslisten – på en sådan måde, at man er meget opmærksom på, at i det omfang der overhovedet er en arbejdsevne hos et menneske, så er vi forpligtet til at gøre, hvad der kan gøres, for at finde den arbejdsevne og støtte mennesket på den bedste måde i at forblive på arbejdsmarkedet som en del af det arbejdende fællesskab i den type af job, der passer med den kapacitet, som det enkelte menneske har til rådighed. Det er jo det, der er effekten af f.eks. minifleksjobbene.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Igen var det en yderst tendentiøs fremstilling. Det her forslag målrettes jo folk, som er røget ud af arbejdsmarkedet. Vil ministeren ikke gerne forholde sig til det? Det er mennesker, der er så nedslidte, at de ikke kan fastholde et ordinært job på 37 timer, hvorved de så ikke kan forsørge sig selv. Det er jo dem, det er møntet på, altså dem, der er nedslidt efter mange, mange års hårdt fysisk arbejde, og også nogle, som er blevet psykisk belastet af arbejdet. Det er jo den gruppe mennesker, vi taler om, og det er et tilbud. Det er jo ikke en tvang, sådan at folk ikke længere må blive på arbejdsmarkedet. Så vil ministeren ikke gerne æde sin meget tendentiøse fremlæggelse af hensigten med vores forslag i sig igen? Tak.

Ministeren.

Nej, det vil jeg ikke, for jeg mener, det er afgørende, at man i vores aktive arbejdsmarkedspolitik er meget opmærksom på og respektfuldt opmærksom på de muligheder, der stadig er til rådighed for det enkelte menneske. Dette, at man er nedslidt i forhold til nogle funktioner, betyder jo ikke nødvendigvis, at man også er nedslidt i forhold til en anden type af arbejde. Der mener jeg faktisk at vi, sådan som vi har fået udviklet vores arbejdsmarked her i de senere år med førtidspensionsreform, med seniorførtidspension og med minifleksjob, har fået et meget nuanceret fundament for at arbejde med disse forhold.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak. Hr. Finn Sørensen siger om det her forslag, at det er for dem, der er røget ud af arbejdsmarkedet. Men seniorførtidspensionsordningen, som er en del af aftalen om tilbagetrækning, blev indført til dem, der var nedslidt 5 år før pensionsalderen – det har ministeren selv sagt her – og det er uanset, om man er med i en a-kasse eller ej. Og så kører ministeren frem med, at man har lavet en ny aftale om en førtids- og fleksjobreform, hvor det indgår i, men seniorførtidspensionen, som den blev lavet, indgik ikke i førtids- og fleksjobaftalerne, den indgik i aftalen om senere tilbagetrækning.

Dermed har ministeren i den daværende regering – eller den, der kom efter, for det blev indført efter et valg – egentlig taget seniorførtidspensionen og løftet den ind i aftalen om førtids- og fleksjobreformen uden om den aftale, der var lavet med Dansk Folkeparti. Synes ministeren ikke, det er lidt mærkværdigt, hvis ministeren stadig væk holder fast i, at aftalen om senere tilbagetrækning stadig væk gælder?

Ministeren.

Jeg har jo ikke været en del af tilblivelsen af nogen af de to aftaler. Det, jeg kan konstatere, er, at vi har en seniorførtidspensionsordning, som åbenbart efter borgernes bedømmelse fungerer tilfredsstillende, men hvor vi som politikere kan se, at den bliver brugt lidt mindre, end man havde regnet med, da man lavede den. Jeg er sikker på, at en væsentlig forklaring på, at den bliver brugt lidt mindre, når borgerne i øvrigt er tilfredse, er etableringen af minifleksjob, fordi de mennesker, der har den arbejdsevne, som gør det muligt for dem at glide ind i disse minifleksjob, så bliver enige med kommunen om, at det er den vej, de skal gå i stedet for.

Hr. Bent Bøgsted.

Så har jeg et spørgsmål mere. Vil ministeren leve op til aftalen om senere tilbagetrækning, som Dansk Folkeparti er en del af, og som seniorførtidspensionsordningen indgår i, og at vi får seniorførtidspensionen til at virke separat uden om førtids- og fleksjobreformen, som Dansk Folkeparti ikke er med i? Eller erkender ministeren, at aftalen om senere tilbagetrækning er blevet brudt af den regering, der indførte førtids- og fleksjobordningen, og af Venstre, som nu er i regering?

Ministeren.

Jeg tør ikke tage stilling til, hvad den tidligere regering måtte have brudt af aftaler, men det, jeg kan sige, er, at jeg har i sinde at leve op til de forpligtelser, som denne regering har, i forhold til at forvalte seniorførtidspensionsordningen efter dens hensigt. Det er grunden til, at jeg også i anden sammenhæng har oplyst, at jeg vil tage kontakt til alle landets kommuner og sikre, at alle kommuner er fuldt ud opmærksomme på muligheden for at tildele seniorførtidspension, og hvad det er for kriterier der skal ligge til grund, og sikre mig, at alle borgere, for hvem det måtte være relevant, bliver orienteret om de muligheder, de har herigennem.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil sige, at det her beslutningsforslag minder noget om det beslutningsforslag, SF havde i salen i foråret – det er selvfølgelig ikke fuldstændig ligesom det – som drejede sig om en nedslidningspensionsordning, og derfor vil min tale også være meget lig min tale dengang.

Det er en vigtig debat, og jeg synes, vi skal tage den igen. Det bliver sikkert heller ikke sidste gang, og det er også rigtig godt. For ja, vi bliver ældre, vi bliver mere sunde, og vi bliver mere og mere veluddannede, og derfor kan vi selvfølgelig også blive længere tid på arbejdsmarkedet. Men som Enhedslisten jo også rigtigt påpeger her i forslaget, og som vi også hører fra en del fagforeninger, så vil der være faggrupper, der ikke kan arbejde så længe som alle andre. Det tror jeg vi alle ved. Hvad skal vi gøre med dem, og hvordan kan vi sørge for, at de eventuelt kan blive længere tid på arbejdsmarkedet, for samfundets skyld, men ikke mindst for deres egen skyld? For der vil stadig være stilladsarbejdere, fabriksarbejdere, håndværkere, SOSU-hjælpere og mange andre faggrupper, som i fremtiden har et hårdt fysisk arbejde. Tja, det gør vi jo ikke ved at skære ned på Arbejdstilsynet og arbejdsmiljøet, som denne regering gør, men faktisk tværtimod sikre, at man har et ordentligt arbejdsmiljø gennem hele arbejdslivet.

Vi gør det heller ikke ved at skære ned på uddannelsesmulighederne for ufaglærte og faglærte, men ved hele tiden at have fokus på uddannelse til alle, også til dem, der ikke har en højere uddannelse, til dem, der er ude på arbejdsmarkedet, og til dem, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, via sporskifteordninger og andet. Vi gør det ved at skabe et rummeligt arbejdsmarked, så der er endnu mere plads til folk med specielle behov, til fleksjobbere og til de ældre.

Med disse ord vil jeg sige, at det er en meget, meget vigtig debat, som vi selvfølgelig er nødt til at tage politisk de kommende år – det er vi simpelt hen nødt til. Socialdemokratiet forsøgte at skabe denne debat og skaffe løsninger på dette, da vi var i regering, ved at nedsætte den her tænketank. Vi har brug for et arbejdsmarked, hvor vi i højere grad drager nytte af seniorerne, og hvor vi ser dem som en ressource. Hvad er det for nogle indsatser, der virker, for at beholde de ældre længere tid på arbejdsmarkedet? Er der virksomheder, der i dag gør det godt, og som vi alle kan lære af? Er der relevant inspiration at hente fra andre lande? Og hvordan kan vi forholde os til, at gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken stiger, når de ældre på arbejdsmarkedet får et bedre helbred og bedre uddannelse end de nuværende seniorer? Det er vigtige spørgsmål, som vi selvfølgelig skal tænke højt sammen, og hvor vi ikke nødvendigvis, synes jeg, skal komme med hurtige løsninger, men komme med ordentlige og de rigtige løsninger. Desværre nedlagde den nuværende regering så den her tænketank, og det synes jeg faktisk er dybt ærgerligt.

Samtidig skal vi jo så sikre, at der fortsat er mulighed for førtidspension, mulighed for fleksjob til dem, som ikke kan arbejde alle de her år, og derfor er det også vigtigt for os Socialdemokrater at lave reformer for førtidspension og fleksjob; det er vigtigt at følge op på dem, så dem, der har brug for førtidspension, vil få det. Jeg hørte også, at ministeren kom med nogle tal, i forhold til hvordan det går i forhold til nogle af de reformer.

Jeg vil sige, at det er fint at diskutere det, som Enhedslisten ønsker vi skal diskutere, men jeg vil sige, at der er brug for fremtidige og brede løsninger, så vi kan sikre, at alle får et langt og trygt arbejdsliv, og det kan vi ikke bare gøre med et hurtigt beslutningsforslag, som der i øvrigt ikke er ret meget økonomi på. Derfor stemmer Socialdemokratiet imod, og derfor ønsker vi at være en del af de gode og de bredere løsninger til gavn for alle de her mennesker. Det synes vi de har fortjent.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Det er jo en god idé, når der ligger et beslutningsforslag, at man så prøver at forholde sig til indholdet i det, og at man, hvis man ikke vil stemme for det, forklarer, hvad der er i vejen med forslaget. Så kunne vi alle sammen blive lidt klogere og måske, hvem ved, ud af en debat om det nå frem til, at der var et eller andet, vi var enige om, som kunne forbedre vilkårene for den gruppe mennesker, vi taler om. Men indtil nu har jeg sådan set kun hørt, at det åbenbart ikke er nogen god og bred løsning, og derfor vil Socialdemokraterne ikke stemme for det.

Altså, kan vi ikke få uddybet det? Hvad er det i det her beslutningsforslag, Socialdemokraterne synes er forkert?

Ordføreren.

For det første går det jo ind og peger på nogle af de ting, der handler om, hvordan man skal tilkende førtidspension, og sådan nogle ting. Og der mener jeg jo, at vi har lavet en førtidspensionsreform, som for en del virker, og som skal have lov til at virke, som vi også kommer ind på senere. Men det er også økonomien i det. Altså, en af de ting, jeg er nødt til at udfordre Enhedslisten på, er, hvad der er af økonomi bag det. Jeg kan ikke se det.

Nu er der stor forskel på Enhedslisten og Socialdemokratiet. Hver eneste gang vi er kommet med et forslag, har vi altså belyst, hvad det koster. Det ved jeg godt at Enhedslisten ikke gør så tit, og det er jo grund nok til ikke at kunne stemme for det her, altså når vi ikke engang ved, hvad det koster – samtidig med at vi sådan set bare gerne vil have, at de reformer, vi laver, virker, og selvfølgelig følge op på dem. Men det er også en snak, vi vil komme til at tage senere.

Hr. Finn Sørensen.

Det er umuligt at forudsige, hvor mange der vil benytte sig af det, og derfor har jeg ikke kastet mig ud i gætterier om det i beslutningsforslaget. Men der er taget højde for finansieringen. Hvis ordføreren gider læse bemærkningerne, vil ordføreren se, at i det omfang det koster noget, finansieres det ved indførelse af en millionærskat. Det er noget, Socialdemokraterne selv tidligere er gået ind for, så det kan vel ikke være noget problem.

Men vil ordføreren ikke gerne lige forklare, hvad der er i vejen med det her beslutningsforslag? For der er jo to måder at gribe sådan noget an på. Den ene er, at man siger, at det kan man ikke støtte af de og de grunde. Den anden måde er at sige: Der er nogle gode hensigter og nogle gode elementer i det; det vil vi gerne arbejde videre med. Men det, jeg oplever, er en fuldstændig blank afvisning af et forslag, der tilgodeser en gruppe på arbejdsmarkedet, som hr. Leif Lahn Jensen ellers gerne vil være en varm fortaler for.

Ordføreren.

Et af hr. Finn Sørensens yndlingsudtryk er: Jeg har ikke fået svar på det, jeg spurgte om. Det fik hr. Finn Sørensen ret meget her, men så må hr. Finn Sørensen også lytte. Det handler selvfølgelig om økonomi, og det handler om, at de reformer her virker rigtig godt. Og så synes jeg, vi skal lægge mærke til det, ministeren sagde, nemlig at ni ud af ti af dem, der har søgt seniorførtidspension, får den tilkendt, og at der kun har været 19 klager på området. Der er også mange, der har fortalt, at kommunerne måske ikke er klar over, at det eksisterer. Så et eller andet sted synes jeg, at reformerne skal virke. Lad os følge op på tallene på det her og se, om det ikke kommer til at virke.

Så synes jeg i øvrigt, jeg har svaret helt efter bogen på det, Finn spørger om. (Fjerde næstformand (Mette Bock): Hr. Finn Sørensen). Hr. Finn Sørensen spørger om.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Der står, at det her beslutningsforslag handler om forbedring af seniorførtidspensionsordningen, men nu har jeg hørt det, hr. Finn Sørensen har sagt, og hvis jeg forstod det rigtigt, er det for folk, der er røget ud af arbejdsmarkedet. Og den seniorførtidspension, vi har i dag, er for folk, der er på arbejdsmarkedet, men er nedslidt. Det vil sige, at der er en forskel, og derfor er det måske lidt forkert at kalde det en seniorførtidspensionsordning. Måske skulle man sige, at det er en forbedring af mulighederne for, at personer over 55 år kan få tilkendt førtidspension. Måske skulle det mere i den retning.

Langt hen ad vejen kan vi godt være enige med Enhedslisten i, at reglerne for at få tilkendt førtidspension, når man er slidt ned og man er kommet op i alderen, er blevet for stramme med den førtids- og fleksjobreform, der er gennemført. Spørgsmålet er også, om det skal være ved en grænse for nedslidning på 50 pct., at man skal kunne få tilkendt en førtidspension. Jeg forstår udmærket hensigten med det, og vi deler også intentionerne langt hen ad vejen, men jeg kender også mange, der godt nok er nedslidt, men gerne vil beholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. De skal selvfølgelig også have mulighed for måske at blive omskolet til noget andet eller få et fleksjob. Det er slet ikke det, som er problemet. Det tror jeg nok vi kan blive enige om.

Så er der det med finansieringen ved indførelsen af en millionærskat. Det synes vi er meget fiktivt. Vi vil gerne have nogle mere klare tal. I Dansk Folkeparti kan vi ikke selv fremsætte et beslutningsforslag uden at forklare, hvor meget det vil komme til at koste, og det synes jeg også man skulle her. Men altså, jeg synes også, der måske skulle arbejdes lidt på at finde ud af, hvor mange det her egentlig vil komme til at dreje sig om, hvor mange der er røget ud af arbejdsmarkedet, og hvilke ydelser de er på i dag. Er de i systemet under behandling til at få førtidspension, eller hvor er de henne i dag? Det har vi heller ikke rigtig noget overblik over.

Jeg synes, der er mange positive elementer i det. Jeg synes bare, at hvis vi skal se på, om der kunne være en mulighed for det her, skulle man måske sørge for at skille det ad, så det ikke bliver forvekslet med den seniorførtidspensionsordning, der er i tilbagetrækningsreformen, og som er uafhængig af førtids- og fleksjobreformen – hvis ellers den nuværende regering og den tidligere regering ville indrømme det. For det var under S-R-SF-regeringen, det blev vedtaget. Det, der stod i aftalen, var, at det skulle gennemføres efter et valg. Men det så man stort på. Man sagde, at det skulle lægges ind under førtids- og fleksjobreformen, selv om det overhovedet ikke var en del af aftalen på det område, men hørte til aftalen om tilbagetrækning.

Så jeg synes, jeg vil anbefale Enhedslisten at kigge lidt på det og lave en mere klar adskillelse, så det ikke bliver mistolket og blandet sammen med den seniorførtidspension, som ministeren har lovet at sende en ny vejledning ud om. Som jeg forstår det, hjælper det ikke den gruppe, som hr. Finn Sørensen taler om, for det er dem, der er røget ud. Så der er lidt at arbejde videre på.

Sådan lige umiddelbart kan vi ikke støtte forslaget, men jeg synes, der skal arbejdes videre med at se på, hvordan vi kan få lempet reglerne, så man kan få en hurtigere sagsbehandling til en førtidspension eller eventuelt et fleksjob. For det er egentlig det, der ligger i det for den gruppe, der er røget ud. Jeg har ikke et klart overblik over, hvor stor den gruppe er. Jeg ved ikke, om hr. Finn Sørensen har et overblik over, hvor mange det drejer sig om i det hele taget, men det er da noget, vi måske kan spørge ind til hos ministeren. Men sådan lige umiddelbart kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Det er jo et forslag om at forbedre den seniorførtidspensionsordning, som blev indført i forbindelse med tilbagetrækningsreformen, derfor titlen. Og det undrer mig lidt, at Dansk Folkeparti er så usikker på det her, for det er næsten ord til andet identisk med det ændringsforslag, vi stillede til lovforslaget om forhøjelse af pensionsalderen i slutningen af sidste år, L 40, hvor man endnu en gang satte pensionsalderen i vejret, og hvor vi sagde, at det så var anledningen til, at vi kom med det forslag.

Det er møntet på den gruppe, der ikke kan bide sig fast. Det er den rigtige formulering. For det er selvfølgelig møntet på folk, der er på arbejdsmarkedet og har været der i mange år. Så det var en lidt forkert formulering, der blev brugt der. Det er møntet på folk, der ikke kan bide sig fast, og det er et tilbud til dem, som ikke kan bide sig fast til en efterløn, de aldrig nogen sinde når, og til en stadig mere udskudt pensionsalder. Det er det, der er formålet med det. Dengang støttede Dansk Folkeparti det jo, så jeg forstår ikke rigtig betænkelighederne lige pludselig.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, jeg talte positivt om forslaget som sådan, men det bliver bare blandet sammen med den seniorførtidspensionsordning, som ikke er en del af førtids- og fleksjobreformen. Den skal så udbygges. Det har jeg helt forståelse for, men jeg tror bare, man er nødt til ligesom at skille det ad. For som hr. Finn Sørensen sagde, er det her møntet på dem, der er røget ud af arbejdsmarkedet, hvis jeg forstod det rigtigt, hvor seniorførtidspensionen er møntet på dem, der er på arbejdsmarkedet, men ikke længere kan klare det og derfor skal have adgang til en seniorførtidspension. Det er den konflikt, der er mellem de to ting, som jeg ser det. For dem, der er røget ud af arbejdsmarkedet, har ikke ret til den seniorførtidspension, som vi har i dag. Det er vi enige om.

Jeg synes, der er noget at arbejde videre på, men finansieringen, altså den der formulering med en millionærskat, er vi altså ikke glade for. Det kan vi ikke gå med til. Men jeg synes, der langt hen ad vejen er noget at arbejde videre med.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Men nu har jeg jo præciseret, at det bygger videre på de principper, der ligger i den gældende seniorførtidspension, om, hvor længe du skal have været på arbejdsmarkedet. Det ændrer vi ikke på. Hvis vi ville ændre på det, havde det stået i beslutningsforslaget. Vi ændrer i princippet kun på én ting, og det er, hvor meget arbejdsevnen skal være nedsat, for at du kan få tilkendt sådan en pension – for at du kan søge den, og for at du kan få tilkendt den. Så det er sådan set forslaget i al sin enkelhed. Og så strammer vi op på sagsbehandlingstiderne. Så jeg synes, ordføreren lige skulle prøve at sætte sig ind i beslutningsforslaget.

Der er også en ting, som jeg tror ordføreren vil give mig ret i, og det er, at grunden til, at det er nødvendigt at arbejde med sådan noget her, er, at den førtids- og fleksjobreform, der blev lavet, alvorligt har forringet den seniorførtidspension, som blev lavet i forbindelse med tilbagetrækningsreformen. Det er årsagen.

Ordføreren.

Det sidste er vi fuldstændig enige i, ingen tvivl om det. Jeg siger også, at der er noget at arbejde videre med, og vi er klar til at se på det. Men en finansiering med en millionærskat uden nogen forklaring på, hvor meget det koster, kan vi ikke være med til. Der er vi nødt til at have mere klare linjer. Og så synes jeg stadig væk, at man måske skulle se på muligheden for at få fleksjob, for det vil nogle af de her folk sikkert gerne have, og det ligger ikke i den seniorførtidspension, der eksisterer i dag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Enhedslisten har med dette beslutningsforslag fremsat forslag om en forbedring af seniorførtidspensionsordningen. Vi ved jo, at arbejde i nogle brancher kan være fysisk hårdt, og at der dermed er en risiko for nedslidning, også i en tidlig alder. Seniorførtidspensionsordningen er jo rettet mod personer, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv.

Det betyder, at arbejdsevnen skal være nedsat i et sådant omfang, at man ikke er i stand til at forsøge sig selv ved et almindeligt arbejde eller et fleksjob, og kommunen skal derfor ikke iværksætte f.eks. virksomhedspraktik, revalidering eller ressourceforløb for at vurdere, om borgeren vil være i stand til at udvikle sin arbejdsevne. Kommunen skal kun tage stilling til, om borgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat i forhold til job, som borgeren umiddelbart kunne udføre, altså uden at der er tale om at udvikle borgerens arbejdsevne, hvilket ellers er et krav, når man søger om førtidspension. Borgeren har krav på, at kommunen træffer en afgørelse inden for 6 måneder. Det er de nuværende regler om seniorførtidspension.

Vi har flere gange drøftet seniorførtidspensionsordningen, og status er jo, at når der søges, får ni ud af ti ansøgere faktisk tilkendt en seniorførtidspension. Jeg mener, at vi har et udmærket system her, der faktisk virker, og Venstre finder ikke, at der er nogen grund til at skulle ændre på det.

Seniorførtidspensionsordningen har en mere smidig og lettere sagsbehandlingsprocedure end førtidspensionen, og det var også det, der var intentionen og formålet med den, så vi finder ikke, at der på den baggrund er anledning til at ændre på ordningen med de forslag, som Enhedslisten er kommet med her i dag.

Så på den baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti, som desværre ikke kunne være til stede i dag, og sige, at de heller ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil bare gerne have, at ordføreren bekræfter, at de ni ud af ti, som har fået bevilget den her seniorførtidspension, tilhører en gruppe, der under alle omstændigheder ville have fået førtidspension, bare lidt langsommere, og at den her seniorførtidspensionsordning, som den ser ud i dag, som følge deraf jo ikke er noget reelt tilbud til den store og voksende gruppe af ufaglærte og faglærte arbejdere, der er nedslidte, fra de er i midten af 50'erne, og ikke kan bide sig fast på arbejdsmarkedet, til de kan få efterløn, og må kigge langt i vejviseren efter en folkepension, hvis de lever så længe.

Hvis ordføreren kan bekræfte, at det er sådan, det forholder sig, så ville jeg da være glad.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at seniorførtidspensionsordningen er en ordning, hvor man ikke skal igennem arbejdsprøvninger m.v., som man ellers skal igennem i forbindelse med en ansøgning om førtidspension. Hele formålet er jo, at hvis man har 5 år eller mindre til folkepensionsalderen, kan man sådan set benytte sig af den her mulighed. Den er, mener jeg, smidig og god, og jeg kan også se, at en række borgere har benyttet sig af den.

Efterfølgende har vi jo aftalt førtids- og fleksjobreformen her i Folketinget, og den har jo gjort det muligt for folk at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, også med meget få timer. De muligheder var ikke til stede, da vi lavede aftalen om seniorførtidspensionsordningen. Og derfor synes jeg sådan set, at det spiller udmærket sammen.

Jeg kan forstå, at Enhedslisten ønsker, at man allerede ved de 55 år skal have mulighed for at komme på en seniorførtidspensionsordning, men i Venstre vi ikke enige i det.

Hr. Finn Sørensen.

Nej, og det er jeg selvfølgelig helt på det rene med. Så ordføreren bekræfter jo, hvad indholdet i den gældende seniorførtidspension er, og tak for det, og også tak for lige at referere hovedpunkterne i vores forslag. Det er meget godt, at det kommer med i debatten.

Så spørger jeg bare: Hvad er ordførerens tilbud til den gruppe mennesker, vi taler om her? For det, der sker for dem i dag, er jo, at de ikke er syge nok til at få førtidspension. Hvis de har en arbejdsevne, der er lidt over halvdelen, får de ikke fleksjob, og så kan de få lov at miste deres dagpenge efter 2 år. Så er der kontanthjælp, men ikke, hvis de er gift, for så er der ikke nogen forsørgelse, og alt det andet med efterløn kan de kigge i vejviseren efter. Hvad er Venstres løsning til den store gruppe mennesker?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der allerede i dag er mennesker på arbejdsmarkedet, der har udfordringer med at fastholde deres job. Jeg tror faktisk, at langt de fleste arbejdsgivere gør, hvad de kan for at holde mennesker fast på arbejdsmarkedet.

Hvis man så ryger ud, f.eks. hvis en virksomheder lukker, så er det jo vigtigt, at vi prøver at bringe de mennesker over i en anden branche, hvor man måske skal arbejde på en anden måde. For det kan jo godt være, at nedslidningen er taget til med den måde, man nu har arbejdet på i 20-30 år, og så er det da en fælles opgave at se på, om der ikke kunne være andre jobs, hvor man ikke på samme måde blev nedslidt. Så det mener jeg sådan set er vejen frem.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

De foregående ordførere har sådan set brugt de fleste af de argumenter, som jeg også har, og deraf kan forslagsstillerne nok konkludere, at vi i LA heller ikke kan støtte det her forslag, som går ud på, at man, fra man er 55 år, kan få tilkendt seniorførtidspension.

Som det er blevet nævnt, er det sådan i dag, at ni ud af ti, der ansøger om seniorførtidspension, får den tilkendt. Når det er relativt få, der er på den her ordning, skyldes det jo, at vi har lavet andre reformer, herunder en fleksjobreform, som er ganske lukrativ ikke kun i økonomisk forstand, men også i den forstand, at den er med til at fastholde folk på arbejdsmarkedet. Så vidt jeg husker, giver et fleksjob a 5 timers varighed om ugen til 150 kr. i timen efter tilskud en månedsløn på omkring 20.000 kr., og der er nok ganske mange, der finder det attraktivt og ønsker at være på en sådan ordning i stedet for at være på seniorførtidspension.

Derudover vil jeg sige, at set fra vores synspunkt er det i sig selv ikke nogen social begivenhed at blive 55 år gammel. Derfor bør der, set fra vores synspunkt, som udgangspunkt heller ikke være særlige ordninger for tilbagetrækning baseret på alder ud over den almindelige folkepension.

Forslaget skal finansieres med indførelse af en millionærskat. Det er en overordentlig tvivlsom finansiering. De økonomiske vismænd har tidligere sandsynliggjort, at højere marginalskat i Danmark ikke vil give flere penge i statskassen. Det skyldes, at højere marginalskat vil mindske arbejdsudbuddet, det vil mindske produktiviteten og dermed gøre skattebasen mindre.

Det her beslutningsforslag trækker set fra vores synspunkt i den helt forkerte retning, idet det, der er behov for i Danmark, er reformer, som mindsker antallet af borgere, som er på overførselsindkomster. Vi har rekord i Danmark i antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder, som er på overførsel, og vi har stærkt behov for at få reduceret det antal.

Det her forslag trækker i den forstand i den helt forkerte retning, og derfor kan vi ikke støtte det. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre. Nej, det er minsandten først hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Formanden er tilgivet. Der er ingen tvivl om, at det her forslag er en forbedring af seniorførtidspensionsordningen, og det tager fat på en meget relevant og aktuel problemstilling. Allerede før ordningen blev vedtaget, var den udsat for stor kritik, bl.a. sagde formanden for FOA, Dennis Kristensen, at det var et af de største bluffnumre i den nyere politiske danmarkshistorie. Det er jo hårde ord, synes jeg nok. Det kan godt være, at der er lidt om det. Jeg synes, man kan sige, at der er meget få nedslidte danskere, der er kommet igennem nåleøjet til den her ordning. Fra den 1. januar 2014, hvor ordningen trådte i kraft, har kun 366 mennesker fået tilkendt seniorførtidspension, og det ligger langt fra forventningerne.

Nærværende beslutningsforslag prøver at få ordningen til at virke ved at gøre nåleøjet meget større. Man foreslår, at folk skal kunne få tilkendt seniorførtidspension allerede fra det fyldte 55. år, og at den skal bevilges, når menneskers arbejdsevne på grund af helbredsmæssige forhold er nedsat til mindst halvdelen. Overordnet ville vi i Alternativet hellere have kortere arbejdstid, på sigt gerne ned til 30 timer, som kan sikre, at mennesker ikke bliver så nedslidte på det danske arbejdsmarked. Men inden vi når så langt, er vi klar til at se på skridt, der kan sikre nedslidte arbejdere bedre forhold. Vi vil gerne være med til at tage ansvaret for at sikre, at den solidariske løsning, som nedslidte borgere blev lovet som en del af tilbagetrækningsreformen under titlen seniorførtidspension, også bliver en realitet.

I den forbindelse synes vi, at intentionen i forslaget er god, men vi håber, at vi i udvalgsarbejdet kan kigge lidt nærmere på nøgletallene, herunder diskutere, om pensionen skal bevilges fra det 55. år ved tab af halvdelen af arbejdsevnen. Vi kan godt være nervøse for, at det er lidt for tidligt at åbne for, at mennesker med halvdelen af deres arbejdsevne intakt kommer helt ud af arbejdsmarkedet. Vi vil meget gerne sikre, at kvaliteten af de indsatser, der kan sikre omskoling og udnyttelse af borgernes arbejdsevne, gøres bedre og mere tilgængelige, som det også søges gjort i flere af de andre forslag, der er fremsat. Og vi vil gerne se på, om kravet om, at man har haft et bestemt antal år på arbejdsmarkedet, før man søger seniorførtidspension, i virkeligheden burde droppes. Det handler jo ikke om, hvor længe man har været på arbejdsmarkedet, men hvilken tilstand man er i, hvis man skal have en seniorførtidspension.

Så hvis vi kan nå overens med Enhedslisten på de punkter og med de andre partier om at støtte det her forslag, vil vi glæde os til at se på, hvad det koster. Og så må vi også se på, hvordan vi kan finde en anden finansiering, da vi i Alternativet ikke har vedtaget at støtte en millionærskat. Men overordnet er vi rigtig positive over for forslaget, og vi håber, at vi sammen med Enhedslisten kan få enderne til at nå sammen.

Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak, og tak til Alternativet for i hvert fald at have fanget intentionerne. Altså, det, jeg siger nu, siger jeg ikke, fordi jeg vil afvise at diskutere forslagets indhold og de principper, der er sat ind, men det undrer mig lidt alligevel, at de kommer, for da vi behandlede L 40 om forhøjelse af pensionsalderen, stillede vi jo et ændringsforslag til den lovgivning, der indholdsmæssigt var identisk med det her, og så vidt jeg husker, støttede Alternativet da det ændringsforslag. Det var de samme principper, som er lagt ind her, så det undrer mig da lidt, hvis Alternativet nu synes, at de er problematiske.

Ordføreren.

Det, som vi gerne vil, er at gøre omskolingen og andre tiltag bedre. Vi vil gerne afvikle det et bestemt antal år. Vi vil gerne reklamere for ordningen, som jo åbenbart er lidt småhemmelig rundtomkring. Det er jo ikke, fordi folk ikke kan komme på den. Det er jo let nok at komme på den, så grunden til, at der ikke er så mange på den, må være, at folk ikke rigtig ved, den er der. Så vil vi rigtig gerne tage en rigtig seriøs runde om det med de 55 år og det med halvdelen af arbejdsevnen og spørge eksperter og gerne have høringer om det og prøve at se, om vi ikke kan få den skrue reguleret på plads på en måde, så både Enhedslisten og Alternativet kan se det.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Mikrofonen sover, nej, nu er den vågen!

Tak for svaret. Jeg fik jo ikke rigtig svar på mit spørgsmål, men jeg vil så gå lidt videre til en af begrundelserne for, at man ikke bare sådan stemmer ja til det. Hvad er problemet i at finansiere det ved hjælp af en millionærskat? Det var vel meget rimeligt. Det er jo den del af befolkningen, der har haft kronede dage, om man så må sige. Det er faktisk et meget godt billede: Kronede dage, ja, gennem de sidste 15 år i form af skattelettelser til erhvervslivet og til dem selv og alt muligt. Så hvad skulle problemet være ved at lade det finansiere over en millionærskat?

Ordføreren.

Vi ser egentlig hellere, at man finansierer det ved f.eks. skat på finanstransaktioner eller nedlukning af skattely eller passive formuer, som bare står. Millionærskat er skat på løn i en eller anden grad, og det, som vi ser som det største problem, er, at man nu om dage kan investere store formuer uden overhovedet at skabe arbejdspladser, altså jobløs vækst, og det er egentlig en ting, vi hellere vil beskatte, end at tage en millionærskat i brug.

Tak til ordføreren. Så er vi kommet til den næste ordfører i rækken, fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre.

Tak for det – jeg er glad for, det var nu, så jeg var klar.

I Radikale Venstre er vi dybt optaget af, at vi har skabt, og at vi fortsætter med at skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads til mange flere. Det er også dybt relevant, synes jeg, at diskutere, hvordan vi indretter arbejdsmarkedet på en måde, så langt flere seniorer både har lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet og kan bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, også selv om det netop ikke er på fuld tid, men måske bare få timer. Derfor har vi jo medvirket til en række reformer, bl.a. også tilbagetrækningsreformen, som det her forslag handler om, fordi seniorførtidspensionen blev indført i forbindelse med udfasningen af efterlønnen.

Som jeg forstår forslaget og har forstået på debatten, har Enhedslisten fremsat det nu, fordi det antal mennesker, der får tilkendt en seniorførtidspension, er lavere end oprindelig forventet. Jeg synes faktisk, ministeren har forklaret glimrende, hvad baggrunden er. Der er blevet flere muligheder at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet med bl.a. førtidspensionsreformen og fleksjobreformen – flere har nævnt det – og når ni ud af ti af de mennesker, der søger om seniorførtidspension, også får den tilkendt, ser vi i Radikale Venstre ikke anledning til at ændre på ordningen, samtidig med at ministeren jo nu har forsikret, at man også vil udsende en ny vejledning, så det måske kan blive en ordning, alle i al fald er bekendt med.

Jeg er, som også andre ordførere – den socialdemokratiske ordfører – gjorde opmærksom på, rigtig ærgerlig over, at regeringen nedlagde den seniortænketank, som vi nedsatte i den tidligere regering. Jeg synes, vi har behov for netop en grundig diskussion af, hvordan vi får et mere åbent arbejdsmarked for seniorer i – forstå mig ret – alle former, sådan at vi også fremadrettet kan have et arbejdsmarked og en kultur også på virksomhederne, hvor der er plads til at være senior på andre vilkår, end man måske har været hidtil. Men jeg mener ikke, at det medfører, at vi så behøver at udvide en ordning på overførsel.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg skal bare rette en misforståelse hos ordføreren. Vi har ikke fremsat det her forslag, fordi der er kommet nogle tal på nu, hvor få der bliver tilkendt seniorførtidspension. Størrelsesordenen af det kendte vi også for et halvt år siden, da vi behandlede det her lovforslag om en forhøjelse af pensionsalderen, hvor vi jo fremsatte et næsten enslydende forslag. Nej, vi har fremsat forslaget, fordi vi har et kæmpe uløst og voksende problem i kraft af forringelserne af efterlønsordningen, i kraft af forringelserne af dagpengereglerne med tusindvis af mennesker – ingen ved, præcis hvor mange – der ikke kan bide sig fast på arbejdsmarkedet, til de kan gå på folkepension. Det er sådan set det, der er problemet, og det er det, vi forsøger at komme med en del af løsningen på her. Der skal mange andre ting til også, men det er en del af løsningen, og det er derfor, vi har fremsat det.

Ordføreren.

Tak for den opklaring. Det burde jeg selvfølgelig have været bekendt med. Det var bare en del af diskussionen, hvor mange der faktisk får det tilkendt, og det er jo altså så ni ud af ti, der får det tilkendt, når de søger. Men jeg burde selvfølgelig have været bekendt med, at Enhedslisten blot ønsker flere ordninger. Jeg er også dybt optaget af, at vi får et arbejdsmarked, som jeg sagde indledningsvis, som er åbent for mennesker, seniorer, og også et arbejdsmarked for mennesker, der ikke kan arbejde på fuldtid eller måske på halv tid, men som kan have tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er jo, som vi så også skal diskutere senere, netop derfor, at vi lavede både førtidspensionsreformen og fleksjobreformen, som netop giver de muligheder.

Hr. Finn Sørensen.

Ja, og det diskuterer vi så siden hen. Men nu er det så i hvert fald opklaret for ordføreren.

Så bemærker jeg bare, at det eneste svar, ordføreren har, er at henvise til nogle ordninger, som den her gruppe mennesker, vi taler om – mennesker, der har fået nedsat deres arbejdsevne til halvdelen – ikke rigtig kan gøre brug af. Det er jo det, der er problemet. Tak.

Ordføreren.

Jamen jeg tror simpelt hen, vi er grundlæggende uenige om, hvordan vi bedst indretter et arbejdsmarked, som flere kan have en tilknytning til. Jeg tror, vi deler det værdisæt, at det er rigtig godt at have en tilknytning til arbejdsmarkedet – det vil jeg da håbe at vi gør – hvis man har en mulighed for det. Det skal vi også kunne indrette et arbejdsmarked til. Men det her er jo så en ordning, hvor man ikke skal være tilknyttet arbejdsmarkedet. Vi vil langt hellere se på, hvordan vi i højere grad skaber et arbejdsmarked, der rummer flere.

Mange tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Det er ret indlysende, at den nuværende ordning vedrørende seniorførtidspension ikke fungerer optimalt. Vi synes, det er rigtig godt, at ministeren tager initiativ til at kontakte kommunerne for at gøre opmærksom på ordningen og måske også for på den måde at kunne vejlede flere til at kunne søge seniorførtidspension. Jeg tror, det kunne være en god idé allerede nu at beslutte, at ikke kun kommunerne skal være i målgruppen, men at fagforeninger og a-kasser og måske jobcentre og andre steder, hvor man potentielt kan komme i kontakt med de mennesker, der kunne søge ordningen, kan øge oplysningen om det. For som vi ser det nu, vil vi i hvert fald sige, at alt for få mennesker søger den her mulighed. Det er selvfølgelig rigtig godt, at en række mennesker er blevet trukket ind på arbejdspladserne gennem et minifleksjob. Men jeg synes, der er god grund til at tro, at det slet ikke rummer alle, og at der derfor vil være et stort potentiale, i hvert fald et større potentiale, til også at søge inden for den nuværende seniorførtidspension.

Med det forslag, der ligger, synes vi, der er rigtig mange gode tanker fra Enhedslisten. Vi er noget skeptiske over for grænsen med de 55 år og halvdelen af arbejdsevnen. Vi synes måske, det kan være lidt trist, at man måske først tænker i pensionsretninger, hvis man trods alt kun er 55 år og alligevel har halvdelen af sin arbejdsevne. Jeg tror, man skal prøve at vejlede i hvert fald de fleste af de her mennesker til andre muligheder end pension.

Men det er jo kun et element af de ting, som Enhedslisten foreslår. Grundlæggende er SF positive over for forslaget. Vi vil afvente behandlingen i udvalget, og under alle omstændigheder vil Enhedslistens beslutningsforslag være et godt grundlag for en række spørgsmål til ministeren.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Jeg vil gerne takke hr. Karsten Hønge for den positive tilgang til det, og vi er da også indstillet på at diskutere de enkelte elementer i forslaget. Det er klart, at kunne der skabes større opbakning til noget, der var lidt anderledes end det, vi har foreslået, så er vi jo ikke dem, der siger nej til det.

Det, der bringer mig til at stille spørgsmålet, er, at hr. Karsten Hønge siger, at det kan være lidt farligt at give folk det tilbud. Men nu tror jeg ikke, der er nogen, der benytter sig af sådan et tilbud, hvis ikke det er sådan, at de har gjort op med sig selv, at de ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet mere. Så det er vel det, man lige skal holde fast i. Men så siger hr. Karsten Hønge: Jamen der skulle man måske lede dem i retning af andre ting tilbud. Hvad er det så for tilbud, som vi har til folk, der er i den situation, som forslaget tager udgangspunkt i?

Ordføreren.

Nej, men altså, jeg siger heller ikke, at det ikke skal være det, men jeg synes bare, at det måske er et forkert perspektiv at give mennesker først og fremmest den retning. Men vi tror på, at en anden form for imødekommelse i forhold til fleksjob vil være et tilbud, der er mere perspektiv i, når man er 55 år og trods alt kan arbejde, som forslaget lægger op til, med halvdelen af sin arbejdsevne.

Hr. Finn Sørensen.

Jamen det tror jeg da også der er mange i den gruppe der meget hellere ville. Nu er markedet for fleksjob jo ikke særlig godt, når man er i den situation, hvor man har halvdelen af sin arbejdsevne tilbage. Det er jo ikke der, det går stærkt med at oprette fleksjob. Det er jo helt nede i bunden med dem af meget få minutters, få timers varighed. De andre har jo stadig væk lige så svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, som de havde før. Ledighedstallet blandt fleksjobbere er jo stadig væk oppe omkring 15.000 eller deromkring, plus/minus – hæng mig ikke op på marginalen. Så det er måske heller ikke noget reelt tilbud, og det er jo det, det her forslag ligesom forsøger at tage højde for.

Ordføreren.

Jo, men det er også derfor, jeg fuldstændig anerkender de positive intentioner, der ligger bag forslaget, og grundlæggende er vi positive over for det. Jeg synes måske, det er at give op for hurtigt at sige, at det er et begrænset marked – og det er rigtigt nok – for de her fleksjobbere. Det er alt for begrænset, og vi kunne ønske os, at de mennesker kunne komme meget hurtigere ud af den ledighedsydelse, som de er på, men jeg synes alligevel, at det her kan give et forkert perspektiv, når løsningen måske i virkeligheden ligger et andet sted, selv om der så er nogle stærke udfordringer forbundet med det, fordi jobbene ikke er der. Jeg synes måske, det er lidt at give op over for den udfordring ikke at forsøge at få løst den og så ligesom køre folk hen i et spor, hvor de måske i virkeligheden ikke hører hjemme som 55-årige.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Jeg skal bare forstå signalerne, der nu bliver sendt fra Folketingets talerstol, i forhold til at jeg sådan set har en opfattelse af, at Venstre har en aftale med Socialistisk Folkeparti om en førtidspensions- og fleksjobreform og vilkårene for at få en førtidspension. Jeg skal bare høre, om Socialistisk Folkeparti i dag hermed opsiger forliget, eller hvordan jeg skal forstå de signaler, der bliver sendt, fordi det vil man gøre, hvis man stemmer for Enhedslistens forslag.

Ordføreren.

Nej, SF træder ikke ud af nogen forlig. Som der har været redegjort for før, er det jo en diskussion, i hvilken sammenhæng og på hvilken måde man overhovedet kan sige, at diskussionen om seniorførtidspension hænger sammen med forliget om førtidspension og fleksjob. Jeg ved jo, at Hans Andersen tidligere i dag har fået et brev, hvori der udtrykkeligt står, at det netop ikke hænger sammen.

Hr. Hans Andersen.

Det, der hænger sammen, er vilkårene for, hvordan man kan komme på en førtidspension. Dem har vi aftalt med hinanden i den reform, vi lavede om førtidspension og fleksjob, og det er jo de vilkår, de bestemmelser, der sådan set er ens, uanset om vi snakker førtidspension eller seniorførtidspension – altså i hvilket omfang man har en arbejdsevne tilbage. Der er det bare interessant at forstå, om SF i dag træder ud af forliget og meddeler, at de opsiger det, eller om de står ved og siger, at det er ved forhandlingsbordet, de ønsker at få indflydelse.

Ordføreren.

Selvfølgelig er SF en del af forliget omkring førtidspension og fleksjob – det er da klart. Men derfor kan man jo godt tage stilling i forhold til en anden del af de tilbud, der ligger inden for pensionsområdet, herunder seniorførtidspension. Hvis det her opfattes som en regulering og tilpasning af seniorførtidspensionsordningen, kan SF da sagtens tage stilling til det, uden at det har noget at gøre med, om vi er en del af fleksjobførtidspensionsforligskredsen.

Tak til ordføreren. Der kom i sidste øjeblik en flyvende ind. Det er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Jeg hørte »at tage stilling til«, og der er jeg bare nødt til at spørge: Stemmer SF for eller stemmer SF imod det her forslag? Det er jeg slet ikke klar over.

Ordføreren.

Nej, og hr. Leif Lahn Jensen er fuldstændig tilgivet, for jeg har ikke sagt, hvad vi gør. Jeg har sagt, at vi afventer – med stor interesse – udvalgsbehandlingen. Vi mener, at det beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat, kan give et godt grundlag for at stille yderligere spørgsmål til ministeren.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Det vil sige, at SF også har fuldstændig styr på, hvad det her forslag koster. Kan SF så fortælle os andre det, for det ved ikke engang ordføreren, der har fremsat forslaget, selv.

Ordføreren.

Jeg tror, det vil være et oplagt element i den diskussion, udvalget skal have, og i de spørgsmål, man kan stille til ministeren.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil gerne en gang til præcisere, hvorfor vi fremsætter det her forslag. Det er jo, fordi reformerne af efterløn, dagpenge og kontanthjælp har efterladt et kæmpe problem for en stor gruppe på arbejdsmarkedet, som er startet tidligt på arbejdsmarkedet, og som – langtfra alle dem, der er startet tidligt, heldigvis da, men en stor del af dem – er nedslidt, allerede når de når midten af halvtredserne. Der var det tidligere sådan, at de bed tænderne sammen, tog eventuelt noget smertestillende medicin og kæmpede sig på arbejde alligevel, i forventning om at de kunne gå på efterløn – oprindelig fra de var 60 år.

Men der er jo sket en stadig udhuling af efterlønsalderen. Den er rykket i vejret. Efterlønsperioden er sat ned til 3 år, og der er andre forringelser. Samtidig har vi fået en alvorlig forringelse af dagpengereglerne, som gør netop den gruppe, vi taler om her, yderst sårbare i forhold til at miste deres arbejde. Så mister de dagpenge efter 2 år, og de kan ikke kæmpe sig tilbage i dagpengesystemet, for det kræver 1.924 timers arbejde inden for de seneste 3 år. Så langt rækker deres arbejdsevne ikke. De kan ikke få førtidspension, for der har man skærpet kravene i voldsom grad, sådan at du skal dokumentere, at du ikke kan udvikle arbejdsevne, og i øvrigt skal den være forsvindende lille, for at du kan tilkendes førtidspension.

Det var et problem, man allerede var klar over, da man lavede den her såkaldte reform af efterlønnen i forbindelse med tilbagetrækningsreformen. Og for at imødekomme den kritik, som jeg står og kommer med her, opfandt man noget, man kaldte seniorførtidspension, og jeg er faktisk meget enig med Dennis Kristensen, FOA's formand, som siger, at det var et kæmpe bluffnummer. For det blev solgt, som om det var et tilbud til den her gruppe mennesker, og det var det på ingen måde. For kriterierne for at få seniorførtidspension er nøjagtig de samme som for at få førtidspension, og det var svært allerede på det tidspunkt, da man lavede den såkaldte tilbagetrækningsreform. Og det blev endnu sværere senere med den ændring af førtidspensionsreglerne, som blev gennemført under den tidligere regering. Så i forvejen havde man en ordning, der ikke var ret meget værd, og som nu er fuldstændig udhulet i forhold til at tilgodese det problem, som jeg peger på, og som man godt vidste var der, da man lavede den lovgivning.

Det, vi så gør med det her, er jo simpelt hen, at vi tager dem, der opfandt den her seniorførtidspension, på ordet og siger: Jamen så lad os da lave en seniorførtidspension, der er et reelt tilbud til den gruppe mennesker, som bliver ramt af tilbagetrækningsreformen og de dagpengeregler og nu også ramt af de andre regler, der er lavet. Herudover er kontanthjælpsreglerne, for hvis man ikke kan få førtidspension og man ikke kan få et fleksjob, ja, så kan man få kontanthjælp – nå nej, det kan man så ikke, fordi man er gift med en, der har en indtægt, hvorefter man ikke har nogen forsørgelse.

Så det er vel meget rimeligt at give den gruppe mennesker et tilbud. Hvis man spørger FOA og 3F, siger de, at vi har et reelt problem her. Man kan ikke dokumentere nøjagtig, hvor mange det vil være muligt at tilkende sådan en førtidspension. Man kender ikke det tal, det er et mørketal. Det er også grunden til, at det er umuligt at sige noget helt videnskabeligt præcist om, hvor mange man forventer skulle benytte sig af den. Men FOA og 3F peger begge to på, at cirka en fjerdedel af deres medlemmer enten har forladt eller forventer at forlade arbejdsmarkedet, inden de fylder 60 år. Det er jo lige nøjagtig, fordi de kan se, hvordan arbejdsvilkårene er for den her gruppe. Og hvem skulle ellers vide det, om ikke disse forbund? De ved det jo ud fra behandling af medlemmernes sager. Så det er et faktum.

Så jeg synes faktisk, det er en noget – hvad skal vi sige? – iskold, lad os nøjes med det ord, holdning at have til det problem, at man stiller sig op og siger, at fordi Enhedslisten ikke lige kan pege på, hvor mange eller hvor få tusind der skal omfattes af sådan en ordning, så kan man ikke have noget med det at gøre, og at der i øvrigt er en hel masse andre ordninger. Problemet er jo, at det er ordninger, som de mennesker – de fleste af dem – ikke vil kunne benytte sig af. Førtidspension kan de ikke få; de er ikke syge nok til det. Men de er heller ikke raske nok til at arbejde fuld tid. Fleksjob har vi været inde på. Det er svært at få fleksjob, hvis du kommer op og skal have et fleksjob, der er på 17-18 timer. Det er slet ikke så nemt, og hvis du kommer højere op, er det helt umuligt. Så de andre ordninger, man ligesom vil henvise de mennesker til, hvor er de henne? Og hvor er det arbejdsmarked, som disse mennesker skal have mulighed for at fortsætte på?

Det er der ikke noget svar til, og så længe der ikke er det, vil jeg sige, at så synes jeg, at jeg desværre må nøjes med at takke Alternativet og SF for at kunne se nogle positive takter i det her. Men det siger jeg så til gengæld da også tak for.

Så vil jeg sige, at Socialdemokraternes holdning jo skuffer mig rigtig meget. For jeg ved da, at en ordfører fra Socialdemokratiet, hr. Peter Hummelgaard Thomsen, har været ude at adressere nøjagtig det samme problem for den samme gruppe nedslidte, som vi prøver at ramme her og komme med løsninger på. Han lovede jo, at Socialdemokraterne ville arbejde på at lave et forslag, der kan tilgodese den gruppe, og det ser Enhedslisten meget frem til kommer. Så det kunne jo være dejligt, hvis Socialdemokraternes ordfører i den her debat havde kunnet sige: Okay, det, Enhedslisten kommer med her, er ikke godt nok; vi kommer med noget, der er meget bedre, og som i meget højere grad tilgodeser den gruppe arbejdere, vi taler om her.

Det har vi så ikke hørt noget om. Det eneste, vi får at vide, er, at det her åbenbart ikke er nogen god og bred løsning, uden at jeg rigtig har fået vide, hvad der er i vejen med de enkelte elementer i det, vi har foreslået. Det synes jeg er en lidt fattig måde at gribe den her problemstilling an på.

Så er der det med finansieringen. Ja, hvis Enhedslisten kunne kigge i krystalkuglen og sige, hvor mange der ville benytte sig af en sådan ordning, ville vi have gjort det. Men hvis man kigger på, hvordan det blev skruet sammen i den lov om seniorførtidspension, der blev vedtaget, kan man jo se, at selv de vældig kloge mennesker, der lavede den, ikke kunne forudse noget som helst. Den daværende socialminister, fru Karen Ellemann, mente, at det ville være omkring 8.000 eller sådan noget, der ville være omfattet af den, når vi nåede frem til 2020. Så skal det jo altså gå voldsomt stærkt, hvis man skal op på det tal, i forhold til hvor få hundrede der har fået den. Ser man på lovforslaget, kan man se, at det jo overhovedet heller ikke har ramt det tal, der lå i det. Det var lidt over 2.000 årligt, tror jeg.

Så der er ingen, der kan sige noget om det. Det eneste, man kan sige med sikkerhed, er, hvordan man vil finansiere det, i det omfang det koster penge. Der har Enhedslisten så valgt en finansieringsform, som Socialdemokraterne jo burde være glade for, nemlig den her millionærskat, og så skruer vi på den i det omfang, der skal til for at få pengene til at passe. Så det der med at sige, at vi ikke har styr på finansieringen, er jo ikke rigtigt. Hvis Socialdemokratiet ville, kunne vi jo komme et skridt nærmere en god finansiering af sådan et forslag

Tilbage står efter dagens debat, at det indtil nu eneste konkrete forslag, der er kommet, til, hvordan man kan tilgodese den gruppe på arbejdsmarkedet, der bliver efterladt på perronen af de reformer, der lavet, er Enhedslisten. Dermed ikke sagt, at det er de vises sten, og at det er den eneste måde at gøre det på. Derfor går vi selvfølgelig også gerne ind i en dialog i udvalget. Jeg er bare nødt til lige at påpege, at vi er det eneste parti, der er kommet med sådan et rigtig konkret forslag til, hvordan det kunne gøres. Så kunne man måske godt have forventet, at der var en lidt mere konstruktiv og fremadrettet tilgang til det end den, vi har mødt fra de andre partier, undtagen fra Alternativet og fra SF. Tak for debatten. Dejligt, at jeg fik stemmen tilbage.

Ellers er der en lille GaJol, hvis det kunne friste, for der er nemlig en række korte bemærkninger.

Den første er fra hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak. Det er meget nemt for hr. Finn Sørensen at stå og beklage, at der ikke er opbakning til forslaget. I Dansk Folkeparti synes vi, at der er gode takter i det, men der lægges så hindringer i vejen for, at man kan deltage i det, bl.a. millionærskatten. Her siger hr. Finn Sørensen, at hvis det ikke er nok, så skruer vi bare lige en ekstra tak, men kan hr. Finn Sørensen ikke forklare, hvor stor den millionærskat skal være? Jeg har forståelse for, at det kan være svært at sige, om den skal omfatte 2.000, 4.000, 6.000 eller 8.000. Det kan selvfølgelig være svært. Men hvor stor er den millionærskat, som Enhedslisten vil lægge ind? Er det 5 pct., 10 pct. eller 1 pct.? Og hvor mange gange skal man kunne skrue på den knap, hvis man mangler penge? Er det sådan en uudtømmelig kilde, som Enhedslisten vil lægge ind her?

Ordføreren.

Helt uudtømmelig er den nok ikke. Vi har valgt den, selv om det ikke er nogle helt vanvittige store beløb, der kommer ud af den, men jeg tror, at de ville kunne dække det her formål. Og så skal der, hvis man ellers vedtager forslaget, laves et lovforslag, og så skal man selvfølgelig ned i detaljen, og så er man nødt til at sætte nogle penge af. Men vi er da åbne over for at diskutere andre finansieringskilder. Vi synes bare, at den her er så oplagt. Jeg tror, at det var Alternativet, der kom med, at man kunne kigge på nogle andre finansieringskilder, som også har en rigtig social profil. Det er vi selvfølgelig også villige til. Så jeg må da ligesom spille bolden tilbage til hr. Bent Bøgsted. Hvis hr. Bent Bøgsted ellers synes, at det her er et godt formål og et forslag, der har nogle gode takter, hvor mener hr. Bent Bøgsted så at man skal finde pengene? Hvem er det så, der skal betale, hvis det ikke er millionærerne?

Hr. Bent Bøgsted.

Det er meget godt af hr. Finn Sørensen at få det derhen, at det er Dansk Folkeparti, der skal finde finansieringen til Enhedslistens forslag. Sådan spiller klaveret jo ikke. Hr. Finn Sørensen må jo godtgøre, hvor stor en indtægt der kommer fra millionærskatten, for tidligere har det været sådan, at Dansk Folkeparti er blevet sat under lup, hvis vi har foreslået noget, hvor man har sagt: Nu har I brugt pengene; der er ikke plads til mere. Sådan må det også være med Enhedslisten, at det ikke er et ubegrænset antal forslag. Vi har i dag seks forslag, der skal ind under millionærskatten. Jeg ved ikke, hvor mange flere forslag Enhedslisten kommer med, der skal ind under millionærskatten for at blive finansieret. Det må hr. Finn Sørensen jo redegøre for.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg står på mål for de forslag, vi behandler her i dag. Det må jo være sådan, at man i de enkelte forslag beskriver, hvor man vil hente pengene til de omkostninger, der er ved det forslag. Så forstod jeg bare på hr. Bent Bøgsted, at han mener, at der er nogle positive takter i det her forslag – nu kunne det være interessant at få at vide, og det kan vi måske få afklaret i udvalgsarbejdet, hvad det egentlig er for dele af forslaget – og så er det bare, at jeg siger, at det på en eller anden måde skal finansieres, og hvor vil hr. Bent Bøgsted så finde pengene, hvis vi ikke må lade millionærerne betale?

Det må hr. Bent Bøgsted svare på på et andet tidspunkt. Den næste korte bemærkning er fra hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokraterne.

Jeg synes, det er interessant. Jeg hørte, at ordføreren i sin tale sagde, at nogen stillede sig op og interesserede sig iskoldt for økonomi. Jamen i alle husholdninger ved man jo, at hvis man har en god økonomi, har man råd til nogle gode ting derhjemme, og alle herinde ved, at så har man råd til en bedre velfærd. Derfor er det faktisk ikke iskoldt, men ret interessant og bydende nødvendigt at interessere sig for økonomi.

I min ordførertale sagde jeg heller ikke til hr. Finn Sørensen, at han ikke havde styr på finansieringen. Jeg sagde, at han ikke vidste, hvad det ville koste. Men nu vil jeg påstå, at hr. Finn Sørensen ikke har styr på finansieringen, og det vil jeg, fordi jeg nu har hørt, at hr. Finn Sørensen ikke engang ved, hvor mange penge han vil tage i millionærskatten. Det vil sige, at vi i dag har en masse forslag, som hr. Finn Sørensen ikke ved hvad koster. Han ved godt, hvor han vil tage pengene, men han ved ikke, hvor mange penge der er. Det holder jo ikke.

Så jeg er bare nødt til at spørge igen: Hvad koster det her forslag?

Ordføreren.

Det ved ordføreren udmærket godt man ikke kan sige, for så skulle man kunne sige, hvor mange der vil benytte sig af en given ordning. Det kan man jo ikke, og det kan hr. Leif Lahn Jensen heller ikke. Man kan selvfølgelig godt få nogen til at give et gæt, og så kan der bygges et lovforslag på det. Det har vi så ikke brugt vores tid på i den her sammenhæng.

Det handler først og fremmest om indholdet i beslutningsforslaget, og der er det jo, jeg siger, at det er iskoldt, at hr. Leif Lahn Jensen slet ikke vil forholde sig til det. Han er mere optaget af, hvor meget vi i givet fald ville komme til at belaste de stakkels millionærer med, end at der her ligger nogle konkrete ændringer og noget lovgivning, som kunne tilgodese en gruppe på arbejdsmarkedet, som hr. Leif Lahn Jensen og hans parti ellers har gjort meget ud af gerne at ville forbedre vilkårene for. Og det er det, jeg siger er en iskold tilgang til et forslag som det her.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Jeg er optaget af at hjælpe mange mennesker, jeg er optaget af at tage ansvar. Det har jeg lidt svært ved at se at Enhedslisten vil gøre. Så kan Enhedslisten give mig ret i, at Enhedslisten må mene alt, men at det så bare er os andre, der skal finansiere det?

Ordføreren.

Jeg vidste ikke, at hr. Leif Lahn Jensen var i millionærkategorien, men hvis han er det, synes jeg da, det er i orden, at han bidrager til gennemførelsen af et sådant forslag. Ellers er det jo en ret meningsløs kommentar, i og med at Enhedslisten jo tager et politisk ansvar for at finde pengene i en passende procent eller promille, jeg ved ikke, hvor mange procenter vi behøver at belaste de stakkels millionærer med. Det tager vi da et politisk ansvar for. Men det vil hr. Leif Lahn Jensen åbenbart ikke være med til, på trods af at det jo oprindelig var en idé, som Socialdemokraterne selv kom med, men det var selvfølgelig forud for valgkampen i 2011.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Men det er jo ikke seriøst, at man fremsætter en lang række beslutningsforslag og så fremviser den samme finansieringskilde for dem alle sammen, nemlig en såkaldt millionærskat.

Hvordan forholder Enhedslisten sig til, at bl.a. vismændene, som vel har rimelig godt styr på det der med økonomi og offentlige finanser, har været ude at sige, at der formentlig ikke er noget provenu overhovedet for statskassen ved at hæve marginalskatten i Danmark?

Hr. Finn Sørensen.

Jeg tror, at det kommer an på, hvor meget den bliver hævet. Jeg har ikke forholdt mig til det regnestykke og har ikke noget ønske om at gå ind i en diskussion om det her og nu.

Hr. Joachim B. Olsen.

Men det understreger vel blot, at Enhedslisten overhovedet ikke har tænkt grundigt over, hvordan Enhedslistens forslag skal finansieres, når man ikke engang har valgt at sætte sig ind i, hvad det er, sagkundskaben siger om den finansieringskilde, som Enhedslisten altså vælger at finansiere en lang række beslutningsforslag med i dag. Altså: Det er vel ikke seriøst, og det tror jeg ikke engang hr. Finn Sørensen selv mener. Jeg ved godt, at hr. Finn Sørensen ikke vil indrømme det nu fra talerstolen, men i sit stille sind ved han jo godt, at det ikke er seriøst.

Ordføreren.

Når jeg ikke går ind i debatten, er det, fordi jeg ikke kender den konkrete redegørelse, som ordføreren henviser til. Det skulle måske ikke undre mig, at hvis en årsag til, at den ikke giver noget provenu, er, at det bygger på nogle regnestykker, der siger, at hvis man belaster – i gåseøjne – den velbjærgede del af befolkningen, går det ud over vækst og velfærd, og derfor kommer det til at koste en hel masse. Det skulle ikke undre mig, om det er sådan, det hænger sammen.

Jeg har svært ved at tro, at der ikke skulle komme et godt provenu af at pålægge millionærerne en form for en skat, så vi den vej rundt får en indtægt, der så kan bruges til et godt socialt formål.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.