Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 163:

Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af støj fra motorveje.

Af Karsten Hønge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er transport- og bygningsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Vejstøj er jo et væsentligt samfundsproblem, der desværre påvirker mange mennesker langs vores veje. Jeg har meget stor forståelse for de mennesker, der bor i nærheden af en permanent støjkilde som eksempelvis en motorvej. Vejdirektoratets afgørelse viser også, at støj fra motorveje opleves generende, og derfor skal vi også gøre, hvad vi kan for at reducere støjen langs vores veje. Ingen tvivl om det. Men det, som vi ender med at gøre for at reducere støjen, skal også have en effekt, og det skal kunne svare sig samfundsøkonomisk set.

Forslaget, vi her behandler i dag, pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, som på baggrund af støjmålinger giver kommuner mulighed for at anmode transport- og bygningsministeren om at nedsætte hastigheden på motorveje. Det skal gælde for udvalgte strækninger på de motorveje, der går igennem eller grænser op til den pågældende kommune. Transport- og bygningsministeren forpligtes med beslutningsforslaget til enten at efterkomme denne anmodning eller give en velbegrundet forklaring på, hvorfor det ikke kan efterkommes.

Men har det, der foreslås, så også en effekt på støjniveauet? kunne man jo spørge sig selv. Vejdirektoratet har tidligere lavet en samfundsøkonomisk analyse af gevinster og omkostninger ved at reducere hastigheden som støjdæmpende virkemiddel. Analysen omhandlede Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen og gik ud på, at man reducerede hastigheden fra 110 km/t. til 80 km/t. i aften- og nattetimerne på hverdage og hele døgnet i weekenderne.

Analysen viste, at det samlede samfundsøkonomiske resultat er en omkostning på ca. 2,4 mia. kr. i nutidsværdi over 10 år – 2,4 mia. kr. Det betyder, at det først bliver samfundsmæssigt økonomisk rentabelt, hvis den positive effekt for støj, uheld og emissioner bliver ca. 10 gange større end beregnet.

Analysen viste også, at hvis der som minimum skal opnås en støjreduktion, som er mærkbar, vil der være behov for at reducere støjen med mindst ca. 2-3 dB. Det svarer til en hastighedsreduktion på mindst 20-30 km/t. Hvis man ønsker en væsentlig og tydelig ændring i støjen, vil der være behov for en støjreduktion på ca. 5 dB. Det svarer til en hastighedsreduktion på 50 km/t.

Det er altså meget markante hastighedsreduktioner, der skal til, før vi opnår en tydelig ændring i støjniveauet. Og hvis vi gør det, vil det samtidig betyde et markant samfundsøkonomisk tab, hovedsagelig på grund af øgede rejsetider for bilisterne, og det ønsker regeringen ikke.

Både for regeringen og for forligspartierne bag aftale om en grøn transportpolitik er vejstøj noget, der tages alvorligt, og jeg vil gerne rose de forskellige transportordførere, der er med ved de her møder, for jeg har kun oplevet, at alle ordførerne er meget, meget interesseret i, at vi gør noget ved det her. Vi har jo faktisk også lovet hinanden, at vi, hvis og når vi engang ville få mulighed for det, ville kigge meget på, om vi kunne lave en støjpulje.

I 2009 afsatte forligskredsen 400 mio. kr. til støjbekæmpelse langs statsveje og jernbaner, og denne pulje er som bekendt fuldt udmøntet. Men jeg har aftalt, som jeg sagde, med forligskredsen, at vi skal afsætte midler til en ny pulje til bekæmpelse af støj langs statens veje, når der igen er ledige midler i Infrastrukturfonden – altså ledige og mulige. For det er også det, det gælder om, altså at man skal have en mulighed for, at de er til rådighed. Det er den investeringsudfordring, vi har diskuteret så meget, og det kommer vi så også til at gøre igen.

Men sammenfattende er vi i regeringen meget optaget af at gøre noget for støjbekæmpelse, og vi støtter selvfølgelig det generelle arbejde, men det skal altså også kunne svare sig samfundsøkonomisk set og have en effekt, og det er desværre ikke det, der er situationen med dette forslag. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jeg har en bemærkning om de samfundsøkonomiske beregninger, som vi altid bankes i hovedet med, når der bliver foreslået noget på det ene eller andet område. Jeg vil bare høre noget. Indgår der i de der samfundsøkonomiske beregninger beregninger af de mange, mange helbredsmæssige konsekvenser, som støj jo har i form af søvnproblemer, stress, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, og hvad ved jeg?

Ministeren.

Hvis vi skal have en teknisk gennemgang af selve beregningerne, vil jeg bare anbefale, at udvalget under behandlingen sender det over til mig, for jeg vil afholde mig fra at gå ned i detaljerne af, hvad der indgår.

Men det er jo rigtigt, at sådan noget som støj påvirker mennesker meget. Det gælder jo i øvrigt alle former for støj. Så derfor skal man jo huske, at det ikke kun er en type støj, som påvirker mennesker. Det gør al støj, som mennesker udsættes for. Det er selvfølgelig meget vigtigt, at vi bekæmper den på alle de måder, vi kan, og i alle dens afskygninger. Det er jeg enig med spørgeren i. Men jeg kan ikke stå her og sige, hvad der helt præcis er medregnet. Men det er regnet ud på den måde, som samfundsøkonomiske undersøgelser altid regnes ud på.

Hr. Henning Hyllested.

Det er en kendsgerning ifølge både Miljøministeriet, og jeg tror også Vejdirektoratet, at trafikstøj er den væsentligste kilde til støj i landet. Jeg havde selvfølgelig ikke forventet, at ministeren i detaljer skulle vide, hvordan de beregninger er skruet sammen. Men jeg synes, det er et ødelæggende fænomen for debatten, for vi aner ikke, hvordan de der beregninger er skruet sammen. Jeg vil vædde med, at man ikke har foretaget en beregning af, hvad det her betyder, hvad det har af konsekvenser i form af sygdom, og hvad det har af konsekvenser i form af tabte arbejdstimer, fordi folk er nødt til at melde sig syge og ikke kan stille på arbejde. Jeg vil vædde på, at det ikke indgår i beregningerne, og ellers må vi have at vide, hvilken vægt det indgår med, hvis det indgår.

Ministeren.

Jeg noterer mig, hvad hr. Henning Hyllested mener. Og selvfølgelig står det til troende, når hr. Henning Hyllested ligefrem vil indgå et væddemål. Men jeg vil nu sige, at jeg aligevel vil forbeholde mig retten til lige at tjekke det med dem, der sidder med det, så jeg er helt sikker. Men det gør altid indtryk på mig, når hr. Henning Hyllested ved, at han ligefrem vil vædde på det. Så lyder det jo overbevisende. Men jeg tror, vi taget det den anden vej rundt, hvis det kan accepteres.

Det er meget godt, for jeg tror ikke, at man må indgå væddemål i Folketingssalen.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Jeg skal høre, om ministeren er bekendt med undersøgelsen fra Miljøstyrelsen, der viser, at der årligt kan tilskrives trafikstøj mellem 200 og 500 dødsfald.

Ministeren.

Nu kender jeg tilfældigvis den undersøgelse, men det skyldes mere mit tidligere job. Så jeg ved godt, at de undersøgelser har været der. Men jeg må også sige til spørgeren, så vi nu får det skåret helt ud: Vi skal jo huske hinanden på, at det er noget, der har været kendt stof i mange år. Jeg skal ikke stå her og sige det, men jeg ved bare, at jeg noterede mig ikke, at der kom nogle forslag fra den tidligere regering, heller ikke, da SF var så heldige at have posten, og jeg tror, det har noget at gøre med, at det er meget, meget omkostningstungt at begynde at gøre det på den her måde. Støjpuljer er bedre, fordi man sætter værn op med skærme og andet. Så jeg tror, det skyldes det.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg kan godt lide, når ministeren forbinder det med held, at SF sad i regering. Det er jo ikke alle, der gør det.

Men jeg bliver nødt til at sige, at når man laver samfundsmæssige beregninger og vi i andre sammenhænge er villige til at investere endda meget store summer i sundhedsvæsenet for at redde mellem 200 og 500 liv om året, så synes jeg jo, at det bliver nødt til at indgå med tilsvarende vægt, når vi laver samfundsmæssige beregninger af, hvad der skal til for at dæmpe støjen.

Ministeren.

Enhver skal jo have den holdning, man vil have. Jeg tror bare, at hvis man vil have et samfund som vores, og det vil jeg gerne, så er man også nødt til at acceptere, at der selvfølgelig er nogle udfordringer, som man ikke for alles vedkommende kan håndtere, men man kan altid have viljen og lysten til det, og den mangler ikke fra min side. Jeg vil gerne være med til det, og jeg har også bragt op, da vi mødtes sidste gang, at det kunne være noget af det første, vi sætter fokus på, når der igen bliver mulighed for at investere nogle midler. Det har jeg glædet mig over at ordførerne har ment, så jeg mener, det er en vigtig sag.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokraterne.

Også fra socialdemokratisk side er vi stærkt optaget af det store problem, der er med støj fra trafikken. Jeg tror, vi alle sammen kender beretninger ude fra det virkelige liv om, at der er folk, der er naboer til motorveje, der simpelt hen lider under de her støjgener. Der er folk, som ikke kan sidde i ro og mag og slappe af. Der er folk, der ikke kan sidde på terrassen og nyde en kop kaffe. Der er folk, der ikke kan have vinduet åbent, og der er folk, der har svært ved at sove om natten på grund af støj. Så der er ikke nogen tvivl om, at støj fra motorveje er et gigantisk problem. Vi haft deputationer i Folketingets Transportudvalg, bl.a. fra Kolding. Vi har hørt beretninger fra den københavnske vestegn. Vi har også hørt beretninger fra Støvringområdet. Så det er mange steder rundtomkring i landet, at det virkelig er et problem. Og som det også er blevet nævnt i debatten her, er der folk, der bliver syge af stress, hjerte-kar-sygdomme og andet netop som konsekvens af støjen. Så fra socialdemokratisk side er vi meget optaget af, at der bliver gjort noget på støjbekæmpelsesområdet.

Det, vi foreslår fra socialdemokratisk side, er, at vi i fællesskab i Folketinget laver en støjbekæmpelsesstrategi, så den pulje, der ligger i den grønne forligskreds, som ministeren var inde på, kan indgå i det, så vi afsætter et betydeligt beløb, der gør, at man kan få lavet støjskærme. Men det kan også godt være, at vi skal inddrage andre slags forslag i bekæmpelse af støj. Det kunne være, at man får en bedre, intelligent styring af trafikken, sådan at man på steder, hvor der er behov for at dæmpe støjudfordringen, kan dæmpe hastigheden en smule, men også af andre årsager.

Det kan også være, at vi i højere grad kan arbejde med grøn transport på lastbilområdet, hvor vi jo ved, at danske chauffører, der er medlem af fagforbundet 3F, får kurser hos AMU i at køre mere miljørigtigt. Det handler bl.a. om at køre langsommere. Vi ved, at lastbiler er noget af det, der larmer allermest på motorvejen. Vi kan også sætte mere ind for at undgå de her kedelige elefantoverhalinger. Det er i øvrigt meget enerverende, når man selv kommer kørende på motorvejen, at der så er en lastbilchauffør, der tænker: Jeg bruger lige 5 minutter af de andre bilisters tid på at overhale. Det er meget stressende for bilisten, men det er altså også noget, der giver en masse støj, når man kører hurtigt i lastbil. Det kunne være en anden form for asfalt. Jævnfør Enhedslistens beslutningsforslag fra i går ved vi, at der findes asfalttyper med såkaldt lav rullemodstand. Det er også noget, man kunne arbejde på at implementere. Der findes dæktyper, der giver lavere støj. Så der er en hel masse, der kan indbefattes i støjstrategien.

Det konkrete beslutningsforslag her fra Socialistisk Folkeparti lægger op til, at den enkelte kommune skal kunne komme med indsigelser over for ministeren, og så ligger det nærmest i beslutningsforslaget, at ministeren skal rette ind, eller også skal han have en rigtig god forklaring. Det kan jo lyde meget tilforladeligt, men vi er altså bekymrede over det her forslag fra socialdemokratisk side. Vi kan godt forestille os, at der bliver konkurrence kommunerne imellem om at komme med flest mulige forslag om at sætte hastigheden ned og vi får en uhensigtsmæssig styring af hastigheden på motorvejen.

Når vi har brugt milliardbeløb på at anlægge motorveje i Danmark, er det jo for at sikre en vis mobilitet. Det ville altså være dybt uheldigt, hvis man pludselig kun måtte køre 80 km/t. Der er nogle, der har argumenteret for, at det f.eks. skal være om aftenen eller om natten, at man skal køre langsommere. Jeg kan også godt forstå, at dem, der er naboer til de her motorveje, gerne vil have ro på det her tidspunkt. Men jeg kan også godt se den bilist, der kommer kørende på en fuldstændig fri motorvej, hvor man er eneste bilist, og pludselig er der så skiltet ned til 80 km/t. Så tror jeg, man bliver meget lang i ansigtet og synes, det er helt urimeligt, når man tager hensyn til muligheden for fremkommelighed.

Derfor mener jeg, det er et forslag, der er ude af proportioner, og som vil have en masse uhensigtsmæssigheder i sig. Jeg mener, vi kan nå meget længere med andre tiltag. Som sagt kunne et af forslagene godt være en mere intelligent trafikstyring, så man meget sårbare steder sætter hastigheden ned. Men generelt ser vi, at det handler om at sætte støjskærme op, det handler om at få en asfalt, der dæmper støjen, det handler om at få nogle dæktyper, der dæmper støjen, og så handler det navnlig for lastbiler, der larmer rigtig meget, om at køre med lavere hastighed. For almindelige personbiler er der også en udvikling mod i højere grad at køre i elbil. Der er udfordringen nærmest det modsatte – det overrumpler folk i trafikken, fordi elbilerne ikke siger noget. Der er firmaer, der taler om at sætte lyd på simpelt hen for at advare folk. Så er det måske for meget, at kommunerne skal overgå hinanden for at sætte hastigheden ned på motorvejene.

Derfor støtter vi ikke det her beslutningsforslag, selv om vi på alle mulige måder deler intentionen om, at støj i trafikken skal bekæmpes, for der er en masse mennesker, der forulempes.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Det er jo rigtigt, når hr. Rasmus Prehn siger, at vi bygger en masse motorveje for at hjælpe mennesker af sted. Men vi bygger dem jo for i det hele taget at hjælpe mennesker. Der er jo en masse ofre. Når vi nu bygger de her motorveje af hensyn til mennesker, er det så rimeligt, at der er en masse mennesker ud over dem, der kører på vejene, der, om jeg så må sige, betaler prisen? Jeg hører selvfølgelig hr. Rasmus Prehn komme med en række gode forslag til at sænke støjen. Men hvad er sandsynligheden for, at vi finder pengene til det med det samme? Er det her så ikke en meget hurtig og en meget let måde at sænke støjen på?

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for, at Socialistisk Folkepartis Karsten Hønge anerkender, at vi fra socialdemokratisk side er bekymrede over støjen og har en række konkrete forslag. Nogle vil koste penge, men nogle kan også gennemføres ved at ændre nogle regler. Det er jeg glad for bliver anerkendt.

Når vi ikke støtter det konkrete forslag, er det, fordi det vil have en masse uhensigtsmæssigheder. Hvis vi gerne vil bekæmpe stress, gør vi det jo ikke ved at fortælle familiefaren eller -moren, at de nu kommer senere hjem til deres børn, fordi der nu er et støjplaget område, der gerne vil have, at de sætter hastigheden ned, når de kommer kørende hjem fra deres nattevagt. Der er ellers masser af plads på motorvejen, men man skal ned på 80 km/t., hvor man ellers kunne have kørt 110 km/t. eller 130 km/t. Der er altså nogle uhensigtsmæssigheder i det her.

Vi mener, der er mange andre og klogere måder at bekæmpe det her på. Så lad os gøre det i fællesskab frem for at tage et enkelt forslag ud, som vil have så mange negative bivirkninger, som det her beslutningsforslag vil have.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg er med på, at det kan give nogle udfordringer i nogle kommuner, der ofte vil have en større interesse i, at hastigheden sættes ned lige præcis hos dem, og så kan den være højere i nabokommunen. Men kunne det her forslag sammen med andre ting ikke være med til at gøre, at man i anlæggelsen af vejene i tide tog tilstrækkeligt hensyn til ikke kun, som hr. Rasmus Prehn nævner, familiefaren, der gerne vil hurtigere hjem, men til de tusindvis af mennesker, som er tvunget til at leve i et støjhelvede? Altså, det er jo ulemper, der skal vejes op mod hinanden. Men kunne man ikke planlægge de her veje? Vi har jo set det i omegnen af København, hvor tusindvis af mennesker dagligt er plaget af støj.

Ordføreren.

Der er ikke nogen tvivl om, at når vi planlægger, skal vi være meget bedre til at tage hensyn til, at folk ikke bliver udsat for støj. Det er også derfor, at vi fra socialdemokratisk side har været meget imod et forslag fra Socialistisk Folkeparti om at ophæve reservationen i Ring 5, som vil betyde, at den larm og støj, der er omkring den københavnske vestegn, vil blive endnu større i årene frem. Og der er ikke nogen alternative veje til at aflaste det her. Så planlægning er helt nødvendig. Vi mener, at kommunerne har gode muligheder for hjælpe med beplantning, herunder med træer, for at dæmpe støjen. Det håber vi på de vil gøre for at sikre, at de her borgere kommer til at lide mindst muligt under, at der er en vej, der går forbi dem.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

I går var det galt, at der var alt for mange forslag og det var alt for stor en pakke og Enhedslisten burde have fokuseret på nogle få konkrete forslag. Det var så med hensyn til miljøbelastning og omstilling til grøn transport. Nu er det pludselig galt, når vi snakker støjbelastning, at SF fremsætter et meget konkret forslag. Det er et enkelt forslag om støjbekæmpelse. Det synes jeg ikke helt hænger sammen.

Ellers vil jeg spørge: Hvad er forskellen på det, ordføreren siger om intelligent trafikstyring, som har til formål at nedsætte hastigheden, og SF's beslutningsforslag? Det går ud på det samme.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke mængden af forslag i sig selv, der gør, om forslagene er kvalificerede eller ej. Det er jo heldigvis indholdet, vi fokuserer på. Da jeg rejste kritikken i går, var det, fordi de var temmelig ufokuserede. Der var nogle ting, der var masser af, og så var der nogle ret vigtige forslag, der ikke var så mange af.

Når vi vender os imod det her konkrete forslag, er det, fordi det vil lægge et kolossalt pres på de enkelte kommuner for at henvende sig til ministeren og presse ham til at dæmpe støjen der, frem for at det helt stille og roligt er nogle objektive kriterier, der spiller ind. Er der støj svarende til så og så mange decibel, vil den her intelligente trafikstyring kunne være med til at dæmpe trafikken, samtidig med at intelligent trafikstyring vil have en masse andre formål.

Jeg ser da for mig, at en bilist, der kører hjem en meget sen aften eller nattetime en sommer, godt kan køre noget hurtigere, end man kan i dag. Det kan man så være med til at måle, og så kan man så opjustere den anbefalede hastighed, hvorimod hvis det er glat, vådt eller vinter eller noget andet, så kører man hastigheden lidt ned, så trafiksikkerheden er større. Der er mange flere fordele ved den intelligente trafikstyring, end ved at kommunerne skal sidde og skrive ind til ministeren.

Hr. Henning Hyllested.

Det er jo lige nøjagtig ofte om natten, at problemet er værst, for det er der, man får forstyrret sin nattesøvn. Og er der noget, der er ødelæggende for et liv og helbred og den måde, man i øvrigt kan fungere på dagen efter på sit arbejde, er det at få forstyrret nattesøvnen, blive vækket flere gange om natten. Jeg synes nu, det giver meget god mening at lave en generel hastighedsnedsættelse de steder, hvor der er, som hr. Karsten Hønge sagde, tusinder af mennesker, der er generet af støj fra motorvejene.

Ordføreren.

Hvis man skulle have en generel regel om natten, mener jeg, det kunne være, at netop for sådan noget som godstransport, der er meget larmende, kunne man have de her lidt lavere hastigheder, som også spiller sammen med det, jeg nævnte i ordførertalen om grøn transport.

For privatbilismen ser jeg nogle udfordringer i det. Jeg ser den her enlige mor, der har været på nattevagt som SOSU-assistent eller som sygeplejerske på et hospital eller noget andet og gerne vil hjem. Så er der en helt fri motorvej, og der er i øvrigt sommervejr og tørt på vejen, så der er ingen usikkerhed, og så skal man ligge og køre 80 eller 90 km/t. på motorvejen, når man gerne vil hurtigt hjem. Det tror jeg mange vil synes er helt galt. Det er derfor, jeg er imod det her forslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti.

Det er et forslag, som ikke ret mange ikke kan have sympati for, om at bekæmpe støj og vejstøj. Det gør vi jo heldigvis også via forskellige puljer. Det her er jo et meget, meget snævert forslag, synes jeg. Vi har jo støjpuljer ved nyanlæg af veje, hvor man bruger støjfri asfalt, hvor det er nødvendigt for dem, der bor tæt op ad anlæggene. Men at gå ud og mindske fremkommeligheden ved at sænke hastigheden på nogle højt klassificerede veje, som vi bruger milliarder på at anlægge for at løse nogle transportproblemer og bringe folk hurtigt fra A til B, er i Dansk Folkepartis optik fuldstændig hul i hovedet.

Det er så ikke det samme, som at vi ikke interesserer os for at dæmpe støjen og hjælpe de mennesker, der er plaget af den. Men resultatet af, at en masse kommuner kommer med krav om at sænke hastigheden på forskellige strækninger, vil sikkert kun være, at politiet kunne have endnu flere steder at stille deres fotovogne.

Så foreslår SF, at det her primært skulle være i aften- og nattetimerne. Men der er jo ingen trafik. Det er jo ikke der, støjproblemerne er. Det er jo et myldretidsproblem. Det er jo der, støjen er. Det er jo ikke kl. 2.00 om natten, fordi der kommer en enkelt bil. Det tror jeg ikke vækker nogen. Meget af den her motorvejsstøj er jo den her summende støj. Når vi nu taler om, hvad der kan være skadeligt for helbredet, vil jeg sige, at det jo ikke er, fordi der kommer en motorcykel forbi, der larmer lidt for meget, for den er væk i løbet af 10 sekunder. Nej, det er den her summende støj, der er hele tiden i forbindelse med bl.a. myldretid. Så det er støjvolde, det er asfalt og sådan nogle ting, vi skal kigge på. Vi skal ikke mindske fremkommeligheden ved at sænke hastigheden.

Jeg kunne jo spørge SF om noget. Der er jo masser af landevejsstrækninger, som folk bor klos op ad, 3 m fra landevejen. Der må man altså godt køre 80 km/t. Jeg tror, de er mere plaget af støj end mange er i forbindelse med motorveje. Men det er ikke, fordi vi ikke anerkender, at der kan være et problem på motorveje. Det gælder måske specielt nogle af dem, der er blevet anlagt for mange år siden, og man byggede måske lidt for tæt på, fordi det ikke var så slemt dengang, og i mellemtiden er trafikmængderne så steget, og der er så opstået et støjproblem. Det er så derfor, vi har de her puljer til at kunne lave støjværn og måske skifte asfaltbelægningen nogle steder.

Så i Dansk Folkeparti er vi absolut indstillet på at være med til at bekæmpe de her problemer, men altså ikke ved at sænke hastigheden på vores motorveje. De er bygget til at skabe fremkommelighed, de er bygget til, at man kan køre lidt hurtigere end andre steder, og det skal man selvfølgelig kunne blive ved med.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Jeg vil da med det samme give hr. Kim Christiansen ret i, at det her er et snævert forslag, altså sådan som hr. Kim Christiansen siger. Men det er jo i et forsøg på at komme ud af det dødvande, vi er i. For hvis hr. Kim Christiansen anerkender, at støjen er den store udfordring, som den er, vil jeg spørge: Hvor lang tid skal vi vente på, at der kommer penge i støjpuljen, i stedet for at tage fat i et redskab, vi faktisk kan gøre brug af her og nu, og som ikke på den måde er forbundet med omkostninger?

Ordføreren.

Den er i hvert fald forbundet med nogle samfundsmæssige omkostninger, hvis privatbilisterne skal til at bruge eksempelvis en halv time mere på at komme på arbejde, fordi de motorveje, man egentlig havde anlagt for at øge fremkommeligheden, vil hr. Karsten Hønge have man skal ligge og snegle sig af sted på. Det giver jo ingen mening. Det vil jo have nogle omkostninger.

Det vil da også have nogle store omkostninger for erhvervslivet, hvis man pludselig skal til at holde et ekstra hvil som lastbilchauffør, fordi man altså nu er nede på at måtte køre nogle hastigheder, hvor man ikke kan nå det, man skal, inden for den givne tid.

Jeg ved ikke, om hr. Karsten Hønge gør sig nogen forestillinger om, hvad det koster i timen at holde en lastbil kørende. Men det vil da have nogle omkostninger for erhvervslivet, hvis man pludselig kun må køre 70 km/t. på dele af strækningerne, på motorvejen. Og det er jo der, vi skal ned, hørte jeg ministeren sige, hvis det her virkelig skal have en støjmæssig effekt, der batter noget.

Hr. Karsten Hønge.

De strækninger, der her er på tale, er jo der, hvor man igennem byerne har anlagt vejene klos op ad boligområderne. Og det kan jo ikke nytte noget, at man, når der sådan skal afvejes ulemper – hvad der jo er en afvejning af – siger, at der er nogle mennesker, der bare skal have lov til at buldre igennem til skade for de tusindvis af mennesker, der lever i støjhelvedet.

Jeg vil sige, at det jo også er et forslag, der lægger op til en dialog med kommunerne. Og de mennesker, vi har valgt ude i kommunerne, er da vel ikke fuldstændig tomhjernede med hensyn til at kunne have en dialog med staten.

Ordføreren.

Det sidste vil jeg så give hr. Karsten Hønge ret i. Og jeg kan i hvert fald ikke angribes for, at jeg skulle stået heroppe på talerstolen og hævdet, at det var dumme folk, vi havde til at sidde ude i kommunerne. Det har jeg i hvert fald aldrig påstået, og det mener jeg i øvrigt heller ikke.

Men hvis vi pludselig skal have alle kommuner til at melde ind på det her, udbreder der sig, som hr. Rasmus Prehn var inde på, en eller anden konkurrence om, hvem der kan byde ind med flest strækninger i forhold til at få sænket hastigheden. Vi har Vejdirektoratet, der vurderer det her, og mange gange vurderer de det også på grund af borgerhenvendelser, der kommer. Og det behandler vi jo selvfølgelig seriøst.

Men jeg vil gerne medgive hr. Karsten Hønge, at vi endelig skal få fyldt nogle penge i, når vi engang skal mødes og forhandle. Altså, når der kommer nogle penge, er vi meget positive over for at sætte penge af til yderligere støjbekæmpelse.

Tak. Der er også en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Hr. Kim Christiansen snakker meget om de store omkostninger, det her vil påføre erhvervet, ikke mindst transporterhvervet. Og det er givet, at der formentlig vil være nogle udgifter ved det; hvor store de vil være, er jo ikke godt vide, det er der nok ikke nogen, der har regnet på. Men hvad med de udgifter og omkostninger, som der er til helbredsundersøgelser, til hospitalsindlæggelser, tabte arbejdstimer, fordi man bliver syg og ikke kan gå på arbejde? Hvad med de omkostninger? Det er jo også omkostninger for den enkelte i form af tabt livskvalitet osv.

Ordføreren.

Jamen det er jeg jo sådan set fuldstændig enig i, men lige så lidt, som jeg ikke har beregninger, der viser, hvad det vil give af tab for både privatpersoner, men også for erhvervslivet, har Henning Hyllested vel heller næppe beregninger på, hvad det her koster på sundhedsområdet i forhold til folk, der er støjplagede. Jeg har i hvert fald ikke set nogen beregninger for folk, der har støj fra motorvejen.

Hr. Henning Hyllested.

Nej, men det er jo også lige nøjagtig det, jeg anker over; når man bliver ved med at snakke om omkostninger, bliver vi jo nødt til at snakke om dem totalt, også de eksterne, om jeg så må sige, omkostninger, det medfører, at vi transporterer os mere og mere både i biler og i lastbiler. Så det er ligesom der, jeg ankede, og det var sådan set også det, jeg var inde og spørge ministeren om. Jeg synes, vi får skævvredet debatten, hvis man ikke ligesom tager det hele med.

Ordføreren.

Men så havde det måske været betimeligt at sige, om vi ikke skulle prøve at sætte os ned og få lavet nogle beregninger på, hvad der egentlig er af omkostninger ved det her, både for den ene og den anden part, for så har vi måske et lidt mere oplyst grundlag at gå ud og beslutte sådan noget på. Og så kan det da godt være, at der kunne være enkelte strækninger, hvor man ikke skal køre 130, men kun køre 100. Det er i øvrigt noget, man gør trafiksikkerhedsmæssigt så mange andre steder på motorvejen. Men bare at gå ud og sige, at nu kan kommunerne komme med en bred vifte af ønsker om, hvor de kunne tænke sig vi skulle snegle os af sted, mener jeg simpelt hen ville være en glidebane.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Da vores normale ordfører ikke har mulighed for at være til stede, har jeg lovet at holde talen her.

Trafikstøj er et alvorligt problem for mange danskere, der bor tæt på en motorvej eller en jernbane. Jeg vil derfor gerne takke SF for med dette forslag at sætte fokus på begrænsning af trafikstøj. Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen pålægges at fremsætte et lovforslag, der giver kommunerne mulighed for at anmode transportministeren om at nedsætte hastighedsgrænsen på udvalgte strækninger på baggrund af støjmålinger.

Venstre kan ikke støtte dette forslag. Hvis man ønsker at opnå en væsentlig og tydelig ændring af støjen, kræver det, at hastighedsgrænsen nedsættes med ca. 50 km/t. Det vil give bilister en markant længere rejsetid, og ifølge Vejdirektoratets analyse vil det også have store samfundsøkonomiske omkostninger med en sådan reduktion i mobiliteten. De samfundsøkonomiske omkostninger er væsentlige faktorer i lovgivningsprocessen, og i dette tilfælde vil det betyde et væsentligt samfundsøkonomisk tab at sænke fartgrænserne.

Derimod er Venstre optaget af, at vi også ved kommende trafikaftaler får afsat midler til en målrettet reduktion af trafikstøj langs statens veje. Desuden skal vi ved fremtidens trafikale anlægsprojekter have fokus på reduktion af støjgener fra naboer.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Tak for det. Enhedslisten synes, at det her er et rigtig godt forslag, og det synes vi ikke mindst på baggrund af, at Miljøstyrelsen påpeger, at der er omkring 780.000-785.000 boliger i det her land, som har en støjbelastning, der ligger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi, og at trafikken er den altovervejende og væsentligste kilde til støjbelastningen i Danmark.

EU har lavet et støjdirektiv på et tidspunkt, og på den baggrund er der lavet en støjbekendtgørelse, som jo også siger, at kommunerne skal udarbejde støjhandlingsplaner, og i dem kan man læse sig frem til, at de skal indkredse de problemer og situationer, der skal forbedres, og foretage en prioritering af dem. Kommunerne skal også finde ud af, hvilke foranstaltninger der er gennemført, men også hvilke foranstaltninger de ansvarlige myndigheder agter at træffe for fremtiden, som der står.

Hvis man så graver lidt videre i det, vil man også se, at der er foretaget forskellige ting, og på et tidspunkt er der udarbejdet en folder, som hedder »Styr på støjen«, hvori det klart fremgår, at kommunerne kan operere med støjreducerende belægning, men de kan også anmode politiet om hastighedsreduktioner på støjbelastede strækninger. Det er jo noget af det, som SF's beslutningsforslag her tager sigte på.

Jeg må bare konstatere, at muligheden sådan set forefindes. Kommunerne kan i dag anmode politiet om det her. Hvor mange steder det er sket med baggrund i konstateret støjbelastning, har jeg intet kendskab til, men jeg kan bare konstatere, at muligheden findes. Desuden kan kommunerne jo også lede tung trafik uden om boligområder. Det finder sted, tror jeg da nok, i et stort omfang, så vidt jeg har kendskab til det.

Så vi synes jo på mange måder, at det her er et rigtig godt forslag, som jeg synes man skal arbejde videre med, og det ligger i forlængelse af det, som kommunerne i forvejen ligesom er blevet pålagt igennem de såkaldte støjplaner.

Den fornødne viden omkring støj er for så vidt til stede, og det er helt klart, at støjen er en voldsom belastning, og at den giver anledning til store helbredsproblemer. Jeg tror ikke, de er kortlagt sådan grundigt i forbindelse med støj, men som hr. Kim Christiansen var inde på, var det noget, som man måske kunne arbejde videre med her under udvalgsarbejdet og begynde at få nogle beregninger på, altså hvad de helbredsmæssige konsekvenser totalt set er af den støjbelastning, der findes.

Vi synes, det her forslag er godt. Det er efter vores mening bare et af de tiltag, der skal til, i en hel række. Det her gør det selvfølgelig ikke alene, bestemt ikke, det er et ud af en hel række forslag, men vi synes, det er et rigtig godt tiltag, og vi er ikke i tvivl om, at det faktisk vil have en effekt, ikke mindst om natten, hvor støj jo er rigtig voldsomt generende, hvad jeg også var inde på i et af mine spørgsmål.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Der er naturligvis ikke nogen her i Folketinget, som ikke mener, at støj er et kæmpe problem. Det har vi også hørt fra alle sider – i hvert fald indtil nu. Så det er sådan set ikke det, vi diskuterer. Det, vi diskuterer, er, om de midler, man bringer i anvendelse her, er at foretrække i forhold til mange af de andre ting, vi gør.

Der må vi nok fra vores side sige, at vi tror, at det at gå ind og sige til kommunerne, at nu skal de begynde at blande sig i, hvor hurtigt man skal køre på motorvejen med henblik på at sætte hastigheden ned, er en dårlig idé. Jeg kan forstå på mange af de røde partier – i hvert fald Enhedslisten og så også SF – at det ikke betyder ret meget, hvor hurtigt man kommer frem.

Når jeg nævner det, er det, fordi 1 minut i forbindelse med togfond til 28,5 mia. kr. og en bro ved Vejle til 4 mia. kr. koster mellem en halv og en hel milliard, hvis man kører i tog. Og det beløb er vel at mærke spredt ud på de ganske få, der kører med det tog. Så det her med, at tidsfaktoren ikke betyder noget, tror jeg vi skal passe på med.

Det er rigtig vigtigt, at vi har en høj mobilitet i Danmark, altså at man kan komme frem og tilbage forholdsvis hurtigt, så det er nogle andre midler, der skal tages i brug. Jeg synes faktisk, at Rasmus Prehn meget tydeligt redegjorde for alle de andre alternativer, der er. Men at begrænse mobiliteten synes jeg også er underligt kommer fra folk, som går stærkt ind for, at timemodellen er fantastisk, uanset hvad den koster. Så det skal være min hovedpointe.

Så siger vi ellers nej til det her forslag med at sætte hastigheden ned, men ja til rigtig meget kraft på anstrengelserne for at sætte støjværn op. Jeg er glad for at synes at kunne huske, at ministeren for noget tid siden har nævnt, at et trecifret millionbeløb til støjbekæmpelse ligger lige for, lige så snart vi kan få lov til at bruge de penge, som ligger i Infrastrukturfonden. Det vil vi rigtig gerne være med til, men vi vil ikke være med til at rode kommunerne ind i det og ikke som udgangspunkt at sænke hastigheden.

Når der nu gøres så mange andre bestræbelser for at hæve hastigheden, så folk kan komme hurtigere fra A til B, synes vi ikke, det her er den rigtige medicin, når nu heller ikke effekten er særlig stor i forhold til de omkostninger, der følger med. Det var også det, som ministeren gjorde rede for.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, men jeg skal lige henstille til, at man husker at sige hr., også når det er til hr. Rasmus Prehn.

Den første korte bemærkning er fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Jeg er jo fuldstændig enig i hr. Villum Christensens betragtning om, at tiden da selvfølgelig betyder noget. Det er det helt klart, og det er, uanset om man kører i tog, bus eller bil. Det er klart.

Men det, vi har med at gøre her, er den der afvejning mellem ulemperne. Selvfølgelig vil der være en ulempe ved, at man kommer til at køre langsommere. Det er jo indlysende. Men vi står bare over for nogle enorme udfordringer i nogle særlige områder, hvor man har anlagt motorveje og andre veje meget tæt på der, hvor tusindvis af mennesker bor, og det har nogle dramatiske omkostninger for de mennesker, der lever og bor de steder.

Det er en afvejning, hvor vi siger, at når der nu ikke er penge til at lave støjskærme og volde og den støjdæmpende asfalt, så var det i hvert nærliggende at gøre livet lidt mere tåleligt for de mennesker ved at nedsætte hastigheden, indtil man så kunne få råd til de ting.

Ordføreren.

Jeg forstår udmærket pointen, og jeg forstår også udmærket dilemmaet. Det er jo hele tiden det felt, vi er i som vi politikere. Der er fordele og ulemper. Men som ministeren også var inde på, er det meget, meget lidt, vi opnår ved den ekstra skadevirkning, vi påfører folk, når de ikke kan komme hurtigt fra A til B. Vi er nødt til kigge på det i forhold til proportioner.

Men ellers er jeg helt enig i det, som ordføreren nævner, og ikke mindst det her med, at motorvejene ligger meget tæt på de steder, hvor folk bor. Men husk også på, at det nogle gange går den anden vej: Folk bosætter sig meget gerne tæt på motorvejen, fordi det er attraktivt og hurtigt at komme på motorvejen. Det ved jeg fra den kommunale planlægning. Så det går lidt begge veje. Det er ikke bare staten, der kommer og plastrer en motorvej forbi et boligkvarter. Det går også nogle gange den anden vej, desværre. Det viser jo netop begge sider i dilemmaet.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg er da selvfølgelig bekendt med, at der er nogle mennesker, der gerne vil bo tæt på en motorvej. Men så er det dog typisk ved tilkørsler og afkørsler fra motorvejene. Det, vi oplever i Københavns omegn, er jo motorveje, der buldrer lige forbi folks vinduer med få meters afstand. Og der kan sige, at det er til glæde for dem, der sidder ude i bilen, men til kæmpestor ulempe for dem, der bor i lejlighederne. Og så kan man jo altid diskutere, hvor meget man opnår ved det her. Men vil hr. Villum Christensen ikke give mig ret i, at hvis vi bare sidder og venter på at få penge til en støjpulje, så sker der i hvert fald ingenting for de beboere?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, at vi er så mange, der er enige om det her, at det ikke er det, vi kommer til at vente allerlængst på. Der er altid kø, når Infrastrukturfondens midler skal bruges og der skal gives lov til at bruge dem. Men jeg tror bestemt, at det her er noget, der påvirker så mange mennesker. Vi kender vel alle sammen nogen, der ikke kan sidde ude i deres have om aftenen, og det er jo ikke svært at argumentere på det her område. Så jeg mener stadig væk, at vi virkelig må have proportionerne med, når vi vurderer, om de her indsatser svarer til de effekter, vi får ud af det.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Det er lige til hr. Villum Christensens bemærkning om mobilitet: Det er faktisk ikke ligegyldigt, i hvert fald ikke i Enhedslistens øjne, hvordan man kommer hurtigt frem. Det er fuldstændig rigtigt, at der naturligvis er en gevinst ved at komme hurtigt frem, men det er ikke ligegyldigt, om man bruger en svinende transport, som bilerne jo er, eller om man bruger grøn transport, som toget er. Blot lige den bemærkning.

Men igen må vi høre, at det her forslag ikke duer. Det duer ikke ifølge hr. Villum Christensen. Alle mulige andre tiltag duer. Hvad er det så for nogle tiltag, der duer, og hvorfor duer det her ikke som en del af en palet? Jeg er helt enig i, at det her forslag ikke gør det alene, det tror jeg heller ikke SF mener, men som en del af en række andre forslag er det vel et udmærket middel, der kan sættes ind der, hvor det er betimeligt.

Ordføreren.

Jeg deler faktisk nogle af de samme bekymringer, som hr. Rasmus Prehn nævnte, omkring det kapløb, man kan forestille sig der kan komme mellem kommunerne om at rette henvendelse til ministeren for at få sænket hastigheden lige for deres område. Så jeg er ikke særlig begejstret for den model, der ligger her. Der var noget, jeg meget hellere ville.

Hr. Henning Hyllested.

Det forstår jeg faktisk ikke helt. Jeg synes da, at når der er udsigt til at få en motorvej et eller andet sted i landet, stiller kommunerne da raskvæk op i deputationer, og det er som regel sammen med repræsentanter for det lokale erhvervsliv, og plæderer voldsomt for, at nu skal de have den her motorvej. Så hvorfor kommunerne skulle gå ind i et ræs om at sænke hastigheden der, hvor det kunne gøre gavn, kan jeg simpelt hen ikke helt få øje på.

Ordføreren.

Men sådan som jeg læser beslutningsforslaget, kan kommunerne nærmest presse ministeren til at sige ja, hvis ikke ministeren har gode begrundelser, og jeg tror sagtens, at man kan finde ud af det, ligesom det foregår i dag, med ganske almindelig dialog. Jeg bryder mig ikke rigtig om, at man nærmest skal kunne diktere den officielle myndighed det på det her område.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet.

Mange tak. Trafikstøj har bevisligt mange negative sundhedsmæssige effekter lige fra øget risiko for blodpropper over diabetes til slagtilfælde og stressrelaterede sygdomme i det hele taget. Der er altså en ret høj grad af evidens for de negative sundhedsmæssige effekter af trafikstøj. Derfor er vi i Alternativet absolut glade for, at SF har fremsat det her beslutningsforslag.

Til det der med kommunerne: Vi synes faktisk, det er interessant, at kommunerne kan inddrages aktivt i arbejdet med at afhjælpe deres borgeres støjgener. Der ligger jo altså i forslaget også et dokumentationskrav om, at det skal være et reelt problem. Så vi ser det heller ikke som et kapløb på den måde. Vi ser, at der bliver udlagt en mulighed for kommunerne til at bruge nogle ressourcer på at få afdækket de her støjgener. Og hvis de her støjgener er store nok, til at det er aktuelt og betimeligt at gøre noget ved støjen i et område, hvor det er svært at få opsat støjskærme, så kunne det her være en måde at gøre det på.

Ideen om at lave en dynamisk skiltning på støjudsatte steder og især til hastighedsnedsættelser i aften- og nattetimerne er vi egentlig også rigtig, rigtig glade for, men det er klart, at vi jo også skal kigge på, hvilken effekt det kan have, og hvor stor en støjnedsættelse vi kan opnå, for at vi kan finde en ordentlig balance. Men det skal også ses, i sammenhæng med at der selvfølgelig skal laves en masse andre støjreducerende tiltag. Så hvis man kan snuppe 3 dB her og 3 dB der, ender det altså med at blive noget, der har stor effekt.

Så Alternativet er helt enige med forslagsstillerne i, at der skal fokus på, at der skal gøres noget ved de trafikale støjproblemer. Men der skal selvfølgelig også sættes ind på en masse andre områder – støjafskærmning, lydsvage dæk er blevet nævnt, lydsvag asfalt, støjkrav til køretøjerne, flere elbiler måske. Og så bliver jeg næsten nødt til at nævne, at f.eks. piletræer viser sig at have en rigtig, rigtig god støjdæmpende effekt. Men Alternativet vil gerne støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, Det Radikale Venstre.

I Radikale Venstre siger vi: mindre støj, men samme fart.

Da vi lavede en stor aftale for en del år siden, blev der sat 400 mio. kr. af til at lave støjbekæmpelse langs veje og jernbaner i Danmark. Det var vi rigtig glade for, og det var også en af de ting, vi fik med i det forlig dengang. Og det er jo, fordi vi ser, at der kommer mere trafik på både de veje og de jernbaner, som vi har, og det betyder, at støjgenerne stiger. Ved nye veje og nye jernbaner er der jo en miljøbeskyttelseslov, som sørger for, at der kommer rigtig mange foranstaltninger op, men der, hvor vi har problemet, er på motorveje, der har været her i mange år, og hvor der så er kommet meget mere trafik, end dengang man byggede dem.

Der er jo en masse eksempler, som kommer frem i medierne, bl.a. ved Kolding og særlig i omegnskommunerne her i København. Der synes vi, ligesom det har været nævnt af både transportministeren og en række af kollegaerne, at det ville være en god idé, at vi fortsatte de her puljer, hvor man kan sætte nogle penge af til at bekæmpe det her. Jeg tror, det var sidste år, den her pulje blev brugt sidste gang, så nu er der altså ikke nogen penge til støjbekæmpelse. Vi vil i Radikale Venstre også rigtig gerne være med til at finde nogle penge til det, og det er den vej, vi vil gå. Vi vil ikke give kommuner og alle andre mulighed for at sætte hastigheden ned på de veje, der er, for så giver det ikke rigtig nogen mening, at man har bygget en motorvej, hvis ikke man kan få lov til at køre med de hastigheder, som er tilladt der. Så vi siger nej til beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Mener hr. Andreas Steenberg virkelig, at det ikke giver nogen mening at have veje, hvis man ikke kan køre med maks.-hastigheden?

Ordføreren.

Ja, altså en af grundene til, at man bygger en motorvej, er jo, at man vil have en vej, der har en standard, som det hedder, der gør det muligt og trafiksikkert at køre hurtigt. Hvis man så alligevel sætter hastigheden ned, kunne man jo lige så godt have nøjedes med en landevej.

Hr. Karsten Hønge.

Ganske som vi jo også lige i øjeblikket behandler et forslag om, at man på udvalgte strækninger kan sætte hastigheden op på motortrafikveje, er det så fuldstændig fremmed for hr. Andreas Steenberg at forestille sig, at man på udvalgte strækninger, selv om vi har anlagt en motorvej – nogle steder klos op af boligområder, bl.a. i Københavns omegn – efter aftale med kommunerne sætter hastigheden ned? Er det ikke et sådan snusfornuftigt, fleksibelt forhold at have til vejene?

Ordføreren.

Jo, der er jo nogle steder, hvor man har hastighedsbegrænsning på ned til 90 km/t. af trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Men vi er ikke klar til at sætte hastigheden ned for at løse støj problematikken. Den synes vi at vi skal investere os ud af ved at sætte støjværn op.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Tak for forslaget fra SF, som vi gerne vil stemme imod. Jeg har faktisk lidt svært ved at forstå forslaget for at være helt ærlig, for forslaget går ud på, at man skal kunne rette henvendelse til transport- og bygningsministeren, som så skal besvare henvendelsen eller efterkomme den. Kan man ikke det i dag? Kan man ikke godt skrive et brev til ministeren? Jeg har aldrig hørt om, at en kommune har henvendt sig til en minister uden at få et svar tilbage. Så jeg forstår simpelt hen ikke forslaget.

Derudover er det jo sådan set udmærket, men vi er ikke tilhængere af, at der generelt skal laves hastighedssænkninger på motorveje rundtomkring, hvis det er det, der er hensigten med det. Der er jeg meget enig med den radikale ordfører, som vi lige har hørt, som siger, at der jo er en grund til, at vi har motorveje, og den er, at man skal kunne køre hurtigt på dem. Når det så er sagt, er vi også meget optaget af at gøre noget ved støjproblemerne. Jeg synes eksempelvis, at ude på Københavns Vestegn, hvor de har de her meget, meget store problemer, kunne man jo tage penge fra eksempelvis en letbane, og så kunne man lave en masse støjdæmpende initiativer derude, som kunne sørge for, at man bl.a. i Vallensbæk, hvor der er nogle enorme problemer, kunne gøre livet mere tåleligt for de mennesker, der bor der. For det er et meget, meget alvorligt problem, og det er meget indgribende i folks hverdag, hvis de ikke kan sove på grund af trafikstøj og der er den her konstante baggrundsstøj, som gør, at det er lidt svært at finde ro, når man befinder sig i sit hjem.

Så det er bestemt ikke for at afvise problemet. Jeg har også bedt om, at vi får ministeren i samråd her i næste uge, tror jeg det bliver, hvor vi kan snakke videre om, hvad vi kan gøre ved støjproblematikkerne. Men at lave et beslutningsforslag om, at en minister skal besvare henvendelser fra kommuner, forekommer mig som et forsøg på at bringe sagen op, uden at der egentlig er så meget substans i det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Så fik vi igen en tur omkring proces. Jeg kan forstå, at det er hr. Rasmus Jarlovs yndede disciplin. Men vi vender tilbage til det, som det handler om, og der er jeg da glad for at høre, at hr. Rasmus Jarlov jo er oprigtigt interesseret i at gøre noget ved støjproblemerne, især i Københavns omegn. Men hvad er den realistiske horisont for at finde de penge, der skal til for at bygge de nødvendige skærme eller volde eller lægge ny asfalt på? Hvad er det realistiske perspektiv?

Ordføreren.

Det bør vi gøre hurtigt. Det er nok ikke op til mig alene, men det kræver selvfølgelig også, at vi finder en finansiering til det. Jeg har lige nævnt én mulighed, men der er sikkert også andre. Vi mener, at de penge, der har været afsat til støjbekæmpelse, også kan bruges til det. Så det håber jeg at vi kan mødes om. Jeg ved ikke, om jeg er specielt optaget af proces, men jeg er optaget af, at når man stiller et forslag, så er der også en eller anden form for substans i det. Det synes jeg med al respekt ikke der er i det her forslag.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg ved såmænd heller ikke, om hr. Rasmus Jarlov er så optaget af proces. Jeg er bare så uheldig, at stort set hver gang jeg møder hr. Rasmus Jarlov i en debat, handler det mere eller mindre om proces og så en lille smule om substans. Måske er det, fordi det ene er lettere at håndtere end det andet. Det ved jeg ikke. Men jeg vil nu vende tilbage til det, som det her egentlig handler om. En ting er jo at tale om, at vi måske engang kan finde pengene til at bekæmpe støj, men indtil vi finder dem, ville det så ikke være en meget let og fleksibel måde at gå til støjbekæmpelsen på at nedsætte hastigheden. Når vi så engang får penge til at bygge skærmene, kan vi jo sætte hastigheden op igen.

Ordføreren.

Hvis man gerne vil diskutere substans, står jeg altid til rådighed. Så er det bare at komme med noget substantielt. I det her forslag fra SF er der jo ikke foreslået, at hastigheden skal sænkes. Der er foreslået, at kommuner kan rette henvendelse til transportministeren, hvilket de allerede kan i dag, og det er derfor, jeg synes, det er lidt meningsløst at stemme det her forslag igennem.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Tak til alle partier for at have forholdt sig til SF's forslag. En særlig tak skal dog sendes til Enhedslisten og Alternativet, hvor jeg også bemærkede, at begge partier bidrog konstruktivt med andre forslag til støjbekæmpelse end lige det, der ligger på bordet her. Men det var da dejligt at se, at alle partier anerkendte udfordringen ved trafikstøjen, og jeg hører det som en oprigtig interesse i at få dæmpet støjen.

SF ser jo også gerne, at vi får udarbejdet en egentlig strategi for at få dæmpet trafikstøjen. Med interessen for trafikstøj ser det jo lovende ud for senere at kunne finde penge til flere skærme, volde, lyddæmpende asfalt m.v. Desværre må jeg så også konstatere, at der ikke umiddelbart er flertal for at benytte det, som vi synes er en let tilgængelig og en fleksibel løsning, som man her og nu kunne benytte til at få dæmpet støjen, nemlig ved at sætte hastigheden ned.

Trylleordet i transportpolitik er jo sædvanligvis fremkommelighed. Trafikken skal glide, koste hvad det vil. Gamle bilfabrikant Henry Ford sagde jo det, som de fleste, i hvert fald trafikordførere, er bekendt med: For hver god vej, der bygges, vil flere biler blive taget i brug, og jo flere biler, der kommer, jo stærkere bliver kravet om nye og bedre veje.

Gode, gamle Henry havde regnet det ud. Og vi bygger veje, og vi bygger veje, og de fyldes med biler. Gennem byerne ligger vejene som floder af forurening. Partikler ødelægger helbredet, CO 2 ødelægger miljø og klima, og støjen belaster tusinder af mennesker. Det vurderes, at 785.000 boliger er belastet over Miljøstyrelsens grænseværdi, og langt det største problem i forhold til støj er vejtrafikken.

I vejstøjstrategien fra 2003 blev der givet det første bud på omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser. Det blev dengang forsigtigt anslået, at i størrelsesordenen 800-2.200 mennesker i Danmark årligt indlægges på sygehus med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom på grund af den ekstra risiko, som trafikstøj giver. Det blev allerede på det tidspunkt vurderet, at vejstøj årligt er årsag til mellem 200 og 500 for tidlige dødsfald, ofte som følge af forhøjet blodtryk og hjertesygdomme.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forhøjet blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Støj kan også påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. Støj har en række sundhedsskadelige virkninger for mennesker og kan ved længere tids påvirkning have egentlige helbredseffekter.

En undersøgelse fra 2012 fra Kræftens Bekæmpelse bekræfter, at vejstøj giver en forøget risiko for blodprop i hjertet. En dansk undersøgelse fra 2012 viser, at støj fra vejtrafik øger risikoen for diabetes. Undersøgelsen viser, at ca. 1.400 mennesker årligt diagnosticeres som følge af støj fra trafikken, svarende til ca. 5 pct. af alle nye diabetestilfælde.

En anden dansk undersøgelse, den her gang fra 2011, viser, at mennesker, der bor på adresser med meget støj fra vejtrafikken, har en øget risiko for slagtilfælde, dvs. blødning eller blodprop i hjernen. 167 mennesker blev i 2005 dræbt i trafikken, men den usynlige trafikdød gennem trafikstøj var årsag til mellem 200 og 500 for tidlige dødsfald, vurderer Miljøstyrelsen. Den øgede sygdomsrisiko skyldes især dårligere nattesøvn.

SF ser gerne penge sat af til flere støjvægge, støjvolde, støjdæmpende asfalt, men som bekendt kan det jo have lange udsigter. Her og nu kan vi til gengæld nedsætte støjen ved at begrænse hastighederne.

I vores naboland indgår overvejelser om støj ved fastsættelse af hastighedsgrænser også på motorveje. Det synes vi også skal ske i Danmark. Det ville være oplagt at tage udgangspunkt i kommunernes lokalkendskab og kontakt med borgerne. Derfor foreslår vi, at en kommune får mulighed for at anmode transport- og bygningsministeren om at nedsætte hastigheden på motorvejsstrækninger, der går igennem eller grænser op til kommunen. Kommunen skal dokumentere, hvor mange personer der generes af støj fra motorvejen, og i hvilken grad de generes.

Transport- og bygningsministeren er herefter forpligtet til at bruge følg eller forklar-princippet og efter anmodning enten nedsætte hastigheden på de støjplagede strækninger, eventuelt kun på bestemte tidspunkter – typisk aften og nat – hvilket kan ske ved elektronisk skiltning, eller forklare, hvorfor ministeren mener, at det vil være uhensigtsmæssigt. Det vil være naturligt, at der inden en endelig afgørelse er en dialog mellem kommunen og transport- og bygningsministeren om problemet, herunder om der kan findes andre løsninger og finansiering hertil.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.