Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 158:

Forslag til folketingsbeslutning om genopbygning og humanitær hjælp til Kobane og andre ødelagte områder i Syrien.

Af Nikolaj Villumsen (EL) og René Gade (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til udenrigsministeren.

Forslaget her er på mange måder et spejlbillede af det, vi har brugt en stor del af dagen i dag på, nemlig B 108. Forslaget her lægger op til, at man skal lade være med at vedtage B 108 og i stedet bruge pengene på noget civil genopbygning. Nu har Folketinget som bekendt vedtaget B 108, og derfor tror jeg ikke, jeg afslører nogen hemmelighed ved at sige, at vi ikke kan støtte forslaget her.

Derimod vil jeg gerne sige, at vi gør en række andre ting. Det er bl.a. at forsøge at genopbygge ikke bare Kobane, men i det hele taget de dele af Syrien og Irak, hvor vi har trængt ISIL tilbage, og det sker ved at arbejde sammen med folk på jorden som f.eks. Syria Civil Defense og andre, som vil være i stand til at foretage en genopbygning og sikre vand, strøm og fornødenheder. Vi arbejder sammen med den irakiske hær og de nordirakiske peshmergastyrker

om at kunne sikre stabilitet og ro i de byer, der er blevet befriet fra ISIL.

Derfor deler regeringen de mål, som forslagsstillerne har, nemlig at vi også skal tage ansvar for at genopbygge og sikre stabile forhold i de dele, der bliver befriet fra ISIL. Men vi vil ikke finansiere det ved at undlade at vedtage B 108, som vi netop har vedtaget.

Derfor støtter jeg intentionen bag, men jeg støtter ikke forslaget.

Tak. Og der er et par spørgere. Den første er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil spørge udenrigsministeren om to ting. Jeg vil spørge, om udenrigsministeren ikke kan bekræfte det svar, som han har givet til Folketinget – det hedder spørgsmål nr. 29 – i forhold til B 108, som vi drøftede tidligere. Det svar redegør lige præcis for situationen, da Danmark tidligere sendte Folkekirkens Nødhjælp ned for at rydde miner i Kobane. De gik i gang med arbejdet og arbejdede et godt stykke tid, indtil de lige pludselig blev stoppet, fordi de ikke kunne få lov at krydse grænsen; de kunne ikke få lov at komme ind over den tyrkiske grænse for at rydde miner inde i Kobane. Det er det, som udenrigsministeren har fortalt Folketinget.

Det er derfor, det her forslag er relevant. For vi har desværre en situation, hvor der er befriet områder inde i Syrien, hvor hundrede tusinder af flygtninge og hundrede tusinder af civile gerne vil genopbygge deres land, men ikke kan få lov til det af den tyrkiske regering.

Jeg er helt med på, at udenrigsministeren ikke kan støtte Enhedslistens finansiering, det er klart. Men ville man kunne støtte det, hvis der var en anden finansiering?

Ministeren.

Regeringen har selv lagt finansiering på bordet til her i 2016 at bruge 122,5 mio. kr. på genopbygnings- og stabiliseringsindsatser i Irak. Det er sådan, at vi er i stand til at kunne levere genopbygning, men vi tager stilling ud fra, hvor behovet er størst og hvor der er mulighed for at komme ind.

Jeg vil meget nødig sådan på forhånd udvælge ét sted og sige, at det er dér, vi skal hjælpe, hvis situationen tilsiger, at der er større behov eller en bedre mulighed for at give hjælpen et andet sted.

Spørgeren.

Det er klart, at vi skal hjælpe der, hvor der er et stort behov. Men problemet her er jo ikke, om vi fra dansk side har vurderet, at der er et behov eller ikke er et behov – tværtimod.

Da hr. Martin Lidegaard var udenrigsminister, vurderede vi fra dansk side, at der var et behov ved Kobane. Vi sendte faktisk Folkekirkens Nødhjælp ned for at rydde miner – de kunne bare ikke få lov til det af den tyrkiske regering. Og det understreger jo, at det her desværre også er et politisk problem.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre fra udenrigsministeren, hvad han vil gøre for at fjerne det politiske problem, sådan at danske indsatser – også i Kobane og andre befriede områder, som Tyrkiet ikke kan lide – kan få lov at foretage genopbygning.

Ministeren.

Vi understøtter genopbygning mange steder i Irak og i Syrien. Jeg anerkender, at der også er et stort behov omkring Kobane. Det var derfor, der fra dansk side var et ønske om at foretage minerydning i Kobane. Vi arbejder igennem koalitionen for, at det vil være muligt at komme til at foretage genopbygning i alle de områder, hvor vi har trængt ISIL tilbage, og i de områder er der behov for minerydning, genopbygning og sikkerhedsopbygning.

Den næste spørger er fru Eva Flyvholm, Enhedslisten. Værsgo.

Der er helt sikkert brug for genopbygning og nødhjælp mange steder i Syrien. Derfor synes jeg også, det er meget vigtigt, at Danmark yder en større indsats end den, vi allerede yder nu.

Men jeg er helt specifikt interesseret i at høre om lige præcis området omkring Kobane og nogle af de andre kurdiske områder i Syrien. Der er situationen nu, at i hundredtusindvis af flygtninge er vendt tilbage til Kobane, men de har simpelt hen ikke har mulighed for at blive der så meget længere. For det, jeg hører folk fortælle dernedefra, er, at familier bor rigtig mange mennesker klumpet sammen i ødelagte huse. Man har simpelt hen ikke mulighed for at få tag over hovedet, der er ikke skoler, der er ikke den mest basale lægehjælp osv.

Nikolaj Villumsen fortæller også om minerydning og sådan noget. Kunne vi ikke godt gå ind og gøre noget mere der? Det ville også være en kæmpe torn i øjet på Islamisk Stat, kan man sige, hvis Kobane blev genrejst. Kunne Danmark ikke gøre en særlig indsats her?

Ministeren.

Danmark gør en kæmpe indsats. Vi har, siden konflikten startede, givet 1,45 mia. kr. i humanitær bistand. Vi gav sidste år 537 mio. kr. i humanitær bistand til området. Jeg har lige beskrevet, at vi har afsat 122 mio. kr. til genopbygning i området. Jeg har intet problem med at hjælpe i Kobane – overhovedet ikke. Jeg så gerne, at det skete.

Men jeg har det lidt mærkeligt med, at vi fra Folketingets side skal vælge at sige, at det lige præcis er til én by. I stedet for at få en vurdering af, hvor behovet er størst, ønsker Enhedslisten at sige, at vi skal udvælge en by og hjælpe den. Jeg vil hjælpe der, hvor der er størst behov for hjælp, og efter de humanitære principper, som Danmark normalt vedtager sine projekter efter.

Spørgeren.

Jeg er meget enig i, at der skal hjælpes mange steder. Det er fuldstændig rigtigt. Men det, der bare er interessant her, er, at Kobane næsten ingen hjælp har fået fra omverdenen, bl.a. fordi Tyrkiet har blokeret for det. Situationen er stadig væk meget frygtelig, og derfor vil jeg bare høre udenrigsministeren, om udenrigsministeren ikke er enig i, at Kobane faktisk er et af de områder, som i den grad trænger til hjælp, og at det ville være rigtig godt, hvis vi fra dansk side kunne være med til at gøre en indsats. Vil ministeren ligesom bekræfte, at vi kan indgå i en konstruktiv drøftelse om, hvordan det kan gøres fremadrettet?

Ministeren.

Jeg synes, at vi skal hjælpe de steder, hvor der er hjælp behov. Kobane er et af dem, men det er ikke det eneste sted. Den hjælp, vi har givet, virker. Hvis man tager en by som Tikrit, siger FN, at den genopbygning, der er sket, efter Tikrit blev befriet, har medført, at 90 pct. af befolkningen er vendt tilbage. Så det her kan virke.

Men der er jo mange byer, eksempelvis Ramadi. Og hvis vi har militært held ved byen Hit, vil der også være behov for det der. Så jeg vil ikke stå her og på forhånd binde mig til, hvor det skal være. Jeg vil bare sige, at vi er klar med hjælp, også omkring Kobane.

Den næste spørger er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Jeg har også fuld forståelse for, at udenrigsministeren ikke kan tilslutte sig det her, og det bliver også kun til to korte spørgsmål fra mig til netop udenrigsministeren og ikke til de andre partier, i og med at forhandlingen jo ligesom er ovre i forhold til det, vi gerne ville undgå, nemlig at B 108 blev vedtaget.

Grunden til, at vi fra Alternativets side har lagt op til det her beslutningsforslag, er, at vi gerne ville vise, at der var en vej, at der var en mulighed for ikke at bruge militær som det primære middel til at løse den her konflikt. Derfor vil mit spørgsmål gå på det beløb, vi nævner i vores beslutningsforslag, og som vi lægger op til at tage fra den militære indsats, og hvor der også er inddraget noget humanitært.

Kan udenrigsministeren hjælpe mig med at se, at vi vil kunne tilbyde noget tilsvarende til at opbygge de her områder, hvis det er nødvendigt? For lige nu ser jeg et størrelsesforhold, hvor en tredjedel af de midler, der bliver brugt, bliver brugt på humanitær hjælp og genopbygning, mens det tredobbelte bliver brugt på militærindsats. Er det korrekt forstået?

Ministeren.

Nej, det er nærmest omvendt. Hvis man kigger på, hvor meget der bruges, inklusiv det, som vi har lovet på donorkonferencen i London tidligere på året, kan man se, at det vil være sådan, at af det samlede beløb, vi vil bruge, vil cirka en tredjedel blive brugt på den militære del, og ca. to tredjedele vil blive brugt på den humanitære og genopbygningsmæssige del.

Spørgeren.

Hvornår er det gældende fra?

Ministeren.

Det gælder fra 2016.

Det foreliggende beslutningsforslag er på den ene side rigtig godt, og på den anden side er det uigennemtænkt, kynisk og ubegavet. Det er rigtig godt, fordi det er vigtigt at have fokus på, at der er et meget stort behov for genopbygning og humanitær hjælp i Syrien. Der er ingen tvivl om, at den militære indsats mod ISIL i Syrien ikke kan stå alene. Den skal selvfølgelig følges op af såvel humanitær hjælp som støtte til genopbygning.

Danmark støtter allerede bl.a. Syria Recovery Trust Fund, som har fokus på vand, sundhed, el, fødevaresikkerhed og fjernelse af affald. Og danske nødhjælpsorganisationer og organisationer i det hele taget er allerede involveret i at hjælpe i det nordlige, centrale og sydlige Syrien, og det er både i områder kontrolleret af regeringen og oppositionen og såmænd også i områder, der er under belejring.

Efter Socialdemokratiets opfattelse skal det internationale samfund over de kommende år optrappe indsatsen. Det er ikke nok at kunne vinde krigen. Det er også vigtigt at vinde freden. Så på den måde er forslaget jo fornuftigt nok.

Men forslaget er uigennemtænkt, kynisk og ubegavet af en række andre grunde. Forslaget sigter eksplicit på Kobane. Der er ingen tvivl om, at der er behov for hjælp der, men i bemærkningerne til forslaget beskrives det også, at f.eks. 2,1 mio. hjem ligger i ruiner i Syrien, at 6,6 millioner mennesker er internt fordrevne, at 4,8 millioner mennesker er flygtet, og at 13,5 millioner mennesker har behov for humanitær hjælp.

I den situation er det altså uigennemtænkt at foreslå, at vi her på Christiansborg skal udvælge os vores egne yndlingsområder, i det her tilfælde Kobane, og styre hjælpen derhen uden hensyn til, om det også er der, at behovet er størst og muligheden for at levere hjælpen er til stede. Det er altså klogt at planlægge hjælpen i samarbejde med lokale partnere, som kender de forskellige områder og har den nødvendige og relevante kapacitet til at planlægge hjælpen, frem for at det sker fra Proviantgården eller Ridebanefløjen her på Christiansborg.

Når forslaget så i det inferno af behov, der er, dykker ned og peger på Kobane, så bliver det kynisk, når man læser forslagsstillernes begrundelse, og jeg citerer:

»Befrielsen af Kobane var en vigtig sejr, der for alvor udfordrede ISIL's erobringer.« Og videre hedder det: »Genopbygning og gensikringen af området vil slå søm i denne sejr.«

Så hjælpen og indsatsen begrundes ikke længere med et behov for at lindre menneskelig lidelse, men skal bruges i propagandaøjemed – tak for kaffe!

Socialdemokratiet foretrækker så klart, at vi hjælper sammen med internationale organisationer og andre lande, så der sker en helhedsindsats med større gennemslagskraft. Mere end så meget andet er Syrien kendetegnet ved, at der er et kæmpe behov for internationalt samarbejde.

Endelig synes jeg, at forslaget er ubegavet finansieret, fordi pengene skal tages fra den militære indsats mod ISIL. Den kamp, som det internationale samfund fører mod ISIL, kan ikke vindes ved, at vi klæder os varmt på og er gode mod dyr. Det kræver en militær indsats, hvilket forslagsstillerne i anden sammenhæng jo også anerkender efter den diskussion, vi har haft i dag, ved at foreslå, at der skal stilles våben og beskyttelsesudstyr til rådighed for de kurdiske styrker, og så i øvrigt rose den bombning, der er sket i forbindelse med lige præcis sejren i Kobane.

Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er jo nogle pæne ord, hr. Nick Hækkerup kan sige om vores forslag. Men det er ikke det, jeg vil gå ind i.

Jeg går ud fra, at hr. Nick Hækkerup har læst svaret fra udenrigsministeren til Folketinget om den minerydning, som vi har haft besluttet fra dansk side. Og det svar viser jo med al tydelighed, at det her ikke bare er et spørgsmål om humanitær hjælp; det er også et politisk spørgsmål. For da Danmark vurderede, at det var nødvendigt at sende minerydningsudstyr frem, kunne det ikke komme ind, i hvert fald ikke i løbet af kort tid, på grund af at Tyrkiet modarbejdede det. Og det er jo det generelle problem. Det her er desværre bare ét eksempel på, at genopbygningsmaterialer og mineryddere bliver holdt tilbage fra Kobane og andre befriede områder i de kurdiske områder. Og det gør det jo til et politisk problem.

Socialdemokraterne kan selvfølgelig ikke støtte finansieringen, men ville I kunne støtte, at vi fra dansk side politisk prøvede at gøre noget ved det her, sådan at der også kunne komme nødhjælp frem til de her områder, genopbygningsudstyr osv.?

Tak. Ordføreren.

Nej, det vil vi ikke kunne støtte alene af den grund, at vi ikke synes, det er dig, mig eller alle mulige andre folketingsmedlemmer, der skal sidde og vælge yndlingsområderne ud og sige: Det er dem, der skal have hjælp, og dem og dem, der ikke skal have hjælp.

Det skal foregå, som vi gør det i dag, nemlig ordentligt og i en helhedsplanlægning i samarbejde med andre og ikke mindst i samarbejde med de lokale, som ved, hvordan situationen er, så vi får hjælpen derhen, hvor behovet er størst, og hvor muligheden for at levere hjælpen er til stede.

Spørgeren.

Hvor muligheden for at levere hjælpen er til stede – ja. Heldigvis har de jo nu fået bygget en lufthavn med amerikansk støtte, så der er en mulighed for at flyve genopbygningsmateriale og mineryddere derned. Det er en mulighed, Danmark kunne vælge. Det er jo ikke en mulighed, de lokale har, og det er heller ikke en mulighed, Folkekirkens Nødhjælp bare lige har, når Tyrkiet holder grænsen lukket.

Så spørgsmålet er jo, om vi politisk vil hjælpe eksempelvis Folkekirkens Nødhjælp med at få deres mineryddere frem, som vi én gang har besluttet skal af sted. Det synes jeg da er noget, Socialdemokraterne burde støtte.

Ordføreren.

Jamen jeg siger bare, at når man i forslaget peger på, hvilket kæmpe behov der er for hjælp, så er det altså ikke ordentligt at sige: Vi vælger, at det lige præcis skal være dem her, der skal have hjælp. Det synes jeg simpelt hen ikke er noget, som vi skal gøre som politikere i Folketinget på Christiansborg.

Næste spørger er fru Eva Flyvholm, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne lige starte med at opklare noget. Det står fuldstændig klart og tydeligt i det her forslag, at det her handler om at sikre hjælp og genopbygning til Kobane og andre ødelagte områder i Syrien. Det er klart, at vi fra Enhedslistens side meget, meget gerne vil støtte opbygningen mange steder i Syrien.

Den helt konkrete situation er bare, at hjælpen ikke har kunnet komme frem til Kobane. Og jeg er helt sikker på, at masser af organisationer vil mene, at der er et meget stort behov for humanitær hjælp i Kobaneområdet, fordi hundredtusindvis af flygtninge lige nu vender tilbage, og der er hverken boliger, skoler, hospitaler, eller noget som helst af de ting, som folk har brug for. Så der er det her store humanitære behov.

Det, som vi bare fra Enhedslistens side peger på, er: Lad os fra Danmarks side hjælpe med, at der kommer humanitær hjælp og hjælp til genopbygning frem til Kobane og til andre områder i Syrien også. Der vil jeg bare høre ordføreren: Er ordføreren uenig i, at det er en god idé at støtte også Kobane?

Ordføreren.

I bemærkningerne til forslaget, som jeg står med her, er der udelukkende fokuseret på Kobane. Ud over i overskriften omtales andre steder ikke. Og hele min pointe er:

Er det rimeligt også at sikre hjælp til Kobane? Ja, det er det. Men er det rimeligt, at vi sidder her på Christiansborg som folketingsmedlemmer og beslutter, hvor det er, hjælpen skal styres hen, uafhængigt af hvordan behovene er, uafhængigt af mulighederne for at få hjælpen frem, og uafhængigt af alle de andre faktorer, der har betydning? Nej, det er det ikke.

Spørgeren.

Så vil jeg lige læse op fra bemærkningerne, hvor der står:

»Forslagsstillerne mener, at det er vigtigt, at Danmark støtter genopbygningen af de ødelagte områder i Syrien, herunder Kobane«.

Det står i den sidste del af bemærkningerne til forslaget, og så vil jeg bare gerne høre ordføreren:

Kan ordføreren ikke være enig i, at det er en rigtig god idé, at vi fra Folketingets side beslutter, at vi gerne vil være med til at sende humanitær hjælp og hjælp til genopbygning ind i et af de allermest nedbrudte områder i Syrien, hvor der i den grad er brug for det, og hvor vi kunne være med til at gøre en afgørende forskel for civile?

Ordføreren.

Det der med andre områder er jo et figenblad. Altså, man kan prøve at læse bemærkningerne. Det er én lang beskrivelse af præcis Kobane og forholdene deromkring og af, hvordan vi skal sikre, at det også bliver en kommunikationsmæssig sejr i forhold til præcis den indsats, der er lavet, og hvad man kan få frem, og hvad man ikke kan få frem osv. Det her handler ikke om alle andre områder. Det her handler om Kobane, og det er præcis det, der er problemet.

Den næste spørger er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Jeg ville ellers ikke have blandet mig, men i og med at jeg er medforslagsstiller, tænker jeg, det er væsentligt i hvert fald at fortælle, hvad det var, der var hensigten. For nu får jeg at vide, at det kun er hensigten at tale om Kobane.

Beslutningsforslaget har en titel, der hedder: Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark bidrager til genopbygning og humanitær hjælp til ødelagte områder i Syrien. Så kommer der en overordnet begrundelse, og så kommer der et eksempel, som er Kobane og alene Kobane.

Noget af det, jeg synes var interessant ved det her, da jeg så det første gang, var, at vi lige pludselig bevægede os væk fra at tale om nødhjælp, humanitær genopbygning og civil infrastruktur, og så gjorde det til noget konkret, altså et eksempel, som var til at forstå, og som vi så kunne tale ud fra. Det blev netop nævnt, at det var ét af mange områder.

Hele debatten i dag har gået på, at det er for ukonkret, når vi kommer med bud på andre løsninger end at gribe ind militært. Derfor vil jeg bare bede ordføreren om at sige ja til, at overskriften intet indeholder om Kobane, altså at Kobane er et eksempel.

Ordføreren.

Så synes jeg, man skulle have skrevet det i forslaget, altså at det her ikke handler om Kobane, i stedet for at bruge det meste af forslaget på at skrive om Kobane og situationen i Kobane.

For hvis spørgsmålet er, om vi synes, det er en god idé at sætte ind med humanitær hjælp og sætte ind med genopbygning, så sagde jeg jo præcis i min ordførertale, at det er den side af forslaget, som er rigtigt og godt.

Det, der er problemet, er den der udpegning, og at vi nu skal sidde her og beslutte, hvem det er, der særlig skal hjælp, hvem vi særlig holder af, hvem vi synes er nogle særlig værdigt trængende. Det er præcis det, jeg opponerer imod.

Spørgeren.

Så oplever jeg i hvert fald forbrødring for første gang i dag, for det er jeg da fuldstændig enig i. Det her er et eksempel. Der står specifikt, at det er et eksempel. Så hvis vi fremadrettet kan se på, at netop det her er meget, meget vigtigt, og at vi ikke ønsker at forfordele nogen, hverken på den ene eller den anden måde, så er vi kommet langt.

Det her har intet at gøre med et specifikt sted. Det er et eksempel på et sted, hvor der i den grad er brug for det, og hvor der er nogle politiske hindringer for, at man kan gå ind og gøre det, vi ønsker, når man skal ind og yde humanitær hjælp og bistand.

Ordføreren.

Jamen jeg vil gerne forbrødres med alle dem, der vil komme mig i møde. Så er der kun to problemer tilbage: Det ene er finansieringen, som er håbløs. Det andet er det med at sige, at vi nu skal bruge nødhjælp i propagandaøjemed. De to ting synes jeg er selvstændige problemer, som også begrunder, hvorfor vi ikke kan stemme for det her forslag.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Vi går videre til næste ordfører i rækken, som er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

I Dansk Folkeparti ser vi positivt på viljen til at genopbygge Syrien, men vi går ud fra, at beslutningsforslaget som sådan er faldet bort, fordi det jo rummer en finansiering, der skulle komme fra en forkastelse af beslutningsforslag nr. B 108. Og det er vedtaget her i dag, så pengene er brugt en gang, og så kan beslutningsforslaget jo ikke fortsætte i sin nuværende facon. Men vi ser som sagt positivt på, at man vil genopbygge Syrien, og vi foreslår en alternativ finansiering.

Vi foreslår, at man bruger de midler, der opspares i asylsystemet ved at sørge for at få hjemsendt syriske flygtninge og få dem huset i nærområderne, med henblik på at de skal komme tilbage til Syrien, når det er muligt.

Når man i Danmark har nedbragt omkostningerne på asylområdet svarende til beløbet her, vil vi gerne indgå i en debat om, hvordan man kan bruge pengene på at genopbygge Syrien.

Men pengene er som sagt brugt én gang til en militær indsats i Irak og Syrien, hvilket vi absolut støtter, og vi mener ikke, at det er ansvarligt at bruge de samme penge flere gange. Men når vi har sparet tilstrækkeligt på at føre en mere ansvarlig udlændinge- og asylpolitik og fået hjemsendt syriske flygtninge, kan vi debattere et lignende forslag igen.

Så vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger her, men vi vil kunne se positivt på et forslag, der bliver fremsat, når man har nedbragt asylomkostningerne vedrørende syriske flygtninge. Tak.

Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Det er klart, at man ikke kan lave finansiering til det her forslag med penge, som allerede er brugt. Det er klart, at vi skal finde ny finansiering under udvalgsbehandlingen.

Jeg synes selvfølgelig, det er positivt, at Dansk Folkeparti byder ind i de forhandlinger, som vi skal have i udvalget. Men det er klart, at vi fra Enhedslistens side ikke kan støtte, at man bruger en finansiering, som man på ingen måde kan skaffe, eftersom der ikke vil være flertal i Folketinget for den lovgivning, som fru Marie Krarup her beskriver. Så det vil ikke være en finansiering, vi kan bruge til noget.

Men jeg håber da, at Dansk Folkeparti vil gå ind i de her forhandlinger med et åbent sind. Det her handler jo lige præcis om at lave genopbygning i befriede områder i Syrien, hvor man har fået smidt Assad og ISIL på porten. Det handler om at gøre det muligt for de civile at have en fremtid i Syrien og gøre det muligt for flygtninge at kunne vende tilbage. Det er lige præcis den højt besungne hjælp i nærområderne, som vi rigtig tit taler om.

Så jeg håber, at vi under forhandlingerne i udvalget kan finde en god finansiering, og at Dansk Folkeparti kan ende med at stemme for.

Ordføreren.

Som jeg sagde, skal det nok være et beslutningsforslag i en ny udgave, for forudsætningen for, at vi kan spare på omkostningerne på udlændinge- og asylområdet, er jo, at der indføres regler, sådan at det bliver muligt at hjemsende syriske flygtninge, at det bliver muligt at behandle deres sager hurtigere osv., og at man f.eks. rent faktisk kan stoppe dem ved grænsen. Når alle de ting er i stand og vi har nedbragt omkostningerne på asylområdet tilstrækkeligt, vil vi selvfølgelig se positivt på et nyt forslag om, hvordan man kan hjælpe hjemsendte syriske flygtninge med at genopbygge landet.

Spørgeren.

Jeg må sige, at jeg undrer mig over den her absolutte form for finansiering. Skal det virkelig forstås sådan, at Dansk Folkeparti nægter at støtte et forslag om at hjælpe med genopbygningen inde i Syrien i de befriede områder, indtil man har fået lukket grænsen fuldstændig for flygtninge i Danmark? Altså, hvis det virkelig er holdningen i Dansk Folkeparti, vil der fortsat komme flygtninge, fordi man ikke har mulighed for at genopbygge områderne i rigtig, rigtig lang tid. Det undrer mig meget, hvis det virkelig er Dansk Folkepartis position. Og hvis det ikke er det, er der mulighed for forhandling.

Ordføreren.

Det er Danmark, der bestemmer, hvor mange flygtninge og migranter der kommer ind i landet, vil jeg sige. Og hvis Danmark fører en politik, hvor vi nedbringer antallet af flygtninge, sparer vi nogle udgifter, og hvis vi bliver bedre til at sende folk tilbage, sparer vi nogle udgifter. Når den lovgivning er på plads, kan vi nedbringe de omkostninger, som vi desværre for øjeblikket har på asylområdet. For at få nedbragt de omkostninger er det nødvendigt at få noget lovgivning på plads. Der venter jeg så at Enhedslisten vil støtte os med f.eks. en permanent grænsekontrol, så det bliver muligt at asylbehandle på grænsen, og så vi dermed kan spare en lang række udgifter til en unødvendig asylbehandling i Danmark. Når omkostningerne på det område er nedbragt tilstrækkeligt, kan vi se positivt på et nyt forslag fra Enhedslisten.

Fru Eva Flyvholm.

Først vil jeg da gerne opfordre Dansk Folkeparti til ligesom at gå forrest i den videre behandling for at forsøge at finde noget finansiering til den her genopbygning i Kobane. Jeg synes ikke, det giver mening at sætte det op som et spørgsmål om de udgifter, der er til flygtninge her i Danmark. Man må da vende det om og sige: Prøv at høre – det her har da netop en forebyggende effekt. Lige nu vender hundredtusindvis af flygtninge tilbage til Kobane og forsøger at få et liv der. Men i øjeblikket er de ved at opdage, at det simpelt hen ikke er muligt, fordi der ingenting er. Der er ikke huse, der er ikke skoler, der er ikke hospitaler, der er ikke arbejde. Så derfor er der nogle af dem, der bliver presset videre ud i at tage den farlige færd til Europa. Så det er da netop her, man skal sætte ind og prøve at give et løft med genopbygning, så folk faktisk får mulighed for at blive der og ikke skal ud på den her farlige vej til Europa.

Vil Dansk Folkeparti ikke være lidt med til den forebyggende indsats?

Ordføreren.

Der er jo ikke nogen, der tvinger folk til at tage til Danmark. Det er en meget, meget lang vej, så det er Danmark, der bestemmer, hvem der kommer ind i landet. Det er noget, vi kan regulere os ud af. Derudover har Danmark jo en økonomi. Vi kan ikke bare sige, at okay, nu bruger vi bare så og så mange ekstra millioner og milliarder kroner på udviklingsbistand til Syrien. Vi har nogle rammer, som vi har bestemt på forhånd, og hvis man vil gå ud over dem, er man nødt til at finde en anden form for finansiering. Og der er det, at vi foreslår, at vi kan spare noget på asylomkostningerne. Det er noget, som vi går meget op i, og som vi synes er meget, meget vigtigt. Vi vil også gerne hjemsende syriske flygtninge. De omkostninger, vi sparer ved at sørge for, at syriske flygtninge får behandlet deres sager i nærområdet og bliver huset der, kan vi bruge til at hjælpe med til en genopbygning i Syrien i stedet for blot at øge vores ulandsbistand, som jeg ikke mener at vores økonomi kan holde til.

Spørgeren.

Vi bliver nok ikke helt enige om finansieringen her, kan jeg fornemme. Jeg vil bare høre ordføreren, om det ikke kan være sådan, at når folk, som det er sket i Kobane, faktisk har klaret at smide Islamisk Stat på porten, for det har befolkningen, kvinderne, i Kobane jo klaret og betalt en meget, meget stor pris for, kan man sige – rigtig mange mennesker er blevet dræbt i den her kamp for at få smidt Islamisk Stat ud af Kobane, men det er lykkedes – at det vil være et godt signal at sende til de mennesker at sige, at når I forsvarer jeres egne områder mod IS, når det lykkedes at få en sejr og få smidt i IS på porten, så kommer vi faktisk også og hjælper med genopbygningen af den by, sådan at folk har mulighed for at rykke tilbage og genrejse den, så det ikke bare er ruiner.

Ordføreren.

Der er mange folk rundtomkring i verden, som jeg har sympati for, og som jeg godt kunne tænke mig at sende nogle pengegaver til. Det er jo ikke det, diskussionen går på. Diskussionen går på, hvordan vi skal finansiere at genopbygge. Det er såmænd et sympatisk forslag, men vi har ikke nogen finansiering. Pengene er brugt. De er blevet brugt for ganske kort tid siden, hvor vi var et flertal, der trykkede på den grønne knap. Så må vi finde pengene et andet sted, og der er et oplagt område. Der er udgifterne på asylområdet, og flygtninge- og asylområdet hænger jo lige præcis sammen med det område, der skal genopbygges.

Så det er et spørgsmål om, hvor man kan og vil finde finansieringen, og der vil jeg meget gerne se Enhedslisten støtte Dansk Folkeparti i at få indført den nødvendige lovgivning, sådan at vi kan få nedbragt de kolossale omkostninger, vi har på asylområdet. Så kunne der måske findes en finansiering til genopbygning af syriske områder.

Tak til fru Marie Krarup. Den næste ordfører er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre, Danmark Liberale Parti.

Tak for det, formand. Krigen i Syrien har ødelagt hele landet, og Venstre er enig med forslagsstillerne i, at der er behov for humanitær hjælp. Derfor er vi også blandt de fem største bidragsydere til ofrene for krisen i Syrien, målt i forhold til vores indbyggertal. Men i Venstre er vi uenige i, at genopbygningen kan påbegyndes allerede nu. Vi må afvente en fredsaftale, ligesom genopbygningen skal koordineres og løftes i fællesskab af hele det internationale samfund.

Det ville ikke være hensigtsmæssigt, at vi fra dansk side skulle øremærke bistand til genopbygningen i et bestemt område. Det er også vigtigt at notere sig, at kampene stadig væk bølger frem og tilbage, og at fysisk sikkerhed er en forudsætning for, at genopbygningsarbejdet kan påbegyndes.

Danmark støtter allerede i dag det humanitære arbejde gennem flere af de landskendte organisationer, men det er en stor udfordring at arbejde i en krigszone. Der skal være en høj grad af sikkerhed, såfremt hjælpen og genopbygningen skal nå ud i hele landet.

Jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti, som er enige med Venstre i, at vi ikke kan støtte det her beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Som ordføreren selvfølgelig har set, og som vi også har diskuteret her i salen før, så har udenrigsministeren jo klargjort for Folketinget, at det her ikke bare er et humanitært spørgsmål – i hvert fald i forhold til Kobane er det også et politisk spørgsmål. Vi har tidligere fra dansk side besluttet, at der var et behov for minerydning i Kobane, men de tyrkiske myndigheder har forhindret, at det arbejde blev gjort.

Så spørgsmålet, jeg godt kunne tænke mig at høre Venstres ordførers svar på, er, om vi virkelig skal finde os i, at danske mineryddere ikke kan komme frem. Det er ikke, fordi de lokale ikke gerne vil have det, for de vil rigtig, rigtig gerne have det, ikke fordi problemet ikke er der, ikke fordi vi ikke selv ønsker, at de skal frem, men ene og alene fordi den tyrkiske regering ikke lader dem komme frem, så man kan få fjernet minerne og genopbygget byen. Skal vi finde os i det?

Ordføreren.

Jeg vil da ærligt indrømme, at jeg har forholdt mig til det beslutningsforslag, som Enhedslisten og Alternativet har lagt frem til debat her i Folketingssalen. At ordføreren så kommer frem til, at det hele nu handler om Tyrkiet, er noget af et spring fra det oprindelige beslutningsforslag.

Der er ingen tvivl om, at når vi står med et fuldstændig ødelagt land, hvor mange er drevet på flugt, både inden for Syriens grænser, men også uden for Syriens grænser, så er der en humanitær opgave af dimensioner, og den skal selvfølgelig løses, og det skal hele det internationale samfund stå sammen om.

Spørgeren.

Ja, selvfølgelig skal vi hjælpe hele Syrien. Problemet er bare, og det ved ordføreren også godt, at der er særlige områder i Syrien, hvor der er særlige udfordringer. Assad belejrer nogle byer og har nogle gange udsultet byer, og så tillader man ikke, at hjælpen kan komme frem.

Her har vi så en situation, hvor der er nogle befriede områder, som har Islamisk Stat på den ene side, og som har den tyrkiske grænse på den anden side. Og der har vi ønsket at sende minerydningsudstyr ind. Det er jo selvfølgelig en del af genopbygningsindsatsen, at folk kan få ryddet minerne væk fra deres huse og kan begynde at genopbygge deres huse. Skal vi virkelig finde os i, at bidrag, vi sender af sted her fra Danmark, ikke får lov at komme ned og gøre en forskel i befriede områder?

Ordføreren.

Jeg vil altså blankt erkende, at mit kendskab til, hvordan man håndterer grænserne inden for det her område, ikke er så stort. Men så synes jeg da, at ordføreren for Enhedslisten skulle have haft det med i sine overvejelser, da man sad og trykkede på den røde knap under en tidligere debat her i Folketinget. For vi sender også et Herculesfly af sted, som kan være med til at sikre, at hjælpen kommer derud, hvor der er behov for den. Men Enhedslisten må jo have været i dialog med sig selv og fundet ud af, at de hellere vil være med til at gøre ingenting i stedet for at sikre, at hjælpen i hvert fald kommer frem på den ene eller på den anden måde.

Tak til hr. Peter Juel Jensen. Den næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance.

Der er brug for genopbygning i Syrien. Vi kan vel alle sammen genkalde os billeder fra tv – nogle af os også fra selvsyn – af ødelæggelser, så det er sådan set meget sympatisk, at Folketinget diskuterer, hvordan man foretager, støtter og fremmer en genopbygning.

Jeg mener så bare ikke, som også andre har sagt, at det er Folketinget, der bør nå frem til, præcis hvor det skal foregå. Det skal ske i en større sammenhæng, og vi kan glæde os over, at udenrigsministeren har nævnt, at der allerede forfølges spor med genopbygning, og at vi sådan set bruger betydelig flere midler til den del af det, end vi gør til den militære indsats.

Detaljen om, at pengene er brugt i dag, behøver jeg ikke gentage. Det afmonterer jo sådan set forslaget her. Men spørgsmålet, om vi kunne finde andre veje, kunne tyde på et spændende udvalgsarbejde, for Liberal Alliance går bestemt ind for at hjælpe i nærområder, og det fremmes, ved at der bliver en genopbygningsmulighed. Det fremmer faktisk muligheden for at hjælpe i nærområderne, så det er vi sådan set med på at se på. Jeg tror bare ikke, at det lige bliver på baggrund af det her forslag, som vi ikke kan støtte.

Der er en kort bemærkning til hr. Leif Mikkelsen fra hr. Nikolaj Villumsen.

Jeg vil bare sige, at jeg da synes, det er ærgerligt, at vi ikke kan have en drøftelse om hjælp i nærområderne på baggrund af det her forslag. Det havde jeg håbet vi kunne, for jeg synes, det er helt relevant, at vi ser på, hvordan vi fra dansk side kan genopbygge befriede områder, selvfølgelig Kobane, men også andre dele af Syrien. Så jeg skal bare lige forstå, præcis hvad det er, der gør, at Liberal Alliance ikke vil indgå i en forhandling i udvalgsarbejdet om at finde finansiering til den her indsats.

Ordføreren.

Vi indgår gerne i en forhandling i udvalgsarbejdet om at se på at genopbygge i Syrien. Vi har den indgang til det, at det skal ske i en lidt større sammenhæng og ikke i forbindelse med en speciel udpegning i Folketinget af, hvor det skal være. Og vi har et problem her med finansieringen. Dansk Folkeparti har allerede nævnt en vej, og det er bestemt også noget, vi er villige til at overveje muligheden af.

Men vi vil vige tilbage den dag, hvor vi skal sige fra Folketingets talerstol: Vi kan se, præcis hvor det skal foregå. Det skal ske i en større sammenhæng og i en større koalition.

Spørgeren.

Jeg ser da frem til den her dialog, men jeg vil så bare tillade mig at gøre ordføreren opmærksom på, at vi lige præcis i forhold til Kobane jo har et specifikt politisk problem, fordi vi én gang har besluttet, at vi gerne ville lave minerydning, men simpelt hen ikke har fået lov til det, ligesom der også i andre dele af Syrien er politiske problemer. Jeg tror ikke, vi i morgen får overbevist Assad om, at vi skal have genopbygningsmateriale ind i et eller andet område, hvor han ikke vil have det.

Men i det her område taler vi om at det er en nær allieret af Danmark, nemlig den tyrkiske regering. Tyrkiet er en del af NATO, og der er så vores holdning: Skulle vi ikke prøve på at overtale dem til, at vi kan få vores mineryddere og andet genopbygningsmateriale frem?

Så vil jeg bare sige, jeg ser frem til forhandlingerne i udvalget med Liberal Alliance.

Ordføreren.

Det gør jeg bestemt også. Men jeg vil bare understrege, at det med, at Folketinget tror, vi kan sige, at det præcis skal være Kobane eller andre områder, er et fejlspor. Så kan det afhænge af, hvilket flertal der er her i Tinget, om vi kan gøre sådan noget. Derfor mener jeg sådan set, at Enhedslisten stort set dagen igennem har været på forkert kurs ved at ville gå så målrettet efter bestemte løsninger. Og det er måske også derfor, det kuldsejler.

Tak til hr. Leif Mikkelsen. Der er ikke flere korte kommentarer. Den næste ordfører er hr. René Gade fra Alternativet.

Det var jo vores ønske i Alternativet, da vi sagde ja tak til at være med på det her gode forslag, at vi skulle have et reelt alternativ til beslutningsforslag nr. B 108, som blev behandlet tidligere i dag. Nu er det blevet stemt igennem, så derfor ser jeg egentlig det her forslag som første skridt til en ny dialog, men jeg accepterer fuldt ud, at partierne gerne vil se noget andet at arbejde videre med.

Jeg har noteret mig, at flere synes, at Kobane er blevet nævnt for kraftigt, at det skævvrider hele ideen om, hvad vi egentlig vil med det her forslag. Det synes jeg er ærgerligt. Pointen med at nævne Kobane specifikt og opridse, hvilke problemer og udfordringer der havde været, er netop at gøre det håndfast og forståeligt, at der er andre veje, der kunne styrke en destabiliseret region og kunne styrke indsatsen mod terror ved at opbygge massivt og sikre, at alle omstændigheder er til stede, for at man kan opbygge massivt. Det må vi så tage videre. Vi må finde ud af, hvordan vi i samlet flok kan pointere det endnu skarpere.

Jeg er tryg ved, at udenrigsministeren og Folketinget generelt alle gerne vil bakke op om det, der egentlig er essensen af det her forslag. Meningen var, at det skulle finansieres med de midler, der bliver brugt på den militære indsats. Det er ikke længere muligt. Så fra Alternativets side har vi lyttet, og vi presser på, alt hvad vi kan, for at vise, at der altså er det her alternativ til militære indsatser.

Vi håber, at man fremover ikke vil se så meget på, hvad man ikke kan lide ved forslaget, og tillægge det motiver, som faktisk ikke er til stede. Vi vil bare gerne for en gangs skyld prøve at være helt konkrete med, hvor det er, man kunne sætte ind. Derved og derfor vises der eksempler på, lige præcis hvor der er behov, og hvad der er behov for. Her er eksemplet så Kobane, ligesom vi tidligere i dag har talt om kurderne. Kurderne er nogle, som vi i mange henseender mener bliver overset i fredsprocessen, og her mener vi, at Kobane er et rigtig godt eksempel på noget, man kunne gøre endnu bedre og mere ved. Derfor er det eksemplet, der er blevet nævnt. Alle andre eksempler kunne have været lige så gode, men det er meget højaktuelle eksempler.

Så vi tager det videre til udvalgsarbejdet, måske i et andet beslutningsforslag på et senere tidspunkt, men håber, at folk vil se på det positive i det i stedet for at tillægge det alle mulige andre motiver, end det egentlig var hensigten.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Nick Hækkerup.

Tak. Jeg skal bare være helt sikker på – og det er også det, jeg hører ordføreren sige – at når der nogle gange står Kobane i det her beslutningsforslag, er det simpelt hen kun et eksempel, og at hvis det måtte lykkes at finde pengene, kan de lige så vel blive sendt andre steder hen.

Ordføreren.

Det er helt korrekt. Fra Alternativets side er vi ude efter at vise, hvor meget det nytter i kampen mod terror og kampen for at stabilisere områderne i Syrien at gå ind og støtte massivt. Forslaget var egentlig ment som en erstatning for den militære indsats, og der ønsker vi jo at vise, at hvis man ikke har våben i hånden, er der en større chance for at lykkes med at mægle. Så det er korrekt.

Spørgeren.

Det synes jeg jo er uhyre positivt og i hvert fald af væsentlig betydning for vores stillingtagen. Der er så nogle andre problemer, men to af de tre problemer, vi havde, nærmer sig i hvert fald en løsning her. Jeg skal bare høre, om det så også vil være sådan, at når man måtte beslutte at gøre indsatsen andre steder, så vil det ske ad de sædvanlige veje og gennem de sædvanlige procedurer, som vi bruger til at vælge, hvor sådan en hjælp måtte blive placeret, og ikke ved at vi skal gøre det her i Folketingssalen.

Ordføreren.

Jeg tror, at hverken i forhold til at løse konflikten militært eller humanitært eller ved at genopbygge civile strukturer kan vi beslutte i Folketinget, hvordan det skal lade sig gøre. Det er betinget af vores internationale samarbejdspartnere, og derfor er det, vi ønsker, som jeg også har sagt tidligere i dag, at lægge et politisk pres, altså vise, hvad det er, Danmark mener, og hvad det er for en retning, vi gerne vil sætte. Der ville det her være en rigtig god måde at gøre det på i stedet for at satse militært. Men det er der så ikke stemning for, i og med at B 108 blev stemt igennem.

Tak til hr. René Gade. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, vi byder velkommen, er hr. Martin Lidegaard fra Radikale Venstre.

Mange tak. Heller ikke vi kan støtte forslaget. Jeg er egentlig hundrede procent for den indstilling, som hr. René Gade for lidt siden kom med her fra talerstolen, nemlig at det her basalt set handler om at give mere humanitær støtte til Syrien. Det går vi ind for i Radikale Venstre. Vi har kæmpet for både højere bistand og højere humanitær støtte, og det vil vi blive ved med. Så hvis det er det, der principielt set ligger i det her forslag, nemlig at vi prøver at øge den humanitære støtte – og nu håber jeg, at forslagsstillerne vil lytte til, hvad der bliver sagt – er der sådan set her en støtte, hvis det er på de betingelser.

Men så håber jeg, at forslagsstilleren fra Enhedslisten, når han skal holde sin ordførertale, vil sige, ligesom hr. René Gade lige har gjort, at det er rigtigt forstået, at det her sådan set intet har med Kobane at gøre, men er et spørgsmål om at øge den generelle humanitære støtte til Syrien, for så er vi jo inde på et helt andet ball game. Så er der noget finansiering, vi skal have på plads, osv., men fra radikal side vil vi gerne være med til at lægge pres på at øge den humanitære støtte til Syrien generelt. Det er der virkelig brug for. Vi har som sagt allerede brugt cirka tre gange flere midler på det end på det militære, men vi så da gerne, at der blev brugt endnu flere midler, så lad os endelig gøre det. Men så synes jeg bare – for man kan godt få et lidt andet indtryk, når man hører Enhedslistens spørgsmål i dag, end det, man fik gennem det, hr. René Gade har sagt, og hr. René Gade er selvfølgelig lige så fuldt ud repræsentant for forslagsstillerne, som Enhedslisten er – at Enhedslistens repræsentant også skulle bekræfte, at det her er et generelt ønske om humanitær bistand, som ikke specifikt har noget med Kobane at gøre.

Så vil jeg bare for god ordens skyld sige, at vi også går ind for humanitær støtte til Kobane. Det giver rigtig god mening. Og skulle der være barrierer for den humanitære støtte, går vi også ind for, at man arbejder for at fjerne dem. Men det problem, som vi også lidt har, er det der med at tage enkelte etniske grupper eller byer ud og sige, at det er dem, som Danmark specifikt skal kæmpe for, og at det ikke er for alle. Det synes vi er lidt svært. Vi ser gerne, at det er en helhedsindsats i Syrien, og derfor vil vi lægge stor vægt på det, når nu forslagsstilleren får ordet om lidt.

Det bliver der en chance for allerede nu, for hr. Nikolaj Villumsen har bedt om en kort bemærkning.

Selvfølgelig synes vi da fra Enhedslistens side, det er fint, hvis der kommer mere humanitær hjælp fra Danmark til Syrien generelt. Men der er jo også et helt specifikt problem omkring Kobane. Da hr. Martin Lidegaard var udenrigsminister, besluttede han jo at sende danske mineryddere ned for at rydde miner i Kobane, og siden da har vi jo været til grin for vores egne penge, fordi den tyrkiske regering ikke har ladet de her mineryddere komme ind. Det er jo derfor, det her både er et humanitært spørgsmål, hvor vi selvfølgelig vil støtte enhver form for humanitær hjælp, der kan komme ind i Syrien, men det er også et politisk spørgsmål i forhold til nogle specifikke områder.

Hr. Martin Lidegaard siger sådan lidt polemisk, at det ikke skal være sekterisk og sådan noget. Det er jo lige præcis særkendet i de områder, som er de kurdisk kontrollerede områder, at man ikke fører en sekterisk politik, men at man inkluderer alle befolkningsgrupper. Så det, jeg bare godt kunne tænke mig at høre fra hr. Martin Lidegaard, er: Når vi nu kan se, at vi har været til grin for vores egne penge i forhold til minerydning, kunne De Radikale så ikke fremadrettet være med på, at vi prøvede se på, hvordan vi også kan få humanitær hjælp ind i de her områder, ligesom vi selvfølgelig også skal prøve på at få det i andre dele af Syrien?

Ordføreren.

Jo, det er desværre rigtigt, at der er mange steder i Syrien, hvor det både af sikkerhedsmæssige årsager og politiske årsager er rigtig svært at få nødhjælpen frem, og Kobane er et af dem. Så selvfølgelig vil vi gerne være med på det og forsøge at se, hvad vi kan gøre fra dansk side for at få hjælpen frem, både til Kobane og alle de andre steder. Jeg tror bare, at det, som nogle af os andre kan blive lidt pikerede over, er, at det nogle gange kan virke – men det er måske helt fejlagtigt – som om Enhedslisten, når det handler om f.eks. våbenstøtte, er helt imod det, bortset fra til kurderne. Når man har en stor FN-forhandling, skal man jo støtte FN og ikke gå ind og ødelægge forhandlingen der, bortset fra hvis det handler om kurderne. Og her kan man få lidt den samme fornemmelse. Men det er jeg glad for hvis jeg har misforstået, og hvis det er alle de områder og alle de etniske grupperinger, der er i Syrien, vi skal hjælpe, inklusive Kobane, selvfølgelig. Så tror jeg vi har talt os til rette, og så er det kun et spørgsmål om at finde de ekstra bevillinger og en finansiering af det. Og det er da positivt for forslagsstillerne, hvis vi kan komme så langt.

Spørgeren.

Jamen ligesom det forslag, vi fremsatte tidligere, gik på at inkludere PYD og andre sekulære grupper, går det her forslag også ud på at hjælpe med genopbygningen i Kobane og andre befriede områder. Det er et meget konkret sted. Hvis De Radikale har forslag til andre dele, hvor det kunne give mening, at vi overvejede, hvordan vi kan få hjælpen frem, hvor den ikke kan komme frem i dag, så er jeg meget åben over for det. Og det ser jeg frem til i udvalgsbehandlingen at drøfte og selvfølgelig også at drøfte, hvordan vi kan skaffe en finansiering.

Ordføreren.

Så ser vi frem til en spændende udvalgsbehandling.

Der er en kort bemærkning mere fra fru Eva Flyvholm. Værsgo.

Først vil jeg lige opklare for ordføreren, at Enhedslisten aldrig har foreslået at sende F-16-fly til kurderne. Det er jo det, der er blevet vedtaget i dag, nemlig at sende F-16-fly ned – det har vi nu ikke på den måde støttet, det har været en anden diskussion.

Men i forhold til det humanitære her vil jeg bare sige, at nu peger ordføreren jo også selv på, at man fra Radikales side gerne vil være med til at støtte genopbygning, også af Kobane, og det er lige præcis det, Enhedslistens og Alternativets forslag handler om. Det handler om, at vi gerne vil lave genopbygning og yde humanitær hjælp i mange områder i Syrien, også i Kobane.

Det er klart, at det for mig da er helt centralt, at Kobane også får hjælp. Og vi ser jo, at der er politiske problemer i forhold til at få hjælpen ind, og derfor fremhæver vi det også.

Så jeg vil bare gerne høre: Når ordføreren nu siger, at ja, man vil gerne støtte humanitær hjælp og genopbygning i Syrien, og ja, man vil også gerne støtte, at der kommer hjælp til Kobane, hvorfor stemmer ordføreren så imod det her forslag? Og hvad har ordføreren så tænkt sig at gøre for at sikre, at der kan komme hjælp ind til Kobane?

Ordføreren.

Måske tager jeg fejl, men når jeg kom til at sige, at Enhedslisten har støttet våbenhjælp til kurderne, så er det, fordi Enhedslisten jo støttede vores allerførste bidrag med transportfly. Så vidt jeg husker – men det kan være, jeg tager fejl – støttede man også, at der skulle kastes våben ud fra fly over Kobane på et tidspunkt. Det eneste, Enhedslisten ikke har støttet, var sådan set det, der virkelig gjorde en forskel, nemlig at koalitionen hjalp kurderne i Kobane med støtte fra luften. Det var man imod fra Enhedslistens side, ligesom man af mærkelige årsager har været imod alle andre bidrag fra koalitionens siden det allerførste bidrag, som vi gav.

Altså, jeg tager meget gerne diskussionen om, hvad vi kan gøre for at forbedre situationen på jorden, så man kan få mere hjælp ind til Kobane. Jeg forstår, at der er sikkerhedsproblemer. Jeg er ikke helt up to date på, præcis hvori de sikkerhedsproblemer består, men hvis vi kan gøre noget ved dem, vil jeg da også meget gerne bidrage til det.

Spørgeren.

Nu siger ordføreren, at det er mærkelige årsager, der gør, at Enhedslisten har stemt imod de senere forslag. Altså, i Irak var det jo bl.a. på grund af den voldsomme sekteriske vold, som vi også har set den irakiske regering være repræsentant for og være med til at støtte gennem shiamuslimske militser, der begår overgreb på civilbefolkningen. Det er en af grundene til, at vi ikke har kunnet støtte det her. Det undrer mig sådan set, at ordførerens parti er gået med på det.

Men i forhold til den her humanitære genopbygning vil jeg sige: Hvis ordføreren er enig i, at det er væsentligt, at vi får nødhjælpen frem til Kobane, og at vi kan lave genopbygningsarbejde der, så ser jeg meget frem til, at vi kan drøfte det i den videre proces her, og så må vi jo finde en løsning på det. Og jeg kan forsikre ordføreren om, at vores intention både er at hjælpe generelt i Syrien og også at sikre, at der kommer konkret hjælp frem til Kobane.

Ordføreren.

Jamen altså, da jeg indledningsvis sagde, at vi var imod det her, så var det, fordi jeg havde fået det indtryk, at det, som forslagsstillerne var ude på, var, at vi skulle sidde her og prioritere enkelte byer og enkelte grupper inde i Syrien. Det forstår jeg nu ikke er tilfældet.

Man ønsker sådan set at bidrage bredt, alt efter hvor vi kan komme til og hvem der har mest brug for det, og herunder selvfølgelig også til Kobane, under forudsætning af at vi kan arbejde for, at det bliver muligt – og så i øvrigt også inden for en anden finansiering. Det vil så sige, at det jo er meget tæt på den form for hjælp, vi allerede yder; men jeg ser gerne den hjælp øget, og hvis det er i den retning, forslaget drejer nu, kan det jo godt være, at vi kan tale os til, at vi også kan støtte det.

Jeg siger tak til hr. Martin Lidegaard. Den næste ordfører er hr. Holger K. Nielsen fra SF.

Jeg er fuldstændig enig med forslagsstillerne i, at den humanitære hjælp skal forøges, og at det også er et alternativ til den militære indsats, at vi satser mere på den humanitære hjælp. Den sammenhæng og det perspektiv synes jeg er fuldstændig rigtigt set i det her forslag fra Enhedslisten og Alternativet.

Spørgsmålet er så, hvad det konkret betyder, og derfor synes jeg, det var interessant, hvad hr. René Gade sagde. Han er jo også en af forslagsstillerne, og han lagde meget stor vægt på, at det ikke kun var Kobane, det var også andre steder i Syrien. Det kan man også godt læse ud af forslaget med god vilje, vil jeg sige, men har man ikke så god vilje, kan man også godt læse det sådan, at det stort set kun er Kobane, der skal have hjælp. Det synes jeg godt nok er et problem ved det her forslag, og jeg forstår simpelt hen ikke, at Enhedslisten har formuleret det på den her måde. Det må jeg sige.

Det havde været langt bedre og mere klart og havde fået meget mere tilslutning, også fra os, hvis man ligesom havde sagt: Det her er humanitær hjælp til Syrien, og så laver vi en kæmpe indsats for det. Men det ville Enhedslisten ikke. Vi havde nogle snakke om det. Jeg synes bestemt, at Kobane er relevant. Det er helt afgjort. De har gjort en kæmpe indsats dernede. Men som et alternativ til krigen er det hele Syrien, der skal have hjælp her. Jeg må også sige, at jeg opfatter det sådan, og sådan kan det også godt læses. Og da jeg havde hørt hr. René Gades indlæg, må jeg tilstå, at det er sådan, jeg vil fortolke det fremadrettet. Det går jeg ud fra at vi kan få gjort klart, når vi behandler det her i udvalget.

Derfor kan vi da støtte det her forslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm.

Jeg er glad for, at ordføreren siger, at man kan støtte forslaget og er enige i intentionen om, at vi jo netop gerne ville have haft genopbygning og humanitær hjælp i stedet for den krigsindsats, der er blevet besluttet i dag.

Jeg vil også bare lige spørge ordføreren uddybende: Er ordføreren ikke enig i, at der også omkring Kobane og i nogle andre af de der kurdiske områder er et særligt behov for genopbygning, netop fordi det af politiske årsager har været meget, meget svært at komme ind med nødhjælp, altså så der er en oplagt mulighed for virkelig at sætte ind med en effektfuld indsats der?

Ordføreren.

Det er der, hvor jeg synes det bliver et problem. Hvorfor er det mere relevant i Kobane end i Aleppo? Det vil jeg da godt have et svar på. Der er da masser af områder i Syrien, som er blevet smadret – f.eks. smadret af russerne, smadret af Assad. Russerne har begået krigsforbrydelser i kampene der. Hvis det er tilgangen til det, synes jeg altså, det bliver et problem; det må jeg sige. Jeg forstår slet ikke, at Enhedslisten tager det her ud. Jeg mener, at Kobane er dybt relevant – også fordi der bliver ført en meget modig kamp der, og fordi den blev ødelagt. Men Aleppo er da så sandelig også ødelagt, og det er der andre steder i Syrien der også er.

Derfor forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor man ikke vil tage som udgangspunkt, at det simpelt hen er Syrien, der skal have humanitær hjælp i stedet for krig. Sådan er det jo.

Spørgeren.

Jamen vi vil da bestemt genopbygge i hele Syrien, og jeg mener da i høj grad, at der er brug for genopbygning i Aleppo. Altså, det er slet ikke det, der er spørgsmålet her. Det er også derfor, vi skriver Kobane og andre områder – for der skal ikke være nogen tvivl om, at vi fra Enhedslistens side gerne vil opbygge i hele Syrien.

Men når Kobane er særlig interessant, også at diskutere her, er det, fordi Kobane jo er en befriet by. Det burde være nemt at komme ind og lave genopbygning i Kobane. Det burde være et sikkert område. Der er masser af flygtninge, der vender tilbage. Det burde være nemt. Altså, det er meget mere vanskeligt i Aleppo, som jo ikke er befriet endnu.

Kobane burde være et nemt sted at komme ind og lave genopbygning. Grunden til, at det ikke er tilfældet, er, at Tyrkiet forhindrer det. Det synes jeg da nok der er grund til at udvise ekstra interesse for, sådan at vi kan få sat effektivt ind – både i Kobane, men så sandelig selvfølgelig også andre steder.

Ordføreren.

Jamen jeg går da ud fra, at det her ikke handler om Tyrkiet. Det handler da om Syrien, gør det ikke? Eller hvad? Jeg går ud fra, at det er civilbefolkningen i Syrien, vi her diskuterer. At gøre det til en eller anden stedfortræderdagsorden i forhold til Tyrkiet synes jeg da bliver noget mærkeligt noget; det må jeg sige. Jeg synes, at Tyrkiet opfører sig tåbeligt med hensyn til det her, og jeg har kritiseret dem sønder og sammen. De er kontraproduktive i deres dobbeltmoral og den måde, de bekæmper kurderne på i stedet for at bekæmpe Islamisk Stat. Det er jeg fuldstændig enig i, og det synes jeg også man skal kritisere kraftigere, end man har gjort.

Men lad os nu lige holde tingene en lille smule adskilt. Det her handler om Syrien. Det handler om, at hele Syrien skal have en genopbygning, går jeg ud fra. Det handler om, at vi i dag har besluttet at gå i krig, og at det er en fejl, da de penge, vi bruger på krigen, kunne bruges til genopbygning i hele Syrien. Vi har det udgangspunkt. Og så synes jeg, at vi skal holde Tyrkiet ude af den diskussion.

En kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Selvfølgelig skal vi genopbygge i hele Syrien. Jeg tror også, at alle vi, der er her i salen i dag, er klar over, at der er specifikke politiske udfordringer i forskellige dele af Syrien. Det er selvfølgelig klart, at en by som Aleppo, hvor der er krig, voldsom, voldsom, forfærdelig krig, lige nu, er svær at få genopbygget. Der er andre byer, hvor kampene er holdt op. Det kan være Homs, for der har regimet vundet, og der har FN jo mulighed for at komme frem, fordi FN agerer i de regimekontrollerede områder. FN agerer desværre ikke i de befriede områder omkring Kobane og heller ikke i andre oprørsbefriede områder. Der er det så bare at vi prøver at tage fat om den problematik. Kunne Danmark ikke bidrage her også? Vi er meget åbne over for, at vi generelt kan øge den humanitære bistand, men det er da selvfølgelig også klart, at vi bliver nødt til at tage fat om den politiske udfordring, der eksempelvis er i Kobane og andre steder, hvor det er oprørere, der har befriet områderne, men hvor man ikke kan få hjælpen frem af politiske grunde.

Ordføreren.

Vi synes, at der skal humanitær hjælp ind i Syrien. Det er vi fuldstændig enige i.

Så må jeg sige, at jeg ikke helt forstår Enhedslisten. Det eneste, vi siger – og sådan set også Alternativet, som er medforslagsstiller – er, at i stedet for kun at snakke om Kobane og kurderne, så skal I snakke om hele Syrien, for så kunne I få os alle sammen med uden problemer. Det er bare det, vi beder om. Hvorfor skal det være så besværligt? Hvorfor bliver Enhedslisten ved med at hænge fast i lige det og det der i stedet for ligesom at lytte lidt efter, hvad andre partier her i Folketinget siger? Det er jo netop, at vi faktisk er optaget af, at der kommer en humanitær hjælp ind, og at det kan gøres på andre måder end den, Enhedslisten lige foreslår her. Det er rent faktisk også det, Alternativet er inde på, og at vi på det grundlag kan få en diskussion i udvalget efterfølgende.

Spørgeren. Er det ikke andet spørgsmål?

Vi vil da gerne have hjælp ind i hele Syrien, men vi vil også bare gerne have det i de områder, hvor det lige nu ikke kan lade sig gøre, eksempelvis omkring Kobane. Problemet er jo, at hvis man bare lukker øjnene for det, kommer der ingen hjælp frem der. Så hvis ikke der er en politisk vilje eksempelvis til at sige, at når vi har sendt mineryddere af sted, skal de da også have lov at komme frem, så kommer de jo aldrig frem, og så har vi nogle store områder, hvor der lige nu sidder 100.000 mennesker, der gerne vil genopbygge deres byer, men ikke kan få lov til det. Jeg tror sagtens, at vi i udvalget kan finde en mindelig løsning, hvor vi selvfølgelig arbejder for at få genopbygningshjælp og humanitær hjælp øget generelt, men selvfølgelig også tager fat om de områder, hvor der lige nu er det problem, at det slet ikke kommer frem.

Ordføreren.

Som sagt, hvis det er det, som er tilgangen til det, kan vi formentlig godt finde ud af det, men jeg står stadig væk og undrer mig lidt over, at det ikke skulle være muligt at skrive noget, der var sådan lidt mere altfavnende i forhold til at få løst nogle syriske problemer, men okay, sådan er det.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det. Ideen bag det her forslag er tanken om og den holdning, at Danmark skal gøre en indsats i Syrien, der gør en forskel – den holdning, at Danmark kan gøre en afgørende forskel i kampen mod ISIL, hvis vi viser, at det kan betale sig at kæmpe mod ISIL, hvis vi gør det muligt at genopbygge, lave en humanitær genopbygning i de befriede områder, hvor Assad og ISIL er jaget på flugt. Desværre er det ikke muligt alle steder i Syrien i dag, hvor moderate oprørere er lykkedes med at befri områderne. Desværre har vi en situation, hvor der er store områder, som kontrolleres af moderate oprørskræfter, som ikke får humanitær nødhjælp, som ikke får humanitær genopbygningsmaterialer. Det er ikke, fordi der ikke er lande, der gerne vil hjælpe dem – eksempelvis Danmark, der gerne vil sende minerydningsudstyr af sted til Kobane, men ikke kan få lov til det, fordi den tyrkiske regering blokerer grænsen.

Så vi har en situation, hvor Danmark kan gøre en forskel, hvis vi faktisk får nødhjælpen frem i de her områder. Ja, det er klart, at vi fra Enhedslisten og Alternativets side, fra forslagsstillernes side, gerne vil genopbygge hele Syrien. Men for Enhedslistens vedkommende må jeg også sige klart, at når vi har en situation, hvor den kurdiske by Kobane, som blev befriet for over et år siden, stadig ligger i ruiner, har vi også et problem. Hvis vi forestiller os, at vi lige nu alle sammen sad inde i Raqqa og drøftede, om vi skulle gøre modstand mod Islamisk Stat, og vi så kunne se frem til – den dag, hvor vi havde taget en meget, meget hård og brutal kamp og vores huse og vores hjem var blevet fuldstændig ødelagt – at vi et år efter stadig ikke havde fået genopbygget vores huse, så tror jeg, der ville være en hel del iblandt os, der ville sige: Nej, så venter vi lige med at tage kampen. Det er faktisk derfor, det er ganske relevant at diskutere, hvordan vi kan få sikret en humanitær genopbygning også i de byer, som har stået op imod ISIL.

Det har man i Kobane. Mere end 200.000 af byens indbyggere er nu vendt tilbage, men de kan ikke genopbygge deres huse. De kan ikke få genopbygningsmaterialer over den tyrkiske grænse. Som det har været drøftet tidligere her i salen, er det noget, vi faktisk har drøftet tidligere. Vi havde en forespørgselsdebat indkaldt af Enhedslisten, der førte til, at den tidligere regering sendte minerydningsudstyr af sted. Problemet er bare, at det her minerydningsudstyr ikke har kunnet komme frem siden slutningen af 2015, fordi Tyrkiet lukkede grænsen. Det er jo ganske enkelt absurd. Vi drøfter tit problemerne med, at Tyrkiet holder grænsen åben for fremmede krigere, holder grænsen åben for olieeksport ud af IS-kontrollerede områder, men lige præcis her kan dansk minerydningsudstyr ikke komme ind til områder, som er befriet af moderate oprørere.

Store dele af det nordlige og nordøstlige Syrien er heldigvis befriede områder, hvor sekulære oprørere har jaget ISIL og Assad på flugt. Det er områder, som huser millioner af civile. Det er de her områder, hvor vi har den situation, at man meget gerne vil hjælpe flygtninge fra andre dele af Syrien, man vil meget gerne gøre det muligt for civilbefolkningen at blive, og man vil også gerne gøre det muligt for flygtninge at vende tilbage og bygge en fremtid. Jeg mener, at Danmark bør støtte den humanitære genopbygning, og mener, det er på tide, at der sættes handling bag den megen snak om hjælp i nærområderne. Det mener vi fra Enhedslistens side selvfølgelig skal gøres i Kobane, men vi mener også, det skal ske i andre dele af Syrien.

Det vil jo ikke alene betyde, at der er færre mennesker, der tvinges på flugt mod Europa. Det vil også styrke de lokale sekulære kræfter, og det vil vise den syriske befolkning, at det kan betale sig at kæmpe imod ISIL, og at når ens hus bliver ødelagt, fordi man kæmper mod ISIL, kan det blive genopbygget efter befrielsen.

Jeg synes, det er positivt, at udenrigsministeren har meldt ud, at den humanitære indsats skal styrkes. Jeg synes, det er positivt, at der fra en lang række partier i Folketinget i dag har været positive tilkendegivelser af, at man gerne vil øge den humanitære bistand, og snakke om, hvordan vi kan hjælpe bedre i nærområderne. Problemet er jo bare, at der er store dele af de befriede områder i Syrien, som kontrolleres af moderate kræfter, som ikke har modtaget støtte fra Danmark af den simple grund, at det politisk ikke er muligt at få den frem.

Derfor synes jeg, det er på tide, at Danmark også tør gøre op med den berøringsangst, der desværre nogle gange har hersket herinde, i forhold til at gøre noget ved det, at den tyrkiske regering, der burde være også en nær allieret, burde være en samarbejdspartner i kampen mod ISIL og burde være en samarbejdspartner i kampen mod, at folk jages på flugt fra Syrien, holder grænsen lukket.

Jeg synes, vi skal stå fast på, at det skal være muligt for mennesker også i områder, der kontrolleres af moderate, sekulære oprørere, at bygge en fremtid i Syrien. Jeg synes, vi skal hjælpe dem til at skabe en situation, hvor deres befolkning ikke tvinges på flugt. Så jeg må sige, at jeg ser frem til forhandlingerne i udvalget. Jeg er glad for, at der har været positive tilbagemeldinger i forhold til at gå ind i forhandlingerne med et åbent sind fra både SF, Liberal Alliance og De Radikale, og jeg håber, at der er andre partier, der i processen vil melde positivt ind. Så jeg ser frem til forhandlingerne.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Nick Hækkerup, Socialdemokraterne.

Jeg vil bare forsikre mig om, når nu vi har behandlingen her i Folketingssalen, at ordføreren er enig med medforslagsstillerne fra Alternativet i, at når Kobane omtales i det her beslutningsforslag, er det alene – alene – et eksempel.

Ordføreren.

Det er klart, at Kobane er det konkrete eksempel, som vi kunne komme på, hvor man har en situation, hvor der er et befriet område – befriet af moderate oppositionskræfter – som har behov for genopbygning. Hvis der er andre områder af Syrien, hvor det vil give mening at gøre det samme, og hvor det vil være muligt, kan vi også gøre det. Vi drøftede f.eks. tidligere Aleppo – lige nu er der jo voldsomme kampe i Aleppo, og lykkes det at få befriet Aleppo, er det da klart, at det er et sted, der skal sættes ind.

Så ja, Kobane er lige nu et sted, hvor vi konkret kan gøre en forskel, og det er det, som vi ønsker at gøre. Er der andre steder, hvor det er muligt at gøre det, vil vi meget, meget gerne det.

Hr. Nick Hækkerup.

Og deri ligger så også, at man er enig med sine medforslagsstillere i, at pengene ikke her i Folketingssalen skal placeres, vælges, allokeres til et bestemt område – det skal ske via de procedurer og de sædvanlige veje, som sådan en udvælgelse ville ske ad, ligesom medforslagsstillerne fra Alternativet sagde det: Ja, det er rigtigt, at det ikke er os her i Folketingssalen, som skal pege på de konkrete områder.

Ordføreren.

Jamen altså, jeg tror, det er vigtigt, at vi forholder os til virkelighedens verden, og virkelighedens verden er, at i forhold til et sted som Kobane er det lige meget, om Folkekirkens Nødhjælp gerne vil komme ind, eller om Dansk Flygtningehjælp eller alle mulige andre gerne vil komme ind, for de kan ikke komme ind. Og derfor er det ikke bare et humanitært spørgsmål, det er også et politisk spørgsmål.

Så det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke skal blande os, det er et spørgsmål om, at vi bliver nødt til at blande os, hvis det skal være muligt for nødhjælpsorganisationerne at agere. Det er jo eksempelvis derfor, at vi står med det konkrete problem, som udenrigsministeren har beskrevet for os, altså at vi her i Folketinget kan beslutte, at vi ønsker at lave minerydning i Kobane, men at det ikke siden slutningen af 2015 har været muligt for Folkekirkens Nødhjælp at komme ind.

Så det er klart, at det bliver vi nødt til at forholde os til, og der skal vi selvfølgelig også tage det politisk op.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Forsvarsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)