Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 154:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod salg og anvendelse af ukrudtsmidlet Roundup og andre ukrudtsmidler med aktivstoffet glyfosat til privat brug.

Af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Sammen med dette punkt foretages:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 155:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod salg og anvendelse af Roundup og andre herbicider med aktivstoffet glyfosat til erhvervsbrug og til brug på offentlige arealer.

Af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet. Miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand. Og tak til forslagsstillerne for beslutningsforslag B 154 og B 155. Lad mig indlede med at slå fast, at jeg ikke er enig med forslagsstillerne i, at der er brug for at forbyde salg og anvendelse af glyfosatholdige sprøjtemidler til privat brug, til erhvervsbrug eller til brug på offentlige arealer.

Godkendelsen af sprøjtemidler i Danmark sker efter en effektiv og restriktiv godkendelsesordning, som sikrer, at der kun godkendes sprøjtemidler, som ikke udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed, for miljøet eller for grundvandet. Lad mig minde om, at den særlig restriktive godkendelsesordning er aftalt i den gældende sprøjtemiddelstrategi for 2013 – en aftale, som forslagsstillerne er en del af.

Jeg er ikke enig i at forbyde salg og brug af alle ukrudtsmidler med aktivstoffet glyfosat til privat brug. Regeringen henholder sig til Miljøstyrelsens vurdering af, at EFSA's konklusion vedrørende glyfosat er meget robust, og at glyfosat ikke i sig selv er kræftfremkaldende, ikke skader arveanlæggene eller udgør anden sundhedsfare. Regeringen støtter derfor en fornyet godkendelse af glyfosat i EU.

Når det kommer til godkendelsen af glyfosatholdige sprøjtemidler i Danmark, sikrer vores godkendelsesordning, at der ikke godkendes sprøjtemidler, som udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed, miljø eller grundvand. Hjælpestoffer, der er problematiske, som hvis de f.eks. er kræftfremkaldende eller skadelige for fostre eller forplantning, bør ikke findes i sprøjtemidler.

Derfor støtter vi, at det problematiske hjælpestof tallowamin, som findes i nogle glyfosatholdige sprøjtemidler, forbydes ved den kommende revurdering af sprøjtemidler med glyfosat. Ved revurderingen vil Miljøstyrelsen sikre, at mennesker ikke udsættes for skadelige mængder af sprøjtemidler, hverken ved direkte brug af sprøjtemidler eller ved indtagelse af stoffet gennem fødevarer og drikkevand. Endelig sikrer regler for salg af sprøjtemidler til private, at forbrugeren får råd og vejledning om sikker anvendelse. For sprøjtemidler, som sælges til private, er målet også at sælge midler, som er klar til brug, bl.a. for at sikre en korrekt anvendelse, herunder korrekt dosering.

Ud over at der er vist sikker anvendelse af glyfosatholdige sprøjtemidler, for så vidt angår menneskers sundhed, er der også vist sikker anvendelse, for så vidt angår miljø og grundvand. I forhold til grundvandet er glyfosat et af de mest undersøgte stoffer i varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet. Der har kun været enkelte forbigående fund over grænseværdien. Miljøstyrelsen vurderer også, at de godkendte anvendelser på såkaldt befæstede områder som veje og fortove ikke giver en risiko for grundvandet.

Kommissionen har udsendt et nyt forslag om fornyet godkendelse af glyfosat, som skal diskuteres på et komitémøde den 18.-19. maj. Forslaget imødekommer ønsket om en kortere godkendelsesperiode, samt at godkendelsen af glyfosat bliver taget op til ny vurdering i EU, hvis der kommer en anden klassificering fra ECHA. Jeg håber, at der kan opnås enighed, og at forslaget kommer til afstemning på mødet.

På denne baggrund afviser regeringen begge beslutningsforslag.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det Maria Reumert Gjerding.

Tak for det. Der er jo uenighed om farligheden af glyfosat og Roundup. Verdenssundhedsorganisationen, som består af en masse kræftlæger, er kommet til ét resultat, og EFSA er kommet til et andet resultat. Så der er uenighed.

Man har fundet glyfosat i danske børns urin, og når der nu forskningsmæssigt og lægefagligt er uenighed om et sprøjtemiddels kræftfremkaldende egenskaber, skal tvivlen så komme landbrugserhvervet til gode, eller skal den komme de danske børn til gode?

Ministeren.

Det er sådan en typisk paradoksalitet, som Enhedslisten er rejsende i. For det her handler jo ikke bare om landbrugets brug af glyfosat. Det er også private, der bruger det, og det bruges også på alle mulige offentlige arealer, hvad jeg også har refereret. Så det er sådan en falsk modsætning, der bliver sat op her.

Der er fundet glyfosat i urinen hos børn, og der er fundet glyfosat i urinen hos størstedelen af den tyske befolkning. Men niveauerne er meget lave, og det udgør ikke nogen uacceptabel risiko for hverken børn eller voksne. Enhedslistens ordfører har en tendens til at lave de her utrolige skræmmebilleder, og derfor må jeg bare anmode Enhedslistens ordfører om at holde igen og holde sig til virkelighedens verden.

Det, som regeringen foretager sig, er at støtte sig til en meget, meget grundig faglig vurdering af glyfosat, og jeg er uenig med ordføreren i, at den vurdering, der eksempelvis er kommet fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, skulle overtrumfe den vurdering, som den danske regering bygger sine antagelser på i regi af det europæiske system.

Spørgeren.

Jeg hæfter mig ved, at ministeren siger, at Roundup og det, der findes i danske børns urin, med sikkerhed ikke er farligt. Professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Lisbeth E. Knudsen, som har stået for den her undersøgelse af de danske børn, udtaler:

»Jeg er ikke i tvivl om, at der er en cancerrisiko ved glyphosat, og som toksikolog er jeg bekymret over, at man ikke tager os mere alvorligt, når vi advarer mod sådanne stoffer«.

Hvordan kan ministeren med så stor sikkerhed sige, at det ikke er farligt for børnene, når den professor, der har stået for undersøgelsen, siger det stik modsatte?

Ministeren.

Jeg støtter mig til de forhold, som regeringen arbejder med, bl.a. i regi af det europæiske system. Så er det meget muligt, at en enkelt forsker kan have en anden antagelse, men vi har et meget, meget veldokumenteret varslingssystem, og vi har et meget, meget veldokumenteret godkendelsessystem, bl.a. i regi af det europæiske system. Med al respekt for enkeltforskeres udtalelser støtter jeg mig til det, som regeringen har støttet sig til hele tiden, og som regeringen før os også har gjort. Og jeg har ikke sagt noget om, at det med sikkerhed ikke er farligt. Jeg har sagt, at de grænseværdier, der er sporet, ikke udgør en risiko.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

[Lydudfald] ... synes, at både regeringen, men jo specielt ministeren, er rimelig nonchalant i afvisningen af, hvad Verdenssundhedsorganisationen er kommet med af meget alvorlige bekymringer på det her område, men jeg kan ligesom forstå, at ministeren ikke har tænkt sig at bakke det her forslag op. Men så vil jeg spørge om noget andet. Vil ministeren forbyde glyfosat til tvangsmodning af korn, jævnfør de bekymringer, der også er med hensyn til hormonforstyrrelser og cancer?

Ministeren.

Nej, det har jeg ikke nogen intentioner om. I nogle situationer kan det være nødvendigt at bruge glyfosat før høst af korn, og brugen af glyfosat til bekæmpelse af ukrudt kan være lettere før høst, og derfor kan det være vanskeligt at skelne mellem den brug og en anvendelse til tvangsmodning. Så det har jeg ikke nogen intention om.

Spørgeren.

Tidligere i dag rendte jeg på Kristen Touborg, som er tidligere folketingsmedlem og landmand, og jeg lovede at hilse ministeren fra ham og sige, at det som landmand var tudetosset at tvangsmodne korn med glyfosat, og der er en grund til, at man i avlscentrene ikke vil bruge det til dyr, men det bruges gerne til det korn, som vi andre skal spise. Så jeg håber, at ministeren har taget mod den hilsen, den lovede jeg at viderebringe. Og jeg må jo sige, at Kristen ved lidt mere om den praktiske del af landbruget, end jeg gør.

Ministeren.

Den hilsen tager jeg vel imod, og ordføreren må jo tage en hilsen med tilbage til hr. Kristen Touborg.

Vi siger tak til ministeren og går i gang med ordførerrækken. Det er hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet.

Mange tak. I dag behandler vi to beslutningsforslag om aktivstoffet glyfosat. Forslagene er fremsat af Enhedslisten, og de har til hensigt at pålægge regeringen at forbyde salg og anvendelse af ukrudtsmidlet Roundup og andre ukrudtsmidler, der indeholder aktivstoffet glyfosat. Forbuddet skal gælde både privat brug og erhvervsbrug og offentligt brug, altså særlig landmænd. Endelig ønsker Enhedslisten også at forbyde anvendelsen på de offentlige arealer.

Grunden til, at brugen af glyfosat er problematisk, er, at de sundhedsmæssige konsekvenser af at bruge glyfosat er meget usikre. Det internationale kræftforskningsagentur, IARC, under Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har peget på, at glyfosat muligvis er kræftfremkaldende. Parallelt hermed er den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, i gang med at vurdere stoffet, og af deres nyeste rapport fremgår det, at glyfosat ikke er kræftfremkaldende. Der er altså uenighed om glyfosat, så Europa-Kommissionen har håndteret det og bedt om, at IARC's vurdering indgår i EFSA's samlede vurderingsgrundlag. Derved sikres, at vurderingen af glyfosat bliver så grundig som muligt. Dette er væsentligt, da EU-landene skal tage stilling til, om godkendelsen af glyfosat skal forlænges. I den forbindelse har Socialdemokraterne tidligere understreget, at stoffet ikke skal godkendes, før det fuldkomne vurderingsgrundlag ligger klart. Enhedslisten ønsker, at vi udelukkende handler på baggrund af IARC's rapport og forbyder stoffet.

Socialdemokraterne tager denne sag meget alvorligt. Vi går op i danskernes sundhed, og vi ønsker ikke at gamble med danskernes ve og vel. Derfor tog vi i vores regeringstid initiativ til en sprøjtemiddelstrategi, der netop havde til formål at sikre en mere forsvarlig brug af sprøjtemidler. Denne strategi udløber ved årets udgang, og der er behov for en ny strategi. Det er væsentligt for Socialdemokraterne, at EU ikke godkender glyfosat på et ufuldkomment grundlag. På samme måde mener vi heller ikke, at Folketinget bør tage stilling til glyfosat, før vi har det videnskabelige grundlag helt på plads. I den forbindelse er det også væsentligt at slå fast, at de nuværende regler sikrer, at der ikke sælges sprøjtemidler til private, der er kategoriseret som kræftfremkaldende i deres færdige opløsning.

Vi mener, det er oplagt, at vi tager spørgsmålet om glyfosat op i forhandlingerne om en ny sprøjtemiddelstrategi, hvor det er vores håb, at regeringen vil indkalde til brede forhandlinger, sådan at vi kan få en bred aftale, der sikrer, at danskernes sundhed får allerhøjeste prioritet. Til den tid vil vi forhåbentlig også have et bedre billede af, hvilke risici der er forbundet med glyfosat. På den baggrund ønsker Socialdemokraterne ikke at støtte Enhedslistens beslutningsforslag på nuværende tidspunkt. Dette gør sig både gældende for forslaget om forbud mod salg og brug af midler, der indeholder glyfosat, til privat brug og for forslaget om forbud mod salg og anvendelse af midler, der indeholder glyfosat, til erhvervsbrug og brug på offentlige arealer.

Der er en kort bemærkning til fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg hæfter mig ved, at ordføreren siger på nuværende tidspunkt. Jeg fornemmer også på ordførertalen, at der er en klar skepsis over for Roundup og over for glyfosat, og det synes jeg er meget positivt.

Det, jeg tror der er meget vigtigt at være opmærksom på, er, at vi altid i forhold til farlige stoffer kommer til at handle på usikkerheder. Det er jo også det, jeg anførte over for ministeren: Der er uenighed. WHO kommer til en konklusion, og EFSA kommer til en anden, og på et eller andet tidspunkt bliver man nødt til at træffe en politisk beslutning om, hvem man skal handle til fordel for i sådan en usikker situation.

Bekymrer det ikke Socialdemokraterne, at man finder et stof, som Verdenssundhedsorganisationen mener er kræftfremkaldende, i danske børns urin?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg vil prøve med en anekdote her. Jeg gik på en landbrugsuddannelse og er landmandsuddannet, og midt i 1980'erne, da Roundup var et vidundermiddel, fik vi sådan drengene imellem den opfattelse, at glyfosat, altså Roundup, var et stof, der var så rent, at man faktisk kunne drikke det. Jeg ved ikke, om der var nogen, der prøvede. Der er kommet en skepsis; man kan sige, at vi heldigvis over de sidste 25, 30 år måske er blevet lidt mere nuancerede i vores tilgang til tingene.

Men jeg vender her tilbage til vores standpunkt. Vi går på nuværende tidspunkt til forhandlingerne med det udgangspunkt, at vi ikke vil forlænge det, så længe det ikke er afklaret. Omvendt vil vi heller ikke på nuværende tidspunkt forbyde det, før det er endeligt afklaret.

Spørgeren.

Endeligt afklaret? Altså, WHO har jo gransket omfattende undersøgelser, og det er en række af verdens førende kræftlæger, der sidder dér og kommer med de advarsler.

Heldigvis kan vi ikke lave forsøg med mennesker, og derfor kan vi aldrig nogen sinde komme til en endelig afklaring af, hvordan stoffet opfører sig i den menneskelige organisme. Det er jo altid dyreforsøg, vi skal forsøge at oversætte. Så der kommer formentlig aldrig nogen endelig afklaring.

Så spørgsmålet er, hvor lang tid man vil lade gå, før man griber ind over for et stof, der kan være meget farligt, og som findes i kroppen på vores børn?

Ordføreren.

Men det er jo så derfor, at vi ikke vil være med til at forlænge det i en fremtidig strategi, men omvendt heller ikke kan forbyde det på nuværende tidspunkt.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Ib Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Enhedslisten foreslår, at der indføres et forbud mod salg og anvendelse af ukrudtsmidlet Roundup til private med effektuering inden udgangen af 2016. Som en indskudt bemærkning vil jeg sige, at man måske godt kunne have ventet lidt længere, for det er begrænset, hvor mange der sprøjter med Roundup i vintermånederne.

Der er mange bemærkninger til forslaget. Noget af det, der ikke er nævnt i bemærkningerne, er, at der den 26. november 2015 trådte en ny regel i kraft om køb og salg af sprøjtemidler til private og ikke professionelle. Disse regler indeholder bl.a. krav om, at dem, der sælger til private, skal have tilstrækkeligt uddannet personale, der kan rådgive i sikker brug og om alternative bekæmpelsesmetoder eller forebyggende foranstaltninger; at de private haveejere skal gøres opmærksom på, at de kun må købe og anvende sprøjtemidler, der er lovlige i Danmark; at forhandlerne sikrer, at sprøjtemidlerne opbevares korrekt i butikken og ikke kan tilgås via selvbetjening. I de tilfælde, hvor sprøjtemidlerne er koncentrerede midler – det er 16 stk. i alt – skal vi gøre noget, da målet med de nye skærpede regler er, at private bruger sprøjtemidler, der er klar til brug, og generelt reducerer forbruget.

At lave et forbud mod salg og anvendelse af Roundup til erhvervsbrug med ikrafttrædelse her i 2016 af forsigtighedsgrunde er ikke ansvarligt. Vi skal ikke stille danske landmænd dårligere end landmænd i andre EU-lande af forsigtighedsgrunde. Vi er nødt til at have en mere konkret viden, inden vi udsteder eventuelle forbud.

Miljøstyrelsen har vurderet, at glyfosat i Danmark ikke udgør en risiko for grundvandet, og at fund af glyfosat i urin hos mange tyskere er på så lavt niveau, at det ikke udgør en risiko for hverken børn eller voksne. Når Arbejdstilsynet har glyfosat på listen over kræftfremkaldende stoffer, betyder det skærpede krav til værnemidler til erhvervsmæssig brug af sprøjtemidler med glyfosat.

Vi har i Miljø- og Fødevareudvalget den 3. marts 2016 lavet en udtalelse om glyfosat på baggrund af Kommissionens forslag til fornyet godkendelse af glyfosat for de næste 15 år. I Miljø- og Fødevareudvalget har vi opfordret ministeren til at arbejde for, at en eventuel forlængelse bliver så kort som mulig, og at presse på for, at Kommissionen lever op til sit ansvar, da vi ikke mener, at Kommissionen har levet op til de forpligtelser, de burde.

Nu er forlængelsen af tilladelsen sat på pause af Europa-Kommissionen, da der er usikkerhed om, hvorvidt midlet kan være sundhedsskadeligt. Vi skal passe på med et forbud på baggrund af forsigtighed. Tænk, hvis vi får noget, som er endnu mere farligt end det, vi kender i dag.

Dansk Folkeparti kan derfor ikke støtte de to forslag.

Der er en kort bemærkning til fru Maria Reumert Gjerding.

Vi skal ikke reagere på baggrund af forsigtighed, siges der. Det var lidt af en udtalelse. Så vi skal ikke ud fra hensynet til befolkningens sundhed og ud fra en bekymring for, at det her stof findes i kroppen på danske børn, reagere, fordi vi risikerer at stille danske landmænd ringere. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Det er sådan, at vi i Danmark har en tendens til at overimplementere forslag fra EU. Det mener Dansk Folkeparti ikke er en vej frem. Skal der komme et forbud eller noget andet i den retning, mener vi, at danske landmænd skal have samme vilkår som de øvrige europæiske landmænd. Det er rimeligt og fair, og i forhold den forsigtighed, spørgeren lægger til grund her, er det noget med, at man tror noget. Vi hørte tidligere, at ordføreren for Socialdemokratierne sagde, at i 1980'erne var Roundup noget, man kunne drikke. Man er så blevet lidt klogere, men man er ikke blever klog nok endnu. Så jeg tænker, at vi har tid nok til at finde ud af, hvor farligt det her er. Og som spørgeren tidligere har sagt, kan man jo ikke lave forsøg på mennesker, så vi ved ikke endnu, hvor farligt det her er. Så det, som jeg har sagt her, står jeg selvfølgelig ved.

Spørgeren.

Verdenssundhedsorganisationen bestående af 97 af verdens førende kræftlæger er kommet frem til, at det sandsynligvis er kræftfremkaldende i mennesker. Det findes i kroppen på danske børn. Gør det på nogen måde indtryk på ordføreren?

Ordføreren.

Spørgeren bruger ordet sandsynligvis, og vi skal selvfølgelig have undersøgt det nærmere. Men indtil da må vi jo sige, at danske landmænd ikke skal stilles ringere, ved at regler fra EU overimplementeres. Danske landmænd skal kunne konkurrere på lige vilkår med andre europæiske landmænd, f.eks. tyske og hollandske. Vi har haft en tendens til at ville overimplementere i landbruget, og det synes jeg er på tide hører op.

Så er det hr. Christian Poll.

Ordet sandsynligvis vil jeg også gerne lige tage fat i igen. For det er jo sådan, når man laver videnskabelige undersøgelser af sådan noget som kræftrisikoen for mennesker, at man selvfølgelig ikke kan lave forsøg på mennesker, og derfor har man udviklet et kæmpe metodisk apparat, som gør, at man kan lave undersøgelser på forskellige dyr – på bakterier til en start, og så går man højere og højere op og laver til sidst undersøgelser på pattedyr. Det er jo det, der er en indikation af, om der er en risiko.

Så når WHO kommer med de her udtalelser, er det jo faktisk, fordi der i det her system – det videnskabelige system, man har bygget op med erfaring, og som man efterhånden har bygget på i mange, mange år – er en tydelig indikation af, at der her også er en risiko for mennesker, fordi mennesker fysiologisk ligner nogle af de forsøgsdyr, man bruger. Er det ikke bekymrende, når WHO kommer med den her type udtalelser?

Ordfører.

Det er selvfølgelig altid bekymrende, hvis der er ting, der tyder på, at det her kan være sundhedsskadeligt, kræftfremkaldende. Og det tager vi selvfølgelig også alvorligt, men p.t. må vi jo bare sige, at der ikke er nok grundlag for at ændre i de ting, der ligger. Vi vil ikke være med til at overimplementere på nuværende tidspunkt – med det kendskab, vi har, til de resultater, der foreligger fra WHO og andre.

Spørger.

Jeg kan egentlig ikke komme på mange organisationer, jeg stoler mere på end WHO. Altså, hvem skulle det være? Skulle det være fra FN, WTO, eller hvem kunne gøre ordføreren tilfreds med undersøgelsens afsender i forbindelse med den her type information?

Ordfører.

Jamen der må jeg blive svar skyldig. Vi har de her udtalelser fra WHO. Kan det blive mere præcist, hilser vi det velkommen, men for nuværende synes vi ikke, at det grundlag, der ligger, er godt nok til at komme med et forbud.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Enhedslistens beslutningsforslag nr. B 154 omhandler et forbud mod anvendelse af Roundup til privat brug og minder i indhold om B 155, der omhandler forbud mod brug af Roundup til erhvervsmæssige formål.

Roundup har været på det danske marked i over 40 år, og det er et af de mest undersøgte plantebeskyttelsesmidler. Det tilhører en gruppe af sprøjtemidler, som undersøges og testes mest. Aktivstoffet i Roundup hedder glyfosat, og det virker ved at hæmme et enzym, som kun findes i planter. Dyr bliver således ikke påvirket af aktivstoffet. Miljøstyrelsen har adskillige gange konkluderet, senest i oktober 2014, at det både i forhold til sundhed og miljø er o.k. at anvende glyfosat, og også denne gang har Miljøstyrelsen bakket op om en forlængelse af godkendelsen af glyfosat i EU.

For Venstre er det afgørende at lytte til fagfolk, når sprøjtemidler skal tillades eller forbydes, og det er Miljøstyrelsen, som har viden og kompetencen på det område. Den bør vi som politikere lytte til.

Det vil have meget store konsekvenser for dansk landbrug, hvis vi går enegang og forbyder brugen af Roundup. Venstre ser dog gerne, at forbrugerne har mulighed for at få en grundig vejledning i forbindelse med brug af Roundup og andre sprøjtemidler, og det gælder eksempelvis i forhold til korrekt dosering. Derfor er Venstre tilhænger af, at sprøjtemidler til private i videst muligt omfang er produkter, der er klar til brug, således at man sikrer den rigtige dosering.

Vedrørende kræftrisiko er det værd at bemærke, at danske landmænd har den laveste forekomst af kræft af alle erhvervsgrupper, hvilket er målt i et stort nordisk kræftstudie blandt 15 millioner mennesker.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget omtales så en undersøgelse fra WHO, der angiveligt påviser, at bl.a. Roundup er kræftfremkaldende. Imidlertid bygger denne antagelse på, at en person skal indtage 28 gr. ren glyfosat svarende til, efter hvad jeg har fået oplyst, en hel spiseskefuld om dagen, før stoffet eventuelt er kræftfremkaldende.

Nu siges der som bekendt meget i debatten om Roundup. Af en artikel i Ingeniøren den 31. august 2011 fremgår det, at Roundup er mindre giftigt end bordsalt og kaffe. Hvis det holder, sætter det jo unægtelig tingene lidt i perspektiv også.

Noget helt andet er, at der kan være problemer med nogle af hjælpestofferne, som anvendes i Roundup. Derfor støtter Venstre, at hjælpestoffet Tallowamin, som findes i en række glyfosatholdige sprøjtemidler, forbydes ved en kommende revurdering af sprøjtemidler med glyfosat.

Endelig er det Venstres opfattelse, at et forbud mod bestemte sprøjtemidler i videst muligt omfang skal ske på baggrund af fælles EU-regler og ikke på baggrund af dansk enegang, hvilket vil ødelægge danske landmænds konkurrenceevne i forhold til landmænd i nabolandene.

Venstre stemmer derfor imod dette beslutningsforslag, og vedrørende B 155 mener jeg, at det i sit indhold minder om det her forslag, altså B 154, som jeg lige har redegjort for Venstres holdning til. Venstre er ikke tilhængere af et forbud mod Roundup, og det gælder for så vidt både i forhold til privat og erhvervsmæssig brug.

Så Venstre stemmer imod begge beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning til fru Maria Reumert Gjerding.

Når nu Verdenssundhedsorganisationens International Agency for Research on Cancer, som består af 97 af verdens førende kræftlæger, mener, at glyfosat sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker, mener ordføreren så, at det giver mening at sammenligne glyfosat med bordsalt og kaffe?

Ordfører.

Nu kan der læses meget om Roundup – og godt for det. Jeg har også læst, at der ligger den omtalte undersøgelse fra WHO, men jeg har også læst mig til, at de undersøgelser, der foretages igennem EU, skulle være større, mere omfattende, mere grundige undersøgelser. Det har ligesom manglet lidt i Enhedslistens fremstilling af sagen. Så man kan sige, at der i hvert fald ligger grundige overvejelser bag at træffe de her beslutninger, som er blevet truffet – med baggrund i, at dem, vi støtter os allermest til, nemlig EFSA, jo igen har konkluderet det. Det er så også bakket op af vores egne folk her i Danmark, som siger, at det ikke er kræftfremkaldende. Så jeg synes, der har været grundlag for det.

Spørger.

Jeg synes, det er helt på sin plads, at også Venstre anerkender, at der er videnskabelig uenighed. Vi har Verdenssundhedsorganisationen, som mener, at glyfosat sandsynligvis er kræftfremkaldende, og så har vi EFSA, EU's fødevareagentur, hvor bl.a. landbrugserhvervet er repræsenteret i bestyrelsen, som er kommet frem til den modsatte konklusion. Det vil sige, at der er tvivl, og at der er uenighed.

Her er det som politiker opgaven at finde ud af, hvem man vil lade tvivlen komme til gode. Og samtidig kan man se en undersøgelse, hvoraf det fremgår, at næsten alle tyskere har det her stof i kroppen, og ved, at det også findes i danske børn.

Ordfører.

Jamen altså, at der er uenighed blandt forskerne og de forskellige institutter, der har undersøgt det her, er der jo ikke nogen der kan være uenig i. De er uenige. Som jeg så også markerede i mit foregående svar, har jeg læst mig til, at den undersøgelse fra WHO, som Enhedslisten støtter sig til, skulle være en lidt mindre undersøgelse – i hvert fald sammenlignet med en anden fra EFSA, der skulle være en langt større, grundigere og dybere undersøgelse. Og dette sammenkoblet med, hvad vores egne folk og Miljøstyrelsen siger, synes at give et stærkere beslutningsgrundlag end det, som Enhedslisten lægger vægt på.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Vi har i Danmark et meget kompetent, effektivt og restriktivt godkendelsesapparat, der bygger på en meget grundig og faglig risikovurdering af alle de her plantebeskyttelsesmidler og ukrudtsbekæmpelsesmidler, herunder Roundup, der specifikt jo nok er det mest undersøgte af alle midlerne. Den faglige risikovurdering foretaget af Miljøstyrelsen har adskillige gange vist, at midlet Roundup ikke udgør en risiko for mennesker og miljø, herunder grundvandet, ved korrekt anvendelse. Jeg stoler trygt på det og sover også godt om natten, medmindre jeg selvfølgelig befinder mig her i Folketingssalen, vel vidende at både internationale og danske myndigheder løbende foretager risikovurderinger af disse stoffer og produkter.

Derfor mener Liberal Alliance ikke, at et forbud som beskrevet i beslutningsforslagene her er nødvendigt. Vi vil gerne lade det være op til f.eks. den enkelte kommune eller forbruger, om de ønsker at bekæmpe ukrudt med et ukrudtsmiddel, med håndkraft eller f.eks. med ukrudtsbrænder, der jo også har alvorlige klimapåvirkninger. Med de ord afviser Liberal Alliance begge beslutningsforslag.

Så er der en kort bemærkning til fru Maria Reumert Gjerding. Værsgo.

Tak for bemærkningerne til forslaget. Jeg spekulerer bare på, om det gør indtryk på Liberal Alliance, når WHO kommer til den konklusion, som jeg efterhånden har refereret til et par gange i løbet af aftenen, og når også danske forskere læner sig op ad WHO's vurdering og bliver bekymret over, at vi ikke politisk lytter til de advarsler, de kommer med som forskere. Jeg har tidligere citeret professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Lisbeth E. Knudsen for at sige:

»Jeg er ikke i tvivl om, at der er en cancerrisiko ved glyphosat, og som toksikolog er jeg bekymret over, at man ikke tager os mere alvorligt, når vi advarer mod sådanne stoffer.«

Det er jo henvendt til politikerne. Det er politikerne, der ikke tager forskernes advarsler alvorligt nok. Gør det indtryk på Liberal Alliance?

Ordføreren.

Jeg kan berolige spørgeren med, at det bestemt gør indtryk, og det er jo, kan man sige, også en del af den bekymring, der er blevet givet udtryk for fra Liberal Alliances side både i udvalgsarbejdet, men også tidligere her i Folketingssalen. Jeg er jo hverken toksikolog eller ekspert på det her område, og som også tidligere ordførere har nævnt, er der en eller anden forskel imellem det materiale, som EFSA har anvendt i forbindelse med deres risikovurdering, og det, WHO har anvendt. Der er muligvis også, uden at jeg kan gøre nærmere rede for det, en forskel på, hvad sigtet er med risikovurderingen. Men som jeg også gav udtryk for i min ordførertale, er jeg ret tryg ved, at den danske miljøstyrelse og i øvrigt også EFSA i den her sammenhæng foretager en faglig, grundig risikovurdering, og dermed kan jeg sove trygt om natten.

Spørgeren.

Så ordføreren er tryg, på trods af at en professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab udtrykker den her advarsel og den her bekymring sammen med verdens førende kræftlæger. Der er jo tvivl, så hvem mener ordføreren tvivlen skal komme til gode? Skal tvivl omkring et meget bredt anvendt sprøjtemiddels farlighed ikke på et eller andet tidspunkt komme befolkningen og befolkningens sundhed til gode?

Ordføreren.

I den her situation mener jeg jo ikke, at tvivlen er så stor, at den på nogen måde bør ændre noget i vores lovgivning og vores retningslinjer. Og jeg mener helt generelt, at vi bør forholde os til EU's risikovurdering og EU's lovgivning på det her område for netop ikke at bringe det danske landbrugserhverv i en situation, hvor der opstår konkurrenceforvridning.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Christian Poll, Alternativet.

Det er jo ikke bare i Danmark, vi har den her diskussion om glyfosat. Den kører jo også i øjeblikket på høje nagler i EU. Det er netop, fordi det jo ikke er en lille for sjov-organisation, der udtrykker en bekymring her, men det er WHO, der udtrykker en bekymring for de sundhedsskadelige effekter ved glyfosat.

Alternativet deler bekymringen, som ligger i det her forslag, og vi støtter forslaget. Specielt synes vi, det er oplagt, at man indfører et forbud mod privat brug, og det kan gøres med det samme. Vi mener også, der skal et forbud til mod professionelt brug, men at man måske i udvalgsarbejdet kunne tale om at have en udfasningsperiode på en kort årrække, fordi det jo er det mest anvendte pesticid i landbruget. Så jeg forventer, at der findes alternativer lige om hjørnet. Jeg tror, at man kender til dem i erhvervet, men man skal lige have 2-3 år, måske højst 5 år til at indrette sig efter det.

Så hvis vi kan tale om en løsning, hvor vi lukker ned, hvad angår privat brug af det rimelig hurtigt, og har en kort udfasningsperiode for erhvervsmæssig brug, så er Alternativet helt klart for det her forslag – altså for begge forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Johannes Lebech, Radikale Venstre.

Vi er i Det Radikale Venstre heller ikke trygge ved Roundup. Vi kan sagtens se et forbud mod privat anvendelse af Roundup i private haver og lignende steder. Jeg kan trøste Liberal Alliances ordfører med, at man ikke behøver at bruge ukrudtsbrænder. Man kan sagtens bruge et lugejern mellem fliserne, og så er det rigtig godt, at man efter at have haft lugejern dernede så putter noget sand ned mellem fliserne. Så går der lidt længere tid, før man igen skal i gang med de der skrabejern. Det er vist ikke miljøskadeligt. Jeg indrømmer, at den her brænder heller ikke er god.

Vi er også betænkelige ved, at Roundup skal bruges erhvervsmæssigt, og vi ved, at det er et af verdens mest anvendte ukrudtsmidler. Men vi ønsker konsekvenserne for Danmarks planteproduktion bedre belyst, selv om jeg også må medgive, at tvangsmodning her under diskussionen har været fremme, og det overrasker mig personligt utrolig meget, at man bruger sådan nogle metoder. Jeg ville også tro, at hvis det rent faktisk kom ud folkeligt, at man brugte den Roundup til tvangsmodning, ville der komme en storm af forargelse over det. Men jeg tror simpelt hen ikke, at befolkningen ved, at Roundup bliver brugt på den måde, for så ville man ikke acceptere det.

Men i første omgang vil vi først og fremmest arbejde i EU for, at de europæiske tilladelser til brug af Roundup bliver så korte som muligt, så der bliver lagt pres på både erhvervet og på producenterne af midlerne for at sikre, at der bliver udviklet bedre alternativer.

Hvad angår spørgsmål om offentlige arealer, er jeg blevet oplyst om, at der faktisk ikke bruges ret meget Roundup på offentlige arealer. Det er hovedsagelig til bekæmpelse af bjørneklo. Jeg kan faktisk huske cirka 15 år tilbage, da jeg havde glæden af at være minister for Kirkeministeriets område. Der havde Svend Auken faktisk presset os i ministeriet til at holde op med at bruge Roundup på kirkegårde. Så der har i hvert fald været fokus på brug af Roundup på offentlige arealer nu i mindst 15 år.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Tak for det, som jeg forstår som en fremstrakt hånd til beslutningsforslaget, nemlig at der er intentioner i forslaget, som Det Radikale Venstre godt kan støtte. Der er jo ikke nogen modsætning mellem at arbejde for et forbud på EU-niveau og så også tage initiativer i Danmark, f.eks. forbud mod tvangsmodning. Jeg hører ordføreren sådan, at vi eventuelt kunne blive enige om det i en beretning på baggrund af de her forslag.

Men kunne De Radikale også på lidt længere sigt måske finde sympati for at være med til at stemme for, at vi begrænser brugen af Roundup i Danmark?

Ordføreren.

Nu skal jeg jo passe på, for jeg har ikke bemyndigelse, hvad angår en garanti på længere sigt. Men jeg finder det oplagt, at vi på længere sigt vil være med til at sikre alternativer til Roundup. Men at binde mig til, hvad vi eventuelt kan gøre, og at det skal ske allerede nu i en beretning om den del af forslaget, der går på den erhvervsmæssige brug af Roundup, vil jeg ikke. Der vil jeg have lov til at tage et forbehold.

Spørgeren.

Det synes jeg er helt i orden.

Det tror jeg ikke afstedkom nogen bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Både privat og offentlig kommerciel brug af Roundup er et stort problem. Det er jo ikke bare os her i salen, der siger det, men det er Verdenssundhedsorganisationen, der for et år siden kom med en rapport, der advarede mod kræftfremkaldende egenskaber i aktivstoffet glyfosat. Det er også lidt bemærkelsesværdigt, at Roundup bliver produceret af Monsanto, det selv samme agentur, som jo sælger genmodificerede afgrøder og sorter osv. Det er altså en mystisk og meget, meget skadelig blanding af nogle meget store erhvervsinteresser og verdens største producent af det her, som vi ser. Og som vi også har talt om i udvalget flere gange, også under adskillige samråd, så er der en betænkelighed – det må jeg hellere nøjes med at kalde det heroppefra – fra nogle af vi ordføreres side, fra nogle af vores partier, omkring de erhvervsinteresser, som påvirker EFSA, og som påvirker EU-systemet. Den lettere nonchalante afvisning fra ministerens side af Verdenssundhedsorganisationens rapport og deres konklusioner finder jeg også ret betænkelig.

Fra SF's side er vi enige i målet, så derfor er vi positive over for beslutningsforslagene. Vi mener også – nu hvor vi i dag kan se og høre, og det er jo desværre ikke overraskende, at der nok ikke bliver opbakning til det her og nu; jeg tror, at vi er i proces, så at sige – at vi bl.a. også skal sætte fokus på nogle af de fuldstændig absurde tiltag, der er, som hr. Johannes Lebech også var inde på, nemlig at man bruger Roundup til tvangsmodning. Og som jeg sagde til ministeren tidligere, så stødte jeg på vej til lovbehandlingen her i salen på SF's tidligere fødevare- og landbrugsordfører Kristen Touborg, som jo selv er bondemand, og han sagde: Du må hilse dem alle og sige, at det er tudetosset det der, det er noget værre svineri, og vi kan godt klare os uden. Man skal bare bruge hovedet.

Så nævnte han specifikt det her med tvangsmodning, altså at man bruger Roundup til tvangsmodning af korn. Og om ikke andet kunne vi måske få et folketingsflertal for at kigge på den del af det, selv om jeg godt hørte, at ministeren var afvisende.

Men nu skal det bedste jo ikke være det godes fjende, eller hvad man siger, så vi mener også, at strategien nationalt skal være – samtidig med at vi forfølger det her mål, som vi er enige med Enhedslisten i – at vi sikrer færrest mulige anvendelser af glyfosatpesticider. Og Miljøstyrelsen skal også inden længe tage stilling til fornyelse af glyfosatpesticider. SF har også fremsat et beslutningsforslag, B 118, om forstærket substitutionsprincip og afvisning af godkendelse af pesticidblandinger med kræftfremkaldende mutagene eller reprotoksiske egenskaber, herunder hormonforstyrrende egenskaber.

Så går jeg til noget, der er rigtig vigtigt. Nogle gange kan man jo sige, at EU blander sig i for meget, der overimplementeres, og hvad vi ellers hører. Men når man ikke vil tage stilling herhjemme, så hører vi: Vi venter på EU. Der skal regeringen selvfølgelig ikke slippe uden om. Man bør gå forrest i EU og samarbejde med Frankrig og andre lande, f.eks. Holland, om en EU-strategi med henblik på at få begrænset brugen mest muligt og med henblik på et forbud. Den politiske realitet i EU lige nu er, at glyfosatgodkendelsen bliver fornyet i 2016, men næppe i 15 år, som Kommissionen har foreslået. Det har vi jo også haft en længere debat om i udvalget.

Så med de bemærkninger kan vi sige, at vi støtter Enhedslistens forslag. Hvis de ikke kan finde opbakning, så synes vi, at vi skal presse mest muligt på, for at vi både begrænser brugen af det herhjemme, så meget vi kan, og også presse regeringen til faktisk at gå i front i EU for at få fælles regler.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Der er blevet efterladt en tale heroppe af SF. Nu er det så, man kan overveje, hvilken en man skal holde, når man står heroppe. Men jeg tror, jeg holder mig til den konservative. Det er alt andet lige den, jeg bedst kan stå inde for.

Jeg vil gerne takke Enhedslisten for at fremsætte de her forslag. Jeg synes faktisk, det er væsentlige forslag, som det er værdifuldt at få debatteret. Jeg kan ikke påstå, at jeg er glyfosatekspert hverken før eller efter i dag, men det har været en anledning til at prøve at dykke lidt mere ned i det her, og det har været særdeles interessant. Jeg har faktisk forsøgt at forholde mig til det her med ret åbne øjne og uden alt for meget forudindtagethed, og jeg har prøvet at kigge på det ret fordomsfrit.

Man kan jo hurtigt se, når man orienterer sig i det her stof, at der ligesom er to elementer i det. Der er et sundhedsmæssigt element, og så er der et miljømæssigt element. Det er ud fra de to parametre, man må gøre sin stilling klar.

Hvis man kigger på de sundhedsmæssige konsekvenser, er der jo den her uenighed, som flere andre også har været inde på i dag, mellem WHO's kræftforskningsagentur og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet om, hvorvidt det her aktivstof, glyfosat, er kræftfremkaldende, har kræftfremkaldende egenskaber, ligesom der jo også er en uenighed om, hvad det kan have af konsekvenser i forhold til arveanlæg. Jeg har så også kunnet læse mig frem til, at nu skal Det Europæiske Kemikalieagentur ligesom endeligt tage stilling til en klassificering af det her stof for at komme med en vurdering af, om det er kræftfremkaldende, eller om det ikke er kræftfremkaldende. Det vil vi i hvert fald fra konservativ side gerne have på plads, før vi er indstillet på at lave et forbud mod det her. Vi bliver nødt til at have et bedre vidensgrundlag, end vi har i dag. Så vi ser frem til, at man får lavet den klassificering.

Der er jo meget, som tyder på, at nogle af de her hjælpestoffer, som også findes i de glyfosatholdige sprøjtemidler, er skadelige, og det er også noget, som Kommissionen er ved at kigge på, og den skal snart fremlægge sit forslag til, hvilke af disse som bør forbydes. Det synes vi sådan set er meget, meget positivt.

Det andet element, som jeg var inde på, altså ud over det sundhedsmæssige element, er selvfølgelig miljøelementet. Glyfosatholdige sprøjtemidler er noget af det, som er allermest undersøgt herhjemme. Der er meget, meget stor bevågenhed i forhold til at se, om der sker en udvaskning af pesticider til grundvandet. Så vidt jeg har kunnet orientere mig, har der kun været enkelte forbigående fund over den grænseværdi, der er. Når man ikke er ekspert inden for det her, synes jeg også, at jeg et eller andet sted må sætte min lid til den vurdering, der er kommet fra Miljøstyrelsen. Jeg har svært ved at argumentere for, hvorfor jeg skulle være mere ekspert, end de er i den her sag. De har altså lavet den vurdering, at glyfosat i Danmark ikke udgør nogen risiko for grundvandet. Jeg vil simpelt hen ikke stå heroppe og påstå, at jeg ved bedre end dem i den her sag. Så derfor, når det kommer til det miljømæssige spørgsmål, er der altså ikke for os at se noget, der endnu kan dokumentere effekterne af det her.

Så opsummerende kan jeg sige, at vi afventer Det Europæiske Kemikalieagenturs klassificering af glyfosat. I forhold til miljødelen synes vi, det er svært ikke at have tillid til Miljøstyrelsen. Vi mangler i hvert fald de gode argumenter for, hvorfor den tillid ikke skal kunne være der på det her punkt. Men vi har bekymringer i forhold til det her stof, for der er et forsigtighedsprincip, som også bør gælde i den her type sager. Spørgsmålet er bare at definere, hvor grænsen går for den forsigtighed. Men vi er sådan set meget, meget glade for, at man fra EU's side formentlig kommer til at lave en kortere godkendelsesperiode end de her 15 år, som alt andet lige er en meget lang tidshorisont for et stof, som der er så stor usikkerhed om.

Men med de ord må jeg meddele, at vi ikke kan støtte beslutningsforslagene.

Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Mange tak, og tak for den positive modtagelse og behandling af beslutningsforslagene, som jeg klart hører har været med stor alvor og seriøsitet.

Nu nævner ordføreren, at ordføreren ikke ved bedre end Miljøstyrelsen. Ved ordføreren bedre end Verdenssundhedsorganisationen og verdens førende kræftlæger?

Ordføreren.

Nej, det gør ordføreren ikke, men jeg ved heller ikke bedre end Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, som er kommet frem til en anden vurdering, end WHO er. Og det er jo dybt frustrerende for en politiker, at der er den her divergens i anbefalingerne. Det er dybt frustrerende, for hvis de var enige, var det som politiker relativt nemt at handle på baggrund af det. Men sagens kerne er netop, at der ikke er enighed. Nu får vi ligesom en overdommer, i og med at Det Europæiske Kemikalieagentur skal komme med en dom, og det er så det, vi afventer nu.

Spørgeren.

Jeg er enig i, at det er frustrerende, men jeg tror også, det er et grundvilkår, når man arbejder med farlige stoffer, som kan være en risiko for folkesundheden, at man altid bliver nødt til at reagere på en form for usikkerhed, en form for tvivl – resultater, der viser ét, og resultater, der viser noget andet – og at man på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at træffe en beslutning om, hvem den tvivl, der er, skal komme til gode. Og når vi finder stoffet i danske børn, bør tvivlen så ikke komme børnene til gode?

Ordføreren.

Så vidt jeg har kunnet orientere mig, vil du stort set altid kunne finde det her stof i både børn og voksne, men i de fund, der er gjort, er grænseværdien så ekstremt lav, at det ikke har nogen konsekvenser. Så jo, man skal altid lade tvivlen komme nogen til gode, men hvis grænseværdien er så lav, er det nok noget, man må acceptere, hvis det ikke udgør en sundhedsrisiko.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Jeg vil gerne takke Folketinget for behandlingen af Enhedslistens to forslag, B 154 og B 155, om forbud mod Roundup, både til erhvervsmæssigt brug og til privat brug. Når vi synes, det er vigtigt at sætte de her forslag på dagsordenen i Folketinget, så skyldes det, at Verdenssundhedsorganisationen, som bl.a. omfatter 97 af verdens førende kræftlæger, sidste år offentliggjorde en rapport som resultat af et års granskning af al offentligt tilgængelig videnskab inden for glyfosats virkning i dyr og mennesker. Den omfattende undersøgelse endte med den konklusion, at glyfosat sandsynligvis er kræftfremkaldende for mennesker.

Nogle måneder senere, i oktober, spillede EU-agenturet EFSA ud med deres egen granskning af WHO's undersøgelse, og de kom til den modsatte konklusion: Glyfosat er ufarligt. 1 måned senere, i november, gik 96 forskere fra universiteter og regeringsinstitutter i bl.a. Europa, USA, Canada og Kina på banen med en skarp kritik af EFSA.

Der er helt åbenlyst en meget stor videnskabelig uenighed. Verdens førende kræftlæger mener én ting, EFSA kommer frem til noget andet, og debatten vil formentlig udspille sig i ganske mange år endnu. Der er danske forskere, som holder med WHO. De har bl.a. undersøgt den danske befolkning, danske børn, og de har fundet glyfosat i urinen hos danske børn. Den danske professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Lisbeth E. Knudsen, udtaler:

»Jeg er ikke i tvivl om, at der er en cancerrisiko ved glyphosat, og som toksikolog er jeg bekymret over, at man ikke tager os mere alvorligt, når vi advarer mod sådanne stoffer «.

Undersøgelsen lægger sig lidt op ad en tidligere undersøgelse fra Tyskland, som ministeren også var inde på i sin tale, og som har vist, at stort set alle tyskere har glyfosat i kroppen, og at 75 pct. har en koncentration, der er mindst fem gange højere end grænseværdien for glyfosat i drikkevand.

Så det, der er meget tydeligt – ud over at der er den her store videnskabelige uenighed, hvor rigtig mange kræftlæger mener, at der er tale om et kræftfremkaldende stof – er, at der er tale om et meget brugt sprøjtemiddel, som findes meget hyppigt i kroppen hos børn og voksne.

Så spørgsmålet er, og det er det, der er den politiske beslutning: Hvem er det, man vælger at holde med? Og der må jeg bare sige, at jeg tror, der er rigtig mange danskere, der synes, det virker lidt underligt, når Dansk Folkeparti står på Folketingets talerstol og siger, at man ikke vil gribe ind over for Roundup, at man ikke vil lade den her tvivl komme børn og voksne danskere til gode, fordi man er bange for at stille landbruget ringere rent konkurrencemæssigt. Jeg tror, det for rigtig mange mennesker virker som en helt bizar afvejning af hensyn her.

Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at landbruget ikke behøver producere med sprøjtegifte. Landbruget kan producere helt uden sprøjtegifte, det ser vi i det økologiske landbrug. Heller ikke private behøver bruge sprøjtegifte i deres egne haver, man kan godt bekæmpe ukrudt på anden vis.

Når vi synes, at de her forslag har været vigtige at fremsætte og vigtige at debattere i dag, så er det, fordi det er vores synspunkt, det er SF's synspunkt – og jeg takker for den positive modtagelse af forslaget – og det er Alternativets synspunkt, at sådan en usikkerhed om en risiko ved farlige kemikalier til hver en tid skal komme befolkningens sundhed til gode. Tak for ordet.

Tak for det.

Der er ingen korte bemærkninger, og der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.