Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 132:

Forslag til folketingsbeslutning om en 2-årig målrettet iværksætterydelse.

Af Rasmus Nordqvist (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Sammen med dette punkt foretages:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 133:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et internationalt iværksætterprogram med to tilhørende internationale iværksætterhuse.

Af Rasmus Nordqvist (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til erhvervs- og vækstministeren.

Tak for det. Alternativet har fremsat forslag til folketingsbeslutning om at indføre en 2-årig iværksætterydelse. Alternativet har endvidere fremsat forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et internationalt iværksætterprogram med to tilhørende internationale iværksætterhuse. Det er jo sådan, at de to forslag behandles samlet nu, og derfor vil jeg også i min besvarelse tage begge to med og komme med regeringens holdning til dem begge.

Vedrørende forslaget om en 2-årig iværksætterydelse opfordres regeringen til at indføre en ydelse, der skal være på et niveau svarende til 80 pct. af en normal dagpengesats med tilknyttet rådgivning, sparring og mentorforløb. Det foreslås endvidere, at den forventede besparelse på 20 pct. af den normale dagpengesats skal gå til medfinansiering af rådgivning, sparring og mentorforløb. Der har tidligere været en lignende ordning med iværksætterydelse. Ordningen blev lukket i 1998, fordi den ikke virkede efter hensigten. Iværksætterydelsen var simpelt hen ikke med til at skabe sunde og bæredygtige virksomheder. Ydelsen gav en særlig konkurrencefordel til de iværksættere, der startede virksomheder op med en ydelse, sammenlignet med andre nye og for den sags skyld også eksisterende virksomheder.

I forhold til iværksætterne viste det sig desuden, at mange faldt tilbage i ledighed, efter at ydelsen hørte op, og nogle fik faktisk også en væsentlig moms- og skattegæld. Dermed kom den tidligere iværksætterydelse reelt til at virke som en usund statsstøtte, der kunstigt holdt virksomheder, der ikke var konkurrencedygtige, i live. Erfaringerne fra 1990'erne peger på, at man skal være meget forsigtig med at etablere generelle ordninger, der sikrer offentlig forsørgelse i længere tid til de ledige, som ønsker at starte egen virksomhed. Derfor kan regeringen heller ikke støtte det forslag, som Alternativet har lagt frem.

I beslutningsforslaget om oprettelse af et internationalt iværksætterprogram opfordres regeringen til konkret at etablere to internationale iværksætterhuse med plads til 200 iværksættere hver og tilhørende rådgivning og sparring fra iværksættereksperter. Dertil foreslås, at der skal udloddes 100 internationale arbejds- og rejselegater om året til særlig lovende unge danske iværksættertalenter. Endvidere foreslås det, at der udloves 100 arbejds- og opholdstilladelser om året til særlig lovende internationale iværksættere, som dertil også vil modtage en startkapital på 250.000 kr. hver.

Overordnet set mener jeg, at intentionerne bag forslaget på mange måder kan være fornuftige. Men man bliver jo også nødt til at tage i betragtning, at der ikke er anvist, synes jeg, nogen form for finansiering af forslaget. Den her regering lægger jo afgørende vægt på, at der skal være sammenhæng mellem de udgifter, man har, og de indtægter, der kommer ind.

Samtidig har forslagene fra Alternativet et betydeligt overlap med eksisterende private og offentlige initiativer. Private iværksættermiljøer i Danmark er i kraftig opblomstring, og det er jo enormt glædeligt. Vi ser i de her år, at mange forskellige private aktører udbyder egnede kontorfællesskaber til både danske og internationale iværksættere, nogle steder også med forskellige muligheder for sparring tilknyttet. Derfor er det svært at se behovet for, at staten skal oprette internationale iværksætterhuse, der jo vil konkurrere med de private tilbud.

I forhold til rejselegater til danske iværksættere er det rigtigt, at vi har brug for internationalt orienterede iværksættere, der tænker globalt fra begyndelsen. Vi har imidlertid allerede i dag forskellige programmer, der skal hjælpe danske iværksættere ud i verden. For nylig var jeg selv med til at lancere netværket Denmark Bridge, der bl.a. skal hjælpe danske iværksættere med at få adgang til netværk i Silicon Valley, hvor de så forhåbentlig kan blive i stand til at tiltrække ny viden og for den sags skyld også kapital. Derudover findes et program som Erasmus for unge iværksættere, hvor man som dansk iværksætter kan komme ud og lære af en anden europæisk iværksætter. Der er således mulighed for, at de mest ambitiøse iværksættere kan skaffe sig den fornødne viden og erfaring til at starte virksomhed.

Herudover vil udlodning af 100 arbejds- og rejselegater om året også medføre en, vil jeg sige, noget betydelig bureaukratisk model uden garanti for nogen signifikant positiv økonomisk effekt. Ser vi på tiltrækningen af udenlandske iværksættere, er tanken på mange måder sådan set også spændende, men der eksisterer allerede i dag en pilotordning, der hedder Start-up Denmark, der skal tiltrække udenlandske iværksættere. En eventuel øget indsats synes jeg bør afvente evalueringen af den eksisterende pilotordning, der kører ca. halvandet år endnu. På den baggrund mener regeringen ikke, at der er grundlag for at arbejde videre med etablering af iværksætterhuse, arbejds- og rejselegater samt flere opholdstilladelser til udenlandske iværksættere.

Af samme grund kan regeringen heller ikke støtte de to fremsatte beslutningsforslag. Men jeg vil også gerne her i forbindelse med behandlingen af de to beslutningsforslag meget klart signalere, at hele spørgsmålet om iværksætteri er afgørende for Danmark, og derfor kvitterer jeg også for, at debatten er rejst. Som jeg tidligere har nævnt, og som jeg har uddybet i forskellige sammenhænge, mener jeg også, at der skal tages yderligere iværksætterinitiativer. Det er min intention, at vi i efteråret fra regeringens side præsenterer nye og målrettede forslag, der kan være med til at styrke vores iværksætterkultur i Danmark, ikke mindst i forhold til at sikre, at de iværksættere, der starter op, bliver i stand til at skalere deres virksomhed op. Der synes jeg i forhold til de mange globale muligheder, der er i en digital verden, at det er et meget, meget vigtigt tema at få sat på den politiske dagsorden.

Med de bemærkninger vil jeg sige, at vi ikke kan støtte de forslag, der ligger, men det er såmænd ikke udtryk for, at debatten ikke er vigtig. Det er den.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak, og tak til ministeren, også for at dele vores opmærksomhed på iværksætteriet og specielt også her i forhold til det internationale iværksætteri.

Først vil jeg lige kommentere det, ministeren sagde, nemlig at der ikke var anvist finansiering til det her. Til det vil jeg sige – det kan ministeren også se i det her svar fra Finansministeriet til en nysgerrig sjæl i Finansudvalget – at der sådan set er anvist finansiering. Men det kan man så være uenig i. Men det var netop vigtigt for os at fortælle, at der til hele den her store pakke, som det her er en lille del af, var fuld finansiering – endda overfinansiering.

Det, jeg gerne vil spørge om, er i forbindelse med iværksætterordningen for ledige, som jo rigtigt nok blev lukket i 1998. Det her er netop en videreudvikling, hvor man har taget de gode erfaringer fra Norge, fra Sverige, fra Tyskland osv. og puttet dem ind i den her ordning, som netop handler om hele det forløb, og som bakker op om selve iværksætterydelsen. Så er ministeren ikke enig i, at vi trods alt kunne lære af de erfaringer, ikke kun af dem, vi selv har fra tidligere, men også fra andre lande?

Ministeren.

Mine bemærkninger, hvad angår finansiering, har baggrund i, hvad der står i beslutningsforslagene. Jeg medgiver, at Alternativet har fremlagt et iværksætterudspil, som indeholder spændende elementer, som jeg også har haft lejlighed til tidligere at drøfte med hr. Rasmus Nordqvist, men enigheden hører så op, når det kommer til den måde, det er finansieret på. Der må man sige der er plads til forbedring.

Jeg noterer mig, at det – for at være diplomatisk – er relativt kort formuleret, og det er nok ikke nødvendigvis 1:1 i forhold til den tidligere model. Men jeg mener stadig væk ikke, at det, som Alternativet lægger frem her, vil være det, som der er behov for. Jeg har stadig væk de bekymringer, jeg gav udtryk for i min tale.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Nu lægger jeg lige finansieringen til side for at koncentrere mig om det her. Vil ministeren være villig til at se på de gode erfaringer fra vores nabolande, hvor man også er optaget af at styrke iværksætteriet, og hvor folk går fra at være jobsøgere til jobskabere? Er det noget, ministeren vil se på, også i forhold til ministerens udspil om iværksætteri, som skal komme senere, altså netop se på, hvordan det er, vi understøtter den entreprenante kultur og ikke holder folk fast i kontrolsystemer som jobsøgere?

Ministeren.

Ja, det vil jeg, og det er faktisk også nogle initiativer, jeg har taget lang tid før den her debat. Jeg kan sige, at jeg i efteråret under et nordisk ministerrådsmøde i København, som jeg var vært for, selv bad om, at den norske minister for innovation, altså den norske erhvervsminister, i forbindelse med deltagelsen i vores nordiske ministerrådsmøde holdt et oplæg om, hvad man havde taget af initiativer i Norge, ikke mindst det, der hedder Innovasjon Norge.

Jeg er meget optaget af nogle af de, synes jeg, spændende tanker, man fra norsk side har gennemført, og jeg er af den opfattelse, at der bestemt er grund til at lytte til, hvad der sker, ikke mindst i Danmarks nærområde, og derfor kommer jeg også til i det udspil, jeg kommer med i efteråret, at lade mig inspirere mig af andre lande. Det siger sig selv.

Tak, og den næste korte bemærkning er fra fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg blev lidt nysgerrig, da ministeren sagde – jeg tror, det var de ord – usund statsstøtte. Vil ministeren ikke uddybe det?

Ministeren.

Jo, jeg sagde sådan set blot i min tale, at det, man kunne se fra den sidste ordning, jo var, at man som iværksætter kunne få en ydelse til at starte op for, og at det kunne gå ud over nogle af de virksomheder, man så skulle konkurrere med. Det synes jeg sådan set ikke er særlig fornuftigt.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Mener ministeren så, at alle såkaldte liberale erhverv skulle stå fuldstændig frit og ikke modtage støtte fra staten fra ordninger af den ene eller den anden slags? For så tænker jeg da, at vi har et ret stort saneringsarbejde foran os.

Ministeren.

Altså, nu tror jeg, det kommer lidt an på, hvordan man ser på støtteordninger. Der er både skatter og afgifter, som kan være differentierede i forhold til forskellige brancher. Det er da rigtigt, at der er taget en lang række adfærdsregulerende initiativer af regeringer, på kryds og tværs. Men lige præcis i forhold til det konkrete forslag kan vi se på de erfaringer, der var tilbage i 1990'erne, at man jo valgte ikke at føre det videre af de grunde, som jeg nævnte.

Tak til ministeren. Og den første ordfører er fru Mette Reissmann, Socialdemokraterne.

Tak for det. Alternativet sætter med de to beslutningsforslag B 132 og B 133 vilkårene for iværksættere på dagsordenen, og det er vigtigt. Det er en vigtig debat, for iværksætteri bidrager grundlæggende positivt til udviklingen af vores samfund. Jeg tror også, alle partier her i Folketinget er enige i iværksætteriets positive betydning. For mig giver det rigtig god mening, at vi tager diskussionen om, hvordan vi kan sikre bedre rammer for iværksætteri nu og i fremtiden og for alle de entreprenante unge mennesker og potentielle iværksættere, der går rundt derude.

Inden jeg vender mig til de to beslutningsforslag, vil jeg bare gerne understrege nogle ting. Socialdemokraterne har jo i den grad bidraget til at forbedre iværksætternes rammer og vilkår, og vi ønsker netop at skabe de rigtige forudsætninger for et sundt og bæredygtigt iværksættermiljø. Kort tid før sidste folketingsvalg fremlagde den tidligere regering et udspil, der skulle forbedre vilkårene for iværksættere. Her skulle det bl.a. sikres, at iværksætternes lånemuligheder blev forbedret, ligesom der også skulle igangsættes et arbejde med at styrke iværksætternes kendskab til crowdfunding. Vi ville ophæve den udskældte iværksætterskat og give dimittender gode muligheder for at starte egen virksomhed med iværksætterpilotordningen.

Så fortjener oprettelsen af iværksætterselskaberne i 2013 i øvrigt også en bemærkning. For iværksætterselskaberne er bl.a. kendetegnet ved, at kapitalkravet ved oprettelsen kun er 1 kr. Så det er en række eksempler, der viser, at den tidligere regering gjorde rigtig meget for iværksætternes rammer og vilkår. Det er dog i den forbindelse også værd at bemærke, at Verdensbanken i sin rapport »Doing Business 2015« slog fast, at Danmark faktisk er det land i Europa, som er bedst at starte virksomhed i.

Betyder det så, at vi med alle de gode initiativer, der er taget, skal hvile på laurbærrene? Nej, selvfølgelig gør det ikke det, og det er derfor, det er så vigtig en debat at tage. Tværtimod skal vi bruge de gode resultater som et springbræt til fortsat at gøre rammerne for iværksætteri endnu bedre. Og som jeg sagde indledningsvis, er den brede opbakning til iværksætterdagsordenen jo også et godt udgangspunkt for en fremtidig konstruktiv debat lige præcis på det her område.

I forhold til de to fremsatte beslutningsforslag er der dog nogle knaster, der er for problematiske til, at Socialdemokraterne støtter forslagene. Den målrettede 2-årige iværksætterydelse foreslås med udgangspunkt i, at mange iværksættere frygter at gå konkurs. Så henvises der til dagpenge, og jeg vil bare sige, at generelt bryder jeg mig altså ikke om, at iværksættere sidestilles med folk, der er på dagpenge. Iværksætteri er noget, der udspringer af, at man virkelig har lyst og trang til at give sig i kast med disse ting. At komme på dagpenge er for det meste noget, man gør af nød.

Ud over at det ikke kan dokumenteres, vil jeg mene, at en 2-årig ydelse ikke er løsningen på det her problem. Mulighederne for at gå konkurs er som bekendt også til stede efter 2 år. Faktisk er det sådan, at det har vist sig, at risikoen for at gå konkurs netop er større, når der er gået 2 år. Det er sjældent en risiko i starten.

Så vil jeg også understrege en af de ting, som jeg tror måske er medvirkende til, at det netop kuldsejler for en del. Det er, at man er så enormt bange for at begå fejl. Og her vil jeg bare understrege, at det er okay at begå fejl. Det er også okay, at man kommer den danske kultur, som er båret af skyld og skam, til livs og måske i højere grad støtter op om nogle ting, hvor det er okay at fejle.

Derudover siger forslagsstillerne også, at det skal være målrettet personer med bæredygtige ideer. Det er super sympatisk, men jeg vil gerne indvende, at hvis man har en bæredygtig forretningsidé, må det også formodes, at markedet vil honorere det. Og dermed er ydelsen jo overflødig, fordi den adresserer et behov, der måske allerede dækkes.

Så vil jeg sige i forhold til oprettelsen af et internationalt iværksætterprogram, at der efter Socialdemokraternes mening grundlæggende er god mening i at få flere internationale iværksættere til Danmark. Der er bestemt et uforløst potentiale her. Jeg synes også, at man selvfølgelig i højere grad skulle tænke born global, fordi det er det, som er fremtiden.

Men der er dog grund til alligevel at stille sig tvivlende over for, om de fremlagte løsninger i beslutningsforslaget er den rigtige medicin. Jeg er ikke sikker på, at det er et columbusæg at oprette et nyt iværksætterhus i forhold til at tiltrække internationale iværksættere. Der findes for det første en del af disse i forvejen, ministeren nævnte det også, og for det andet tror jeg ikke, at de fysiske rammer er en afgørende faktor i den her udfordring, som er opridset i beslutningsforslaget.

Så har der lige kort været en drøftelse af, hvorvidt det er finansieret eller ej. Jeg vil bare sige, at jeg forholder mig til beslutningsforslagets ordlyd, og der står intet om finansiering. Men det er ikke derfor, Socialdemokraterne i udgangspunktet alene ikke kan støtte det. Det er som sagt også af de øvrige nævnte årsager. Der er rigtig positive intentioner i de to beslutningsforslag, og Socialdemokraterne mener, at der er brug for at fortsætte den gode indsats for at fremme iværksætteri og entreprenørskab, ingen tvivl om det. Det skal bare gøres på den rigtige måde.

Af alle de grunde, jeg nu har været inde på, støtter vi altså ikke beslutningsforslagene.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Jeg kunne også have listet alle de gode ting op, der netop er sket for iværksætteriet tidligere, for vi har været gode til fra dansk side at støtte iværksættere. Det er netop det, vi med bl.a. de her initiativer ønsker at skubbe på. Vi skal ikke hvile på laurbærrene, vil skal skubbe på den her dagsorden, fordi det er afgørende for sammenhængskraften, for arbejdspladser osv. i Danmark.

Det, jeg lige vil forholde mig lidt til, er det, som ordføreren sagde om, at det er problematisk at sidestille dagpenge og iværksætteri. Er ordføreren ikke enig i, at der kan være folk, der i dag er på dagpenge og søger jobs og søger jobs, som ved hjælp af eksempelvis den her ordning kunne komme i gang med at skabe jobs i stedet for? Er det ikke en tanke, som ordføreren deler, nemlig at man netop kunne hjælpe folk i gang med at skabe fremtidens jobs i stedet for at holde dem fast i et system, hvor de søger jobs, der måske ikke er lige nu?

Ordføreren.

Jeg synes, at hr. Rasmus Nordqvist blander tingene sammen. Når man er på dagpenge i dag, har man jo mulighed for, såfremt man har lyst, brænder for det og har ideen, at starte sin egen virksomhed. Ministeren sagde jo på glimrende vis, at der har været en ordning, der på et tidspunkt understøttede på en måde, der ligner det, der foreslås. Det gik ikke så godt. Det at skulle bringe folk tilbage igen i arbejdsløshed, fordi man fjerner en statsstøtteordning, er jo ikke okay.

Jeg vil understrege, at hvis det er sådan, at man kan drive en virksomhed og gøre det på de markedsvilkår, der er, så er det vel fint og en god forretning fra starten af. Man skal have det i sig, og man skal have lysten til at være iværksætter. Jeg vil gerne betone igen, at lysten til at være iværksætter skal være til stede; man skal ikke gøre det, fordi man på den måde kan løfte sig selv ud af en dagpengesituation.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jeg synes bare, det er værd at bemærke, at der jo har været en række forskellige a-kasser ude at pege på det fornuftige i at lave en sådan ordning. Sammen med Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester er der jo flere a-kasser, der i løbet af foråret netop har sagt, at det vil være en god idé at se på, hvordan vi hjælper dagpengemodtagerne til at skabe virksomheder for at få dem i gang med det i stedet for at holde dem fast i jobsøgningskontrol. I stedet for skal vi bruge de incitamenter, vi kan se virker i Norge, Sverige, Tyskland. Gør det ikke indtryk på ordføreren, at der faktisk er a-kasser, der peger på den her løsning?

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig godt, at a-kasserne går ud og peger på det. Jeg synes, det er rigtig godt, at Københavns Kommune og beskæftigelses- og integrationsborgmesteren Anna Mee Allerslev har været ude og bl.a. pege på det. Jeg synes, det er rigtig godt. Men det skal bare ikke komme via et beslutningsforslag som det her. Jeg synes, at det er en drøftelse, vi kan tage. Jeg synes ikke, at det på den her måde berettiger, at det her beslutningsforslag skal nyde fremme.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Jeg vil også gerne kvittere for lejligheden til at få lov at tage en principiel diskussion om, hvordan vi skal håndtere iværksætteri i Danmark. Det er jo et emne, som de fleste partier har en holdning til, og som de også bakker op med den række af initiativer, som indtil nu har været gældende i Danmark. Jeg tror faktisk, at Dansk Folkeparti har været med i alle initiativer til gavn for iværksætteri i Danmark siden 2001. Et enkelt sted har vi ikke kunnet være med – det var så skatteaftalen i 2012 om afgiftslettelser, som selvfølgelig også kunne have betydning for folk, der vil starte virksomhed i Danmark. Men ellers har vi generelt været med i alle de aftaler, der har været indtil nu.

De to konkrete forslag, som Alternativet lægger frem, vil jeg prøve at tage et efter et. Det første er det med iværksætterydelsen. Jeg synes jo, at det selvfølgelig er meget plausibelt, at man gerne vil hjælpe folk og finansiere deres daglige husholdning, men det er altså en forkert præmis, hvis vi begynder decideret at give folk iværksætterydelse. Som ministeren også var inde på, stoppede man den daværende iværksætterydelse i 1997 med en aftale, fordi erfaringerne med det var langt, langt til den forkerte side. Det var simpelt hen konkurrenceforvridende over for rigtig mange entreprenører, som gav sig i kast med at drive egen virksomhed i Danmark, og der var også mange virksomheder, som agerede på et kommercielt marked, som følte konkurrence fra andre, der oven i købet fik statsfinansieret tilskud til det. Det er ikke den rigtig måde at gøre det på, hvis vi ønsker mere iværksætteri i Danmark. Vi skal ikke gøre dem til statsnarkomaner, og vi skal ikke gøre dem til nogle, der bare kan forvente at få en indkomst fra staten i 24 måneder.

Vi skal i langt højere grad sætte ind med rådgivning og supervision om, hvad man gøre for at understøtte bæredygtige iværksættervirksomheder her i Danmark, og selvfølgelig også kigge på, hvilke finansieringsmuligheder der er til rådighed i Danmark. Men decideret at give dem til dagen og vejen er en forkert vej at gå. Det, som jeg synes er det vigtigste og principielle, er, at dem, der har lysten og motivationen og ikke mindst den allerbedste bæredygtige idé, nok skal have viljen til gå i gang med at føre den ud i livet, og de vil også få succes med at være iværksætter i Danmark.

Danmark er faktisk et af verdens allerbedste lande at gøre forretning i. Jeg tror faktisk, at vi er kåret til at være verdens bedste land at gøre forretning i, og derfor har Danmark også utrolig meget at byde på i den henseende. Vi vil gerne være med til i udvalget at arbejde på at se, hvor man måske kan finde hinanden for at gøre det bedre at være iværksætter i Danmark. Men decideret at give dem en indkomst på den her måde, som Alternativet foreslår, er ikke noget, vi vil.

Så synes vi i øvrigt også, når vi kigger på finansieringen af det, at det altså er finansieret med luftsteg og vindfrikadeller. Det er ikke noget, som vi ret synligt kan bevise har en økonomisk bæredygtig finansiering fra de statslige kasser. Man siger fra Alternativets side, at det er fuldt finansieret, men jeg synes jo, der er forskel: Hvis man som iværksætter kommer fra at være ledig, kan vi da sige, ja, ja, da, så er det jo indirekte finansieret, men hvis man kommer fra beskæftigelse, er det ikke finansieret. Så jeg køber altså ikke argumentet om, at det her forslag er finansieret.

Med hensyn til de to iværksætterhuse synes jeg, det er vigtigt at pointere, at vi skal bruge pengene på den rigtige måde. Det gør vi altså ikke ved eksempelvis at bruge 44 mio. kr. om året på at implementere de her to iværksætterhuse, hvoraf de 15 mio. kr. ud af de 44 mio. kr. alene går til nye administrative udgifter til at ansætte folk og købe lokaler osv. til de her to iværksætterhuse. Det er ikke den rigtige vej at gå.

Jeg synes også, at selve beslutningsforslaget er meget detaljeret. Det overlader næsten ikke noget til fantasien om, hvordan pengene skal bruges. Vi er helt nede i titusindekronersklassen, og Alternativet skal selvfølgelig have lov til at finansiere det, som de har lyst, og til at beskrive, hvordan pengene skal bruges, men jeg synes ikke, at vi her fra Folketingets side skal pinde detaljeret ud, hvordan pengene skal anvendes.

Så vi vil meget gerne være med til at diskutere mere iværksætteri i Danmark. Vi har faktisk også i Dansk Folkeparti sørget for at få sat 20 mio. kr. af til den vækstpakke, der blev aftalt i februar måned. Her går vi netop ind og kigger på, om der er nogle steder, hvor man langt bedre kan give sparring til de folk i Danmark, der ønsker at være iværksættere. Der er altså sat 20 mio. kr. af til det som en øget indsats. Så jeg synes, vi er godt på vej. Vi vil gerne være med til at diskutere det yderligere, men vi kan ikke støtte de konkrete forslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Nogle gange er det jo så interessant at stå her i Folketingssalen med et forslag. Før var der en ordfører, der sagde, at det var lidt tyndt og meget kort beskrevet, og nu bliver der så sagt, at det er for detaljeret. Og sådan kan det jo være så svært at gøre alle tilfredse.

Det, jeg egentlig gerne vil spørge om, vedrører den meget forfærdelige statsstøtte, der ligger i forslaget om iværksætterydelsen. Er ordføreren ikke enig i, at vi allerede har ret mange ordninger, der handler om statsstøtte til erhvervslivet, eksempelvis også til landbruget, altså enig i, at vi allerede støtter erhvervslivet, og at vi dermed jo forvrænger konkurrencen, hvis det er det, man er så optaget af? Altså, det er jo det samme her. Det er jo en statsstøtte til noget, vi gerne vil have mere af – ligesom vi støtter alle mulige andre erhvervsgrupper.

Ordføreren.

Jeg medgiver jo, at der er en lang række steder i Danmark, hvor vi også bruger penge på at understøtte virksomheder. Det gør vi. Vi har omkring 160 forskellige støtteordninger i Danmark. En lang række af dem er finansieret via EU-midler og andre via danske ministerier, styrelser osv.

Det kan også gøres bedre, og der glæder jeg mig selvfølgelig til, at vi får en sanering af, hvad det er for nogle steder, der kan få offentlig støtte – ikke fordi jeg ønsker, at der skal være færre støttekroner til erhvervsudvikling i Danmark, men fordi jeg gerne vil have, at det skal være mere gennemsigtigt, transparent – så der er færre steder, der kan få støtten, men så det vil være det samme antal kroner, der vil være til rådighed til dansk erhvervsudvikling. Så det anerkender vi selvfølgelig.

Men med hensyn til forslaget her om yderligere udgifter på 44 mio. kr. om året på det ene forslag og 8 mio. kr. om året på det andet forslag vil jeg sige, at det ikke er den rigtige vej at gå – altså hvis man kommer til yderligere udgifter i stedet for at holde sig inden for den ramme, der er til rådighed.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Skal det så forstås sådan, at hvis vi fandt finansieringen i de eksisterende erhvervsstøtteordninger, kunne det være mere interessant for Dansk Folkeparti at kigge på det? Eller hvordan skal jeg forstå det? Det er jo en statsstøtte til noget, vi har mere af, ligesom vi gør det med al anden statsstøtte til erhvervslivet. Det er for at skabe udvikling, og det er for at understøtte.

Ordføreren.

Vi har jo en række steder, hvor man kan få støtte og rådgivning i dag. Vi har iværksætterpilotordninger, som også bliver statsligt understøttet. Vi har væksthuse, vi har vækstkautioner, og vi har mange andre tiltag, hvor man som iværksætter har mulighed for at komme ind med sine ideer. Der findes et hav af steder.

Den rigtige medicin er ikke at lave et nyt supplement, en ny styrelse, et nyt kontor, et nyt sted med nogle andre konsulenter, som så skal sidde for to gange 7,5 mio. kr. om året og gøre sig til smagsdommere over, hvilke aktiviteter der er såkaldt bæredygtige. For jeg tror ikke på, at jeg tillægger begrebet bæredygtig den samme værdi, som Alternativets ordfører gør.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Ligesom andre vil jeg understrege, at det er et rigtig vigtigt tema, som Alternativet har sat på dagsordenen, nemlig iværksætteri. For kigger vi ud i virkeligheden og ser på alle de succesrige virksomheder, vi har i Danmark, så er de jo i bund og grund alle sammen startet ud fra en idé og et initiativ hos en iværksætter. Nogle har mange år på bagen, mens andre er undervejs, og derfor er det selvfølgelig væsentligt at holde et stærkt fokus på iværksætteri. For det er og bliver forudsætningen for vækst og velstand, at vi har virksomheder, der etableres, vokser og skaber værdi og arbejdspladser og bidrager til velstanden i Danmark. Så det er et afgørende tema.

Som andre har sagt, klarer vi os egentlig ganske fint i forskellige undersøgelser, og det er jo altid positivt, at vi gør det godt. Men som ved så mange andre ting kan man altid gøre det lidt bedre. Og hvis man kigger på eksempelvis de største selskaber, vi har på fondsbørsen i dag, så er det jo ikke just sådan, at man ser en liste præget af mange nye navne. Det er ofte virksomheder med rigtig, rigtig mange år på bagen.

Det er der bestemt ikke noget problem i, men det ville være rart at se endnu flere relativt nystartede virksomheder blive til det, vi kalder vækstiværksættere, og det er måske en af de største udfordringer, vi har i Danmark: Vi er egentlig okay med i forhold til antallet af iværksættere, men vi har bestemt nogle udfordringer i forhold til at få iværksætterne op i gear og blive til store og rigtig velkonsoliderede virksomheder.

Som erhvervsministeren sagde, er det et tema, som vi i regeringen og Venstre er meget optaget af, og der er annonceret en iværksætterstrategi senere på året.

I den sammenhæng synes jeg også, det er væsentligt at understrege, hvad der står i regeringsgrundlaget, nemlig at regeringen også agter at lave en reform af vores erhvervsfremmesystem, for det er jo også et centralt element i hele setuppet omkring iværksætteri.

I forhold til de to konkrete forslag er der måske ikke grund til at gentage meget af det, der er blevet sagt om forslaget om en 2-årig iværksætterydelse, og det er på grund af de dårlige erfaringer, man gjorde sig tilbage i 1990'erne. For det er sådan, at den form for ydelse vil betyde, at en virksomhed vil blive etableret og drevet med offentlige kroner i ryggen, mens en eksisterende virksomhed inden for samme felt jo ikke vil have den samme offentlige støtte i ryggen.

Dermed kan en ellers veldrevet virksomhed risikere at blive udkonkurreret af en virksomhed med offentlig støtte i ryggen, og der skabes ikke meget vækst og beskæftigelse ved bare at skifte eksisterende virksomheder ud med nye. Så derfor er det ikke en model og en ordning, vi kan støtte fra Venstres side.

I forhold til det andet beslutningsforslag om et internationalt iværksætterprogram og internationale væksthuse kan man sige, at der jo er tale om meget gode intentioner på området, altså for at sikre, at danske iværksættere kigger udad, og at det også er attraktivt for udenlandske iværksættere at etablere sig i Danmark.

Erhvervs- og vækstministeren redegjorde for, at der allerede er en række ordninger, der understøtter det. Noget af det har ikke ret lang tid på bagen, og der er en evaluering undervejs. Og som ministeren sagde, tror jeg, det giver god mening at få de ting evalueret for at se, om vi nu har strikket det rigtigt sammen og sat det op på den rigtige måde, så vi understøtter de intentioner, der er enighed om, inden der etableres nye og yderligere ordninger.

Derfor kan vi fra Venstres side ikke støtte de to konkrete forslag, men jeg vil gerne understrege, at det jo er temaer, som vi fra Venstres side er meget optaget af, og det er fint at få debatten. Men vi mener altså, at det er andre ting, der er nødvendige for at styrke iværksætteriet i Danmark yderligere.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rune Lund, Enhedslisten.

I Enhedslisten er vi positive over for forslaget om en iværksætterydelse, hvor mennesker, der er ramt af arbejdsløshed, kan erstatte dagpengene med en iværksætterydelse, hvis de har en levedygtig idé til at starte en forretning op på. Vi har jo før haft sådan en ydelse, som blev afskaffet i slutningen af 1990'erne, men en iværksætterydelse kan give tryghed for, at man kan have en indkomst til at betale huslejen, til at få mad på bordet i de svære måneder, som der er i den fase, hvor man er ved at starte en virksomhed op. Fra Enhedslistens side tror vi, at hvis der er den øgede sikkerhed, jamen så vil det kunne få flere mennesker til at springe ud og starte en virksomhed op, og det synes vi faktisk er rigtig positivt.

Erfaringerne tilbage fra den gamle ordning er jo blandede. Der var mange, der startede op, og det var langtfra alle, der blev en succes. Noget, som vi generelt ser, når der er opstart af nye virksomheder, er, at der er mange, der ender med ikke at blive til noget. Men ikke desto mindre finder vi det afgørende i den sammenhæng at foreslå, at en iværksætterydelse også kobles til et tilbud om en rigtig god rådgivning, sådan at man sikrer, at der både er et økonomisk fundament, men at der også er den rådgivning og vejledning, der skal til, for at iværksætterne kan få de bedst mulige vilkår.

Uanset om det lykkes at gennemføre det her forslag, tænker vi i hvert fald også, at der er en relevant diskussion i forhold til at se, om der mangler nogle kompetencer i a-kasser eller på jobcentrene i forhold til at støtte op om mennesker, som f.eks. er på dagpenge, men som måske går rundt med en drøm om at kunne være selvstændige eller som kunne have lyst til at starte en virksomhed op.

Der mangler også nogle ting i forslaget her. Man kunne f.eks. forholde sig mere til, hvordan en person på en nedsat iværksætterydelse så skal skaffe kapital til at starte egen virksomhed. Hvordan vil bankernes rolle her være i forhold til at stille kapital til rådighed og låne ud til ledige? Vi ved det ikke rigtigt. Forslaget medtænker ikke alternative finansieringskilder. Det ligger måske også uden for det her forslags rammer, kan man sige, men det er i hvert fald noget, som er vigtigt at tænke på, nemlig hvordan vi får stillet de rigtige finansieringskilder til rådighed for den ledige iværksætter, f.eks. i form af fondsmidler eller andet. Men det er i hvert fald noget, som man kunne kigge på, hvis ikke i forbindelse med det her forslag, så i en anden sammenhæng.

Så er jeg også lidt i tvivl om, hvad der helt præcis menes med bæredygtighed. Skal det være forretningsideerne, der er bæredygtige, eller er det bæredygtighed i mere økonomisk forstand, eller er det i grøn forstand? Er det den sociale og miljømæssige bæredygtighed? Handler det f.eks. om, at der skal stilles krav om overenskomstmæssige forhold? Det er jo noget, som vi f.eks. i Enhedslisten synes er meget vigtigt. Vi vil f.eks. ikke ud i at skabe en masse nye Ubervirksomheder og den slags. Det ville være ærgerligt.

Det er også lidt uklart i forslaget, hvad der sker, hvis projektet så mislykkes. Kan den ledige så falde tilbage på dagpenge, eller vil dagpengeperioden så være opbrugt? Der ligger der i hvert fald også nogle udfordringer. Hvis man nu har brugt sin tid, mens man er ledig, på at starte en virksomhed op, så har man jo ikke kunnet bruge den samme tid på f.eks. at søge jobs. Og hvis ens virksomhedsidé så ikke bliver til noget, ville det være unfair, hvis man f.eks. bare falder tilbage til ingen forsørgelse eller måske en forsørgelse på kontanthjælp, hvis man ellers er berettiget til det, hvilket man kun er, hvis man f.eks. ikke har mere end 10.000 kr. i formue.

Så kort sagt rejser forslaget nogle spørgsmål, som vi gerne vil være med til at diskutere og få besvaret i det videre udvalgsarbejde, men vi er som udgangspunkt rigtig positive over for forslaget og synes, det er et godt forslag.

Så er der B 133 om internationale iværksætterhuse. Vi er bestemt heller ikke afvisende over for ideen om internationale iværksætterhuse. Først og fremmest er vi glade for, at Alternativet tydeliggør, at der skal være tale om iværksætteri, som tager højde for sociale og miljømæssige forhold. Det synes vi i hvert fald er vigtigt. Og når vi taler om forskellige former for støtteordninger, så er det altid afgørende for Enhedslisten, at der er sociale og miljømæssige dimensioner. Vi vil gerne kvittere for, at det også indgår som en del af det her forslag. Vi synes også, det er superpositivt, hvis vi kan skabe rammer for, at gode ideer udefra kan skabe jobs og udvikling i Danmark.

Det koster så nogle penge. Der er 44 mio. kr., som der skal findes finansiering til. Det er jo også en slags penge. Derfor er det vigtigt i en periode, hvor der er mange nedskæringer på dagsordenen – i hvert fald hvis det står til blå blok – at vi i det mindste finder ud af, hvor de her penge skal komme fra. For hvis vi bare overlader det til blå blok at finde finansieringen til det her, så ved vi godt, hvor finansieringen kommer fra. Den kommer fra de steder, den normalt kommer fra, nemlig fra de syge, de handicappede, de arbejdsløse og de fattige i den tredje verden.

Vi har det jo sådan, at vi gerne vil se på, hvordan vi kan støtte det, men vi vil også gerne altid se på, hvor det nu er, at pengene skal komme fra, sådan at man ikke tager pengene nogle steder fra, som vi mener det er dårligt at tage dem fra. Helt afgørende for Enhedslisten er det også at få løftet sløret for, hvor finansieringen skal komme fra. Det er i hvert fald en ting, som vi også gerne vil have at man kigger lidt på i udvalgsarbejdet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Det var da noget af en bandbulle, der kom, om alle de typer af finansieringer, der kommer af de såkaldte blå partiers aktiviteter her i Danmark, når de prøver på at skabe vækst. Men jeg synes jo måske bare, at ordføreren skulle huske at feje for egen dør, for langt de fleste finansieringer af de forslag, som kommer fra rød blok, ville i givet fald blive finansieret via øget låneoptagning i udenlandske banker eller andre steder. Altså, vi ville simpelthen få et større statsunderskud i Danmark. Så kan man så diskutere, hvad der er bedst: finde pengene inden for Danmarks grænser eller låne dem i udlandet. Jeg tror nok, jeg ved, hvad jeg ville vælge. Og det er i hvert fald ikke sundt bare at vælge at lave flere og flere danske statsobligationer. Men nok om det.

Ordføreren var inde på, at Enhedslisten gerne vil støtte det her forslag, ud fra den betragtning, at man vel at mærke skulle komme med det, der hed levedygtige ideer. Ordføreren sagde faktisk, at det var rigtig godt, hvis folk havde en drøm om at blive selvstændige. Så vil jeg gerne prøve at spørge ordføreren: Mener ordføreren, at det er nok bare at have en drøm? Altså, jeg kender mange, der har en drøm om at blive selvstændige, men det bliver sgu aldrig til noget for at sige det ligeud. Der skal jo mere til end en drøm.

Hvis jeg kom og sagde, at jeg ville lave en økologisk leverpostejsfabrik, så var det ikke nok. Du skal have forretningsplan, du skal have en finansieringsplan, du skal have et sted at sælge dine varer osv. Hvordan vil ordføreren definere det der med at have en såkaldt levedygtig idé?

Tak. Man bander ikke i Folketingssalen, hr. Hans Kristian Skibby. (Hans Kristian Skibby (DF): Beklager). Ordføreren.

I forhold til finansieringen er der jo den mulighed, at man finder finansieringen internt i Danmark fra nogle af de steder, hvor det giver mening at finde den finansiering.

Nu blev der jo annonceret et kampflykøb i går, som Dansk Folkeparti også støtter – kampfly, som koster 1 mia. kr. stykket. Regeringen vil købe 27, og regeringen siger, at de kun koster 20 mia. kr. Det er svært at forestille sig, når man ved, at Norge kommer til at betale 1 mia. kr. stykket, selv om Norge har tænkt sig at købe flere kampfly end Danmark.

Der er de selskabsskattelettelser, som den tidligere regering indførte, også med støtte fra Dansk Folkeparti. De koster 3 mia. kr. alene i 2016. Topskattelettelserne, som blev gennemført af den tidligere regering, koster alene 2 mia. kr. her i 2016. Så der er masser af penge at tage af, hvis bare man tager dem de rigtige steder.

I forhold til hvad der skal ske, når man har en god idé, er det også vores holdning i Enhedslisten, at der i forbindelse med det her skal ske en vurdering af, hvorvidt forretningsideen så at sige holder vand. Altså, der skal ske en vurdering af det, og det skal ske sammen med den rådgivning, som der skal gives til de her mennesker, som ønsker at starte virksomhed op. Så en eller anden form for vurderingsproces skal der selvfølgelig være integreret i det her forløb.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg synes, det er lidt farligt, når ordføreren begynder at sige direkte usandheder fra Folketingets talerstol. Ordføreren sagde lige før, at Dansk Folkeparti har støttet selskabsskattelettelser.

Vi er ikke en del af skatteaftalen fra 2012. Det håber jeg da at Enhedslisten har observeret. Vi sagde faktisk, at i stedet for at give skattelettelser til erhvervslivet, til Novo Nordisk og til LEGO på 3 mia. kr., så ville det være bedre at bruge pengene på at lave produktionsskattenedsættelser i Danmark til gavn for produktionsdanmark og for konkurrenceevnen hos danske virksomheder.

Så jeg synes ikke, det er helt rimeligt, at ordføreren begynder at postulere ting, der ikke passer i virkeligheden. Men jeg anerkender selvfølgelig, at ordføreren kan have lov til at påstå det. En anden ting er bare, hvad virkeligheden er.

Ordføreren.

Det er rigtigt, spørgeren har ret. Der var jeg lidt for hurtig. I den lange række af nedskæringer, som Dansk Folkeparti har stemt for, kan jeg nævne boligydelsen til de ældre, kontanthjælpsloftet. Vi ser, hvordan Dansk Folkeparti ønsker at bruge milliarder af kroner på nye bombefly.

Det er rigtigt, at jeg kom til at nævne skattereformen i den sammenhæng. Det var en fejl, og det vil jeg gerne undskylde for.

Tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Som flere har sagt, behandler vi de her to beslutningsforslag fra Alternativet, som har det overordnede tema at øge iværksætteriet i Danmark. Det er jo en rigtig vigtig dagsorden, og der er gode intentioner i dem. Desværre må jeg sige, at det her mest af alt er varm luft. Alternativet foreslår f.eks. en 2-årig iværksætterydelse, hvor man kan få 80 pct. af dagpengene. Som flere har nævnt, er det prøvet før uden nogen succes. Man må også sige, at det ikke overordnet set er noget, som øger beskæftigelsen i Danmark, for de penge, der skal udbetales til den her iværksætterydelse på 80 pct. af dagpengesatsen, skal jo komme et sted fra. De skal opkræves hos nogle virksomheder, endda også hos nogle andre iværksættere, og det mindsker altså beskæftigelsen. Så det er ikke noget, der vil øge iværksætteriet i Danmark – ud over at det vil være konkurrenceforvridende i forhold til de iværksættere, som ikke vil være på den her ydelse. Der er intet iværksætteri i det.

Så er der ideen om at oprette et internationalt iværksætterprogram med to tilhørende iværksætterhuse. Vi har jo nogle lignende foranstaltninger allerede. Der er væksthuse osv. osv. Man kan diskutere, hvor meget iværksætteri det skaber, men det findes i hvert fald i forvejen.

Så er der en idé om, at man skal tilbyde 100 rejselegater til danske iværksættere. Jeg synes, legater er en fin ting, men det er ikke noget, som det offentlige skal finansiere. Det er fint, når private tager sådan nogle initiativer, når civilsamfundet træder ind og hjælper unge mennesker eller ældre mennesker, eller hvem det nu er, der kunne tænke sig at være iværksætter, med nogle legater, men det er ikke noget, andre skatteborgere skal finansiere.

Så er der den idé, som jeg måske synes er den mest underlige af de her ideer, og det er, at man vil give 100 arbejds- og opholdstilladelser til internationale iværksættere, og de vil så modtage en startkapital på 250.000 kr., når de kommer til Danmark. Ud over at jeg synes, det er underligt, at der skal sidde nogle mennesker og vurdere, hvem der er fremtidens udenlandske iværksættere, så må jeg sige, at jeg synes, det er vildt – næsten provokerende. Altså, tanken er næsten provokerende, at skatteborgere, herunder også iværksættere, skulle være med til at finansiere, at der kom udenlandske iværksættere til Danmark, og at de fik startkapital, når man tænker på, hvor svært det er for danske iværksættere at få startkapital. Altså, jeg synes, det er en absurd idé. Udenlandske iværksættere skal være mere end velkomne i Danmark, mere end velkomne. Vi har sagt i vores iværksætterprogram, at de – som jeg lige har sagt – skal være meget velkomne, men når de kommer hertil, skal de have startkapital med selv. Det er ikke noget, som vi skal finansiere for dem.

Når det så er sagt, vil jeg selvfølgelig rose Alternativet for at sætte debatten på dagsordenen. Der er brug for iværksættere i Danmark, for selvstændige i Danmark – at folk springer ud i det at starte egen virksomhed. Flere har nævnt, at Danmark er et godt sted at drive virksomhed; det bliver tit nævnt i debatten. På den liste over ease of doing business, som tit bliver nævnt, ligger vi i 2016 på en tredjeplads. Men det gælder jo det at drive forretning i Danmark generelt. Hvis man gør sig den umage at dykke lidt ned i rapporten, kan man konstatere, at når det handler om at starte egen forretning, ligger vi på en 29.-plads i Danmark. Så Danmark er ikke et specielt attraktivt sted at starte sin forretning. Og hvad er så det, som trækker ned i den her rapport, når de kigger på Danmark? Det er der en del ting der gør, men det er i høj grad beskatningen i Danmark.

Vi har lavet et iværksætterudspil, som adresserer de udfordringer, der er i forhold til at starte virksomhed i Danmark. Vi har en lang række forslag – vi har så mange, at jeg nærmest ikke kan nå dem alle sammen her. Men det, der er gennemgående for vores forslag, er, at vi faktisk har taget udgangspunkt i, hvad man fra forskningen ved betyder noget for iværksætteri. Og det er ikke alle mulige små ordninger, som kan lyde interessante. Det er helt overordnet set rammebetingelserne.

Vi har f.eks. foreslået det, vi kalder et 10-10-fradrag. Alle danskere har et fradrag, hvis de starter virksomhed, og hvis man starter en virksomhed og selv arbejder i den og man sælger den på et tidspunkt, så har man et fradrag på 10 mio. kr., og man skal betale 10 pct. i skat, hvis man sælger sin virksomhed.

Vi har et forslag om, at der skal være bedre mulighed for at fremføre underskud. Mange nystartede virksomheder har underskud de første år, og man har en begrænset mulighed for at fremføre de her underskud, som er oparbejdet i tidligere år. Og det er en hindring for mange iværksættere.

Vi havde et forslag om at gøre rammerne bedre for medarbejderaktier. Det kan være svært for nye virksomheder at tiltrække ansatte, fordi de har svært ved at betale en høj løn, og dermed er det en god idé, at virksomheden så kan tilbyde dem nogle medarbejderaktier på nogle fordelagtige vilkår. Det var et konkret forslag, som vi tog med i finanslovsforhandlingerne, og som vi rent faktisk også fik gennemført.

Så har vi en fuldstændig afskaffelse af iværksætterskatten, som ikke – i modsætning til hvad der er blevet sagt tidligere på Folketingets talerstol – er blevet afskaffet fuldstændig. Det er stadig væk sådan, at en virksomhed, som er aktionær i en anden virksomhed, altså en unoteret virksomhed, og som har under 10 pct. af aktiebeholdningen, beskattes hårdere, end hvis den havde en aktiebeholdning på over 10 pct. i virksomheden, hvor der ingen beskatning er.

Så har vi noget af det allervigtigste, og det er det her med kapital. Og man må sige, at kapitalbeskatningen i Danmark nok er den største hindring for iværksætteri. Og derfor synes vi både, at aktiebeskatningen skal sænkes, men også at selskabsskatten skal sænkes. Det betyder et større overskud til virksomhederne, og de overskud bliver investeret i andre virksomheder.

Så har vi vores forslag om ingen skat af de første 7.000 kr. Venstrefløjen går jo meget op i det her fattigdomsbegreb. Men når man dykker ned i de analyser, der bliver lavet af Erhvervs- og Vækstministeriet, og ser på, hvad det er for en gruppe, der bliver betegnet som fattige, viser det sig, at den tredjestørste enkeltgruppe i gruppen af fattige faktisk er selvstændige. Og det synes jeg næsten er provokerende – altså at vi har et skattesystem i Danmark, der gør, at mange mennesker har højere indkomster på overførsel, end når man starter egen virksomhed. Så selvfølgelig skal vi have en beskatning i Danmark, der gør, at man ikke betaler skat, før man kan forsørge sig selv.

Det var nogle af vores forslag. Vi har også nogle afbureaukratiseringsforslag – f.eks. én indgang til SKAT, som vil betyde, at det bureaukrati og det store antal telefonopringninger, man nogle gange skal foretage, når man skal i kontakt med en myndighed, når man starter ny virksomhed, vil blive mindre.

Så vi kan ikke støtte det her forslag. Selv om vi synes, det er godt, at iværksætteri bliver sat på dagsordenen, er det her ikke et forslag, som vil gøre Danmark til en iværksætternation. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Det her med, hvordan aktiebeskatningen har noget med opstart af små iværksætterforretninger at gøre, forstår jeg slet ikke. Men jeg vil egentlig sige, at jeg faktisk godt tror, at Liberal Alliance og måske også Alternativet og andre partier kan møde hinanden nogle steder på det her område. Det her med at fremføre underskuddet et enkelt år, hvis du er inden for nogle stramme definitioner af det at være iværksætter, er f.eks. et forslag, vi godt kan kigge på. Det var bare en udstrakt hånd, så ordføreren skal ikke kigge så ondt på mig.

Men det, jeg ville sige, var, at jeg egentlig er enig i, at der er ret meget bureaukrati og rigtig mange tilbud derude. Jeg har selv arbejdet på et iværksætterkontor, så jeg tror egentlig, at hvis vi puljede og sanerede nogle af de her ordninger, som der i hvert fald er offentlige støttekroner i, vil det blive mere gennemsigtigt – ikke at der skulle være færre støttemidler til det. Men vil ordføreren være med til at lave en eller anden form for oprydning i det virvar af støtteordninger, der er?

Ordføreren.

Det er vi meget åbne for. Jeg kan sige: Ja, det vil vi gerne. Vi er nok ikke helt enige, når det så kommer til, om der skal være så mange støtteordninger. Som sagt synes vi, at det er ret indlysende, at når man ser ud i verden og ser på de lande, hvor mange starter virksomhed, og hvor der er en høj grad af iværksætteri, kan det godt være, man i de lande vil se, at man kan finde forskellige ordninger. Dem har man så en tendens til at fokusere på og tro, at det er derfor, der er meget iværksætteri, men så glemmer man at se på de helt overordnede rammevilkår, f.eks. skattetrykket og andre ting, som er i de lande.

Vi vil meget gerne sanere forskellige støtteordninger, men vi vil også gerne afskaffe mange af dem og bruge provenuet på at lette beskatningen.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Jeg har et andet spørgsmål. Ordføreren sagde det her med, at hvis der kom udlændinge til Danmark, skulle de være meget velkomne til at starte forretning, men det var altså ikke noget, som vi skulle finansiere. Det er lidt i en anden boldgade, men jeg er bare interesseret i ordførerens svar på det her spørgsmål: Mener ordføreren, at forskerskatteordningen er rimelig, altså det her med et stort nedslag i skatten for udlændinge, der kommer til Danmark, og som trods navnet langtfra alle er forskere?

Ordføreren.

Principielt synes vi ikke, den er rimelig. Det er jo meget sjovt, for man har indført den her forskerskatteordning, hvor marginalskatten, så vidt jeg husker, ligger på omkring 36-37 pct., og det har man gjort i erkendelse af, at vi har en beskatning i Danmark, som gør os ukonkurrencedygtige med andre lande. Derfor har man måttet lave det her særtiltag. Vi vil meget gerne afskaffe den ordning, under forudsætning af at man gør det, som vi har foreslået, nemlig at man f.eks. afskaffer topskatten, så man får en konkurrencedygtig marginalskat i Danmark.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg vil også godt kvittere for det arbejde, som jeg ved Liberal Alliance har lavet, også i forhold til iværksætteri og til at finde gode løsninger for, hvordan man kan få styrket iværksætteriet i Danmark.

Der er noget, vi er enige i, og noget, vi er uenige i, og sådan skal det jo være. Jeg kan forstå, at Liberal Alliances iværksætterpolitik er baseret på forskning og viden. Jeg kan så sige, at det iværksætterforslag, vi fremsætter her, er baseret på viden og erfaring – erfaring med iværksætterydelse fra Norge, fra Sverige, fra Tyskland, hvor der er gode erfaringer med, hvordan det bliver stykket sammen. Så er der det internationale iværksætterprogram. Jeg ved ikke, om ordføreren er bekendt med de tiltag, man har lavet i eksempelvis Chile, hvor man netop har lavet internationale iværksætterprogrammer for at tiltrække dygtige iværksættere, som så går sammen i netværk med nationale iværksættere og skaber nogle gode virksomheder, som har det her globale udsyn, som er så afgørende, vi også har i alle vores virksomheder.

Ordføreren.

Jeg prøvede lidt at adressere det i min ordførertale ved at sige, at man kan gå til næsten alle lande, også vores nabolande, og så kan man konstatere, at de har forskellige ordninger. Og så kan man stirre sig blind på de ordninger og tro på, at det er derfor, det går bedre med iværksætteriet i de lande, og det mener jeg er en stor, stor fejl. For det, man skal se på, er de helt overordnede rammevilkår, og når de overordnede rammevilkår er på plads, og det er de i højere grad i de lande, end de er i Danmark, så er det det, vi skal fokusere på i Danmark. Det er der, hvor vi får mest bang for the buck i forhold til iværksætteri. Det er at fokusere på det og ikke på alle de her ordninger, som man kan finde i alle lande.

Det er ikke derfor, der er bedre iværksætteri i andre lande, altså fordi man har alle mulige særordninger. Det er, fordi man har nogle bedre overordnede rammevilkår for iværksætteri. Jeg kan jo nævne, at på den der ease of doing business-liste ligger vores naboland Sverige nr. 8, England nr. 6, Norge nr. 9, Finland nr. 10 og Tyskland nr. 15. Så når vi alle sammen taler om, at det er så nemt at drive forretning i Danmark, skal vi bare huske, at det ikke er så nemt at starte forretning, og det skyldes først og fremmest, at rammevilkårene for det ikke er gode nok. Det handler om mange ting, men det handler rigtig meget om skat.

Hr. Rasmus Nordqvist, værsgo.

Jeg er sådan set enig i, at man ikke skal stirre sig blind, men derfor synes jeg, erfaringer er gode. Og når vi nu ikke selv har så mange erfaringer, synes jeg netop, det er en god idé at kigge på de gode tiltag, man har lavet, uden at gøre sig selv blind. Så jeg spørger lige igen: Er nogle af de her internationale iværksætterordninger, man har rundtomkring i verden, noget, ordføreren er bekendt med? For vi kan jo netop se at ved at tiltrække internationale iværksættere og sætte dem ind i netværk med danske iværksættere kunne man skabe nogle virksomheder med et større globalt udsyn og dermed også have lettere ved at komme ud på et globalt marked.

Ordføreren.

Jeg sagde meget klart i min ordførertale, at det er rigtig godt, hvis iværksættere vil komme til Danmark, men de skal jo komme, fordi der er nogle gode rammevilkår, ikke fordi der er alle mulige særordninger. Jeg kan også sige, at jeg har vendt de her forslag, som Alternativet fremsætter i dag, tidligere, de har været fremme tidligere, og der er også andre, der har haft dem, de har været fremme i debatten tidligere, hvor jeg bl.a. diskuterede dem med Dansk Iværksætterforening, bl.a. forslaget om den her 2-årige iværksætterydelse. De afviste det blankt og sagde, at det her ikke er vejen frem, iværksættere skal ikke være på overførsel, vi skal have gode rammevilkår. Iværksættere ønsker ikke at være på overførsel, det er mod hele ånden i at være iværksætter.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Ida Auken fra Radikale Venstre.

Mange tak til Alternativet for at tage et emne op, som vi er rigtig mange partier der har brændt for i lang tid, nemlig iværksætteri. Det er godt, der er kommet et til parti, som har det som sit hjerteblod.

I Radikale Venstre har vi bl.a. i regering sikret, at vi fik fjernet iværksætterskatten. Vi skabte mulighed for at lave et iværksætterselskab, og så har vi for nylig spillet et stort iværksætterudspil ud, både før valget og et nu igen her efter valget.

Man må sige, at på det sted, vi ligesom er i verdenshistorien, er der de penge, der er, og derfor er det vigtigt, at man vælger de rigtige tiltag, når man gerne vil understøtte iværksætteri. Der vil jeg sige, at de to forslag, der kommer fra Alternativet i dag, sådan set er sympatiske. Jeg forstår godt intentionen bag dem, men vi har nogle bekymringer, og så har vi nok også nogle andre prioriteringer end Alternativet på det her område.

For det, som man kan sige om de danske iværksættere, er, at det faktisk er ganske let at blive iværksætter i Danmark. Det er et af de bedste steder i verden at starte virksomhed. Det er nemt, det er ubureaukratisk. Det, der er svært, er at få kapital ind i det og få det til at vokse. Det er sådan set det, der er den store udfordring for vores iværksættere her i landet. Og så er det selvfølgelig overhovedet at få ideen, altså at man igennem sin skolegang og sit liv får mødt iværksættere og tænker, at man kan blive iværksætter. Vi ved, at mentorer er noget af det allerallervigtigste for de kommende, de nye iværksættere. Det at have mødt en i løbet af sit liv er noget af det, der er mest inspirerende. Så vi vil nok prioritere at bruge pengene et andet sted end det, Alternativet foreslår med sine to forslag i dag.

I stedet for at tænke iværksættere som nogle, der skal gå rundt på overførselsindkomster, vil vi sige, at det er nogle, der skal have mulighed for at investere på et tidspunkt i deres liv og få det tilbage senere. Derfor har vi fra radikal side foreslået at lave et investorfradrag, sådan at både små og store investorer kan investere, også i nystartede virksomheder, og få et skattefradrag for at investere den vej rundt.

Vi er også optaget af den anden del af det, som Alternativet foreslår, nemlig det at tiltrække internationale talenter til Danmark. Der vil jeg lige minde om, at vi sådan set allerede har det, der hedder Start-up Denmark, som skal gøre det let for iværksættere at komme hertil og få visum og andre ting.

Ud over det har Radikale foreslået at oprette det, vi kalder Investeringskomité Danmark, som skal medfinansiere de acceleratorprogrammer, der allerede findes. For der er nogle rigtig, rigtig dygtige iværksættermiljøer i Danmark i dag, og i stedet for at staten går ud og laver nogle huse, hvor der bare er internationale iværksættere, vil vi meget hellere have det blandet med de danske iværksættermiljøer og støtte op under de miljøer, der allerede eksisterer. Derfor har vi foreslået, at man går ud og medfinansierer de eksisterende acceleratorprogrammer på danske styrkeområder. Det er sådan noget som grøn teknologi, som jo altid har været et hjertebarn for Radikale, biotek, fødevareteknologi og nogle af de andre styrkepositioner, vi har. Og så skal vi sørge for, at de her programmer kan rekruttere i hele verden og tiltrække de store talenter til Danmark.

Derudover har vi foreslået at kunne lave mentorprogrammer med henblik på det, som vi ved fra internationale undersøgelser, bl.a. blandt de unge iværksætteres fællesorganisation, er det allerallervigtigste, nemlig det, at man kan få en mentor, og vi har i forskningsforhandlingerne sat penge af til Fonden for Entreprenørskab, der kan sikre, at der kommer iværksætteri på skoleskemaet.

Så det er altså der, vi prioriterer at bruge pengene. Vi har desværre ikke de penge på vores finanslov, som Alternativet nu ønsker at bruge på de her to forslag. Vi vil hellere bruge dem, vi så har sat af, på de projekter, jeg her har skitseret. Så vi kan ikke støtte forslagene.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet, værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Det var dejligt at høre hele den liste af gode ideer, som Radikale også har på det her område. Det er jo fantastisk, når man hører den opremsning, der har været indtil videre, af gode ideer på iværksætteriet. Så glæder jeg mig til, at vi får sat endnu mere turbo på, og smider hele den her bunke ideer sammen. Så skal vi nok komme et sted hen.

Det, jeg vil godt vil forholde mig lidt til, er iværksætterydelsen, som jeg jo ved at ordførerens partikollega, beskæftigelsesborgmesteren i København, netop har været ude at tale for. Kunne Radikale forestille sig, at man måske prøvede at lave nogle pilotordninger omkring det her, så vi netop fik nogle erfaringer på et nyt grundlag og ikke fra en eller anden gammel ordning, som var stykket sammen på en anden måde, men at vi prøvede at lave en ny sammensætning af sådan en ordning, som flere a-kasser – og også den radikale beskæftigelsesborgmester – efterspørger?

Ordføreren.

Så tror jeg, at man skal tænke det meget mere som beskæftigelse end som iværksætteri. Altså, jeg tror, man skal over i beskæftigelsessystemet og se på, om der er mulighed for at hjælpe nogle, der ellers ville være fanget på dagpenge eller andre former for overførselsindkomster, med at starte noget op. I forhold til at kunne give alle den her mulighed ser vi jo desværre tit, at nogen, der ellers godt ville kunne klare sig selv, går over på overførselsindkomst.

Det mener vi i Radikale Venstre sådan set ikke er hensigtsmæssigt, så vi vil selvfølgelig gerne diskutere, hvordan man kan få nogle af de mennesker, som normalt ikke ville være i arbejde, til at komme fra overførselsindkomst til iværksætteri.

Men problemet med Alternativets forslag er, at man risikerer, at rigtig mange af dem, der i dag er iværksættere og er på et tidligt tidspunkt, vælger at gå på overførselsindkomst. Og det er jo altså en bevægelse i den forkerte retning.

Spørgeren med den anden korte bemærkning.

Det, jeg så tænker netop ville være det dårlige i den idé med at sige, at det skal være i beskæftigelsessystemet, er, at vi så ikke tager det alvorligt som det, det handler om, nemlig jobskabere, altså folk, der skaber virksomheder. Så hvis det blev lagt i beskæftigelsessystemet, kunne ordføreren så ikke være bange for, at der ikke ville være den ekspertise og den viden og erfaring og de netværk, der skal til, fordi det så ville ligge i et andet system?

Ordføreren.

Vi tager det meget alvorligt. Men vi tager også alvorligt, at iværksættere lige præcis er meget hårdføre mennesker, der er meget stålsatte og faktisk har det som deres hovedstyrke at kunne klare sig selv. Og hvis de lige pludselig skal til at være på overførselsindkomst og statsstøttede i stedet for at blive set som det, de er, nemlig nogle, der investerer deres liv, og i starten af deres projekt alt, hvad de ejer og har, fordi de tror så meget på det, så tror jeg faktisk ikke, det gavner iværksætteriet.

Jeg tror sådan set heller ikke, det er til gavn for folk, som er på overførselsindkomst eller dagpenge, at tro, at det med at være iværksætter er noget, man lige gør. Det er enormt svært og kræver hele ens liv – blod, sved og tårer – og derfor mener vi, at hvis der er tale om et beskæftigelsesprojekt, skal det være i Beskæftigelsesministeriet, og er det iværksætteri, skal man støtte dem på de måder, jeg skitserede i min tale.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere med korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Og den næste ordfører er Lisbeth Bech Poulsen, SF, værsgo.

Vi sambehandler de her to forslag fra Alternativet om et internationalt iværksætterprogram med to internationale iværksætterhuse og om en 2-årig målrettet iværksætterydelse. Og dem har jeg lidt blandede kommentarer til.

Jeg synes, det er rigtig godt, at vi diskuterer iværksætteri. Inden jeg blev valgt til Folketinget, arbejdede jeg på Aalborg Universitets iværksætterkontor, hvor vi faktisk prøvede at få de studerende i gang med noget, måske endda inden de var helt færdige; med noget af det, som de lavede ph.d. i eller skrev opgave om.

Så det er rigtig, rigtig spændende. Det gav mig også lidt et indblik i, hvor mange tilbud der egentlig er derude. Jeg tror ikke, at det bliver opfattet sådan af dem, der gerne vil starte. For dem tror jeg mere det virker som en jungle, eller som om der mangler lige præcis det, de mest har brug for.

Så jeg kunne godt tænke mig, at vi under behandlingen af de her forslag faktisk også kiggede på, om vi kunne rydde lidt op i nogle af de her mange tilbud, der er. Der er mange tilbud til iværksættere. Der er IVÆKST. Der er Iværksætterhjælpen. Bare i Aalborg, som jeg kender bedst, er der jo BusinessAalborg og iværksætteruddannelsen. Og der er iværksætterhjælp i væksthusene.

Så jeg tror måske, at det i højere grad handler om at se på, hvordan vi kan sanere det her. Det betyder ikke, at der skal være mindre hjælp eller færre økonomiske muligheder for hjælp, men at der skal være lidt mere gennemsigtighed i det. For der er altså noget overlapning rigtig, rigtig mange steder.

Men jeg synes, at forslaget om en iværksætterydelse på en reduceret dagpengesats er en rigtig god idé. Det vil SF gerne støtte. Vi er ikke sikre på, at det lige skal være den måde, det skal være skruet sammen på, men vi vil støtte forslaget. Vi synes, at intentionen er rigtig god.

Det er jo relativt nemt at starte virksomhed i Danmark. Det, der er svært, er at få det til at overleve – bare i et år f.eks. Der ser vi rigtig mange bukke under. Men mange bliver også klogere af at have prøvet – og så rejser de sig og prøver igen. Og det er måske det, vi skal understøtte. Altså, der er kulturen jo i hvert fald i USA, hvor Skatteudvalget var på tur – til Silicon Valley – sådan, at du faktisk bliver bedre og dygtigere af at prøve, altså du kan godt nok fejle, men du kan rejse dig igen.

Det er også det, vi skal hjælpe med til. Det kan godt være, at det ikke lykkes første gang, men så kan man prøve igen. Og der vil en reduceret dagpenge-indsats jo være et sikkerhedsnet. Det afhjælper selvfølgelig ikke det, som mange synes er svært, nemlig adgangen til kapital osv. Men jeg synes også, at vi skal passe på med at fedte staten for meget ind i den del af det. Der er business angels derude, der er inkubatorprogrammer, og der er kapital osv. Og der må også være en vis grad af markedselement i det, altså i, om ideerne er så gode, at de kan tiltrække kapital.

Men det handler om overhovedet at komme i gang. Sådan var det også med min egen svoger, som gerne ville i gang på en dagpengesats. Og selv om du faktisk er aktivt jobsøgende og søger job, samtidig med at du i din fritid prøver at starte noget op, så kan du, hvis det skal afvikles igen, lige pludselig sidde i en økonomisk, systemisk kattepine. Så jeg tror også, at der er endnu mere at gøre her ved at sige, at du ikke skal straffes økonomisk, fordi du har prøvet og faktisk også har overholdt dine forpligtelser i forhold til at være jobsøgende inden for det eksisterende system – og heller ikke, hvis det blev omdannet til en iværksætterydelse.

SF har nogle forslag til finansiering. Jeg tror, at det her kunne være selvfinansierende, som man siger, på kort sigt, men sådan regner de jo ikke i Finansministeriet. Så vi har også nogle ideer til umiddelbar finansiering, f.eks. ved virkelig at få strammet op på forskerskatteordningen. I SF vil vi gerne have diskussionen om, om den overhovedet skal fortsætte, men hvis den skal, skal den strammes op. Den bliver brugt i øst og vest og tit til nogle ret højtlønnede stillinger inden for vores medicovirksomheder og andre steder, og det synes vi ikke er rimeligt.

Så der vil vi gerne stramme op og bruge noget af den finansiering på at styrke det, som man også skal leve af i fremtiden, nemlig at få specielt unge mennesker til at komme ind og være med til at bidrage til at løse nogle af de udfordringer og problemer, samfundet står over for. Det er også det, jeg læser ind i Alternativets forslag: Specielt med hensyn til det sociale, det bæredygtige, de miljømæssige og klimamæssige udfordringer, man får, er der ting, vi gerne vil have alle gode kræfter og hoveder i spil for at løse. Og det er jo fantastisk, hvis der er nogle, der kan tjene penge på at løse konkrete samfundsudfordringer. Jeg ved ikke, om man skal indkredse det til det, for som DF's ordfører var inde på, har vi måske forskellige holdninger til, hvad bæredygtighed er. Men jeg vil bare sige, at den del er jeg enig i.

Der er rigtig, rigtig mange ordninger og tilbud derude, og jeg synes, at området trænger til en sanering. Og det kan være, at ministeren faktisk ville være interesseret i at få et overblik over det. Hvad er der af offentlige støttekroner og tilbud? Modarbejder nogle af dem faktisk hinanden, fordi det mere kommer til at handle om en konkurrence om, hvad man lige arbejder med af støtteforanstaltninger, end om, at der skal være et samlet tilbud til iværksættere i hele landet. Der kunne jeg godt stille mig tvivlende over for, om det er optimalt i dag.

I forhold til iværksætterhusene vil jeg sige, at der jo er rigtig mange iværksætterhuse i dag, men de er vokset nedefra og op. Og det tror jeg faktisk er en endnu mere kreativ måde for mennesker at sætte sig sammen på. Så den del af forslaget er vi i SF ikke så vilde med. Vi er mere optaget af at sikre både rammerne for de iværksættermiljøer, der er, men også den rådgivning, som skal til. Så vi er ikke så interesserede i, at man skal ud at lave statsligt finansierede iværksætterhuse, men mere i at se på, hvordan de miljøer, der kravler op og starter af sig selv, og som springer ud, kan blive tilknyttet den rådgivning, som vi gerne vil være med til at hjælpe dem med.

Det var det. Så herfra er der en opbakning til forslaget om en 2-årig målrettet iværksætterydelse og en delvis opbakning til nogle af de ting, der ligger i det andet forslag. Men vi vil hellere bruge pengene på at understøtte nogle af de miljøer, der allerede er, i stedet for at nedsætte nye konkrete iværksætterhuse.

Der er en enkelt med en kort bemærkning: hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak, og tak til ordføreren. Det gode, der nogle gange sker her i Folketingssalen, når vi faktisk debatterer noget, er jo så også, at der netop kommer god udvikling i forslag, og jeg ser meget frem til at arbejde videre i udvalget med nogle af de ideer, som ordføreren havde.

Så vil jeg egentlig kvittere for det her med at få ryddet op i tilbuddene. Jeg tror også, det er rigtig vigtigt, at vi får det her overblik, så vi ved, hvad der egentlig sker på området. Vi har allerede spurgt ind til, hvad der overhovedet bliver brugt på det her område, så vi kan få et overblik over det og måske også mere detaljeret lave nogle sammenligninger af de forskellige programmer. Så det var en ren kvittering for de tanker.

Ordføreren.

Tak, det er jeg helt enig i. Og det må absolut ikke forstås sådan, at SF mener, at der skal bruges færre midler på det her område. Men SF tror, vi måske kan bruge dem bedre og mere koncentreret ved at se på, om der er ting, der overlapper på en uhensigtsmæssig måde. Så vi glæder os til at arbejde videre med det her sammen med Alternativet og de fleste andre partier, der, som jeg hørte det, er interesserede i på en eller anden måde at udvikle det her område.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Der var alligevel ikke nogen, så tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste er hr. Brian Mikkelsen, De Konservative. Værsgo.

Tak. Jeg vil godt starte med at takke Alternativet for initiativet. Det er noget nær det vigtigste tema, vi kan diskutere her i Folketingssalen: Hvordan får vi nogle flere iværksættere? Hvordan får vi flere til at tage ansvar for eget liv, og hvordan får vi skabt noget mere aktivitet i det danske samfund?

Det er jo nødvendigt, fordi væksten er i sneglefart i Danmark. Vi kan se, at man mangler overlevende iværksættere. Danmark er et nemt land at starte virksomhed i. Det er relativt ubureaukratisk. Det er relativt økonomisk billigt at starte virksomhed. Men vi kan se, at raten for overlevelse ikke er særlig høj i Danmark i forhold til at skabe arbejdspladser og vækst. Derfor er tiltaget fra Alternativets side rigtig godt, og det vil vi meget gerne diskutere mere.

Med hensyn til de konkrete forslag har vi jo været igennem iværksætterydelsen før. Det var vi i 1990'erne, og jeg var selv på det tidspunkt ansat som økonom i arbejdsløshedskassen for selvstændige, ASE, som den hedder. Der havde vi også en del på iværksætterydelse. Det, som var konklusionen på flere forskellige undersøgelser, der blev lavet på det tidspunkt, ikke fra ASEs side, men af SFI og andre, var jo, at mange af de virksomheder, som var på iværksætterydelse, ikke overlevede. De skubbede ligesom effekten.

For det første var der noget konkurrenceforvridende i, at man fik iværksætterydelse, og at man så etablerede en forretning lige ved siden af en forretning, som ikke fik iværksætterydelse. For det andet var det ligesom et påskud for, at man lige så godt lige kunne lave det, i stedet for at man selv havde det i blodet, i sit dna, at man ville starte sin egen virksomhed med blod, sved og tårer. Derfor var overlevelsesraten for de virksomheder, som blev etableret, fordi man gik på iværksætterydelse, meget ringe – meget ringe!

Det betyder jo ikke, at man ikke skal se fordomsfrit på, hvordan man får folk på overførselsindkomst til at starte egen virksomhed. Det vil vi gerne se på, fordi det ville være win-win for det danske samfund at få flyttet folk væk fra at være på passiv forsørgelse på den ene eller anden ydelse og over til, at de går ud og starter egen virksomhed og forhåbentlig også får bygget den så meget op, at de kan leve af den og måske også få nogle ansatte og kan udvikle sig. Men den del af det tror vi altså ikke på.

Så er der B 133 omkring internationale iværksætterhuse og stipendiater osv. Når der nu er alle de ordninger i det danske samfund på det område, så synes jeg heller ikke, at det er der, man skal sætte ind. Jeg synes, at det, der er væsentligt her, er at se på, hvordan vi får skabt nogle vilkår, så folk har lyst til at starte egen virksomhed. Det går jo helt tilbage i skolen. Man må se på, hvordan man får skabt en situation i skolen, så folk ikke bare uddannes til at være offentligt ansatte eller funktionærer, men får lyst til at starte egen virksomhed.

Hvis man gik ind i en skoleklasse i dag, eksempelvis en af mine døtres skoleklasser, og spurgte dem, om de har lyst til at starte egen virksomhed, så ville det ikke være mange, der svarede ja. Jeg har selv gået i skole i USA, og der kunne man lave en tilsvarende håndsoprækning. Der ville over to tredjedele af mine klassekammerater givetvis have sagt: Jeg vil gerne starte egen virksomhed, mens man i Danmark oplever det stik modsatte. Så det handler jo om mentaliteten helt tilbage i skolen: at man har lyst til at påtage sig det ansvar selv at ville etablere en virksomhed og selv at have lyst til at udvikle den og have den drøm at kunne gøre det.

Så det første, vi skal gøre, er altså at gøre noget ved skolen, så vi også får uddannet folk, der tager ansvar selv, og iværksættere i skolen. Det andet er, at vi skal se på, hvor den allerstørste udfordring for iværksættere er i dag. Den allerstørste udfordring for iværksættere i dag adresserer de her to forslag jo ikke, men Alternativet har været inde på nogle tanker på andre tidspunkter omkring finansieringen af iværksættere, som jeg synes har været meget fornuftige.

Man mangler likviditet som iværksætter. Man mangler en mulighed for at kunne investere. Man mangler mulighed for at kunne innovere som iværksætter. Så den allerstørste udfordring, man har som iværksætter i dag, er den kapital, som man har brug for.

Der har vi i Det Konservative Folkeparti konkret foreslået, at man laver en aktiesparekonto, som svarer til den model, man har i Sverige. Vi foreslog under sidste års finanslovsforhandlinger, og vi vil gentage det igen her til efteråret, at man som småsparer simpelt hen får en mulighed for at kunne investere i nystartede virksomheder, små virksomheder osv., så de får den nødvendige saltvandsindsprøjtning i forhold til kapital, som kan være med til at booste dem og sikre fundamentet under dem.

Så det er altså to af de væsentlige områder, hvor man skal have gjort noget, og så er der selvfølgelig en hel palet af andre initiativer, man kan se på: at gøre livet mindre besværligt, at give bedre rammevilkår omkring iværksættere og også bedre rådgivning på flere forskellige niveauer.

Så hvor nødig jeg end vil sige det, kan Det Konservative Folkeparti ikke stemme for de her to forslag. Vi vil dog komplimentere Alternativet for at tage temaet op og også for hele tiden at sætte diskussionen i gang og også har gjort det med nogle af de andre forslag, man har bragt på banen her. Men de her to forslag kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte.

Tak til ordføreren. Var der en kort bemærkning? Det var der ikke. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. I dag behandler vi foruden B 134, som skal behandles bagefter, to forslag, som Alternativet har fremsat med det formål at styrke iværksætteriet i Danmark.

De to forslag handler om at indføre en iværksætterydelse og at oprette et internationalt iværksætterprogram. Forslagene er en del af vores iværksætterpakke, »Et entreprenant Danmark«, som har til formål at løfte iværksætteriet til nye højder, for det er vores ambition, at det 21. århundrede skal være iværksætternes århundrede, og her tror vi faktisk på, at de to forslag, der behandles i dag, kan spille en rigtig vigtig rolle.

Jeg er selvfølgelig glad for de pæne ord, der er kommet fra alle ordførerne, og også den lange liste af rigtig gode ideer, som flere har listet op, og som jo netop peger på, at vi her i Folketinget vil iværksætteriet, og jeg glæder mig så til, at vi under behandlingen af de her forslag forhåbentlig også får endnu flere forslag på bordet, så vi sammen kan gøre noget ved at få løftet iværksætteriet rigtig højt op.

For Alternativet er det en mærkesag, at Danmark skal have en stærkere og endnu mere samfundsnyttig iværksætterkultur. De små og mellemstore og virksomheder er jo nogle af dem, som beskæftiger flest mennesker i Danmark, så dem vil vi gerne have flere af, og vi hylder de progressive pionerer og de værdibaserede fællesskaber, der besidder fantasi og modet til at udfordre det eksisterende for at skabe en positiv forandring.

Men det skal være lettere at sætte i værk, lettere at gøre en forskel. For fremtidens Danmark skal være et langt mere entreprenant, driftigt og kreativt samfund, end det er i dag, og derfor vil vi arbejde på at ændre nogle af de fastlåste strukturer, som forhindrer mange spirende iværksættertalenter i at blomstre, så flere kan gå fra at være job tagere til at være job skabere . Det er kun sådan vi tror på, at Danmark kan blive det bedste land, ikke bare i verden, men det bedste land for verden. Det er kun sådan, at vi kan finde løsninger på de akutte udfordringer, vi står over for – f.eks. forsvinder flere traditionelle arbejdspladser, og klimakrisen kræver helt nye svar, fordi den tvinger os til at ændre måden, vi producerer, transporterer og organiserer os på.

I forhold til de konkrete forslag ønsker vi med det første forslag at indføre en iværksætterydelse til ledige på dagpenge, som har en spirende iværksætter i maven. I stedet for at underlægge dagpengemodtagere hæmmende kontrol og rigide regler vil vi møde flere med tillid og med rammer, der giver mulighed for at forfølge drømme om at være selvstændige. I Danmark har vi et arbejdsmarked og et socialt sikkerhedsnet, der nemt vil kunne være med til at understøtte en endnu mere dynamisk iværksætterkultur. Men desværre virker det i stedet ofte, som om vi er bange for at slippe vores iværksættertalenter løs. F.eks. forhindres mange ledige i dag i at springe ud som iværksættere på grund af rigide regler om, at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på en helt specifik måde. Men det ændrer ikke ved, at det offentlige har potentialer til at hjælpe folk fra offentlig forsørgelse til en tilværelse som selvstændige, hvis vi forstår at bruge vores ressourcer meget bedre. Og derfor foreslår vi så, at de ledige skal kunne komme på den her 2-årige iværksætterydelse.

Der har jo været en del kritik i dag af, at vi allerede har prøvet det, og at det ikke virkede, ergo skal vi ikke se på det her igen. Men det, der er vigtigt at gøre, når man ser på erfaringer, er også at se på erfaringer fra andre steder i verden, og specielt når det gælder den måde, som det her er tænkt stykket sammen på med de støttefunktioner, der også ligger i det i forhold til mentorforløb osv., er det jo erfaringer fra Sverige, fra Norge og fra Tyskland, der har vist, at det faktisk virker og det er fornuftigt. Så i stedet for kun at se på dårlige erfaringer fra Danmark har vi faktisk valgt at se på gode erfaringer fra andre lande.

Enhedslisten var inde på det her med, om der mangler kompetencer i a-kasserne til at hjælpe folk. Det kan godt være, at der også gør det, men jeg tror i allerhøjeste grad, at der mangler nogle regler, der gør det muligt for folk. Som SF's ordfører var inde på, sætter vi jo barrierer op for folk, der gerne vil, og det er også derfor, jeg synes, det er interessant, at Københavns beskæftigelseborgmester har været ude med en række a-kasser og sige, at det vil være fornuftigt at se på, hvordan det er, vi kan gøre det her, og hvordan vi kan bruge vores dagpengesystem til at skabe fremtidens arbejdspladser.

Så ja, jeg tror også, at man skal se på a-kasserne, og om der kan være noget dér, men jeg synes, det vigtige i det her forslag også er, at vi tager det alvorligt som iværksætteri. Det er ikke beskæftigelsesindsats, det er iværksætterindsats, og jeg tror, det er vigtigt, at det ikke bare kommer til at ligge i a-kasserne, men at det kommer til at ligge i erhvervsområdet.

I vores andet forslag om oprettelsen af det internationale iværksætterprogram med iværksætterhuse ønsker vi at tage et skridt i retningen mod at gøre Danmark til det bedste land at være iværksætter i, altså med gode erfaringer udefra, blandet med gode talenter i Danmark.

Forslaget handler for det første om, at vi skal tiltrække internationale iværksættere fra hele verden, og det er inspireret af programmer fra bl.a. Chile. Her har man gode erfaringer, der viser, at ved at man stiller særlig gunstige vilkår til rådighed for internationale iværksættere, så kan man faktisk styrke sin egen iværksætterkultur og sine egne iværksættervirksomheder.

Men ved at tilbyde de her arbejdspladser, hvor man samler de internationale iværksættere med de danske iværksættere, vil vi jo ikke bare skabe endnu et iværksætterhus. For vi er fuldt ud klar over, at der er gode og fantastiske iværksætterhuse og kontorfællesskaber og alt muligt andet, der fungerer rigtig godt, og som flere også har været inde på, er de skabt nedefra, og de kan en masse ting. Men det, vi vil opnå med at lave nogle specifikke huse, hvor man samler iværksætterne i de her grupper, er at skabe nogle netværk. For der sker altså noget, når man sidder sammen med andre iværksættere og arbejder på ideer. Det er jo netop derfor, at mange af de huse, vi allerede har, er velfungerende. For det er de netværk, man skaber, og her vil vi så sætte et fokus på den internationale del af det.

Så ja, vi ønsker virkelig det her iværksætteri, og jeg er rigtig glad for den debat, der har været i dag, hvor alle ordførere er kommet med gode ideer, og derfor glæder vi os også til udvalgsarbejdet om det her, og vi håber stadig væk, at vi kan få skubbet lidt på noget. Ikke mindst i forhold til ministerens ord om regeringens arbejde med iværksætteri håber vi da også at vi kan være med til at inspirere med de her forslag og om ikke andet også at komme til at skubbe lidt på den dagsorden hos regeringen. Men tak til alle ordførerne.

Også tak til ordføreren her. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.