Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 130:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af valgretsalderen til Folketinget til 16 år.

Af Trine Torp (SF) og Jonas Dahl (SF).

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åben, og den første, der får ordet, er social- og indenrigsministeren.

Tak for det. Vi tager nu hul på behandlingen af et beslutningsforslag fra Socialistisk Folkeparti, beslutningsforslag nr. B 130, der vil pålægge regeringen senest i november 2016 at fremsætte et lovforslag om ændring af valgretsalderen til Folketinget til 16 år. For at ændre valgretsalderen til Folketinget kræver grundloven, at der fremsættes et lovforslag om ændring af valgretsalderen, og at lovforslaget efterfølgende sættes til folkeafstemning. For at lovforslaget bortfalder ved folkeafstemningen, kræves det, at et flertal af de vælgere, der deltager i afstemningen, dog mindst 30 pct. af samtlige stemmeberettigede, har stemt imod lovforslaget. Det var blot for lige at sætte rammen for, hvad det egentlig er, det her beslutningsforslag tager fat i.

I dag er valgretsalderen 18 år, men sådan har det ikke altid været. Da grundloven blev underskrevet i 1849, var valgretsalderen 30 år, og kun mænd havde stemmeret. Myndighedsalderen var lavere, og så kan man da konstatere, at der heldigvis er sket meget siden da. I 1978 blev valgretsalderen sænket til de nuværende 18 år, sådan at myndighedsalderen og valgretsalderen kom til at følges ad, sådan som de gør det nu. Det er regeringens holdning, at valgretsalderen har fundet et naturligt og et passende niveau, og det er derfor, at vi ikke vil støtte beslutningsforslaget.

18 år er en alder, hvor mange unge er ved at færdiggøre deres ungdomsuddannelse, mange 18-årige er i gang med at frigøre sig fra deres forældre, man er måske i gang med at flytte hjemmefra. Det er i hvert fald en alder, hvor man som ung bliver myndig, og derfor opnår ret til at indgå ægteskab, opnår retten til at stifte gæld, opnår retten til at erhverve kørekort osv. Valgretsalderen og myndighedsalderen mener jeg skal følges ad. Det er fornuftigt, at der er sådan en sammenhæng mellem, hvornår man kan træffe beslutninger på egne vegne, men også, hvornår man så kan træffe beslutninger for samfundet.

Regeringen vil så samtidig sige, at vi er enige med forslagsstillerne i, at det er vigtigt, at unge bliver inddraget i demokratiet, og vi ser positivt på tiltag, som lige præcis kan styrke unges politiske engagement. Det er også derfor, vi har støttet arbejdet i Valgretskommissionen, som blev nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd. Kommissionen afgav en betænkning i 2011, som indeholder en række gode forslag, bl.a. indførelsen af skolevalg. Og på den baggrund har Folketinget arrangeret et landsdækkende skolevalg for landets 8.-9. klasser, som blev afholdt første gang i januar 2015. Det er altså en rigtig god måde for unge at prøve at deltage i en valghandling, før man selv opnår valgret. Folketinget arrangerer også det interaktive spil »Politiker for en Dag«, som hvert år besøges af tusindvis af elever fra hele landet.

Regeringen støtter tiltag som de her. Disse tiltag er lige præcis med til at modne unges demokratiske deltagelse og i det hele taget med til, at de kan gøre sig erfaringer med, hvad det kræver. Og det er vigtigt, at det danske demokrati også i fremtiden står stærkt, og at der kan sikres en bred folkelig deltagelse i vores valghandlinger. Et velfungerende folkestyre kræver deltagelse fra hele befolkningen og selvfølgelig også unge vælgere. Men vi skal have en grænse for, hvornår man kan have valgret, og der er det regeringens holdning, at 18 år er en passende alder.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg synes, vi skal ... Undskyld, der var en kort bemærkning. Jeg beklager. Det er fru Trine Torp.

Undskyld, det er mig, der beklager. Jeg var lidt længe om at trykke på knappen, så det blev lige i sidste øjeblik.

Jeg blev jo glad for at høre ministeren anerkende, at der er et problem omkring valgdeltagelsen, og at Valgretskommissionens arbejde skal følges op af initiativer, og at vi allerede har gjort noget ved skolevalg osv.

Nu ved jeg ikke, hvor regeringen står i forhold til den kriminelle lavalder; på et tidspunkt ville man gerne sænke den, og den har jo været lavere end det, den er nu i hvert fald. Men i forbindelse med argumentationen omkring alder, og hvad der skal følges ad, har jeg bare vanskeligt ved at forstå det, for hvordan hænger det sammen med ideen om, at man ikke skal kunne stemme som 16-årig?

Ministeren.

Jeg tillader mig lige at sige, at spørgeren var lidt frisk med at konkludere, at jeg ligefrem skulle anerkende, at der er et problem med valgdeltagelsen i Danmark, for det mener jeg ikke der er.

Jeg mener i høj grad, at Danmark er et aktivt demokrati, og når man ser på stemmeprocenterne og stemmedeltagelsen, vil man se, at det grundlæggende set er ret flot, både når vi taler kommunalvalg, regionsvalg og folketingsvalg. Så kan man sige, at det, hvad angår europaparlamentsvalg, måske ser lidt skidt ud. Det er blot for at sige, at jeg altså ikke anerkender den præmis, at der skulle være problemer med valgdeltagelsen.

Omvendt er det rigtigt, at vi har taget diskussioner, og det kommer vi også til at gøre, når regeringen er klar til at komme med et forslag til, hvad man gør med ungdomskriminalitet, og hvilke konsekvenser det skal have. Men i forhold til valgretsalder og myndighedsalder mener vi bare stadig væk grundlæggende, at det er fornuftigt, at de to følges ad, og det er derfor, vi ikke støtter, at man nedsætter valgretsalderen til 16 år.

Spørgeren.

Så har jeg lige to spørgsmål. Det ene er: Synes ministeren så ikke, det er et problem, at valgdeltagelsen blandt de unge er væsentlig mindre end hos de ældre? Det var måske en lidt mere præcis måde at formulere det på.

Det andet er: Vil det sige, at ministeren gerne vil sænke den alder, hvor man kan blive straffet for sine handlinger, men ikke give mulighed for at få indflydelse på den lov, som måtte straffe en?

Ministeren.

Den første del først. Det er korrekt, at valgdeltagelsen blandt yngre vælgere ikke er lige så prangende, som den er, når man bliver lidt ældre, men det er for mig at se på ingen måde et argument for så at sænke valgretsalderen. Som sagt mener jeg, det er helt fornuftigt at have myndighedsalder og valgretsalder kørende parallelt, altså 18 år, og det mener jeg ikke forhindrer, at man samtidig har en diskussion om, hvornår det kan være ansvarspådragende at begå kriminalitet. Det er sådan set baggrunden for, at regeringen arbejder på, hvordan vi lige præcis vil håndtere den kriminelle lavalder fremadrettet.

Jeg vover at prøve igen at sige tak til ministeren. Det gik. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Magnus Heunicke, der har ordet.

Tak for det. Jeg må sige, jeg kan erklære mig enig i det, ministeren siger, om, at valgdeltagelsen set fra et dansk traditionelt demokratisk synspunkt er sådan helt central for vores vurdering af, om vi har et sundt og velfungerende demokrati. Man kan sige, at valgdeltagelsen er en central sundhedsindikator for demokratiet. Det er ikke alle lande, der har det sådan, men det har vi, og der er en meget lang og god demokratisk tradition for at anskue det sådan. Derfor er det også en alvorlig sag, når vi kan se, at valgdeltagelsen i nogle aldersgrupper nogle steder i Danmark pludselig er i frit fald eller ved at rutsje nedad.

Jeg har lige prøvet at læse op på det før den her debat i dag, og man må jo sige, at der simpelt hen er blevet handlet på det. Vi havde sådan set et problem tilbage i 2009 ved det forrige kommunalvalg, hvor man konstaterede, at vi pludselig havde en lav valgdeltagelse generelt og en endnu lavere valgdeltagelse for førstegangsvælgerne, som faktisk var på under 50 pct.

Hvad gjorde man så dengang? Så satte man faktisk ind. Dansk Ungdoms Fællesråd løftede hele området med en Valgretskommissionen under ledelse af den tidligere formand for Folketinget Christian Mejdahl, der kom en lang række anbefalinger. Det blev taget imod af den tidligere regering, og man satte ind, som ministeren også lige har nævnt, med skolevalg, og der blev generelt også lavet forsøg med at sende breve og sms'er til de unge mennesker, der var førstegangsvælgere, med besked om, at de skulle huske, at det var i dag, der kunne stemmes, og der blev givet bedre muligheder for at brevstemme osv.

Så kan man spørge: Har det så hjulpet? Ja, det hjalp faktisk, for med det seneste kommunalvalg i 2013 – altså det, der kom bagefter – hævede man sådan set stemmeprocenten generelt med 6 pct., og for de 18-21-årige blev den hævet med 13 pct. Så man satte ind, for det er noget, som er vigtigt for os i det danske demokrati.

Ved det seneste folketingsvalg var stemmeprocenten på 85. Jeg har endnu ikke kunnet finde de helt færdige data for, hvordan det fordelte sig på alderstrin. Men erfaringen er, som jeg er bekendt med det, at førstegangsvælgerne i hele Europa har en lavere valgdeltagelse, uanset hvad alderstrin vi egentlig taler om. Men samtidig er erfaringen også, at hvis man stemmer første gang, man har mulighed for det, så er der også en god chance for, at man vil deltage i den demokratiske valghandling ved at stemme, sætte sit kryds ved de kommende valg. Så der er al mulig god grund til, at vi gør noget for, at de unge mennesker skal komme over og stemme, når de får den demokratiske gave, det er at få mulighed for det her.

Men hvornår skal de så have den mulighed? Det er det, det her beslutningsforslag handler om: Skal man sænke valgretsalderen? Jeg kan sagtens forstå argumenterne. Jeg synes specielt, at det rent sådan principielle argument – at man kan blive straffet, men man kan ikke være med til at vælge dem i Folketinget, som skal beslutte, hvordan straffeloven skal være – helt klart viser nogle ulogiske ting.

Jeg må bare sige, at jo mere man graver sig ned i det, jo mere vil der altid være nogle ting, for ministeren nævnte jo også det med myndighedsalderen, og jeg er faktisk også enig i ministerens pointe der. Det er vel også lidt vanskeligt at forestille sig, at man kan sidde og lave finanslov, men man kan ikke tage ned i banken og skrive under på et lån på 5.000 kr. til sin egen privatøkonomi, fordi man ikke er myndig. Det synes jeg i hvert fald ville være en anden ulogisk ting.

Jeg tror, vi simpelt hen må erkende, at vi, punkt 1, gør alt, hvad vi kan, for at delagtiggøre unge mennesker, også helst lang tid før de fylder 18, i alt mulig demokratisk arbejde, men når det drejer sig om selve valgretsalderen, altså både stemmeret og valgbarhed, må man nok sige, at vores socialdemokratiske udgangspunkt er, at der så skal et lidt mere grundigt forarbejde til. Vi kan ikke lige på sådan en mandag her beslutte, at vi altså sætter alderen ned.

Bl.a. er jeg meget optaget af de erfaringer, som landene omkring os nu er begyndt at gøre sig. Nogle lande har indført det ved regionalvalg, og enkelte – jeg tror, det er Østrig – har indført det sådan generelt. Men ellers er det på regionalvalgsbasis, man forsøger sig lidt frem. Og det er meget interessant at se, hvad erfaringerne med det er. For målet, at sætte fokus på, at demokrati er en deltagelsessport, er jeg helt enig i. Men om vi skal gå ned på 16 år på sådan en mandag eftermiddag her, tror jeg ikke. Det vil være for vidtgående en ting, i forhold til hvor vi står lige nu i forarbejdet.

Der er en kort bemærkning fra fru Trine Torp.

Nu vil jeg bare gøre opmærksom på, at det jo kun er et beslutningsforslag, så vi står ikke her på en mandag eftermiddag og vedtager at sætte valgretsalderen ned. Men hvis man pålægger regeringen at udarbejde et lovforslag, vil det jo give rigeligt med tid til et grundigere forarbejde, og så skal lovforslaget behandles i Folketinget, og derefter skal det til folkeafstemning. Så det er jo ikke et forslag, der vil kunne blive effektueret inden for den nærmeste fremtid.

Ordføreren.

Det er også helt sandt. Det vil kræve temmelig meget, og det siger måske noget om, hvor omfattende det her er. Det vil jo kræve, at regeringen fremsætter et lovforslag, og så vil det også kræve, at spørgsmålet kommer til folkeafstemning, og ministeren har redegjort for, hvor mange procent der ikke skal stemme imod, for at det kan blive virkelighed.

I den forbindelse er der et spørgsmål, som jeg synes er underbelyst, og det er den i historisk sammenhæng forholdsvis nye bestemmelse i grundloven, der gør, at der er et sammenfald mellem stemmeretsalderen og valgbarhedsalderen, altså at når man kan blive valgt, kan man også stemme. Det er der mange gode argumenter for, men der er også argumenter for at undersøge, om det egentlig er det rigtige, og hvad andre landes erfaringer med sådan nogle ting er. Det synes jeg kunne være interessant. Og vi er altså endnu ikke nået til et punkt, hvor der kan laves nogen konklusioner på det her.

Så selv om jeg virkelig har sympati for, at vi gør alt, hvad vi kan, for at inddrage alle – selvfølgelig også de unge førstegangsvælgere – i vores demokratiske system og i valghandlinger og andet, så synes jeg, at grundlaget endnu er for løst til, at det her store skridt kan tages.

Spørgeren.

[Lydudfald] ... det er jeg glad for. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om Socialdemokratiet har nogen generel holdning til, om 16-årige ikke vil kunne stemme.

Ordføreren.

Man kan sige, at rapporten fra Dansk Ungdoms Fællesråd sådan set blev lavet færdig, da vi havde regeringsansvaret, og den blev jo afleveret af tidligere formand for Folketinget Christian Mejdahl til den daværende statsminister. Der var rigtig mange af de forslag, som vi konkret gik ind og arbejdede videre med, og jeg har redegjort for, at det også gav konkrete resultater i form af mere valgdeltagelse.

Men jeg skal også være ærlig og sige, at vi ikke gik ind og sagde ja til forslaget om valgret til 16-årige. Og det var der grunde til, og dem har jeg forsøgt at redegøre for her.

Tak til hr. Magnus Heunicke. Vi går videre til næste ordfører, og det er fru Dorthe Ullemose fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her beslutningsforslag, som SF har fremsat, om at sætte valgretsalderen ned til 16 år, kan vi i Dansk Folkeparti ikke tilslutte os. Vi er af den opfattelse, at den nuværende valgretsalder på 18 år er ganske glimrende og flugter ganske fint med myndighedsalderen, der som bekendt i dag også er 18 år.

Hvis man beslutter at sænke valgretsalderen til 16 år, vil valgbarhedsalderen pr. automatik følge med – ellers vil det kræve en ændring i grundloven i henhold til § 30, stk. 1, der foreskriver, at de to ting følges ad. Det vil i praksis betyde, at en 16-årig, der endnu ikke er myndig og dermed stadig er underlagt sine forældres bestemmelser, vil kunne blive opstillet til eksempelvis et folketingsvalg.

Der må vi sige, at vi simpelt hen ikke mener, at det er hensigtsmæssigt at forestille sig en 16-årig dreng eller pige sidde i Folketinget. Jeg tror, det er de færreste, der mener, at 16-årige er klar til at agere fuldt ud som voksne i juridisk såvel som praktisk forstand grundet deres manglende livserfaring og deres mentale udvikling. Derfor er der gode grunde til at fastholde en myndigheds- og valgretsalder på 18 år.

I Dansk Folkeparti har vi det synspunkt, at demokratisk engagement altså ikke nødvendigvis drejer sig om stemmeret. Engagement kan komme til udtryk på andre måder, f.eks. gennem demokratisk deltagelse i forskellige foreninger, i elevråd, ungeråd, frivilligt arbejde, politiske ungdomsorganisationer og mange andre steder. Så der er masser af muligheder for at vække de unges interesse for demokrati og politik, selv om de er under 18 år.

Der er en grund til, at myndighedsalderen i Danmark er 18 år. Det er på det tidspunkt, man mener at have en vis modenhed og har en alder, som gør, at man er i stand til at disponere over sin egen økonomi, indgå forskellige former for retshandler, f.eks. købe en lejlighed eller en ejendom, påtage sig gæld, optage et realkreditlån, gifte sig uden sine forældres tilladelse, købe cigaretter, spiritus for bare at nævne nogle eksempler.

Så fra vores side er der ingen saglige argumenter for overhovedet at nedbringe valgretsalderen til 16 år. Vi mener, det kræver en vis modenhed at få indflydelse på landets og kommunernes styring. Derfor kan vi ikke anbefale det her forslag.

Tak til fru Dorthe Ullemose. Der er en kort bemærkning fra fru Trine Torp.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til det her med modenhed. For hvad er det, der gør en 18-årig mere moden end en 16-årig? Hvad er det, der gør, at ordføreren tænker, at man som 18-årig er mere mentalt udviklet end som 16-årig i forhold til at træffe beslutninger, f.eks. om, hvem der skal repræsentere en i Folketinget og i et byråd osv.?

Ordføreren.

Altså, som 18-årig er man myndig, og det er jo en alder, hvor det vurderes at man er i stand til at tage vare på sig selv. Når man er 16 år, er man jo det, der hedder mindreårig, og så er man under sine forældres myndighed, og der er ret mange rettigheder, som man ikke har. Vi synes, det er lidt underligt, hvis der kan sidde 16-årige herinde og varetage landets styring og landets økonomi, som så ikke er i stand til at låne i banken til deres egen cykel. Det hænger bare ikke sammen for os at se.

Spørgeren.

Hvis man kigger på gennemsnitsalderen her i Folketinget, kan man jo se, at den er ret høj i forhold til, hvordan befolkningens gennemsnitsalder i øvrigt ser ud, og vi har mig bekendt ikke ret mange, som bare er i nærheden af de 18 år, siddende her i Folketinget. Så anerkender ordføreren ikke, at det sådan set også er et vist nåleøje, man skal igennem, før man overhovedet kommer til at sidde i Folketinget?

Ordføreren.

Der er jo mange måder, man kan vække de unges interesse på end lige at presse dem ned i en stemmeboks. For Dansk Folkeparti er det ikke en målsætning i sig selv at få unge til at stemme. Vi synes, at det, som ordføreren også mener, er vigtigt at vække de unges interesse, men det kan man altså gøre på en lang række andre områder. F.eks. kan byrådene rundtomkring jo også inddrage unge i lokaldemokratiet. Det er ikke en målsætning for os, at unge absolut skal stemme, og mange stemmer måske i blinde. Vi accepterer, at der er mange unge lige omkring 16-årsalderen, som ikke er interesseret i politik, og som er optaget af alt muligt andet, og det synes vi er helt okay.

Tak til fru Dorthe Ullemose. Der er ikke flere korte kommentarer. Den næste ordfører er hr. Carl Holst fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget, da vi mener, at der skal være en sammenhæng mellem valgretsalder og myndighedsalder. Vi anerkender udfordringerne i forhold til at have en høj valgdeltagelse, og vi anerkender også, at der er en særlig udfordring i forhold til de helt unge, men det er ikke en udfordring vi tror bliver løst, ved at man sænker valgretsalderen. Men vi vil gerne gå ind og støtte nogle af de initiativer, der er, og som man i hele kommissionen har været enige om at anbefale for at få unge til at engagere sig mere, bl.a. det landsdækkende skolevalg, der fandt sted sidste år i januar.

Der er en kort kommentar til hr. Carl Holst, og den er fra fru Trine Torp.

Igen er jeg glad for, at man i hvert fald anerkender udfordringen, og det er selvfølgelig helt fair, at ordføreren er uenig i det tiltag, som vi er kommet med i forhold til at fremme demokratisk deltagelse. Men er ordføreren uenig i, at der er behov for at få flere unge engageret end det, vi har nu, og hvilke tiltag vil man så i øvrigt tage i brug?

Ordføreren.

Jeg håber, det fremgik, at jeg synes, det er et problem, at der navnlig blandt de helt unge er en lavere valgdeltagelse. Generelt var det jo et problem i forhold til hele kommunalvalget i 2009, som den socialdemokratiske ordfører også var inde på. Det fik man med nogle tiltag med bred støtte på tværs af partierne gjort noget ved, og jeg tror faktisk, det er det, man skal gøre, frem for at tro, at løsningen er, at man skal give nogle endnu yngre stemmeret. Jeg tror, det er nogle af de initiativer, som jeg også har refereret til, som det landsdækkende skolevalg.

Spørgeren.

Jamen nu har jeg hørt rigtig meget om det der skolevalg, og det er fint med det, og jeg synes også, det er et godt initiativ. Men hvilke øvrige initiativer forestiller Venstre sig at der kunne sættes i værk for at fremme valgdeltagelsen blandt unge, når man nu ikke vil gå ind for den her linje?

Ordføreren.

Det er at gøre politik nærværende i forhold til at engagere ungdomspolitiske foreninger og andre foreninger, italesætte, at politik ikke kun er noget, der foregår, ved at man går ind og stemmer, men at man er aktiv medborger i alt lige fra idrætsforeninger til andre ting, og det er almendannelse. Jeg tror faktisk ikke, at man får et større demokratisk engagement hos de helt unge ved at ændre på valgretsalderen.

Så siger vi tak til hr. Carl Holst. Den næste ordfører er hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

Vi kan fra Enhedslistens side støtte det her beslutningsforslag. Vi har fra Enhedslistens side i mange år ment, at valgretsalderen bør sættes ned til 16 år. Vi mener, at der er et behov for at engagere flere unge mennesker, flere unge borgere, i demokratiet og at styrke valgdeltagelsen blandt unge.

Som det også nævnes i bemærkningerne til det her forslag, har der været tendenser til faldende valgdeltagelse blandt unge, særlig til kommunal- og regionalvalg, og det er jo klart, at det, hvis det er en udvikling, der fortsætter, vil kunne medføre en svækkelse af den demokratiske deltagelse, som er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund og for udviklingen af vores samfund og vores demokrati.

I Enhedslisten tror vi på, at man ved at give danskere en mulighed for at kunne stemme tidligere, vil kunne engagere dem som medborgere tidligere end i dag, og vi tror på, at det vil give øget demokratisk deltagelse og engagement. Det at få ret til at stemme allerede som 16-årig vil kunne give mulighed for, at borgere i Danmark danner demokratiske vaner tidligere i livet, vaner, som også vil kunne vare ved. Fra Enhedslistens side er der ingen tvivl om, at 16-årige mennesker i Danmark fuldt ud er i stand til at leve op til det ansvar, der følger med rettigheden til 16-års valgret til Folketinget. Derudover er vi heller ikke i tvivl om, at 16-års valgret, hvis den indføres, vil skabe øget politisk interesse hos nye vælgergrupper, og der vil være en endnu større interesse fra f.eks. politiske partier i forhold til at henvende sig til de nye vælgere, og dette vil igen kunne skabe større demokratisk deltagelse og engagement.

Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, har sammenlignet danske unges demokratiske kompetencer med andre unges i andre lande og andre dele af verden, og de danske unge indtager sammen med de finske unge førstepladsen. Det, som man bl.a. bliver målt på, er, om man har konkret viden om demokratiske institutioner, og ens evne til at kunne analysere og forholde sig kritisk til politiske problemstillinger, og her ligger de danske unge altså helt i top.

Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, har også undersøgt unges politiske engagement. Unge i Danmark er meget interesserede i politik, og det viser sig faktisk, at de unge er mere politisk aktive end den øvrige befolkning. Faktisk er de unges politiske engagement så højt, at det endda overgår 1968-generationens som den mest engagerede generation af unge nogen sinde.

Så fra Enhedslistens side ser vi ikke nogen grund til ikke at indføre 16-års valgret, og vi kan altså støtte beslutningsforslaget.

Tak til hr. Rune Lund. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går over til fru Laura Lindahl, der er ordfører for Liberal Alliance.

At nedsætte valgretsalderen til 16 år er jo ikke et nyt forslag. Det er en debat, som har stået på, og i Liberal Alliance har vi samme holdning, som vi hele tiden har haft, til den her debat, nemlig at vi mener, at valgretsalderen i Danmark fortsat skal være 18 år.

Det mener vi primært, fordi fundamentet for vores demokrati bygger på en antagelse om, at dem, som er med til at bestemme, hvad der er bedst for flertallet, som minimum ved, hvad der er bedst for dem selv. Og der har vi jo altså fastsat en grænse, der hedder 18 år. Ved 18 år er man myndig i Danmark. Det er her, man kan træffe afgørende beslutninger for sit eget liv, og det er så også her, hvor vi mener man bør kunne være med til at træffe afgørende beslutninger for andre menneskers liv.

Man kan sagtens diskutere, at en 17-årig kan være mere ansvarlig end en 18-årig eller en 19-årig, men vi har nu engang fastsat den her grænse og sagt, at det er her, vi mener grænsen skal gå, hvor vi mener man skal være myndig. Og det synes vi i Liberal Alliance er fornuftigt at holde fast i.

Vi ønsker naturligvis ligesom forslagsstillerne, at unge deltager i demokratiet, og som den tidligere ordfører for Enhedslisten var inde på, har vi en blomstrende ungdom, hvad angår demokratideltagelse og politisk engagement. Det er positivt, det mærker vi også i Liberal Alliances Ungdom, hvor det strømmer til med nye unge medlemmer. Så jeg er sådan set ikke urolig for de unge mennesker.

Hvis nu man skal være lidt fræk, kan man jo sige, at det kan være, det lidt handler om, hvad det er for en vare, man har på hylden, for i Liberal Alliances Ungdom er det i hvert fald tydeligt, at personlig frihed og lavere skat er noget, som de unge gerne vil engagere sig i og kæmpe for. Og derfor er jeg sådan set ikke nervøs for vores ungdom i forhold til demokratideltagelse, som vi kan læse er den overvejende bekymring hos forslagsstillerne.

Jeg tror sådan set, det handler om, hvad det er, vi skal kæmpe om, hvad det er, ungdommen er optaget af, og der tror jeg bare personligt, at ungdommen er mere optaget af personlig frihed end kvindekvoter, øremærket barsel og andre tvangsinitiativer fra Socialistisk Folkepartis side. Så jeg tror, det er der, hunden ligger begravet, og ikke så meget i valgretsalderen.

Liberal Alliance støtter ikke forslaget.

En kort bemærkning fra fru Trine Torp.

Altså, nu klager jeg sådan set heller ikke over deltagelsen blandt vores unge, selv om vi har en anden politik end Liberal Alliance, som også går ud på frihed osv., men nok frihed for mange i stedet for frihed for de få.

Det er ikke så lang tid siden, at Liberal Alliance selv var optaget af, at vi har så mange forskellige aldre for alt muligt. Og man fremsatte egentlig tilbage i 2013 et beslutningsforslag om at få harmoniseret nogle af de her forskellige aldre. Så mener Liberal Alliance f.eks., at det er helt okay at kunne straffes for sine handlinger som 15-årig eller ved en lavere kriminel lavalder, når man ikke har mulighed for at stemme på dem, der vedtager den lov, man bliver straffet efter?

Ordføreren.

Tak. Helt på linje med det, som ministeren var inde på i sin tale og i sine bemærkninger, mener vi også i Liberal Alliance, at der er stor forskel på, hvornår vi som samfund erklærer folk myndige og i stand til at træffe en beslutning. Det ville være helt absurd, at man godt kunne stemme og i øvrigt også blive valgt til at sidde og varetage samfundets økonomiske interesser, hvis man ikke engang kan gå ned og optage et banklån.

I forhold til den kriminelle lavalder vil jeg sige, at den jo ikke betyder, at du ikke er myndig i den forstand, at du så ikke kan stå til ansvar for nogen af de handlinger, du foretager dig.

Spørgeren.

Men vi har jo også på det sociale område, hvor ordføreren også er ordfører, en lang række bestemmelser om, at unge over 15 år har medbestemmelse i deres egen sag, er part i deres egen sag. Så vi har altså nogle forskellige aldersgrænser for, hvornår vi betragter unge som nogle, der kan varetage deres egne interesser.

Så jeg vil bare spørge, hvorfor der lige præcis skal være den grænse for, hvornår man kan sætte sit kryds på en stemmeseddel.

Ordføreren.

Jamen det er jo en vurderingssag, og vi vurderer altså, at der, hvor vi som samfund anerkender unge mennesker som myndige, også er der, hvor man skal kunne stemme og være valgbar. Og det er fuldstændig rigtigt, at det er en vurderingssag, og det kan sagtens være, at man har et andet syn på det. Det har vi bare ikke i Liberal Alliance; der mener vi sådan set, at det giver mening, at de ting følges ad. Det er jo ikke noget, der er hugget i granit, men det er nu engang vores holdning.

Tak til fru Laura Lindahl. Jeg ser ikke flere, der ønsker en kort bemærkning. Så går vi over til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak. Til undrende seere kan jeg lige sige, at jeg er ved at køre pulten op igen, efter at Laura Lindahl satte den ned.

Skal unge have lov til at stemme til folketingsvalg allerede som 16-årige? Det er et spørgsmål, som har medført en del debat hos Alternativet. Vi kan jo ikke som Liberal Alliance bare lokke med lavere skatter og grønnere skove. Vi har også medlemstilgang i Alternativet og også fået mange unge vælgere, men det er unge, som gerne vil være med til at passe på den jord, som vi har til låns.

Men flere af os i Alternativet, der har arbejdet med unge igennem mange år i forskellige sammenhænge, er lidt skeptiske over for at sænke valgretsalderen, fordi vi har oplevet, at unge i 16-17-årsalderen nogle gange ikke har nået at komme til en stillingtagen om national og international politik. Altså, vi oplever, at de unge har masser af holdninger og ønsker i forhold til deres nære hverdag – det kan være forhold omkring skolen, de går i, eller lokale fritidstilbud eller lokale transportmuligheder. Men vi oplever også, at Christiansborg og national og international politik er rigtig langt borte for mange.

Det er ikke, fordi de ikke vil kunne sætte sig ind i de forhold eller ikke vil kunne forstå de forhold; der er bare mange, der ikke er nået dertil endnu. Derfor er der nogle af os, der hellere vil prøve en 16-års valgretsalder af på kommunalvalg, da disse valg jo handler om de nære ting omkring de unge.

Det er dog den generelle mening, og der er en generel opbakning til, at man skal sætte valgretsalderen ned til 16 år, også når det gælder folketingsvalg. Og det er, fordi det er så vigtigt for os at bruge alle tilgængelige midler for at inddrage de unge i vores demokrati.

Som der også står i bemærkningerne til det her forslag, har der været tendens til faldende valgdeltagelse blandt unge. Vi er nervøse for, at den faldende deltagelse også signalerer, at de unge interesserer sig mindre og mindre for politik og demokrati, og det er et meget stort problem. For hvordan skal vi videreføre demokratiet, hvis vi ikke engang kan få vores egne unge til at interessere sig for det?

Derfor er vi i Alternativet klar til at give de unge muligheden for at stemme til folketingsvalg. Vi er sikre på, at mange unge vil sætte sig bedre ind i national og international politik, hvis vi giver dem en demokratisk stemme. Og vi tror, at det vil betyde, at de unge senere i livet vil være mere interesseret i at tage politisk stilling, hvis de er startet med det tidligt i livet.

Samtidig ser vi også på de forsøg, der kører i Norge og Sverige, med at lade unge stemme til kommunalvalg, og vi lægger mærke til, at konklusionen i Norge er, at de 16-årige har gjort sig fortjent til stemmeret, bl.a. fordi deres valgdeltagelse lever op til gennemsnittet i befolkningen. Og vi noterer os også, at andre lande allerede har indført begrænset eller ubegrænset valgret til 16-årige.

Så Alternativet støtter forslaget, og vi lægger vægt på, at den dag, det måtte blive vedtaget, vil det være uhyre vigtigt at følge op med mere politik og mere demokratiforståelse i skolen, så vi kvalificerer de unge bedst muligt til at bruge deres demokratiske stemme.

Der er en kort bemærkning fra fru Trine Torp. Værsgo.

Jeg vil gerne takke for opbakningen til forslaget og egentlig også bare lige ønske at få sat lidt flere ord på den skepsis, for den forstår jeg sådan set godt. Sådan har det jo været alle de gange, man har sat valgretten ned, og for den sags skyld også dengang man gav kvinder stemmeret. Da var der jo også stor skepsis over for, om de nu var modne til det, og om de nu magtede det. Men måske kunne ordføreren sige lidt om det her med, hvordan man egentlig skaber modenhed hos unge, ud fra sine erfaringer med at arbejde med unge. Hvad er det, der modner dem?

Værsgo til ordføreren.

Mange tak. Det vil f.eks. være at deltage i demokratiprojekter i skolen. Det vil være at deltage i politiske debatter og politiske overvejelser. Det vil i meget høj grad være at få det på skoleskemaet. Det tror jeg egentlig er det vigtigste.

Værsgo.

Så det her er jo et spørgsmål om, at de ikke endnu har taget stilling til en lang række spørgsmål. Det er der i øvrigt også i parentes bemærket en lang række over 18-årige der ikke har. Det tror jeg vi alle sammen har erfaret, når vi har ført valgkamp. Kunne man forestille sig, at det ville fremme deres stillingtagen, at man viste dem den tillid og gav dem det ansvar, at de rent faktisk også kunne tage stilling?

Hr. Torsten Gejl.

Ja.

Tak for det. Så er det fru Dorthe Ullemose, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Når nu valgbarhedsalderen og valgretsalderen følges ad ifølge grundloven, indebærer det, at en 16-årig så kan sidde her i Folketingssalen. Mener ordføreren, at 16-årige unge, som ikke er myndige, er modne til at sidde her i Folketingssalen?

Hr. Torsten Gejl.

Det er klart, at i det øjeblik vi er klar til at lade 16-årige stemme til folketingsvalg, er vi selvfølgelig også klar over, at det indebærer, at de skal kunne stille op. Så ja, vi er klar til at se en velforberedt 16-årig sidde på en af pladserne i det her Ting.

Fru Dorthe Ullemose.

Når nu ordføreren mener, at unge er klar til at sidde i Folketinget, mener ordføreren så også, at unge er klar til at skrive under på bindende kontrakter, at gifte sig uden sine forældres tilladelse, at stifte gæld osv.?

Værsgo til ordføreren.

Det var meget pludselig at få bundet sammen, og det var mange spørgsmål. Vi mener, at unge er klar til at varetage de forpligtelser, man skal varetage, når man stiller op til Folketinget. Læg mærke til, at der faktisk er lande, hvor det her fungerer og fungerer fint.

Vi ser nogle gange utrolig mange problemer i ting, fordi vi taler problemer ind i tingene, men så kigger man pludselig på Østrig, hvor 16-årige kan stemme til det hele, og det land fungerer jo fint nok.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere kommentarer, og så er det fru Marianne Jelved, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Der står i bemærkningerne til forslaget, som vi behandler lige nu, at der er en bølge på tværs af Europa, der vil sænke valgretsalderen til 18 år. Der skal nok stå til 16 år. Nej, det refererer til en tidligere begivenhed, undskyld. Der står videre: Flere lande har enten allerede indført eller haft forsøgsordninger med valgret til 16-årige. Det er rigtigt, og der er nævnt syv lande i alt, der har forsøg med det. Det er jo ikke så mange, når man tænker på, at Europa har mange flere stater end de 28, som er medlem af EU.

Der står også i bemærkningerne til forslaget – og det blev jeg helt glad for – og jeg citerer: De unge er politisk engagerede og vil gerne deltage i demokratiet. I et internationalt studie over unges demokratiske dannelse ligger danske unge helt i top, og unges politiske engagement tåler også sammenligning med ældres politiske engagement.

Det kan vi jo være rigtig glade for og stolte af. Min påstand er, at det er, fordi de har gået i den danske folkeskole og på de danske ungdomsuddannelser, hvor de faktisk igennem det daglige arbejde og måden at være sammen på i uddannelsesinstitutionerne lærer at være demokratiske borgere. Og de er rigtig meget optaget af det.

Men for mig er der nogle principielle ting, som jeg godt vil gøre rede for her. Nu fremgår det ikke af beslutningsforslaget, at der er tale om både valgret og valgbarhed. Så kan man slutte, som nogle ordførere har gjort, at det hører med til hinanden, for sådan er grundloven indrettet. Men spørgsmålet er, om det behøvede at høre sammen. Under alle omstændigheder er myndighedsalderen ikke 16 år, og det er heller ikke foreslået, at den skal være 16 år, og så mener jeg ikke, at det går at have valgbarhed og valgret, hvis ikke også man er myndig.

Hvis man har valgret til Folketinget, må man gå ud fra, at man også har det til kommunerne, for ellers giver det jo ikke nogen mening. I kommunerne kan man jo få bøder for ikke at have forrettet sit arbejde ordentligt i kommunalbestyrelsen. Er det så forældrene, der skal betale bøden for den unge, som jo ikke har råderet over sin formue på den måde, som man har, når man er myndig?

Så der er nogle krydspunkter, som jeg synes er uafklarede.

Så vil jeg gerne tage fat i temaet om, hvordan vi så får givet de unge nogle demokratiske muligheder. Og der vil jeg gerne anbefale to ting: Der er godt 50 kommuner, hvor man har ungdomsråd, og de er valgt enten i forbindelse med kulturelle begivenheder i kommunen – de vælger selv, hvem der skal sidde i de ungdomsråd, så det er altså en politisk handling, og de har faktisk indflydelse på ganske konkrete ting – eller det kan være politiske opgaver, de har, eller det kan være begge dele.

Det er min store anbefaling, at vi som folketingsmedlemmer interesserer os for Netværket af Ungdomsråd, NAU, som de forkortes til, som giver rådgivning til kommunerne om, hvordan man opretter ungdomsråd. Det har været en rigtig stor succes og er en succes.

Det andet, som jeg synes er nærliggende at tale om, når vi taler om Folketinget, er, at vi alle sammen, partierne, som er repræsenteret herinde i Folketinget, jo har ungdomsorganisationer, ungdomspartier, og der er det jo alle tiders oplevelse at inddrage dem i den politiske smeltedigel, som det er, når det store voksenparti laver politik – altså at inddrage de unge også i det. Det har vi i hvert fald rigtig god erfaring med i Det Radikale Venstre, og det ved jeg man også har i andre partier.

Så der er andre muligheder for at inddrage unge, og det vil jeg stærkt anbefale, for de er fantastisk inspirerende, og de er engagerede med hensyn til at tage fat i de opgaver, som kan ligge i en kommune, på konkrete institutioner eller andre steder i samfundet og på den måde bidrage rigtig meget til demokratiet.

Det er også en træning, det er også en lære at være i. Man behøver ikke at sidde i Folketinget for at blive opdraget til at lære at være med i et demokrati.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil begynde med at sige, at Det Konservative Folkeparti ikke støtter beslutningsforslaget. Som det er i dag, er både valgrets,- valgbarheds- og myndighedsalderen 18 år, og det synes vi er meget passende. Helt grundlæggende har vi også den holdning, at disse tidspunkter i livet bør følges ad, sådan at når man bliver myndig, får man samtidig valgret og valgbarhed. Der skal jo være en grænse et sted, og vi synes faktisk, at 18 år er meget passende, selv om det er 37 år siden, valgretsalderen blev sænket til netop de 18 år.

Når vi synes, det stadig er passende, hænger det også sammen med, at mange unge netop omkring 18-årsalderen oplever forskellige skift i deres tilværelse. De går fra at være børn og unge og være hjemmeboende til at have færdiggjort deres ungdomsuddannelse og måske flytte hjemmefra.

Forslagsstillerne skriver også i bemærkningerne, at der er en bølge på tværs af Europa, der vil sænke valgretsalderen for at engagere unge i demokratiet. Det er, synes jeg, store ord at tale om bølger. Jeg erkender, at Østrig har en valgretsalder på 16 år, men ellers det jo ikke, fordi det skyller som et folkekrav ind over Europa.

Jeg vil også godt sige, at vi simpelt hen ikke anerkender præmissen om, at man er nødt til at sænke valgretsalderen for at få unge til at interesse sig for demokratiet og engagere sig i det. Vi har i Danmark en lang tradition for, at unge deltager på rigtig mange områder i vores demokrati. Hele vores foreningsliv synes vi også er demokratisk og en del af den demokratiske dannelse, ungdomsrådene i kommunerne, vores ungdomspartier, vores organisationer, elevråd, interesseorganisationer, og vi har et skolevalg.

Så jeg mener, de unge i den grad er optaget af det samfund, de lever i. Det kan være, de nogle gange er det på en anden måde, det kan være, de engagerer sig på forskellige platforme og andre platforme, end vi lige er på, men det er sådan set ikke det, der er vigtigt. Det vigtigste er, man engagerer sig i det samfund, man bor i.

Vi er optaget af, at man selvfølgelig kan gøre endnu mere, for at unge engagerer sig i demokratiet. Vi støtter gerne op om initiativer, som understøtter det, men vi støtter ikke beslutningsforslaget, da det i hvert fald for vores vedkommende hænger helt naturligt sammen, og myndighedsalder og valgretsalder kan man efter vores mening ikke skille ad.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil så gerne høre ordføreren i forhold til det her med de forskellige aldre, for det er jo det, der lidt er i spil. Vi har forskellig alder for, hvornår man skal høre børn, hvornår de skal inddrages i beslutninger, hvornår de kan være med til at tage ansvaret for deres eget liv på forskellige områder, og jeg ved også, at ordførerens parti jo i hvert fald tidligere har talt for at sænke den kriminelle lavalder. Hvordan hænger det sammen med en idé om, at man ikke er i stand til at vælge, hvem der skal repræsentere en i Folketinget eller i et byråd eller i et regionsråd, men at man godt kan straffes for sine handlinger og på den måde stilles til ansvar for dem?

Ordføreren.

Man kan selvfølgelig diskutere langt og længe, hvor den rimelige grænse er, det er jeg helt enig i, det kan man da sagtens have lange diskussioner om. Man kan sige, at det at have en kriminel lavalder, den konsekvens, det skal have, hvis de går og smadrer noget nede i byen, ikke nødvendigvis handler om fængselsstraf, det kan være en eller anden konsekvens, man kan blive idømt. Det er rigtigt, at det ikke betyder, at man så kan stemme til folketingsvalg. Men jeg synes, at det er helt afgørende, at det at være myndig, det at kunne låne penge, kunne blive gift uden forældres samtykke og den slags ting, skal man da kunne, før man kan stemme eller sidde her og sende folk i krig og brandbeskatte folk, og hvad det ellers er, der foregår herindefra.

Fru Trine Torp.

Det er sådan set den forskel. Hvorfor hænger det bedre sammen med myndighedsalderen end med, at man kan blive straffet for sine handlinger, altså blive stillet til ansvar for sine handlinger via straffeloven? Hvorfor er der en større sammenhæng mellem retten til at stemme og være myndig og i forhold til at kunne blive straffet?

Tak. Ordføreren.

Fordi når man stemmer, vælger man et Folketing, der skal træffe beslutninger om, hvordan det her samfund hænger sammen på alle mulige måder, på kryds og på tværs, nationalt, internationalt. Der bliver taget den ene alvorlige beslutning efter den anden her, og jeg mener, at man skal være myndig for at sidde i Folketinget og også stemme til Folketinget. At man så selvfølgelig som 13-årig eller 14-årig render rundt og smadrer vinduer nede i byen, synes vi der skal være en konsekvens for. Det skal ikke give en valgret. Man kan godt modtage en konsekvens for sine handlinger, uden at det absolut skal betyde, at så skal man også have valgret.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Trine Torp. Værsgo.

Jeg vil gerne sige tak for debatten. Jeg tror, den er god at have, uanset hvordan det end lander, for en af de vigtigste opgaver for Folketinget er at styrke det danske demokrati. Og vi skal hele tiden udvikle det, og vi skal konstant sikre, at demokratiet får de bedste vilkår. Vi har alle sammen rundvisninger i det her Folketing og noget af det første, vi viser nede i besøgsindgangen, er, hvilken rejse demokratiet har været på, og det skal det blive ved med. Vi må aldrig, hvad kan man sige, stille os tilfredse med, at tingene bare er, som de er. Det er derfor, vi har foreslået det her i dag – det er, fordi vi gerne vil have, at demokratiet skal styrkes, og det er, fordi vi gerne vil inddrage de unge i vores demokrati i langt højere grad. Vi mener, at 16-årsvalgret vil være den bedste løsning til det sammen med nogle af alle de andre gode initiativer, som også ligger i Valgretskommissionens arbejde.

Vores demokrati står med en udfordring, og demokratiet er altså stærkest, når vi har flest mulige med, og når der er mange, der er inddraget. Igennem de sidste år har valgdeltagelsen til kommunal- og regionsvalgene været faldende, som flere også har omtalt i debatten. Den udvikling er særlig tydelig hos de unge. For de 18-21-årige er faldet på næsten 8 pct., og de unge i dag er altså mindre engageret på den måde i det lokale demokrati end for 12 år siden ifølge samme rapport. Den forskning, Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti lavede for Valgretskommissionen, viser, at de unge stemmer omkring 40-60 pct. mindre end de ældre, og de 18-årige stemmer i højere grad end de 22-årige. Stemmeprocenten stiger så igen, indtil den rammer sit højdepunkt på omkring 80 pct. for de 60-69-årige, og derefter falder den så igen.

Det kan give problemer for vores demokrati på sigt, hvis valgdeltagelsen bliver ved med at falde. Hvis nye generationer er nogle, der stemmer mindre, vil det have en negativ påvirkning på demokratiet, og derfor har vi fremsat det her forslag. Vi tror på, at det kan være den bedste måde at gøre demokratiet stærkt og også sikre det i fremtiden. Efter vores mening er det en oplagt løsning, og mange unge påtager sig også et samfundsmæssigt ansvar i foreninger og på deres fritidsjob. De betaler skat af deres indkomst, og de kan straffes for deres handlinger. De unge mener selv, at de har noget at bidrage med, men de føler sig ikke altid repræsenteret.

Hvorfor så lige 16 år? I gennemsnit er man altså 16,1 år, når man har færdiggjort sin grunduddannelse, folkeskoleuddannelsen. Med andre ord er det på det tidspunkt, man har færdiggjort den obligatoriske skolegang, som samfundet tilbyder og forventer af en. De unge har fået undervisning i historie, samfundsforhold, dansk og øvrige fag, som gør dem i stand til at fungere som ansvarlige samfundsborgere. Derfor er de også klar til at stemme efter vores overbevisning, og det er det signal, vi gerne vil sende. Når man er færdig med sin folkeskole, har man modtaget den undervisning, man har krav på af samfundet, og så er man blevet samfundsborger.

16-årige er enormt engagerede. Det har jeg også selv oplevet i mit samarbejde med vores ungdomsparti og som kommunalpolitiker, når unge har været inddraget i f.eks. implementeringen af skolereformen eller udvikling af kulturlivet. De har nogle kreative løsninger, de tænker nogle gange ud af boksen på skæve måder og ud af de traditionelle, hvad kan man sige, partiskel, og det er faktisk en fornøjelse at være vidne til. De vil gerne være en del af demokratiet, og de vil gerne have et reelt ansvar, og det skal vi give dem muligheden for. Det handler om, at vi skal introducere dem for det kommunale og det nationale demokrati langt hurtigere, end vi gør det i dag. De skal undervises om det i skolen, og de skal inddrages i en tidlig alder. Og de skal motiveres til at orientere sig i politik og deltage i det, og det gør vi ikke i tilstrækkelig grad nu.

Som en klog kvinde har sagt for en del år siden, afhænger ungdommens modenhed – det ved vi også fra mange andre sider – af den tillid, man viser dem. Så det er altså vores bud på en løsning i forhold til det nu. Det vigtigste for os er sådan set, at de unge får lov til at deltage og vælge deres repræsentanter, så de også i fremtiden vil blive ved med at være engagerede. Flere vil være med i den demokratiske proces, og man vil kunne tage del i demokratiet, mens man er i folkeskolen.

Skaber et sådant beslutningsforslag så diskussion og uenighed? Ja, men det havde jeg også forventet, for sådan har det været altid, og det er også godt, at vi har de diskussioner. Historisk set har der alle de gange, valgretsalderen har været sat ned, og ja, også dengang kvinder fik stemmeret, været stor diskussion om, hvorvidt man var moden nok, hvorvidt man kunne varetage erhvervet osv., men det har altid været de diskussioner, som har modnet holdningerne, og som til sidst er endt med en bred folkelig opbakning, så det også kunne besluttes ved en folkeafstemning. I SF ønsker vi altså med det her beslutningsforslag at sætte den proces i gang. Er der knaster, som der skal findes løsninger på? Ja, det er der helt sikkert. Der er også nogle af dem, som allerede er nævnt i dag, som der selvfølgelig skal findes nogle løsninger på. Men det er vi i SF egentlig også villige til at forhandle om, hvis et decideret lovforslag skulle forhandles. Så med beslutningsforslaget ønsker vi altså at sætte processen i gang. Tak for debatten.

Jeg siger tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.