Det sidste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 128:

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af diskrimination i nattelivet.

Af Josephine Fock (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingerne er åbnet, og det er først erhvervs- og vækstministeren, som får ordet.

Tak for det. Forslagsstillerne fra Alternativet har her fremsat et forslag med to konkrete ting: 1) der udarbejdes en standardiseret menneskerettighedspolitik for restaurationer, der er i overensstemmelse med FN's retningslinjer, og som følger tildelingen af alkoholbevillinger, således at nye bevillinger og forlængelser forudsætter tilslutning til en sådan menneskerettighedspolitik, og 2) at der indføres et branchespecifikt klageorgan, der kan fungere for både gæster og restaurationer i sager vedrørende diskrimination i nattelivet.

I Danmark er der jo som bekendt allerede lovgivet om diskrimination, og regeringen mener derfor, at de gældende regler er klare, og at klagemulighederne ikke mindst også er tilstrækkelige. Lovgivning om diskrimination i forhold til denne problemstilling findes i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. under justitsministeren og i lov om etnisk ligebehandling under ligestillingsministeren. Begge disse love indeholder et forbud mod at diskriminere på grund af race, etnisk oprindelse, tro osv., og efter begge love kan man klage, hvis man oplever diskrimination. Derudover indeholder ligestillingsloven et forbud for erhvervsdrivende mod at forskelsbehandle på grund af køn. Hvis beslutningsforslaget blev gennemført, ville det derfor føre til en dobbeltregulering for virksomhederne. Derudover er det i dag allerede muligt at nægte en restauratør en alkoholbevilling samt at få en fornyelse af alkoholbevillingen på grund af en dom for diskrimination. En udstedt alkoholbevilling kan også under visse omstændigheder frakendes af en domstol.

Derudover vil jeg heller ikke undlade at bemærke, at jeg synes, det er et mærkeligt signal at bede en restauratør om at tilslutte sig menneskerettighedspolitikken og dermed bekræfte, at man vil overholde de regler, der gælder specifikt for diskrimination. Restauratører skal jo som bekendt også overholde en lang række andre regler, f.eks. forbud mod at servere alkohol for mindreårige. En tilslutning til visse regler og ikke til andre sender derfor et meget mærkeligt signal om, at nogle regler er vigtigere end andre at overholde. I min verden skal alle regler overholdes.

Både domstole og Ligebehandlingsnævnet behandler sager om diskrimination. Derudover findes Institut for Menneskerettigheder, der siden 2003 som led i Danmarks gennemførelse af EU's diskriminationsdirektiv er udpeget til at være nationalt ligebehandlingsorgan i forhold til race og etnisk oprindelse, og de yder også bistand til folk udsat for diskrimination.

Der er ikke nogen tvivl om, at det er helt afgørende, at man selvfølgelig tager afstand fra diskrimination. Det gør regeringen også. Men regeringen kan ikke støtte det beslutningsforslag, der her er fremsat.

Tak. Og der er ingen korte bemærkninger. Den første ordfører er fru Mette Reissmann.

Tak. Jeg skal sige, at jeg også taler på vegne af Det Radikale Venstre og SF.

Med B 128 vil Alternativet komme diskrimination i nattelivet til livs, og det er jo også et vigtigt formål, for der er bestemt reelle problemer, når det kommer til diskrimination i nattelivet. Som det meget rigtigt skrives i bemærkningerne til forslaget, kommer der intet godt ud af, at borgerne bliver diskrimineret på grund af deres hudfarve, handicap, religion, seksualitet eller andre ting. Derfor kalder det selvfølgelig på handling.

Hvordan kommer man så problemet til livs? Ja, det er jo nok et af de helt store spørgsmål, og kunne jeg svare enkelt på det, ville vi nok ikke have haft debatten her i dag. Men problemet er med andre ord ikke ligetil at løse, og der findes efter min mening heller ingen snuptagsløsning, der kan få al diskrimination i nattelivet til at forsvinde. Alligevel giver det jo god mening at søsætte initiativer, der skal forebygge diskrimination i nattelivet. Og Alternativet vil med nærværende beslutningsforslag pålægge regeringen at indføre en standardiseret menneskerettighedspolitik i overensstemmelse med FN's menneskerettighedserklæring for alle beværtninger med en alkoholbevilling. Ligeledes skal der indføres et branchespecifikt klageorgan, der skal håndtere sager om diskrimination i nattelivet.

Det er naturligvis gode intentioner, men jeg mener samtidig, at der er en række problemer forbundet med forslaget. Jeg stiller mig meget tvivlsom over for, hvorvidt forslaget vil have en effekt. Der er en reel fare for, at sådan en politik blot bliver et glemt stykke papir, der hænger på væggen, altså at det bliver mere af navn end af gavn. Jeg ser heller ikke noget i forslagsstillernes bemærkninger, der understøtter, at det har en reel effekt. Dermed bliver en obligatorisk politik blot et symbolsk forslag, der ikke vil rykke noget for dem, der udsættes for diskrimination. I stedet for vil det bare skabe en masse bøvl for de beværtninger landet over, der skal til at have sådan en politik, lige fra storbyens diskoteker til de små værtshuse, der findes over hele landet. Så der er ikke rigtig nogen grund til, når der ikke er nogen videre evidens for en gavnlig effekt, at indføre tiltaget her.

Forslagsstillerne ønsker endvidere et branchespecifikt klageorgan, der kan håndtere sager om diskrimination i nattelivet, og at det skal være en omkostningseffektiv klagemekanisme for både virksomheder og gæster. Igen vil jeg sige med min erfaring fra private og i øvrigt også offentlige klage- og ankenævn, at jeg har mine tvivl i forhold til det, og i stedet påstå, at det er lettere sagt end gjort. Og hvis retssikkerheden skal holdes i hævd – og det skal den jo – er det svært at forestille sig, hvordan et klageorgan skal kunne ekspedere sager om påstået diskrimination på en omkostningseffektiv måde. Jeg er ikke i tvivl om, at et klageorgan vil kunne behandle mange tvivlsspørgsmål, hvilket helt automatisk nedsætter effektiviteten, og derfor er jeg også bange for, at man stikker sig selv blår i øjnene, hvis man tror, at sådan nogle afgørelser kan afgøres enkelt, hurtigt og nemt, hvis retssikkerheden samtidig skal være i højsædet.

Forslaget, som det er fremlagt, anviser under alle omstændigheder ikke en vej til, hvordan det her kan lade sig gøre. På grund af det og fordi løsningen om en menneskerettighedspolitik vil være mere af navn end af gavn, kan Socialdemokraterne ikke støtte forslaget.

Som sagt sætter forslaget dog en vigtig dagsorden til debat, og derfor vil jeg også godt anbefale, at man vender blikket mod nogle af de mange konkrete erfaringer, der gøres på området i dag. Det, der kræves, er en mere grundlæggende kulturændring, og derfor er der også brug for mange forskellige og samtidige indsatser. Københavns Kommune har i flere år arbejdet med at forebygge diskrimination i bl.a. nattelivet. Det er for mig at se oplagt at tage fat på sådan nogle erfaringer og se på, hvordan der kan komme mere i spil, og hvordan det arbejde kan understøttes.

Fru Josephine Fock.

Tak til ordføreren. Jeg er faktisk rigtig ked af, at ordføreren ikke kan støtte det her forslag, for i vores optik er det i virkeligheden en pakke, vi serverer for restauratørerne. Altså, vi serverer en pakke for dem, i forbindelse med at de ansøger om bevilling: De bliver gjort opmærksom på menneskerettighederne.

Er ordføreren ikke enig i, at det er en god idé, at restauratørerne på sådan en simpel måde bliver gjort opmærksom på, at man skal overholde menneskerettighederne? I virkeligheden tager vi jo noget arbejde fra dem her.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at ukendskab til loven normalt som bekendt ikke diskulperer for ansvar. Så hvis det er sådan, at man driver en beværtning – i øvrigt uanset om det er diskoteket Crazy Daisy eller om det er bodegaen Brune Bjørn nede på hjørnet – så har man altså pligt til at sætte sig ind i lovgivningen. Og lovgivningen i dag indeholder allerede udmærkede bestemmelser om, at diskrimination er ulovlig ud fra de angivne årsager. Skulle man føle sig diskrimineret, vil man altid i Danmark kunne anlægge en sag ved domstolene og få sin sag prøvet der under behørige retssikkerhedsmæssige forskrifter.

Spørgeren.

Nu er det jo sådan, at dem, der arbejder med det i dag, er af den opfattelse, at der er rigtig mange mørketal i det, for der bliver faktisk ikke anmeldt sager til politiet. Derimod er der i forbindelse med det projekt, som ordføreren også nævner, her i Københavns Kommune kommet 111 sager fra oktober 2014 og et år frem. Det er trods alt en del, og det er ikke nogle, der bliver meldt til politiet. Så kan ordføreren ikke anerkende, at der er behov for nye tiltag på området?

Ordføreren.

Jeg tror også, at jeg sagde i min tale, at der skal være forskellige indsatser. Jeg mener bare ikke, at det forslag, som Alternativet har lagt for dagen i dag, på nogen måde løser det. Jeg synes, man skal fastholde et konstant pres i forhold til at få bekæmpet diskrimination i nattelivet, og det gøres bedst ved information og i øvrigt alle de glimrende tiltag, som Københavns Kommune har på det her punkt. Jeg mener ikke, at beslutningsforslaget på nogen punkter peger i retning af noget, der kan løse det. Tværtimod ser jeg, at der er flere problemer, der ville tårne sig op rundt om hjørnet, hvis det var sådan, at man skulle lovgive på det her punkt.

Tak til fru Mette Reissmann. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Jeg vil også gerne på vegne af Dansk Folkeparti kvittere for, at vi i dag får lejlighed til diskutere menneskerettigheder her i Folketinget. Det er jo altid en god debat at få, uanset hvad baggrunden så er. Hvis man kigger på forskelsbehandling, uanset hvad det drejer sig om – om det er køn, race, religion eller ens seksualitet – er det selvfølgelig også vigtigt, at vi som samfund sikrer, at de folk, der bliver udsat for det uretmæssigt, har nogle steder at gå hen med deres klager, og at de kan blive behandlet enten ved retsinstanser eller nogle af de steder, hvor man kan klage, f.eks. ved Institut for Menneskerettigheder. Og i øvrigt findes der jo også – i henhold til det, som står i Alternativets bemærkninger til det her beslutningsforslag – FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

På den baggrund mener vi i Dansk Folkeparti, at der sådan set allerede i dag er glimrende muligheder for at få de her sager rejst, hvis man føler, at man bliver uretmæssigt behandlet. Vi synes, det ville være en unødig administrativ byrde, at vi nu, hvis det her blev til virkelighed, skulle ud og anmode alle de danske værtshuse og restaurationer osv. om at hænge et flot diplom op i glas og ramme bag ved disken, hvorpå der står, at man har tilsluttet sig en standardiseret menneskerettighedspolitik. Jeg tror også, man mange steder vil tage det med et noget stort glimt i øjet, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg ved i hvert fald – og nu har jeg ikke den store erfaring med værtshusmiljøet sådan personligt – at vi da har enkelte værtshuse der, hvor jeg kommer fra, og restaurationer, men det er altså langt, langt de fleste steder ikke den helt store dagsorden eller en problematik, som kræver så stor en agenda, som der laves med det her beslutningsforslag.

Jeg anerkender, at der i nogle af vore storbyer har været nogle udfordringer – også her i København, som fru Josephine Fock også var inde på – og der skal selvfølgelig også tages hånd om de ting. Jeg og Dansk Folkeparti har heller ikke noget imod, at man går ind og kigger på det, når man giver alkoholbevillinger og genbevillinger i de lokale kommunale bevillingsnævn, men vi mener ikke, at det er noget, som vi her i Folketinget skal begynde at lovgive yderligere om.

Forslaget er velment, det tvivler jeg ikke på, men det er i vores optik ikke nødvendigt. Det er simpelt hen et overflødigt beslutningsforslag, som er blevet fremsat, og derfor kan vi ikke tilslutte os det.

Tak. Der er lige en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Josephine Fock. Værsgo.

Tak til ordføreren. Er ordføreren ikke af den opfattelse, at det er et problem, når der er så få anmeldelser til politiet, og at der så i forbindelse med det her københavnske projekt er kommet 111 sager? Og jeg kan sige, at antallet af anmeldelser til politiet fra den 1. januar 2014 til juni 2015 kun var 30. Så der har været 30 anmeldelser til politiet, som jo er 30 for mange, kan man sige, men så har der altså også været 111 anmeldelser i forbindelse med det københavnske projekt fra den 1. januar 2014 og et år frem. Så det tyder jo på, at det ikke går godt nok, synes jeg.

Ordføreren.

Jo, det anerkender jeg, men jeg har bare svært ved at se, hvad et diplom på væggen skulle kunne gøre ved det. Så henvises der i beslutningsforslaget også til, at der skal være et branchespecifikt klageorgan, og det lyder jo i og for sig meget harmløst. Men når det drejer sig om de klager, der vil komme, vil det jo typisk være ret udfordret af, at dem, der er impliceret i det, selvfølgelig vil have hver deres holdning til, hvad der egentlig er foregået, og det er typisk i et miljø, hvor man har høj musik, og hvor folk også har fået lidt for meget inden for skjorten. Så det vil blive nogle meget spændende sager, der vil komme, og der vil også være en administrativ byrde set i forhold til at håndhæve den her del af det, og derfor er det ikke noget, der bør være et folketingsanliggende. Jeg anerkender præmissen om, at der kan være udfordringer i de store byer som Aarhus og Aalborg og også i København, som ordføreren selv henviser til, men det må altså være en opgave, som man løser i selve kommunen, f.eks. Københavns Kommune. De har jo et glimrende bevillingsnævn, som ser på de her sager, og som selvfølgelig skal sørge for det.

Fru Josephine Fock.

Mener ordføreren i ramme alvor ikke, at det er et folketingsanliggende at sikre det at sætte rammerne for, at der ikke sker diskrimination ude i vores natteliv?

Ordføreren.

Jeg mener i hvert fald i ramme alvor, at vi kan tilslutte os det, der står i bemærkningerne til beslutningsforslaget fra fru Josephine Focks eget parti, hvor der står:

»Der findes allerede to instrumenter, der anviser en løsning på problemet med diskrimination i nattelivet. Dels menneskerettighederne, der blandt andet indeholder retten til ikkediskrimination, dels FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, der fastlægger forpligtelserne«.

Jeg synes faktisk, at det indrammer det ganske klart.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Venstres ordfører, og det er hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg kan jo ligesom de foregående ordførere sige, at det er et vigtigt tema, som Alternativet sætter på dagsordenen om at bekæmpe diskrimination i nattelivet, for det tror jeg vi alle sammen er meget, meget enige om er vigtigt. For diskrimination er på ingen måde i orden. Det er helt urimeligt, at vi ser sager, hvor måske i høj grad unge mennesker med anden etnisk baggrund end dansk afvises ved døren til et diskotek eller en bar alene på grund af deres hudfarve, og det er selvfølgelig også ulovligt.

Forslaget fra Alternativet omhandler det her tema, og det er jo vigtigt at diskutere. Men helt konkret lyder det så i forslaget, at der skal laves en standardiseret menneskerettighedspolitik for restaurationer, som følger FN's retningslinjer, og det kan man jo sige grundlæggende virker sympatisk. Men der er jo allerede – og naturligvis – en lovgivning om diskrimination. Der er allerede klageorganer, man kan henvende sig til, hvis man mener, at man har været udsat for diskrimination, og man kan selvfølgelig også rejse sagerne over for politiet, og det er, som ministeren også har redegjort for, også allerede sådan, at en restauration kan blive frataget sin alkoholbevilling eller blive nægtet en fornyelse, hvis restaurationen dømmes for diskrimination. Så på overfladen er der tale om et sympatisk forslag om et vigtigt tema, men jeg må sige, at jeg lidt deler den opfattelse, som den socialdemokratiske ordfører har givet udtryk for, altså at der måske er lidt for meget symbolpolitik over det.

For jeg tror ikke, det nytter noget at give restauratørerne endnu et regelsæt oven i det eksisterende, og særlig ikke på en måde, hvor det er de samme ting, man slår ned på. Diskrimination er forkert, det er urimeligt, og det er forbudt, og sådan er det nu, og sådan skal det blive ved med at være, og jeg tror ikke, løsningen er, at vi laver flere regler med det samme indhold, men med en anderledes ordlyd, eller hænger flotte skilte op, for det kræver en helt anden stor indsats. Men løsningen er altså ikke det forslag, som Alternativet har fremsat her, og på den baggrund kan jeg meddele – hvilket nok ikke kommer som den store overraskelse – at Venstre ikke kan støtte forslaget, og jeg har lovet at sige, at det samme gælder for Det Konservative Folkeparti.

Tak. Der er en kort bemærkning, og det er fra hr. Joachim B. Olsen. Værsgo.

For snart lidt tid siden var der en sag om Bella Sky, hvor de havde lavet et afsnit, der kun var for kvinder. Det var ulovligt, mente man, det var diskrimination på baggrund af køn. Mener Venstre, det var rimeligt, at det blev kendt ulovligt?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg synes, det var en besynderlig sag. Der gik i hvert fald ikke noget af mig som mand, ved at der var sådan et tilbud. Jeg tror også, at den sag har været anledning til, at man har kigget på nogle af retningslinjerne uden at være knivskarp på det. Jeg har også lidt svært ved at se, at det er et væsentligt tema, som man skal sætte et nævn til at kigge på, at der er forskel på, hvad det koster at blive klippet hos en frisør, alt efter om man er mand eller kvinde. Der må jeg sige, at jeg altså mener, vi har nogle helt andre diskussioner om diskrimination, som er langt, langt vigtigere, og som reelt betyder noget, hvor man på nogle områder må sige, at der lader ligebehandling mellem kønnene meget tilbage at ønske. Vi har i øjeblikket diskussionen om, hvorvidt man skal lave kønsopdelt svømning. Jeg vil i forhold til Bella Sky sige, at jeg håber, at de folk, der sidder med de her sager, finder noget vigtigere at tage sig til.

Joachim B. Olsen.

Det her er jo til dels også et ejendomsretligt spørgsmål. Når man f.eks. har en restauration, som man har investeret i, hvad må man så egentlig have lov til at bestemme selv, i forhold til hvem man lukker ind på sin private ejendom? Er der ikke et dilemma her, som man må anerkende? Nu nævnte jeg Bella Sky, det synes de fleste er fjollet, men man kunne jo køre det her helt ud. Der bliver f.eks. også lavet rene kvindeløb – det kunne nogle også påberåbe sig var diskrimination osv. Men min pointe er ligesom, at der vel også må være et eller andet rum for private, i forhold til at sige: Vi har et tilbud, som ikke retter sig til alle mennesker, og det vil vi sådan set have lov til.

Ordføreren.

Igen må jeg sige, at jeg ikke føler, at jeg som mand bliver krænket af, at der er et kvindeløb, det må jeg sige. Det er jo fair nok, at man stiller nogle objektive kriterier, i forhold til at man stiller et krav om, hvad for noget tøj, man skal have på, altså at man ikke kan komme i shorts og en hawaiiskjorte for at gå ind på en restaurant. Det er fint nok. Men for mig at se bliver det altså aldrig acceptabelt, hvis man kan stille nogle krav på baggrund af folks hudfarve, og det er jo desværre det, vi har set nogle steder. Derfor er det altså vigtigt, at vi får debatten til at handle om den reelle diskrimination, hvor folk bliver forskelsbehandlet på baggrund af deres hudfarve, for det synes jeg er fuldstændig urimeligt.

Så er det fru Josephine Fock. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg er rigtig glad for, at ordføreren anerkender, at der ikke skal ske diskrimination, og at vi selvfølgelig også er forpligtet til det i forhold til FN's retningslinjer.

Det, vi forsøger med det her forslag, er i virkeligheden at lægge op til, at virksomhederne på en meget enkel måde blive gjort opmærksom på, at de altså nu skal være obs på, at de ikke må diskriminere. Og jeg vil egentlig gerne høre ordførerens begrundelse for, hvorfor ordføreren ikke kan bakke op om det her, som i virkeligheden er en forsimpling i forhold til virksomhederne, og som gør, at når de søger om en alkoholbevilling, skal de også skrive under på, at de er med på at overholde menneskrettighederne og derved bliver gjort opmærksom på dem.

Ordføreren.

Jeg må sige, at uanset hvad man skriver under på, skal man jo overholde dansk lov, når man driver virksomhed. Og så er der efter Alternativets opfattelse så nogle regler og hensigter, der er mere vigtige end andre. Der må jeg sige, at det tror jeg ikke verden bliver simplere af, eller at det bliver betragtet som en lettelse for virksomhederne.

Man kan jo sige, at hvis det her skal føres endnu længere ud, ved jeg snart ikke, hvilken tilladelse man kunne forestille sig Alternativet mente man skulle skrive under på for at være god mod det ene og det andet.

Jeg må sige, at det er et område, hvor reglerne om, hvad der er lovligt og ikke lovligt, er temmelig klare. Der er klagenævn, der er mulighed for at gå til politiet ved strafbare forhold, og så tror jeg altså ikke, at det er en ekstra erklæring, der kommer til at gøre den store forskel.

Fru Josephine Fock.

Tak. Vi har jo så også foreslået det her branchespecifikke klageorgan, og man kan sige, at det er noget, vi kopierer. For vi kan jo se fra f.eks. Forbrugerombudsmanden, at det gik i orden at lægge et ekstra klageorgan ind. Grunden til, at vi gør det her, er jo altså, fordi de involverede, Øjne i natten, projektet Stop Had, Den Internationale Juristkommission og GLOBAL CSR, anbefaler, at vi er nødt til at tage action i forhold til diskrimination i nattelivet, fordi det simpelt hen sker for meget.

Hvad har Venstre tænkt sig at gøre for at afhjælpe de her situationer?

Ordføreren.

Der forefindes jo allerede et klageorgan, man kan rette henvendelse til. Og at der skulle oprettes en underafdeling af det for en særlig del af problemet, mener jeg altså er en misforstået tilgang til det. Det centrale er, at man har muligheden for at henvende sig og rette en klage, og sådan skal det naturligvis være.

Jeg tror ikke, at problemet løses af, at der kommer et ekstra sted, man kan henvende sig. Problemet løses ved, at der er en forståelse for, at folk skal behandles ordentligt og ikke diskriminerer folk på baggrund af deres hudfarve, religion, eventuelle handicap eller andre ting. Det må sådan set være det, der er altafgørende: At folk forstår, at vi skal behandle hinanden ordentligt.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og inden vi går videre i ordførerrækken, har den tidligere ordfører, fru Mette Reissmann, bedt mig oplyse, at hun alligevel ikke talte på vegne af SF. Så skulle det være sat på plads.

Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er fra Enhedslisten, og det er hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Tak skal du have, eller rettere tak til formanden; jeg beklager.

Tak til Alternativet for at rejse den her vigtige debat. Det er jo desværre et udbredt problem, som vi diskuterer i dag. Jeg tror, at de fleste af os har bekendte, som har en anden hudfarve end den, som nærværende ordfører har, og som har oplevet diskrimination i nattelivet. Jeg tror faktisk, at der er meget få mennesker med en anden hudfarve, der ikke har oplevet former for diskrimination, hvis de har bevæget sig rundt i nattelivet.

Det er jo rigtigt nok, at der allerede eksisterer et regelsæt og klageadgang og sanktioner, men vi må samtidig konstatere, at de ikke har – endnu i hvert fald – løst det her problem, og derfor synes jeg sådan set, at det er meget, meget relevant at diskutere, hvilke nye håndtag vi kan dreje på. Jeg er så også en lille smule i tvivl om det redskab, som Alternativet foreslår, og om det er det, der er behov for, eller om det ville være bedre at stramme de nuværende regler, forbedre sanktionsmulighederne, forbedre klagemulighederne inden for de rammer, der er i dag.

Jeg er også lidt i tvivl om det her med menneskerettighedstilgangen til det, for menneskerettigheder omfatter jo rigtig mange ting. Der er jo også en række andre spørgsmål, som vel i så fald også skulle reguleres, og hvor man så også skulle have de her sanktionsmuligheder. Det samme gælder spørgsmålet om branchespecifikke klagenævn. Nu er der jo sådan en meget kortfattet begrundelse for lovforslaget. Jeg har i hvert fald brug for en grundigere diskussion af det her. Er det gennemført i andre lande?

Jeg stiller mig positiv i forhold til at diskutere det, men jeg vil foreslå, at vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen beder ministeren om at redegøre for reglerne, som de er i dag, og eventuelt også for reglerne i vores nabolande, og så tager den derfra og ser, om der er nye ting, vi kan gøre ved det her meget alvorlige problem.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen. Værsgo.

Tak for det. Liberal Alliance kan ikke støtte det her beslutningsforslag. Vi mener, at det er udtryk for unødvendigt bureaukrati, hvis man skulle vedtage det her beslutningsforslag. Som flere allerede har nævnt, er der lovgivning på området, og den synes vi sådan set er god nok.

Så må man sige, at virkeligheden ofte er meget kompleks, og jeg synes personligt – og det synes alle vel – at det er dybt, dybt usympatisk, hvis folk bliver afvist på en restauration på grund af deres hudfarve eller seksualitet. Nu kender jeg tilfældigvis forskellige folk, som har restaurationer og barer, og i den virkelige verden er det sådan, at man kan opleve uheldige episoder i nattelivet, f.eks. hvor der er vold, og hvor der er mennesker, der skaber en utryg stemning på et værtshus. Det kan man opleve gentagne gange, og hvis man så oplever, at det er en bestemt gruppe med en bestemt etnicitet, der laver ballade, kan man jo føle, at man er nødt til at tage nogle forholdsregler i forhold til at beskytte sine kunder, og det kan medføre, at der er nogle, der bliver afvist på grund af deres hudfarve.

Det er jo ulovligt, når det er uskyldige mennesker, og det er stærkt problematisk, men min pointe er bare, at jeg tror, at meget af det i virkeligheden kunne afhjælpes, ved at der var mere politi i nattelivet, som kunne sørge for, at vi havde mindre vold, for sandheden er jo den, og det ved vi, at der er en overrepræsentation af vold blandt nogle grupper i samfundet som f.eks. indvandrere fra tredjelande. Det ved vi. Ude i den virkelige verden, hvor man står med problemerne og skal beskytte helt konkrete mennesker, kan man komme til at tage beslutninger, som går ud over uskyldige, og det er jo dybt beklageligt.

Men i virkeligheden tror jeg, at meget af det kunne løses ved en helt anden tilgang til det, nemlig ved at vi herindefra sørgede for, at der var en ordentlig politiindsats, som dermed nedbragte volden i nattelivet. Det synes jeg ville være den ordentlige tilgang. Men vi synes, at den lovgivning, der er nu, er fin, og den ser vi ikke nogen grund til at ændre, sådan som det her beslutningsforslag vil gøre. Tak.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Josephine Fock. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Altså, nu er der jo ikke tale om folk, der begår vold. Der er tale om et forslag, der går på, at vi diskriminerer folk, ved at de f.eks. ikke bliver lukket ind på grund af en anden hudfarve, altså hvor der ikke er noget om, at de her mennesker skulle være særlig voldelige.

Så jeg har svært ved at forstå ordførerens argumentation. Kan ordføreren ikke uddybe, hvad det er, der ligger i den argumentation?

Ordføreren.

Som jeg sagde, er det her jo komplekst. Hvis nogle f.eks. har en bar eller en restauration, hvor de gentagne gange oplever, at det er en gruppe mennesker med en bestemt etnicitet, som skaber problemer, og som måske endda udøver vold, kan man så bebrejde den virksomhed – f.eks. udsmiderne i den virksomhed – at de bliver mere tilbageholdende med at lukke en bestemt gruppe ind?

Jeg understreger, at det jo virkelig er beklageligt, når der er mennesker på baggrund af deres etnicitet bliver udelukket fra at gå ind på f.eks. en bar, altså mennesker, som ikke har nogen intention om at begå vold, som er fredelige mennesker.

Derfor er det, jeg siger, at jeg tror, at løsningen på det her problem i høj grad består i at få nedbragt volden i nattelivet. Og sandheden er jo den, at vi ved, at bestemte grupper statistisk udgør en øget risiko at begå den her vold. Nogle af ofrene er jo så dem, der er uskyldige, men som måske bliver nægtet adgang til en bestemt restauration.

Men det er jo en debat, vi har på mange områder. Vi har den også i forbindelse med flysikkerhed og andre områder, hvor vi jo bare statistisk kan se, at det er folk med en bestemt etnicitet, som der af nogle helt andre grunde end deres race er en større risiko vil begå f.eks. terrorisme. Og skal man så gå målrettet efter dem? Det er jo en evig diskussion.

Fru Josephine Fock.

Tak for det. Jeg håber, ordføreren er enig i, at fordi der er nogle i en særlig gruppe, der har begået vold, skal man ikke afvise andre, der har den samme etnicitet, af frygt for, at de måske begår vold. Altså, ordføreren er vel enig i, at vi ikke må diskriminere i Danmark. Det er et spørgsmål.

Ordføreren.

Det, jeg prøver at forklare, er, at virkeligheden er meget kompleks. Og derude i den virkelige verden, hvor der er nogle mennesker, der skal tage nogle beslutninger, som kan have betydning for andre menneskers sikkerhed, er det her et svært spørgsmål.

Jeg siger, at det er ulovligt at diskriminere på baggrund af race. Jeg tror ikke, det er så udbredt et problem, som der bliver lagt op til her, men når det så sker, kan det skyldes andre ting. Det skyldes ofte ikke en intention om at diskriminere på baggrund af race, men det kan f.eks. komme af, at man har nogle oplevelser med nogle bestemte mennesker, som udøver vold og skaber utryghed for andre. Og det kan så komme til udtryk, ved at man – jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det – bliver overforsigtig.

Men løsningen på det her, siger jeg – jeg kommer jo med en løsning – er, at vi får mere politi i nattelivet, som kan sørge for, at det bliver mere trygt. Det tror jeg er den bedste måde at løse også det her problem på.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordfører fra SF, så vi går til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Josephine Fock. Værsgo.

Tak for det. Og jeg siger tak for debatten og tak til Enhedslisten. Jeg er selvfølgelig helt åben over for, at vi lægger op til en grundigere diskussion i udvalget. Og jeg synes, det er rigtig interessant at spørge ministeren om reglerne, for jeg kan forstå, at ministeren henviser til Ligestillingsudvalget, som jo udelukkende behandler klager vedrørende arbejdsmarkedet. Derfor synes jeg, at det her er en måde at prøve at skabe en fokuseret tilgang til, hvordan vi kommer diskriminationen i nattelivet til livs.

Jeg synes, det er vigtigt at sige, at jeg selvfølgelig synes, at det københavnerprojekt, der er i gang, er rigtig godt. De har lavet sådan en app, hvor man kan anmelde sager, og der har været 111 sager fra oktober 2014 til oktober 2015; og det er altså her i Københavnsområdet. Og fra den 1. januar 2014 til den 30. juni 2015 var der 19 anmeldelser til politiet. Så det tyder jo altså på, at der er et rigtig stort mørketal, plus at vi så også skal være opmærksomme på, at det projekt, som jeg omtaler, kun vedrører Københavns Kommune og altså ikke gælder for resten af landet. Og det, vi forestiller os med vores beslutningsforslag, er selvfølgelig, at det skal gælde hele landet.

Vores forslag er inspireret af Øjne i natten , som er et initiativ under projektet Stop Had . Det er også et initiativ under Den Internationale Juristkommission og af GLOBAL CSR, som opfordrer til, at der sker noget på det her område. Og det er en opfordring, som Alternativet har taget til sig, og derfor opfordrer vi regeringen til at indføre regler vedrørende diskriminering i nattelivet.

Vores forslag går ud på at udarbejde en generel menneskerettighedspolitik, som følger alkoholbevillingen, og som vil hjælpe virksomhederne med at løfte deres menneskeretlige ansvar og øge bevidstheden om diskriminering i nattelivet. Vi ser det som en helt ubureaukratisk måde lige præcis at gøre virksomhederne opmærksomme på, at de har den her forpligtelse.

Det er rigtigt, som det er blevet sagt, at virksomheder selvfølgelig skal overholde lovgivningen. Ja, men jeg har svært ved at se, hvorfor vi ikke kan lave et tiltag, som i virkeligheden gør det nemmere for virksomhederne at blive gjort opmærksomme på, at de har en særlig forpligtelse, der handler om ikke at diskriminere folk.

Derudover foreslår vi også at indføre et branchespecifikt klageorgan, som skal leve op til FN's retningslinjer om effektive klageadgange og sikre en omkostningseffektiv klagemekanisme for både virksomheder og gæster. Og ideen her er jo at prøve at skabe et øget fokus på diskrimineringen og at sørge for, at vi faktisk får de anmeldelser, fordi vi jo som Folketing har en interesse i, at der ikke foregår diskrimination i vores samfund.

Enhver handling, som har til formål eller som virkning at udelukke nogle eller begrænse menneskers samfundsdeltagelse på grund af f.eks. race, hudfarve, handicap, religion, politisk anskuelse eller seksuel orientering, er diskrimination og er noget, som jeg synes vi her i Folketinget må have en fælles oplevelse af at vi skal gøre mest muligt for at bekæmpe. Det er det, vi forsøger med det her forslag; det er at bekæmpe diskrimination aktivt på alle fronter. Og vi ønsker at tage så mange værktøjer i brug som muligt.

Hvis borgere gentagne gange oplever at blive dømt ude på grund af hudfarve, religion, seksualitet eller handicap, kan det føre til en følelse af tilsidesættelse og fremmedgjorthed fra resten af samfundet. Og den følelse af ikke at høre til er gift for den enkelte borger såvel som for vores samfund som helhed. Og det er det, det her forslag gerne skulle hjælpe med til: at så få borgere som muligt oplever følelsen af at stå udenfor.

Det er et område, der allerede er lovgivet om – det er fuldstændig korrekt – ligesom der er iværksat initiativer, f.eks. af Københavns Kommune. Men ikke desto mindre er diskrimination i nattelivet fortsat et problem, og derfor mener vi, at der skal gøres yderligere for at ændre på den dårlige kultur, vi ved der eksisterer.

Menneskerettighederne indeholder retten til ikkediskrimination, og FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv fastlægger forpligtelser for både stater og virksomheder med henblik på at sikre, at enhver virksomhed respekterer menneskerettighederne på et operationelt plan. Og vores forslag går netop ud på at operationalisere det her og at sikre, at borgernes grundlæggende rettigheder bliver respekteret på et plan – et gadeplan, om man så må sige.

Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen. Jeg kan jo fornemme, at der ikke er flertal for forslaget. Jeg hører selvfølgelig en opbakning heroppefra – det er jeg glad for – til, at vi ikke skal have diskrimination i nattelivet. Jeg er ærgerlig over, at der ikke er flertal for forslaget, men jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi kan få afklaret, præcis hvad der i dag bliver gjort for at sikre, at der ikke sker diskrimination.

Så skal jeg hilse fra SF og sige, at de støtter forslaget.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Mette Reissmann. Værsgo.

Tak. Fru Josephine Fock nævnte før, da hun stillede spørgsmål til hr. Joachim B. Olsen, tror jeg det var, Forbrugerklagenævnet. Og i den sammenhæng kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan fru Josephine Fock forestiller sig, at sagsbehandlingen skal foregå i klagenævnet for diskrimination, når klagerne kommer ind.

Ordføreren.

Jamen det har vi jo bevidst valgt ikke specifikt at tage stilling til. Altså, hvis der er flertal for det her forslag, skal vi jo lave et klageorgan, der fungerer på en hensigtsmæssig måde og så ubureaukratisk som muligt. I vores optik er det for – hvad skal man sige – at lette adgangen til at klage og sikre, at der kommer et tilstrækkeligt fokus på de her klager, fordi de drukner meget. Det, vi hører fra de mennesker og de organisationer, der er kommet med opfordringen til, at vi prøver at arbejde med det her, er, at de klager drukner, og også, at der åbenbart er store mørketal. Det kan man også se af det projekt, som Københavns Kommune har sat i gang.

Fru Mette Reissmann.

Med hvor stor en andel tror fru Josephine Fock at det mørketal, der eksisterer, vil falde, hvis det er sådan, at der bliver oprettet et sådant klagenævn?

Ordføreren.

Det kan jeg jo ikke sige. Jeg kan sige, at vi af det københavnerprojekt kan se, at der jo i hvert fald er forskellen mellem 19 anmeldelser til politiet og 111 anmeldelser, kan man sige i gåseøjne, for der er jo ikke tale om anmeldelser, men om, at man trykker sig ind via en app. Men det er jo kun i København, og det er kun i København, at det her projekt gælder.

Det, vi foreslår, gælder jo på landsplan. Så jeg har ikke noget tilstrækkeligt talmateriale til at dokumentere, hvad mørketallet kunne være. Jeg kan bare sige, at der i hvert fald er signaler om, at der er et stort mørketal. Det siger de berørte grupper.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.