Det sidste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 124:

Forslag til folketingsbeslutning om at tage jord ud af omdrift ved øget gødskning.

Af Christian Poll (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand, og tak til Alternativet for beslutningsforslaget. Med forslaget er fokus rettet mod de landmænd, der ønsker at gødske optimalt for at øge produktionen i forhold til så at skulle tage jord ud af omdrift ifølge Alternativet. Regeringen finder, at beslutningsforslaget skal afvises, og det gør vi af tre årsager.

Det vil koste værdifulde produktionsarealer, hvis en landmand skal tage jord ud af omdrift, hvis han benytter sig af muligheden for et gødske op til økonomisk optimum. Det gælder også for bedrifter, der ligger langt fra sårbar natur, så det er et forslag om generel regulering helt uden målretning. Forslaget strider dermed direkte mod regeringens ønsker. Regeringen vil sikre gode produktionsvilkår og samtidig fremme miljøbeskyttelsen. Hvor Alternativets forslag vil medføre rigide rammer for regulering, vil regeringen give fleksibilitet, så den enkelte landmand selv kan vælge de virkemidler, der giver størst effekt netop på hans bedrift – det er målretning.

Alternativet har et unuanceret fokus på natur- og miljøhensyn i Produktionsdanmark. Regeringen vil omvendt forbedre naturen og landbrugets produktionsvilkår, som det er aftalt i form af Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015. Der er i regeringens pakke balance mellem udfasningen af reduktionen af gødningsnormer og de virkemidler, der introduceres for at kompensere for udfasningen. Dertil kommer, at de iværksatte og planlagte virkemidler i Fødevare- og landbrugspakken er væsentlig mere omkostningseffektive end det, Alternativet her har foreslået. Det gælder bl.a. for vådområder og skovrejsning.

Alternativet foreslår, at hvis en landmand udnytter fjernelsen af normreduktionen på 20 pct. på en del af bedriften, skal han samtidig udtage et andet areal svarende til 20 pct. af det areal, hvor de øgede normer udnyttes. En vedtagelse af Alternativets forslag sætter dansk landbrug i en situation som den før udfasningen af de reducerede normer, da det i givet fald vil være en fordel for landmanden ikke at øge kvælstofforbruget på udvalgte arealer, men blot fortsætte efter hidtidig praksis, før normreduktionens udfasning. En gennemførelse af forslaget vil derfor dermed betyde, at udfasningen af normreduktionen ikke vil blive implementeret i praksis, og at potentialet for at udvide råvaregrundlaget og den samlede fødevareproduktion ikke vil blive udnyttet.

Det er fortsat vigtigt at beskytte og fremme robustheden i de sårbare naturområder. Alternativets forslag er ikke målrettet, men vil medføre en blind udtagning af eksisterende landbrugsjord. Udtagningen vil gælde alle landmænd, uanset om deres arealer ligger nær naturområder, som kan have gavn af ekstra beskyttelse. Det vil have alvorlige økonomiske konsekvenser at tvinge landmænd til at udtage landbrugsjord, så det hverken må gødskes, sprøjtes eller omlægges. Regeringen er ikke enig med Alternativet i, at vejen frem vil være at begrænse erhvervets produktionsmuligheder. Det vil ikke gavne udviklingen i Produktionsdanmark, men derimod medføre en reduktion af råvareproduktionen. Afledt heraf vil der kunne ske et fald i eksporten af fødevarer. Samfundsøkonomisk vil forslaget således være dyrt for Danmark, fordi den samlede landbrugsproduktion vil falde.

Med Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015 indgik regeringen og de øvrige blå partier en aftale, der tilgodeser erhvervets udviklingsmuligheder og samtidig tager hensyn til naturen. Pakken indeholder bl.a. indsatser til fremme af vandmiljøets kvalitet og til at modgå de potentielle konsekvenser af, at landmændenes tilladte gødningsforbrug stiger. Det sker gennem målrettede virkemidler, bl.a. i form af minivådområder og skovrejsning. Endelig vil flere kvælstofmålinger give den nødvendige baggrundsviden om, hvor der er udfordringer med udvaskning af kvælstof. Hermed er grundstenene lagt for målrettede og konkrete miljøindsatser samt for en målrettet kvælstofregulering til gavn for både miljø og natur og til gavn for produktiviteten.

Det er vist tydeligt for enhver, at der er væsensforskelle på B 124 og den måde, som regeringen ønsker at påvirke udviklingen på natur- og miljøområdet. Med Fødevare- og landbrugspakken er der aftalt et grundlæggende reguleringsskifte væk fra generel og dyr og ineffektiv regulering hen imod en mere målrettet og omkostningseffektiv regulering. Indsatser skal gennemføres i de områder, hvor der er behov. Modsat Alternativet ønsker regeringen at fremme en fortsat udvikling af landbruget, der vil fastholde arbejdspladserne i Produktionsdanmark og dermed opretholde den store produktion af fødevarer til forbrugerne og til eksporten.

Med målrettet regulering af landbrugets anvendelse af kvælstof med hensyntagen til behov for øget beskyttelse af sårbar natur vil et samtidigt hensyn til landbrugsproduktion kunne gennemføres. Ved at benytte omkostningseffektive virkemidler vil ressourcerne kunne udnyttes optimalt og med minimal påvirkning af naturen. Den målrettede regulering bliver påbegyndt indfaset fra 2018.

Ca. 60 pct. af Danmarks areal er udnyttet til landbrugsproduktion. Landbrugsarealet er reduceret igennem en lang årrække på grund af et øget areal med skovveje og byer. Alligevel er det lykkedes for erhvervet at opretholde produktionens omfang. Teknologiudvikling og fokus på effektivitet, produktivitet og reduktion af omkostninger er centralt for denne proces. Med Fødevare- og landbrugspakken og den kommende implementering af målrettet regulering vil landbrugets produktivitet og konkurrenceevne fortsat kunne fremmes. Vi er et velstående land. Det skyldes bl.a., at vi har en stor og effektiv landbrugsproduktion. Det skal vi fortsat arbejde for, og derfor afviser vi Alternativets forslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Det her forslag er jo netop målrettet regulering, for det handler jo om, at vi tager det frivillige værktøj, som regeringen foreslår her, med, at man kan vælge at øge sin gødskning, og så kompenserer vi direkte, sådan at gødskningen kan foregå på de jorder, der kan klare det, der kan tåle det, men at de yderområder, der er naboer til natur, tilsvarende bliver udtaget. Det gør jo, at det er et meget målrettet virkemiddel, vi har med at gøre her, som lige præcis rammer ind i noget af det, der ikke er dækket i landbrugspakken, f.eks. det, at man jo ikke tager højde for de 70 pct. af kvælstoffet, der ikke når helt ud til havet, men ender i den marknære natur i moser og overdrev og vandløb. Vi får så en større bufferzone op til det her, og det er frivilligt for landmanden, om man vil benytte det værktøj, men det skal benyttes, hvis man vælger at gødske mere. Det er da meget målrettet regulering, er det ikke?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er det ikke i regeringens øjne. Det tror jeg heller ikke at det er i de blå partiers øjne, men det kan de jo få lov til selv at gøre rede for i forhold til de initiativer, der er taget i landbrugs- og fødevarepakken.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første er hr. Simon Kollerup, Socialdemokraterne.

Socialdemokratiet er enige med Alternativet, i hvert fald i kritikken af regeringens landbrugspakke, og vi mener som Alternativet, at pakken er til skade for biodiversiteten i Danmark, som i forvejen er udfordret. Vi skal beskytte biodiversiteten i tør og våd natur, og vi er derfor meget optaget af og bekymret for den øgede tilførsel af kvælstof og fosfor, som landbrugspakken vil medføre, al den stund der ikke iværksættes tilstrækkelige indsatser til at modvirke den øgede miljø- og naturbelastning.

I Socialdemokratiet har vi ambitiøse mål for dansk naturpolitik, nemlig at skabe meget mere og bedre natur. En større del af Danmark skal være udlagt til natur og med markant større biodiversitet. Tilbagegangen i natur og biodiversitet skal vendes til fremgang, og det kræver, at vi bevarer sammenhængende naturarealer. Dette gavner ikke kun biodiversiteten, men det sikrer også, at naturen forbliver et fælles gode for os alle.

Samtidig har vi også ambitioner om at sikre gode rammevilkår for dansk landbrug. Det viste vi bl.a. med vores »Vækstplan for Fødevarer«, hvor vi gennemførte en række konkrete initiativer for at sikre en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag og styrke landbrugets og fødevaresektorens konkurrenceevne. I Socialdemokratiet tror vi på, at vi bedst når i mål med vores ambitioner ved at lave brede aftaler, som i mange år frem kan sikre, at der skabes den samme fremgang for vores natur som for vores fødevareerhverv.

Vi er ikke tilhængere af enkeltinitiativer som det forslag, vi behandler i dag, men ser derimod helst, at vi i Folketinget bliver enige om en samlet og bred miljø- og fødevarepolitik. Derfor synes vi også, at forslaget fra Alternativet er alt for vidtgående, for ensidigt og for bastant.

Vi bakker altså op om den overordnede intention med forslaget, og vi er enige i Alternativets kritik af landbrugspakken, men Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

De arealer, som vi foreslår udtaget, er jo netop dem, som giver et dårligt udbytte i dag – det er dem, der typisk er fugtige, som ligger op til moser, vandløb og den slags, altså lavbundsarealer.

Giver det ikke mening, at landmændene får lov til at gødske mere på de arealer, hvor man kan sige at det giver mening, hvor arealerne kan tåle det, og at de så til gengæld giver os alle sammen noget mere natur i form af at udtage de arealer, som alligevel ikke giver det store udbytte?

Ordføreren.

Den første del af spørgsmålet giver absolut mening – det er jo sådan set overskriften for den målrettede regulering. Ordføreren forsøger så at lægge den samme overskrift ned over sit konkrete beslutningsforslag, og det er der, jeg mener paralleliteten stopper, for jeg mener ikke, at forslaget her er det samme som den målrettede regulering. Jeg er med på, at nogle af mekanismerne minder om hinanden, men forslaget her er meget bastant og meget firkantet i sin måde at gå til denne udfordring på.

Vi er jo enige i, at der under den nuværende regering mangler den side af politikken, som handler om, at den fremgang, man gerne vil give fødevareerhvervet og landbrugserhvervet, også skal følges af en fremgang for miljøet og naturen. Så vi er sådan set optaget af at skabe balancen, men vi mener bare ikke, at det her forslag er den rigtige løsning.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lise Bech, Dansk Folkeparti.

Tak. Forslaget om at tage jord ud af omdrift ved øget gødskning, som hr. Christian Poll er kommet med, lyder jo meget sympatisk. Men som jeg ser det, er det ikke særlig relevant. Det er, som om der er gået inflation i noget med tillægspakker til landbrugspakken. Nogle af os har lige vedtaget en landbrugspakke, hvor vi har fokus på målrettet regulering og målrettet indsats. Det er anbefalet af Natur- og Landbrugskommissionen. Desuden sidder der nogle, ikke mig, og arbejder med en naturpakke, som netop har det formål at skabe mere og bedre natur og bremse tilbagegangen i biodiversiteten.

I forslaget henvises der også til, at der er nogle forskere, der mener, at landbrugspakken kommer til at koste mere natur, end vi tror. Jeg har så hørt andre, der siger, at kritikken af landbrugspakken er baseret på myter, så sådan er der jo så mange forskellige opfattelser. Forslaget om, at øget gødskning kun kan tillades, mod at jord tages ud af omdrift og fritages for gødskning, omlægning og sprøjtning, synes jeg ikke lyder så gennemtænkt. Derimod presser der sig flere spørgsmål på: Hvor længe har Alternativet tænkt sig, at arealerne skal være ude af drift? Der er også det her løst formulerede om, at den udtagne jord om muligt skal placeres umiddelbart op til beskyttet natur og skov. Hvordan vil man sikre det?

Dansk Folkeparti mener, at vi med fødevare- og landbrugspakken er på vej i den rigtige retning. Med målrettet regulering tilgodeser vi et tiltrængt løft til landbrugserhvervet, samtidig med at vi værner om naturen. Vi afviser derfor forslaget som unødvendigt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Vi er jo netop blevet inspireret af det her med målrettet regulering, og så har vi tænkt over, hvordan man kunne gøre det hos den enkelte landmand. Og så har vi tænkt: Okay, hvis man gerne vil gødske mere, kommer der også mere ud i naturen, medmindre selvfølgelig vi laver en barriere, der ligesom modsvarer den ekstra belastning. Det er sådan, vores forslag er blevet til.

Så det er faktisk tænkt lidt som en idé, der også kunne spilles ind i arbejdet med naturpakken nu, hvor man er færdig med landbrugspakken, og som netop er målrettet regulering. Så vi håber egentlig, at det er sådan, den kan blive modtaget.

Ordføreren.

Ja, det lyder også meget fint, og det er også derfor, jeg mener, at det er unødvendigt, for målrettet regulering, altså at man gøder mere nogle steder og mindre andre steder, er allerede en del af landbrugspakken.

Hr. Christian Poll.

Den målrettede regulering giver jo ikke sikkerhed for, at der kommer mindre ud i miljøet. De virkemidler, der skal give os mindre forurening, er frivillige og kommer typisk senere i forløbet.

Her har vi den en til en. Altså, hvis landmanden vælger at gødske mere, betaler han direkte ved at levere noget natur til fællesskabet, og det synes vi jo sådan set er et meget godt princip – er det ikke det?

Ordføreren.

Altså, jeg synes, der er så mange ting i det her forslag, der slet ikke har gang på jorden. Hvordan skulle det finansieres? Det ville være en katastrofe for vores produktionserhverv. Så jeg kan slet ikke se det for mig. Og med landbrugspakken arbejder vi med målrettet regulering, så der ikke bliver gødsket så meget på de sårbare steder. Så jeg synes, vi har taget hensyn til det, og jeg synes, det er et unødvendigt forslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Erling Bonnesen. Venstre.

Tak for det. I forbindelse med afstemningen om beslutningsforslag nr. B 124 om at tage jord ud af omdrift ved øget gødskning stemmer Venstre imod. Det forslag, som Alternativet her kommer med, vil betyde, at der er gode og velfungerende landbrugsarealer, som skal tages ud af produktion. Det vil ramme en masse landbrug og betyde tab af vækst og danske arbejdspladser. Forslaget går helt imod det, som vi i Venstre ville og vil med landbrugspakken, nemlig en styrkelse af den danske fødevaresektor gennem bedre rammevilkår. Sektoren har stærkt brug for bedre rammevilkår. Det er næppe gået manges næser forbi, at dansk landbrug er i en stærkt udfordret situation. Derfor har vi naturligvis heller ikke brug for forslag som det, vi nu har på bordet til behandling.

Det, vi i virkeligheden har brug for, er sund fornuft og grøn realisme. I Venstre vil vi også passe godt på natur og miljø; vi vil også forbedre biodiversiteten, og det vil vi f.eks. gøre gennem en naturpakke, som er annonceret, og som jo skal drøftes i den kommende tid, men vi vil hverken smide skattekroner eller dyrebare danske arbejdspladser ud af vinduet. Vi vil prioritere natur og miljø i en balance mellem vækst og arbejdspladser, og vi vil bruge pengene, så vi får mest mulig natur og flest mulige arter for dem. Det får vi ikke med dette forslag. Venstre stemmer imod forslaget. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Ja, det er en styrkelse, men der kommer jo også 6.000 t mere kvælstof ud på grund af landbrugspakken, og der har vi med det her forslag jo netop tænkt: Lad os nu gøre det ordentligt, lad os gøre det en til en. Hvis en landmand vælger det her med at øge gødskningen, kan man med det samme få en kompensation for den øgede belastning ved så at udtage arealer. Man kunne f.eks. forestille sig, at de her arealer kunne bruges til afgræsning, så man kunne få noget naturkødproduktion på det her område. Er det ikke et fornuftigt virkemiddel, som i virkeligheden passer som fod i hose til den målrettede regulering, man er i gang med?

Ordføreren.

Nej, jeg anerkender ikke Alternativets præmisser, som de bliver fremlagt her. Det er jo meget velkendt, at vi sammen med vores blå venner har besluttet og gennemført den landbrugspakke, som vi synes er langt bedre end det, som Alternativet her kommer med.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg synes ikke, at det her forslag sådan hænger sammen med virkeligheden på den måde, at man jo må konstatere, at der er et blåt flertal, der vil gennemføre en landbrugspakke. At de så kommer frem til, at der bliver en målrettet regulering om nogle år, som retter en anelse op på det, kan jo godt være. Jeg ser jo meget gerne, at vi kommer frem til at have en – hvad skal man sige – meget velplanlagt styring af, hvad det er for nogle landbrugsarealer, der skal tages ud af omdrift, og der er der jo nok en 100.000 lavbundsarealer, som bør tages ud. Det er der flere organisationer der synes vil være fornuftigt, og der tror jeg egentlig det er bedst at man laver en overordnet plan for det og ser på, hvordan man får mest miljøeffekt ud af det.

I Alternativets forslag her er der ligesom lagt op til, at hvis en landmand selv vælger at tage nogle arealer ud af omdrift, så giver det en særlig ret til, at man kan gøde mere på de øvrige arealer. Jeg er ikke tilhænger af, at det sker på bedriftsniveau, men jeg er sådan set tilhænger af, at man ser det i nogle større helheder, og at man så får lavet en god plan for, hvad det er for nogle arealer, der skal tages ud af omdrift.

Så der er nogle udmærkede intentioner i det her forslag, som jo er med til at fremføre en kritik af den landbrugspakke, som Enhedslisten også er imod. Og jeg er sikker på, at vi en dag kommer til at lappe på nogle af de negative miljøeffekter, der er ved landbrugspakken.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Jeg er sådan set meget enig med ordføreren: Der er behov for en meget anderledes landbrugspakke end den, vi ser fra regeringens side.

Når vi kommer med det her forslag, er det sådan set, fordi vi forsøger at spille ind i den tilgang, regeringen har i forhold til den målrettede regulering. Og så siger vi: Hvis nu den målrettede regulering skulle gøres ordentligt, kunne man jo forestille sig, at der tilsvarende, hvis der virkelig skulle gødskes mere på de arealer, der kan tåle det, kunne blive taget ud, så der på den måde kom en 1:1-effekt.

Så det er baggrunden for, at vi kommer med et forslag af den her karakter, og at det er enkeltstående på den måde. Det er blot for at vise, at det kunne man jo gøre i sådan en målrettet tilgang.

Ordføreren.

Der er sikkert mange virkemidler til at justere på det, men jeg tror bare, vi i øjeblikket er i en situation, hvor blå blok er uden for pædagogisk rækkevidde, efter at de ligesom har samlet sig omkring at gennemføre en landbrugspakke.

Hvis Alternativet kan inspirere dem til at lave noget, som er en anelse mere fornuftigt, synes jeg, det er fint, men jeg tror ikke lige, det er det, der sker i aften, når jeg lytter til de ordførere, der har talt indtil nu.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Carsten Bach, Liberal Alliance.

Egentlig er det her jo ret simpelt. Det nærværende beslutningsforslag fra Alternativet om, at øget gødskning kun kan tillades, mod at et andet stykke jord udtages af omdrift, vil i princippet neutralisere dele af initiativerne fra den meget omdiskuterede fødevare- og landbrugspakke, der blev indgået aftale om af de borgerlige partier, herunder også Liberal Alliance, i december sidste år. Det er ellers initiativer, der styrker landbrugserhvervets udviklingsmuligheder og samtidig tilgodeser og fastholder et højt niveau af natur- og miljøbeskyttelse i Danmark. Med fødevare- og landbrugspakken er der desuden taget initiativ til et skifte i kvælstofreguleringen i landbruget til en målrettet og effektiv regulering.

Alternativets beslutningsforslag er, som jeg ser det, udtryk for præcis det modsatte, nemlig et tilbageskridt mod en generel og ineffektiv regulering, hvor alle landmænd uanset placering pålægges de samme restriktioner, uanset om det så har en effekt eller ej. Derfor må Liberal Alliance selvfølgelig også afvise beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Ja til, at det neutraliserer. Faktisk mener vi jo, at det her vil dobbeltneutralisere. Det vil jo netop neutralisere den miljøeffekt, man ville få i naturen ved en øget gødskning, og samtidig give mulighed for en øget kornvækst, som jeg forstår regeringen mener der er behov for, på de robuste arealer. På den måde kan man altså få det, man ønsker, på de arealer, der er egnet til det, uden at belaste naturen helt så meget.

Man kan sige, at med den nuværende løsning skal landmændene ud at slås om det: Er mine arealer gode nok til, at jeg må bruge mere gødning? Nej, men naboens er. Det her vil ske inden for den enkelte landmands areal, så det er lige for alle i modsætning til den målrettede regulering, som regeringen lægger op til. Man ville kunne undgå en del slagsmål. Det er da meget fornuftigt, er det ikke?

Ordføreren.

Mange tak for uddybningen af Alternativets forslag. Jeg må indrømme, at jeg ikke tror, at jeg på noget tidspunkt ville kunne blive medlem af Alternativet, for jeg tror faktisk ikke, at jeg helt forstår tankegangen – i hvert fald ikke tankegangen bag nærværende forslag. Om der så eventuelt er andre af Alternativets beslutningsforslag, jeg bedre forstår, er jeg ikke helt sikker på på nuværende tidspunkt, men lige det konkrete beslutningsforslag tror jeg ganske enkelt ikke jeg forstår udmøntningen af, kan man sige. Men hr. Christian Poll siger, at der er tale om en dobbeltneutralisering. Sådan som jeg læser beslutningsforslaget, må det jo så betyde, at det er dobbelt så dårligt, som jeg egentlig i første omgang gik ud fra det var.

Hr. Christian Poll.

Nej. Altså, det, jeg mener, er jo bare, at når man tilfører mere kvælstof på et areal, vil der også komme mere ud i naturen, medmindre man selvfølgelig gør arealet mindre, og det er så det, vi gør med det her forslag. Så det er mere kvælstof på et mindre areal. Det går lige op, og samtidig skåner man naturen. Så det er jo det, der gør, at landmanden kan få mere effektivitet på de robuste arealer, og samtidig kommer der ikke mere forurening i naturen, og det er sådan set det, jeg mener med, at det er en win-win-situation.

Ordføreren.

Igen tak for en uddybning fra spørgeren. Der er så muligvis også tale om en dobbelt win-win-situation her. Jeg tror, jeg vil opfordre Alternativet til at få nogle af alle de forskere, som har ytret sig om fødevare- og landbrugspakken, til måske at regne på det konkrete beslutningsforslag og måske også prøve at beskrive det i nogle termer, så også Liberal Alliances miljøordfører kan forstå, hvad det går ud på. Så tror jeg, at vi kan tage dialogen derefter.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Ida Auken fra Det Radikale Venstre.

Fra Radikale Venstres side er vi helt enige med Alternativet i, at der er behov for en genopretning oven på regeringens landbrugspakke, og vi er også enige med EU – kan man sige – som har sendt et brev på syv sider med otte meget hårde kritikpunkter af regeringens politik. Det er rigtigt, at regeringen prøver at fremlægge det som nogle venlige spørgsmål, men det er spørgsmål af karakteren: Hvordan vil regeringen rette op på ...? Det kan man selvfølgelig godt kalde et spørgsmål, men jeg ville nok mene, at det var en besked om, at man har forbrudt sig mod hele tre direktiver. Så jeg tror også, vi på den ene eller den anden måde kommer til at se nogle forandringer.

Vi har selv fremlagt det, vi kalder en grøn genopretningspakke, som skal bringe os i mål med at få sikret, at vandet igen har det godt, og i den har vi bl.a. sagt, at vi kun vil være med til, at normsænkningen bliver på 10 pct., for det er der, gevinsterne ligger økonomisk, men de miljømæssige gevinster ligger i de sidste 10 pct. Vi vil gerne have genindført randzonerne i de mest sårbare områder, og vi vil gerne have genindført flere efterafgrøder og selvfølgelig også det, som var en del af Natur- og Landbrugskommissionens forslag om ikke at sprøjte og gøde på naturarealerne, og så vil vi genindføre den tidligere regerings mål om at fordoble det økologiske areal. Og lægger man alle de ting sammen, får man faktisk en reduktion på 4.000 t allerede næste år, og det vil sige, at det i stedet for at stige med 2.000 t falder med 2.000 t.

Så det vil vi nok hellere gøre end at støtte Alternativet i det her, for vi synes, det er en noget mekanisk model, Alternativet har fundet på. Indtil vi får den målrettede regulering, som vi jo alle sammen gerne vil have, tror vi ikke, at det at lave noget, der er endnu mindre målrettet, end det, vi har i dag, er det mest smarte. Vi er enige om, at der skal nogle arealer ud af drift, men det skal selvfølgelig være de steder, hvor det økonomisk og naturmæssigt giver mening, og det er faktisk tit de samme steder. Så vi kan fra Radikale Venstres side ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Nu nævner ordføreren selv randzoner og en ekstra gødskning på 10 pct., men hvis man kombinerer de to ting, er det vel nærmest det, der ligger i vores forslag. Det er sådan mere dynamisk, for landmanden kan selv vælge, om det skal være 10 pct. eller 20 pct., for man lægger lige så meget til, som man trækker fra; man lægger lige så meget til, hvad angår kvælstof, som man trækker fra i areal, der grænser op til noget natur. Så er det ikke bare en mere dynamisk løsning med en kombination af randzoner og ekstra gødskning?

Ordføreren.

Tværtimod synes vi, at det ligefrem at sige, at 20 pct. af alle arealer skal tages ud af drift, er en meget mekanisk måde at gøre det på. Vi vil sige, at vi skal i retning af noget mere målrettet, og lige nu skal vi bruge de virkemidler, vi har, som er de billigste og mest effektive. Det var også derfor, at det, Venstre foreslog, sidst de havde regeringsmagten, var efterafgrøder og randzoner. De er ikke specielt populære. Det tror jeg i øvrigt heller ikke at målrettet regulering vil være lige om lidt i landbruget. Det bliver lige nu brugt meget som et buzzword. Mit bud er, at det om 3 år ikke er særlig populært med en målrettet regulering. Men det er jo nu engang de virkemidler, der er de kendte, og som er dem, der er regnet godt igennem, og som absolut er de billigste og bedste, vi har i dag.

Hr. Christian Poll.

Nu nævnte ordføreren tallet 20 pct., og det har vi jo også nævnt. Men vi nævner også, at det også kunne være 10 pct. Vi giver altså fleksibiliteten til landmanden og siger, at landmanden selv må vurdere det i forhold til de konkrete arealer, som han nu har, om det skal være 5 pct., 8 pct. eller 12 pct., eller hvad man har lyst til. Det skal bare være lige så meget, der tages ud, som der lægges til i gødskningen. Det er da et meget sundt princip, som man kan kalde en målrettet regulering. Er det ikke det?

Ordføreren.

Som sagt har vi lagt vores egen plan frem for, hvordan vi vil foreslå at det her skal gøres. Det er regnet igennem, også af hr. Christian Polls tidligere arbejdsplads, som faktisk har hjulpet os med at finde de her tal frem for, hvor meget vi kan levere. Og igen, det er de afprøvede virkemidler, som vi ikke er specielt vilde med, men det er dem, vi har, indtil den målrettede regulering er på plads. Man kan selvfølgelig ikke fjerne den nuværende beskyttelse, før man har den nye på plads, og det er det, den politiske uenighed har været om, og det er det, regeringen har gjort. Vi støtter altså ikke det her forslag.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Alternativet kalder denne del af deres naturpakke for et tillæg til landbrugspakken. SF's synspunkt er, at regeringens landbrugspakke er et frit fald og reelt dead man walking efter Europa-Kommissionens pilotskrivelse. Men det er jo noget, vi bliver ved med at komme til at diskutere.

Vi har fra SF's side ikke særlig meget lyst til at lægge os fast på enkelte virkemidler ude af kontekst, når der skal ryddes op efter landbrugspakken, og vi har også anbefalet regeringen at indkalde alle partier til oprydningen. Vi har selv foreslået B 195, nemlig en samlet rammelovgivning om natur og biodiversitet fra dags dato til 2027, sådan at synergier i indsatsen for vandmiljø og indsatsen for at sikre en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter kan udnyttes fuldt ud.

Vi – en række af os grønne partier – er jo enige i målet. Det er jeg ret sikker på. Og jeg vil sige ligesom fru Ida Auken, at lige nu er målrettet regulering et buzzword. Alle er enige i det, indtil nogle skal betale; indtil der er noget jord, der skal tages ud, fordi der så kan gødskes mere andre steder. At komme ned i substansen på den del af det bliver det spændende og vigtige, og det bliver også der, hvor vi kommer til at se, at der er nogle, der virkelig råber højt, fordi der, for at der kan gødskes mere, jo er nogle, der må gødske mindre eller slet ikke. Og der er jorde, man har udpeget – ikke efter at en landmand har noget jord og så tager 10 eller 20 pct. ud – men hvor man siger, at her er jordene geografisk set så sårbare, at det ikke giver nogen mening. Det er måske heller ikke særlig økonomisk rentabelt for landmændene at dyrke den jord, men her kan der gødskes mere, og der giver det faktisk også mere mening. Men det bliver et slagsmål, og det skulle man jo slet ikke tro ud fra den debat lige nu, hvor alle bare råber på målrettet regulering.

Vi er i SF fuldstændig enige med Natur- og Landbrugskommissionens ønske og anbefaling om målrettet regulering. Det var jo også en SF'er, ganske vist en pragmatisk en, men jeg tror alligevel, at det var en, der har været meget bred respekt omkring, der stod i spidsen for det. Men når man ikke kommer ned i substansen på målrettet regulering, så kan alle jo lide det. Det er ligesom, når man taler om velfærd, demokrati og frihed osv. Men når vi kommer ned i det, altså hvem der skal betale, og hvem skal aflevere noget, er det der, det bliver spændende og svært, men vi kan heller ikke komme i mål uden at tage den diskussion. Og vi skal jo også have fundet de konkrete redskaber. Der er jeg jo enig i den kritik, der har været af regeringen, altså at rækkefølgen har været forkert. Vi bliver nødt til at have målrettet regulering på plads for at kunne gødske mere. Men det er jo en debat, vi har haft mange gange.

Vi er fra SF's side afventende. Jeg tror ikke, vi kommer til at støtte det af de grunde, jeg har nævnt. Men jeg er helt enig i målet, som jeg oplever det fra Alternativets side. Og jeg vil også gerne rose Alternativets naturpakke samlet set. Nu er det jo en meget stor pakke. Det er de fleste af de her pakker, for det er store ting, vi taler om. Igen kunne jeg ønske mig, at vi talte om tingene lidt mere sammenhængende, fordi biodiversitet hænger sammen med vand, der hænger sammen med gødning, der hænger sammen med plads osv. Det er ingen kritik af det overordnede ønske, for det deler vi fra SF's side.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi går til den sidste ordfører. Det er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg har bemærket mig, at en del af motivationen for at fremsætte det her forslag er at lave en tillægspakke til landbrugspakken, og det er jo noget, vi Konservative har været ude at tale lidt om. Jeg ved også, at Alternativet går meget op i det her med ny en politisk kultur, og der må man da virkelig sige, at der er tale om en håndsrækning, der vil noget, her. Men jeg må nok desværre også skuffe Alternativet med, at vi ikke kommer til at tage imod den håndsrækning. Vi er kommet med vores eget udspil til, hvad sådan en tillægspakke til landbrugspakken kunne indeholde. Den har vi lagt offentligt frem også for regeringen, og den indgår selvfølgelig i de drøftelser, vi har lige for tiden, om en kommende naturpakke. Så derfor kommer vi ikke til at støtte forslaget her.

Vi er heller ikke enige i forslaget – det siger jo sådan set sig selv – da det netop vil tilbagerulle hele formålet med at lave landbrugspakken, nemlig at give en håndsrækning til et meget hårdt presset erhverv, også et erhverv, som ikke kunne få lov til at gødske det optimale. Den forbedring, vi har opnået der, ville man jo rulle tilbage, hvis man vedtog det her forslag. Derudover er det ikke den målrettede regulering, som også Det Radikale Venstres ordfører var inde på tidligere, som vi alle sammen ønsker at arbejde os hen imod.

Så med de ord vil jeg sige tak for den venligt udstrakte hånd, men vi kan desværre ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at ville kommentere det, men nu brugte ordføreren vendingen: gødske det optimale. Der kan man så spørge: Det optimale for hvad? Vi prøver netop med det her forslag at sige, at hvis der på nogle arealer, som er robuste, og som kan tåle det, er behov for at gødske mere, fordi det er det optimale for kornproduktion, kan man altså med det her forslag få en balance, så vi samtidig også gør det optimalt for naturen. Altså at kompensere direkte en til en – mere gødskning der, hvor naturen er på afstand, og hvor det kan give mening, og så til gengæld få en kompensation direkte på samme landmands arealer, men tæt op ad naturen, sådan at det, landbrugspakken kommer med, også bliver optimalt for naturen.

Ordføreren.

Men der er jo ingen garanti for, at den jord, der ville blive taget ud af brug, er den jord, der er mest optimal at tage ud af brug. Så vil jeg sige, at når jeg taler om at gødske optimalt, er det i forhold til afgrøderne. Så skal vi sikre det naturmæssige aspekt i det, og det gør vi jo ved nogle forskellige kompenserende tiltag. Der ligger jo allerede i landbrugspakken i dag en lang række forskellige elementer, og de er altså samfundsøkonomisk set mere effektive end det, som ordføreren lægger op til her. Så derfor foretrækker vi at gøre det på den måde, som det ligger i landbrugspakken.

Hr. Christian Poll.

[Lydudfald]. Men vi tænker netop, at de jorde, der bliver taget ud i den her sammenhæng, vil være de mest optimale, fordi landmanden jo kender sine arealer ind og ud og ved lige præcis, at det er det område hernede, der er fugtigt og giver dårligt udbytte. Og det vil typisk være de arealer, der ligger op ad natur; ligger op til skov, hvor der er dårlig solindstråling, eller som ligger op til et vandløb og dermed ofte bliver oversvømmet og giver et lavt udbytte. Så det er jo faktisk et virkemiddel, som sætter landmanden selv i fokus og giver landmanden mulighed for at sige: 5 pct. er, hvad der passer her, og det udtager jeg. Og så gødsker jeg mere et andet sted.

Ordføreren.

Men det er jo ikke alle landmænd, som har hvad der svarer til 20 pct. jorde, som ville være oplagte at tage ud af brug. Der er jo nogle landmænd, der har jorde, hvor det giver mening at gødske optimalt på alle jordene, altså hvor der er en jordtype, som gør, at det ikke udgør nogen risiko for vandløbene. Og der ser vi ikke nogen grund til at skulle regulere på den her måde.

Tak til ordføreren. Dermed er det ordføreren for forslagsstillerne. Det er hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det, og så kan vi snart komme hjem. Det forslag, som vi har drøftet i dag, har været et forsøg på at imødekomme den målrettede regulering på en direkte konstruktiv måde. Det er et forslag, som er en del af vores naturpakke på 42 forslag, og de 2 forslag, vi har behandlet her i aften, er begge fra den pakke.

Ideen med det her er jo netop at sige, at hvis vi gerne vil gødske mere på visse arealer, så kunne man lave en direkte kompensation på den enkelte landmands arealer, sådan at landmanden selv vurderer, om han vil gødske 3 pct. mere, om han vil gødske 10 pct. mere eller måske op til 20 pct. mere. Så tager han tilsvarende arealer ud og skåner på den måde naturen, fordi de arealer, der udtages, typisk vil være vådarealer eller dem, der er skygget af noget skov eller på anden måde ligger op til natur.

Det er et virkemiddel, som sådan set også anerkendes af forskerne, og som jo tager højde for netop den problemstilling, at landbrugspakken kun har regnet på de 30 pct. kvælstof, der når havet, mens der ikke rigtig i landbrugspakken er redegjort for eller kompenseret for de 70 pct., der tit bliver tilbageholdt undervejs. Det vil det her virkemiddel også kunne gøre.

Så vi mener, at det er et bud på et meget direkte virkemiddel, som netop er et eksempel på, hvordan man kunne lave god målrettet regulering, som afbalancerer behovet for mere gødskning der, hvor arealerne kan tåle det, og med mindre gødningsudledning tæt på natur.

Tak for en god debat. Jeg ser frem til, at vi kan snakke lidt mere om det i udvalget. Jeg ser det som en større del af vores naturpakkearbejde her fra Alternativets side.

Tak til Alternativet.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.