Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 123:

Forslag til folketingsbeslutning om fritagelse af jordbeskatning for arealer udlagt til natur med biodiversitetsformål.

Af Christian Poll (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til skatteministeren. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det beslutningsforslag, vi behandler her i dag, er fremsat af tre medlemmer af Alternativet, og det går på, at lodsejere skal fritages for jordbeskatningen af f.eks. skov og krat, hvis arealet er udlagt til biodiversitetsformål. Formålet med beslutningsforslaget er ifølge forslagsstillerne at skabe incitament til at beskytte og tage hensyn til naturen. Det må man jo sige er en sympatisk begrundelse for forslaget.

Derfor vil jeg også godt starte med at slå fast, at regeringen er enig i, at der skal gøres en indsats for at styrke biodiversiteten. Det har vi også klart tilkendegivet i vores regeringsgrundlag. Og i den kommende naturpakke vil der naturligvis også indgå initiativer, der skal bidrage til at styrke den omtalte biodiversitet, selvfølgelig forudsat, at der kan opnås enighed med aftalepartierne omkring det. Det kræver som sagt 90 mandater. Men det ligger ikke hos mig som skatteminister, og det tror jeg at man skal være glad for, for det har vi i Skatteministeriet ikke meget forstand på. Til gengæld har vi forstand på en række andre ting, bl.a. skatte- og afgiftslovgivningen, og det vil jeg vende tilbage til.

Sideløbende med forhandlingerne hos miljø- og fødevareministeren er der igangsat en række andre initiativer, der skal bidrage til at styrke naturen og biodiversiteten. F.eks. præsenterede regeringen den 20. april – altså for en måneds tid siden – Natura 2000-planerne, der over de kommende 6 år sikrer en målrettet naturindsats i de særlig værdifulde Natura 2000-områder, en indsats, der er budgetteret til at koste ca. 1,8 mia. kr. Regeringen er altså enig i, at der skal gribes ind i forhold til biodiversiteten. Det bliver vi ikke uenige med forslagsstillerne om. Men vi er ikke enige i, at det skal ske ved at subsidiere lodsejerne via skattereglerne, altså understøtte lodsejerne via skattereglerne. Jeg forstod sådan set også på Alternativet før, at man som udgangspunkt er mest interesseret i at give skattelettelser til lavindkomstgrupperne. Jeg er ikke sikker på, at man rammer dem ved at lette skatten på § 3-områderne.

Efter reglerne i vurderingsloven skal grundværdien ansættes som værdien af grunden i ubebygget stand ud fra en forudsætning om, at grunden anvendes til det formål, der giver det bedste økonomiske resultat. Det er sådan set et fornuftigt princip, der giver anledning til, at man bruger de muligheder, som en grund og et område giver. Det burde være godt for vores samfund. Det er sådan et grundlæggende princip, der forhåbentlig gør, at samfundet bliver rigere og rigere. Ved fastsættelsen af grundværdien af f.eks. skov udlagt til biodiversitetsformål skal der tages hensyn til, at arealernes tilstand ikke må ændres. Og en fritagelse af jordbeskatning for arealer udlagt til biodiversitetsformål vil indebære, at lejerne reelt opnår et yderligere tilskud, altså ud over den støtte, som der allerede i dag gives til naturpleje og naturgenopretning.

Forslaget vil derfor også medføre et mindre provenu, altså en mindre indtægt til staten, som forslagsstillerne ikke har anvist finansiering til. Jeg har bedt mit ministerium om at regne på, hvad de provenumæssige konsekvenser af forslaget vil være, og forslaget skønnes at medføre et umiddelbart mindre provenu i størrelsesordenen 100 mio. kr. På sigt, skal jeg sige, kan provenutabet blive større, da forslaget jo altså giver et incitament til, at flere arealer udlægges til biodiversitet. Så det kan pludselig blive en god forretning – en endnu bedre forretning end i dag – at udlægge sit areal til biodiversitet. Det har altså en betydning i form af en mindre indtægt til statskassen og til samfundet, hvad enten man nu vil støtte sundhedssektoren, ældreområdet eller noget tredje. Skønnet er dog, skal jeg skynde mig at sige, forbundet med usikkerhed, sådan som det jo altid er med et skøn, men vi kommer ikke udenom, at forslaget må forventes at koste et større millionbeløb.

Jeg synes, at Alternativet er et frisk pust i Folketinget, og jeg synes også, at de sætter nogle interessante ting på dagsordenen, men jeg bliver også nødt til at sige, at jeg synes, det er lidt for let at fremsætte et beslutningsforslag uden at pege på, hvor pengene skal komme fra, og uden at undersøge, hvad det vil koste – i det her tilfælde altså 100 mio. kr., og det er ganske mange penge.

Derfor vil jeg godt opfordre Alternativet til også at redegøre for, hvordan man vil finansiere det her, for ellers giver det jo ikke meget mening at have den her diskussion – i hvert fald ikke i Folketingssalen, så kunne vi have den andre steder i offentligheden, i et udvalgslokale eller et tredje sted. Men det var sådan en bemærkning, som ikke er udtryk for drilleri eller andet. Det er udtryk for, at jeg synes, det er vigtigt, at vi har et højt debatniveau i Folketingssalen, at debatterne fører til noget og ikke blot er en debat i sig selv. Så kan vi diskutere, hvordan man skal finansiere tingene, men det er altså nødvendigt, at man forholder sig til finansieringen, når man foreslår noget, der koster ganske mange penge.

Til sidst vil jeg godt vende tilbage til, hvor jeg startede, og det er, og det må jeg kvittere til Alternativet for, at vi er enige i, at der skal gøres en indsats for at standse tilbagegangen i biodiversiteten. Det er også et centralt element i den naturpakke, der p.t. forhandles om. Men vi er altså uenige i, at det er en skattefritagelse, som der ikke er anvist finansiering til, der er vejen derhen. På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Og det er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for en positiv omtale. Det her forslag er jo et lille udpluk af vores naturpakke, hvor der er 42 forslag, som vi tidligere har præsenteret, og ministeren beder så om at få en redegørelse for, hvor pengene skal skaffes fra.

Jeg vil sige, at vores tilgang til det her jo er, at der er nogle bundne opgaver. Den ene af dem, som ministeren selv nævner, er altså at få stoppet tilbagegangen i biodiversiteten. Der har vi både brug for en indsats i det åbne land og for en indsats for naturen i skovene og i havet, og det her beslutningsforslag kan løse nogle af de problemer, som landbrugspakken skaber i det åbne land. Og der kommer de ekstra bundne opgaver ind.

For det er jo sådan, at flere ting peger på, at vi i kølvandet på landbrugspakken kommer til at være i konflikt med måske tre direktiver. Det vil sige, at der er nogle ting, der skal løses og kompenseres for, så mit spørgsmål til ministeren er:

Ser ministeren ikke her en særlig mulighed for på en forholdsvis billig måde at få løst nogle af de bundne opgaver?

Ministeren.

Ikke umiddelbart, men jeg forstår godt, at Alternativet rejser debatten, og jeg forstår også det, der bliver sagt. Jeg tror bare, man må skele til, at det her kan blive meget sådan teknisk. Vi kan ikke have lange politiske uenigheder om, at biodiversiteten skal genoprettes. Der kan så være uenighed om, hvordan man skal gøre det, og hvordan man skal finanisere det.

Men det er jo ikke alle debatter, der sådan egner sig til et beslutningsforslag eller en debat i Folketingssalen, hvor der er begrænsninger, fordi vi har et vist antal sekunder til at stille spørgsmål og besvare dem.

Så begge de her spørgsmål har en politisk karakter, som vi måske nok kan snakke om her, men de har i hvert fald også en teknisk karakter, som kræver noget mere tid end det, der er til rådighed med den debatform, vi har her.

Det var sådan et venligt råd om, hvordan Alternativet måske hurtigere kan nå frem til det, man vil, og det, der spørges om. Men jeg kan ikke svare på spørgsmålet, som det bliver stillet.

Hr. Christian Poll ønsker også sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak. Jeg har jo også læst notatet fra ministerens ministerium og forsøgt at regne lidt på de her tal. Og jeg får det til, at hvis man tager de her 350.000 hektar, som er præsenteret som § 3-natur, og lader alle de arealer komme med ind, så ender vi på de her 70 mio. kr., som måske kan blive til 100 mio. kr., fordi visse arealer er sat lidt højere skattemæssigt. Men jeg forestiller mig ikke, at det er samtlige 100 pct. Hvis vi nu snakker om 10 pct., kommer vi jo ned i størrelsesordenen 7-10 mio. kr., og så er det vel et ret billigt virkemiddel, er det ikke?

Skatteministeren.

Jo, men sådan forstår jeg jo ikke beslutningsforslaget, og derfor tror jeg, jeg vil give et venligt parlamentarisk råd, og det er virkelig ment venligt. Altså, der er jo forskellige måder at nå frem til det, man ønsker, og jeg tror, at den debat, som bliver rejst her af Alternativet, er bedre at rejse andre steder og på anden vis end i Folketingssalen. Man kan også behandle et beslutningsforslag i udvalgene, og der er en række parlamentariske måder til det. Sidst, men ikke mindst, stiller jeg selvfølgelig også gerne op til en drøftelse i samråd og andet i Skatteudvalget.

Men på det foreliggende grundlag koster det her nogle penge, og det er der ikke finansiering til. Og selv, hvis der var det, synes regeringen ikke, det ville være den rigtige vej til at nå i mål med det, vi så i øvrigt er enige med Alternativet om, nemlig at der skal gøres noget ved biodiversiteten.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi går videre til ordførerrækken, og den første ordfører i ordførerrækken er hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Fra Socialdemokratiets side vil vi gerne kvittere for, at Alternativet med forslaget rejser en relevant debat om, hvordan vi kan sikre biodiversiteten i Danmark. For os er det nemlig helt afgørende, at der igangsættes ambitiøse tiltag, der kan sikre, at tabet af biodiversitet i Danmark standses og vendes til fremgang. Sammenhængende natur er afgørende for, at arter kan sprede sig, og sammenhængende natur vil hjælpe til at fremtidssikre de dele af naturen, der er truet. Samtidig er vi også meget optaget af at finde den rette balance, hvor landbrugets rammevilkår forbedres, uden at vores natur, miljø og drikkevand skal betale prisen. Vi skal have et ordentligt miljø og en ordentligt natur, samtidig med at vi formår at sikre vækst og beskæftigelse.

Da Socialdemokraterne sad i regering, lavede vi en ambitiøs naturplan – »Naturplan Danmark«. Det var første gang nogen sinde, at en dansk regering præsenterede en samlet langsigtet og strategisk plan for Danmarks natur. Som en del af planen lancerede vi det grønne danmarkskort, som er Socialdemokratiets forslag til en offensiv strategi, der vil skabe mere sammenhængende natur. Efterfølgende har regeringen annulleret det grønne danmarkskort på trods af modstand fra bl.a. KL. Det er ærgerligt, fordi høje naturambitioner bør ledsages af politikere, der udstikker en klar retning for, hvordan naturen skal udvikle sig.

Så vi hilser det velkommen, at Alternativet rejser en debat om, hvordan vi kan sikre biodiversiteten i Danmark, men i Socialdemokratiet tror vi på, at vi bedst sikrer naturen ved at gå sammen om en fælles helhedsplan, der både tager hånd om den danske biodiversitet og natur, samtidig med at vi sikrer gode rammevilkår for erhvervet. Vi tror også på, at vi bedst sikrer naturen, hvis vi opnår et bredt politisk flertal i Folketinget, så vi også samtidig sikrer stabilitet og varige mål.

Det konkrete forslag fra Alternativet, som vi behandler i dag, om at fritage lodsejere for jordbeskatning er en del af Alternativets samlede naturpakke, som indeholder over 40 forskellige naturpolitiske forslag. Jeg vil gerne sige, at vi i Socialdemokratiet selvfølgelig har respekt for, at Alternativet har lavet en samlet naturpakke. Jeg er også nødt til at lægge mig lidt i slipstrømmen på ministeren og sige, at vi også mener, at Alternativet bør overveje, om det her er den rigtige metode at få pakken gennemført på, altså at vi skal behandle hvert enkelt tiltag hver for sig i Folketingssalen, uden at der i øvrigt er anvist nogen som helst form for finansiering til forslagene. Konkret oplyser ministeren nu fra Folketingets talerstol, at det her forslag kan koste omkring 100 mio. kr., som der ikke er anvist nogen finansiering til.

Flere af forslagene fra Alternativets naturpakke har allerede været behandlet og har heller ikke opnået flertal eller opbakning, så jeg synes godt, man i Alternativet kan revurdere sin strategi for at behandle sin partipolitiske naturpakke. Jeg mener, der er jo også andre partier, der laver naturpakker hen ad vejen, uden at hvert enkelt forslag skæres op som skiver af en pølse og så behandles hver for sig i Folketingssalen.

Så med de bemærkninger skal jeg bare meddele, at Socialdemokraterne ikke kan støtte forslaget her.

Hr. Christian Poll har bedt om en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Som tidligere nævnt består vores naturpakke jo af 42 forslag, og det ville være helt umuligt at behandle den samlede pakke her i Folketingssalen, også fordi det er vidt forskellige forslag. Det er jo en stor blanding af mange forskellige virkemidler rettet mod forskellige typer af natur, og det, vi så har gjort, er, at vi har udvalgt en lille del af dem, som vi behandler. For de er meget forskellige på hver deres måde.

Er ordføreren ikke enig i, at lige det her virkemiddel rent faktisk er ret målrettet, og at det vil kunne løse nogle af de problemer, som forskerne netop har påpeget der ikke er fundet løsninger på i landbrugspakken?

Simon Kollerup.

Jeg vil gerne starte med at kvittere for, at vi så kan imødese ikke at skulle behandle alle 42 forslag, og det er da en begyndelse. Men uanset hvad synes jeg – for at blive i det parlamentariske spor – godt, at man kan overveje at behandle sin pakke som helhed, og så kan et udvalg jo tage stilling til det og afgive beretning, hvis det er den vej, man vil gå. Det siger jeg kun, fordi det samtidig med at have et idealistisk folkestyre så også er vigtigt at have et mere eller mindre effektivt folkestyre. Så det er alene i den forstand, og det er venligt ment.

Hvis man i forhold til forslaget om virkemidlet nu tager konsekvensen af det, jeg selv har sagt, og tager en mere samlet debat om det, altså om en samlet pakke, hvor natur og biodiversitet indgår, så er det jo klart, at alle mulige forslag kan komme på banen, også det her. Men når jeg ikke synes, at det er et tiltalende virkemiddel, så er det, fordi jeg må vende tilbage til finansieringen af det. Det er jo en effektiv skattelettelse til landbruget på 100 mio. kr., som med ministerens ord også forventes at kunne stige hen over årene. Det er mange penge, der så skal findes, og jo sandsynligvis inden for det samme område. Så jeg synes, at det virker som et omkostningstungt virkemiddel.

Ønsker hr. Christian Poll anden korte bemærkning? Værsgo.

[Lydudfald] ... side er det vurderet, at grundskylden for den her type arealer ligger på mellem 100 og 300 kr. pr. hektar, og det vil sige, at vi er kommet frem til, at det er 70-100 mio. kr., hvis samtlige 350.000 ha § 3-natur kommer til at indgå i ordningen. Men det er jo ikke vores tanke. Vi forestiller os, at den vil starte på et langt lavere niveau, og at den måske vil ende oppe på 10 pct., og så er vi nede at tale om noget i retning af 7-10 mio. kr. Det er vel en ret billig måde at få beskyttet en masse af den her lavbundsnatur i det åbne land på – som det typisk er – som har brug for den beskyttelse, som landbrugspakken giver.

Simon Kollerup.

Jeg vil starte med at sige, at jeg er fuldstændig enig i, at landbrugspakken giver nogle problemer, som det bliver nødvendigt, at fremtidige politiske flertal her i Folketinget løser, så så langt er vi da trods alt enige. Men jeg må jo også forholde mig til forslaget, som det bliver fremsat, og der ser jeg jo et forslag, der er fremsat med henblik på den samlede pakke, og lad os bare lege med den tanke, at man kommer ned på omkring 10-15 mio. kr. Men de er jo stadig væk ikke finansieret, og det beløb vil med ministerens egne ord jo også fortsat stige i årene frem, og der er stadig ingen finansiering af det. Og det synes jeg man skylder, når vi skal have en debat om det her i Folketingssalen.

Tak til hr. Simon Kollerup. Vi går videre til den næste ordfører i ordførerrækken, og det er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Som nævnt handler det her beslutningsforslag om, at man vil fritage arealer udlagt til natur med biodiversitetsformål for jordbeskatning, altså § 3-arealer med skov og krat, og der kan sikkert også være andre ting.

Det er jo sådan, at når man foreslår, at man vil fritage nogen for en skat, så koster det penge, og derfor kan jeg allerede sige nu, at vi kan afvise forslaget på grund af manglende finansiering, bl.a. fordi det, som skatteministeren siger, koster op imod 100 mio. kr., og det er et beløb, som vil stige fremadrettet. Jeg vil egentlig bare sige, at det er ganske god skik, at når man i Folketinget foreslår at afskaffe en skat – og det koster jo penge – så anviser man en finansiering. For ellers er det i hvert fald den stensikre vej mod, at noget bliver forkastet.

Når det kommer til det mere konkrete indhold af beslutningsforslaget, synes jeg jo, det er nogle ganske sympatiske formål, som overordnet vil sige, at man vil skabe et incitament til at beskytte naturen mere – det er vi ganske enige i – og at man gerne vil styrke biodiversiteten, hvilket er tiltrængt, og hvilket jeg også tror der er et bredt flertal i Folketinget der er enig i. Netop derfor er vi jo også med som en part i de forhandlinger om en naturpakke, der lige nu foregår i regi af Folketinget, og som bl.a. har det samme formål, altså at man skal styrke biodiversiteten. Men jeg vil også sige, at jeg nu ikke nødvendigvis synes, det er en god løsning, som skatteministeren også var inde på, at det skal ske via en skattebegunstigelse af jordejere. Det tror jeg ikke nødvendigvis er den bedste metode til det.

Men afslutningsvis vil jeg sige, at vi, som jeg allerede har nævnt, ikke kan støtte forslaget af den hovedårsag, at der simpelt hen ikke er nogen finansiering bag.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Der er jo meget stor interesse for finansieringen, og derfor får jeg lyst til at nævne, at vi jo i Alternativet har meget fokus på al den støtte, der gives til fossil energi – indirekte og direkte er det i størrelsesordenen 40 mia. kr. om året, den fossile energi støttes med – og man kan da bare tage et eksempel fra landbruget. Alene den lavere dieselafgift i landbruget giver landbruget en fordel på 1,5 mia. kr. om året, og i det lys er de her måske 10-50 mio. kr. jo et lille tal. Så hvis der skal findes penge, kunne vi fra Alternativets side godt foreslå, at man skruer ned for noget af støtten til fossil energi.

Ordføreren.

Jamen tak for det forslag. Det er jo godt at høre, at der er nogle ting, som Alternativet har fokus på. Men vi kan altså ikke finansiere ting i Folketinget med, hvad Alternativet har fokus på. Det kræver jo, at det bliver skrevet ind i forslaget, så man kan forholde sig til det fra Folketingets talerstol. Det er da godt, at man gør sig nogle overvejelser. Det her er måske også bare en opfordring til, at man så næste gang skriver det ind i forslaget, så det også fremgår af det.

Hr. Christian Poll.

Så er der jo den vinkel, som jeg har nævnt tidligere, nemlig at vi faktisk også har nogle bundne opgaver, som det her kunne være en del af løsningen på. Det vil sige, at hvis man ikke er med på det her forslag til at løse de bundne opgaver, så skal man finde nogle andre forslag, som måske kan være dyrere. Der kan jeg f.eks. nævne de tre direktiver, som vi højst sandsynligt kommer til at være på kant med som følge af landbrugspakken. Det vil da være relevant at finde løsninger, som er så billige som muligt og så målrettede som muligt til at løse den problemstilling. Er det ikke rigtigt?

Ordføreren.

Jeg synes, det er helt relevant, at vi prøver på at finde en løsning på, hvordan vi kan styrke biodiversiteten i Danmark, men det ændrer jo ikke på, at der skal være finansiering bag. Vi kan jo ikke finansiere ting med gode følelser eller varm luft eller drøftelser om, hvad vi har af krav. Det kræver altså også noget finansiering, hvis man kommer med et forslag, der koster 100 mio. kr. nu og vil stige i udgifter. Det er man altså nødt til at forholde sig til i stedet for bare at snakke om, at det her kunne være godt og dejligt. Hvis der ikke nogen penge til det, dør diskussionen ligesom der.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører i ordførerrækken. Det er hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Natur og biodiversitet ligger os i Venstre meget på sinde. Derfor er biodiversitet også skrevet ind i regeringsgrundlaget, og de første konkrete skridt er taget i form af drøftelser om indholdet i naturpakken. Venstre deler med andre ord forslagsstillernes ambition om at sætte ind i forhold til biodiversiteten. Vejene skilles dog, i forhold til om skattereglerne skal bruges som et redskab i den forbindelse. Forslaget betyder i praksis, at der kommer til at ske en subsidiering i form af en skatterabat, til og med en ufinansieret en af slagsen, idet forslagsstillerne har forsømt at anvise, hvor meget forslaget koster, og hvor pengene skal komme fra.

I forvejen gælder det ifølge vurderingsloven, at der i forbindelse med værdifastsættelsen skal tages højde for, hvis et bestemt areal ikke må ændres, således som det er tilfældet, hvis et areal er udlejet til biodiversitetsformål. Det vil sige, at en lodsejer i forvejen betaler lidt mindre i skat for disse arealer, end hvis der var tale om eksempelvis almindelige skovarealer, og nærværende forslag vil derfor betyde, at lodsejerne fremover vil slippe endnu billigere.

I Venstre mener vi ikke, at nogen skatter er for lave, men det er klart, at hvis vi skal bruge pengene på skattelettelser, skal det være der, hvor det giver mest mening. Venstre støtter initiativer, der fremmer biodiversiteten, men nærværende forslag vil koste statskassen et større millionbeløb, og der er ikke anvist nogen form for finansiering, og derfor stemmer Venstre imod forslaget.

Så skulle jeg hilse fra De Konservative og sige, at de også afviser forslaget.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, undskyld. Det er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo, hr. Christian Poll.

Vi har forsøgt i Alternativet her at komme med en målrettet regulering. Vi har også ladet os inspirere af frivillige værktøjer, som man har masser af i landbrugspakken. Her får vi altså skabt et incitament til at skabe mere natur, til at skåne den lille fine natur, vi har i det åbne land. Er det ikke noget, der sådan set passer som fod i hose til den måde, som landbrugspakken fra regeringens side også er skruet sammen på?

Ordføreren.

Jamen som jeg allerede har markeret, ligger det også os i Venstre meget på sinde at gøre nogle indsatser i forhold til biodiversiteten. Det gør vi bl.a. også i forbindelse med naturpakken, så det er vi helt opmærksomme på. Men det ville, som også tidligere ordførere her i debatten har været inde på, ligesom have været lidt hensigtsmæssigt, hvis Alternativet også stillede med en anvisning på finansiering af sine forslag.

Hr. Christian Poll.

Som nævnt kan vi godt finde finansiering, når vi går i gang med finanslovsforhandlingerne, til den her type ting, fordi vi jo mener, der skal skæres i støtten til fossil energi. Vi mener bare, at det forslag, vi her kommer med, er et eksempel på noget, der præcist kunne passe til den måde, som landbrugspakken er skruet sammen på, og kunne give det løft, som kan være nødvendigt, hvis vi kommer på kant med flere EU-direktiver. Så mener ordføreren ikke, at det set i det lys kunne være en god løsning?

Ordføreren.

Det er da sådan en anelse overraskende, at Alternativet også nu begynder virkelig at tale om ufinansierede skattelettelser. Det er jo ikke det, man sådan normalt plejer at anvise. Og så har jeg også i min første besvarelse tilkendegivet Venstres svar på spørgsmålet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Rune Lund for Enhedslisten.

Hr. Rune Lund skal have ros for at bevæge sig med den værdighed, der kræves i salen, og for ikke at løbe. Det er dejligt.

Værsgo.

Rigtig mange naturområder er forsvundet fra det danske landskab og med dem levestederne for mange vilde dyr og planter. Hver femte af de i alt 32.000 danske arter er på kanten af udryddelse, og 90 pct. af de naturtyper, som Danmark er særlig forpligtet til at beskytte, har såkaldt ugunstig bevaringsstatus. I det åbne land ser det rigtig slemt ud. Antallet af viber er f.eks. gået tilbage med mere end 40 pct. og stære med mere end 60 pct. over de seneste 40 år. Men beskyttelsen af disse sårbare naturområder og arter har med den nuværende regering lidt et alvorligt knæk. Regeringen har i stort omfang valgt at give los for mere miljøforurening i det åbne land. Vi så, hvordan regeringen i hastværk fik banket en landbrugspakke sammen, som gav landmændene lov til at gøde mere. Med den er krav om randzoner fjernet, og flere svin pr. hektar vil blive tilladt. Alt i alt har regeringen gjort sig særdeles umage for at fremme utrolig kortsigtede økonomiske interesser i landbruget, og hele tiden har regeringen givet forsikringer om, at de her lempelser af naturbeskyttelsen vil blive opvejet af tiltag i regeringens naturpakke.

Men vi kan jo konstatere, at vi endnu ikke har set et eneste forslag fra regeringen, der kompenserer for de dybt bekymrende lempelser i miljøreguleringen, man har indført. Der bliver lige nu forhandlet en naturpakke, som skal kompensere for lidt af miseren, men spørgsmålet er, hvor meget det kommer til at rykke ved noget som helst, hvad angår de mange forringelser, der er blevet indført. Når regnskabet skal gøres op, må vi derfor forvente en massiv forarmelse af naturen i det åbne land.

På den baggrund hilser vi Alternativets forslag velkommen. Det er relevant at få et indspark i debatten om, hvordan vi imødegår dele af regeringens hasarderede landbrugspolitik. Faktum er dog, at havde vi bibeholdt noget af den regulering, som regeringen med stor iver nu har lempet, ville det her forslag ikke være nødvendigt. Der var regulering, som betød, at landmændene meget fornuftigt selv måtte begrænse deres produktion, så nødvendige naturhensyn blev varetaget, og omkostningen for dette lå således hos landmanden selv.

Med det her forslag skal landmanden honoreres for at passe på naturen med skatteborgernes penge. Det er et skifte i byrdefordelingen, og det er vi som udgangspunkt imod. Vi mener sådan set, at landbruget som udgangspunkt bør drives på naturens præmisser. Vi synes, at forslaget rummer en række interessante overvejelser og positive takter, som vi rigtig gerne vil anerkende, og som vi ved Alternativet går rigtig meget op i, ligesom vi i Enhedslisten selv gør. Herunder synes vi bl.a., at tankerne om udlægning af områder til permanent natur er interessante.

Men der er også en række ting, vi gerne vil have nærmere belyst, bl.a. gennem en overordnet vurdering af det økonomiske og naturmæssige potentiale i et samfundsmæssigt perspektiv. Vi vil også gerne diskutere finansiering nærmere. Hvor skal pengene komme fra til det her? Så der er en række ting, vi gerne vil have boret yderligere ud under udvalgsbehandlingen, før vi fra Enhedslistens side vil kunne træffe vores endelige beslutning om det her forslag. Men vi anerkender de mange positive intentioner, der ligger bag forslaget fra Alternativet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Nærværende beslutningsforslag B 123 er helt klart det mest interessante beslutningsforslag, jeg i min tid i Folketinget har set fra Alternativets side. Det slår også helt klart rekorden i, hvor enig jeg og Liberal Alliance har været med hr. Christian Poll og Alternativet. For som en del af Liberal Alliances samlede økonomiske plan indgår netop et forslag om en fuldstændig afskaffelse af produktionsjordsbeskatningen på al produktionsjord, herunder både landbrugsjord og skov i Danmark. Derfor er et forslag om at fjerne jordskatten på en delmængde af det samlede produktionsareal, nemlig den del, hvor der produceres mangfoldig natur, jo lig med et skridt i den rigtige retning.

I Liberal Alliance mener vi selvfølgelig ikke, natur og biodiversitet skal beskattes. Vi mener tværtimod, at staten skal målrette sin natur- og miljøindsats mod f.eks. øget biodiversitet, som ikke reguleres af det frie marked. Den indsats kunne eventuelt udføres ved at skabe bedre økonomisk incitament for at pleje natur.

Inden jeg så dog giver min fuldstændig uforbeholdne tilslutning til beslutningsforslaget, er der nogle elementer, som jeg gerne vil have belyst eller præciseret i forbindelse med det kommende udvalgsarbejde, f.eks., om der her er tale om en helt frivillig ordning, som lodsejerne selv kan ønske at overgå til. Det er nemlig vigtigt for Liberal Alliance, at lodsejerne bevarer muligheden for selv helt frit at vælge, hvad og hvordan de vil dyrke deres arealer, og at eventuelt påbudte restriktioner udelukkende sker mod en kompensation. Der skal således stadig være mulighed for at drive sit § 3-areal eller sin skov fuldstændig, som man hele tiden har gjort.

Desuden er der spørgsmålet om økonomien i det her, og selvfølgelig skal et sådant beslutningsforslag have en finansiering. Der skal findes finansiering til det, og der er det jo så heldigt, at Liberal Alliance kan hjælpe Alternativet, Alternativet skal blot tilslutte sig Liberal Alliances økonomiske plan. Ønsker Alternativet en anden finansiering af forslaget, må vi selvfølgelig afveje fordele og ulemper meget nøje, inden vi kan tilslutte os beslutningsforslaget.

Men der er også spørgsmålet om lodsejernes økonomi. Med forudsætningerne i beslutningsforslaget om, at arealerne skal friholdes for gødskning og sprøjtning, ja, der frygter jeg, at det økonomiske incitament til naturpleje for den enkelte lodsejer forsvinder. Med forbud mod gødskning mindskes foderværdien af arealet, og det er ellers det, der gør det rentabelt at foretage den naturmæssige nødvendige afgræsning.

Vi risikerer derfor med forslaget – måske – at der vil opstå mere vild natur, men mindre naturpleje, og det ville være uheldigt. Det komplicerer desuden forslaget unødigt, at SKAT tilsyneladende fremover skal kontrollere, om der foretages vildtfodring på arealerne eller ej, og mon ikke SKAT kan få svært ved at prioritere ressourcer til lige præcis den opgave.

Det vil for så vidt under alle omstændigheder også være meget kompliceret at administrere forslaget, da naturtilstanden, § 3-beskyttede områder i naturbeskyttelsesloven, jo er et dynamisk begreb, så status kan ændre sig over tid, og i myndighedsperspektiv såvel som retssikkerhedsmæssigt perspektiv er det nok ikke hensigtsmæssigt.

Derudover har jeg så også en række andre spørgsmål, som handler om forhold vedrørende tinglysning og parallelitet til fredskov, som jeg forhåbentlig også kan få afklaret i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Forslaget er sådan på den måde betragtet med liberale briller måske i virkeligheden mere sympatisk, end det er gennemtænkt. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Der er jo mange ting at svare på. Ja, ordningen er tænkt som en frivillig ordning, fordi vi jo netop vil prøve at imødekomme regeringens ønsker i landbrugspakken om at bruge den type virkemidler. Og det er et økonomisk virkemiddel, som vi tænker kan give den effekt, det nu har – ikke at vi når op på 100 pct. af alle § 3-arealer med det her, og derfor bliver forslaget jo ikke så dyrt, som angivet af ministeren f.eks., i hvert fald ikke foreløbig.

Med hensyn til det her med finansieringen vil jeg spørge ordføreren, om ikke det netop kunne være en idé at kigge på de her fossilafgifter, altså rabatten, som landbruget gives i afgifter på diesel, sammenlignet med alle andres afgifter på diesel. Det er vel rimeligt, at man har en mere lige beskatning på sådan noget som brændstof, er det ikke det?

Ordføreren.

Det sidste med hensyn til finansiering via udligning af dieselafgifter kan jeg helt klart afvise. Det er ikke en del af Liberal Alliances økonomiske plan. Men mit tilbud om, at Alternativet ved at acceptere Liberal Alliances økonomiske plan kan finde finansiering for det pågældende beslutningsforslag, står stadig væk ved magt.

Så er jeg også glad for at kunne konstatere, at Alternativet opererer med frivillighed her. Det står i modsætning til visse andre partier her i Folketinget, som kunne finde på at fremsætte et lignende forslag, og som ofte opererer med tvang.

Hr. Christian Poll.

Tak. Jeg kan ikke svare på det her med Liberal Alliances samlede model, men jeg vil tro, den ligger langt fra Alternativets.

Men jeg vil lige adressere det her med gødskning og kvæghold, for ideen om, at gødskning er en forudsætning for afgræsning, er selvmodsigende, fordi det netop er gødskningen, der får det til at gro. Altså, stoppede man med et gødske, ville behovet for afgræsning falde, færre dyr ville kunne afgræsse større arealer, og så ville artsdiversiteten stige yderligere. Så det er faktisk tænkt ind, at vi får mere natur ved ikke at skulle gødske.

Ordføreren.

Ja, det er for så vidt rigtigt nok – det drejede sig så også mest af alt om det økonomiske incitament for landmanden i forhold til naturpleje på de her § 3-arealer. Men ordføreren for Alternativet har formentlig ret i den slutning om mindre gødskning og dermed et mindre behov for afgræsning.

En kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.

Jeg skal såmænd blot bede hr. Carsten Bach om, da der nu i forbindelse med en eventuel finansiering bliver refereret til Liberal Alliances økonomiske plan, at svare på, hvordan det harmonerer med det svar, som finansministeren har givet i Finansudvalget, almindelig del, spørgsmål 130 i denne samling, hvor Liberal Alliances økonomiske plan er blevet gennemregnet.

Ordføreren.

Det hænger jo således sammen, at Liberal Alliances økonomiske plan er en 10-årsplan, og så er det jo klart, at når man tager 2 års indtægter ud af planen uden også at reducere udgifterne, er der ikke den oprindelige sammenhæng i planen.

Hr. Benny Engelbrecht.

Altså, det spørgsmål, der henvises til, er det, hvor man har bedt Finansministeriet om at gennemregne Liberal Alliances økonomiske plan på baggrund af bl.a. Liberal Alliances formands udtalelser om, at man ikke vil lade brugerbetaling indgå, og hr. Ole Birk Olesens udtalelser om, at man vil fortsætte ejendomskattestoppet. Og med baggrund i det kan hr. Carsten Bach så ikke blot bekræfte, at der er et meget stort milliardunderskud i den gennemregning, som Finansministeriet har foretaget?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke bekræfte.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Johannes Lebech, Det Radikale Venstre.

Jeg vil indledningsvis undlade at komme med lyrik om biodiversitet. Enhver ved, at vi også vil kæmpe for en stor grad af biodiversitet, men aftenen er så fremskreden, at jeg hverken vil omtale lærker eller viber her i aften.

Jeg vil kun sige, at vi er imod forslaget, og det er især, fordi vi mener at den model, der kommer frem, nemlig skattefradrag, ikke er den rigtige model til at fremme biodiversitet og motivere landmændene til i højere grad at gå ind i naturbeskyttelse. Intentionerne er fornuftige – det anerkender vi fuldt ud – men vi mener ikke, det er et økonomisk fornuftigt forslag. Uden ellers at skulle fremlægge et alternativt forslag kan jeg sige, at vi i langt højere grad ser en modulation af landbrugsstøtten som en mulighed for at fremme naturpleje og biodiversitet i det danske land.

Så vi må afvise det, til trods for at vi selvfølgelig anerkender, at der er meget gode naturmæssige intentioner bag forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Vi får en vurdering fra ministeriet, der viser, at vi taler om en pris på 100-300 kr. pr. hektar, som skulle kunne give denne effekt i en eller anden grad for et eller andet antal hektar på landsplan. Er det ikke en ret god pris?

Ordføreren.

Det har jeg ikke umiddelbart forudsætning for at vurdere. Det er selve teknikken, altså, det rent skattemæssige fradrag, som vi mener er et dårligt redskab at bruge i den her sammenhæng. Og jeg bliver da bekræftet i, hvis den beregning, som ministeren kommer med – og jeg har ingen grund til at betvivle den – med et provenutab på 100 mio. kr. er korrekt, at det ikke er den rigtige model at bruge.

Hr. Christian Poll.

Men de 100 mio. kr. er under antagelse af, at alle § 3-arealer i Danmark vil overgå til den her ordning, og det er vel næppe realistisk. Jeg vil selv gætte på, at vi starter med nogle få procenter og over en årrække kan få flere og flere, men langtfra alle sammen.

Ordføreren.

Det er heller ikke provenutabet i sig selv, vi er bekymrede for; det er selve det redskab, der ligger i at give et beskatningsfradrag. Det mener vi ikke er det rigtige redskab. Vi ser langt større mulighed for gennem modulation af landbrugsstøtten at skabe denne fremme af biodiversitet og naturpleje.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Regeringen præsenterer snart en naturpakke, og desværre har vi ikke store forventninger til den aftale, som regeringen er ved at lave med blå blok. Beløbet er jo ret marginalt i forhold til udfordringen. Den økonomiske prioritering på 89 mio. kr. svarer til, hvad det koster at flytte Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum fra Hørsholm til Djursland. I sammenligning gives der jo 10 mia. kr. i tilskud til landbruget hvert år.

Folketinget og regeringen må snart beslutte, hvad vi vil med den danske natur. Der er røster i Venstre, der anser naturen for en begrænsning af landbruget. For nogle er det ikke nok, at landbruget forvalter 62 pct. af det danske landareal. Der må heller ikke opstå natur uden for dette areal, uden at det kræver reduktioner i landbrugets udledninger. Det er bl.a. derfor, at Venstre har afskaffet det grønne danmarkskort, som vi fik indført i vores regeringstid.

Naturpakken skal efter SF's opfattelse måles på den langsigtede effekt på naturen og dermed de politiske beslutninger, der ligger i pakken. Siden 1999 har OECD bl.a. opfordret Danmark til at få sat tidsgrænser på målene, og det ville være flot, hvis naturpakken kommer til at indeholde konkrete mål og tidsgrænser. Så vil vores negative forventninger blive gjort til skamme.

I SF foreslår vi, at Folketinget vedtager, at 40 pct. af Danmarks landareal skal være natur i 2050, og at 17 pct. af det danske landareal skal være udpeget med natur og biodiversitet som hovedformål.

I SF har vi en række – og nu kommer jeg til det konkrete i forhold til Alternativets forslag – andre forslag til, hvordan naturarealet kan øges, samtidig med at naturkvaliteten bevares og vokser, f.eks. at naturlige vandløb fremover skal have klimatilpasning som formål. Det vil bl.a. betyde, at åerne får deres åseng tilbage, så der er plads til vandmængderne året rundt, og det vil også tilbageholde næringsstoffer og klimagasser; inddæmmede og tørlagte søer og fjorde skal løslades; positive incitamenter til at huse og pleje natur og skabe ny natur også i agerlandet skal erstatte de nuværende negative incitamenter, som tvinger landmanden til at producere selv på dårlige jorde. Den her opremsning var jo for at sige, at vi et rigtig langt stykke hen ad vejen er enige med Alternativet. Vi synes faktisk, at der på nogle områder er alt for store negative incitamenter til at gøre det forkerte, bl.a. at producere der, hvor udbyttet ikke er stort i forvejen, og hvor jorden ikke kan holde til det.

Vi vil gerne være med til at bruge nogle penge på også de her økonomiske incitamenter. Vi vil også gerne være med til – og har foreslået, som hr. Johannes Lebech var inde på – i højere grad at målrette EU's landbrugsstøtte til de her formål. Når Alternativets forslag hele tiden får skudt i skoene, at det koster noget, må vi jo sige, at jamen der er så meget, der koster en masse penge. Landbruget får 10 mia. kr. i støtte, og til modvægt bruger man så på en naturpakke, hvad der svarer til at flytte et museum fra den ene del af landet.

Det er ikke for at sige, at det ikke skal finansieres, men det mener jeg bare godt vi kunne finde rigtig mange muligheder for. Når vi ikke er hundrede procent med på det her forslag ud over hensigten, skyldes det, at vi mener, at det kan virke lidt vilkårligt at frifritage § 3-arealer for jordskat, fordi der jo både kan være tale om en overkompensation og en underkompensation, i forhold til den konkrete udfordring der er, eller de omkostninger, der kan være forbundet med det.

Så vi vil ikke tale det her forslag ned, for det, som jeg opfatter som hovedhensigten, er altså at sige, at der er nogle principper, vi faktisk synes skal genindføres i dansk politik, f.eks. forureneren betaler. Det er forsvundet lidt ud af diskussionen på det her område. Til gengæld mener vi også, at der er andre områder, hvor incitamenterne simpelt hen er for dårlige til at passe på den natur, hvilket mange landmænd jo også gerne vil.

Så hensigten i det er vi helt enige i. Det kan være, at det er en anden model, der skal til, hvor man i højere grad har en model, der regner ud, hvad det koster at lave den her naturindsats. Men det skal ikke ødelægge den gode stemning. Vi er helt enige i, at positive incitamenter også skal i spil for at nå det, vi både gerne vil, men som jo også er nødvendigt, hvis vi som minimum skal sikre et stop for tilbagegangen i biodiversitet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Christian Poll, Alternativet.

Alternativet har præsenteret en naturpakke med 42 forslag, og vi har pillet nogle enkelte af dem ud til behandling her i Folketingssalen, og B 123 er et af dem.

Vi har med det her forslag forsøgt at ramme noget af den stil, regeringen har lagt i landbrugspakken, altså en slags målrettet regulering og nogle økonomiske incitamenter, og så prøve at se, om det kunne vinde en vis genklang at lave den type forslag baseret på de virkemidler.

Når det her forslag er vigtigt, er det jo, fordi vi i forbindelse med landbrugspakken kun har hørt om kvælstof, der bliver ledt ud i de nære havområder, og det er jo altså kun 30 pct. af gødningen, der når derud. Den overskydende gødning bliver tilbageholdt i den nære natur langs markerne, og det vil vi forsøge at finde løsninger på med et forslag som det her. Det er altså 70 pct., og det er kvælstof- og pesticidforbrug og fosfor, der giver problemer i de her arealer.

Derfor er vi kommet med det her forslag, som altså handler om, at der kan skrues ned for forbruget i de områder, der har allermest brug for, at der bliver skruet ned for forbruget, og at der kan bruges et økonomisk virkemiddel til at opnå det.

Jeg har hørt, at der er ret bred enighed om intentionen med forslaget. Der har også været en forventning til, at Alternativet har kunnet pege på finansiering, og der vil jeg sige, som jeg også har sagt i debatten, at vi jo har nogle bundne opgaver, vi skal løse – vi skal have stoppet tilbagegangen i biodiversiteten og få den vendt til en fremgang, og vi har muligvis som følge af landbrugspakken nogle problemer i forhold til tre EU-direktiver, vi skal overholde. Det her kunne være en del af løsningen, der gør, at vi fortsat også kan overholde de her direktiver.

Jeg ser frem til udvalgsarbejdet, hvor vi kan kigge lidt på de økonomiske og naturmæssige potentialer, som det er blevet efterspurgt. Finansieringen har vi drøftet – vi har selv fra Alternativets side i dag foreslået, at man kigger på støtten til fossil energi, som jo er så rigelig.

Vi har også lige vendt det her med kvæghold. Der er nogle helt andre ting, som man skal kigge på i forbindelse med kvæghold, men hvis der er interesse for det i udvalget, kan vi også kigge på det, altså kigge på regler om foderstand om vinteren, som måske bør justeres, og som kan gøre, at det bedre kan betale sig at have kvæg på den her type arealer.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Simon Kollerup, Socialdemokraterne.

Tak for det. Nu har vi jo over nogle aftener her i Folketingssalen hørt om Alternativets naturpakke, nemlig de 42 punkter, som er blevet fremlagt. Ved punktet her i aften har der, ligesom vi har oplevet i tidligere debatter, været en gennemgående tendens i ordførertalerne og også i ministertalen, nemlig spørgsmålet om den manglende finansiering af de her forslag. Så jeg har lyst til at spørge: Hvad mener Alternativet at det koster at gennemføre partiets naturpakke? Hvad er prisen for den? Og hvor mener Alternativet at man kan finde finansieringen til at gennemføre naturpakken?

Ordføreren.

Vi har ikke en samlet finansiering af vores naturpakke. Hvis der kan tegne sig et flertal, f.eks. for et forslag som det, vi behandler her, vil vi selvfølgelig spille det ind i finanslovsforhandlingerne som et element, vi vil søge finansiering til. Den kan jo så komme fra mange forskellige kilder. Det, der er vigtigt for os, er jo naturværdien, og at vi fortsat kan leve op til de EU-direktiver, vi skal, og at vi kan gøre det på en ordentlig måde – på trods af den landbrugspakke, der blev vedtaget af regeringen og dens støttepartier.

Hr. Simon Kollerup.

Tak for det. Jeg savner stadig væk at høre, hvad man mener at Alternativets naturpakke vil koste, altså, hvad den samlede omkostning er. Nu hørte vi skatteministeren i dag fortælle, at det her forslag isoleret set kan løbe op i 100 mio. kr., hvis man ser det fuldt indfaset, og 100 mio. kr. gange 42 – hvis man bare leger med den tanke – kan jo blive til, at det er ganske mange penge, der skal findes i en finanslov. Så har Alternativet nogen idé om, hvad naturpakken koster? Og kan man pege på nogle steder inden for finanslovsrammen, som ville kunne finansiere hele eller dele af pakken?

Ordføreren.

Vi har ikke lavet den øvelse, og vi har også indtryk af, at det er helt normalt, at man som oppositionsparti ikke har mulighed for at lave en så detaljeret beregning, som der skal til, men gerne kommer med udspil som det, vi har gjort med naturpakken. Den er baseret på, at vi synes, at vi skal have en bedre natur end den, vi har i dag, at vi skal stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, og at der er andre bundne opgaver. Og så skal der jo findes midler til det, og de 42 forslag vil sikkert have en meget forskellig pris, som også vil være afhængig af, hvordan man regner på det. Nogle af dem vil sikkert gå i plus.

Der en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil bare i forlængelse af den foregående spørgers spørgsmål spørge Alternativets ordfører, om ikke man selv synes, det er en smule useriøst at komme til Folketinget med en masse forslag, og når man så bliver spurgt, hvad finansieringen er, henviser man bare til en finanslov, så vi andre bare må finde pengene. Man må da i det mindste bare have en lille idé om, hvordan man selv vil finansiere sine 42 punkter. Hvad angår bare det ene forslag på 100 mio. kr., bliver det en anelse useriøst, hvis man ikke engang selv har bare en lille smule idé om det.

Ordføreren.

Vi har set opgørelser over, hvor mange beslutningsforslag der er blevet fremsat her i salen, og det er 193 i den her samling, så vidt jeg har forstået. Når jeg husker tilbage, er det meget få af dem, der er finansieret, så det mener vi ikke der er tradition for man gør på det her niveau. Vi kan jo som oppositionsparti ikke have samme adgang til regneapparat, som en regering har.

Samtidig vil jeg sige, at det jo også er, fordi vi ønsker en politisk debat, altså en debat, der handler om, at vi ønsker en bedre natur, vi ønsker at redde vores klima, vi ønsker at adressere de store problemer, vi har i dag, og når vi finder gode løsninger på, hvordan vi kan komme længere i den retning, vil vi også indgå i nogle finanslovsforhandlinger om at finde midler til det.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg har selvfølgelig forståelse for, at Alternativet ikke sidder med en masse økonomiske rådgivere, der kan sidde og beregne det her, men det er jo netop derfor, vi som folketingsmedlemmer har mulighed for at stille udvalgsspørgsmål, og man kunne have gjort det lang tid før for at finde ud af, hvad det her koster. Ministeren har jo selv gjort sig den ulejlighed at spørge sine embedsmænd, hvad det koster, så hvis Alternativet havde gjort sig den ulejlighed, havde man nok også fået at vide, hvad det koster. Så det er altså en dårlig undskyldning at sige, at der ikke er tradition for, at man kan få det at vide, og at man ikke kan spørge, og at man ikke selv har mulighed for det.

Vi har alle muligheder, inden man fremsætter et beslutningsforslag, for at få at vide, hvad det koster, og for at komme med et finansieringsforslag. Så kan det godt være, der ikke er flertal for finansieringen, men det er altså en uskik, at man på den måde lægger 42 punkter frem uden selv at have bare en lille idé om, hvor man skal finde pengene.

Ordføreren.

Der har jeg jo så nævnt, at vi faktisk selv har stillet spørgsmålet og fået svaret fra ministeren, som giver det her overslag på 100-300 kr. pr. hektar. Så kan man så gætte på, hvor udbredt sådan en ordning ville blive. Ministeren har refereret til, hvis det hele ville blive udbredt, altså 350.000 ha plus det løse, men så langt tror jeg slet ikke sådan en ordning ville komme, for jeg tror, den ville være langt billigere, og det vil vi f.eks. kunne finde i en forhandling, hvor vi nedsætter støtten til fossil energi.

Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Det har jo været gennemgående i debatten nu her om Alternativets forslag, at der ikke er nogen som helst anvisning af finansiering. Og det har også være ret gennemgående fra en lang række partier, at man ligesom sætter fingeren lidt på det. Det mest markante, der sådan set er blevet sagt, er faktisk sagt af Socialdemokraternes Henrik Sass Larsen, der direkte har sagt, at det samlet set er et rent bluffnummer. Hvad er egentlig ordførerens kommentar til, at man får sådan en betegnelse på sin politik?

Ordføreren.

Alternativets fremgang, synes jeg, peger meget godt på, at vi ikke er et bluffnummer. Vi er et parti, som har en plads i Danmark i dag. Vi indgår seriøst i finanslovsforhandlinger, når vi bliver indbudt til det, og har været med i politiske aftaler, som har båret frugt. Så jeg synes, det er en lidt useriøs måde at tilgå det på.

Det, vi kommer med her, er et beslutningsforslag som så mange andre. Og ja, vi har fået en indikation ved at spørge ministeren om størrelsesordenen, men vi kan selvfølgelig ikke give en præcis beregning af, hvad det her forslag vil koste. Hvis vi får en beregning af, hvad det vil koste, så vil vi i en finanslovsforhandling kunne foreslå, hvor pengene skal komme fra. Og det kunne jo f.eks. være fra al den støtte, der gives til fossil energi.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg hæfter mig også ved, at hr. Henrik Sass Larsen jo er en af de, kan jeg forstå, forventeligt kommende tætte samarbejdspartnere, med baggrund i at ordførerens egen formand klart og utvetydigt slog fast her forleden, at Alternativet er et klart venstreorienteret parti, at det er der ikke nogen som helst tvivl om. Når det kommer til sådan den helt præcise afgørelse til sidst om, hvor man hører hjemme, så er det klart, at man hører hjemme i den venstreorienterede blok, på den røde side.

Hvordan har ordføreren det så med at få sådan en betegnelse fra det formentlig ledende parti, hvis det skulle komme så vidt? Det må da være lidt underligt. Hvordan har ordføreren det med det? Det må vi lidt tættere på.

Ordføreren.

Alternativet er et grønt parti, som anerkender, at vi har brug for at arbejde seriøst med den bæredygtige omstilling. Det er det, der er vores hovedformål. Jeg ved ikke, hvor man skal placere os på skalaen, men det er det, som vi kæmper for. Det er vigtigt for os at holde fast i det, og det forventer vores vælgere at vi gør.

Tak til ordføreren.

Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.