Det sidste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 122:

Forslag til folketingsbeslutning om en natur- og miljøfaglig specialanklager med særlige kompetencer inden for natur- og miljøkriminalitet i alle politikredse.

Af Christian Poll (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2016).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til justitsministeren. Værsgo.

Tak for det. Forslaget går ud på at sikre, at alle politikredse får en natur- og miljøfaglig specialanklager med særlige kompetencer inden for natur- og miljøkriminalitet. Det er svært at være uenig i, at politikredsene skal have den pågældende kompetence, som kræves for at behandle sager om overtrædelse af miljølovgivningen. Når regeringen imidlertid ikke kan støtte forslaget, at det da heller ikke, fordi regeringen er uenig i, at det skal være sådan, men fordi politikredsene allerede er organiseret, så det sikres, at miljøsager behandles af folk med særlige kompetencer.

Det anføres, at der alene i 3 af landets 12 politikredse er oprettet særlovsenheder på natur- og miljøområdet. Til brug for behandlingen af beslutningsforslaget har Rigsadvokaten anmodet samtlige politikredse om at oplyse, hvordan sager om overtrædelse af natur- og miljølovgivningen behandles i kredsene. På baggrund af politikredsenes besvarelse oplyser Rigsadvokaten, at 10 politikredse er organiseret sådan, at de mere komplicerede sager behandles i særlige afsnit i anklagemyndigheden. De resterende 2, Københavns Politi og Bornholms Politi, har organiseret sig anderledes, men også her behandles de mere komplicerede sager i et særlovadvokatur eller af en anklager med særlig viden på området efter visitation fra chefanklageren. Derudover behandles sager om overtrædelse af miljølovgivningen som udgangspunkt i et samarbejde med miljømyndighederne. Det gør man for at sikre, at sagerne bliver behandlet med den nødvendige faglige viden.

Rigsadvokaten har desuden oplyst, at der i anklagemyndigheden er etableret tre faglige fora, hvor Rigsadvokaten, Rigspolitiet, statsadvokaterne og politikredsene deltager, og hvor der behandles strategiske og faglige spørgsmål. Her kan generelle spørgsmål i relation til lovgivning på natur- og miljøområdet også behandles. Der er endvidere etableret faglige netværk, herunder netværket for særlove, hvor meget fagspecifikke og konkrete anklagefaglige og juridiske spørgsmål behandles. Endelig har Rigsadvokaten oplyst, at Rigsadvokaten som noget nyt udbød et tredageskursus i fjor om behandlingen af særlovssager, og det indeholdt bl.a. en gennemgang af de særlige problemer, som sager inden for natur- og miljøbeskyttelse rejser.

Der er altså taget en række skridt til at sikre, at den nødvendige kompetence er til stede i anklagemyndigheden. Beslutningsforslaget er uden tvivl båret af de bedste hensigter og intentioner fra forslagsstillerne, men regeringen kan, som det fremgår, ikke støtte beslutningsforslaget.

Mange tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Der foreligger en rapport fra 2011 fra Miljøstyrelsen, hvori det faktisk fremhæves, at bedre håndhævelse gennem bedre miljømæssige kompetencer hos anklagemyndighederne kunne der være et behov for. Det er jo grunden til, at vi kommer med det her forslag. Det er en rapport, der altså viser, at der har været mange eksempler på sager, der er trukket ud, og som er blevet behandlet sådan lidt stedmoderligt i forhold til andre områder. Kender ministeren til den rapport, og er det ministerens indtryk, at der er sket store ændringer, siden den rapport kom?

Ministeren.

Jeg vil i hvert fald sige, at 2011 er lang tid siden, og den redegørelse, jeg har fået fra anklagemyndigheden, illusterer jo, at man har fokus på det; at der er uddannet personale til at tage sig af det; at det er noget, man har taget alvorligt; og at der oven i købet i fjor blev holdt et kursus for at beskæftige sig med de problematikker, som er rejst.

Hr. Christian Poll.

Det er jeg jo glad for at høre. Og så ville jeg være interesseret i at høre om, i hvor høj grad det her kursus er blevet brugt, hvor mange der har været på det, og hvad resultaterne har været af det. Er det noget, man ved noget om endnu?

Ministeren.

Jeg tror, at jeg vil henvise spørgsmål om det specifikke antal deltagere og lignende på det pågældende kursus til udvalgsbehandlingen, men jeg synes bare, at besvarelsen af de her ting illustrerer, at det er noget, som man sådan set har taget ganske alvorligt fra anklagemyndighedens side, og at der er rigtig mange fagfolk, som har forstand på de dele, der beskæftiger sig med det.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første er hr. Simon Kollerup, Socialdemokraterne.

Socialdemokratiet mener grundlæggende, at vi skal passe godt på vores natur og vores miljø og finde en balance, hvor erhvervshensyn og hensynet til vores fælles natur og miljø går hånd i hånd.

I vores regeringstid var vi bannerførere for den tilgang, og vi lavede Naturplan Danmark, en økologiplan, flere dyrevelfærdsplaner og en stor vækstplan for fødevareerhvervet og fandt den nødvendige balance mellem erhvervshensyn og hensynet til vores natur og miljø. Samtidig fandt vi finansiering til vores forslag. Det er ikke tilfældet med dette forslag, hvilket blot er et af problemerne.

Lige nu er der næppe nogen, der er i tvivl om, at politiet er under et voldsomt pres, og derfor nytter det ikke noget, at man vil oprette en specialanklager i hver eneste politikreds uden at fortælle, hvor ressourcerne skal komme fra. Tag bare Hjørring Kommune som et eksempel, her frygter borgmesteren for den lokale tryghed, fordi politiet ikke er til stede lokalt. Lokalafdelingen i Hirtshals er lukket, og det skaber utryghed lokalt. Det er bare et enkelt eksempel, som burde få det til at stå meget klart også for Alternativet, at politiet rundtomkring i landet ikke har ressourcerne at afsætte til en specialanklager.

Dernæst mangler vi et solidt vidensgrundlag om behovet for sådan en ordning. Jeg savner belæg for, at der faktisk er så store problemer med at overholde og håndhæve de love, som Alternativet nævner. Det nævner beslutningsforslaget ingenting om. For mig ser det ud til, at Alternativet i en eller anden forstand vil handle i blinde, og det går ikke, når politiet i forvejen er presset, og det er vores tryghed rundtomkring i landet, som er på spil. Jeg synes også, at ministeren redegjorde fint for sagens stilling, og anklagemyndigheden er opmærksom på præcis den problemstilling, som beslutningsforslaget også drejer sig om. Derudover mangler jeg som nævnt et seriøst forslag til finansiering på det her forslag.

Men når alt det er sagt, så lad mig alligevel slå fast, at Socialdemokraterne selvfølgelig ønsker, at vores miljø- og naturlove overholdes og håndhæves. Vi skal også gøre, hvad vi kan for at efterleve internationale forpligtelser og målsætninger. Vi tror bare ikke på, at en specialanklager i de enkelte politikredse, er det virkemiddel, vi skal tage i brug lige nu. Derfor kan vi i Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Jeg skal også sige på vegne af Det Radikale Venstres ordfører, at Det Radikale Venstre heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. I bemærkningerne til forslaget har vi jo stående, at man har gode erfaringer i Norge med en såkaldt enhed, der hedder Økokrim. Der foreslår vi jo, at man måske kunne lade sig inspirere af en enhed som den, dvs., at en variant kunne være, at der måske ikke behøver at være fuld kompetence i alle kredse, men at man i højere grad har en enhed, der har en særlig fokus på det og kan bruges over hele landet. Hvad tænker ordføreren om sådan en løsning?

Ordføreren.

Man kan altid lade sig inspirere af andre lande i forhold til at anvende ressourcer og i forhold til at lave nye tiltag, men man kunne måske også lade sig inspirere lidt af andre lande eller af andre partier til også at finde ud af finansieringen til det. I fremsættelsestalen står der, hvad hele essensen af livet indebærer osv. Jeg ved ikke, om man skal tage det som udtryk for, hvor man kan finde finansiering til forslaget, men der står, at essensen måske snarere er nysgerrigheden og duften, når man skræller en appelsin. Lidt polemisk sagt fra min side er det her lidt af essensen i både det her forslag og også i fremsættelsestalen, som det jo gælder for en række af Alternativets forslag. Der er en masse gode intentioner, men man mangler at anvise et seriøst forslag til, hvor ressourcerne skal findes henne. Så jo, der er bestemt interessante tiltag på det her område, også på mange andre områder, hvor vi kan kigge til andre lande, men vi er nødt til, hvis vi skal have en seriøs debat om så vigtige spørgsmål som vores natur og miljø, også at finde ud af, hvordan man kan finde ressourcerne til det.

Hr. Christian Poll.

Nu er det sådan, at det her jo er i småtingsafdelingen. Faktisk er det sådan, at hr. Jens Joel fra ordførerens eget parti i 2014 havde et spørgsmål til justitsministeren omkring omkostningerne forbundet med en specialenhed a la Økokrim i Norge. For hvis man regner ud fra det, altså 460.000 kr. pr. årsværk, og ganger det op med 9, så har vi noget i størrelsesordenen 4,1 mio. kr. om året for at få den her fokus over hele landet på at kunne håndtere miljøsager seriøst. Det er da ikke det store beløb. Jeg tænker, at når vi snakker finansiering, så er det jo noget, vi finder ud af i finanslovsforhandlingerne.

Ordføreren.

Så kunne man også vende den om og sige, at når 4,1 mio. kr. om året ikke er det store beløb, hvorfor har man så ikke gjort sig den umage at anvise det? Det er, ligesom da vi den anden dag behandlede endnu et af de 42 forslag, der er i Alternativets naturpakke, som kostede mellem 10 og 100 mio. kr. Det var skattefritagelse til landmændene på nogle særlige udvalgte jorder, jeg skal ikke gengive det her. Men det er bare en udfordring, vi vender tilbage til, hver gang vi behandler et af Alternativets forslag fra deres naturpakke, at finansieringen må vi så klare i finansloven. Der kunne godt være en antydning af, hvor man ville finde pengene, særlig når man ikke mener, at det er så store midler.

Mange tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som dagens sidste sag behandler vi nu et forslag om en natur- og miljøfaglig specialanklager med særlige kompetencer inden for natur- og miljøkriminalitet i alle politikredse. Forslaget er ét ud af en række forslag fremsat i forbindelse med en naturpakke med 42 konkrete forslag til en naturpolitik, som Alternativet har et ønske om, forstår jeg. I det her forslag ønskes det, at hver politikreds har ansat en natur- og miljøfaglig specialanklager med særlige kompetencer. Denne specialanklager i hver politikreds skal have mandat og kompetence til at håndtere samtlige sager, som omhandler miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, landzoneadministration, internationale forpligtelser og målsætninger på natur- og miljøområdet. Som ved de tidligere forslag, partiet har fremsat, er der ikke anvist nogen form for finansiering, ud over at der i fremsættelsestalen til forslaget er nedskrevet følgende:

»I en anerkendelse af livets essens skal vi derfor turde prioritere naturen politisk og økonomisk. Det betyder, at vi må investere. Men enhver krone investeret vil komme tifold igen på den sociale og miljømæssige bundlinje.«

Jeg forstår ikke, hvad det er for nogle penge, Alternativet vil investere, for når Alternativet vil prioritere naturen, må det jo nødvendigvis betyde, at man vil nedprioritere noget andet, og hvad er så det? Jeg ved det ikke. I Dansk Folkeparti er vi imod forslaget. Vi forstår ikke, hvorfor det lige skal være natur- og miljøområdet, som skal opprioriteres særligt i forhold til alle andre former for kriminalitet. Dermed ikke sagt, at vi ikke ønsker at passe på naturen, for det gør vi, men det er bare ikke vores indtryk, at natur- og miljøkriminalitet er et voldsomt problem i dagens Danmark.

Pointen er, at al kriminalitet selvfølgelig skal bekæmpes, også natur- og miljøkriminalitet, og derfor arbejder vi i Dansk Folkeparti hele tiden meget hårdt for, at der kommer mere politi, da det jo netop er politiet, der skal sørge for at presse de kriminelle hårdt. Men som nævnt kan Dansk Folkeparti ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Jeg taler tillige på vegne af Det Konservative Folkeparti.

I Venstre er vi ikke uenige i, at miljøsager skal behandles af folk med særlige kompetencer. Som ministeren redegjorde for, er det sådan, at næsten alle politikredse, var jeg lige ved at sige, er organiseret, sådan at særlovsovertrædelser behandles særskilt af særlige anklagere, af særlige afdelinger. Det er en måde, som de enkelte politidirektører har valgt at fordele arbejdet på. Jeg har ikke grund til at tro, at der er noget galt med det, for at sige det på den måde. Det foregår faktisk i samarbejde med miljømyndighederne, det skal man jo ikke glemme. Når der føres en miljøsag, er der miljømyndigheder ved siden af, ganske ligesom der ved siden af anklageren i en skattestraffesag sidder folk fra skattevæsenet og assisterer. Så det er ikke sådan, at anklageren står som Palle alene i verden, selv om det måske ikke måtte være hver dag, at vedkommende har en miljøsag.

Herudover, som justitsministeren nævnte, er det jo sådan, at der jævnligt afholdes kurser i specialemner, også inden for anklagemyndigheden. Og det gælder også miljøret, som ministeren anførte.

Jeg kan da ikke udelukke, at behandlingen af miljøsager ville være endnu bedre set fra anklagemyndighedens side, hvis man havde folk, der udelukkende beskæftigede sig med miljøsager, men jeg må altså sige, at det samme jo kunne gøre sig gældende med skattestraffesager, med konkurrencesager, med sager om identitetstyveri, og hvad ved jeg. Altså, vi kunne jo oparbejde et bureaukrati, også inden for politiet, der i hvert fald ville sinke politiets arbejde helt generelt, og som også, som min kollega fra Socialdemokratiet udtrykte det, ville koste rigtig mange penge. Og penge er der ikke mange af i det her forslag. Det har flere ordførere allerede været inde på.

Så Venstre kan ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Som jeg også nævnte tidligere, er erfaringen fra Norge, at man kan have en central enhed – i Norge kalder de den ØKOKRIM – som altså hjælper alle politikredse på en systematisk måde. Det har vi også foreslået som en variant over temaet her. Hvad synes ordføreren om sådan en løsning?

Ordføreren.

Jamen jeg skal give spørgeren ret i, at det sikkert er en udmærket og også mere effektiv løsning end den, vi har i dag – det er der ingen tvivl om – hvis én person eller én afdeling beskæftiger sig med det her. Men altså, det er også en dyr affære at have specialafdelinger inden for alt, for det er jo ikke bare miljøkriminalitet, som jeg var inde på før. Det ville i givet fald gælde alle mulige andre former for særjura: konkurrenceret, it-ret, efterligningssager, skattesager, sager om identitetstyveri, og hvad ved jeg. Der er masser og masser af sager, som vi i givet fald skal have særlige kontorer for. Det ville også være helt fint, og jeg kan forstå, man har succes med det i Norge, men det fordrer altså, at vi finder finansieringen til det, og den skabes ikke bare lige ved at skrælle en appelsin, eller hvad der står i forslaget.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

I Enhedslisten synes vi, at der er nogle rigtig, rigtig gode intentioner bag det her forslag. Der er ikke nogen tvivl om, at det at overholde vores miljølovgivning og have fokus på dem, som ikke overholder dem, ikke mindst, og forsøge at få dem retsforfulgt, sådan at der også er en reel opdagelsesrisiko, når man sviner vores fælles natur til, er rigtig, rigtig vigtigt. Vi synes også, at det er et meget interessant forslag. Jeg tror, vi mangler nogle oplysninger for at kunne støtte det endeligt. Det ene er en form for påpegning af, at der er et reelt problem i dag hos politiet, og at der mangler nogle kompetencer i dag, som vi helst skulle have skaffet. Vi skal jo passe på, at vi ikke går i gang med at løse nogle problemer, der ikke er der, for at sige det, som det er. Det andet er selvfølgelig også en form for dokumentation for, at den her, må man immer væk sige, form for detailregulering vil løse de problemer, vi så ikke rigtig ved om er der endnu.

Ros til tanken, men nej til forslaget, men dog en udstrakt hånd til at arbejde videre med området. Det er ikke noget, Retsudvalget har beskæftiget sig med i lange, lange tider. Det kunne være meget sundt, at vi fik stillet nogle spørgsmål til justitsministeren. Vi kan jo høre, at der allerede er nogle enheder i nogle kredse. Hvad er erfaringerne med det? Hvor halter det måske? Hvor mange sager er der, og hvor mange sager kommer for domstolene? Hvad er erfaringerne sammenlignet med eksempelvis Norge, som Alternativet også påpeger? Hvis vi prøver på at stille nogle spørgsmål og indsamle nogle oplysninger, så kunne vi måske indkredse lidt mere, hvad de gode skridt ville være, for faktisk at styrke det her område.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. Liberal Alliance er selvfølgelig enig med Alternativet og formentlig resten af Folketingets partier i, at politiet skal have kompetence til at behandle alle typer lovovertrædelser, også når der er tale om det, som Alternativet her kalder natur- og miljøkriminalitet. Om der er brug for, at der netop skal være en specialanklager i hver politikreds, vil jeg lade politiet og Justitsministeriet om at vurdere, for så længe kompetencen er tilgængelig i nødvendigt omfang, er jeg godt tilfreds. Jeg er heller ikke bekendt med, at der skulle være en konkret udfordring med, at eventuelle lovovertrædelser på natur- og miljøområdet ikke bliver behandlet eller bliver behandlet, uden at den rette faglige kompetence er til stede.

Det er dog en klar prioritet for Liberal Alliance, at der er en ensartet retstilstand i hele landet, også når det gælder eventuelle overtrædelser af natur- og miljølovgivningen, så der ikke opstår en situation, hvor en ulovlig handling straffes i en del af landet, mens en tilsvarende handling i en anden del af landet går upåagtet hen. Jeg har noteret mig, at ministeren i sin tale oplyste, at alle politikredse er organiseret således, at de mere komplicerede natur- og miljøsager behandles i et særligt afsnit i anklagemyndigheden og i samarbejde med miljømyndighederne.

Indtil for et års tid siden var jeg selv – og det har jeg været igennem 12 år – miljørådgiver i den privat rådgivende ingeniørbranche, og det er bestemt mit indtryk, at der både hos miljømyndighederne og også anklagemyndighederne er de nødvendige kompetencer til stede til at løfte de her sager.

Liberal Alliance ønsker helt generelt reformer af det offentliges administration af og tilsyn med vores alle sammens natur og miljø. Vi ønsker at fastholde det nuværende høje niveau af natur- og grundvandsbeskyttelse og miljøregulering i Danmark, men med – som jeg vist også har givet udtryk for i andre situationer her fra Folketingets talerstol – væsentlige effektiviseringer i det offentliges tilsyn og administration. Det kunne bl.a. gøres ved hjælp af afbureaukratisering og udlicitering af tilsynsopgaver, sagsbehandling m.v., for, som jeg vist også har sagt tidligere, naturen og miljøet forbedres jo ikke ved at blive målt, vejet og administreret.

Strukturen er altså til stede, og ifølge min erfaring virker den også efter hensigten. Der er derfor efter min mening ikke nogen som helst grund til at indføre mere administration eller nogen som helst grund til, at Folketinget skulle til at blande sig direkte i, hvordan opgaveløsningen foregår ude i politikredsene. Derfor afviser Liberal Alliance også beslutningsforslag B 122.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Et tidligere medlem af Folketinget fra vores parti, som havde med det her område at gøre i 1980'erne, har været så venlig at finde et gammelt beslutningsforslag, som SF har fremsat i folketingsåret 1984-85 om styrkelse af politiets og anklagemyndighedens arbejde ved tilsyn, efterforskning og påtale i miljøsager. Det synes jeg jo er lidt sjovt.

SF er også rigtig positive over for intentionen med det her beslutningsforslag. Når man starter sådan, plejer man også at ende med at sige, at man ikke vil støtte det, men jeg vil ikke gå så langt som til at sige det. Men der er nogle områder, jeg synes skal belyses lidt mere.

Men først lidt om vores generelle stilling til forslaget: Store virksomheder er i dag jo generelt i dialog med myndigheder, og de er også tit positive over for det. Og i den anden ende af skalaen er der så de såkaldte ikkesager i generelt små virksomheder, f.eks. husdyrbrug. I en analyse, der blev lavet i 2011, er der omtalt en række eksempler på en lempelig håndhævelse i den kommunale sagsbehandling. Over halvdelen af de interviewede sagsbehandlere fortæller, at de ofte i omfattende husdyrbrugssager undlader at påtale overtrædelser, bl.a. fordi det opleves, at husdyrbrugsindehaverne reagerer opgivende, hvis de står over for et stort antal udbedringer. Det er kendt som ikkesager hos kommunerne, altså sager, hvor der burde være sket håndhævelse, men hvor det ikke er sket.

Derfor synes vi i SF, at det ville være relevant at få afdækket det nuværende omfang af kommunale ikkesager og anden mangel på tilsyn og håndhævelse, sådan at det ikke bare overlades til politiet, når det rettelig burde udføres af kommunen. Og den pågældende minister, miljøministeren, havde jo tydeligvis ikke overblikket, da vi behandlede SF's beslutningsforslag nr. B 119, forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af og viden om tilsynet med naturbeskyttelsesloven, planloven m.v. Det er kun en uges tid siden, tror jeg, vi behandlede det her i salen i regi af miljøområdet, og der var vi jo inde på, at det er for dårligt, at den kommunale håndhævelse, der burde ske, ofte ikke sker, selv efter at der er kommet klare afgørelser i Natur- og Miljøklagenævnet. Kompetencemæssigt hører det jo til kommunen. Vi spurgte også på det tidspunkt miljøministeren: Når ministeren har kompetencen til at løfte pegefingeren, når der er kommet en klokkeklar afgørelse i det relevante nævn, hvorfor skal man så kunne slippe af sted med ikke at efterleve den? Altså, det er da et problem i forhold til retssikkerheden.

Et helt konkret eksempel er en mand i Nordjylland, der har en sø, som han lejer ud til fiskeri osv., og som er blevet okkerforurenet i en sådan grad, at det går ud over ikke bare naturværdien i den, men også det at udleje den til fiskeri. Der er kommet en klokkeklar afgørelse, den bliver bare ikke efterlevet. I sådan nogle sager er det jo også et problem, at vi som lovgivere hører nogle af de her historier og kan se, at der er faldet klokkeklare afgørelser, men at de ikke bliver efterlevet. Men det hører jo til det kommunale område, og derfor mener jeg også som miljøordfører, at man selvfølgelig ikke bare skal være opgivende, men at man skal sige: Jamen det ligger der, og det skal håndhæves. Kompetencen er hos kommunerne. Derfor ser vi også forslaget i kombination med SF's forslag om, at den kompetence, der rettelig hører til kommunen, i forhold til håndhævelse, også skal effektueres.

Politikredsene er nu blevet så stærke i anklagefunktionen, at man faktisk godt kan specialisere sig. Det ser vi ikke noget problem i. Problemet er i forhold til det store, store pres, vi ser, på politiet i de her år. Det går jo ud over en lang række opgaver. Som retsordførere får vi hele tiden præsenteret sager, hvor der er en lang række områder, der ikke i høj nok grad er blevet efterforsket. Politiet er også selv kede af, at der er områder, som de ikke kan give den opmærksomhed, som de ønsker at give. Politiet siger jo ofte, at de selvfølgelig synes, det er utilfredsstillende, at der er nogle ting, de ikke kan løfte, men som de gerne ville løfte, fordi der simpelt hen ikke er ressourcer. De har en overarbejdspukkel af en anden verden, nærmest, og det er jo en større diskussion: Hvad bruger vi de politiressourcer, der er, til? Så kommer man rimelig langt væk fra det her beslutningsforslag, men det er jo den store diskussion i hvert fald på retsområdet, hvordan vi bruger de politiressourcer, der er, selv med det løft, der er sket.

Så SF er faktisk rigtig positive over for hensigten, og vi vil gerne stemme for det. Vi synes, vi bliver nødt til at finde nogle ressourcer til at løfte den her del af deres opgave.

Det lyder godt. Tak for det. Næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Alternativet kom først på året med en naturpakke med 42 forslag, og vi har valgt at fremsætte 4 af dem her som beslutningsforslag, Det her er så det sidste i serien, som altså handler om, at vi skal styrke arbejdet med håndhævelse i miljøsager lokalt i politikredse og hos anklagemyndigheder.

Tak for en kort og præcis, men fyldestgørende debat. Jeg kan jo fornemme, at der ikke er opbakning til forslaget, men jeg har også hørt, at der er stor interesse for at kigge på, om der er et problem. For den rapport, som vi især bygger vores forslag på, er fra 2011, og vi hører fra ministeren, at der rent faktisk skulle være sket nogle ting, at der er noget på vej.

Vi har hørt om et kursus, som nogle har taget, men vi ved ikke, hvad evalueringen af det er. Derfor glæder jeg mig til i udvalgsarbejdet at kunne dykke ned i nogle af de ting og få fremlagt nogle resultater af, hvordan de her initiativer virker. Vi skal have kortlagt problemet, og vi skal have fundet ud af, i hvor høj grad vores forslag kan løse problemet, eller om man skal lade sig inspirere af den norske model i stedet for. Vi skal have noget statistik for forskellige sagstyper, og jeg hører også SF sige, at vi skal kigge på sammenhængen til kommunernes håndhævelse af de her sager. Så tak for en god debat, slut herfra.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.