Tak.
Det er jo faktisk ikke så tit, jeg har lejlighed til her i salen at rose Liberal Alliance for et forslag.
Det sker en gang imellem, heldigvis, det er jo det dejlige ved folkestyret – nogle gange går holdninger lidt på kryds og tværs.
Jeg synes, der er rigtig god grund til det her, jeg synes, det er et rigtig godt forslag.
Jeg er med på, at det har en begrænset effekt her, men sigtet er jo at komme frem til en reform af folkekirkens økonomi, og det er en god idé.
For Enhedslisten er religionsfrihed uhyre vigtigt, men religionsfrihed omfatter også friheden fra religion, altså for os, der ikke er religiøse.
§ 68 i grundloven slår jo også fast, at ingen må tvinges til at yde bidrag til en anden gudsdyrkelse end den, der er hans egen – og hendes egen kunne man tilføje i en moderne udgave.
Alligevel er det sådan, som jeg også var inde på i spørgsmålene, at jeg og de over 1 million andre danskere, der ikke er medlem af folkekirken, over vores skattebillet er med til at betale for folkekirkens religiøse og forkyndende virksomhed, idet 40 pct.
af lønningerne til landets omkring 1.900 præster samt, så vidt jeg ved, også lønnen til biskopperne er betalt over den almindelige skattebillet.
Det synes jeg er en demokratisk udfordring, der på en eller anden måde strider mod ånden i grundlovens § 68.
Det skaber også en anden udfordring, som jeg har været inde på, i forhold til når vi har en oplevelse som forleden uge, hvor en nyansat ung præst på Bornholm er ude og dels, efter min mening, tale meget diskriminerende i forhold til homoseksuelle, men også har et synspunkt om, at kvinder, som har været udsat for vold og derfor er blevet skilt, ikke længere kan blive gift i den kristne kirke.
Jeg synes, det er reaktionært, jeg synes, det er sort, og jeg synes, der i den grad er grund til at tage afstand fra det, og det støder mig.
Lad os nu sige, at det var ligesom Grimhøjmoskeen.
Det er et trossamfund, som er uafhængigt – der kan jeg tage afstand fra det, jeg kan kæmpe imod det, men jeg er i det mindste ikke med til at finansiere det.
Det er jeg altså desværre i det her tilfælde, og det er en selvstændig udfordring.
Forslaget her vil så igangsætte et arbejde med henblik på at få lavet en reform af folkekirkens økonomi, sådan at ikkemedlemmer af folkekirken ikke længere skal betale til forkyndelse.
Der er nogle spørgsmål, som jeg håber vi kan få afklaret måske i debatten i dag eller under udvalgsarbejdet, f.eks.
– ordføreren for Dansk Folkeparti var også lidt inde på det – hvordan forkyndende aktiviteter defineres inden for folkekirken.
Lønnen til præsterne er jo oplagt, men hvad med andre typer af aktiviteter i kirkeligt regi – hvad er forkyndende, og hvad er ikke forkyndende?
Der er nok brug for en eller anden præcisering af det.
Jeg er også en lille smule i tvivl om det her med det ikkeøremærkede bloktilskud.
hvad ligger der i begrebet ikkeøremærket?
Det skal vel netop øremærkes nogle særlige samfundsopgaver.
Jeg så jo f.eks.
gerne, at civilregistreringen blev taget væk fra folkekirken og lagt over i offentligt regi, men det skal vel så også medføre et lavere bloktilskud, ifald det sker en dag, og hvordan kan det lade sig gøre, hvis ikke det er øremærket?
Det kan ordføreren måske lige komme ind på.
Uanset hvad er det et godt forslag.
Det er et forslag hen imod et mere sekulært samfund.
Jeg synes, at vi i de her år oplever sådan en for mig at se lidt ærgerlig religiøs vækkelse.
Vi har etniske mindretal, hvor religionen fylder mere, end den gjorde for 10 år siden.
Og svaret på det for dele af det politiske spektrum er så sådan en slags kristen modoffensiv, hvor vi pludselig skal skrive ind i vores regeringsgrundlag, at vi er et kristent samfund.
Det mener jeg er den helt forkerte tilgang.
Jeg mener, at det rigtige svar på det her er en sekulær offensiv.
Jeg opfatter det her forslag som et skridt i den retning at vise, at vi faktisk mener det, når vi siger, at vi lever i et sekulært demokrati, at vi mener det, når vi siger, at religion, stat og politik skal holdes adskilt.
I Enhedslisten vil vi jo som bekendt gerne endnu længere.
Vi mener sådan set ikke, at det bør være statens opgave at opkræve folkekirkens medlemskontingent.
Som jeg var inde på, er det et mærkeligt fænomen, at det er et kontingent, der vokser med samfundets økonomi.
Vi så også gerne, at det med at være medlem af folkekirken blev en opt-in i stedet for en opt-out.
Men som sagt:
Det forslag, vi behandler i dag, er, hvis det munder ud i en reform, et vigtigt skridt i den rigtige retning, og derfor støtter vi det varmt fra Enhedslistens side.