Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 109:

Forslag til folketingsbeslutning om at fastholde økologimålsætningen.

Af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.

(Fremsættelse 30.03.2016).

Forhandlingen er åbnet. Miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand. Og tak til Enhedslisten for at fremsætte et beslutningsforslag med mulighed for at diskutere udviklingen af økologien i Danmark. Jeg må indledningsvis sige, at der ikke kan være tvivl om, at denne regering gerne vil landbruget. Det er derfor, vi allerede har indgået en god og omfattende aftale om en fødevare- og landbrugspakke. Initiativerne i fødevare- og landbrugspakken bidrager samlet set med godt 1 mia. kr. i strukturelt BNP og et løft i miljøtilstanden i 2021. I den aftale indgår flere initiativer til udvikling af en konkurrencedygtig og markedsdrevet økologisektor selvfølgelig også.

I forhold til selve beslutningsforslaget: Enhedslisten foreslår, at Folketinget pålægger regeringen at fastholde økologimålsætningen om en fordobling af det økologiske areal i 2020 i forhold til 2007. Det kan regeringen ikke støtte, og det er der flere grunde til. Regeringen mener ikke, at det er vejen frem at genindføre et kvantitativt mål for det økologiske areal. Det var derfor, at vi i oktober sidste år meldte ud, at vi ikke længere ville fastholde den kvantitative målsætning. Vi mener i stedet, at økologisektoren på den lange bane er bedst tjent med at være markedsdrevet. Derfor giver det ikke mening med en kvantitativ målsætning. Vi får det økologiske areal, som markedet fordrer.

Omlægning til økologisk produktion er en proces, som typisk tager 2 år, inden man er helt i gang og kan begynde at afsætte økologiske produkter. Derfor skal økologien udvikles gennem reelle initiativer, der styrker den enkelte landmands tro på, at der også er afsætning for de økologiske produkter i årene fremover. Sammen med vores aftalepartnere i fødevare- og landbrugspakken styrker vi økologiens konkurrencedygtighed ved at fjerne barrierer i forhold til hele markedskæden og fokusere økologiindsatsen på fair produktionsvilkår, ny forskning og øget afsætning og eksport.

Helt konkret afsætter vi 90 mio. kr. i perioden 2016-2018 til at hjælpe landmænd, som går med tanker om at lægge deres produktion om til økologi, med at få et omlægningstjek af deres bedrift og til at styrke den fortsatte afsætningssikkerhed ved at fremme den indenlandske afsætning og eksport. Derudover har vi i perioden 2017-2020 afsat mere end 1 mia. kr. til økologisk arealtilskud og omlægningstilskud. Det vil kunne finansiere rundt regnet 218.000 ha, og hvis der skulle være en større søgning, har vi aftalt at prioritere yderligere midler svarende til Aarhus Universitets såkaldt optimistiske skøn på udviklingen i det økologiske areal på 234.500 ha. Dermed har regeringen anvist finansiering til et større økologisk areal end nogen sinde før.

Til styrkelse af den økologiske sektor på den lidt længere bane nedsætter vi et økologisk erhvervsteam med ressourcepersoner fra erhvervet, der inden udgangen af i år og frem i det nye år skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan en konkurrencedygtig og markedsdreven vækst i økologien kan understøttes inden for områderne afsætning, eksport, råvaregrundlag og innovation. Det bliver altså et arbejde, der foregår i 2016, men som fortsætter ind i første kvartal af 2017.

Herudover gennemfører vi nabotjek af, hvordan økologireglerne er udmøntet i andre EU-lande. Bl.a. er vores økologiske frugt- og bærproduktion nødlidende og udvikler sig ikke i takt med efterspørgslen fra markedet. F.eks. er de danske økologiske æbler udsolgt på ganske få uger, og derfor ser vi på, hvordan rammevilkårene er i de andre lande. Flere vigtige produktioner som f.eks. frugt og bær, væksthusgrønsager samt biavl fylder ikke ret meget rent arealmæssigt sammenlignet med f.eks. økologisk mælkeproduktion, hvor der skal være store græsarealer, som dyrene kan komme ud på. Derfor risikerer man med en enøjet målsætning om et givent antal hektar at undlade at understøtte eller i værste fald bortprioritere vigtige økologiske produktioner, som ikke er særlig arealtunge, og derfor afviser regeringen beslutningsforslaget.

Vi har et par korte bemærkninger, først er det hr. Simon Kollerup.

Tak for det. Nu er klokken jo 11-12 minutter over 9, og man kan godt lige nå det her inden 21.30-TV Avisen, hvis man nu har en større nyhed, man gerne vil af med. Så jeg kunne godt tænke mig at teste rækkevidden af ministerens stålsathed i at have annulleret den her økologiske målsætning. Altså, kan ministeren slet ikke forestille sig, at der vil komme en økologisk målsætning med et lignende ambitionsniveau i ministerens ministertid?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Til det kan der svares meget entydigt: Nej.

Spørgeren.

Okay. Så det betyder altså, at ministeren mener, at der aldrig med en Venstreledet regering vil komme en økologisk målsætning i stil med den, som Venstre selv introducerede i 2007? Jeg kan godt høre, at det er nemt at bekræfte, så der skal komme et tillægsspørgsmål, og det hedder så:

Når ministeren til TV MIDTVEST og andre steder i en pressemeddelelse siger, at det jo er en stor beslutning at omlægge til økologi, og at det kræver en stor sikkerhed osv., mener ministeren så ikke på den baggrund og også af hensyn til det erhverv, der lige nu pejler efter at omlægge – og mælkebønderne tjener penge på det osv. – at der bør følges op med den sikkerhed, det er, at politikerne siger, at den her vej vil vi faktisk gerne gå, og altså har en målsætning for det?

Ministeren.

Jeg bliver nødt til at rette Socialdemokraternes ordførers første konklusion. Jeg sagde ikke, at der ikke nogen sinde kunne komme en sådan målsætning fra en Venstreledet regering. Jeg sagde, at i min ministertid kommer der ikke en målsætning om et bestemt økologisk areal, og det er alene af den grund, at det ikke giver mening at være arealfokuseret. Men det giver mening at støtte omlægningen, og det er det, som regeringen ønsker at gøre.

Det er det, vi har signaleret med fødevare- og landbrugspakken, og det er det, vi har signaleret med det vækstteam for erhvervet, som vi nu har nedsat, og som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan foretage en markedsdrevet økologisk omlægning. For det, som er hele humlen i det her, er jo netop, at hvis ikke forbrugerne køber de varer, der produceres, så kan vi have nok så mange initiativer, uden det nytter noget. Det er derfor, regeringen er optaget af at fremme eksportdelen og have en markedsdrevet økologisk omlægning.

Så er det fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg vil gerne følge lidt op på det her, for nu var det jo en Venstreledet regering, der i 2009 indførte den her økologimålsætning, og den har været en meget stor succes. Erhvervet har været ekstremt glade for den her målsætning. Fru Karen Hækkerup, direktør for Landbrug & Fødevarer, har udtalt, at den har sendt et positivt signal til landmændene, der overvejer omlægning, og at den har fungeret som et pejlemærke.

Hvad er det i Venstres overbevisning, der er så vigtigt, at man skal nedlægge noget, der har været en stor succes, noget, som erhvervet har været glade for, og som de nu begræder er forsvundet? Hvorfor er det, man vælger den prioritering fra Venstres side, og vil der komme en anden type målsætning, som erhvervet så kan pejle efter, når nu de ikke kan få den økologimålsætning, som de så meget ønsker?

Ministeren.

Det er jo lidt komisk at høre. Nu er Enhedslistens ordfører altid meget floromvunden i sit sprog, men ligefrem begræde tabet af en målsætning! Altså, en målsætning er ikke et mål i sig selv. Det er et mål, hvis man kan sætte handling bag ordene, og derfor har regeringen afsat et meget, meget stort beløb til at understøtte arealomlægning. Derudover har vi sendt et klart signal om, at vi ønsker at prioritere den markedsdrevne økologiske udvikling, og det er det, vi gør. Det er det, der er det afgørende.

Det afgørende er jo ikke at have en målsætning, hvis ikke man kan indfri den, og det tror jeg alle i erhvervet kan forstå. Det er ikke, fordi vi har sat en målsætning i 2010, at vi nu har haft en markant fremgang. Det er, fordi der har været et marked at afsætte på.

Spørgeren.

Jeg går ud fra, ministeren har opdaget, at det er et samlet erhverv, som er meget, meget ærgerlige over, at man opgiver en målsætning, som erhvervet har været meget glad for har været der, fordi den har været et pejlemærke, og fordi den har været med til at understøtte den omlægning, der har været. Det er jo det, de selv siger. Det er det, Landbrug & Fødevarer peger på. Så det er da erhvervet, der begræder, at den her målsætning ikke længere eksisterer.

Men når nu erhvervet efterspørger politiske mål, så der er nogle pejlemærker, som de kan forholde sig til og pejle efter, kommer der så en anden type økologimålsætning – når nu det er det, erhvervet gerne vil have?

Ministeren.

Ja, der kommer den målsætning, at der er penge til alle de økologiske landmænd, der gerne vil omlægge. Der er den målsætning, at vi vil bistå med at skabe et marked. Der er den målsætning, at vi med forskning og innovation vil sikre, at man kan forny den økologiske produktion. Og i modsætning til andre partier i dette Ting sætter vi handling bag det ved også at finansiere det. Derfor behøver erhvervet ikke begræde noget som helst, for regeringen har sendt et meget klart signal om, hvad vi ønsker. Men vi ønsker ikke kvantitative mål.

Så er det hr. Christian Poll.

Ministeren udtrykker bekymring for, at det kunne give en skævvridning i forhold til dem i det økologiske erhverv, som har et lille areal, at man sætter sådan et arealmål. Når nu vi hører, at erhvervet rent faktisk er interesseret i at have sådan en målsætningsramme, kunne man så forestille sig, at man sætter den på markedsandel i stedet for eller på et andet mål, som altså kan sikre, at vi får en fremdrift, og sørge for, at hvis der kommer en tøven i markedet, er der ekstra virkemidler til at sørge for, at vi når et mål – f.eks. på økonomisk, markedsmæssig andel?

Ministeren.

Jeg er faktisk lidt rørt over, at både Alternativet og Enhedslisten er så optaget af det, som Landbrug & Fødevarer anbefaler, for det har det knebet lidt med i de seneste måneder. Men det er da rart, at det kan lade sig gøre på det her felt.

Nej, vi er ikke optaget af kvantitative mål. Vi er ikke optaget af arealmål. Vi er optaget af, at det, der er en økologisk produktion, bliver fremmet, fordi vi holder af økologi. Det sætter vi handling bag ved bl.a. at understøtte erhvervet i at kunne omlægge, ved at skabe markedsadgange osv., og ved at jeg f.eks. nedsætter et erhvervsteam, der skal komme med anbefalinger til regeringen.

Vi siger tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og det er først hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Tilbage i 2009 dannede Venstre og Konservative regering sammen. Dengang havde de to partier tilsammen 64 mandater. I dag har Venstre og De Konservative tilsammen 40 mandater. Beslutningsforslaget, vi behandler i dag, er et vidnesbyrd om, at det i perioden ikke bare er antallet af de to partiers mandater, der er faldet – de grønne ambitioner er desværre faldet i takt med mandaterne.

I 2009 introducerede VK-regeringen en målsætning om, at Danmark i 2020 skulle fordoble det økologiske areal i forhold til 2007 – en ganske ambitiøs målsætning, som vi kunne være stolte af. Efter folketingsvalget i 2015 skulle der desværre ikke gå så mange måneder, før den daværende miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, smed den målsætning, som Venstre selv indførte i 2009, over bord. Dermed sendte regeringen et klart signal: Dagene, hvor Venstre havde mål for økologien, var talte, og de grønne ambitioner var forsvundet.

Beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag, er fremsat af Enhedslisten, og med forslaget ønsker Enhedslisten i al sin enkelthed, at målsætningen om en fordobling af det økologiske areal i 2020 i forhold til 2007 genintroduceres. Og lad mig bare sige med det samme, at det er noget, som Socialdemokraterne bakker op om.

Socialdemokraterne ønsker et mangfoldigt landbrug, hvor der både er plads til konventionelt landbrug, og hvor vi gør en stor indsats for at fremme økologien og sætte skub i omlægningen til økologisk landbrug. Ud fra et miljøaspekt, ud fra et naturaspekt, ud fra et dyrevelfærdsaspekt er økologi en reel gevinst. Den økologiske efterspørgsel er høj – mælkebønderne tjener gode penge – så også økonomisk er det en god gevinst. Derfor er det vigtigt med en ambitiøs målsætning, der kan bruges som løftestang for udvidelsen af det økologiske areal, og som samtidig sender et helt entydigt signal til de danske landmænd: Danmark vil økologien. Erhvervet har jo en forventning om en årlig stigning i eksporten på 10 pct. Der bliver købt flere økologiske varer end nogen sinde før, og vi skal kunne imødekomme den stigende efterspørgsel og udnytte vækstpotentialet. Derfor skal vi have ambitiøse målsætninger.

Da Socialdemokraterne sad i regering, vedtog vi en økologiplan for hele Danmark i et forsøg på at realisere målsætningen. Desværre har regeringen taget livtag med store dele af planen og er godt i gang med at begrave den ved siden af målsætningen om en fordobling af det økologiske areal. Det er brandærgerligt, særlig i lyset af at Landbrug & Fødevarer, som er blevet fremhævet her i debatten, faktisk tror på, at målsætningen er realistisk. Det giver simpelt hen ikke mening for mig, at regeringen i dette tilfælde ikke vil lytte til erhvervet. For mig virker det, som om regeringen bare ikke vil grønne initiativer, uanset om erhvervet er med eller ej. Den logik kommer jeg aldrig til at forstå. Jeg ser i virkeligheden sådan en win-win-situation i det her, og når sådan nogle situationer byder sig, mener jeg de skal udnyttes.

Når selv Dansk Folkeparti undrer sig over, at regeringen aflyste den grønne økologiske målsætning, burde det give anledning til ekstra overvejelse hos regeringen. Mit håb er – og Dansk Folkepartis ordfører er jo den næste i rækken – at Dansk Folkeparti vil stå fast på bekymringen og forundringen over, at regeringen vil slække på ambitionsniveauet. Det husker jeg at den tidligere ordfører for Dansk Folkeparti sagde var ganske unødvendigt.

Så på den baggrund kan Socialdemokraterne altså støtte beslutningsforslaget, og vi håber, at Folketinget vil stå sammen om at bringe målsætningen tilbage på bordet, sådan at Danmark fortsat kan trække i den grønne førertrøje og være en dominerende faktor på økologimarkedet.

Tak til ordføreren. Og vi går videre i ordførerrækken til fru Lise Bech, Dansk Folkeparti.

Enhedslistens forslag om at genindføre den tidligere målsætning om en fordobling af det økologiske areal i 2020 i forhold til 2007 er meget sympatisk. I 2007 var det økologiske areal på 150.000 ha, så målsætningen var et areal på 300.000 ha i 2020. Den gennemsnitlige stigning pr. år skulle så være på 11.540 ha. I 2014 var det økologiske areal på 176.000 ha, altså en gennemsnitlig stigning pr. år på 3.714 ha.

Hvorfor kommer jeg med alle de her tal? Jo, det gør jeg for lige at synliggøre, at selv om der findes en nedfældet målsætning, er det ikke det, der får landmændene til at omlægge til økologi. Det gør derimod en markedsdrevet udvikling, som aftaleparterne i landbrugspakken har taget alvorligt, med tiltag som ny forskning, fair produktionsvilkår, øget afsætning og eksportfremme.

Desuden prioriterer vi jo altså stadig væk en stigning i det økologiske areal på 5.500 ha om året fra 2017 til 2020 med mulighed for tilvejebringelse af yderligere midler, hvis der skulle vise sig at være en større efterspørgsel. Aarhus Universitet har skønnet, at det økologiske areal i 2020 er på 234.500 ha, og det kan honoreres, hvis der er efterspørgsel på det, og det håber jeg da at der vil være.

Så med initiativerne fra landbrugspakken er DF helt tryg ved, at den positive udvikling fastholdes, og derfor kan vi ikke støtte Enhedslistens forslag.

Jeg vil gerne slutte af med at sige, at Enhedslistens ordfører henviste til en artikel med Karen Hækkerup fra Landbrug & Fødevarer, der oplyser, at de da var kede af det. Til sidst i den artikel, som jeg nemlig også har læst, står så, at uanset om der er en målsætning for det økologiske areal eller ej, kører de videre.

Tak til ordføreren, og vi har et par korte bemærkninger. Først er det fru Maria Reumert Gjerding.

Altså, erhvervet siger jo faktisk, at det her virker. Så jeg tror ikke, at fru Lise Bech kan sige, det ikke virker, og at hun nødvendigvis ved det bedre end Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og alle de andre foreninger.

Da den her målsætning blev droppet, var Dansk Folkeparti jo meget kritiske og uforstående over for det. De syntes, det var besynderligt. Og selv om man ikke ser ud til at nå det mål, man egentlig gerne ville, så går man da den helt forkerte vej ved at droppe målsætningen, når det trækker i den forkerte retning eller risikerer at trække i den forkerte retning. Jeg forstår slet ikke den argumentation.

Så når nu Dansk Folkeparti ærgrer sig over, at målsætningen er droppet, og måske her har en mulighed for at samle flertal for at fastholde den, så begriber jeg ikke, at man ikke bruger den mulighed, hvis man faktisk mener, at målsætningen var rigtig.

Ordføreren.

Målsætningen var jo lidt fluffy, for den var ikke finansieret. Med det, vi har gjort med landbrugspakken, er det jo finansieret. Og bliver der et større behov, har vi også penge til det. Vi har penge til det, Aarhus Universitet har vurderet i forhold til det areal, vi har i 2020. Det vil altså gøre, at vi hvert år fra 2015 jo skal have over 15.000 hektar. Og det kan vi da håbe på, men lad os nu se.

Spørgeren.

Men hvis der er landmænd, der gerne vil lægge om, så får de jo ikke et nej, og så bliver man nødt til at finde finansieringen. Spørgsmålet er, om man politisk vil sende det signal ud til landmændene, at vi gerne vil en økologisk omlægning. For økologerne klarer sig rigtig godt økonomisk. Der er stigende efterspørgsel i Danmark, der er stigende efterspørgsel i udlandet, eksporten er i kraftig vækst og har været det i årevis. Derfor ønsker vi i Enhedslisten en landbrugsproduktion, der i højere grad omlægger, og derfor fastholder vi ambitiøse økologimål.

Så når Dansk Folkeparti, da regeringen dropper målsætningen, beklager sig over det, undrer sig over det og synes, det er besynderligt, og man måske nu har mulighed for at fastholde den, hvorfor benytter man sig så ikke af den mulighed?

Ordføreren.

Vi vil gerne have økologisk omlægning, og vi synes også, vi har tilgodeset det med den landbrugspakke, der er lavet.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg undrer mig også over DF's ordfører, når man først siger, at det er ærgerligt, og nu siger, at det her ikke er et problem. Man er åbenbart ligeglad med de protester, der er kommet fra erhvervet, som siger: Noget af det, der er vigtigt for os, er faktisk forudsigelighed. Det er at vide, hvad I politikere vil, også et stykke tid frem. Det er det, vi tit hører fra erhvervet. De siger: I kan godt vedtage det ene eller den andet, men det, der er sværest for os at agere ud fra, er zigzagkurs. Så hvis I bare bliver enige om, at det er den her vej, vi skal, kan vi bedre indrette os efter det.

Landbrug & Fødevarer, som vi ellers også diskuterer i alle mulige andre henseender, siger: Det her er faktisk en stor succes, det er en del af det, vi gør. Og der kan DF's ordfører jo tale udenom, men faktum er, at de har sagt, at det er rigtig, rigtig ærgerligt, at man har fraveget den her målsætning. Og det er jo nemmere at gå i en retning, hvis man ved, i hvilken retning man skal gå.

Så er det ordføreren.

Vi er bestemt ikke ligeglade. Vi synes, vi har landet noget, der er realistisk. Og det er jo forskellen. Den dér med plus 150.000 ha var ikke finansieret, og det har vi gjort med det her. Det kan godt være, at spørgeren siger, at erhvervet er kede af det her, men på den anden side siger de også: Vi kører bare videre. Og alle kan jo få et omlægningstjek.

Spørgeren.

Som også mine kolleger har været inde på, handler det jo om politisk vilje. Og hvis Venstreregeringen fastholdt den ambition, som man allerede én gang havde haft, tror jeg da ikke, vi havde sagt: Hellere skrotte en målsætning end ikke at nå helt i mål. For så ved erhvervet også, hvad det er, vi ønsker, nemlig at der er – og det er der jo tydeligt bevis for – plads til konventionelt landbrug, men at en del af det også er økologisk. Så det her er et spørgsmål om politisk vilje, og så er det jo bare at sige, at man vælger ikke at bruge pengene på det.

Jeg vil gøre opmærksom på, at vi har taletider herinde. Og jeg er forholdsvis large, men det skrider mere og mere, så vi prøver at overholde dem.

Nu er det ordføreren.

Tak. Vi er en del af den her landbrugspakke, og det, vi har gjort, er, at vi har landet noget, der er realistisk. Og vi er glade for, at der er en positiv udvikling i økologi i Danmark.

Så er det hr. Simon Kollerup. (Christian Poll (ALT) begynder at tale) . Jeg tror, jeg fik sagt, at det var hr. Simon Kollerup, men hr. Christian Poll kommer til lige bagefter. Vi tager lige hr. Simon Kollerup først.

Jeg blev helt bange af at høre min egen stemme, uden at jeg havde åbnet munden, men pyt nu med det.

Jeg vil gerne spørge lidt ind til det her med, at Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen, finansordfører og på det her tidspunkt også landbrugsordfører, jo faktisk, dengang den nuværende regering faktisk smed den her økologimålsætning, var ude at sige, og jeg citerer:

Vi kan godt være enige med regeringen i, at det ser svært ud at nå målet, men derfor behøver man jo ikke at slække på ambitionsniveauet.

Tit spørger vi sådan tilbage i tiden hen over nogle valgperioder, hvad der har ændret sig hen over de her valgperioder, men her skal vi altså bare et par måneder tilbage. Hvad er det, der har ændret sig i Dansk Folkepartis politik, siden man nu synes, at det er helt okay at slække på ambitionsniveauet?

Ordføreren.

Der er såmænd ikke så meget, der har ændret sig. Alle har jo lov at undre sig, når der kommer en melding, man måske ikke lige havde forventet. Det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke er realistisk og siger: Okay, det er det her, der er realistisk; det er det, vi kan få ud af landbrugspakken.

Spørgeren.

Men så vidt jeg husker landbrugspakken, som der nu bliver henvist til, så er der ikke nogen begrænsninger, med hensyn til at man ikke også godt må have en politisk ambition ved siden af. Og Folketinget serverer jo faktisk den her mulighed til Dansk Folkeparti på et sølvfad. Man kan bare sige, at man vil have en ambition for økologi, og så får man det, fordi man kan afgøre flertallet her på tinge i aften.

Så jeg kunne måske også vende det om og så stille mit spørgsmål lidt omvendt: Hvad ville der ærlig talt ske ved at indføre den her ambition igen? Hvorfor er man bekymret over at gøre det i Dansk Folkeparti? Hvad vil der ske ved at gøre det?

Ordføreren.

Vi er overhovedet ikke bekymrede. Der er bare ingen grund til at have en målsætning, der ikke er realistisk og finansieret. Det ser heller ikke ud til, at der er behov for den.

Så er det hr. Christian Poll.

Tak for det. Altså, først er der det her med at sætte et mål. Jeg mener, at ordføreren nævnte, at det er op til landmanden at reagere, hvis målet ikke nås eller ser ud til ikke at nås. Der tænker jeg, at det jo ikke er sådan, det fungerer. Ideen med en målsætning er jo, at regeringen skal reagere, hvis man ser ud til ikke at nå et mål, altså sådan at der kan iværksættes nye virkemidler, som gør, at man så kan nå målet.

Der vil jeg da godt spørge, om ordføreren kender til den her satsning, som Coop lavede sidste år. Man savnede jo netop en efterspørgsel, der var endnu større, og lavede en satsning – og fik i øvrigt ved den satsning øget efterspørgslen endnu mere. Altså, den vekselvirkning, der er imellem udbud og efterspørgsel, kan man faktisk gå ind og arbejde med, og det gjorde Coop i den her sammenhæng. Kender ordføreren ikke til den case, og mener han ikke, at den meget godt afspejler, hvordan man faktisk kan gå ind og stimulere markedet, hvis der er behov for det?

Ordføreren.

Altså, det er jo ikke legoklodser, vi taler om her. Det er landmænd, og det er store bedrifter – det er ikke bare noget, man omlægger, og folk kan ikke tvinges til at omlægge, hvis det ikke er det, de vil. Altså, det viser sig, at i de år, der var målsætninger, blev der ikke omlagt det i gennemsnit pr. år, som det var beregnet der skulle gøres frem til 2020.

Spørgeren.

Men så er det jo netop, vi hører erhvervet sige, at det, der er brug for, er at vide, at der er et marked, og at der vil blive arbejdet for at skabe et øget marked på lang sigt, altså de stabile rammevilkår. Og er det ikke netop det, en målsætning kan, altså sikre, at vi går efter et mål, og at hvis det ser ud til, at vi ikke når det, sætter vi flere ting i værk, så vi er sikre på at nå det? Så tør man vel netop lægge om til økologi.

Ordføreren.

Det er jo sådan set kunderne, der bestemmer det. Det er det, jeg mener med, at det er markedsdrevet. Det er, at hvis der er kunder, der vil købe de økologiske varer, er der et marked, og så er der også flere, der tør tro på, at de kan omlægge til økologi.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. I Venstre går vi ind for økologi. Vi ser store muligheder i det økologiske marked, og mulighederne skal selvfølgelig udnyttes. I Danmark producerer vi masser af gode økologiske varer, og efterspørgslen er stor. Så i Venstre siger vi ja tak til økologi på markedsvilkår. Det er forbrugerne, der bestemmer, hvad der skal i indkøbskurven. Flere og flere efterspørger økologi, og derfor er det også vigtigt, at vi understøtter økologiske producenter i at møde de ændrede behov. Samtidig må vi sige, at der er sket meget i den danske fødevaresektor over de senere år. De fleste ved, at dansk landbrug er stærkt udfordret, og dansk landbrug har ikke brug for at blive bundet af en kvantitativ målsætning.

I stedet har vi i Venstre fokus på at fjerne barrierer for både den konventionelle og økologiske produktion af fødevarer. Der er nok at tage fat på. Vi er allerede trukket i arbejdstøjet med vores fødevare- og landbrugspakke, og vi vil fortsætte arbejdet, så vi også i fremtiden kan have en stærk fødevaresektor. Tiden er ikke til luftige målsætninger for danske økologer. Tiden er til bedre rammevilkår, som gør en reel forskel for økologerne, og vi ser på fjernelse af barrierer for økologisk produktion, eksempelvis ved ensretning af økologireglerne. I Venstre fastholder vi ambitionen om at fremme økologiomlægningen, så det økologiske areal og produktionen kan vokse frem mod 2020. I stedet for at lægge os fast på bestemte tal for bestemte år fokuserer vi på, hvordan man kan skabe de bedste rammer for økologien.

På baggrund af disse forhold stemmer vi i Venstre imod det foreliggende forslag.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg undrer mig bare lidt over, at vi netop har hørt fra ministeren, at der aldrig kommer en målsætning under den her regering. Landbrug & Fødevarer har over for Miljø- og Fødevareudvalget givet udtryk for, at det er helt realistisk at nå den målsætning, vi diskuterer her i aften. Der er gode penge at tjene på økologi og den økologiske omstilling. Erhvervet efterspørger en ambitiøs politisk målsætning. Så kan ordføreren ikke forestille sig, at der findes noget, der kan få Venstre til at skifte mening? Eller er det en selvstændig værdi og et selvstændigt mål, at der aldrig skal komme en målsætning om økologi fra den her regering?

Ordføreren.

Jamen økologerne skal da bare gå til den. Nu var det lige før, at ordføreren kom til at sige, at målsætningen skulle opfyldes allerede i aften. Jeg vil sige, at så er der godt nok fart på, og jeg tror ikke, at direktøren for Landbrug & Fødevarer har udtalt, at det kunne opnås allerede i aften. Det ville godt nok have været fantastisk. Men økologerne skal da bare gå til den, og jo før, de kan nå det, jo finere og bedre er det. Det kan vi da kun glæde os over.

Spørgeren.

Jeg beklager, hvis jeg mumlede. Det var min mening at sige den målsætning, vi diskuterer i aften. Jeg vil gerne have svar på spørgsmålet: Er det et selvstændigt mål og en selvstændig værdi for Venstre, at der aldrig skal komme en økologimålsætning i denne regeringsperiode, eller kunne man forestille sig, at der var noget? Hvis nu erhvervet bliver ved med at bede om, at der kommer en målsætning, at man politisk sætter nogle pejlemærker og viser, at man har nogle ambitioner på en del af erhvervets vegne, kunne man så forestille sig, at Venstre kunne skifte mening og få lyst til at sætte en økologimålsætning?

Ordføreren.

Jamen jeg har allerede tidligere, både i mit foregående svar og i min lille ordførertale, markeret, at økologerne bare skal gå til den. Vi går ind for økologi, så det er forbrugerne, der bestemmer, hvad der skal i indkøbskurven i sidste ende. I modsætning til Enhedslisten, som måske nok gerne lidt vil bestemme, hvad forbrugerne skal smide i indkøbskurven, synes vi i Venstre, at det skal der være fuldstændig frihed til. Så hvis det er, at 20 pct. eller flere af forbrugerne synes, at der skal flere økologiske varer i indkøbskurven, er det bare at gå til den, og så vil vi gerne være med til fjerne barriererne, så man kan få lov til at køre derudad. Så vi hæfter os ikke så meget lige ved et konkret tal som ved mulighederne i det.

Så er det hr. Simon Kollerup.

Nu er det ikke hver dag, en socialdemokrat skal komme en ordfører for Enhedslisten til undsætning, men jeg synes alligevel, jeg er nødt til at sige, at det sådan set var Venstre selv, der indførte den her målsætning tilbage i 2009. Det er bare lige, så det er slået fast. Så det er jo ikke ubetrådt land for Venstre at begive sig ind i målsætninger.

Alligevel får vi at vide af Venstres minister, at der aldrig vil komme en økologimålsætning med Esben Lunde Larsen som miljø- og fødevareminister. Så kan Venstres ordfører måske fortælle lidt om, hvorfor der aldrig kan komme en politisk målsætning. Man har jo gjort det en gang før, men hvorfor er Venstre slået ind på det spor, at det kan man så aldrig gøre igen?

Jeg skal lige sige, at ministeren tiltales med titel og ikke med navn.

Ordføreren.

Som Venstres ordfører på området her går jeg op i, at der gives muligheder, og vi vil gerne være med til at give økologerne muligheder for, at de så at sige kan gå til den og gerne nå den målsætning, som var på et tidspunkt, og gerne nå mere, hvis det kan lade sig gøre. Vi synes, det vil være forkert, at der bare er et bestemt fikspunkt lige på det. Vi kan jo også se det på debatten her, for så drejer debatten lige pludselig ind på, at der skal være et bestemt målsætningstal.

Som ordfører synes jeg, det er meget bedre, at vi giver producenterne – i den her situation økologerne – nogle muligheder, og så er det forbrugerne, der bestemmer, hvad der skal i indkøbskurven. Og meldingen fra os i Venstre er også til økologerne: Bare gå til den, sælg alt det, I kan, på markedsvilkår.

Spørgeren.

Jeg skal starte med at beklage det med tiltalen af ministeren – jeg skal nok huske den korrekte tiltaleform herinde.

Det, jeg fisker lidt efter hos ordføreren, er selvfølgelig at prøve at blive lidt klogere på den her relativt hårde melding om, at der aldrig kan komme en økologimålsætning. Ordføreren siger også, at det er forkert at lave en økologimålsætning. Nu lægger vi så til side, at det sådan set er noget, Venstre har indført tidligere, og så prøver vi bare at finde ud afor, hvorfor det er forkert.

Jeg er med på, at man er tilhænger af den markedsdrevne udvikling osv., men jeg er bare nødt til at forstå, hvorfor det er forkert at have en målsætning, sådan som Venstre har haft det før.

Ordføreren.

Om det er en hård melding eller ej, som spørgeren ligesom giver udtryk for at det er, må stå for spørgerens egen regning, for det har jeg sådan set ikke gjort mig nogen overvejelser om.

Jeg synes også, jeg har forsøgt at svare på det i det foregående spørgsmål, men jeg skal da gerne ridse det svar kort og klart og præcist op igen: Økologerne skal bare gå til den, de skal sælge alt det, de kan, på markedsvilkår, og i Venstre vil vi gerne være med til at give mulighederne for, at de kan opfylde det, og derfor har vi også fokus på at fjerne barrierer, give muligheder for omlægning osv., for det synes vi er vigtigere end at have fokus på et bestemt tal.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg tog ordet, fordi ordføreren flere gange har brugt ord som markedsvilkår og markedsdrevet, og det er selvfølgelig nogle gode, liberale ord. Men vores landbrugssektor er jo ikke et liberalt erhverv, der er fuldstændig ustøttet, eller som ikke er understøttet politisk. Altså, vi støtter jo, fordi vi har besluttet det i Folketinget, landbruget med 10 mia. kr. om året, og hvis vi fjernede dem fra den ene dag til den anden, ville der sikkert ikke være noget landbrug. Det kan godt være, vi har lidt forskellige ønsker til, hvordan fremtidens landbrug skal se ud, men det er jo ikke sådan, at vi ikke i dag har en politisk interesse i, hvad det er, vi får for 10 mia. kr. om året.

Derfor synes jeg, det er lidt malplaceret at tale om, at der skal være en markedsdrevet udvikling. Hvis vi ønsker at have et understøttet landbrug, bruger vi pengene på det – det er sådan, vi har det lige nu. Hvis vi ønsker at understøtte økologien – og her er der jo ikke engang tale om økonomi, men bare om en målsætning om, at det er det, vi politisk ønsker – burde vi vel også politisk beslutte det.

Ordføreren.

For så vidt angår landbrugsstøtten, er det jo ikke kun i Danmark – og det tror jeg at spørgeren selv er fuldstændig klar over – man har landbrugsstøtte. Det er jo i hele Europa og i store dele af verden, at man har landbrugsstøtte, og jeg vil da give spørgeren fuldstændig ret i, at hvis man fra den ene dag til den anden ensidigt fjernede støtten i Danmark, var det jo sådan set slut med at have en fødevaresektor. Men EU har jo taget skridt til det, og det ligger i den sidste EU-aftale, at man gradvis skal begynde at sænke landbrugsstøtten lidt, og der er forskellige omlægningsmuligheder.

For så vidt angår det med målsætningsprocenter, har man jo heller ikke målsætninger for, præcis hvor mange liter mælk eller hvor mange grøntsager der skal produceres inden for de forskellige dele af landbruget.

Så man kan jo sige, at der da naturligt nok er en forskel på tilgangen til det i SF og i Venstre. Jeg er Venstremand og liberal, så jeg synes, jeg vil være med til at give nogle muligheder for, at man kan producere gode, sunde kvalitetsfødevarer, som opfylder de kvalitetskrav, som vi har her i Danmark, og så ligesom sige til producenterne: Bare gå til den og sælg det, der kan sælges, på markedsvilkår.

Spørgeren.

Jeg forstår simpelt hen ikke svaret, også fordi jeg ved, at ordføreren er en, der har forstand på landbruget. Vi laver målsætninger om alt muligt – antal svin, hektarer, hvor meget areal i Danmark der skal være under plov osv. osv.

Det her er ikke et markedsdrevet område, for hvis det var det, havde vi ikke noget landbrug. Vi har understøttet dansk landbrug. Ministeren ryster på hovedet, men jeg tror godt, jeg ved, hvad der ville ske, hvis vi fra den ene dag til den anden fjernede 10 mia. kr. i landbrugsstøtte; så havde vi i hvert fald ikke et landbrug, som vi kender det i dag. Så det er ikke markedsdrevet, det er båret af politisk vilje, ligesom økologimålsætningen også vil være det.

Så er det ordføreren.

Jeg er helt med på, hvad SF's overordnede målsætning er – det er at få reduceret fødevaresektoren og landbruget i Danmark. Det fremtræder ret tydeligt af tingene. Og det er så der, hvor der også bare er en markant forskel på, hvordan vi ser på det i Venstre og i SF. Sådan er det.

Jeg er glad for, at vi har fået vedtaget en landbrugspakke, som understøtter erhvervet med hensyn til arbejdspladser og alt muligt andet, og hvad angår målsætningen, har jeg svaret tidligere, og det kan jeg så henvise til igen.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Mange tak. Tak til forslagsstillerne bag beslutningsforslaget for, at vi endnu en gang her lidt sent i Folketingssalen kan debattere emner relateret til vores gode udvalg for miljø og fødevarer.

I Liberal Alliance ønsker vi virkelig en stor og stærk økologisk produktion i Danmark. Som jeg også sagde tidligere i dag i forbindelse med et beslutningsforslag, jeg selv har fremsat, om vandløbsloven, bruger jeg nogle gange et moderne redskab, når jeg kigger ud i verden. Det er en kikkert. Når det er en moderne kikkert, er der to linser, og billedet fra de to linser smelter som regel sammen på nethinden hos mig. Det gør det også, når jeg kigger på det danske landbrug, som jeg mener sagtens kan bestå både af en konventionel del og en økologisk del. Det håber jeg at det kan fremover også. Jeg håber faktisk, at den økologiske del kan blive styrket.

Men i Liberal Alliance ønsker vi ikke den type målsætning, som der er tale om her i beslutningsforslaget. Vi ønsker, at den økologiske produktion skal øges via en forbrugerdrevet efterspørgsel. Så ønsker vi i øvrigt heller ikke, som også Venstres ordfører lige har været inde på, at der skal være en ensidig fokus på arealet, som der også er tale om i det her beslutningsforslag. Når vi taler økologisk produktion, og det har også været nævnt et par gange her, er der faktisk en teoretisk mulighed for, at man reelt set med den udvikling, der allerede er i gang, kan nå de måltal, som der tales om. Der er også i fødevare- og landbrugspakkesammenhæng, som det også har været nævnt flere gange, afsat midler til udvidelse af det økologiske areal. Hvis de midler, der i første omgang er afsat til det, skulle løbe ud, er der også allerede på nuværende tidspunkt reserveret kanaler til yderligere støtte til at udbygge det økologiske areal.

Så med de ord vil jeg sige, at Liberal Alliance går ind for forbrugerdrevet økologi, og vi håber på, at den danske økologiske sektor måske endda også kan komme til at bidrage i større stil til vores eksport. Men desværre kan vi ikke støtte det her forslag.

Der er en kort bemærkning til fru Maria Reumert Gjerding.

Altså, når man har betragtet højrefløjens hasarderede opførsel i forbindelse med den her landbrugspakke, som handlede om at imødekomme landbrugserhvervets ønsker, så kan det virkelig undre, at man er så modstræbende i forhold til at imødekomme erhvervets ønsker, når det handler om noget så fredsommeligt som en økologimålsætning. Landbruget siger jo selv, erhvervet siger jo selv, at det er noget, der giver dem et pejlemærke, at det faktisk er med til at understøtte, at landmændene tør springe ud i det. Det kræver meget lang tids overvejelse, men et politisk mål er med til at hjælpe dem. Og når der er så god økonomi, ønsker erhvervet faktisk, at endnu flere får mod til at lave den her omstilling.

Der er jo ikke nogen modsætning mellem at ønske en forbrugerdrevet omstilling og så have en politisk målsætning. Der er ikke nogen modsætning der, så kan ordføreren ikke putte lidt flere ord på: Hvorfor er det, at man er så meget modstander af at have et politisk mål?

Ordføreren.

For at referere til, hvad jeg tidligere har talt om her på talerstolen i dag om andre beslutningsforslag, vil jeg sige, at jeg som folketingspolitiker ikke har nogen ambition om at have en målsætning på forbrugernes vegne. Jeg ønsker, at en eventuel økologisk omstilling i landbruget skal være forbrugerdrevet, og hvis forbrugerne efterspørger økologiske varer, skal de selvfølgelig have en mulighed for at købe dem. Og det vil så skabe et marked for en øget økologisk produktion i det danske landbrug.

Spørgeren.

Man kigger ud i den virkelige verden og ser, at vi har en økologisektor, der virkelig tjener penge – der er virkelig øget efterspørgsel i Danmark og i udlandet – og at vi har en konventionel svinesektor, som i årevis har haft vanskeligt ved at tjene penge, og så har vi en situation, hvor der er ønsker fra begge sider: Økologerne ønsker en økologimålsætning, og erhvervet ønsker det, som var i landbrugspakken. Og så gør man sig al mulig umage for at hjælpe det erhverv, der ser ud til at have det allersværest, og hvor der er allermindst fremtid, i stedet for også at imødekomme den anden gren. Jeg begriber simpelt hen ikke den tilgang til dansk landbrug.

Så er det ordføreren.

Tak. Jamen jeg synes jo faktisk i virkeligheden også, som jeg redegjorde for ganske kort – godt nok i min ordførertale – at initiativerne i fødevare- og landbrugspakken også tilgodeser økologien og en styrkelse af den økologiske produktion i Danmark.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Christian Poll, Alternativet.

Alternativet har en målsætning om, at Danmark skal producere 100 pct. økologisk i 2040. Og det er jo et langsigtet mål, som vi mener der skal sættes ind på at nå helt bredt og med en række forskellige indsatser.

Det ligger naturligt for os, at man arbejder efter mål. Vi mener, at den gode måde at bedrive politik på er, at man sætter sig nogle mål og så hele tiden løbende justerer på, hvad det er for virkemidler, der skal til, for at man når sine mål. Det er sådan, man kommer i hus med de mål, man sætter sig. Og det er jo netop derfor, at vi tilslutter os Enhedslistens forslag her. Hvis vi skal nå 100 pct. økologi i 2040, skal vi jo selvfølgelig sætte os nogle delmål, og det her er et passende minimumsmål, vil jeg sige, som vil sikre, at hvis vi ser en tøven i markedet – for lige nu går det jo rigtig godt for økologien, men vi kan f.eks. om et par år eller på et senere tidspunkt se en tøven i markedet – så er det, det er vigtigt, at vi så har et mål og går ind og justerer på de virkemidler, der skal til, for at man når målet.

Det er det, vi mener er ideen med et mål, og derfor tilslutter vi os forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Andreas Steenberg, De Radikale.

Fødevare- og landbrugserhvervet er jo et enormt vigtigt erhverv for Danmark. Vi har nogle utrolig dygtige landmænd og nogle utrolig dygtige fødevareindustrivirksomheder. Alle ved, at der jo er ganske store udfordringer med at tjene penge, med at betale en meget, meget stor gæld tilbage, som man har bygget op hen over boblen, finanskrisen.

I Radikale Venstre synes vi, det havde været klogt at benytte den her fødevare- og landbrugspakke, som varer 4 til 5 år, til at få landbrugs- og fødevareerhvervet flyttet hen, hvor det igen kan være økonomisk bæredygtigt, men også bæredygtigt i forhold til miljø og klima.

Partierne bag landbrugs- og fødevarepakken vil selvfølgelig sige: Ja, det er lige præcis det, vi har gjort. Men det, man har gjort, er at skyde miljø- og klimaregningen 3 år ud i fremtiden, for det, der er sagen, er, at den her massive landbrugsstøtte, som landbruget får, 50 mia. kr. de næste 5 år, er bundet op på et krav om, at man skal beskytte miljø, natur og klima mere for hver dag, der går. Så det, man faktisk har gjort, er bare at skyde regningen ud i fremtiden. Det hedder målrettet regulering, men det kommer til at blive danmarkshistoriens største miljø- og klimaindgreb over for landbruget. Det er der bare ikke nogen der har forstået endnu.

Derfor synes vi, det havde været klogt f.eks. at fokusere mere på økologi i den her fødevare- og landbrugspakke, hvor man prøver at få landbruget flyttet over på nogle produktionsformer, som giver flere indtægter. Vi kan se, at markedet eksploderer, efterspørgslen eksploderer, så det havde været klogt at bruge penge på at flytte landbruget mere over mod økologi. Herudover forurener det mindre, så det lever op til de målsætninger og de krav, der bliver stillet sammen med den massive statsstøtte fra EU. Derfor synes vi, det havde været en god idé at fastholde den her målsætning.

I debatten her bliver en målsætning stillet op imod det, at det skal være markedsdrevet, men det, Radikale Venstre var med til i regering, var at understøtte netop en markedsdrevet udvikling af økologi. Det var netop ikke tvang, men det var at give tilskud til forskning, udvikling, markedsudvikling og alle mulige andre tiltag, som netop gjorde, at det her skete på markedsvilkår, og så ja, en del støtte til de landmænd, som vil omlægge til den her produktionsform.

Derfor støtter vi selvfølgelig Enhedslistens forslag. Det er vores politik i de forhandlinger, vi har været igennem, men også da vi sad i regering, og det står vi selvfølgelig ved. Vi stemmer for vores egen politik, også når den bliver fremlagt af Enhedslisten.

Tak til ordføreren, og vi går videre i ordførerrækken til fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Nogle gange er politik nogle meget konkrete ting, og nogle gange er det nogle drømme, visioner og målsætninger, og begge dele skal være der, og det må gå på to ben, og alle har målsætninger. Det kan være en målsætning om at gøre det billigere at være dansker, om at få flere svin inden for det danske landbrug, om at fordoble det økologiske areal, om at få stort set alle unge til at tage en ungdomsuddannelse. Alle partier herinde har målsætninger, og selvfølgelig skal man jo helst også følge det op med noget politisk vilje og noget finansiering.

Men først og fremmest er en målsætning jo et redskab til at vise, at det er den vej, man vil gå. Det er det, man viser dem, der er uden for Christiansborg – altså alle interessenterne, erhvervet og organisationerne – og at det her er noget, som man gerne vil politisk, og så skaber man nogle rammevilkår, noget forudsigelighed og noget stabilitet, og det er det, som rigtig mange efterspørger. Derfor var det rigtig, rigtig ærgerligt, at regeringen fjernede sin egen økologimålsætning, specielt når det er på et område, hvor Danmark har en styrkeposition, hvor vi tjener penge, et område, der er i vækst, og som samtidig er med til at løfte nogle af de andre målsætninger, som vi har på naturområdet, på miljøområdet, på klimaområdet og inden for dyrevelfærd.

Jeg har hørt flere, specielt Venstres ordfører, sige heroppe, at det hele skal være drevet af en markedsdrevet udvikling. Der må man jo bare sige, at vi har et statsstøttet landbrug i Danmark, fordi vi har besluttet at vi vil have det, fordi vi synes, det er vigtigt. Så har vi nogle politiske forskelligheder i forhold til, hvordan det skal reguleres, hvordan det skal se ud, hvor meget økologi der skal være, og hvor meget forurening man synes er acceptabelt, men der er jo ikke et eneste parti herinde, der har sagt, at der i morgen ikke skal være en eneste statsstøttet krone til landbruget, for så ville vi ikke have et dansk landbrug. Så alle er enige om at understøtte det, fordi det er vigtigt for os at have en fødevareproduktion, og derfor giver det ikke mening at tale om markedsudvikling.

Det bizarre er jo bare, at det lige præcis er på økologiområdet, at der har været en markedsudvikling. Der har været en markedsdrevet udvikling, og forbrugerne har efterspurgt det, men det har de jo gjort, fordi der har været noget ro om det, fordi der har været en målsætning, og fordi der igennem en del år har været en relativt bred opbakning fra Folketinget om, at det her er en vej, vi gerne vil gå. Det kan godt være, at nogle af os gerne vil gå lidt længere, men det er i hvert fald en vej, vi gerne vil gå, og det er jo også det, der giver tryghed for erhvervet og for organisationerne, som siger: Det er faktisk rart, at I kan vise en retning, for en zigzagkurs er noget af det, der er allersværest for os at forholde os til. Så det er SF's politik, og derfor støtter vi selvfølgelig også forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Jarlov, De Konservative.

Vi stemmer imod forslaget. Vi har egentlig meget stor sympati for den her økologimålsætning, og jeg har også selv udtalt mig positivt om at fastholde den, jeg tror, det var i efteråret, da det kom frem, at regeringen agtede at drosle ned på det her område, og stod det alene til os, ville vi nok også gerne være med på at fastholde den her målsætning. Men vi føler nok, at det vil være lidt af en torpedering af det samarbejde, vi har, Og man har lavet en landbrugspakke, som lægger nogle rammer for, hvad man skal gøre med økologien i Danmark, og derfor kommer vi til at stemme imod det her forslag.

Så det er egentlig mest for at kunne stå ved de aftaler, vi har lavet på området – og det skal man jo – men ellers synes vi sådan set faktisk, at vi gerne ville have noget mere økologi, ligesom forslagsstillerne her også vil, og vi har stor sympati for det. Vi synes også, det er vigtigt for naturen i Danmark, at der er en mindre intensiv dyrkning, og at det er sundt. Det er især sundt, hvis det kan være lidt blandet rundtomkring i landet, og ja, der er egentlig kun gode ting at sige om det. Det skal så også siges, at der jo er nogle initiativer på vej. Der ligger også nogle ting i landbrugspakken, som gør, at der er en mulighed for omstilling til økologi, og vi vil også fremover arbejde for, at der kommer mere af det.

Der er et par korte bemærkninger. Det er først fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg forstår Det Konservative Folkeparti som et parti, der både gerne vil landbruget, men også naturen, miljøet og biodiversiteten. Her er det jo så fantastisk, at det faktisk langt bedre går op i en højere enhed, når vi taler om den økologiske produktion, end når vi taler om den industrielle og mere højintensive – eller hvad man nu vil kalde den – konventionelle produktion. Jeg forstår også på ordføreren, at man egentlig er meget positiv indstillet over for forslaget. Jeg kan ikke rigtig forstå det her med, at det skulle være en del af landbrugspakken.

Har man i blå blok i forbindelse med landbrugspakken lavet en aftale om at forbyde hinanden at stemme for progressive forslag om en økologimålsætning, som jo ikke i sig selv koster penge? Eller hvordan er det lige, at man kobler det her til landbrugspakken?

Ordføreren.

Nej, det har vi ikke. Teknisk og juridisk set er der ikke noget i vejen for, at vi kunne stemme for den her målsætning, men målsætninger skal også gerne forpligte. Hvis de skal være noget værd, skal de også følges op med noget handling. Og det her vil være en ret voldsom ting, synes jeg, lige pludselig at stemme igennem, og det vil også kræve, at der bliver igangsat nogle initiativer for at fremme målsætningen, for ellers vil den bare stå og blinke, og så vil man langsomt opdage, at man ikke kan nå den, og så er den jo ikke så meget værd.

Spørgeren.

Men som ordføreren også var inde på, er der jo netop handling i landbrugspakken. Landbrug & Fødevarer siger, at det ser ud, som om den her målsætning faktisk er realistisk, og lige netop derfor synes de, at det er så helt utrolig ærgerligt, at man ikke politisk holder fast i den for at sende det klare signal til de landmænd, der går med overvejelser om at omlægge produktionen, at sige: Vi mener det stadig væk alvorligt, at vi faktisk ønsker rigtig meget mere økologi i Danmark. Så de overvejelser omkring handling, som ordføreren peger på, er der sådan set. Erhvervet efterspørger det her. Kunne man så ikke godt genoverveje det, for man har jo netop muligheden for at stemme det her igennem?

Ordføreren.

Det glæder mig, at Landbrug & Fødevarer stadig væk ser det som realistisk at nå det her mål, og vi vil også arbejde for det fremadrettet. Men så kan man jo sige, at hvis det ikke skulle føre til, at vi også laver noget handling, er det lidt ligegyldigt at stemme det igennem. Altså, målsætninger i sig selv er der jo ikke nogen der får det bedre af. Jeg kan kun sige, at vi også fremadrettet, når vi forhandler om landbrugspolitik, vil arbejde for, at der kommer mere økologi. Men vi synes, det ville være for meget at stemme den her målsætning igennem her i dag.

Så er det hr. Simon Kollerup.

Tak for det. Jeg hæftede mig ved bemærkningen om, at hvis det stod til De Konservative alene, ville man stemme for at gennemføre målsætningen. I virkeligheden står det til De Konservative alene. De Konservative kan jo afgøre flertallet i den her sag. Jeg gør mig ikke nogen illusioner om, at vi så kan få fornøjelsen af en gyllegate eller lignende igen – så stor tror jeg slet ikke den her sag er – men jeg ved, at den har stor betydning for efterspørgslen på økologiske varer, som er stigende, og for arealomlægninger osv.

Jeg kan bare ikke se – det er ordføreren nødt til at forklare mig – hvad det er i landbrugspakken eller i forligsteksten, som gør, at man ikke godt som Folketing ved siden af pakken kan opstille en ambitiøs politisk målsætning. Der er, så vidt jeg er orienteret, midler i landbrugspakken, som også skal udmøntes undervejs, og som kan understøtte målsætningen. Der er jo nogle elastikker i den aftale, der er lavet, så man godt kan understøtte det.

Så jeg forstår ikke forskrækkelsen over for at gøre det, som ordføreren startede med at tale om, nemlig det med, at hvis det stod til De Konservative alene, kunne man gøre det – for det kan man faktisk gøre.

Ordføreren.

Jamen jeg vil sige, at teknisk set og i forhold til mandatfordelingen her i Folketinget er det rigtigt, at vi godt kunne stemme det igennem. Det er heller ikke sådan, at vi har lovet nogen ikke at stemme det igennem eller har lavet nogen aftale om det.

Men vi synes som sagt, at vi har lagt nogle spor for landbrugspolitikken. Der er nogle tiltag, som skal fremme økologien, og det er så dem, vi holder fast i. Så det at lave en ekstra målsætning ville være lidt af en torpedering af den fælles landbrugspolitik, som vi har forsøgt at lave.

Så det er selvfølgelig en betragtning, man kan have. Vi kunne godt gøre det, men vi vælger ikke at gøre det for at sikre, at vi ikke torpederer den politik, som man er fælles om.

Spørgeren.

Jeg synes, det er ærgerligt, hvis Det Konservative Folkeparti er ved at blive bange for sin egen skygge oven på den her miljødagsorden, som jo har været interessant at følge, og hvor Det Konservative Folkeparti også har sat nogle fingeraftryk – både på debatten, men jo også på resultaterne.

Jeg er bare nødt til at forstå det sådan, at landbrugspolitikken nu er fredet område for Det Konservative Folkeparti, altså at man nu kun kan følge Venstre i forbindelse med landbrugspolitikken og ikke lave noget uden om.

Jeg spørger bare, fordi der jo også er en debat om kvælstofreducerende tiltag, hvor Det Konservative Folkeparti har flirtet med at lave noget uden om regeringen. Men det må man så forstå nu også er lagt i graven – eller hvordan?

Ordføreren.

Nej, overhovedet ikke. Den diskussion, vi har om kvælstof, har ikke noget med den her diskussion at gøre. Og det er naturligvis ikke sådan, at vi deponerer vores landbrugspolitik hos andre partier. Men omvendt laver man jo heller ikke store forlig og så går ud og laver en hel masse ting, som strider imod de forlig, man har indgået. Jeg tror også godt, at Socialdemokraterne er klar over, at sådan agerer man ikke.

Men vi har en selvstændig landbrugspolitik, og den er lidt grønnere end resten af den blå bloks – det er ikke nogen hemmelighed – men den er nok ikke så grøn, som man godt kunne ønske sig det sådan meget længere til venstre.

Så går vi videre, og det er hr. Carsten Bach.

Tak, og tak for ordførertalen. Der var lige en enkelt ting, jeg bed mærke i. Det var, at ordføreren nævnte, at hvis forslaget her bliver stemt igennem, vil det formentlig give mere natur. Mener ordføreren, at en omlægning til økologi vil give mere natur?

Ordføreren.

Det mener vi. Det vil i hvert fald give mindre naturbelastning, kan man sige. Man kan nok ikke regne en økologisk mark i sig selv som natur. Det kan man nok ikke sige. Hvad angår vandmiljø, som vi som bekendt er meget optaget af, er økologi jo bedre end konventionelt landbrug.

Spørgeren.

Tak for den opklaring. Det er så måske nærmere mindre miljøbelastning, ordføreren mente. Så vil jeg jo i øvrigt også glæde mig over, at Det Konservative Folkeparti nu har valgt at holde fast i initiativerne fra fødevare- og landbrugspakken. Men jeg kunne godt tænke mig, at den konservative ordfører måske lige ville uddybe det med, at han opfatter Det Konservative Folkepartis landbrugspolitik som mere grøn end resten af blå bloks.

Ordføreren.

Det er jo en gave at få lov til at uddybe det og stå og fortælle om, hvor god ens egen politik er. Vi er jo et parti, som også under landbrugsforhandlingerne i december selvfølgelig trak i retning af, at der bliver taget hensyn til miljøet. Vi er ikke et parti, som er ude på at genere landbruget, og man vil heller ikke på trods af det, der forsøges at blive fortalt om os, kunne pege på et eneste initiativ, som vi har stemt igennem her det seneste år, som har været til skade for landbruget. Men vi er optaget af, at vi også tager nogle hensyn til miljøet, og vi vil også gerne bruge nogle penge på det, når det er nødvendigt.

Tak til ordføreren. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Maria Reumert Gjerding.

Tak for det. Jeg vil gerne sige tak til alle ordførerne og til ministeren for behandlingen af Enhedslistens forslag om at fastholde den økologimålsætning, som Venstreregeringen droppede her i efteråret, på trods af at det i virkeligheden var en Venstreregering, der i sin tid indførte målsætningen, fordi man dengang mente, at det var rigtig vigtigt.

I mellemtiden har man i hvert fald kunnet konstatere, at er der noget, der er en bragende succes inden for dansk landbrug, er det økologien. Det går rigtig, rigtig godt for økologiske landmænd over en bred kam. Økonomien er fornuftig. Der er generelt sorte tal på bundlinjen også for de økologiske svineproducenter, hvorimod deres konventionelle kollegaer har uhyggelig svært ved at tjene penge og har haft det rigtig svært i mange år.

Salget af økologiske fødevarer bliver ved med at slå rekord år efter år. Danskerne er blandt dem, der bruger allerflest penge på økologi, og Danmark er det land i verden, hvor andelen af solgte økologiske fødevarer i detailhandelen er størst. Det samme gælder sådan set også for udlandet, hvor efterspørgslen efter økologiske fødevarer er i eksplosiv vækst. Over hele verden er der et stigende ønske om at få fødevarer, der er produceret uden sprøjtegifte og med en større respekt for både dyrevelfærd og natur.

Så vil jeg lige adressere et spørgsmål fra hr. Carsten Bach til den forrige ordfører om natur og biodiversitet i forbindelse med økologi. Jeg vil nævne, at der er et studie, som viser, at der er 30 pct. flere vilde plante- og dyrearter på økologisk dyrkede marker end på ikkeøkologisk dyrkede marker. Så der er faktisk en sammenhæng mellem natur og biodiversitet og økologi, hvilket er relevant, hvis det er det samspil, man er interesseret i.

Der er ingen tvivl, at økologien er dansk landbrugs guldæg, og det er også her, vi finder nøglen til fremtidens landbrug. Det er et landbrug, som kan eksistere inden for de rammer og begrænsninger, som vores natur og miljø sætter i Danmark, hvor miljøet jo er mere sårbart over for kvælstofforurening, hvor naturen er mere sårbar, og hvor vi derfor bliver nødt til at have en mere restriktiv miljøregulering, hvis der også skal være plads til både natur og et rent miljø. Der er heldigvis rigtig, rigtig mange landmænd, der har indset, at økologien er vejen frem, og som er i fuld gang med at lægge om til fremtidens økologiske produktion. Der er en massiv stigning i antallet af landmænd, der ansøger om at få lov til at få økologitilskud, så de kan komme i gang med omlægningen.

Lidt i modsætning til økologiens meget store succes står en anden driftsgren i dansk landbrug. Det er den konventionelle svineproduktion. Det er en driftsgren, som i årevis har haft meget, meget vanskeligt ved at tjene penge. Der er røde tal på bundlinjen for rigtig mange producenter, og produktionen er forbundet med en lang række problemer, der kaster rigtig store omkostninger over på resten af samfundet, herunder omkostninger forbundet med det stigende antal antibiotikaresistente bakterier, der jo smitter mennesker; også mennesker, der aldrig har været i en svinestald. Det er også forureningen fra svinegyllen, som forurener vandløb, natur og havmiljø.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at man fra den her regerings side har udarbejdet og vedtaget en landbrugspakke, som har som et af de helt centrale mål at øge produktionen af konventionelle svin. Det gør man ved at hæve harmonikravet, ved at ophæve en række miljøregler, så udbyttet kan stige på landmandens marker, og så mener man også, at kornet kan blive bedre egnet til foder. Samtidig har man så droppet et ambitiøst økologimål, på trods af at det er her, vi finder den bedste økonomi, på trods af at det er her, efterspørgslen både nationalt og internationalt er i meget, meget kraftig vækst.

Der er altså slet ikke nogen tvivl om, hvilken produktionsgren regeringen sætter allermest ind på at hjælpe og udvikle. Det er en svineproduktion, som ikke tjener penge, og hvis arbejdspladser i stigende grad forsvinder ud af landet. Det er jo, fordi det bedre kan betale sig at sende levende svin syd for grænsen, hvor lønningerne er lavere. Det er også en produktion, som er meget vanskeligt forenelig med de høje miljøkrav, som vi skal have i Danmark, fordi, som jeg nævnte, både vores natur og vandmiljø er mere sårbart end i andre lande.

Også landbrugsorganisationerne undrer sig over regeringens og højrefløjens prioritering i denne sag. Som jeg næsten fornemmede at ministeren muntrede sig lidt over, er det ikke hver dag, det medgiver jeg, at Enhedslisten står skulder ved skulder med Landbrug & Fødevarer i en sag, men det gør vi faktisk her. Som direktøren, fru Karen Hækkerup, har udtalt, er det vigtigt, at de ambitiøse økologimål fastholdes, fordi det sender et positivt signal til de landmænd, der overvejer omlægning. Jeg citerer nu direktøren, fru Karen Hækkerup:

» At have et ambitiøst mål for den økologiske produktion har været med til at drive økologien fremad og skabe økologisk vækst«.

Det har altså været de høje danske økologimål, der har været med til at sikre, at vi i Danmark er meget længere fremme inden for denne dagsorden end i andre lande, og at vi også formår at øge eksporten af økologiske varer år efter år. Jeg er rigtig glad for den behandling, der har været i dag, også selv om jeg synes, det er ærgerligt, at f.eks. Det Konservative Folkeparti ikke støtter forslaget, på trods af at man er meget enig og har meget sympati for forslaget.

Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Alternativet støtter forslaget. Det giver jo håb om, at økologimålsætninger kan blive reintroduceret i dansk landbrugspolitik, hvis vi får et regeringsskifte. Tak for ordet.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.