Spm. nr. S 815

2) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Jacob Jensen (V) :

Hvilke reformer vil regeringen bringe i anvendelse for at sikre, at det altid skal kunne betale sig at arbejde?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Hvilke reformer vil regeringen bringe i anvendelse for at sikre, at det altid skal kunne betale sig at arbejde?

Økonomiministeren.

Tak også for det spørgsmål. Som sagt er det vigtigt for mig, at det kan betale sig at arbejde, og det kan det da også for langt de fleste i dag, og med skattereformen betyder det, at den økonomiske gevinst ved at arbejde styrkes for alle.

Som følge af reformen reducerer vi gruppen af personer med relativt svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde markant i de kommende år. Eksempelvis falder dem med en nettokompensationsgrad over 80 pct. fra ca. 330.000 i 2013 til 250.000, når skattereformen er fuldt indfaset, altså en markant reduktion. Regeringens politik på andre områder understøtter også, at flere kommer i beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomst, f.eks. kontanthjælpsreformen og førtidspensionsreformen.

I de kommende år vil vi se et løft i beskæftigelsen, i takt med at reformerne bliver fuldt indfaset, og det bliver en væsentlig opgave at overvåge, at de reformer får den fulde og tilsigtede effekt, og ellers skal vi være parat til at reagere og justere reformerne. Jeg synes, at det afgørende her er, at vi forventer af alle danskere, at de bidrager med det, de kan, også selv om det er et job, der ikke lønmæssigt adskiller sig væsentligt fra deres eventuelle overførselsindkomst. Det er en forudsætning for at leve i et land med en høj grad af social sikring, at man tager det arbejde, der er at få, og derfor er det også en væsentlig prioritet for regeringen, at folk rent faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det, der henstår i det uvisse, er, hvad Venstre vil gøre, fordi man jo taler om et såkaldt moderne kontanthjælpsloft, hvor man ved at reducere folks ydelser vil se, om man kan få dem til at gå på arbejde. Der er det bare, at jeg siger, at vi i hvert fald er uenige med hr. Claus Hjort Frederiksen, der på Venstres vegne har sagt, at problemet i det her land er, at de fattigste børnefamilier har for mange penge.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg er nu ikke sikker på, at hr. Claus Hjort Frederiksen har formuleret det lige præcis på den måde, men jeg er da glad for, at ministeren her lige præcis refererer problemstillingen og sagens kerne, nemlig at selv efter den skattereform, som Venstre var med til at få trukket igennem og fik gjort mere ambitiøs end det, der var lagt op til, er blevet indfaset om adskillige år, er der stadig væk en kvart million danskere, for hvem der er en ringe økonomisk tilskyndelse til at tage et arbejde.

Når man tænker på størrelsen på velfærdssamfundet – og det er vi glade for, det er en af verdens største offentlige sektorer – og de indtægter, der skal genereres for at få det til at løbe rundt også for kommende generationer, så ved vi jo, at vi skal have folk til at yde en indsats på arbejdsmarkedet i stedet for ikke at gøre det. Der er det altså min opfattelse og Venstres opfattelse, at der skal være en tilskyndelse, et økonomisk incitament, til at gøre den forskel og tage det arbejde, flytte sig lidt længere, end der måske ellers havde været mulighed for osv.

Derfor er det, at det undrer os, når ministeren i øvrigt på alle mulige andre områder taler meget positivt for, at nu skal vi have lavet nye reformer osv. osv., at han så ikke kan se, at selv efter det, vi allerede har lavet sammen, når det er indfaset om mange år, altså 6-7 år ned ad vejen, så er der stadig væk en kvart million mennesker, for hvem der er en svag økonomisk tilskyndelse til at tage et arbejde. Det undrer mig, men det er måske derfor, at han i sit tidligere svar til mig sagde, at han er enig med statsministeren i et og alt.

Økonomiministeren.

Men det, som bliver udfordringen for hr. Jacob Jensen i dag, er jo at få folk til at forstå, hvordan det forhold, at rigtig mange mennesker i det her land arbejder, på trods af at de har en relativt lav tilskyndelse til det, og at vi jo gennem skattereformen målrettet har sørget for, at den gruppe heldigvis bliver mindre og mindre, skal påvirkes af, at man vil gøre de fattigste børnefamilier fattigere.

For vi ved jo kun to ting om Venstres politik på det her område, og det ene er, at man synes, at de fattigste børnefamilier, hvor begge forældre er på kontanthjælp, dem, der har det sværest i livet i forvejen, skal være fattigere – hvor meget kan vi ikke få at vide, men fattigere skal de være. Og så ved vi, at man ønsker, at sådan nogen som mig skal kunne få tilskud til at få gjort rent derhjemme eller få et håndværkerfradrag, men intet af det, hr. Jacob Jensen taler om i dag, kan vi få konkrete svar på.

Fra regeringens side er svaret klart: Vi har lavet en skattereform, som markant forbedrer vilkårene for de danskere, som tjener mindst, og giver dem en øget tilskyndelse til at arbejde.

Hr. Jacob Jensen.

Det, som Venstre har peget på i den debat, der har været, og også helt aktuelt, er det forhold, at hvis man er et kontanthjælpsægtepar med tre børn, kan man samlet set modtage over 450.000 kr. i offentlige ydelser, både kontanthjælp, boligsikring og andre ting. Det mener vi er ret generøst, når man samtidig tager i betragtning, hvad folk kan få, når de kommer ind på arbejdsmarkedet og får et af de lavtlønsjobs, som der er, og som i øvrigt er svære at få besat med dansk arbejdskraft. Med det er så en helt anden historie – eller der er faktisk nok en sammenhæng.

Så derfor er det blot, at vi bliver ved med at presse på over for regeringen og siger til dem, at ja, vi har lavet en skatteaftale, og det er vi glade for, for vi fik trukket den i den rigtige retning, men selv efter at den er blevet indfaset om mange år, selv efter det tidspunkt vil der stadig væk være en kvart million mennesker, for hvem der er en svag tilskyndelse til at arbejde. Det undrer mig, at ministeren, som jo ellers er reformivrig – det siger han i hvert fald – ikke vil være med til at gøre yderligere allerede nu, så vi kan se, at effekten simpelt hen bliver større end det, der er tilfældet i dag.

Økonomiministeren.

Jeg har bestemt ikke talt om, at jeg ikke vil være med til at gøre yderligere. Men nu siger hr. Jacob Jensen, at 452.000 kr. til en børnefamilie med tre børn er for meget. Kunne vi blive oplyst om, hvor meget et rimeligt niveau ville være?

Hr. Jacob Jensen.

Jeg skal lige forstå det rigtigt. Det her er spørgetimen, og jeg tror nok, at det er mig, der stiller spørgsmålene, og ministeren, der giver svarene. Men jeg vil gerne så stille modspørgsmålet: Betyder det spørgsmål, jeg lige har fået fra ministeren, at ministeren mener, at det er i orden, at man kan få så meget? Eller skal man måske have mere end det, siden vi kan forstå, at regeringen er meget bekymret for, om 454.215 kr. for et kontanthjælpsægtepar med tre børn lige skulle være nok? Betyder det så, at regeringen faktisk er på vej til at sætte det beløb i vejret og dermed gøre det yderligere svært for dem at komme ind på arbejdsmarkedet, altså gøre forskellen endnu mindre? Vi må forstå, at man foreløbig har afskaffet kontanthjælpsloftet, man har afskaffet starthjælpen og 225-timersreglen. Det er alt sammen noget, der har gjort det mindre attraktivt at tage et arbejde. Betyder det, at man nu er på vej til at øge de offentlige ydelser yderligere?

Økonomiministeren.

Jeg tror, at alle, der følger debatten her, kan høre, hvor hult det er. Man mener, at et beløb er urimeligt, men man kan ikke sige, hvilket beløb der ville være rimeligt. Jamen så er det jo, fordi man ikke vil fortælle, hvad ens politik er. Jeg kan bare på regeringens vegne sige, at vi ikke har nogen planer om at tage de grupper i det danske samfund, som vi målrettet har hjulpet ud af fattigdom, dem, der har allermindst, og skubbe dem tilbage i fattigdom. Og det er jo det, som Venstre vil. Hvor meget eller hvor mange kan vi desværre ikke blive kloge på, i hvert fald ikke i dag, for det har man åbenbart ikke lige taget stilling til, som min kollega vist havde anledning til at sige nogle gange forleden i avisen.

Men det, vi til gengæld har gjort, er jo det, som man måske sagtens kunne forestille sig at man over tid kunne gøre mere af, nemlig at sørge for, at dem, der tjener allermindst, får lov at beholde noget mere af det. Det er jo det, der gør, at når skattereformen er fuldt indfaset, vil vi ikke have 330.000, som tilfældet var i 2013, men 250.000 med lav tilskyndelse til at arbejde. Men den gode nyhed er, at heldigvis arbejder de fleste af dem, og derfor er opgaven jo at sørge for, at også dem, der ikke arbejder i dag, står til rådighed og tager det arbejde, der er at få, også selv om forskellen ikke er så stor, som man kunne ønske sig.

Så kan jeg sige tak til økonomi- og indenrigsministeren og tak til hr. Jacob Jensen, for spørgsmål nr. 2 er færdigbehandlet.

Vi går videre til spørgsmål nr. 3, stillet til finansministeren, og det er stillet af hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.