Spm. nr. S 432 (omtrykt)

2) Til klima-, energi- og bygningsministeren af:

Anni Matthiesen (V) (medspørger: Flemming Damgaard Larsen (V) ) :

Hvorfor mener ministeren, jf. hans kronik i Berlingske den 20. november 2014, at det danske landbrug er for dårligt til at producere miljøvenlige fødevarer?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Hvorfor mener klima-, energi- og bygningsministeren, jævnfør hans kronik i Berlingske den 20. november 2014, at det danske landbrug er for dårligt til at producere miljøvenlige fødevarer?

Ministeren.

Tak for det. Den seneste fremskrivning fra Energistyrelsen peger på, at landbrugets udledning af drivhusgasser må forventes at være stort set konstant frem til 2025, og det bekymrer mig. Selv om fremskrivningen er behæftet med meget stor usikkerhed, indikerer et centralt skøn af fremskrivningen, at landbrugets udledning af drivhusgasser falder med 1 pct. i 2020 sammenlignet med i 2012. I den forbindelse vil jeg gerne nævne, at jeg anerkender, at landbruget siden 1990 har reduceret udledningen betydeligt. Det er et flot resultat, og det er et vigtigt skridt, men det er desværre ikke nok.

Min kritik går især på, at det er niveauet for den fremtidige udledning, der skal reduceres. Det vil sige, at selve udledningens størrelse skal ned. Klimamål – både internationalt og nationalt – fokuserer på niveauet for udledning. Det vil sige, at klimamålet typisk er opgjort som en procentvis reduktion i forhold til niveauet i et givent basisår. Det nationale mål for 2020 er opgjort som 40 pct.s reduktion i forhold til niveauet i 1990, og EU's klimamål for henholdsvis 2020 og 2030 er konstrueret på samme vis. Derfor er det relevant at få nedbragt udledningen i ton fremover. Ved at få landbrugets udledning af drivhusgasser til at falde fremover kan landbruget bidrage til opnåelse af Danmarks nationale og internationale klimamål. Tak.

Spørgeren.

Tak. Det var rigtig mange tal, og tak for dem. Men jeg kunne godt tænke mig at holde lidt fast i et spørgsmål: Når dansk landbrugs fødevareproduktion egentlig er i verdenseliten, hvad angår klimavenlig fødevareproduktion, og når man jo har nedbragt udslippet af både metan og lattergas med 23 pct. fra 1990 og frem til 2011, samtidig med at man faktisk har sikret, at produktionen er steget med 20 pct., hvordan kan ministeren så egentlig gøre landbruget til synderen? Mener ministeren virkelig, at vi er nødt til for den sags skyld næsten at aflive alle både køer og grise for at nå klimamålene?

Tak. Ministeren.

Jeg antager selvfølgelig, at når vi når 2050 og vi er færdige med at bruge fossile brændstoffer, er der stadig væk både køer og et livligt landbrug i Danmark, så jeg mener ikke, at vi skal lukke landbruget for at nå vores klimamål. Jeg anerkender også, at landbruget har reduceret klimaaftrykket pr. produceret enhed, og det er en vigtig ting, at udledningen er blevet afkoblet fra væksten i produktionen.

Det er det fremadrettede billede, der bekymrer mig. Jeg savner at kunne se landbrugets bidrag til reduktion af udledning af drivhusgasser i de kommende år. Tak.

Tak. Spørgeren.

Jeg synes stadig væk, at ministerens kritik er malplaceret. Taget i betragtning at den danske fødevareproduktion er blandt de mest klimavenlige i hele verden – det tror jeg egentlig godt vi måske også her kan få ministeren til at bekræfte, nemlig at dansk landbrug er nogle af de allerallerbedste til at producere klimavenligt – må jeg sige, at jeg synes, det er mærkeligt, at man har brug for, også i en artikel, som ministeren har gjort, at gøre landbruget til synderne. Det betyder, at man kan risikere, at man flytter produktionen til andre lande og dermed jo egentlig samlet set gør klimaet dårligere.

Tak. Ministeren.

Jeg må sige, at det ikke kun er landbruget, jeg gør til ansvarlig for klimaproblematikken. Jeg prøver at kigge på Danmark som nation og på de samlede udledninger, hvoraf de klimarelaterede tegner sig for deres del. Men det er ikke landbruget, der kan gøre det for os alene; det er ikke energisektoren, der kan gøre det for os alene; det er ikke transportsektoren, der kan gøre det for os alene. Vi har et samlet nationalt mål for alle sektorer. Jeg ser gerne, at alle bidrager til løsningen, herunder landbruget.

Jeg anerkender som sagt, at landbruget har reduceret sine udledninger. Jeg håber meget, at det er noget, der kan fortsætte, og jeg vil ønske, at landbruget vil tage den udfordring på sig og ikke alene sige, at det vigtigste er produktionen pr. enhed, men også se på, hvordan man på nationalt plan samlet set kan få nedbragt udslippet. Tak.

Tak. Så har vi en medspørger, og det er hr. Flemming Damgaard Larsen. Værsgo.

Tak for det. Hvis man skulle konkludere på det, ministeren siger, betyder det i virkeligheden, at alt vil gå i stå, altså at det rent faktisk er sådan, at bare alt er stillestående, er der ikke nogen CO 2 -udledning. Derfor vil jeg godt i forbindelse med det spørge, om ministeren er klar over, hvor meget CO 2 ministeren selv udleder, og hvilken miljøbelastning ministeren i den forbindelse udgør her. For det er jo sådan, at hvis vi alle sammen bare blev i vores seng og ikke bevægede os, så var der ikke nogen CO 2 -udledning. Kan ministeren ikke lige prøve at kommentere det?

Værsgo til ministeren.

Mange tak. Målet med den grønne omstilling er jo, at får nedbragt vores CO 2 -udledning til et niveau, som naturen kan tåle. Lige nu udleder vi som mennesker mere CO 2 og dermed er vi igang med at skabe klimaforandringer. Det blev bl.a. understreget af FN's klimapanel i København sent sidste år. Det er et naturvidenskabeligt faktum, som vi bliver nødt til at forholde os til og indrette os efter.

Når vi laver en grøn omstilling, f.eks. i energisektoren, hen i retning af vindmøller, er målet jo ikke, at vi skal lade være med at bruge strøm, men at vi skal bruge noget strøm, der er ordentligt produceret. Når vi f.eks. laver en grøn omstilling af vores fjernvarmesektor, er målet jo ikke, at vi skal have kolde huse, men at vi skal have varme huse, der bare er opvarmet på en måde, der ikke skader planetens klima. Det er tilsvarende med vores landbrug. Når jeg siger, det kunne være fordelagtigt for os alle, hvis landbruget producerer, så klimaeffektivt som muligt, er det ikke, fordi vi ikke skal spise i fremtiden, det er, fordi vi skal producere på en måde, der ikke belaster vores miljø mere, end det kan tåle.

Det må så også gælde, hvis man kunne en CO 2 -beregning på en klimaminister, så skulle han helst ikke belaste miljøet mere, end miljøet kunne tåle. Men jeg har ikke lavet en sådan beregning for mit eget personlige CO 2 -udslip.

Spørgeren igen, værsgo.

Når nu ministeren er ude i det her felttog imod dansk landbrug, er det jo værd at erindre om, at der også i landbrugets planteproduktion er noget CO 2 -optag. Det vil sige, at landbruget rent faktisk igennem deres planteproduktion er med til, at vi opnår CO 2 -målene, og er ministeren enig i, at faldende proteinindhold i dansk korn har en negativ klimapåvirkning som følge af en øget proteinimport fra udlandet? Og er ministeren enig i, at en øget kvælstoftildeling faktisk vil bidrage til at nedbringe de globale drivhusgasudledninger, netop i kraft af at planteproduktionen har et CO 2 -optag?

Tak. Ministeren.

Mange tak. Landbruget har en af nøglerne til at løse vores problemer med CO 2 -udledninger. Vi ser i stigende grad, at vi bruger biomasse, altså landbrugsproducerede produkter i vores energisektor. Jeg håber også, vi på et tidspunkt kan komme derover, hvor vi f.eks. på danske marker producerer biodiesel til vores biler. Så jeg kan sagtens se, at landbruget kan spille en konstruktiv rolle, jeg kan endda sige, at landbruget er afgørende for, at vi kan få løst den her udfordring gennem produktion af klimaafgrøder.

For så vidt angår diskussionen om, at man kan gøde mere og dermed importere mindre, vil jeg sige, at det simpelt hen ikke er mit resort – jeg er ikke klog på det. Men jeg kan sige, at landbruget spiller en afgørende rolle i forhold til produktion af energiafgrøder i fremtiden.

Tak for det. Og så er det spørgeren igen, fru Anni Matthiesen. Værsgo.

Tak. Jeg synes, vi bevæger os ind på noget, der så kunne være lidt spændende at få undersøgt, for som ministeren selv siger, så kan landbruget være med til at finde nøglen til at nå det her mål. Man kan sige, at hvis man så samtidig kunne få dokumenteret, at jo mere gødning, man får tildelt lov til at bruge, jo mere kan man faktisk højne proteinindholdet og dermed måske hjælpe til med at nå klimamålene, kunne man sige, at det egentlig kunne blive en win-win-situation: Landbruget kunne producere mere, og samtidig kunne man nemmere opnå klimamålene. Vil ministeren komme med en kommentar til det?

Ministeren, værsgo.

Jeg har tidligere hørt komplekset omtalt, og jeg kunne forstå, at både nogle af landets bagere og nogle af landets ølproducenter tog afstand fra tal, der havde floreret, om, at man ikke kunne bruge dansk brødkorn under de nuværende dyrkningsregler. Så jeg tror simpelt hen ikke, at det passer, at man ikke, som det er i dag, kan bruge dansk brødkorn – eller ølkorn for den sags skyld – til de ting, man har lyst til, Men det er som sagt et område, der ligger lidt fjernt fra mit ressort, og dermed har jeg ikke rigtig gode beregninger på det.

Jeg kan sige, at klimaet selvfølgelig tager skade af udledninger, uanset hvor de kommer fra. Der er ingen interesse fra min side i at flytte udledninger fra Danmark og andre steder hen. Der er tværtimod en interesse i, at vi på tværs af alle de sektorer, der findes, får reduceret vores klimaaftryk så meget som muligt, og det gælder søreme også landbruget. Så at landbruget kan spille en rolle på en positiv måde mener jeg bestemt. Landbruget kan spille en rolle også i forhold til sine egne reduktioner i fødevareproduktionen. Det mener jeg også de kan.

Tak. Spørgeren. Nej, det er slut. Tak til spørgeren.

Det tredje spørgsmål er til transportministeren, og det er hr. Morten Marinus, Dansk Folkeparti.