Spm. nr. S 221

19) Til skatteministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V) (medspørger: Preben Bang Henriksen (V) ) :

Finder ministeren det retssikkerhedsmæssigt rimeligt, at SKAT afviser at give skatteyderne medhold, fordi det »vil være en hvepserede« på grund af arbejds- og sagsmængden?

Spm. nr. S 221

19) Til skatteministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V) (medspørger: Preben Bang Henriksen (V) ) :

Finder ministeren det retssikkerhedsmæssigt rimeligt, at SKAT afviser at give skatteyderne medhold, fordi det »vil være en hvepserede« på grund af arbejds- og sagsmængden?

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Finder ministeren det retssikkerhedsmæssigt rimeligt, at SKAT afviser at give skatteyderne medhold, fordi det »vil være en hvepserede« på grund af arbejds- og sagsmængden?

Ministeren.

Jeg kan som sagt stadig væk ikke gå ind og udtale mig om konkrete sager.

Overordnet vil jeg slå fast, at SKAT selvfølgelig ikke kan afvise at behandle sager med den begrundelse, at det vil være en hvepserede på grund af arbejds- eller sagsmængden. Hvis der skulle være en skatteyder, der føler sig uretfærdigt behandlet, så kan skatteyderen naturligvis klage, og det bør man også gøre. Alle sager skal have en ordentlig sagsbehandling.

I de kommende år er forventningen, at Skatteankestyrelsen vil få en ekstraordinært stor tilgang af sager. Det er vigtigt, at sagsbehandlingstiden derfor kan holdes på et acceptabelt niveau. Regeringen har derfor prioriteret ekstra ressourcer til Skatteankestyrelsen med ca. 264 mio. kr. i årene 2014 til og med 2017.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det svar. Jeg synes jo, at det, der er interessant her, er, hvordan SKAT agerer, når der kommer en afgørelse og SKAT retter henvendelse til Skatteankestyrelsen og siger, at det vil være en hvepserede, hvis de giver borgeren medhold. Det glæder mig da trods alt, at det er blevet beklaget. Altså, det må da være stærkt bekymrende, at der er den indstilling hos en medarbejder, at det arbejdsmæssigt vil være meget belastende og en stor byrde, hvis et klageorgan gav borgeren medhold og derfor kom med en anbefaling til, hvordan sagen skulle afgøres – og pudsigt nok landede det vist nærmest som det var blevet anbefalet.

Altså, mener skatteministeren ikke, at det er meget, meget bekymrende, hvis der er en melding fra SKAT om, at en bestemt afgørelse skal falde ud på en bestemt måde, fordi det ellers vil være en hvepserede og uoverskueligt og vil kræve meget arbejde, genoptagelse og tilbagebetaling? Det håber jeg da at ministeren vil give mig ret er en helt uacceptabel tilgang.

Skatteministeren.

Jeg synes egentlig, jeg svarede meget klart til at starte med, at jeg selvfølgelig ikke mener, at man kan afvise at behandle sager med den begrundelse, hvilket spørgeren også er inde på. I den her sammenhæng er det altså afgørende at sikre en ordentlig behandling. For mig at se er det også meget afgørende, at vi sikrer, at den ekstra sagsmængde, som nødvendigvis vil komme, og som forventes at ville komme i Skatteankestyrelsen i de kommende år, bliver adresseret, og det er jo så også derfor, vi har afsat ekstra ressourcer til området.

Men grundlæggende må vi bare sige, at det handler om at sørge for, at klageren i det konkrete tilfælde også går videre med den her bestemte sag. Og jeg kan fortsat ikke forholde mig til konkrete sager.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen.

Men hvilken konsekvens der er, og hvad der så er praksis, lader jo i hvert fald så åbenbart til at være uklart for en række borgere i det her land, i forhold til hvordan man skal tolke de enkelte afgørelser. Og der synes jeg da, det er problematisk at der er den opfattelse, der er.

Motorankenævnet har sagt, at det her er et generelt problem, og at det kan man ikke bare gøre, og omvendt er det så bare en konkret sag. Jeg håber virkelig, at skatteministeren vil tage initiativ til at sørge for, at der kommer klarhed over det her, og at der er en praksis, som er gennemskuelig, i stedet for at det bliver et spørgsmål om, om det er den ene eller den anden sag. Og når SKAT bliver bedt om at genoptage sagerne, så er det jo også, man må sige, at det retssikkerhedsmæssigt er påfaldende, at man siger, at man er enig med sig selv, til trods for at motorankenævnet har bedt om, at sagen bliver genoptaget.

Så er det ministeren.

Altså, igen: Det er jo vigtigt overordnet at slå fast, at registreringsafgiftsloven klart giver SKAT hjemmel til at værdiansætte en brugt bils almindelige pris, hvor bilens almindelige pris er en handelspris, som ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende køretøj. Det er SKAT, der foretager værdiansættelsen. Der eksporteres årligt mellem 32.000 og 35.000 biler. For at sikre en ensartet værdiansættelse i de mange sager har SKAT fastsat administrative retningslinjer for værdiskønnet. Dermed er regelgrundlaget også ret klart på det her område.

Tak til ministeren. Så er der plads til en medspørger igen, og det er hr. Preben Bang Henriksen.

Nu har vi hørt, at ministeren ikke vil forholde sig til den konkrete sag, så jeg er også nødt til at spørge lidt abstrakt her.

Hvad er ministerens holdning til, hvis der i en sag, der kører for et ankenævn, er en personlig kontakt mellem en medarbejder i skattevæsenet og et ankenævnsmedlem med henblik på at give en vejledning i, hvordan vedkommende skattemedarbejder synes at sagen skal afgøres? Hvad er ministerens holdning til, at der foregår sådan en personlig kontakt?

Ministeren.

Jeg synes jo stadig væk, at jeg indledningsvis har svaret på det, også i forbindelse med et opfølgende spørgsmål: Man skal selvfølgelig ikke kunne afvise at behandle en klage med den begrundelse, som er anført i det konkrete tilfælde, altså at det vil være en hvepserede på grund af arbejds- og sagsmængden. Det synes jeg er blevet slået ret tydeligt fast.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Det var ikke det, jeg spurgte om – undskyld at jeg har udtrykt mig forkert. Det drejer sig mere om, hvad ministerens holdning er til, at der er en direkte kontakt fra en skattemedarbejder til et ankenævnsmedlem med henblik på en vejledning i, hvordan skattemedarbejderen mener at ankenævnet skal afgøre sagen.

Ministeren.

Jeg vil stadig væk sige, at jeg selvfølgelig ikke kan forholde mig til den konkrete situation, der beskrives, men jeg synes også, jeg har slået meget klart fast, at den tilgang, der er blevet brugt her, altså ikke er måden, man gør det på.

Så er det medspørgeren igen.

Jeg vil så bare for sidste gang prøve at få et svar. Det er jo ikke et spørgsmål om, hvorvidt ministeren synes, det ikke er i orden at komme med en henstilling til noget, fordi det er uoverskueligt arbejdsmæssigt. Spørgsmålet er jo, om det set med ministerens øjne er retssikkerhedsmæssigt i orden, at der i det hele taget er den kontakt, at der kommer en melding fra SKAT om, hvordan man gerne ser sagen afgjort. Mener ministeren, at den måde, det kører på, er helt legitim?

Ministeren.

Altså, det spørgeren spørger ind til, er jo denne konkrete sag, og jeg må igen sige, at jeg ikke kan forholde mig til det, den her konkrete sag handler om. Det fremgik også klart i det tidligere spørgsmål, at spørgerne ikke kender forskel på materielle sager og genoptagelsessager, og alene det, at spørgerne ikke har styr på forskellen mellem de to ret basale sagstyper, afspejler jo, at det nok ikke er den bedst tænkelige debatform at vælge at spørge ind til konkrete sager.

Jeg siger tak til hr. Torsten Schack Pedersen.

Skatteministeren bliver her lidt endnu, for spørgsmål nr. 20 er også til skatteministeren, og det er af hr. Claus Hjort Frederiksen fra Venstre.