Svaret bliver noget nuanceret fra min side, for normalt vil jeg selvfølgelig altid sige, at nej, det er ikke god regeringsførelse, at der er så lang en svarfrist.
Og jeg har sådan set brugt mange kræfter, ikke mindst som justitsminister, på at få de mange overskridelser af tidsfrister fra Justitsministeriet bragt ned, og det er også lykkedes, vi er i rigtig, rigtig god gænge, hvilket ikke mindst Retsudvalget også er glade for.
Alt andet er jo heller ikke rimeligt.
Den her sag er jo en lille smule mere tricky, synes jeg, for det, der bliver spurgt til – i øvrigt lige efter jeg tiltrådte som minister – er, at jeg skal redegøre for samtlige 28 EU-landes vilkår for asylansøgere og asylansøgere med opholdstilladelse, både i forhold til sociale ydelser, boligstøtte, adgang til skole og adgang til sundhed.
Det er et kæmpestort spørgsmål.
Vi har ikke den viden i Danmark, det kræver, at der indhentes oplysninger fra hvert enkelt land, samtidig med at man selvfølgelig skal overveje, om det er sammenligneligt informationsmateriale, man har.
Derfor redegør jeg for spørgeren i starten af november måned, at det her er komplekst, spørgsmålet har et meget, meget stort omfang, og at vi ikke kan love et sammenligneligt resultat, som spørgeren i øvrigt kan bruge til noget.
Så aftaler vi derefter med spørgeren, at vi kan få antallet af lande ned – jeg vil gerne takke for sådan et samarbejde, det synes jeg er godt; så skal der være høringer i de enkelte lande, det er Udenrigsministeriet, der bistår os der; så er der noget national koordination med andre ministerier, fordi der også bliver spurgt til eksempelvis sundhed; og så har det vist sig, at det har været nødvendigt med en supplerende høring, som har taget tid.
Den supplerende høring er netop afsluttet, og derfor kan vi snart besvare spørgsmålet.
Så mit svar er, samlet set, at vi skal skynde os alt, hvad vi kan.
Det er godt nok et svært spørgsmål, der er stillet, og derfor har det altså taget ekstra lang tid.