L 205 Forslag til lov om en midlertidig jobpræmie til personer med en langvarig ydelsesperiode.

Af: Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S)

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget

Samling: 2014-15 (1. samling)

Status: Bortfaldet

1. behandling den 19-05-2015

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 205:

Forslag til lov om en midlertidig jobpræmie til personer med langvarig ydelsesperiode.

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 12.05.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der har ordet, er hr. Hans Andersen, Venstre, som ordfører.

Med dette lovforslag, L 205, ønsker regeringen at indføre en midlertidig jobpræmie til langvarigt ledige, der kommer i arbejde. Ifølge forslaget skal langtidsledige modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse modtage en jobpræmie for arbejdsindkomst i andet halvår af 2015.

Den midlertidige jobpræmieordning skal gælde i perioden fra 1. juli 2015 til 31. december 2015, og skal gives til langtidsledige modtagere af kontanthjælp m.v., som har en arbejdsindkomst eller en selvstændig virksomhed i andet halvår af 2015.

Lovforslaget omfatter en personkreds, som på en bestemt dato, den 31. marts 2015, var berettiget til og modtog uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller ledighedsydelse eller var ansat med løntilskud, og som i 329 ud af 365 dage i perioden fra 1. april 2014 til og med 31. marts 2015 har fået udbetalt en eller flere af disse forsørgelsesydelser.

Det foreslås, at jobpræmien udgør et beløb på 10 pct. af den månedlige arbejdsindkomst, dog højst 1.500 kr. pr. måned, til personer, der får indtægter som lønmodtager m.v. i ordinær beskæftigelse og i ansættelse med løntilskud.

Med det her forslag anerkender regeringen, at der sådan set er brug for flere økonomiske incitamenter for at få flere ud på arbejdsmarkedet. Flere skal med i det fællesskab, det er at have et job at stå op til. Det handler om at styrke erhvervsdeltagelsen, om at reducere risikoen for langvarig ledighed blandt modtagere af kontanthjælp.

Venstre ønsker at støtte det her lovforslag. Vi ser det som et lille skridt i den rigtige retning, et lille skridt, der forhåbentlig kan bringe mennesker tættere på arbejdsmarkedet, og vurderingen er jo, at omkring 12.000 af målgruppen på ca. 110.000 personer vil komme i job, hvor de vil få ret til at få en jobpræmie. Men det er en midlertidig ordning, så det vil jo ikke ændre afgørende på incitamentet til at tage et job. Der er fortsat brug for en jobreform, hvor vi får sat skatten permanent ned for mennesker, der har de mindste lønindkomster, og dermed får de et større incitament til at være på arbejdsmarkedet, til at tage et job, frem for at være på en overførselsindkomst.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet.

Tak, hr. formand. I dag er der rigtig god grund til at kippe med flaget for de mennesker, der har været holdt uden for arbejdsmarkedet af forskellige årsager – de kan have været syge, på førtidspension eller fået ressourceydelse, eller hvad nu årsagen har været. Det er godt, hvis de kan komme i arbejde. Det er også nogle af de grupper, der har haft sværest ved at finde arbejde netop på grund af den finanskrise, der har været, hvor det har ramt ganske almindelige, ordinære ledige. Nu er der heldigvis en situation, hvor arbejdsgiverne begynder at efterspørge arbejdskraft, og det er jo derfor, man kigger på, om man kan slå to fluer med et smæk – altså både tilfredsstille arbejdsgiverne, der gerne vil have arbejdskraft, men også kigge på, om det er muligt at få en ordning, hvor man præmierer folk. I stedet for at straffe dem, som de blå partier vil ved at sætte ydelserne ned, vælger regeringen her, hvad Socialdemokraterne fuldt ud kan støtte, at sørge for, at man får en økonomisk gevinst, altså en bonus, hvis man kommer i arbejde.

Det er skruet sammen på en sådan måde, at hvis man i de jobs, man allerede har taget, opfylder forudsætningerne, betingelserne for, hvor mange timer man skal arbejde, så træder det allerede i kraft i dag , og det gælder også for andet halvår af 2015. Så det vil sige, at man altså ikke bliver straffet, selv om man just har fundet et arbejde. Så det er jo godt, at man kan tjene op til 9.000 kr. ekstra, hvis det er, at man kommer i arbejde via den ordning. Det er altså en kontant bonus, det er en kontant belønning til dem, der har været uden for arbejdsmarkedet i et stykke tid, og som så kommer tilbage til arbejdsmarkedet.

Hvis nu både arbejdsgivere og jobcentre er rigtig vakse ved havelågen her, vil jeg påstå, at der er rigtig gode muligheder for de medarbejdere, som vandrer ud og ind af arbejdsmarkedet og har haft svært ved at holde sig fast beskæftiget, hvis man kombinerede det med noget uddannelse. For mange af dem, der har været holdt udenfor, har jo ikke nødvendigvis fået den nødvendige opkvalificering. Hvis man gør det, kan det blive til rigtig gode og stabile medarbejdere – nogle, der bider sig fast på arbejdsmarkedet. Og de kan på den måde blive selvforsørgende og holde sig væk fra passivt at modtage sociale ydelser. Derfor vil det være godt, hvis man kombinerer det på den måde. For vi ved, at arbejdsmarkedet ikke efterspørger ringere kvalifikationer, men tværtimod bedre kvalifikationer, og det giver så mulighed for at kombinere det her, som jeg ser det.

Det er et rigtig godt lovforslag, og vi får nu afprøvet, om det giver ekstra beskæftigelse og om der kommer flere i arbejde. Det er jeg slet ikke i tvivl om at der gør. Vi har tidligere prøvet at lave noget med enlige forsørgere og kontanthjælp, men det her er lidt ekstra, der bliver lagt på, og derfor synes jeg, det er et godt forslag, som Socialdemokratiet helhjertet kan støtte.

Jeg ser simpelt hen ikke, at der er nogen negative ting herved, for jeg synes også, at man har lagt sig i selen for at finde en lavbureaukratisk ordning, således at pengene bliver lagt til helt automatisk. Det er ikke noget, man skal søge om, undtagen selvstændigt erhvervsdrivende. Det gøres også muligt, at de kan få et ekstra beløb. Og på den måde kan vi sørge for, at alle dem, der har været ramt af langtidsarbejdsløshed i en periode, nu vil kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet, fordi der er bedre konjunkturer, der er flere jobåbninger. Og så giver vi altså nu en kontant bonus til dem, som ikke har haft for meget rutte med, og det støtter Socialdemokratiet gerne. Tak.

Der er to korte bemærkninger. Den første er fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, værsgo.

Tak til ordføreren. Vi kan kun være enige om, at det er en god ting, hvis mennesker, som ordføreren siger, der ikke har ret meget at rutte med – og det har man jo ikke, hvis man har været på kontanthjælp f.eks. i et helt år, som jo ligesom er kriteriet her – får lidt flere penge.

Jeg hæfter mig mere ved tankegangen og begrundelsen for det her lovforslag, for jeg deler jo fuldstændig ordførerens opfattelse af, hvad det egentlig er for en målgruppe, vi har med at gøre, altså hvad det er for mennesker, og hvilken situation de er i. Det er mennesker, der er langt væk fra arbejdsmarkedet af den ene eller den anden grund. Ordføreren nævnte selv, at nogle af dem er syge. Det er desværre en kendsgerning i dagens Danmark, at man kan risikere at være syg i lang tid uden at få sygedagpenge, og at man i stedet skal leve af kontanthjælp.

Så er det bare, jeg spørger ordføreren: Mener ordføreren virkelig, at det, man kalder økonomisk incitament, skulle gøre det nemmere for disse mennesker at få et job på arbejdsmarkedet, hvis de er langt væk fra arbejdsmarkedet af de grunde, som ordføreren selv har beskrevet?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at det som en enkelt ting vil gøre det lettere, for hvis der ikke er et arbejde at få, kan man lave nok så mange belønningsordninger, tror jeg, uden at det virker. Men det, der er vigtigt her, er kombinationen, og så er det tiden. Vi oplever selv i de områder, der har været plaget af stor arbejdsløshed, at det trods alt går lidt bedre. Og vi kan se, at der også er enkelte brancher, der mangler folk. Derfor mine bemærkninger om at gøre det her klogt: uddanne opad i systemet, bruge jobrotation og forskellige andre ordninger, hvor man kobler noget uddannelse til.

For hvad angår nogle af dem, der har været væk i lang tid, og det husker hr. Finn Sørensen vist udmærket, var de borgerliges retorik, at man skulle lære at stable spaghetti i tårne og kende sin indre fugl osv. – alle de ting, der ikke førte til noget. Men hvis man kombinerer det med det, at folk kan få noget uddannelse, som de har behov for, og som arbejdsgiverne efterspørger, så synes jeg, det kan gå op i en højere enhed her. Og så lægger man altså en kontant bonus oveni, og det er langt bedre end at straffe folk og sætte ydelserne ned.

Spørgeren til anden bemærkning.

Tak. Det kan vi hurtigt blive enige om.

Men jeg spurgte til argumentationen bag. For er det ikke rigtigt opfattet, at der jo egentlig ligger den samme tankegang i det her lovforslag, som de borgerlige derovre i den anden side af salen har, nemlig at her har vi en gruppe mennesker, der, hvis de bare får et økonomisk incitament, nok skal finde sig et job – underforstået, at når de ikke har et job i dag, er det nok, fordi de ikke rigtig gider. Det er jo den samme argumentation, jeg hører der ligger i lovforslaget. Ordføreren bruger den ikke så meget; det kan jo være, ordføreren ikke er helt enig i den måske. Det vil jeg gerne høre noget om. Men det er jo den argumentation, der bruges i lovforslaget.

Jeg spørger bare igen: Hvorfor skulle det blive nemmere for mennesker, der f.eks. er langtidssyge, har mistet deres selvværd, fordi de har været meget langt væk fra arbejdsmarkedet, og ikke har fået vedligeholdt deres kompetencer, at få et job, fordi der eventuelt venter en præmie på nogle i virkeligheden måske ret få hundrede kroner i den anden ende?

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. Finn Sørensen ganske udmærket kender det udtryk, jeg vil bruge nu. I Vendsyssel siger vi: »Dæ' ska' ku' swåre sæ' å arbejd', å wæs dæ' intje ka' dæ, så la'er man wær'«.

Derfor er det jo vigtigt, at man, hvis man står op og passer sit arbejde, så også får en kontant belønning. Det tror jeg de fleste synes. Der har vi ved fælles hjælp sørget for at tilrette både vores skattesystem og beskæftigelsesfradrag, således at det »ka' swåre sæ'« at arbejde. Og der kommer yderligere en indfasning.

Grunden til, vi gør det nu, er, at konjunkturerne er til det. Arbejdsgiverne efterspørger arbejdskraft, og kan vi på den her måde få folk ud at arbejde, er det da godt. Og jeg synes, hverken at lønningerne er for høje, eller at understøttelsen er for høj, og det er jo modsat det, som de borgerlige taler om, nemlig at ydelserne skal ned for at fremme uligheden. Det bryder vi os ikke om. Vi vil altså hellere bruge guleroden frem for pisken.

Fru Charlotte Dyremose, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Men jeg kan helt bekræfte det, hr. Finn Sørensen netop sagde, nemlig at man får en fornemmelse af, at Socialdemokraterne nu langt om længe anerkender, som ordføreren jo også var inde på, at det skal kunne svare sig at arbejde. Det er jo fuldstændig rigtigt. Jeg må sige, at vi takker meget for, at anerkendelsen af, at det faktisk er relevant for mennesker, at det kan svare sig at arbejde, endelig kommer. Hvis det så kunne svare sig at arbejde, ville det her forslag jo ikke være nødvendigt, for så kunne det allerede svare sig uden den bonus.

Men når nu ordføreren langt om længe anerkender, at det faktisk skal kunne svare sig, kunne det så tænkes, at Socialdemokratiet, hvis det viser sig at være rigtigt, også med det her forslag, ville være med til at gå længere i den her retning, altså at det skal kunne betale sig at tage et arbejde, og at forskellen mellem at arbejde og ikke arbejde er nødt til at være lidt større i det her land? Der skal være flere mennesker, for hvem det skal kunne betale sig at tage et arbejde, f.eks. ved at vi får lettet skatten for nogle af de her mennesker i bunden, så det bedre kan betale sig at gå på arbejde.

Ordføreren.

Jeg er et eller andet sted glad for ikke at blive inviteret til bal i den borgerlige, i den blå blok, for nu har vi lige hørt Venstres ordfører synes godt om forslaget, altså at give dem, der har været langt uden for arbejdsmarkedet – dem, der er langtidsarbejdsløse og syge osv., og som har nogle særlige forhold – en bonus. Det er godt, siger Venstre. Og så sidder Konservative lige ved siden af og siger, at nej, det duer overhovedet ikke. Så det bliver da ret skægt at høre, hvordan man skal gå fælles til valg på det her punkt, for det stritter i hvert fald i hver sin retning.

Det, som fru Charlotte Dyremose gør, er at vende tingene på hovedet. Det kan altid svare sig at tage et arbejde. Fru Charlotte Dyremose kommer til at svare på, hvad det er for nogle ydelser, man kan få, som man selv kan vælge – om man selv kan vælge, om man vil være på en social ydelse frem for at gå på arbejde. Vi har altså nogle rådighedsbestemmelser her i landet, der gør, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og hvis ikke man gør det, følger der sanktioner med. Så sådan må det være, og jeg synes, det er godt, at vi har dem. Men det betyder også bare, at det jo ikke er et tag selv-bord, for hvis der er et arbejde at få, skal man selvfølgelig tage det.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Nu er det jo før lykkedes os Konservative at få Venstre med på at lette skatten på arbejde. Det lykkes såmænd nok også igen. Og til gengæld kan jeg så glæde mig over, at jeg kan blive enig med folk helt over til Enhedslisten om, at det nu tydeligvis er sådan, at også Socialdemokraterne må anerkende, at det faktisk skal kunne betale sig at tage et arbejde.

Men jeg bliver simpelt hen nødt til så at spørge hr. Bjarne Laustsen: Hvis det allerede i dag kan betale sig at tage et arbejde, og hvis hr. Bjarne Laustsen rent faktisk vil stå på mål for, at forskellen mellem at være på en offentlig ydelse og at tage et job i dag til enhver tid er stor nok, hvad skal man så med det her forslag?

Ordføreren.

Jamen det kunne jo være en god diskussion for storebror og lillesøster at have – imellem Venstre og Konservative – altså hvordan man skal håndtere sådan en situation. Det, der jo er en faktuel kendsgerning, er, at vi siden 2007-2008 har haft en stor og stigende ledighed, der også er gået ud over nogle af de svageste grupper på arbejdsmarkedet, og det er altså ikke dem, der kommer først i arbejde. Derfor har de været udenfor. I stedet for at følge den blå retorik og sætte ydelserne ned, giver vi dem en kontant belønning. Det synes vi er meget mere sympatisk, og vi tror også, det virker meget bedre. Og så skal man kombinere det rigtigt, altså arbejdsgiveren skal tage imod. Det hører vi også jævnt tit fra De Konservative – at man mangler arbejdskraft, og hvis ikke man kan få arbejdskraften i Danmark, så importerer man den bare fra Østeuropa. Der vil vi altså hellere have at det er danskere, der kommer i arbejde, og vi giver en kontant belønning til dem, som tager et arbejde.

Så er der stadig væk to til korte bemærkninger. Den første er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Jeg tror sjældent, jeg har hørt en ordfører modsige sig selv så mange gange på talerstolen. Nu må vi lige have det helt på det rene. Der bliver sagt, at det altid kan svare sig at arbejde. Det har ordføreren lige stået og sagt. Så sagde ordføreren lige før, at nej, vi Socialdemokrater tror på, at hvis man tager et arbejde, skal man have en gevinst ud af det, og derfor indfører vi det her med forslaget. Men hvis det allerede kan svare sig at arbejde, som ordføreren også sagde, er det jo fuldstændig unødvendigt. Altså, begge ting kan ikke være sandt på samme tid, så hvad mener Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Det spørger hr. Joachim B. Olsen om? Det er jo sådan, at de ydelser, som ordføreren der taler om, ikke er nogen, man bare lige kan abonnere på. Man kan ikke bare sådan sige, at man vil hellere have en eller anden social ydelse frem for at gå på arbejde. Det er alt sammen forbigående korttidsydelser, som man kun kan få, hvis der er en social begivenhed. Altså, hvis man f.eks. skal have barselspenge i dette land, skal man have født. Hvis man skal have sygedagpenge, skal man have en lægeerklæring. Og hvis man skal have dagpenge, skal der foreligge en fyreseddel fra arbejdsgiveren. Så det er jo ikke et tag selv-bord. Det er jo der, hr. Joachim B. Olsen går fuldstændig galt i byen.

Her har vi nogle mennesker, der har været ramt af sygdom, ulykke og forskellige andre ting, og som så har været uden for arbejdsmarkedet i en periode. Dem vil vi – os, der elsker det rummelige arbejdsmarked, ligesom mange arbejdsgivere gør – gerne have tilbage. Dem vil vi gerne have tilbage. Dem er vi parat til at belønne – i stedet for at straffe dem, som Liberal Alliance vil. Og det er forskellen. Det er ret tydeligt, ikke?

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Liberal Alliance har foreslået, at alle mennesker i arbejde ikke betaler skat af de første 7.000 kr., de tjener om måneden. Det får det her midlertidige forslag, der kun går frem til nytår, til at blegne. Det er et latterligt lille forslag i forhold til det, vi har foreslået, nemlig at sænke skatten også i lavtlønsområdet.

Nej, jeg vil egentlig gerne have svar på det, som jeg spurgte om. Ordføreren sagde to ting, der var modstridende, på talerstolen. Han sagde, at det altid kan svare sig at arbejde, og så sagde han: Vi indfører det her forslag, fordi der skal være et incitament, for det skal altid kunne svare sig at tage et arbejde.

Det er to modstridende udsagn, så hvad mener ordføreren? Nogle gange skal man klø sig lidt i håret for at finde ud af det. Det kan jeg se ordføreren gør. Nu vil vi gerne have et svar på spørgsmålet.

Ordføreren.

Det kan altid svare sig at arbejde. Det er ikke sikkert, at Liberal Alliance fatter det, og og det kan være, at ordføreren slet ikke gør. Men derfor er det alligevel en sandhed, at selv om man bare kunne vælge, som jeg tror hr. Joachim B. Olsen hentyder til, så er det jo sådan, at man kun kan få dagpenge i 2 år, og så forsvinder de. Så hvis man har arbejde i 3 år, overstiger det da alt. Det kan da altid svare sig at arbejde. Og man skal i øvrigt altid stå til rådighed fra dag et, hvis man mister sit arbejde. Så der er både spørgsmålet om, hvor lang tid man kan få dagpenge, og hvor meget man kan få, og det er et spørgsmål om, hvor meget man har tjent. Jeg ved godt, at Liberal Alliance både ville sætte lønnen ned, hvis de kunne, og sætte ydelserne ned. Det er en rigtig dårlig cocktail for den danske model. Den synes jeg man først og fremmest skulle respektere. Vi vil altså belønne folk i stedet for at straffe dem.

Jeg har en mere til korte bemærkninger, nemlig hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Jeg synes, det er en rigtig interessant debat, vi har, nemlig det her med, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, eller hvorvidt det ikke kan betale sig at arbejde. Vi har jo fået meget gode svar fra den nuværende regering om, at der på nuværende tidspunkt faktisk er 330.000 mennesker i Danmark, der har et lille – et lille – økonomisk incitament til at tage et arbejde. Der er over 17.000 mennesker, som ikke har noget ud af at gå på arbejde. De skal tage penge med på arbejde, og så er mit spørgsmål: Er det rigtigt?

Jeg er blevet forvirret i dag, på et lidt højere plan måske, for der bliver jo sagt fra talerstolen i øjeblikket, at det altid kan betale sig at arbejde, og så vil jeg bare spørge: Er det et forkert svar, vi har fået fra en minister, om, at de 17.000 skal tage penge med på arbejde?

Ordføreren.

Nej. Altså, det er jo sådan, at hvis præmissen er forkert, bliver svarene også forkerte. Selvfølgelig kan det altid svare sig at arbejde, for det, hr. Hans Andersen dybest set spørger om, er, om man selv kan vælge, om man vil være på offentlig forsørgelse eller have et arbejde. Der virker det altså modsat. Det er sådan, at man først og fremmest, hvis man melder sig ledig – eller hvis man har været syg og bliver raskmeldt – står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er, uanset om man er forsikret eller man er kontanthjælpsmodtager. Og der har vi et sanktionssystem, vi er fælles om, som gør, at man kan tage pengene helt fra folk.

Jeg er fuldstændig af den opfattelse, at det er langt bedre at være konsekvent og sige: Hvis ikke man står til rådighed og tager det arbejde, der er anvist – hvis det ellers er ordentligt og miljømæssigt korrekt osv., hvad vi ellers plejer at sige – så skal man ingenting have.

Det er der, forskellen er, nemlig at nogle af de venner, hr. Hans Andersen har, tror, at man kan trække frinummer og vælge at få en ydelse, de så påstår er højere end ved at tage et lavtlønsjob. Og sådan er virkelighedens verden ikke skruet sammen.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg fik ikke noget svar på spørgsmålet om de 17.000, altså om det er korrekt, at 17.000 mennesker faktisk har mere ud af at være på offentlig forsørgelse end at tage et arbejde.

Men så vil jeg bare spørge ordføreren, om ordføreren finder, det er rimeligt, at der er 46.000 danskere, som har en gevinst på mindre end 1.000 kr. om måneden ved at gå på arbejde. Er det rimeligt? Altså, det er det her med at stå op og passe et job, stå tidligt op, tage cyklen og køre på arbejde. Vi kan huske, at en tidligere statsminister talte om det her, men vi er jo ikke kommet videre, og nu kommer regeringen så med den her midlertidige ordning. Men det flytter jo ikke afgørende på, at 46.000 mennesker har mindre end 1.000 kr. ud af at gå på arbejde. Og så spørger jeg ordføreren: Er det rimeligt?

Ordføreren.

Det, der var rimeligt, var, hvis hr. Hans Andersen ville svare på, om det, der er problemet, er, at lønnen er for lille, eller det er, at ydelsen er for høj. Vi har godt hørt og set på busreklamer, at Venstre vil sætte ydelsen ned for dem, der er på kontanthjælp. Det kender vi godt, vi kan bare ikke få at vide præcis, om det er børnepengene eller det er boligsikringen eller det er kontanthjælpen, der skal sættes ned. Hvis vi kunne få det svar, ville vi få en reel diskussion, for der er kun de muligheder.

Men jeg er helt sikker på, at ved at folk kommer tilbage på arbejdsmarkedet – der tror jeg vi deler holdning fuldstændig – og bider sig fast på arbejdsmarkedet, vil der ske noget både med deres karriere og med deres opkvalificering osv. og dermed også deres løngrundlag. Det kan vi se hænger sammen. Og dermed vil alle på sigt få mere ud af det, hvis de får et arbejde. Der er én ting, der er helt sikker, og det er, at hvis de bliver ved med at være ledige, får ingen af dem mere ud af det.

Med hensyn til de 17.000, man taler om, så løber det jo ud på et eller andet tidspunkt, og så får de ingenting, for alle de ydelser, vi har, er begrænset til kort tid. Så hvis de får et arbejde, er de jo helt fri af at komme til at stå i en situation, hvor de mister hele deres indtægt. Så alle har noget ud af det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere til korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det her er et godt forslag, som Dansk Folkeparti støtter. Det betyder jo, at folk, der har været på langvarig kontanthjælp inden for det seneste år, får muligheden for at få jobpræmien på maks. 1.500 kr., hvis de får et job. Det bedste er selvfølgelig et ordinært job, for så får de samtidig beskæftigelsesfradraget, men det kan også være job med løntilskud eller jobrotation eller anden ydelse som fleksjobydelse. Så kan de få en præmie, der svarer til den løn og det antal timer, de har.

Det synes vi i Dansk Folkeparti er rigtig godt. Det kan fremme folks muligheder på arbejdsmarkedet og også give dem en ekstra gevinst, så de føler, at de har noget ud af at tage et job, der måske ikke er blandt de højestbetalte, men kan være det, der gør, at de får fodfæste på arbejdsmarkedet. Så det kan Dansk Folkeparti støtte.

Vi har ikke så store betænkeligheder. Det bliver selvfølgelig som altid spændende at se, hvor mange der får gavn af den her jobpræmie og kommer videre fra måske løntilskud eller jobrotation og får et ordinært job. For vi forventer selvfølgelig, at det her kan være springbrættet til, at folk, der har gået på kontanthjælp i lang tid, får kontakt til arbejdsmarkedet, altså kommer ud på en rigtig virksomhed, og at de så også kan komme videre. Det skal ikke bare lige være kortvarigt, altså at de får en jobpræmie, og så er det slut, og så kommer de tilbage på kontanthjælp. Det er der selvfølgelig nogle, der kommer, men vi tror på, at der er nogle, der kan få fodfæste på arbejdsmarkedet og komme videre.

Det er det, der er hensigten med det, som vi har forstået det i Dansk Folkeparti, altså at det netop er for, at folk kan få noget erfaring og noget viden om, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet. De kan få noget virksomhedserfaring, de kan tage med, når de skal ud at søge et nyt job og ad den vej komme ind i et fast job på arbejdsmarkedet.

For det er jo ikke hensigten, at folk, uanset hvilken ydelse de går på – om de får kontanthjælp, løntilskud eller er i jobrotation – skal fortsætte med det resten af deres tid. Vi skal jo arbejde på at få dem ud i et fast job, og det her kan så være med til at sparke nogle i gang: De kan se, at de har en gevinst ved at få et job. Så i Dansk Folkeparti støtter vi forslaget og ser frem til virkningerne af det. Vi er selvfølgelig spændt på at se, hvor mange der så kan bruge ordningen, og hvor mange der har fået et ordinært job, når det halve år er gået, hvis der kan laves en opgørelse over det.

Man skal lige huske, at det også gælder for dem, der er startet op efter den 31. marts i år, altså hvis de er startet op i et job eller i et løntilskudsjob eller jobrotation, for så kan de få ydelsen. Så det gælder ikke kun dem, der først kommer i gang, når loven er vedtaget; det er med tilbagevirkende kraft. Man får ydelsen kvartalsvis bagud, så der er allerede nu mange, der kan se frem til, at de får et ekstra tilskud på maks. 1.500 kr. om måneden, når loven bliver vedtaget. Det har jo lidt at gøre med, hvor mange timer de har om ugen på arbejdsmarkedet. Det er det, der afgør, om det bliver 1.500 kr. eller mindre. Men det kommer alt sammen til sin ret, og et tilskud som det her er en god start. Vi skal også huske på, at hvis vi kan få folk, der får det her, i ordinær beskæftigelse, så får de også beskæftigelsesfradraget, som er med til at løfte den indtægt, de får med hjem.

Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen til korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken, og det er De Radikales ordfører, Nadeem Farooq. Værsgo.

Tak for det. En af de største udfordringer på det danske arbejdsmarked er, at jobmarkedet reelt er lukket land for rigtig mange mennesker, som i en længere periode har været væk fra et arbejde. Det skal vi lave om på.

Der er ingen nemme løsninger i den forbindelse, men derimod er der rigtig mange ting, der skal gøres rigtigt, ikke mindst fra politisk side, hvis vi skal lykkes med at få åbnet jobmarkedet op, så flere udsatte borgere kan komme ind og blive selvforsørgende.

For os i Radikale Venstre er det helt afgørende, at flere får mulighed for at blive selvforsørgende og dermed også økonomisk frisat. Økonomisk frisættelse er rigtig vigtigt, og det tror jeg faktisk vi kan blive enige med de fleste partier om.

Visionen bag dette forslag om en jobpræmie er netop økonomisk frisættelse. Det handler om, at vi skal hjælpe flere ind på arbejdsmarkedet, og det går jo rigtig godt for mange med at få et job. Vi har et dynamisk arbejdsmarked, men vi har også et arbejdsmarked, hvor det kan være rigtig svært at komme ind, hvis man i en længere periode har stået uden for det.

Det er rigtigt, som Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, sagde i sin ordførertale tidligere, at ideen om en jobpræmie er et lille skridt. Det er jeg enig med hr. Hans Andersen i, men jeg mener, det er et skridt, som skal tages sammen med mange andre skridt, som så tæller i det store regnskab.

Der er nogle ting, som er vigtige for os hele tiden at være opmærksomme på. Det er, at det skal kunne betale sig at arbejde for alle, og at der skal skabes flere arbejdspladser på det danske arbejdsmarked. Og det handler ikke kun om arbejdsmarkedspolitikken, men også om både skattepolitikken, erhvervspolitikken finanspolitikken og andre politikker. Og arbejdsmarkedet skal være inkluderende, rummeligt og åbent, og alle forsøg på at trække i den retning er rigtige.

Man kan spørge: Vil det med jobpræmien være revolutionerende eller banebrydende? Nej, men det vil være med til at understøtte bevægelsen hen mod, at flere får muligheden for at blive selvforsørgende. Den bevægelse er jo noget, som man skal fortsætte med, og i den forbindelse mener vi faktisk, at en midlertidig jobpræmie til personer, der har været dømt ude i lang tid, i det store billede er et rigtigt tiltag.

Derfor støtter Radikale Venstre L 205.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak til ordføreren. Kan ordføreren ikke prøve at forklare mig, hvorfor det her med jobpræmien skulle styrke bevægelsen i retning af, at disse mennesker får et job? Hvad er det, der er i den mekanik, som skulle ændre på, at der er mennesker, der nu i meget lang tid ikke har kunnet komme ind på arbejdsmarkedet, fordi der ikke er job til dem, eller fordi de ikke er i stand til at honorere de krav, som arbejdsmarkedet stiller? Hvad er det så, der skulle ændre på det, ved at man giver dem en jobpræmie?

Kan ordføreren ikke prøve at forklare mig, hvad det egentlig er for en mekanik, der træder i kraft her?

Ordføreren.

Jeg tror, at en fyldestgørende forklaring ville kræve, ja, en lang forklaring. For mange af de borgere, som det her handler om, har udfordringer ud over ledighed, og der tror jeg, at rigtig mange ting spiller ind. Men en af de ting, som er vigtige – om man så svømmer som en fisk i vandet på arbejdsmarkedet eller man er dømt uden for – er jo incitamentet. Altså, det er belønningen, der spiller en rolle. Den spiller en rolle for os alle sammen i en eller anden form. Og der tror jeg, at den belønning kan være med til at understøtte den her bevægelse mod at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jamen jeg er enig i ordførerens beskrivelse af, at mange af de mennesker, vi taler om her, har andre udfordringer, som gør, at de ikke bare lige kan springe ind på arbejdsmarkedet, hvis de skulle være så heldige at ramle ind i et ledigt job. Men så spørger jeg bare: Hvorfor skulle det hjælpe på de udfordringer? Forsvinder deres, hvad skal vi sige, sygdomme eller manglende kompetencer? Forvandler de sig pludselig til stærke kompetencer, der gør, at de bliver en efterspurgt arbejdskraft? Hvad er det, der sker, når man pludselig får at vide, at hvis man er heldig at få et job, så vanker der en bonus?

Eller er det sådan, at ordføreren faktisk er enig med de borgerlige partier i, at en vigtig årsag til, at disse mennesker ikke arbejder, er, at de ikke rigtig gider, fordi det ikke rigtig kan swåre sæ' , som ordføreren fra Socialdemokratiet sagde? Er det det, der stikker under?

Ordføreren.

Den ulidelige lethed, som Enhedslisten lægger for dagen i den her sag, abonnerer jeg ikke på. Altså, tingene er mere komplicerede end som så. Men incitamentet – det vil sige, at der er en ekstra tilskyndelse til at komme i arbejde – spiller da en rolle. Det er ikke et spørgsmål om, om man er doven eller noget, men det spiller en rolle. Det spiller en rolle for os alle sammen i et eller andet omfang, så også i det tilfælde spiller det en rolle. Men man kan sige, at det jo ikke er alle folk, medborgere, som har de her udfordringer ud over ledighed, og som sådan en jobpræmie måske er relevant for. Men det vil den være for nogle, og hvis det hjælper, så har den her jobpræmie en berettigelse.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det hr. Eigil Andersen, SF, som ordfører.

I SF mener vi, at det er positivt med en sådan præmie på op til 1.500 kr. pr. måned skattefrit i op til 6 måneder og 9.000 kr. i alt, hvis man f.eks. som kontanthjælpsmodtager får et job.

Men for os er det også helt centralt, at der så også skal komme flere muligheder for at få et job. Vi har i SF givet vores bidrag ved at fremlægge en plan, der kan skabe 13.000 job, 9.000 job i den private sektor og 4.000 i den offentlige sektor. Det er bl.a. ved et fornyet håndværkerfradrag, boligjobordningen, hvor det vel at mærke kun er forbedringer af energistandarden, man giver tilskud til, f.eks. nyt tag, bedre isolering eller nye vinduer, som også isolerer bedre, og hermed nedsættes jo også det farlige CO2-udslip, så man slår flere fluer med et smæk.

Men det drejer sig i vores jobplan også om andre miljøorienterede job som projekter med iblanding af andengenerationsbioetanol i benzin, mere plantning af skov, fremrykning af klimatilpasningsplaner, så vi får færre oversvømmede kældre, færre ødelagte veje, men også energirenovering af offentlige bygninger. Der er også punkter i vores plan, som handler om sådan noget som bedre udluftning i klasselokalerne, det vil også kræve arbejde at få det ordnet, og man skal have noget mere tidssvarende udstyr på erhvervsskolerne – bare for at nævne nogle eksempler fra SF's jobplan.

Pointen er, at skabelsen af job er helt afgørende, hvis det skal lykkes at få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde, bl.a. gennem den jobpræmie, som vi behandler nu. Den er simpelt hen ikke tilstrækkelig.

Så har der været en diskussion også i salen i dag om, om det kan betale sig at arbejde, og hvad folk egentlig gør. Der vil jeg gerne tillade mig at bruge min egen kone som et eksempel. Hun er ufaglært, hun var arbejdsløs i et år, og hun har nu taget sig et arbejde, og det har hun så haft også et år nu, hvor hun får 300 kr. mindre i løn, end hun fik på dagpenge – 300 kr. mindre om måneden – men hun får en overenskomstmæssig løn, det vil jeg gerne understrege.

Hvorfor har hun taget det arbejde, som giver hende lidt færre penge? Det har hun gjort, fordi hun ikke kunne holde ud at være arbejdsløs. Hun kunne bl.a. ikke holde ud at se, at der var borgerlige politikere hver eneste uge, som stod frem på tv og sagde, at alle arbejdsløse var dovne og ikke gad arbejde. Det er en kæmpe belastning.

Men en anden grund til, at hun har taget det her arbejde, er, at hun så også oplever igen at have et fællesskab med kolleger, at man kan tale med dem om stort og småt, når man har pause, og det har også en stor værdi, og endelig har det da også en afgørende værdi, at man igen oplever, at man har en arbejdsfunktion i samfundet.

Derfor vil jeg sige, at når det bliver nævnt, at der er 17.000 mennesker i Danmark, som ville være bedre stillet ved at være på en offentlig ydelse end ved at have arbejde, så er det jo vigtigt at tilføje, at over 16.000 af de 17.000 rent faktisk arbejder, og det skyldes bl.a. de tre årsager, som jeg lige har nævnt for et øjeblik siden, som er motiveringen for, at folk gerne vil arbejde også i den situation.

Men derfor kan det godt være, at sådan en jobpræmie vil være et yderligere incitament for en vis mindre gruppe, og derfor er det positivt, og det er også positivt for os i SF, at man finder pengene til den her ordning, ved at man har sparet nogle penge, fordi priser og lønninger er steget mindre end forventet, og det betyder, at staten sparer på en del af sit budget.

Det er meget vigtigt for os i SF, at man ikke har fulgt den model til finansiering, som Carsten Koch-udvalget i sin rapport nr. 2 kom med, nemlig at så skulle man skære ned på ydelserne over for andre kontanthjælpsmodtagere for at give en bonus til de kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde. Den model ville have været helt uacceptabel for SF.

Så vil jeg komme med nogle få kommentarer, som også er affødt af nogle af de høringssvar, der er kommet. FTF støtter lovforslaget, men de peger også på, at beskæftigelsesindsatsen for mange personer med andre problemer end ledighed skal afhjælpes, bl.a. gennem opkvalificering, men også behandling af helbredsproblemer og andre tilbud, som forbedrer den enkeltes arbejdsevne, og derfor kan den her jobpræmie ikke stå alene.

LO støtter også forslaget, men peger på, at det centrale er skabelse af job, og det har jeg været inde på, men de kritiserer ligesom FTF, at præmien udbetales meget forsinket kvartalsvis bagud. Det synes vi i SF heller ikke er godt.

Dansk Socialrådgiverforening peger på, at arbejdsmarkedet skal være mere rummeligt, og at arbejdsgiverne skal være indstillet på at tage flere medarbejdere med nedsat arbejdsevne, og det har de da så fuldstændig evig ret i, for at det hele kan komme til at fungere på en bedre måde.

Min tid er udløbet, kan jeg se her på stopuret, og derfor vil jeg runde af med at sige, at det her forslag om jobpræmie er et godt forslag, men man skal holde fast i, at det ikke er nogen mirakelkur. SF støtter altså forslaget.

Der er en kort bemærkning eller et spørgsmål. Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg deler jo langt hen ad vejen ordførerens argumentation og holdning til det her. Ordføreren sagde noget meget, meget vigtigt, nemlig at han hæftede sig ved, at den her lillebitte forbedring ikke bliver finansieret af kontanthjælpsmodtagerne selv eller de grupper, den kan tilfalde; det ville være helt uacceptabelt at finansiere den ved nedskæringer på andre områder over for den her gruppe. Det er jeg jo fuldstændig enig i, men kan ordføreren bekræfte, at ordførerens parti jo faktisk har været med til, ikke i den her sammenhæng, men i andre sammenhænge, at gøre nøjagtig det, som ordføreren mener er uacceptabelt.

Jeg tænker på reformen af førtidspension og fleksjob, hvor en del af de besparelser, der opstod i forbindelse med forringelser og stramninger i tilkendelse af førtidspension, er blevet brugt til skattelettelser, mens andre er brugt til iværksættelse af ressourceforløb. Det var tilsvarende med stramningerne af sygedagpengereglerne, hvor den besparelse, der opstod, ved at folk kan miste sygedagpengene 7 måneder, før end de ellers kunne, blev brugt til jobafklaringsforløb og den ydelse, der skulle gives i forbindelse med jobafklaringsforløb, ressourceforløbsydelsen kaldes den. Man gjorde noget tilsvarende i forhold til kontanthjælpsreformen, hvor man jo sænkede ydelserne drastisk for de unge kontanthjælpsmodtagere, og det blev bl.a. brugt til at finansiere lettelser i selskabsskatten med. Mener ordføreren også, at det var uacceptabelt?

Ordføreren.

Først vil jeg gerne sige, at en række af de reformer, som bliver nævnt her, bl.a. rummer en mere helhedsorienteret hjælp til det enkelte menneske, som er uden for arbejdsmarkedet med store psykiske eller fysiske problemer, og den helhedsorienterede indsats er meget værdifuld set med SF's øjne. Så ved jeg godt, at der er nogle kommuner, som ikke lever ordentligt op til det, men der er også nogle, som lever op til det, og det er i hvert fald en bedre hjælp til mennesker til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Så er der spørgsmålet om visse ydelser, som er blevet sat ned. Enhedslistens hr. Finn Sørensen får det til at lyde, som om det stod i SF's program, at de ydelser skulle sættes ned. Jeg kan sige, at det gjorde det ikke, og det gør det fortsat ikke. Men sandheden er jo den, at når man indgår i en regering, som SF gjorde, mellem tre partier, så er der også forskellige magtkampe mellem de tre partier, og nogle af de magtkampe tabte SF, og derfor var resultatet også, at der skete visse nedsættelser af ydelser. Det kan indimellem være prisen for at deltage i et samarbejde af den karakter, som regeringsperioden var for SF. SF står så nu uden for regeringen.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg påstod ikke, at de forringelser, der lå i de reformer, jeg omtalte, stod i SF's program. Det er jeg udmærket klar over at de ikke gjorde. Jeg hæftede mig bare ved, at ordføreren i forbindelse med denne finansiering er glad for, at den ikke bliver finansieret ved nedskæringer over for den samme gruppe, for det ville være helt uacceptabelt. Det var ordførerens ordvalg, og så var det bare, at jeg kom til at tænke på alle de reformer, som SF har været med til at gennemføre, der byggede på nøjagtig den tankegang, at det blev alle de syge og arbejdsløse, der selv fik lov til at betale for de forbedringer, der også er i nogle af de der reformer, og den helhedsorienterede tankegang. Så kan vi diskutere, hvor meget den bliver ført ud i livet, men på papiret er det i hvert fald rigtigt skrevet.

Så hæftede jeg mig bare ved, at det var sådan, mekanikken var, og så ville jeg bare høre, om ordføreren så også mener, at det var helt uacceptabelt, og at hvis det ikke var det, så ville man åbenbart synes, at det var acceptabelt, siden man medvirkede til det.

Ordføreren.

For det første er der en del af de penge, der blev opnået gennem det, som Enhedslisten her omtaler, som blev brugt til at hjælpe mennesker bedre, og det er værdifuldt.

For det andet mener jeg også, at det må stå tydeligt for alle, der hører den her debat, at jeg har skitseret, at det ikke var SF's mening eller forslag, at de ydelser skulle nedsættes. Men jeg har nævnt, at det indgik i en større helhed, hvor SF var en del af regeringen. Der er så tilsyneladende åbenbart indimellem en vis pris, man må betale for det, også selv om det egentlig ikke er det enkelte partis politik.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, som ordfører.

Tak. Enhedslisten støtter lovforslaget. Enhedslisten er altid parat til at hjælpe mennesker, der lever på kanten af fattigdomsgrænsen, eller som er i en meget svær økonomisk situation. En stor del af den her gruppe er jo mennesker, der har været på kontanthjælp i lang tid – mindst 1 år – og så kan man altså godt se bunden af husholdningskassen. Derfor kan man jo kun stemme for, at de får mulighed for at få en sådan jobpræmie.

Vi er så fuldstændig uenig i præmisserne for det her, som de beskrives i lovforslaget. For det siges jo klart, at formålet er at give folk, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, et økonomisk incitament til at søge og få sig et job.

Kære regeringspartier: Jeg troede, at vi, i modsætning til de borgerlige partier, var enige om, at det netop også for den gruppe, som vi taler om her, godt kan betale sig at arbejde, altså at det for den gruppe her – for at tale Vendsysselsk – netop »ka swåre sig« at arbejde.

Det har vi jo gentaget utallige gange i polemikkerne her i salen og i medierne imod de borgerlige. Vi har i fællesskab kritiseret de borgerliges forslag om et kontanthjælpsloft, vi har skarpt kritiseret Dansk Arbejdsgiverforenings forslag om drastiske forringelser af de sociale ydelser, og begge forslag har jo det klare og erklærede formål at øge forskellen mellem de laveste lønninger og de sociale ydelser, selvfølgelig med det formål at få presset de laveste lønninger endnu længere ned. Det lægges der ikke ret meget skjul på fra den side af salen, og hele argumentationen og tankegangen bag det forslag, der ligger her, synger jo i virkeligheden med den melodi, hvilket de borgerlige også har lugtet i dag – og lugtet blod, kan man vel sige.

Vi anerkender selvfølgelig, at en gulerod er bedre end en pisk, men den grundlæggende tankegang er den samme. At gulerod er bedre end pisk, ændrer jo ikke på, at der til grund for den her tankegang og argumentation ligger en mistillid til de ledige: Det er nok deres egen skyld, de kan bare tage sig sammen, så skal de nok finde et job, og hvis de har svært ved det, lokker vi dem med en jobpræmie, og så kommer de i arbejde. Dermed sagt, at når de ikke er i arbejde, så er det nok, fordi de ikke synes, at det kan »swåre sig«, selv om alle tallene viser, at det lige nøjagtig er det, det kan, og at de arbejder. Også selv om der kun skulle være en lille økonomisk gevinst ved det, som den forrige ordfører, ordføreren fra SF, lige har forklaret.

Så er der også nogle andre uhensigtsmæssigheder. Det her forslag sætter jo spot på nogle af de urimeligheder og skævheder, der opstod med fleksjobreformen. Dansk Handicap Forbund har allerede reageret på det i deres høringssvar, fordi det her jo betyder, at hvis fleksjobbere får et job, ja, så får de altså kun jobbonus for de måske ganske få timer, de får løn fra arbejdsgiveren, fordi man fuldstændig vendte op og ned på en ellers rigtig god fleksjobordning.

Der er også en stor gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der slet ikke kan blive omfattet af det her, selv om de befinder sig i en lige så svær situation som resten af målgruppen. Det er nemlig dem, der bliver ramt af kontanthjælpsreglerne, som jo siger, at hvis du har en ægtefælle, ja, så er ægtefællen pålagt at forsørge dig. Og der skal ægtefællen jo ikke tjene ret meget, før det bliver modregnet i kontanthjælpen, eller den helt forsvinder, hvorved personen også forsvinder ud af den statistik, der ellers skulle give ret til en jobpræmie, hvis man var så heldig at få et arbejde.

Så er der det med jobeffekten. Vi har ikke hørt mange forklaringer på, hvorfor man forventer, at 12.000 skulle komme i arbejde. Det er nok, fordi det vist bliver lidt svært at give en nogenlunde solid videnskabelig og ædruelig forklaring på det, men det har vi måske til gode. Beskæftigelsesministeren kommer jo på talerstolen, og så ser vi frem til at få en seriøs, god og grundig forklaring på, hvorfor der skulle komme 12.000 job ud af det her.

Der er to hovedproblemer og -udfordringer for den gruppe, vi taler om her, hvad flere ordførere heldigvis har været inde på, nemlig ordføreren fra SF og såmænd også ordføreren fra Socialdemokratiet, og tak for det. Punkt 1: Der er ikke noget job til de her mennesker; der er ikke noget arbejdsmarked, der vil tage imod dem. Punkt 2: Mange af dem, ikke nødvendigvis alle, men rigtig mange af dem er så langt væk fra arbejdsmarkedet, at de færreste af dem bare lige kan springe ind i et job og leve op til de ofte helt urimelige krav, som arbejdsgiverne har fået magt til at stille i dag. Det er de to hovedudfordringer, der er for den her gruppe.

Dem skulle vi måske bruge mange flere kræfter på at adressere, og der vil jeg, lige som SF gjorde, tillade mig at gøre opmærksom på, at Enhedslisten jo samarbejder med SF og heldigvis da også med regeringspartierne. Der er blevet samarbejdet om flere gode initiativer, der skaber reelle job, og som dermed giver langt bedre plads på arbejdsmarkedet, også til den gruppe, vi taler om her.

Vi har jo f.eks. lavet en udmærket aftale om mere almennyttigt boligbyggeri, som fremover vil give job til 15.000. Det skal vi have noget mere af, og Enhedslisten har for nylig stillet nogle forslag til nogle specielle initiativer, der er skræddersyet til den her gruppe. Det ene er en revideret udgave af den servicejobordning, som Enhedslisten aftalte med Nyrupregeringen i 1990'erne, og som var en isbryderordning målrettet udsatte ledige, og det andet er en styrkelse af de socialøkonomiske virksomheder.

Til slut vil jeg bare sige, at vi er helt enige med LO, som ikke mener, at øgede økonomiske incitamenter er løsningen på at få flere i job. Det er LO's ord. Det centrale i indsatsen bør efter LO's opfattelse være at skabe job, og så vil jeg tilføje – i en forkortet udgave af, hvad de siger – at det også er at yde en ordentlig socialpolitisk indsats, som kan hjælpe disse mennesker tættere på arbejdsmarkedet, opbygge deres helbred, deres selvværd og deres kompetencer. Det er så sandt, som det er sagt.

Tak. Der er et kort spørgsmål fra hr. Bjarne Laustsen.

Det er jo tirsdag eftermiddag, og tak for, at hr. Finn Sørensen på Enhedslistens vegne med det samme siger: Vi stemmer for, det er et godt forslag.

Jeg synes så, det er helt fantastisk, at man bruger 99 pct. af sin tid på at fortælle om, hvorfor det er et dårligt forslag. Men det er jo klart, hvis ikke man kan kende forskel på en pisk og en gulerod.

Pisken kommer ovre fra den blå side. De vil sætte ydelserne ned. Vi vil give en kontant belønning. Der er da en himmelvid forskel. Det er da ikke noget med at lugte blod eller sådan noget.

Det er en kontant belønning til folk, der har været ude for en ulykke: trafikulykke, arbejdsulykke, sygdom, alt muligt andet. De kommer tilbage til arbejdsmarkedet, og så får de en kontant belønning. Der er da himmelvid forskel på det og så at sætte ydelserne ned.

Men jeg er da glad for, at hr. Finn Sørensen – efter at have brugt 99 pct. af taletiden på det negative – stadig væk holder fast i, at det ikke er så ringe endda, og at det fortsat kan svare sig at arbejde.

Ordføreren.

Det kan det også, selv om man ikke giver en sådan jobpræmie. Jeg tror ikke rigtig, ordføreren har fanget pointen. Jeg sagde, at ja, selvfølgelig er der forskel på pisk og gulerod. Det er jo grunden til, at vi kan støtte det her lovforslag.

Men når jeg gjorde så meget ud af det, var det, fordi vi har en voldsom ideologisk kamp kørende i det her land. Der er en voldsom offensiv fra partierne til højre i salen, der vil give de arbejdsløse skylden for, at de ikke er i arbejde. Det er et af de allervigtigste politiske spørgsmål i den politiske debat i Danmark, især op til det kommende folketingsvalg. Og der kan det altså ikke nytte noget, at man, som man gør i det her lovforslag, faktisk kommer de borgerlige partier i møde på deres grundlæggende synspunkt om, at et økonomisk incitament er det, der bringer de arbejdsløse i arbejde.

Det er derfor, at Enhedslisten gør noget ud af at anholde begrundelserne og ikke selve forslaget. Vi stemmer for forslaget, men det er jo ikke ligegyldigt, hvilke begrundelser man bruger i den politiske debat, og hvis man, som man er i færd med her, så småt kommer de borgerlige i møde på det helt grundlæggende spørgsmål, at hvis bare de ledige får nogle økonomiske incitamenter, skal de nok komme i arbejde, så går man helt galt i byen.

Hr. Bjarne Laustsen.

Det er jo mageløst. Der er forskel på at give pisk og så at give en gulerod. Det er vi enige om, ikke? Alligevel taler hr. Finn Sørensen sig varm på det her og siger, at der ingen begrundelse er for at give en økonomisk gulerod, fordi det alligevel godt kan svare sig at arbejde. Jamen så skulle man jo have ladet være med at stemme for, hvis man har det synspunkt.

Her har vi altså en gruppe, der på baggrund af den borgerlige regerings laden stå til, finanskrise osv., hvor der forsvandt mere end 150.000 job, og hvor ganske almindelige ordinært ansatte også røg ud og kom i arbejdsløshed, ikke kan være i det, vi kalder det rummelige arbejdsmarked, som jeg også ved ligger hr. Finn Sørensen meget på sinde.

Den gruppe kan man gøre noget for, og her giver man så en kontant belønning, hvis det lykkes at komme i arbejde. Så jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man bruger så meget tid på at tale det ned. Jeg synes, man skulle bruge tid på at tale det op og så tage afstand fra de borgerliges ønsker om bare at sætte ydelserne ned. Det synes jeg Enhedslisten skulle bruge sin tid på.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg synes, at ordføreren skulle bruge noget tid på at gå hjem og overveje den selvmodsigelse, han er blevet grebet i i dag, nemlig at han på den ene side siger, at det kan svare sig at arbejde, men på den anden side også siger, at hvis nu vi indfører sådan et økonomisk incitament, vil det blive nemmere for den her gruppe at komme i arbejde.

Det har ikke noget på sig. Det mener de borgerlige det har, og vi er ellers i andre sammenhænge enige om at kritisere de borgerlige for det synspunkt. Men nu har ordføreren og regeringspartierne selv taget det synspunkt til sig og bruger det som argument for at indføre en jobpræmie.

For Enhedslisten er der kun et argument for at indføre det her, og det nævnte jeg indledningsvis, nemlig at hvis vi kan hjælpe nogle mennesker, der har det rigtig svært økonomisk – og man må sige, at den her gruppe består af mennesker, der har det rigtig svært økonomisk; det nikker ordføreren til, det er vi enige om – så er Enhedslisten med på det.

Men begrundelsen kan man putte et vist sted hen. Og så synes jeg, man skulle gå hjem og lidt overveje den selvmodsigelse, man her er blevet fanget i. For den vil ordføreren blive revet i næsen fra nu af og under hele den kommende valgkamp. Tak.

Tak til ordfører hr. Finn Sørensen. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tusind tak. Jeg vil godt lige starte med at rette den foregående ordfører: Vi giver ikke de arbejdsløse skylden for, at de er arbejdsløse. Det er noget frygteligt sludder og en stråmand af værste karat. Det er simpelt hen ikke rigtigt.

Men så til det her forslag. Nu sidder der nogle unge mennesker oppe på tilhørerpladserne og lytter til behandlingen af det her lovforslag, og jeg vil sige det på den måde, at hvis de nogen sinde bliver spurgt om, hvad valgflæsk er, så skal de bare henvise til det her lovforslag, L 205.

For det her er indbegrebet af valgflæsk, og det er det jo, fordi der nu igennem noget tid har kørt en debat i Danmark om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og fordi der er et forestående valg. Og hvad gør man så?

Så stykker man et lovforslag sammen, som giver en bonus til langtidsledige, hvis de kommer i beskæftigelse. Og den her ordning udløber sjovt nok den 1. januar, hvor man jo godt ved at valget er overstået. Det er anden gang på en uge, at vi behandler et lovforslag i den her sal, som er designet til regeringens valgkamp. Det er i al sin enkelhed, hvad det her lovforslag går ud på.

Så er der også, hvad andre jo har nævnt, en helt utrolig selvmodsigelse i lovforslaget. Nu er det gennem stort set hele den her valgperiode blevet diskuteret, om det kan betale sig at arbejde, hvor mange det kan betale sig at arbejde for, om det økonomiske incitament til at arbejde er stort nok i Danmark osv., og vi har hele tiden fået at vide, at det er stort nok. Alligevel indfører man så sådan en ordning her, og det er altså en selvmodsigelse.

Det er en selvmodsigelse, at man siger, at der nu er behov for yderligere et incitament til at få nogle i beskæftigelse, og at man derfor indfører den her midlertidige ordning frem mod nytår. Jeg tror godt, borgerne kan gennemskue det ironiske i det.

For rigtig mange danskere kan det ikke i nogen nævneværdig grad betale sig at arbejde. Det er regeringens egne økonomer, der siger det. I dag er der omkring 330.000 danskere, som har det, som regeringens egne økonomer kalder et lavt incitament, en lille tilskyndelse, til at være i beskæftigelse. De har det, man kalder en kompensationsgrad, som ligger over 80 pct.

Når skattereformen engang i 2022 er fuldt indfaset, vil der stadig væk være en kvart million danskere, som har et lille incitament til at være i beskæftigelse, og det betyder faktisk noget. Man kan se, at beskæftigelsesgraden for den gruppe er markant lavere end for resten, altså dem, for hvem det kan betale sig at arbejde. Har man en lav tilskyndelse til at være i beskæftigelse, er beskæftigelsesgraden også lavere. Det har regeringen påvist endda flere gange.

Derfor synes vi jo, det er rigtigt, at man gør noget ved det, og derfor har vi i Liberal Alliance foreslået, at ingen betaler skat af de første 7.000 kr., de tjener om måneden.

Det er korrekt, at vi også har foreslået, at man sænker kontanthjælpen. Vi har i Danmark verdens højeste kontanthjælp. Den betyder, at det for mange, specielt kontanthjælpspar, ikke kan betale sig at arbejde. Deres kompensationsgrad ligger tæt på 100 pct., og de har også en meget lav beskæftigelsesgrad. Det er ikke hensigtsmæssigt, og det er ikke sundt, heller ikke for de familier, som ofte er på de her ydelser i lang tid. Vi ser, at der er en social arv i ydelserne, og disse pars børn har meget stor risiko for selv at ende på de her ydelser med alt, hvad det indebærer af sociale risici. Så der skal gøres noget ved, at det for rigtig mange ikke kan betale sig at arbejde.

Men det her lovforslag er ikke svaret. Det er rent valgflæsk; det er en regering, der bruger 82 mio. kr. af skatteborgernes penge på at kunne gå ud i valgkampen og sige: Se, vi har gjort noget ved det. Det er ikke seriøst.

Det er et strukturelt problem, at det for mange ikke kan betale sig at være i beskæftigelse, og det ordnes ikke med en midlertidig løsning. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Bjarne Laustsen.

Jeg tror i al beskedenhed, at ordføreren overhovedet ikke har læst forslaget eller ved, hvad det er, det går ud på. Jeg hørte heller ikke ordføreren nævne, at det her drejer sig om nogle af de svageste i vores samfund. Det er folk, der har været syge; det er folk, der er på kontanthjælp, har mistet deres arbejde; det er folk i ressourceforløb; og det er forskellige andre grupper. Ikke med et eneste ord hørte jeg at det blev sagt, at det var det, man kerede sig om. Det ved vi selvfølgelig også at Liberal Alliance ikke gør. Det er der andre der gør, altså kerer sig om, hvordan man får de folk tilbage på arbejdsmarkedet. Det er en gruppe på 110.000, vi taler om her, der nu får en mulighed for at få en kontant bonus.

Men når nu ordføreren taler så meget om det der med, hvad der kan svare sig, kan ordføreren så ikke lige nævne, hvad det er for nogle ydelser, man kan få, hvor man bare kan sige: Jeg gider ikke arbejde, nu går jeg ned på kommunen og får en ydelse i stedet for, der bedre kan svare sig? Man kan ifølge ordførerens påstand endda tjene mere. Vil ordføreren ikke bare lige fortælle, hvad det er for nogle ydelser, man kan gå ned og få i stedet for at have et arbejde?

Ordføreren.

Jeg er helt hundrede procent sikker på, at jeg sagde, at det her forslag var rettet mod langtidsledige.

Så synes jeg, det er rigtig interessant, at den socialdemokratiske ordfører nævner, hvem der er i målgruppen her: Det er ressourcesvage, det er langtidssyge. Det vil sige, at hr. Bjarne Laustsen mener, at den gruppe mennesker reagerer på økonomiske incitamenter. Det synes jeg er helt forrygende, fantastisk. Det skal vi nok huske i valgkampen at man nu tror på i Socialdemokratiet. Det synes vi er godt.

Så spørger hr. Bjarne Laustsen, hvad det er for nogle ydelser, man bare kan gå ned og få. Og man skal jo være berettiget til at få eksempelvis kontanthjælp. Det har man ret til i Danmark, ligesom man har ret til dagpenge osv.

Men det er jo også sådan, at hvis man lytter til regeringens egne økonomer, så hører man, at 30 pct. af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, når de selv bliver spurgt. Det står f.eks. i en publikation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, »Familiernes økonomi, fordeling, fattigdom og incitamenter«. Jeg tror, det er omkring 14 pct. af dagpengemodtagerne. Det er, når man spørger dem selv.

Så at påstå, at der ikke er incitamentsproblemer i det danske overførselsindkomstsystem, er at tale mod bedre vidende.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jamen jeg takker. For første gang er det lykkedes at få en tilståelse fra hr. Joachim B. Olsen: Der findes ingen ydelser, man bare kan gå ned og få. Alt andet er bragesnak om, hvad der står i økonomiske rapporter osv.

Det eneste, der virker, hvis der er en arbejdsløs, der mangler et arbejde – og testen på, om vedkommende står til rådighed for arbejdsmarkedet – er at tilbyde vedkommende et arbejde. Hvis man siger nej, står man jo ikke til rådighed, og så skal man heller ingenting have. Det er den allerbedste måde at afprøve det på.

Det her handler ikke om andet end at give en kontant belønning til nogle af de grupper, som har været ude i langtidsarbejdsløshed, og som er omfattet af det her. Og dybest set er det sådan i Danmark, at folk går på arbejde, fordi de kan lide det. Men så kan det i øvrigt også svare sig at gå på arbejde i Danmark, og det er da godt.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg fik stadig væk ikke noget svar på, hvordan det er, langtidssyge og ressourcesvage skal reagere på økonomiske incitamenter. Nok om det.

Den socialdemokratiske ordfører kan tale om rådighedsregler og lovgivning fra nu af, og til den her ordning udløber til nytår. Hvis det er sådan, at man ikke vil arbejde, så lader man være med at arbejde. Hvis hr. Bjarne Laustsen i sandhed aldrig har talt med en virksomhed, som har fået en ledig ud, som ikke havde lyst til det arbejde, han var blevet anvist til, så har hr. Bjarne Laustsen ikke været ude i virkeligheden og talt med folk, der rent faktisk er derude.

Hvis man bliver anvist til en virksomhed og man bare ikke har lyst til det, ikke er motiveret til det, og melder sig syg, så er det sådan, at man stadig væk er på de ydelser. Det kan lade sig gøre på trods af alle de rådighedsregler, som hr. Bjarne Laustsen kan remse op.

Det, der virker i forhold til den samlede gruppe, er, om man får noget ud af at være i beskæftigelse, om der er et incitament til det. Det påvirker gruppen. Det gør rådighedsregler ikke.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Hr. Joachim B. Olsen startede sit indlæg med at sige, at man fra borgerlig side ikke giver de arbejdsløse skylden for at være arbejdsløse. Det mener jeg er forkert. Når man f.eks. siger om arbejdsløse, at de er dovne og ikke gider arbejde, mener jeg, man har placeret skylden hos den arbejdsløse. Og jeg mener, det er totalt i modstrid med den virkelighed, der er.

Det er en kæmpe belastning at være arbejdsløs: Man aner ikke, hvad fremtiden bringer; man skal søge en masse arbejde – og det er også rimeligt at man skal det – man får stribevis af afslag; man får hele tiden at vide, at man ikke duer, og arbejdsgiverne siger, at de vil ringe, hvis der bliver brug for den pågældende arbejdsløse, men de ringer aldrig. Man skal i det hele taget stille op til en masse samtaler osv. – noget af det er fornuftigt, og andet er mindre fornuftigt.

Men det korte af det lange er, at når det er situationen for 99,5 pct. af alle arbejdsløse, hvorfor siger man så fra borgerlig side, at de arbejdsløse er dovne og ikke gider arbejde?

Ordføreren.

Hvem siger det?

Så er det hr. Eigil Andersen.

Det har jeg da bl.a. hørt hr. Joachim B. Olsen sige i en tv-debat. Han har sagt det til en konkret arbejdsløs, men han har også i mere brede vendinger givet udtryk for, at der har vi et kæmpe problem i samfundet. Og det er endda på trods af, at virkeligheden for 99,5 pct. af alle arbejdsløse er, som jeg har beskrevet den.

Desuden er det jo sådan, hvad jeg har belyst tidligere i debatten, at ud af de 17.000 mennesker i Danmark, som ville tjene mere ved at være på en offentlig ydelse, er der over 16.000, der rent faktisk arbejder. Og det gennemhuller jo fuldstændig den borgerlige tankegang, som man giver udtryk for indimellem.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg har aldrig nogen sinde sagt, at arbejdsløse er dovne – aldrig. Ordføreren kan ikke finde et citat for det. Det er korrekt, at jeg sagde det til en konkret arbejdsløs i et konkret debatprogram, at han havde en slap holdning, og det står jeg ved. Vedkommende sagde, at han kun ville arbejde inden for sit eget felt. Han ville ikke arbejde med noget andet, han ville ikke søge bredt, han ville kun arbejde med det, han var uddannet til. Der var ikke nogen job der, hvor han boede, og han ville ikke rejse derhen, hvor der var nogle job. At det er en slap holdning går jeg ud fra at de fleste socialdemokrater også vil sige.

Altså, man skal jo tage det arbejde, man får tilbudt – det er det, jeg lige har hørt – også selv om det ikke er inden for ens eget område. Og hvis man ikke vil det, skal man vel ikke have nogen kontanthjælp. Er der nogen, der er uenige i det? Det går jeg ikke ud fra der er. Så det sagde jeg var en slap holdning. Jeg hørte i øvrigt ikke nogen, ud over Enhedslisten, blive sure over det.

Så er det hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Kan ordføreren bekræfte de tal, som hr. Eigil Andersen kom med i debatten her, som viser, at ud af de her ca. 17.000, som rent økonomisk ikke får nogen gevinst ved at arbejde, arbejder over 90 pct. af dem alligevel? Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Det er jo at manipulere med tallene. For det, man ikke tager højde for, er jo den historik, folk i den gruppe kan have. Altså, det er folk, der er inde og ude af arbejdsmarkedet – det kan det nemt være. At påstå, at det ikke betyder noget for beskæftigelsen, at der er et incitament til at være i beskæftigelse, at det kan betale sig, at man får noget af det, er simpelt hen dumt.

For det er velbelyst og veldokumenteret i Danmark og i andre lande, at det, at man rent faktisk får noget ud af at være i beskæftigelse, betyder noget for, hvor mange i den samlede gruppe som er i beskæftigelse. Det er velbelyst, og det er også bare sund fornuft, at det selvfølgelig betyder noget.

Er det det eneste, der betyder noget? Nej, det er det ikke, og jeg har heller aldrig hørt nogen borgerlige påstå, at det er det eneste, der betyder noget. Men det er en af de faktorer, som vi kan gøre noget ved herinde fra Christiansborg, og som rent faktisk betyder en hel del, og det bør vi gøre noget ved. Og for rigtig mange danskere, også set i forhold til borgere i andre lande, er kompensationsgraden meget, meget høj, og man kan bare se, at hos den gruppe, hvor kompensationsgraden er høj, er beskæftigelsesgraden også markant lavere.

Hr. Finn Sørensen for anden korte bemærkning.

Tak. Det var et meget, meget langt svar på et meget kort og enkelt spørgsmål. Kan ordføreren bekræfte de tal, som hr. Eigil Andersen kom med? Kan ordføreren også bekræfte, at hovedparten af den gruppe, der arbejder, på trods af den økonomiske gevinst sådan set ikke er der, er dagpengemodtagere, altså at de får dagpengesatsen på de her 17.000-18.000 kr.?

Hvis ordføreren kan bekræfte det, vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvor meget skal dagpengesatsen så sættes ned, for at det efter hr. Joachim B. Olsens opfattelse kan betale sig for den gruppe at arbejde?

Ordføreren.

Jamen vi er ikke kommet med noget konkret bud på, hvad en dagpengesats skulle være. Men jeg vil da sige det sådan, at vi synes, det ville være sundt, hvis dagpengesystemet i Danmark var indrettet på en sådan måde, at det udviste respekt for de lønninger, som er aftalt på det danske arbejdsmarked. Og det gør det ikke, når den højeste dagpengesats ligger 5-7 kr. over, hvad industriens mindsteløn f.eks. er. Så har politikerne aftalt nogle ydelser, som er højere end de lønninger, arbejdsmarkedets parter har aftalt og har sagt god for.

Jeg synes, det bør være en rettesnor, at man herinde i det mindste viser respekt for de aftaler, der bliver indgået på det danske arbejdsmarked mellem arbejdsmarkedets parter.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det fru Charlotte Dyremose som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Lad også mig starte med at sige, at vi i Det Konservative Folkeparti på ingen måde giver de arbejdsløse skylden for, at de ikke er i arbejde. Nu er der jo mange forskellige årsager til, at folk ikke er i arbejde, og derfor skal man vare sig for entydigt at pege i retning af, hvis skyld det er, at nogen ikke er i arbejde.

Jeg vil alligevel godt vove et øje i forhold til at pege på, i hvilken retning jeg primært mener at skylden er. Det er nemlig primært venstrefløjens skyld, at de arbejdsløse ikke er i arbejde, og det er det, fordi det er lykkedes venstrefløjen i Danmark at få skabt et system, hvor vores skatter og afgifter er så høje og forholdene for vores virksomheder så ringe, at det ikke kan betale sig at drive virksomhed her i landet, og at det ikke kan betale sig at tage et arbejde.

Så opstår der nemlig det problem, at der forsvinder arbejdspladser ud af landet, og når man sammenkobler det med, at tilskyndelsen til at komme i arbejde er så ekstremt ringe, som den er i Danmark, så opstår der også det problem, at nogle mennesker af den grund kommer så langt væk fra arbejdsmarkedet, at det bliver umådelig svært at komme ind på det igen.

Det er ikke de enkelte menneskers skyld; det er de politikeres skyld, som har skabt det system. Så hvis der skal peges fingre her, må fingeren rettes mod den venstrefløj, der primært har stået for det system.

Hvad skal vi så gøre? Ja, vi skal se på, hvad der kan hjælpe reelt. Det her er jo på alle tænkelige måder en tilståelsessag fra regeringens side. Vi har nu fået slået fast, ikke bare med lovforslaget, men også med den socialdemokratiske ordførers ord, at det faktisk er relevant, om det kan betale sig at tage et arbejde. Man kommer så med den her lappeløsning, og så vil det for nogle blive lidt mere relevant. Det er rigtigt.

Skal vi så hoppe med på den galej – som i øvrigt, skulle man måske tilføje til det tidligere indlæg, hastes igennem, sådan at høringsparterne knap har kunnet nå at svare på de breve, de har fået tilsendt – for at regeringen kan passe det ind i sin veltilrettelagte valgkamp? Eller skal vi prøve at sikre en langsigtet løsning på et langsigtet problem? Vi Konservative vil gerne det sidste.

Vi vil hæve beskæftigelsesfradraget og sørge for skattelettelser. Vi har sådan set et mål om, at der altid skal være 3.000 kr. i forskel på, om man er i arbejde eller man ikke er, for det tror vi på er en tilskyndelse, der reelt gør en forskel.

Man skal huske på, at når man går derhjemme, er der bedre mulighed for at gå efter gode tilbud, og man sparer udgifterne til transport. Der er rigtig mange ting, man kan spare på, når man ikke skal nå at passe et fuldtidsarbejde.

Så er det fuldstændig rigtigt, at der er masser af mennesker, der gud ske lov står op hver morgen og knokler på deres arbejde, selv om det faktisk ikke kan betale sig for dem. Og det er selvfølgelig, fordi der er masser af mennesker i det her samfund, der bare gerne være med til at gøre en forskel i deres eget og andre menneskers liv, og som helt grundlæggende tror på, at man skal tage vare på sig selv, før man stiller sig med hatten i hånden og beder andre om penge.

Men det er klart, at når vores struktur er, som den er, så sætter vi dem i et kæmpestort dilemma, hvis de hver dag skal tage penge op af lommen for at passe et arbejde og derfor har svært ved at nå de ting, de også skal nå, og måske sørge for at spare så meget, som det er nødvendigt, når man ligger i den ende af indkomstskalaen. Så det er da et kæmpeproblem.

Jeg synes, det er ganske tankevækkende med det her forslag, fordi man jo med det anerkender, at forskellen på at arbejde og ikke at arbejde bør være noget større, og ikke kun for den her gruppe, men også for de kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp i 10 måneder eller 8 måneder eller 6 måneder. For for alle mennesker bør det kunne betale sig at arbejde.

Men samtidig siger man så fra socialdemokratisk side, at de syge nok kommer hurtigere i arbejde, hvis man giver dem en bonus. Det vil jeg så til gengæld godt have lov at anfægte, for hvis man ikke kan arbejde, fordi man er syg, så er det sådan set bare en tarvelig gulerod at have daskende foran sig, altså at man nu kunne have tjent 1.500 skattefrie kroner mere, hvis ikke man havde været syg. Så det her forslag er godt nok en lille smule mærkeligt.

Vi er glade for regeringens anerkendelse af, at det skal kunne betale sig at arbejde, og vi vil arbejde videre med, at det generelt kommer til at kunne betale sig at arbejde og ikke kun for en lille afgrænset gruppe.

Tak. Så er der først en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Ordføreren siger, at vi skal finde en langsigtet løsning på et langsigtet problem. Nu vil jeg bare lige gøre opmærksom på, at De Konservative havde 10 år, hvor de endte med at køre landet i sænk. Arbejdspladserne forsvandt ud af landet, man sad på hænderne, man foretog sig ingenting. Låntagningen steg, og der var ingen jobskabelse overhovedet. Det gjorde jo, at grupper af folk røg ud af arbejdsmarkedet, og så står man bare og peger fingre ad venstrefløjen.

Jeg ved ikke, om jeg tilhører venstrefløjen, men jeg synes, det er godt for et land at skabe arbejdspladser og ikke sidde på hænderne, når jobbene fiser ud af landet. Og det var det, der skete, mens De Konservative var med på vagten.

Derfor er det jo ret interessant, at det, der er De Konservatives svar, er, at de ledige skal læse tilbudsaviser, for det er en fordel at være ledig, for så kan man få de gode tilbud i modsætning til dem, der er på arbejde og kommer sent hen i butikken, hvor varerne måske er væk.

Er det virkelig De Konservatives svar på at hjælpe nogle mennesker, der har været ramt af sygdom og ulykke, tilbage på arbejdsmarkedet?

Ordføreren.

Jeg er utrolig glad for muligheden for at svare. Jeg håber, at hr. Bjarne Laustsen vil gå ind på Folketingets hjemmeside og læse, hvad jeg rent faktisk sagde, for det var slet ikke det.

Det, jeg sagde, var, at vores svar er, at alle mennesker bør have en gevinst på mindst 3.000 kr. ud af at stå op hver morgen og passe deres arbejde. Det er det, der er vores svar. Og det er derfor, vi vil hæve beskæftigelsesfradraget; det er derfor, vi vil sænke skatten; det er derfor, vi vil sørge for, at der er et samlet kontanthjælpsloft. Det skal kunne betale sig at arbejde, vil jeg sige til hr. Bjarne Laustsen.

Det, der er min stilfærdige pointe, er, at hvis ikke det kan betale sig at arbejde, hvis det har for mange omkostninger, så er der for nogle mennesker lidt for meget hellighed over at stå op hver morgen og passe sit arbejde.

Der er heldigvis mange, der gør det alligevel, og det er yderst prisværdigt. Men min pointe er, at for en masse mennesker får det bare for høj en pris, og det kan vi ikke være bekendt.

Hr. Bjarne Laustsen for anden korte bemærkning.

Det, fru Charlotte Dyremose sagde, var, at det er venstrefløjens skyld, at folk er blevet arbejdsløse. Men så sagde fru Charlotte Dyremose også, at der var fordele ved at være arbejdsløs, og det var, at man kunne få nogle tilbud, som andre ikke kunne få, fordi de skulle passe deres arbejde. Det var det, fru Charlotte Dyremose sagde. Og derfor må svaret på det jo være, at man så skal læse de her tilbudsaviser. Hvad er det for nogle penge, som dem, der har et arbejde, skal tage op af lommen?

Jeg vil også gerne spørge fru Charlotte Dyremose: Er der nogen ydelser, man kan gå til kommunen, i a-kassen eller andre steder hen og sige, man gerne vil have i stedet for det arbejde, man har? Kan ordføreren nævne bare en eneste ydelse, man kan abonnere på uden at have født eller være blevet fyret eller være syg eller andre sociale omstændigheder – bare en?

Ordføreren.

Det er jo helt og aldeles påfaldende, at hr. Bjarne Laustsen kan stille det spørgsmål igen og igen, når nu der står i det lovforslag, som hr. Bjarne Laustsens partifælle beskæftigelsesministeren har fremsat, at den her tilskyndelse på 1.500 skattefri kroner vil sikre, at 12.000 flere mennesker kommer i arbejde. Kan hr. Bjarne Laustsen ikke forklare mig: Hvis ikke de 1.500 kr. i skattefri bonus gør en forskel, hvordan kan beskæftigelsesministeren så stå inde for, at det giver 12.000 flere mennesker i arbejde?

Så er der en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Jeg kunne forstå på fru Charlotte Dyremoses indlæg, at hun mener, at det er venstrefløjens skyld, at der er arbejdsløshed i Danmark. Jeg tror, at vi er enige om, at i de 10 år, hvor først hr. Anders Fogh Rasmussen og derefter hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister og De Konservative sad i regering, var venstrefløjens indflydelse meget lille. Der var der borgerlig indflydelse.

Hvad var slutresultatet efter 10 års borgerligt styre i sommeren 2011? Det var, at vi havde en arbejdsløshed svarende til 163.000 fuldtidsstillinger. Hvordan kan man forklare det med, at det skulle være venstrefløjens skylden, når det var de borgerlige, der sad ved magten i 10 år?

Ordføreren.

Nu lykkedes det os jo heldigvis i hver eneste valgperiode, mens vi sad i regering, at få sænket skatten på arbejde, og dermed fik vi gjort det mere attraktivt at arbejde.

Men ja, det er fuldstændig rigtigt, vil jeg sige til hr. Eigil Andersen, at der desværre ikke er konservativt flertal her i landet, og derfor har vi ikke fået lavet alle de reformer eller sikret alle de lempelser af både skatten og for vores virksomheder, som vi utrolig gerne ville.

Og det er da brandhamrende ærgerligt, at der også er blevet ført venstreorienteret politik i andre partier end dem, der plejer at kalde sig venstreorienterede.

Hr. Eigil Andersen.

Vi kan så konstatere, at i dag, efter den nye regering er kommet til og SF har været i regering og nu er støtteparti, er arbejdsløsheden i Danmark omkring 130.000 personer. Det er 33.000 mindre, end da hr. Lars Løkke Rasmussens regeringsperiode sluttede.

Men kan vi så ikke slå fast, at når 10 års borgerligt styre resulterede i 163.000 arbejdsløse, da den borgerlige periode sluttede, så er det ikke venstrefløjens skyld, at der var arbejdsløshed?

Ordføreren.

Vi kan konstatere, at der desværre ikke i det her Folketing er det nødvendige mod til at skabe flertal for at sikre de reformer, der skal til, hvis vi reelt skal gøre det attraktivt både at arbejde og drive virksomhed her i landet. Hele fejltagelsen er jo netop, at man bare ser på, at så går arbejdsløshedstallet lidt op, og så går det lidt ned.

Nej, vi har brug for helt grundlæggende at gøre op med mange af de benspænd, der er for at skabe virksomheder og for at tage et arbejde her i landet. Det vil vi utrolig gerne være med til at se på sammen med alle dem, der vil samarbejde om det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Så vil jeg bare gerne høre ordføreren om, hvor meget dagpengene skal sættes ned, hvor meget kontanthjælpen skal sættes ned, hvor meget sygedagpengene skal sættes ned, for at det efter ordførerens opfattelse kan betale sig at arbejde.

Ordføreren.

Vi har intet ønske om at sætte nogen af ydelserne ned. Vi har et ønske om at lave et kontanthjælpsloft, og det, vi har et ønske om, for at svare helt konkret er, at det for alle mennesker skal kunne give mindst 3.000 kr. at gå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Det er det, der er vores mål med de reformer, vi gerne vil være med til at arbejde for.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Det må så betyde, at ordføreren mener, at dagpengene skal sættes ned med ca. 3.000 kr. For der er mange jobs på det danske arbejdsmarked, hvor man ikke kan tjene mere end 18.000 kr. om måneden. Så er der nogle ekstra gevinster i form af pension, feriepenge og nogle andre ting, der gør, at det er nogle andre beløb, vi taler om, når det kommer til stykket. Men hvis det er månedslønnen, man sammenligner, så skal dagpengene jo sættes ned med 3.000 kr.

Så jeg vil gerne spørge, om ordføreren kan bekræfte, at kontanthjælpsloftet er en anden måde at sætte ydelserne ned på? For det betyder, at hvis man er kontanthjælp, er der visse ydelser, man ikke kan få i samme omfang, som man kan i dag.

For at komme tilbage på sporet vil jeg spørge: For at det efter ordførerens opfattelse kan blive attraktivt at arbejde, hvor meget skal de helt centrale offentlige ydelser som dagpenge og kontanthjælp så sættes ned? Eller har ordføreren den holdning, at det der med, at det kan vi ikke være bekendt, er noget, ordføreren siger til alle de arbejdsgivere, der synes, det er helt i orden at give sådan nogle lave lønninger?

Ordføreren.

Jeg gentager: Vi ønsker ikke at sætte ydelserne ned. For os handler det om, at det samlet set skal kunne betale sig at arbejde. Det er derfor, at et kontanthjælpsloft er meget mere relevant end at sætte de enkelte ydelser ned. Når man er på sygedagpenge, er det jo, fordi man er syg, og så hjælper det ikke noget at sætte ydelsen ned. Den gruppe, som også regeringen har erkendt det betyder noget for, er kontanthjælpsmodtagerne.

Så vil jeg lige minde om, at dagpenge er en midlertidig løsning. Vi så meget gerne en trappemodel, så man fik flere penge i starten og færre penge i slutningen. For så kunne man tilpasse sin økonomi, så man samlet set fik præcis det samme, men bare startede på et højere beløb og sluttede på et lavere.

Det vil give mulighed for, at man ikke skal gå fra hus og hjem, selv om man kortvarigt er arbejdsløs, og det giver mulighed forj, at man kan tilpasse sin økonomi. Vi har masser af forslag til, hvordan man kan gøre det, men det bliver nødt til at kunne betale sig at arbejde.

Tak til den konservative ordfører. Så er det beskæftigelsesministeren.

Tak for debatten om både det konkrete forslag og om de mange gode og spændende ting, der er blevet sagt rundtomkring. Hr. Hans Andersen startede med at støtte forslaget, og omend det var et lille skridt, vil jeg dog sige tak for støtten. Hr. Bjarne Laustsen gjorde noget ud af, at det her også er en løsning, som er ubureaukratisk, hvilket jeg er fuldstændig enig i. Det skal jeg vende tilbage til. Hr. Bent Bøgsted støttede, og det gjorde hr. Nadeem Farooq også med afsæt i, at der skal være flere, der er selvforsørgende. Også tak for støtten fra både hr. Eigil Andersen og hr. Finn Sørensen.

Så slap heldet op, skal jeg understrege, for så kom hr. Joachim B. Olsen, som mente, at det var valgflæsk, hvad jeg straks skal afvise at det har noget med at gøre. Og jeg tror ikke, at jeg fejlfortolker fru Charlotte Dyremose, når jeg siger, at der nok ikke er den store støtte at hente til forslaget der.

Det forhindrer ikke, at vi nu står med et forslag, som et bredt flertal i Folketinget har vist støtte til med forskellig argumentation. Jeg synes, det er godt, for det, vi gør her, er, at vi giver nogle et ekstra incitament til at blive en del af arbejdsmarkedet med det spirende opsving, som vi forhåbentlig vil se i den kommende tid. Det er godt, for det at være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet er fuldstændig afgørende.

Vi målretter den her jobpræmie til en gruppe borgere, som befinder sig på det, man kunne kalde kanten af arbejdsmarkedet, og derfor er det endnu mere vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at de får fodfæste på arbejdsmarkedet. For ellers er risikoen for at ryge ud i langtidsarbejdsløshed alt for stor.

Det andet, som også hr. Bjarne Laustsen var inde på, er, at det her er en ubureaukratisk ordning, hvor vi giver de her borgere direkte besked. Det synes jeg er en god måde at gøre det på.

Jeg takker for, at Folketinget har behandlet det her lovforslag. Det er kommet lidt sent i samlingen, men jeg synes, det er et vigtigt lovforslag, som i det næste halve år giver nogle ekstra muligheder til en gruppe borgere, som har brug for det.

Jeg glæder mig til det videre udvalgsarbejde og skal selvfølgelig sige til Beskæftigelsesudvalget, at jeg skal bestræbe mig på, at svarene på de spørgsmål, der måtte være behov for at stille, kommer så hurtigt og smertefrit som overhovedet muligt.

Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 205:

Forslag til lov om en midlertidig jobpræmie til personer med langvarig ydelsesperiode.

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 12.05.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der har ordet, er hr. Hans Andersen, Venstre, som ordfører.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet.

Der er to korte bemærkninger. Den første er fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren til anden bemærkning.

Tak. Det kan vi hurtigt blive enige om.

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. Finn Sørensen ganske udmærket kender det udtryk, jeg vil bruge nu. I Vendsyssel siger vi: »Dæ' ska' ku' swåre sæ' å arbejd', å wæs dæ' intje ka' dæ, så la'er man wær'«.

Fru Charlotte Dyremose, Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Så er der stadig væk to til korte bemærkninger. Den første er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Ordføreren.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Jeg har en mere til korte bemærkninger, nemlig hr. Hans Andersen, Venstre.

Ordføreren.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg fik ikke noget svar på spørgsmålet om de 17.000, altså om det er korrekt, at 17.000 mennesker faktisk har mere ud af at være på offentlig forsørgelse end at tage et arbejde.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere til korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen til korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken, og det er De Radikales ordfører, Nadeem Farooq. Værsgo.

Derfor støtter Radikale Venstre L 205.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Kan ordføreren ikke prøve at forklare mig, hvad det egentlig er for en mekanik, der træder i kraft her?

Ordføreren.

Hr. Finn Sørensen.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det hr. Eigil Andersen, SF, som ordfører.

I SF mener vi, at det er positivt med en sådan præmie på op til 1.500 kr. pr. måned skattefrit i op til 6 måneder og 9.000 kr. i alt, hvis man f.eks. som kontanthjælpsmodtager får et job.

Der er en kort bemærkning eller et spørgsmål. Hr. Finn Sørensen.

Ordføreren.

Hr. Finn Sørensen.

Ordføreren.

For det første er der en del af de penge, der blev opnået gennem det, som Enhedslisten her omtaler, som blev brugt til at hjælpe mennesker bedre, og det er værdifuldt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, som ordfører.

Tak. Der er et kort spørgsmål fra hr. Bjarne Laustsen.

Det er jo tirsdag eftermiddag, og tak for, at hr. Finn Sørensen på Enhedslistens vegne med det samme siger: Vi stemmer for, det er et godt forslag.

Pisken kommer ovre fra den blå side. De vil sætte ydelserne ned. Vi vil give en kontant belønning. Der er da en himmelvid forskel. Det er da ikke noget med at lugte blod eller sådan noget.

Ordføreren.

Hr. Bjarne Laustsen.

Hr. Finn Sørensen.

Tak til ordfører hr. Finn Sørensen. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Derfor synes vi jo, det er rigtigt, at man gør noget ved det, og derfor har vi i Liberal Alliance foreslået, at ingen betaler skat af de første 7.000 kr., de tjener om måneden.

Det er et strukturelt problem, at det for mange ikke kan betale sig at være i beskæftigelse, og det ordnes ikke med en midlertidig løsning. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Bjarne Laustsen.

Ordføreren.

Jeg er helt hundrede procent sikker på, at jeg sagde, at det her forslag var rettet mod langtidsledige.

Så at påstå, at der ikke er incitamentsproblemer i det danske overførselsindkomstsystem, er at tale mod bedre vidende.

Hr. Bjarne Laustsen.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg fik stadig væk ikke noget svar på, hvordan det er, langtidssyge og ressourcesvage skal reagere på økonomiske incitamenter. Nok om det.

Det, der virker i forhold til den samlede gruppe, er, om man får noget ud af at være i beskæftigelse, om der er et incitament til det. Det påvirker gruppen. Det gør rådighedsregler ikke.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Men det korte af det lange er, at når det er situationen for 99,5 pct. af alle arbejdsløse, hvorfor siger man så fra borgerlig side, at de arbejdsløse er dovne og ikke gider arbejde?

Ordføreren.

Hvem siger det?

Så er det hr. Eigil Andersen.

Hr. Joachim B. Olsen.

Så er det hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Hr. Finn Sørensen for anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Jeg synes, det bør være en rettesnor, at man herinde i det mindste viser respekt for de aftaler, der bliver indgået på det danske arbejdsmarked mellem arbejdsmarkedets parter.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det fru Charlotte Dyremose som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak. Så er der først en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Er det virkelig De Konservatives svar på at hjælpe nogle mennesker, der har været ramt af sygdom og ulykke, tilbage på arbejdsmarkedet?

Ordføreren.

Jeg er utrolig glad for muligheden for at svare. Jeg håber, at hr. Bjarne Laustsen vil gå ind på Folketingets hjemmeside og læse, hvad jeg rent faktisk sagde, for det var slet ikke det.

Der er heldigvis mange, der gør det alligevel, og det er yderst prisværdigt. Men min pointe er, at for en masse mennesker får det bare for høj en pris, og det kan vi ikke være bekendt.

Hr. Bjarne Laustsen for anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Ordføreren.

Nu lykkedes det os jo heldigvis i hver eneste valgperiode, mens vi sad i regering, at få sænket skatten på arbejde, og dermed fik vi gjort det mere attraktivt at arbejde.

Og det er da brandhamrende ærgerligt, at der også er blevet ført venstreorienteret politik i andre partier end dem, der plejer at kalde sig venstreorienterede.

Hr. Eigil Andersen.

Ordføreren.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Ordføreren.

Hr. Finn Sørensen.

Ordføreren.

Tak til den konservative ordfører. Så er det beskæftigelsesministeren.

Det andet, som også hr. Bjarne Laustsen var inde på, er, at det her er en ubureaukratisk ordning, hvor vi giver de her borgere direkte besked. Det synes jeg er en god måde at gøre det på.

Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Derfor støtter Radikale Venstre L 205.

I SF mener vi, at det er positivt med en sådan præmie på op til 1.500 kr. pr. måned skattefrit i op til 6 måneder og 9.000 kr. i alt, hvis man f.eks. som kontanthjælpsmodtager får et job.

Derfor synes vi jo, det er rigtigt, at man gør noget ved det, og derfor har vi i Liberal Alliance foreslået, at ingen betaler skat af de første 7.000 kr., de tjener om måneden.

Det er et strukturelt problem, at det for mange ikke kan betale sig at være i beskæftigelse, og det ordnes ikke med en midlertidig løsning. Tak.

Det andet, som også hr. Bjarne Laustsen var inde på, er, at det her er en ubureaukratisk ordning, hvor vi giver de her borgere direkte besked. Det synes jeg er en god måde at gøre det på.

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 205 Forslag til lov om en midlertidig jobpræmie til personer med en langvarig ydelsesperiode.

1. behandling den 19-05-2015

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling