Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 200:

Forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). (Styrket indsats mod aktiviteter i udlandet, der kan indebære en terrortrussel mod Danmark og danske interesser).

Af forsvarsministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 05.05.2015).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Lund Poulsen, Venstre. Værsgo.

Det lovforslag, som vi nu starter førstebehandlingen af, er et lovforslag, som jo desværre er blevet til på baggrund af en meget trist og tragisk begivenhed i Danmark, og det omhandler hele spørgsmålet om, hvad vi gør for at være i stand til at bekæmpe terror både i Danmark, men også uden for Danmark.

Vi oplevede jo alle sammen, hvordan det danske samfund i februar måned blev ramt af en dybt tragisk terroraktivitet, og i det lys må man selvfølgelig også fra dansk side se på, om der er ting, der skal gøres anderledes, om der er brug for flere redskaber, og ikke mindst om der er ting, der kræver øjeblikkelig handling. Derfor har Venstre også fra starten sagt til regeringen, at hvis der var behov for at gøre yderligere i forhold til forsvarsministerens område og ikke mindst det forslag, som regeringen fremlagde, nemlig om en styrkelse af FE i kampen mod terror, så var det noget, vi ville give vores opbakning til.

Vi vil også gerne i dag kvittere for de drøftelser, der har været på bilateralt niveau, mellem Venstre og regeringen og forsvarsministeren i forhold til det lovforslag, der nu er fremsat her i Folketingssalen. Det er et lovforslag, der tager afsæt i, at man skal have bedre mulighed for at overvåge bl.a. de såkaldte foreign fighters, som jo er et stadig stigende problem, nemlig folk, der tager fra Danmark til krigsområder i f.eks. Syrien eller Irak med henblik på potentielt at kunne vende tilbage til det danske samfund og dermed komme til at udgøre en risiko for os alle sammen og for vores tryghed og vores frihed her i samfundet.

Derfor kan vi også konstatere, at selv om vi har haft en længere diskussion i forbindelse med nogle af de nye redskaber, som FE får med det her lovforslag, så er vi nået frem til en både balanceret og fornuftig tilgang, hvor FE skal have en dommergodkendelse, inden de går skridtet videre i forhold til at foretage en overvågning af bestemte personer. Men når det er sagt, er det også afgørende, at vi har tillid til Forsvarets Efterretningstjeneste, og at de får mulighed for at gøre deres arbejde, uden at vi politisk viser dem mistillid. I Venstre har vi tillid til, at Forsvarets Efterretningstjeneste gør, hvad de kan, og derfor har vi også lyttet til det, som forsvarsministeren har bedt om, nemlig bl.a. flere ressourcer til vores efterretningstjeneste.

Når det er sagt, er det selvfølgelig af afgørende betydning, at vi i det udvalgsarbejde, som nu kommer til at finde sted, kommer til at adressere nogle af de punkter, som er blevet rejst i forbindelse med det lovforslag, der nu har været i høring. Men omvendt må vi også sige, at der er indgået en politisk aftale med regeringen, som Venstre er en del af, og jeg synes, der er grund til at kvittere for, at vi på den måde som en del af forsvarsforligskredsen også er blevet enige om, hvad der fremadrettet skal gøres i forhold til Forsvarets Efterretningstjeneste.

Med de bemærkninger vil jeg sige, at Venstre ser frem til udvalgsbehandlingen og vil lægge afgørende vægt på, at vi nu får styrket vores efterretningskapacitet i FE, sådan at FE har de bedste redskaber og de bedste muligheder for at følge med i, hvad der sker uden for Danmarks grænser, og dermed også er i stand til at hjælpe, sådan at hverken Danmark eller for den sags skyld andre lande bliver mål for terrorhandlinger.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er hr. John Dyrby Paulsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Jeg er enig med Venstres ordfører i, at terrortruslen mod Danmark er helt reel. Det er den såmænd også mod andre vestlige lande, men mod Danmark er den måske i nogle sammenhænge større og til at tage og føle på, og det er vi selvfølgelig nødt til at forholde os til. Episoderne i januar i Frankrig og i Belgien og i februar i Danmark understreger jo med al ønskelig tydelighed alvoren i dette, og derfor lancerede statsministeren og regeringen da også tiltaget »Et stærkt værn mod terror«. Og det lovforslag, vi nu behandler, er et resultat af dette »Et stærkt værn mod terror«-tiltag fra regeringens side.

Det er også rigtigt, som det er blevet sagt, at foreign fighters er et reelt problem. Det er altså folk, der er hjemmehørende i Danmark, men som tager ud og kæmper i en eller anden sammenhæng og dermed får nogle ideer, opnår måske også nogle færdigheder, der gør, at de i sig selv kan være en øget trussel mod Danmark, enten direkte eller ved at opildne andre til at udøve terror. Antallet af dem, der i øjeblikket tager til Syrien og Irak fra vestlige lande, herunder Danmark, er stigende, og de fleste af dem, der tager af sted – og det er der, hvor vi jo helt klart anser problemet for er være størst – tager ned og kæmper under den såkaldte Islamisk Stats faner.

Det er vi selvfølgelig nødt til at forholde os til. Vi er nødt til at lave en lovgivning, der gør, at Forsvarets Efterretningstjeneste og vores efterretningstjenester i det hele taget har mulighed for at følge op på disse foreign fighters. Og med det her lovforslag får Forsvarets Efterretningstjeneste mulighed for at indhente oplysninger om personer – fysiske personer, der altså er hjemmehørende i Danmark – når disse opholder sig i udlandet. Det kan der være meget god grund til, og i det her lovforslag er der jo en balance mellem hensynet til Danmarks sikkerhed og hensynet til retssikkerheden, og jeg synes, man har fundet den med de bestemmelser, der er indeholdt i det her lovforslag.

Der kan jo ikke, tror jeg, være nogen stor uenighed om, at det er vigtigt, at vi har styr på også disse trusler. Det nytter ikke noget, hvis vi engang – forhåbentlig ikke – ser et terrorangreb fra en foreign fighter og bagefter diskuterer, hvad vi skulle have gjort. Det er vigtigt, at vi gør noget i tide, og det her lovforslag er et udtryk for, at vi nu gør noget i tide.

Socialdemokratiet kan selvfølgelig støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Dette lovforslag indgår som et led i de ekstra tiltag, der er taget for at sikre Danmark yderligere efter terrorangrebet i februar 2015. I Dansk Folkeparti er vi glade for, at det fremover gøres muligt for FE at aflytte folk, der har fast ophold i Danmark, men som opholder sig i udlandet. Det har først og fremmest betydning i forbindelse med afsløring af de såkaldte hellige krigeres lyssky gerninger, og det er klart, at vi skal være så gode som muligt til at fange og stoppe de hellige krigeres attentatplaner. Dansk Folkeparti støtter derfor L 200.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jeppe Mikkelsen, Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. Jeg vil gøre det relativt kort, da selve forslaget er blevet forklaret fint af de øvrige ordførere, der har været på før mig. Man må erkende, at truslen fra de danske såkaldte foreign fighters er alvorlig. De får militærtræning og et stort netværk i terrormiljøet, samtidig med at de må betegnes som radikaliserede. Derfor udgør de en stor del af vores aktuelle trusselsbillede, og derfor mener vi, at det er helt berettiget, at Forsvarets Efterretningstjeneste nu får bedre muligheder for at overvåge danske foreign fighters i udlandet.

Siden det oprindelige forslag blev lanceret, har der i mine øjne været en god offentlig debat om forslaget og også megen kritik. Den har vi taget til efterretning, og efterfølgende har vi markant øget retssikkerheden i dette forslag. Det glæder mig rigtig meget. Jeg vil gerne takke de mange aktører og mennesker, som blandede sig i debatten. De fortjener ros.

Behovet for denne målrettede indhentning af oplysninger om foreign fighters samt kravet om retskendelser gør, at vi i Radikale Venstre kan bakke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Efter angrebet på Charlie Hebdo og også på Krudttønden er der jo ikke nogen tvivl om, at man skal tage terrortruslen alvorligt, også her i Danmark, og det er vi som ansvarlige politikere nødt til at gøre. Den indsats må være flerstrenget. Det er vigtigt, at vi sætter ind med mere forebyggelse for at forhindre, at flere unge mennesker kommer ud på et skråplan og kommer ud i de miljøer og bliver påvirket til at blive terrorister. Men det er også nødvendigt med en forøget efterretningsvirksomhed, og derfor har vi også støttet, at PET bliver styrket, og vi støtter også det her lovforslag, som giver en styrkelse af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Med det her lovforslag bliver der givet nogle nye beføjelser til FE og specielt i forhold til danske statsborgere, der rejser til udlandet. Det er nye beføjelser, som man ikke tidligere har haft. Når det sker, er det jo nødvendigt, at vi, om jeg så må sige, ser på det kritisk, altså at vi ligesom begynder at rynke brynene lidt og spørger os selv, om det er rimeligt, at man går den vej. For det, som altid er risikoen, når man har med terrorbekæmpelse at gøre, er, at for at beskytte vores demokrati risikerer man jo at lave tiltag, der reelt undergraver det selv samme demokrati. Det er jo en balance, man hele tiden må være opmærksom på, og et dilemma, man hele tiden må være opmærksom på.

Derfor var der også stor diskussion, da det første udkast til det her lovforslag kom, om retssikkerheden, om det, at man kunne overvåge danskere i udlandet uden dommerkendelser osv. Det havde vi jo en lang og grundig debat om, også blandt forligspartierne og med regeringen. Jeg takker også for, at vi fik den åbne debat og diskussion af det, og også for – og det sker jo ikke altid, hverken hos regeringen eller blandt parlamentarikere – at man har lyttet til kritikken og ligesom har sagt: Okay, det kan godt være, at vi måske har lavet en fejl her, og derfor retter vi ind i forhold til det. Det er det, man har gjort her i forbindelse med de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der var.

Vi havde diskussioner om andre muligheder, der måtte overvejes, men endte så med den form for dommerkendelse, der skal gives her, og som ikke sker ifølge retsplejeloven, men som sker på et andet grundlag, men som alligevel er en dommerkendelse, og som giver FE mulighed for at gå ud i en undersøgende fase og følge nogle af de der foreign fighters på en fornuftig måde. Så vi er meget tilfredse med, at det er endt sådan, selv om der stadig væk kan være nogle problemstillinger, der skal diskuteres. Det kan vi jo gøre, men alt i alt er det tilfredsstillende.

Vi er også tilfredse med, at der sker en styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne. Det er en problemstilling, vi har været meget optaget af. Vi mener generelt, at vi skal have bedre kontrol med efterretningstjenesterne. Det er blevet forbedret, men det er efter vores mening ikke godt nok endnu. Vi er tilhængere af, at man har en efterretningstjeneste, som også kan fungere på en effektiv måde. I sagens natur må mange af aktiviteterne i en efterretningstjeneste være hemmelige. De kan ikke komme frem til offentlighedens kendskab, men så meget desto vigtigere er det, at der er en effektiv og demokratisk kontrol af det, så det ikke bliver en stat i staten. Det er en helt, helt afgørende forudsætning for, at man kan have en efterretningstjeneste, som der kan være tillid til i befolkningen. Det er forbedret, også med det her, det erkender jeg, men jeg mener stadig væk, der er et stykke vej at gå. Det er en helt anden diskussion, det erkender jeg, men vi bakker op bag det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Terrorangrebet i København var forfærdeligt, og vi skal gøre vores bedste for at bekæmpe terrorisme og forsvare demokratiet. Men det er samtidig afgørende, at vi i kampen mod terror ikke undergraver det demokrati, som vi ønsker at forsvare. Vi har tidligere set, hvordan terrorangrebet den 11. september 2001 førte til en massiv overvågning, som blev afsløret af whistlebloweren Edward Snowden, og hvordan det har krænket grundlæggende demokratiske rettigheder og lovgivningen. Det er vigtigt, at vi tænker os om, før vi lovgiver. Vi ønsker alle at handle mod terrorisme, men vi er forpligtet til at handle klogt.

Det fremsatte lovforslag er mindre problematisk end det første udspil. I det første udspil var det nemlig foreslået, at FE's overvågning kunne finde sted helt uden dommerkendelse. Jeg er glad for, at der her er blevet rettet op på det, men jeg må samtidig sige, at der stadig er store problemer og grund til bekymring. Helt grundlæggende mener Enhedslisten, at det bør være op til PET og ikke FE at overvåge danskere, hvis der er begrundet mistanke om noget kriminelt eller en terrortrussel. Selv om vi gerne så en bedre kontrol og retssikkerhed i forhold til PET, er der mere demokratisk kontrol hos PET, end der er hos FE, som er den mest lukkede efterretningstjeneste, vi har i Danmark.

Derfor er vi grundlæggende kritiske over for at udvide FE's muligheder for at overvåge danskere. Jeg hæfter mig ved, at der er en lang række høringssvar, som udtrykker bekymring for retssikkerheden i det her lovforslag, og det mener jeg vi bør tage seriøst. IT-Politisk Forening rejser en yderst relevant bekymring, i forhold til i hvor høj grad FE vil være i stand til at lave overvågning uden en dommerkendelse med de løse formuleringer, som bruges i forslaget. Ligeledes rejser de en bekymring over, at der ikke er restriktioner for overvågningsmetoderne, når først dommerkendelsen er givet. Fra Advokatrådet bliver det fremført, at det er problematisk, at det ikke er nødvendigt at angive en persons fulde navn, og at det kan give uklarheder om, hvilke personer der kan overvåges. Ligeledes finder de det problematisk, at FE ikke er forpligtet til at oplyse den beskikkede advokat om, hvordan oplysningerne er fremkommet, altså hvilken indhentningsmetode som er blevet benyttet til at fremskaffe oplysningerne. Også Institut for Menneskerettigheder, tænketanken Justitia og Dansk Retspolitisk Forening rejser en række relevante bekymringer.

Det er vigtigt for os, at vi gør os klart, at når vi lovgiver om at bekæmpe terrorisme, så sætter demokratiet grænser for overvågning. Det er selve demokratiets grundkerne, at demokratiet sætter grænser, fordi borgernes retssikkerhed skal sikres. Fra Enhedslistens side mener vi, at de bekymringer, som er blevet rejst i høringssvarene, bør tages seriøst, og vi vil derfor i det videre udvalgsarbejde rejse disse bekymringer og kritikpunkter, før vi kan tage endelig stilling til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Værsgo.

Den vestlige verden er under angreb fra islamistiske terrorister og ekstremister. Det skaber en situation, hvor vi bliver nødt til at forsvare os for at kunne forsvare os. Det er vigtigt, at vi har de redskaber, der gør, at vi kan forsvare vores åbne vestlige frie samfund. Derfor har vi i Liberal Alliance fra første færd støttet op om forslaget om, at Forsvarets Efterretningstjeneste skal kunne overvåge danskere i udlandet, men vi har også fra første færd sagt, at vi skulle have en nærmere drøftelse af hvem og på hvilket grundlag, og der skulle selvfølgelig være retskendelser. For når det vestlige samfund er under angreb, handler det om at holde fast i de vestlige værdier og rulle de vestlige værdier frem i stedet for at rulle dem tilbage.

I begyndelsen kunne vi godt føle os lidt alene i spørgsmålet om retskendelser, men jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes at få samlet vel alle partier i Folketinget bag, at der nu skal være retskendelser, når vi skal overvåge danskere i udlandet. Jeg forstår det sådan, at Enhedslisten selvfølgelig også støtter denne del, selv om man ikke støtter lovforslaget, og derfor er det vel et samlet Folketing.

Dermed har vi fået en lov, hvor den nødvendige kamp og det nødvendige forsvar og den nødvendige styrkelse af efterretningstjenesterne går hånd i hånd med demokrati og retssikkerhed og de vestlige værdier. Og dermed er vi utrolig positive over for det endelige forslag, som det nu foreligger, og som vi regner med at stemme for.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mike Legarth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, fru formand. Danmark blev ramt af terror. Vi var under angreb, og vi kan ikke vide, om vi stadig er under angreb, og vi skal til enhver tid kunne forsvare os og bekæmpe og forhindre terrorangreb som dem, vi så i februar. Der er ikke nogen, der skal udfordre os på vores tryghed og vores frihed, og derfor er det relevant, at vi med det her lovforslag og i det hele taget i Folketinget ser på, hvad der kan gøres.

I det her lovforslag handler det om forsvaret og Forsvarets Efterretningstjeneste. Er der behov for en styrkelse? Er der mere, vi kan gøre? Og det er så det, der bliver udmøntet, bl.a. en skærpet indsats over for det, vi kalder foreign fighters, altså det, der også kaldes syrienskrigere, folk, der tager ned og kæmper for Islamisk Stat – denne modbydelige terrororganisation, der arbejder på et hæsligt grundlag. Men det kan også være andre lande og andre nationaliteter. Vi giver FE mulighed for som et nyt værktøj at foretage overvågning, aflytning af herboende borgere, der er i udlandet, ved en retskendelse, en dommerkendelse – det synes vi er afgørende vigtigt.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Det Konservative Folkeparti bakker hundrede procent op om forsvaret og Forsvarets Efterretningstjeneste, ligesom vi selvfølgelig gør det i forhold til politiet og Politiets Efterretningstjeneste. Det Konservative Folkeparti ønsker et stærkt og funktionsdygtigt FE, der har det beredskab, altså det antal soldater, medarbejdere til rådighed, der skal til, for til enhver tid at modstå de angreb, vi kan blive udsat for; at vi til enhver tid har de ressourcer, der skal til, for at vores træningstilstand og uddannelsestilstand er i orden; at vi har det udstyr, der til enhver tid matcher udstyret hos dem, der angriber os. Man kan til enhver tid henvende sig til Det Konservative Folkeparti, og så bidrager vi til at få løst de opgaver, der er med det. Og vi synes, at alle relevante værktøjer skal tages i brug. Vi vil for enhver pris bekæmpe terror, ikke mindst Islamisk Stat – de skal nedkæmpes, de skal udslettes. Frihed kan ikke gøres op på formler og har ingen bestemt pris.

Det skulle være ordene fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Så er det forsvarsministeren. Værsgo.

Indledningsvis vil jeg gerne takke de af Folketingets partier, der er en del af forsvarsforligskredsen, for et rigtig godt samarbejde, da regeringen i forbindelse med »Et stærkt værn mod terror«-forslagene på forsvarets område indkaldte til forhandlinger, og for at der har været fuld opbakning til de forslag, regeringen er kommet med. Vi har samtidig fået styrket tilsynet. Det synes jeg er godt, og det betyder, at Forsvarets Efterretningstjeneste endnu stærkere vil være i stand til at modgå de trusler, som Danmark står over for, og det er vigtigt.

Formålet med det her lovforslag er at styrke Forsvarets Efterretningstjenestes indsats mod terrortrusler, for terrortruslen mod Danmark er alvorlig, og den ændrer løbende karakter. Danmark har i flere år været udsat for en alvorlig terrortrussel, og med angrebene i København den 14. og 15. februar fik vi på forfærdelig vis terroren helt ind på livet, ligesom befolkningen i Frankrig gjorde det i januar, og som det desværre også er sket i en række andre lande.

Disse terrorangreb har understreget og tydeliggjort truslen fra simple angreb med lettilgængelige våben, herunder fra udrejste ekstremister og i øvrigt ekstremister, der sympatiserer med internationale terrorgrupper. I de senere år har truslen fra især et stigende antal udrejste ekstremister fra vestlige lande, de såkaldte foreign fighters, udgjort en voksende udfordring også for Danmark.

Konflikten i Syrien og Irak er i dag den væsentligste faktor i trusselsbilledet, og mindst 115 personer er eller har været udrejst fra Danmark. I Danmark hjemmehørende personer, der rejser til udlandet for f.eks. at tilslutte sig en terrororganisation og modtage militant træning eller deltage i kamphandlinger, udgør i dag et væsentligt element i trusselsbilledet i forhold til Danmark. Vi skal kunne imødegå den trussel, som personer med onde hensigter kan udgøre mod Danmark, og derfor fremlagde regeringen i februar sit udspil til en styrket indsats mod terror under overskriften »Et stærkt værn mod terror«.

Et helt centralt element heri er det lovforslag, som vi i Folketinget behandler her i dag. Forsvarets Efterretningstjeneste er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og dermed Danmarks øjne og ører i udlandet på efterretningsområdet. En af tjenestens vigtigste efterretningsmæssige opgaver er at søge at afdække trusler samt at identificere og følge personer, der opholder sig i udlandet, og som f.eks. gennem militant træning og kamphandlinger opnår konkrete færdigheder og en voldsparathed, der kan udgøre en trussel mod Danmark og danske interesser.

Der er sket en markant stigning i antallet af i Danmark hjemmehørende personer, der rejser til udlandet for at modtage terrortræning eller deltage i kamphandlinger eller terrorangreb. Dermed kommer disse personer i kontakt med netværk og organisationer, som Forsvarets Efterretningstjenestes indsats er rettet imod. Men konsekvens af de eksisterende begrænsninger i lovgivningen er, at Forsvarets Efterretningstjeneste i dag ikke målrettet kan følge udrejste danske ekstremister, der potentielt kan udgøre en meget alvorlig terrortrussel mod Danmark. De personer, der udrejser fra Danmark, tilslutter sig i høj grad ISIL, der udøver terror med en hidtil uset brutalitet og omfang, og som vi bl.a. med danske kampfly bidrager militært til at bekæmpe i Irak.

Det her lovforslag er vigtigt, fordi det vil styrke Forsvarets Efterretningstjenestes muligheder for at opdage og afdække terrortrusler mod Danmark og danske interesser på et tidligere tidspunkt, end den gældende lovgivning giver mulighed for. Forsvarets Efterretningstjeneste får med lovforslaget adgang til at indhente oplysninger om en i Danmark hjemmehørende fysisk person, når denne opholder sig i udlandet og der er bestemte grunde til at formode, at den pågældende deltager i aktiviteter, der kan indebære terror eller forøge en terrortrussel mod Danmark og danske interesser.

Samtidig sikrer lovforslaget, at der ved indgreb i meddelelseshemmeligheden skal indhentes retskendelse, og at oplysninger, der indhentes som følge af den nye bestemmelse, er omfattet af den kontrol, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne allerede i dag udfører i forhold til FE. Tilsynet vil blive tilført de fornødne ressourcer til at varetage den nye opgave.

Lovforslaget styrker FE's muligheder for at kunne løse de vigtige opgaver med at forebygge og modvirke terrortrusler mod Danmark og danske interesser og sikrer samtidig, at det sker med respekt for retssikkerheden. Der er derfor tale om et forslag, der gør, at vi bedre kan værne Danmark imod terrorister.

Tak til forsvarsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.