Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 161:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte. (Kollektive bofællesskaber).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 11.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karen Jespersen som Venstres ordfører.

Forslaget er en del af en forståelse, som regeringen indgik med Kommunernes Landsforening i januar i år. Punktet her udspringer af et ønske fra kommunerne om at få nogle mere fleksible anvisningsregler, når det gælder boligplacering af flygtninge. Og der kommer jo temmelig mange flygtninge i løbet af året her, og der kan det være vanskeligt for nogle kommuner uden videre at kunne sikre dem en bolig efter de regler, der gælder i dag. Derfor er der lagt op til med forslaget her at gøre reglerne mere smidige, når det gælder om at oprette bofællesskaber. Det kan Venstre støtte.

Reglen er formuleret sådan, at den gælder generelt, men den særlige anledning er altså den, at der kommer mange flygtninge. Men som det bliver skrevet i lovforslaget, vil den også kunne bruges i andre tilfælde, hvor man har brug for mindre bofællesskaber, f.eks. også for mennesker med mindre indtægter. Det er kommunalbestyrelsen, som har anvisningsretten og i helt særlige tilfælde, som der står, kan oprette de her mindre bofællesskaber i boliger med ned til tre rum.

Forslaget indeholder også nogle ændringer i boligstøttereglerne, som er tilpasset den her ændring, der sker i anvisningen. Og det står i lovforslaget, at det er udgiftsneutralt, men det er lidt svært at gennemskue de regler, så det vil der være nogle spørgsmål om i udvalget, i forhold til hvad det mere præcist er, der bliver ændret, og hvad de økonomiske konsekvenser er.

Men helt grundlæggende er det en støtte til forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Jan Johansen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det, hr. formand. Krig og ufred har drevet millioner af mennesker på flugt. Vi oplever derfor i disse år store flygtningestrømme rundtom i verden. I den situation skal Danmark selvfølgelig løfte sit ansvar, som vi altid har gjort, og det gør vi også. De store flygtningestrømme har skabt ekstraordinært stort pres på kommuner, der modtager og boligplacerer flygtninge. I år forventer kommunerne at skulle modtage væsentlig flere flygtninge end tidligere. Regeringen og KL har derfor aftalt en række initiativer, der skal hjælpe kommunerne med at etablere boliger til flygtninge.

Et af initiativerne er en ændring af reglerne om almene kollektive bofællesskaber. Det er de regler, som vi lægger op til at ændre med dette lovforslag. Konkret betyder det, at vi ændrer de gældende regler, som siger, at et såkaldt bofællesskab skal bestå af mindst fem værelser og et fællesrum. Med lovforslaget vil der fremover kun være krav om mindst tre værelser og et fællesrum. Ændringerne vil betyde, at det bliver lettere for kommunerne at finde boliger til de ekstraordinært mange flygtninge. Dette er blot et af regeringens initiativer, som skal hjælpe kommunerne med en vellykket integration og den nyankomne flygtning hurtigere at opnå beskæftigelse, selvforsørgelse og aktivt medborgerskab.

Lad mig til slut slå fast, at der ikke er tale om en særregel for bofællesskaber for flygtninge. Lovforslaget vil også kunne komme andre grupper med beskedne indkomster til gavn, f.eks. studerende og kontanthjælpsmodtagere. Med disse bemærkninger skal jeg derfor meddele, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så når vi nok også lige fru Karina Adsbøl som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det, formand. Lovforslaget følger op på en aftale, som regeringen indgik med KL den 8. januar 2015 om integrationsområdet. Det indgik heri, at der skulle iværksættes konkrete tiltag, som kan imødegå kommunernes udfordringer med at finde boliger til nyankomne. Kommunerne forventes at skulle modtage ca. 12.000 flygtninge i 2015, og det er kommunerne, som har ansvaret for at skaffe permanente boliger til flygtninge. Dertil kommer, at mange af de 12.000 mennesker også vil søge om familiesammenføring, så tallet bliver nok langt højere.

Regeringen ønsker, at kommunerne skal løse opgaven primært ved at bruge den kommunale anvisningsret til almene familieboliger, enten til selvstændige boliger eller til værelser i kollektive bofællesskaber. Bare i går fremlagde regeringen sit integrationsudspil, hvor det endnu en gang ser ud til, at flere hundrede millioner kroner skal postes ud i hjælp til asylansøgere. Jeg vil mene, at pengene kan bruges andre steder, i nærområderne.

Flygtninge har et retskrav på en bolig, og derfor kommer de også foran i køen. Et af argumenterne herfor er, at de flygtninge, der kommer til kommunen, ikke har haft mulighed for at blive skrevet op til en bolig. Men det har den mor eller far, der bliver skilt efter 15-20 år i parcelhus og nu mangler et sted til børnene, nok heller ikke tænkt på. Beboere og borgere, der står på venteliste til en bolig, har ikke et retskrav på en bolig. Jeg vil bede ministeren om at garantere, at de socialt udsatte ikke kommer bagest i køen.

Der vil være en økonomisk gevinst for kommunerne, når de anviser boliger til asylansøgere; gælder det samme for de socialt udsatte og de hjemløse? Ellers kan man jo frygte, at der sker en forfordeling. Det er så vigtigt, at danskerne ikke kommer bagest i køen, fordi regeringen har travlt med at give boliger og job til asylansøgere.

Jeg undrer mig også over, hvorfor flygtninge ikke søger asyl i det første land, de kommer til, hvor der er sikkert at være. Vi kender alle sammen Dublinforordningen, hvor EU-landene har indgået en aftale om, at i det første sikre land, en asylansøger kommer til, skal man søge om asyl.

Man kan ikke henvise flygtninge til de områder, der står på ministeriets ghettoliste, og det er også fornuftigt, men med dette lovforslag vil flygtninge så få adgang til nogle andre attraktive boliger, og så kan man risikere at skabe nye parallelsamfund.

Ministeren bedes redegøre for, om der er nogle kommuner, der kun vil anvende den kommunale anvisningsret over for flygtninge og ikke over for andre borgere. Det står i lovforslaget, at kommunen får 100 pct. anvisningsret. Hvordan vil det påvirke dem, som har indbetalt penge og stået på venteliste i flere år til at få en bolig? Der vil være 12.000 mere om buddet til en bolig, og det må jo betyde, at det bliver sværere for den enlige mor, den studerende, kontanthjælpsmodtageren m.fl. Dette lovforslag kan betyde, at flygtninge kommer foran i boligkøen, foran beboere og borgere, der har stået på den her venteliste i mange år, men også mennesker, som står i akut boligmangel. Og er det fair over for danskerne, at de kommer bagest i køen?

I forhold til udgifter i forbindelse med boligstøtte bedes ministeren også svare på, hvor meget det vil komme til at koste i øgede udgifter på området. I lovforslaget står der, at det vurderes, at det medfører en merudgift for staten på 1 mio. kr. om året til refusion af kommunernes udgifter som følge af garanti for lejernes forpligtelser til istandsættelse af boligen ved fraflytning. Hvad indeholder dette konkret? Der står i lovforslaget, at det er et skøn, som er behæftet med stor usikkerhed.

Dansk Folkeparti er dybt skeptiske over for dette lovforslag. Vi mener, det er helt absurd, at man poster så mange penge i asylansøgere her i Danmark – asylansøgere, som har haft råd til at komme hertil, i forbindelse med at de har betalt mange penge til en menneskesmugler – og at vi så har en række dårligere stillede asylansøgere i nærområderne, som ikke får hjælp. Prøv at forestille jer, hvor meget hjælp vi kunne give for de midler, som regeringen har sat af til asylansøgere, hvis bare hjælpen fokuseres på nærområderne.

Regeringen har ladet stå til, imens tusindvis af asylansøgere er væltet ind over grænsen. Det har gjort, at der kommer 12.000 alene i 2015, for slet ikke at tale om de personer, der kommer med de ekstra familiesammenføringer. Nu står vi i en situation, hvor kommunerne skal finde boliger til alle de her mennesker, og i forslaget lægges der endda op til, at man sætter huslejen ned, så de kan betale lejligheder, som almindelige danskere skal betale flere penge for. Ikke nok med det, kommunerne vil også komme til at betale, når lejligheden fraflyttes og skal istandsættes. Det er jo den million kroner om året, der går til det. Vi finder, at flygtninge får en fordel på dette område, og hvorfor skal de så ikke betale, hvis de ødelægger gulvene?

Ja, så er min tid udløbet. Tak for ordet.

Tak. Der er godt nok et par korte bemærkninger til ordføreren, men det må vi vente med, til vi genoptager debatten kl. 13.00. Den første er hr. Ole Birk Olesen, derefter er det hr. Henning Hyllested – står der her, men det tror jeg ikke kan være rigtigt. Det er hr. Lars Dohn; det retter vi.

Mødet udsat og genoptages kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:00).

Mødet er genoptaget.

Det er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti, der skal op at besvare nogle korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Olesen Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Vi er i Liberal Alliance helt enige med Dansk Folkeparti i, at vores asylregler i Danmark skal laves om. Der er for mange, der søger asyl i Danmark, hvor der er – synes vi – berettiget tvivl om, om deres årsag til at søge asyl er en rigtig flygtningestatus, eller om det i højere grad er, fordi man gerne vil bo i et bedre land end det, man kommer fra.

Vi er også enige om, at der skal oprettes asyllejre i nærområderne, så folk i højere grad kan blive der i stedet for at rejse til den anden side af kloden. Når disse regler forhåbentlig engang bliver ændret, måske med både Dansk Folkepartis og Liberal Alliances støtte, så vil det være godt, og der vil komme færre asylansøgere til Danmark.

Men indtil det sker, skal der jo være et sted at bo til dem, der får asyl i Danmark, og det her lovforslag tager hånd om at skaffe flere boliger. Hvad vil Dansk Folkeparti gøre, indtil vi får ændret reglerne, for at finde en bolig til asylansøgerne?

Værsgo, ordføreren.

Tak for det. Jeg tror da, at ordføreren udmærket godt er klar over, hvad Dansk Folkeparti vil. Vores udlændingeordfører, Martin Henriksen, har jo sagt flere gange, at så har vi asylcentrene, og det er jo dér, de skal være.

Hr. Ole Birk Olesen.

Altså, når man har fået tilkendt asyl i Danmark, skal man jo ud i samfundet at bo. Det er også det, som det her lovforslag er møntet på. Hvad foreslår Dansk Folkeparti at der skal ske med folk, der har fået asyl i Danmark, hvis de ikke må bo her?

Ordføreren, værsgo.

Nu er det jo sådan, som jeg sagde i min ordførertale, at vi også har Dublinforordningen, og der skal man finde ud af i forbindelse med asyl, hvor de asylansøgere er gået igennem i forhold til grænserne, og så er der jo et EU-land der, som simpelt hen skal behandle den først. Så vi er simpelt hen imod, at vi får så mange asylansøgere, for det gør, at danskerne kommer bagest i boligkøen. Når kommunerne får 100 pct. anvisningsret, sætter det dem, som har betalt til venteliste og stået på venteliste, i sådan en situation, at de ikke får en bolig, og det er simpelt hen forfordeling.

Så er det den næste spørger, og det er hr. Lars Dohn, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Hvordan er det lige, at forholdene er i nærområderne? Det er blevet meddelt fra internationale organisationer, at det er en humanitær katastrofe, vi står over for, især i nærområderne. Jeg forstår ikke, at mennesker, der kan læse avis, kan komme med forslag om, at man så skulle henvise asylsøgere til nærområderne.

Ordføreren, værsgo.

Nu har der faktisk også været skrevet en del i aviserne om det her med, at flygtninge simpelt hen kommer til Danmark, også på grund af den korte sagsbehandlingstid, hvor vi jo har set, at flere asylansøgere kommer til Danmark, fordi det typisk har taget 2 måneder at behandle en asylansøgning, frem for i Sverige og Norge, hvor det tager længere tid. Og når selv de, som er rundtomkring på centrene, kan berette om, at der simpelt hen er gået taktik i, hvor man skal søge asyl henne, så er det jo dybt foruroligende.

Hr. Lars Dohn.

Jeg fik ikke noget svar på, hvordan man vil bosætte folk i nærområderne. Nu bruger ordføreren så også det kort med: Ja, hvad så med danskerne? Der kan jeg jo ikke undgå at tænke på, hvad vi har haft oppe her i Folketinget inden for de sidste snart 4 år, f.eks. når Enhedslisten har foreslået, at der skal være flere betalelige boliger for almindelige mennesker. Hvor var Dansk Folkeparti den dag, eller hvad stemte Dansk Folkeparti til Enhedslistens beslutningsforslag om at skabe flere betalelige boliger? Hvad stemte Dansk Folkeparti til det forslag om at skabe flere almene boliger gennem ændringer af planloven? Hvem tog man mest hensyn til, investorerne eller lejerne?

Ordføreren.

Det er meget interessant, at Lars Dohn stiller spørgsmål, som han udmærket kender svaret på. Men jeg vil egentlig gerne lige læse en mail op, bare sådan en mail, som jeg fik i går fra en formand for de almindelige boligorganisationer. Han skriver til mig her og har sådan set også skrevet til den socialdemokratiske socialordfører eller i hvert fald en af Socialdemokraternes ordførere, og jeg citerer: En af overskrifterne i dag har været, at Thornings mål er 30.000 flygtninge i job på 2 år. Et meget relevant spørgsmål må være: Hvor mange danskere er det Thornings mål skal i job de kommende 2 år? Og det er ikke kun med hensyn til job, at flygtninge kommer først i køen. Også når flygtninge boligplaceres, kommer de foran i køen og springer køen over. Det er sådan en af de mail, vi får udefra fra de formænd, der sidder i de almindelige boligorganisationer, som skal stå for det her.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det fru Liv Holm Andersen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det her er jo et lovforslag, som er en opfølgning på den aftale, som regeringen har indgået med KL, og som går ud på via bofællesskabsreglerne at tillade, at der kan indrettes bofællesskaber i mindre boliger, end det før var tilfældet, således at det bliver muligt at indrette bofællesskaber i en del flere boliger, og det synes vi egentlig er en fleksibel idé i en periode, hvor kommunerne jo skal boligeanvise særlig mange flygtninge. Så det kan vi fra radikal side støtte. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan ordføreren forholder sig til, at man nu får en 100-procentsanvisningsret, i forhold til det, at det simpelt hen er flygtningene, der kommer foran i køen i forhold til de socialt udsatte, i forhold til de hjemløse, der ikke er boliger til, og i forhold til de studerende. Hvordan forholder ordføreren sig til det?

Tak. Ordføreren.

Jeg mener jo, vi står over for en udfordring, som vi er nødt til at finde nogle løsninger på. Der er flere mennesker, der skal boligplaceres nu, end der var tidligere, og derfor prøver vi at gribe det an med nogle forskellige redskaber, bl.a. det her, hvor vi siger, at så kan flere enlige flygtninge eksempelvis bo sammen i et bofællesskab, og endda under nogle andre forudsætninger, end der var tidligere, sådan at man får plads til flere under de samme givne rammer. Og det er jo i virkeligheden det, det handler om. Så derfor mener jeg, at den situation, vi er i nu, tilskriver, at vi udviser noget mere fleksibilitet, og det synes jeg også at man gør med det her lovforslag.

Fru Karina Adsbøl.

Jeg forstår ordførerens svar sådan, at ordføreren finder det helt rimeligt, at flygtninge og asylansøgere kommer foran i køen i forhold til de danskere, der står på en venteliste og har betalt for det, altså at det finder ordføreren simpelt hen er helt rimeligt og legalt.

Tak. Ordføreren.

Jeg mener sådan set ikke, at det har så meget at gøre med, hvad jeg finder rimeligt i den her sammenhæng. Jeg mener, at vi er nødt til at gøre noget, fordi der er et særligt pres på vores asylsystem lige nu, og derfor er vi nødt til at finde ud af noget for de mennesker, som har fået et lovligt opholdsgrundlag her, og de skal jo væk fra asylsystemet, de skal væk fra asylcentrene. Så på den måde har det jo noget at gøre med, hvad der kan lade sig gøre.

Hvis en kommune har en udfordring i forhold til hjemløse, så mener jeg selvfølgelig ikke, at nogle bør komme foran i køen i forhold til en hjemløs. Men faktum er jo, at man, ud over hvis man er hjemløs, har en bolig, hvor de her mennesker jo skal videre fra et asylcenter, hvor der skal være plads til nogle andre.

Hr. Christian Langballe, værsgo.

Det her forslag lægger jo op til det, man kalder positiv særbehandling. Det vil sige, at de flygtninge, der kommer her til landet, giver man en positiv særbehandling i forhold til boliger, og det vil sige, at de går foran i køen i forhold til folk, der har søgt bolig i mange år, betalt ind til en boligforening, stået i kø, ventet på, at de kunne komme ind. Nu kommer man så med et forslag fra regeringen, der siger, at flygtninge i Danmark får positiv særbehandling i forhold til at få en bolig. Det, at man giver den positive særbehandling, ligner jo den flygtningepolitik, som Radikale og resten af regeringen fører i al almindelighed. Man hævder, at der er tale om en stramning. I virkeligheden drejer det sig bare om, at flygtninge skal først i køen, at de skal integreres i det danske samfund, og at de skal blive danskere. Det er sådan set det, der er sagen.

Tak. Ordføreren.

Nej. For forskellen er jo, at de mennesker, som Christian Langballe siger har søgt, er folk, der har en anden bolig, hvorimod de her mennesker jo ikke har det. Så troede jeg i øvrigt, at det var Dansk Folkepartis målsætning, at flygtningene skulle blive danskere; det er sådan set ikke min målsætning. Min målsætning er, at flygtninge skal blive nogle, der bidrager til det danske samfund.

Hr. Christian Langballe.

Det har aldrig nogen sinde været Dansk Folkepartis holdning, at de flygtninge og de 12.000 mennesker, der kommer hertil, bare uden videre skal blive danskere, sådan at man fra dag et, hvor de kommer, konverterer dem fra at være flygtninge til at være indvandrere. Det har aldrig været Dansk Folkepartis holdning. De skal hjem, så snart det er muligt, og i virkeligheden skulle de placeres nede i nærområderne. Men lad mig så give et eksempel.

Man kan forestille sig en person, der står i kø til en bolig, det kan være en mor eller en far med et barn i en familie, hvor man er blevet skilt, hvor vedkommende ikke nødvendigvis har kunnet forudse den situation og står uden bolig. Med det her forslag vil en flygtning rykke frem i køen og stå foran.

Tak. Ordføreren.

Jeg håber, at dem, der behandler de her ting ude i kommunerne, selvfølgelig laver behovsvurderinger. Det, jeg bare synes er vigtigt, er, at der her er tale om en hel gruppe af mennesker, som ikke har et andet sted at bo, og hvor de er nødt til at finde et andet sted at bo, medmindre man gerne vil bygge markant flere asylcentre. For lige nu er vi i en situation, hvor der er historisk mange flygtninge i verden. Vi er derfor også i en periode – nu er tallene godt nok faldet lidt igen – hvor vi i Danmark har skullet tage imod rigtig mange flygtninge. Derfor prøver vi at lave nogle fleksible greb i lovgivningen, sådan at der kan være flere flygtninge i den boligmasse, vi allerede har. Det er sådan set det, det handler om, hvis man bare for et sekund lige prøver at holde øje med bolden i stedet for at køre ud i en eller anden meget stor, meget ideologisk og meget tung diskussion om antallet af flygtninge i verden.

Tak til ordføreren. Da hr. Eigil Andersen, Socialistisk Folkeparti, ikke er til stede, går vi videre til Enhedslistens ordfører, hr. Lars Dohn. Værsgo.

Tak. Når naboens hus brænder, er det ethvert ordentligt menneskes pligt at lukke sin dør op og sikre mennesker, som er i nød. Og jeg ser det her forslag som et led i den bestræbelse, det er at skabe nogle ordentlige boligforhold for dem, der er tvunget fra deres hjemområde. Enhedslisten har stillet forslag om, at der skal være flere betalelige boliger, altså at boligen skal være en menneskeret. Den boligpolitik, der er blevet ført gennem de sidste mange år, har gjort, at antallet af betalelige boliger svinder ind, så derfor skal vi en anden vej frem, sådan at der bliver flere almene boliger og den private udlejningsmasse ikke får lov til at lade lejeniveauerne stige.

Vi må sige, at de almene boliger er særdeles velegnede til at løse den her meget presserende opgave. De er godt vedligeholdt, og de er oftest bygget i en god standard. Vi har set tilfælde i Svendborg, hvor nyrenoverede almene boliger på grund af den her ghettolistelovgivning ikke måtte tages i anvendelse. Det er jo en fuldstændig barok situation. Vi skal udnytte de muligheder, vi har. Og forslaget om at ændre reglerne for kollektive bofællesskaber vil også komme til at gavne andre grupper med lave indtægter, f.eks. kontanthjælpsmodtagere og studerende.

Mange af de her grupper deles faktisk om et lejemål, men det sker altså også, fordi reglerne egentlig er lidt uoverskuelige. Så sker der ofte det, at der ved fraflytning sker en urimelighed ved lejefastsættelsen, og der sker også det, at én bliver udlejer i en almen bolig, og andre bliver fremlejetagere. Med de nye regler her får vi en huslejefastsættelse, som går efter objektive kriterier, altså hvad er det rum, man får stillet til rådighed hver, og det vil blive et stort fremskridt for de grupper af unge, som måske ikke har andre muligheder end at prøve at søge sammen i en lejlighed. Og det kan være en udmærket løsning

Et andet godt element i enigheden mellem Kommunernes Landsforening og regeringen er oprettelsen af en boligbørs, sådan at man ubureaukratisk og uden udgifter kan blive i stand til at melde ud, om man ønsker at udleje en bolig til en flygtning. Under lejelovsforhandlingerne foreslog Enhedslisten, at vi skulle oprette en offentligt finansieret boligportal, som man ser det i en række kommuner i Sverige. Det ville gøre det billigere for lejerne at søge boliger på den måde, og svindel med ikkeeksisterende boliger ville forsvinde, men det ville ministeren ikke medvirke til. Og jeg ser faktisk forslaget her som en lille imødekommelse af, at det måske ikke var så dårlig en idé at sørge for en offentlig formidling.

Det her er en nødsituation, hvor der skal skaffes ordentlige boliger til rigtig mange mennesker. Det skal ikke medføre, at boligstandarden i Danmark bliver lavere, så derfor er målsætningen stadig, at vi bygger rummelige og gode boliger, som vi f.eks. gjorde i 1970'erne. Enhedslisten synes, at det er et nødvendigt og et rigtigt og et godt forslag, der er kommet her, og vi støtter det. Og jeg skal meddele fra SF's ordfører, som ikke kunne være her, at SF også støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er jo positivt, hvis unge mennesker kan få en billigere bolig. Det er jeg fuldstændig enig med Lars Dohn i. Men nu er det jo sådan med det her lovforslag, at ud af de 500 værelser, man regner med der kommer til at stå til rådighed, skal 400 udlejes til flygtninge, så jeg tvivler på, at det er ret mange unge, der får muligheden for det her.

Noget andet er København. København vil ikke tage flere flygtninge. Når Lars Dohn taler så varmt om det her lovforslag, kunne han måske fortælle, hvad Enhedslisten har stemt i Borgerrepræsentationen i spørgsmålet om at tage flere flygtninge til København?

Ordføreren, værsgo.

Der ligger jo den særlige situation, at København som by er udsat for nogle særlige belastninger. Det er jo den tanke, der ligger bag at friholde København fra at skulle modtage flere flygtninge.

Men vi er jo nået frem til, hvordan vi kan sikre flere betalelige boliger, altså flere almene boliger, gennem den planlovsændring, som vi lige har vedtaget. Men hvem var ikke med der? Dansk Folkeparti ønskede at støtte investorerne i stedet for lejerne. Så hvem er det lige, der har medvirket til at sørge for, at mennesker med almindelige indtægter kan få noget at bo i, f.eks. i København?

Fru Karina Adsbøl.

Der er svaret klart, at Enhedslisten har stemt nej i Borgerrepræsentationen til at tage flere flygtninge.

Tak. Ordføreren.

Jeg kender ikke den pågældende afstemning. Nu har vi fået folk valgt ind i så mange kommuner, at jeg ikke kan følge afstemningen i samtlige kommuner. Jeg beklager.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

I Liberal Alliance synes vi, at Danmark tager imod for mange flygtninge. Vi vil gøre to ting. Vi vil lave aftaler med lande i nærområderne til de lande, som folk rejser væk fra, flygter fra, om at oprette asylcentre dernede, så Danmark driver asylcentrene, så vi kan sende asylansøgere, der kommer til Danmark for at søge asyl her, ned til de danskdrevne asylcentre i nærområderne, så de har en nem adgang til at komme tilbage til deres hjemland, når konflikterne ophører, og når det igen er trygt at vende hjem.

Vi ønsker også, at asylkonventionerne i verden bliver ændret, så de tager højde for, at rigtig mange asylansøgere i dag flygter langt væk, når der er kriser i deres lokalområder, vel primært, må man tro, fordi de langt væk kan få et bedre liv end i deres egne nærområder. Det er sådan set ikke en legitim årsag til at ville have flygtningestatus i Danmark, altså at man der kan få et materielt set bedre liv, end hvis man som syrisk flygtning søger asyl i Tyrkiet. Så det ønsker vi at ændre.

Men indtil det sker, indtil vi får ændret det, skal vi jo finde bolig til de asylansøgere, der får asylstatus i Danmark. De skal ikke blive boende i asyllejre hele deres liv eller de næste år af deres ophold i Danmark. De skal ud af asyllejrene, når de har fået asylstatus, og bo i en almindelig bolig uden for asyllejrene. Det her lovforslag tager hånd om at fremskaffe sådanne boliger til asylansøgere, der har fået asylstatus i Danmark, og om hvilket jeg må formode der er bred enighed i Folketinget. Det er en enighed, der også inkluderer Dansk Folkeparti, og som går ud på, at de skal ud af centrene og bo et andet sted, når de har fået asylstatus, hvilket de har.

Til formålet vil lovforslaget her sørge for, at det bliver nemmere at omdanne almennyttige boliger på tre-fire værelser ud over fællesrum til bofællesskaber, hvor asylmodtagere, folk, der har fået asylstatus i Danmark, kan få lov til at bo. Men reglen vil ikke kun gælde dem. Hvis studerende ønsker at bo i bofællesskab, vil de også kunne få adgang til den her nye type bofællesskab bestående af mindre lejligheder, end de hidtidige regler tillader at man kan få bofællesskab i. Så det bakker vi op om.

Desuagtet at vi synes, at reglerne for at få asyl i Danmark er for lempelige og forkerte, og at vi bør oprette asyllejre i nærområderne, tager vi udgangspunkt i de regler, som er i dag, og i det givne vilkår, at uanset hvilket parti man er herinde i Folketinget, skal man sørge for, at dem, der får asyl, har et sted at bo, for formentlig intet parti i det her Folketing vil sende dem ud af asyllejrene til et liv på gaden.

Det undrer mig lidt, at Dansk Folkeparti lidt populistisk her, synes jeg, ikke vil tage det ansvar på sig og sige, at så længe vi giver asyl til dem, er det da også Dansk Folkepartis forpligtelse at sørge for, at de ikke skal ud at bo på gaden. De skal da have et sted at bo, når de får asyl. Hvordan finder vi så ud af det? Det her er ét forslag. Dansk Folkeparti har ikke fremlagt et andet forslag. Dansk Folkeparti har stået her på talerstolen, ordføreren har lydt, som om ordføreren troede, at det handlede om asylansøgere og ikke folk, der har fået asyl. Så kunne ordføreren undgå at forholde sig til, at det er asylmodtagere, folk, der har fået asyl, som ikke kan blive boende i lejrene. Mig bekendt skal de heller ikke ifølge Dansk Folkepartis politik blive boende i lejrene. Så hvad er Dansk Folkepartis løsning ud over bare at sige nej? Vi ved det ikke.

Vi støtter lovforslaget.

Det er først fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti, der har en bemærkning.

Løsningen er jo, at vi skal begrænse antallet af asylansøgere, og at de skal hjælpes i nærområderne. Men når det så er sagt, kunne jeg godt tænke mig at høre hr. Ole Birk Olesen: Det drejer sig om 12.000, og det her lovforslag vil give mulighed for at bruge ca. 500 værelser, herunder 400 til flygtninge, så hvor vil hr. Ole Birk Olesen placere de resterende?

Tak. Ordføreren.

Der er jeg jo hæmmet af, at jeg ikke er integrationsordfører og heller ikke udlændingeordfører, så jeg er faktisk ikke bekendt med, om der er fundet en anden løsning for de resterende asylsøgere og asylmodtagere, som forventes at skulle ud i det danske samfund i de kommende år. Så det spørgsmål kan jeg ikke svare på.

Fru Karina Adsbøl.

Det er så også helt i orden. Det her vedrører jo miljøordførerne, integrationsordførerne og boligordførerne. Så vi lader det gå videre til ministeren, for det må han jo kunne svare på.

Tak. Så er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Så vidt jeg er orienteret, og ordføreren kan jo korrigere mig, har vi ikke lejre herhjemme, vi har asylcentre. Vores forslag er ganske enkelt, at de folk, der så får ophold, bliver boende på asylcentrene. Så enkelt er det.

Jeg mener, at det her forslag indebærer en form for positiv særbehandling, fordi man giver kommunen hundrede procents anvisningsret, hvilket betyder, at de folk, der søger på traditionel vis, kommer bag i køen. Det er meget enkelt; det vil vi ikke være med til. Det her er jo ikke vores ansvar. Det er regeringens ansvar, ikke vores. Vi siger, at de folk, der kommer hertil, kan blive på asylcentrene – nichts weiter.

Vi vil også gerne have begrænset starthjælpen, vi vil gerne have lavet nogle stramninger, hvad angår flygtningepolitikken, men vi spiller bare ikke med i det spil der. Og derfor siger vi nej.

Tak. Ordføreren.

De almennyttige boligorganisationer i Danmark får i omegnen af 4 mia. kr. i støtte hvert eneste år. De penge bliver givet med en betingelse, den betingelse, at kommunerne har anvisningsret til op til 25 pct. af boligmassen i det almennyttige byggeri. Det er betingelsen for, at de almennyttige boligselskaber får de mange milliarder kroner.

Når kommuner anviser, uanset om det er flygtninge, indvandrere eller hjemmefødte danskere, til de 25 pct., sker det uden om den almindelige boligkø. Sådan er det. Det bakker Dansk Folkeparti op om. Det, som Dansk Folkeparti øjensynlig ikke bakker op om, er den praksis, som har været der hidtil, nemlig at når kommuner anviser flygtninge, er det selvfølgelig det samme. Dansk Folkeparti har været en del af magten her i Folketinget fra 2001 til 2011, men Dansk Folkeparti har ikke ændret på, at når kommuner anviser flygtninge til de op til 25 pct., sker det uden om boligkøen.

Hr. Christian Langballe.

Prøv lige at høre her: Det er meget enkelt. I den her akutte situation, som ikke er vores ansvar, hvor folk er kommet hertil, fordi vi har nogle meget favorable sociale ydelser, foreslår vi så, at de folk bliver boende, selv om de får opholdstilladelse, på asylcentrene. Så enkelt er det.

Ordføreren, værsgo.

Jeg kan ikke i Dansk Folkepartis 2020-plan, hvis en sådan måtte eksistere, se, at Dansk Folkeparti har sat penge af til udvidelse af asyllejre i Danmark, asylcentre i Danmark, sådan at der er plads til alle de mennesker, der får asyl, så de kan være dér, i stedet for at de kan komme ud og bo i samfundet.

Men vi er uenige i den politik, som Dansk Folkeparti har her. Vi mener, at det er givet, at en forholdsvis stor andel af dem, der modtager asyl i Danmark, bliver boende i Danmark, og derfor er det bedst at få dem ud blandt almindelige danskere, så de kan blive integreret i det danske samfund.

Tak til ordføreren. Så er det fru Charlotte Dyremose, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Nu er der efterhånden sagt utrolig meget om utrolig mange ting, der omhandler utrolig mange områder – også nogle, om hvilke jeg helt ærligt skal tilstå ikke at kunne detaljerne. Men når det nu gælder det her lovforslag, tror jeg godt, jeg tør kaste mig ud i måske også nogle detaljer.

Helt overordnet har vi jo det problem, at vi har en regering, der ikke har taget den problemstilling, det er, at der kommer rigtig, rigtig mange asylansøgere til Danmark for tiden, alvorligt. Det kunne der siges utrolig mange og lange ting om at der skulle gøres en hel masse ved. Det nemmeste ville nok være at få en ny regering, og det kan vi så håbe vi snart får.

Når det så er sagt, betragter vi fra Konservatives side det her forslag, som jo altså også er en udmøntning af en aftale, regeringen har lavet med kommunerne, som en praktisk foranstaltning til at løse det gigantiske problem, som en lang række af vores kommuner står med, med at skulle placere de her mennesker, der, som flere ordførere også har været inde på, har fået asyl og dermed har ret til at være her, og som vi derfor også mener at vi har en pligt til at finde en bolig til. Ud over at vi gerne vil lytte til det, som kommunerne så selv kommer med af forslag – og det er det her jo så et udtryk for – mener vi sådan set også indholdsmæssigt, at det her er en ganske fornuftig, pragmatisk måde at løse i hvert fald et lille hjørne af det problem, som kommunerne står med, nemlig en mulighed for at kunne anvise nogle boliger som enkeltværelser i nogle noget mindre kollektiver end dem, man har mulighed for med den nuværende lovgivning.

Så med baggrund i den situation, som vi står i, og som er kommunernes virkelighed, som er de her menneskers virkelighed, mener vi, at det her lovforslag er et udmærket og helt fornuftigt og ligetil lovforslag, som vi derfor kan støtte.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt starte med at sige tak for den gode debat om lovforslaget, også den pæne modtagelse, det har fået. Jeg synes, vi kom lidt langt rundt undervejs i debatten – også om noget, som lovforslaget overhovedet ikke indeholder – hvor man fik lejlighed til at give sine principielle holdninger til kende til en lang række andre ting. Men forslaget udmønter jo, som flere har sagt, et af de elementer, der indgik i den aftale, som regeringen indgik med KL den 8. januar, om integrationsområdet.

Lovforslaget ændrer almenboliglovens regler om kollektive bofællesskaber, der bliver indrettet i almene familieboliger. Det udgør, kan man sige, en håndsrækning til kommunerne, som jo har ansvaret for at sørge for permanente boliger til nyankomne flygtninge. Som det fremgår af lovforslaget, forventer vi, at kommunerne skal modtage ca. 12.000 flygtninge i år. Det er naturligvis en meget, meget stor opgave, og derfor er jeg glad for, at det her lovforslag er et blandt flere, som er med til at gøre opgaven lidt lettere for vores kommuner. Kommunerne vil kunne bruge den anvisningsret, som de har efter almenboligloven, til at anvise almene familieboliger til flygtninge, og her anvises én person, ét par eller én familie til én bolig.

Kommunerne har imidlertid ønsket at kunne anvise flere personer uden indbyrdes relation til én bolig, især enlige unge mænd, og det er her, bofællesskabsreglerne kommer i spil i forhold til lovgivningen. Bofællesskabsreglerne udgør en fin juridisk ramme for at kunne anvise flere boligsøgende til én bolig, idet beboerne så deles om køkken og andre ting, ligesom de naturligvis også bliver flere om at betale huslejen.

Som flere har nævnt i deres ordførertale, er det her jo ikke et forslag til en flygtningelov. Det er et lovforslag, der gælder for alle i Danmark, som skal bosætte sig i Danmark, og man bliver altså flere om at betale huslejen. Og ved at det nu tillades, at der kan indrettes bofællesskaber i mindre boliger end femrumsboliger, bliver det altså muligt at indrette bofællesskaber i en del flere boliger, så vi kan skaffe nogle flere boliger til de flygtninge, der kommer til landet.

Som det fremgår, er den direkte anledning til de foreslåede ændringer jo den store tilstrømning af flygtninge, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om generelle ændringer her. Vi indfører ikke særregler for bofællesskaber til flygtninge. Bofællesskabsløsningen kan også bringes i spil for andre grupper, som jeg har nævnt, med beskedne indkomster. Det kan være studerende, kontanthjælpsmodtagere og andre. Så på den måde ser jeg frem til udvalgsbehandlingen af det generelle lovforslag.

Så har der været en diskussion af, om det her ikke vil medføre, at boligsøgende, som står på venteliste til en almen bolig, kommer til at vente i længere tid. Jeg hørte også tale om, at det skulle være 100 pct. anvisningsret, kommunerne skulle have, og alt muligt andet vrøvl.

Jeg vil bare sige, at det jo er klart, at de familieboliger, der bliver inddraget til fællesskabsboliger, ikke kan blive udlejet på sædvanlig vis. Men det er imidlertid også klart, at flygtninge, der kommer her til landet, skal have en permanent bolig, hvad enten det nu bliver en selvstændig bolig eller et værelse i et bofællesskab. Og når kommunen bruger sin anvisningsret, skal der jo foretages en konkret vurdering af de boligsøgende sammenholdt med beboersammensætningen i den afdeling, som den boligsøgende anvises til eller bor i. Og det gælder også på anvisningstidspunktet. Når kommunen anviser en ledig bolig til en flygtning, er der således foretaget en konkret vurdering af flygtningens behov i forhold til de andre boligsøgendes behov, og det finder jeg både hensigtsmæssigt og rimeligt.

Lad mig så sige: Kommunerne har 25 pct. af lejlighederne til rådighed for deres anvisningsret og ikke 100 pct. Men man kan lave aftaler, der går længere end de 25 pct. Det kan man typisk gøre til nogle af de her bofællesskaber, hvis man ønsker det, men de har altså kun de 25 pct. Det betyder, at ventelisten for almindelige mennesker, der står skrevet op, gælder for de 75 pct. af boligerne, som den altid har gjort, og så bruger kommunen sin anvisningsret til de resterende 25 pct., herunder kollektive boliger i den almene sektor.

Så var hr. Lars Dohn inde på et spørgsmål om en boligbørs. Der må jeg sige til hr. Lars Dohn, at der jo ligger i lovforslaget, som hr. Lars Dohn også har set, et spørgsmål om, at nu opretter vi en boligbørs i forhold til aftalen med KL, så kommunerne og de danskere, der gerne vil huse flygtninge, kan finde hinanden. Jeg kan sige, at initiativet er under udmøntning i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Selve opgaven bliver snarest muligt sendt i udbud til en ekstern aktør, så den ligesom er klaret. Men der ligger altså en mulighed for, at man kan bruge det her.

Så stillede fru Karina Adsbøl spørgsmålet: Jamen det her er kun 400-500 boliger, hvad så med resten?

Der kan man sige, at i den aftale, der er indgået med KL den 8. januar, er man jo enige om at iværksætte en lang række forskellige konkrete tiltag, som kan imødekomme kommunernes udfordringer med at finde og etablere boliger, og det her er jo bare en del af tiltaget. Det her er de kollektive bofællesskaber, men der indgår også i forståelsen med KL, at regeringen vil søge Folketingets tilslutning til en midlertidig ændring af planloven, hvorefter kommunerne får mulighed for at give dispensation fra formåls- og anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan i forbindelse med en midlertidig indkvartering af flygtninge. Og så henvises der til et lovforslag fra miljøministeren, som fru Karina Adsbøl rigtigt sagde.

Derudover fremgår det af forståelsen, at der er afsat en pulje på finansloven til modtagelse og integration af flygtninge i kommunerne. Den udmøntes på 125 mio. kr. til investering i kommunerne. Regeringen vil yde et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2015 til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge med.

Endelig er der enighed mellem regeringen og KL om, at der skal iværksættes yderligere initiativer for at understøtte kommunernes modtagelse af flygtninge. Og regeringen vil på den måde understøtte etableringen af en boligbørs, som jeg har nævnt, hvor der kan skabes kontakt mellem danskere, der ønsker at udleje til flygtninge-/indvandrere, og kommuner, der har udfordringer med at finde egnede boliger. Man er enige om, at iværksættelsen af de her initiativer på den korte bane dækker kommunernes behov i forhold til nytilkomne flygtninge-/indvandrerfamilier. Det betyder ikke, at vi ikke kommer til at diskutere det fremadrettet, men det her er en del af løsningen.

Tak. Så er der først en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg ved godt, at der står 25 pct. anvisningsret til kommunalbestyrelsen, men i det her lovforslag står der jo, at det er nærliggende for kommunen og boligorganisationen at aftale, at kommunen får 100 pct. anvisningsret.

Så må jeg bare lige sige om det med, at det her også omhandler studerende, som ministeren dækker sig lidt ind under, at så er det da paradoksalt, at det først kommer nu, hvis det er for at løse de studerendes boligproblemer. Så det hænger jo sammen med det, der er i forhold til flygtninge, og så prøver man at dække sig ind under det her i forhold til de unge, som står og mangler boliger. Men der står jo, at man regner med, at 400 af de her boliger kommer til at gå til flygtninge.

Men jeg vil egentlig godt lige stille ministeren et spørgsmål. Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, om de vil have anvisningsret. Hvad hvis kommunalbestyrelsen siger: Jamen det vil vi ikke have; vi vil ikke anvende den kommunale anvisningsret her? Så kan de vel selv bestemme det.

Tak. Ministeren.

Der står ingen steder, at kommunalbestyrelsen har 100 pct. anvisningsret; det er 25 pct., man har. Og de 100 pct. kan man aftale sig til, men så har man jo også forpligtelsen til at betale huslejen undervejs. Det er jo op til boligselskabet og kommunen at lave aftalerne. Det er jo selvstændige juridiske enheder begge to. Så det kan man gøre. Der er nogle steder i Danmark, hvor man faktisk har gjort det – også ud over den situation, vi er i nu – for at sikre en bedre blandet beboersammensætning og andet. Men det er jo altid op til kommunen og det enkelte boligselskab i de afdelinger, hvor man gør det. Men det er noget vrøvl at sige, at der er 100 pct. anvisningsret. Der er altså kun 25 pct. ved lovgivning.

I forhold til studerende og handicappede og andre, der måtte kunne få gavn og glæde af et kollektivt bofællesskab i en almen bolig, er det bare sådan, at loven gælder for alle i Danmark. Men det er klart, at det her er lavet med henblik på at kunne huse en række af de flygtninge, der kommer til Danmark. Men loven er ikke indrettet sådan, at den ser til en bestemt farve eller til en bestemt slags mennesker; den gælder for alle, der vil have mulighed for at bruge den og søge de her boliger, som nu måtte blive oprettet i mindre boliger end femrumsboliger.

I forhold til anvisningsretten vil jeg sige, at det ikke er alle steder, man bruger 25 pct. anvisningsret. Der aftaler man det, hvis man går ned på mindre, men kommunen har ret til at gå op på 25 pct. Nogle steder har man 15 pct., andre steder har man 10 pct., hvis man ikke har brug for at anvise så mange boliger.

Fru Karina Adsbøl.

Så det må kommunalbestyrelsen selv bestemme, altså om de vil anvende anvisningsretten. Jeg ved godt, som jeg tidligere sagde, at der er 25 pct. anvisningsret, men der står jo i det her lovforslag, at det vil være nærliggende, at kommunen og boligorganisationen aftaler, at kommunen får 100 pct. anvisningsret, således at kommunen, hver gang der sker en fraflytning, vil kunne bestemme, hvem boligorganisationen skal leje det ledige værelse ud til. Det er det, jeg hentyder til. Og det kan godt være, at det måske er lidt svært at forstå, eller at jeg har udtrykt mig uklart.

Men jeg skal bare lige have ministerens svar på, at det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, om de vil anvende de her muligheder, og at de kan sige nej.

Ministeren, værsgo.

Jeg gentager gerne en gang til for fru Karina Adsbøl og arveprins Knud, at anvisningsretten er en ret, man har, det er ikke en pligt. Det er en ret til at anvise op til 25 pct., og man kan også aftale mere eller mindre.

I forhold til det her lovforslag er der ingen nye rettigheder eller pligter for kommunerne, men det er klart, at laver man kollektive almene bofællesskaber med henblik på at huse flygtninge/indvandrere eller andre grupper, så kan man lave aftaler om op til 100 pct., og det er det, der står som en mulighed i lovforslaget, men der er ingen nye rettigheder eller pligter.

Tak. Så er det hr. Christian Langballe, Danske Folkeparti. Værsgo.

For det første vil jeg sige, at det godt kan være, at ministeren siger, at det her er en generel lovgivning. Men den er jo kun blevet til på grund af det kolossale antal flygtninge, der strømmer til landet i øjeblikket på grund af de klækkelige sociale ydelser, som man kan få, når man kommer til Danmark. Og lovforslaget tager jo udgangspunkt i den situation, så det er en lov, der er lavet med det her sigte. Det går jeg ud fra ministeren vil være enig med mig i. Det var, som om ministeren prøvede at løbe lidt fra det forhold.

I øvrigt vil jeg sige, at når der her står en form for opfordring eller tilskyndelse til at bruge et hundrede procent anvisningsret, så er det jo en positiv særbehandling i forhold til flygtninge. Jeg kan ikke læse det anderledes.

Tak. Ministeren.

Det er ikke et spørgsmål om at løbe fra noget. Det her er en forståelse, som er en af flere byggesten nu, hvor vi ekstraordinært modtager 12.000 flygtninge, som vi skal skaffe bolig til.

Man kan så være enig eller uenig i, at vi skal modtage dem og alt det der, men i forhold til lovforslaget handler det om at give nogle ekstraordinære muligheder et sted, hvor der ikke har været muligheder før. Vi kan nu indrette kollektive bofællesskaber i mindre lejligheder, end vi kunne tidligere, og det giver nogle nye muligheder for, at der kan skabes 400-500 nye værelsesadgange og dermed boliger til folk.

Danmark har nogle forpligtelser. Vi skal modtage de her flygtninge. Vi er også en del af krigen i Syrien, som et flertal i Folketinget, herunder Dansk Folkeparti, har besluttet. Der kommer ofre som følge af krig, og der ser vi så forskelligt på, om vi skal bure voksne og børn inde i lejre, eller om vi skal genhuse dem. Men i øjeblikket har man altså en rettighed eller et krav om, at når man er blevet asylmodtager i Danmark, skal man også have anvist en bolig. Vi kan jo ikke have folk til at bo på gaden.

Hr. Christian Langballe.

Jeg vil altså godt sige, at de flygtninge, der kommer her til landet, ikke har noget retskrav på, at det er Danmark, de skal til. Det er noget, regeringen har bestemt, og regeringen kan godt tale om nogle bestemte forpligtelser, men det her er udelukkende regeringens ansvar. Det er ikke vores ansvar. Vi mener, at det her sagtens kunne være løst på en helt anden måde, så man ikke – som man gør med det her – skaber en tilstrømning af folk, som kommer til at blive her. Dem er man jo allerede på nuværende tidspunkt i færd med fuldstændig at integrere i det danske samfund, fordi man fra regeringens side godt ved, at man ikke kommer til at tage initiativ til, at de her mennesker nogen sinde bliver sendt hjem. Så det vil sige, at man gør flygtninge til indvandrere, og det er jo det, der er sagen med det her lovforslag.

Tak. Ministeren.

Jeg tror, vi er langt ude over lovforslagets ramme. Jeg tror, at Dansk Folkeparti og regeringen ser meget forskelligt på, hvordan man behandler mennesker, hvordan mennesker skal behandles, og hvordan vi løser vores internationale opgaver. Jeg tror, det fører for vidt at gå ind i en langhåret diskussion om det. I den her sag tror jeg, at regeringen og Dansk Folkeparti er dybt uenige om, hvordan andre mennesker skal behandles.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.