Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 158:

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Indførelse af prioriteret sideordnet opstilling).

Af Morten Marinus (DF) m.fl.

(Fremsættelse 10.03.2015).

Jeg giver først ordet til Venstres ordfører, fru Tina Nedergaard.

Tak, formand. Jeg skal sige, at da Venstres ordfører ikke kan være til stede, har jeg lovet at læse hans tale op for Tinget.

Lovforslaget, vi nu skal behandle, er til dels det samme lovforslag, som har været fremsat flere gange tidligere, senest i 2008, og som omhandler ændring af lov om valg til Folketinget. Her foreslås det at supplere de nuværende fire opstillingsformer med en ny opstillingsform.

I dag er det sådan, at partierne kan vælge mellem partilisteopstilling, hvor partistemmer tilfalder kandidaterne i rækkefølge; kredsopstilling, hvor kredspartistemmerne tilfalder kredsens kandidat; sideordnet opstilling med alfabetisk rækkefølge, hvor kredspartistemmerne fordeles i forhold til personlige stemmetal i kredsen; og nomineret sideordnet opstilling med en kredskandidat øverst og resten i alfabetisk rækkefølge.

Den mulighed, som forslagsstillerne i dag foreslår indført, er den såkaldte prioriteret sideordnet opstillingsliste. Det skal gøre det muligt for partierne at opstille sideordnet, men med mulighed for selv at bestemme rækkefølgen på partiets kandidater på stemmesedlen rent grafisk.

I Venstre er vi bekymrede for, at forslaget eksempelvis kan betyde, at de meget profilerede kandidater i partierne bliver endnu mere profilerede, hvis partierne således selv skal bestemme opstillingsrækkefølgen. Venstre vil meget nødig gøre det sværere for de mere ukendte kandidater, end det allerede er i dag.

Vi er også bekymrede for, at den nye opstillingsform vil skabe yderligere forvirring hos vælgerne om, hvordan det danske valgsystem egentlig er skruet sammen. Derfor kan Venstre ikke umiddelbart støtte lovforslaget, som det ser ud nu, men ser frem til at diskutere tingene nærmere under udvalgsbehandlingen, hvilket den sædvanlige ordfører på området vil tage sig af.

Jeg skal tilføje, at Det Konservative Folkeparti hælder til at støtte forslaget, men deres ordfører kan ikke være til stede. Det Konservative Folkeparti vil tage endelig stilling undervejs i udvalgsarbejdet.

Der kom en kort bemærkning fra hr. Morten Marinus.

Nu ved jeg jo godt, at der er en normal kutyme her i Folketinget om, at man ikke stiller spørgsmål, når det er en ordfører, der læser op på en anden ordførers vegne. Men fru Tina Nedergaard har jo også været aktiv i Venstre i mange år, så jeg vil alligevel spørge hende, for jeg tror godt hun kan svare på spørgsmålet.

Da vi behandlede det her forslag for 6 år siden, udtrykte den daværende ordfører, hr. Erling Bonnesen, at man i Venstre ville ud og spørge baglandet, før man kunne tage endelig stilling, og at der derfor skulle gå en rum tid, før man kunne behandle det her forslag igen.

Nu synes vi i Dansk Folkeparti, at 6 år er en rum tid, så nu vil jeg godt spørge fru Tina Nedergaard: Er ordføreren bekendt med, om man har haft den her proces i Venstres bagland og altså har spurgt baglandet om, hvad de mener om forslaget?

Ordføreren.

Tak. De interne beslutningsprocesser i Venstre synes jeg er mindre relevante for det, som jeg udtrykker heroppe som stedfortræder for ordføreren. Men jeg kan svare på gruppens vegne – og det er jo altså Venstres folketingsgruppe, der fastlægger politikken, uanset hvilken proces vi måtte have haft i vores parti. Og der kan jeg sige, at folketingsgruppen, som jeg også udtrykte det i den tale, jeg læste op, jo ikke er totalt imod og fuldstændig afvisende over for andre partiers eller eventuelt vores eget partis ret til at træffe beslutninger om, præcis hvordan man ønsker at opstille sine kandidater.

Vi har blot den overvejelse – og jeg må altså sige, at den kan jeg i hvert fald genkende fra baglandet og fra mange af de valg, jeg har været igennem – at mange vælgere er meget tvivlende over for og usikre på, hvad det er, der er afgørende for, hvem der bliver valgt. Og jeg må også sige, at det jo ikke er uden grund, at jeg nævner det, for der har jo næsten efter hvert eneste folketingsvalg været diskussioner om, hvorfor den ene frem for den anden i et parti var blevet valgt til Folketinget.

Tak til Venstres ordfører. Jeg beklager, at jeg lod mig besnære af hendes iver efter at komme på talerstolen, så jeg glemte, at økonomi- og indenrigsministeren skulle have talt først. Derfor giver jeg nu ordet til ham.

Det er aldrig nogen skam at tale efter fru Tina Nedergaard, så det gør jeg også gerne i dag. Men det er et lovforslag, som det ikke er første gang vi bliver præsenteret for her i salen. Det har nemlig været fremsat tre gange tidligere, endda af mit eget parti, Radikale Venstre, under den tidligere regering. Forslaget handler om indførelsen af en ny opstillingsform til folketingsvalg, prioriteret sideordnet opstilling, og det betyder, at partierne ved sideordnet opstilling selv kan vælge rækkefølgen af kandidaterne på stemmesedlen. Som reglerne er i dag, kan et parti, som opstiller sideordnet, kun bestemme, hvilken kandidat der skal stå først på stemmesedlen. Herefter kommer de øvrige kandidater i alfabetisk rækkefølge.

Der er positive takter i lovforslaget, som giver partierne mulighed for selv at bestemme, hvordan kandidaterne skal præsenteres på stemmesedlen, og det er som bekendt netop et forslag, som også er groet i den radikale have. Derfor kunne man selvfølgelig forvente, at sagen var ligetil, for vi kan jo kun være for et forslag, vi selv tidligere har fremsat. Men regeringen mener dog, at det kommer alt for sent, i forhold til hvor tæt vi er på et folketingsvalg, som jo skal afholdes senest i september. Det er simpelt hen ikke hensigtsmæssigt at ændre valglovgivningen så tæt på et valg.

De lokale partiforeninger har i mange tilfælde allerede holdt opstillingsmøder, hvor kandidaterne til folketingsvalget er udpeget, og partierne er nået langt i forhold til at aftale opstillingsform. De er også langt i udpegningen af, hvilke af deres kandidater der skal opstilles i hvilke kredse, og hvem der eventuelt skal nomineres og komme øverst på stemmesedlen.

Ændringer af regler for opstilling bør derfor vedtages i så god tid, at man lokalt kan nå at indrette sig på de nye muligheder, og regeringen kan derfor ikke støtte lovforslaget på nuværende tidspunkt, men vi vil gerne være med til at kigge på det igen efter et folketingsvalg.

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Marinus.

Jeg er da glad for, at ministeren vil være med til at se på det igen efter et folketingsvalg. Jeg skal så bare lige gøre opmærksom på, at der jo i den her lovtekst står, at det først skal træde i kraft den 1. juli 2015. Nu er der ingen, der ved, hvornår det næste folketingsvalg kommer, men det kunne jo være, at det blev før, så en eventuel lov ikke ville være gældende til det næste folketingsvalg. Og det er jo også kun en mulighed, vi ønsker at give partierne.

Det kan godt undre undertegnede, at De Radikale ikke bakker mere op om det allerede på nuværende tidspunkt, for det er jo ikke alene et forslag, De Radikale har været medforslagsstillere på. Næh, det er faktisk et forslag, som De Radikale selv har opfundet ved fru Lone Dybkjær og fru Margrethe Vestager i sin tid, og Dansk Folkeparti og også SF har senere været medforslagsstillere på forslaget. Så vi undrer os jo lidt over, at ministeren ikke giver fuld opbakning til forslaget.

Ministeren.

Der kommer jo en radikal ordfører senere. Men det, jeg vil sige på regeringens vegne, er, at vi ikke synes, det er hensigtsmæssigt at ændre på valgreglerne så tæt mod slutningen af en valgperiode. Men det betyder ikke, at vi dermed afviser forslaget. Det betyder bare, at vi synes, timingen er dårlig.

Morten Marinus.

I forhold til timingen vil jeg gerne høre, om ministeren ikke kan bekræfte, at undertegnede, da vi evaluerede andre valgregler, valglove, vedrørende kommunal valglov osv. tidligere på året, jo opfordrede ministeren til også at tage det her med ind. Så det er jo ikke noget, der bare lige er kommet nu her i april måned.

Ministeren.

Som sagt er det jo velkendte tanker, og det nævnte jeg også i mit indlæg. Men nu er situationen den, at vi står her med et lovforslag på Dansk Folkepartis foranledning, og vi synes, det ville være uhensigtsmæssigt at ændre valgloven så tæt mod slutningen af en valgperiode.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Nu er det jo sådan, at valgperioden først slutter om 5 måneder. Så jeg vil høre, om ministeren kan oplyse, om det ikke er tidsnok, eller om det er, fordi ministeren har viden om, at valgperioden kommer til at slutte før de 5 måneder, på grund af at statsministeren utidigt vil trykke på – nej, den kliché gider jeg ikke bruge – fordi statsministeren utidigt vil udskrive folketingsvalg.

Ministeren.

Det har jeg absolut ingen grund til at tro. Det, det handler om, er – og den måde tror jeg de fleste partier arbejder på – at kandidatlisterne nu er blevet tilrettelagt. Der har været generalforsamlinger alle vide vegne, og det er der vel også i disse dage. Og hvis man skulle benytte sig af sådan en opstillingsform, ville det betyde for partierne, at man så ligesom skulle igennem det igen. Derfor synes vi ikke, det er det rigtige tidspunkt at ændre i valgloven på. Det er ikke en afvisning af forslaget. Det er en afvisning af at kigge på det nu.

Ole Birk Olesen.

Nu ligger det jo i lovforslaget, at partierne selv må bestemme, om de ønsker at benytte muligheden. Så hvis de synes, det ligger for tæt på et folketingsvalg til, at man vil indkalde til et nyt opstillingsmøde, hvor man prioriterer kandidaterne, så kan partierne jo bare lade være med det.

Ministeren.

Men igen: Det handler jo grundlæggende om, om man synes, det er vigtigt, at spillereglerne for et valg er på plads, i god tid inden et valg skal holdes. Og der synes vi at det er for sent i valgperioden at ændre i valgloven.

Tak til ministeren. Så går vi tilbage til ordførerrækken, og det er hr. Simon Kollerup, som taler for Socialdemokraterne.

Forslaget fra Dansk Folkeparti lægger op til, at vi får endnu en opstillingsform til folketingsvalg ud over de fire eksisterende opstillingsformer, vi har i dag. Forslaget fra Dansk Folkeparti lægger ikke blot op til at ændre valgreglerne; man er også inde at justere i finmekanikken i det danske demokrati.

Jeg er helt enig i de betragtninger, som økonomi- og indenrigsministeren har været inde på, om, at en sådan ændring bør diskuteres grundigt, før den træffes, og at det ikke skal ske som nu, hvor forslaget kommer klokken 5 minutter i lukketid. Med et valg lige rundt om hjørnet har de fleste partier jo – sådan som det har været fremme – også afholdt deres opstillingsmøder og afklaret deres opstillingsform. Derfor mener jeg ikke, det vil være hensigtsmæssigt, at vi begynder at ændre på de her regler nu.

Hvis der skal ændres på opstillingsformerne, skal vi selvfølgelig have en rigtig grundig belysning af de konsekvenser, den konkrete udformning af det vil have, før vi kan træffe beslutning om det. Derfor mener jeg også, at det ville have været mere nærliggende, hvis Dansk Folkeparti f.eks. havde bragt det her forslag på banen i Folketingssalen, i forbindelse med at vi behandlede en modernisering af valglovgivningen, så vi i god tid kunne have drøftet forslaget yderligere.

Så jeg er enig i, at det her kommer for sent. Og derfor kan Socialdemokraterne heller ikke støtte forslaget.

En kort bemærkning fra hr. Morten Marinus.

Jamen jeg skal endnu en gang, også over for den socialdemokratiske ordfører, gøre opmærksom på, at Dansk Folkeparti jo allerede da vi tilrettede den eksisterende valglov, opfordrede den radikale minister til at tage det her med. For det syntes vi var oplagt, når der nu var en radikal indenrigsminister og forslaget faktisk også oprindelig var groet hos De Radikale og opfundet af fru Lone Dybkjær og fru Margrethe Vestager. Men det ønskede ministeren ikke.

Jeg er helt klar over, at Socialdemokraterne hele tiden – alle de gange, vi har diskuteret det – har været imod. Men nu kommer der så lige et konkret spørgsmål. For 6 år siden – det kan vi, der ikke var valgt dengang, selvfølgelig ikke huske, men vi kan jo læse, hvad der blev sagt – sagde fru Lene Hansen, at Socialdemokraterne var åbne over for, at man nedsatte et udvalg, der skulle kigge på de forskellige konsekvensanalyser af den valgkredsreform, der lige var blevet vedtaget dengang, herunder se på fordele og ulemper ved den. Er Socialdemokraterne stadig væk interesserede i, at man sender det i udvalg?

Ordføreren.

Jeg må bare starte med at konstatere, at vi jo ikke – i hvert fald ikke, mens jeg har været kommunalordfører – har haft en behandling af et forslag fra Dansk Folkeparti om det her. Det kommer nu, hvor vi er meget tæt på at skulle i et folketingsvalg – det skal komme inden den 15. september i år – og de fleste partier har allerede haft deres opstillingsmøde. Altså, lad os bare lige til en start få det på plads.

Når det er sagt, vil jeg sige, at det her selvfølgelig er et tema, som er helt generelt for vores demokrati. Det handler om måden, vi opstiller vores kandidater på, måden, partierne kan opstille kandidater på, og det var da oplagt at se på det i f.eks. Folketingets Kommunaludvalg, hvor ordføreren jo også har siddet, og hvor der er mulighed for at foretage eksperthøringer og få andre vurderinger af, hvad der er af muligheder for opstillingsformer.

For der er givetvis også andre opstillingsmuligheder end lige den konkrete, som bliver behandlet her. Det synes jeg er oplagt at se på, og man kunne jo vælge at gøre det, når man alligevel skal evaluere, hvordan folketingsvalget er forløbet, altså det, som skal afholdes i løbet af i år.

Morten Marinus.

Det her er jo frivilligt, det er et tilbud til partierne om, at man kan opstille på den her måde. Og det kan jo godt være, at folk ude i partiforeningerne siger, at nu har vi haft opstillingsmøde den her gang, så vi ønsker ikke at benytte os af det nu. Men det kan de så gøre næste gang. Det er et tilbud.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge Socialdemokraterne, når undskyldningen lyder på, at vi er tæt på et valg: Er ingen gode forslag så til diskussion? Skal vi udskyde alt til efter et folketingsvalg? For så kan vi lige så godt få det folketingsvalg nu, altså hvis man bare kan sparke alt til hjørne med en undskyldning om, at vi er tæt på et valg.

Ordføreren.

Næh, men alle de forslag, som går ind og piller ved måden, vi opstiller kandidater på til netop et folketingsvalg, og som kommer lige her, i ellevte time inden vi skal til et valg, synes jeg vi skylder vælgerbefolkningen at behandle i god tid, inden der er et folketingsvalg. Så kan vi få en ordentlig debat om det, en grundig diskussion, og meget gerne i regi af Kommunaludvalget, hvor der er muligheder for efter et folketingsvalg at rejse den her debat, f.eks. via en høring eller på andre måder.

Så jeg siger egentlig bare: Lad os få en debat om det her, og lad os også få en debat om andre muligheder for at evaluere vores valglovgivning. Og det kan man gøre i god tid inden det næste valg.

Tak til ordføreren. Så kan jeg forstå, at hr. Morten Marinus gerne vil dele sin taletid, så han taler både nu og til slut som ordfører for forslagsstillerne. Værsgo.

I Dansk Folkeparti har vi jo flere gange støttet det her forslag, både da det var De Radikale, der fremsatte det, og da vi selv var medforslagsstiller med netop De Radikale og Socialistisk Folkeparti med opbakning også fra LA. Og vi er selvfølgelig kede af, at vi nu i dag får at vide, at det er en postgang for sent. Vi synes jo, at gode forslag skal vedtages, uanset hvornår de kommer.

Det er et tilbud til partierne om at få lov til at opstille på en ekstra måde ud over den, man har i dag i valgloven, altså at man kan prioritere sin sideordnede opstilling, så navnene ikke står i alfabetisk orden. I dag kan det være en fordel, hvis man har et efternavn, der begynder med A, og derfor kommer til at stå højt i alle de kredse, man ikke selv er spidskandidat i, og det synes vi egentlig er lidt underligt.

Der er noget psykologisk ved at stå højt på stemmesedlen, og vi vil egentlig gerne give partiforeningerne mulighed for selv at afgøre, hvilken rækkefølge efter de forskellige kredses spidskandidater man skal stå i.

Derfor havde vi egentlig håbet, at fjerde gang skulle være lykkens gang, også fordi der var flere partier, der tilbage i 2008 bad om betænkningstid. Vi synes jo, at 6 år er betænkningstid nok, men jeg kan forstå, at det, man så er nået frem til, er, at man ikke vil støtte det. Det var i hvert fald det, vi hørte fra Venstre, og det er jeg selvfølgelig ked af.

Jeg tager det, der er blevet sagt, til efterretning, og så kan vi jo tale om det senere. Men indtil videre synes jeg i hvert fald, at vi bør se på, om der ikke er mulighed for at vedtage forslaget, også selv om der er et folketingsvalg lige om hjørnet. Jeg synes altså, det er ærgerligt, at det – når vi alligevel er enige om, at forslaget handler om noget, det er frivilligt for partierne at bruge – så skal sparkes til hjørne til efter et folketingsvalg. Dansk Folkeparti havde i hvert fald håbet på en lidt mere varm modtagelse af forslaget – specielt fra ministeren.

Tak til ordføreren, og så går vi til den radikale ordfører, hr. Helge Vagn Jacobsen.

Tak for det. Med lovforslaget her, L 158, fremsat af Dansk Folkeparti vil det blive muligt selv at bestemme rækkefølgen af navne på stemmesedlen med de opstillede kandidater til folketingsvalg, når de er opstillet sideordnet. Opstillingskredsens kandidat skal dog stadig stå øverst på stemmesedlen, men herefter skal partierne selv kunne bestemme rækkefølgen af de øvrige kandidater – modsat i dag, hvor de står opført i alfabetisk rækkefølge.

Lovforslaget er fremsat tre gange tidligere, i 2006, 2007 og 2008, og med støtte fra Det Radikale Venstre. Vi synes stadig væk, det er et godt forslag, fordi det giver mulighed for fleksibilitet i, hvordan man ønsker navnene på stemmesedlen stillet op, når man altså har valgt en sideordnet opstilling. Og der kan være en hel masse lokale hensyn i de enkelte kredse, der netop kan begrunde, at man har det behov. Det foreslås, at loven træder i kraft for folketingsvalg, der udskrives den 1. juli 2015 eller senere.

Men jeg må nok alligevel skuffe forslagsstillerne med den begrundelse, at vi er meget tæt på et folketingsvalg. Vi ved ikke, hvor tæt på vi er, men vi synes ikke, tidspunktet er det rigtige. Hvis det var kommet noget tidligere, havde der dels været den tid, man skal have, til at få en ordentlig drøftelse af det i Kommunaludvalget og eventuelt holde en høring om det, dels den tid, som vi alle ved det tager i de forskellige partiforeninger rundtomkring at have de her diskussioner af, om man vil bruge den her mulighed eller man ikke vil bruge den, og hvordan man så skal håndtere det, hvis man vil bruge den.

Det er noget, der tager tid, og det er også noget, der fortjener, at der er tid til at have den drøftelse rundtomkring i foreningerne. Og vi synes egentlig også, at det her forslag fortjener at få den tid, som det tager.

Med de ord vil jeg sige, at vi som sagt stadig synes, det er et fornuftigt forslag, og vi vil være positive over for at se på det efter folketingsvalget, dvs. senest efter den 14. september 2015.

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Marinus.

Jeg takker for ordene, og jeg kvitterer også for, at vi skal se på det igen efter folketingsvalget. Jeg skal bare høre ordføreren, om han er enig med sin forgænger, fru Lone Dybkjær, som, sidst vi behandlede det, sagde, at Radikale ikke mente, at den alfabetiske opstillingsmåde var en demokratisk gave fra himlen.

Ordføreren.

Jeg har jo givet udtryk for, og det vil jeg gerne gøre igen, at vi synes, det er et fornuftigt forslag at give den mulighed. Og så vil det jo være op til de enkelte partier og foreninger, om man vil benytte sig af det. Så på den måde er vi enige i, at det er et fornuftigt forslag. Vi synes bare, det er en rigtig ærgerlig timing, at det kommer her så tæt på et folketingsvalg.

Tak til De Radikales ordfører. Så er det SF's ordfører, fru Pernille Vigsø Bagge.

Som vi allerede har hørt, er lovforslaget en ajourført genfremsættelse af et forslag fra 2008, som SF og De Radikale var medforslagsstillere på. I SF synes vi stadig, det er en god idé at give partierne mulighed for at vælge prioriteret sideordnet opstilling, uden at kandidaterne skal stå i alfabetisk rækkefølge. Vi synes, det er fint at ruske lidt op i systemet og måske give nye muligheder for nogle gode diskussioner ude i de politiske baglande.

De partier, som ikke umiddelbart synes, det her er en god idé, behøver jo ikke selv at opstille sideordnet uden alfabetisk rækkefølge, men derfor kan man jo godt give andre partier lov til det, som det også allerede blevet sagt af forslagsstillernes ordfører.

Vi synes godt, man kan diskutere, om det er smart, at forslaget skal træde i kraft allerede nu her den 1. juli. Man kunne sagtens vente med at lade forslaget træde i kraft til den 1. oktober, så alle partier på lige fod kunne få lavet en proces omkring det, som det foreslås i forslaget. Men ellers har vi jo i SF ingen problemer med det forslag, der er fremsat her, og støtter forslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen.

Tak. Jamen Enhedslisten kan heller ikke se nogen problemer i det her forslag. Altså, valgloven er jo i forvejen meget fleksibel. Partierne kan vælge en partilisteopstilling, hvor partistemmerne tilfalder kandidaterne i den rækkefølge, de står på listen. Det er den model, Enhedslisten foretrækker. Vi synes, den er mest demokratisk; det kan vi føre langhårede debatter om.

Andre partier mener, at en anden måde at gøre det på er mere demokratisk, og det er jo f.eks. kredsopstillingen, hvor kredspartistemmerne tilfalder kredsens kandidat; det er den sideordnede opstilling med alfabetisk rækkefølge; og det er en såkaldt nomineret sideordnet opstilling, dvs. med en kredskandidat øverst og så resten i alfabetisk rækkefølge.

Det er de fire muligheder, der findes i valgloven i forvejen. Vi kan simpelt hen ikke se problemet ved at udvide det med en femte mulighed som den, der bliver foreslået her. Vi tror helt ærligt, at vælgerne er kloge nok til at kunne gennemskue det. Hvis de kan gennemskue de der fire modeller – det kræver lidt øvelse – men hvis man kan det, kan man nok også gennemskue det, selv om der kommer en femte.

Så vil jeg da gerne lige forholde mig lidt til de argumenter, der bliver fremført:

Det er for tæt på et folketingsvalg. Jamen, altså, hvis man nu gerne ville det, som man ellers hele tiden har ment, i hvert fald fra De Radikales side, så kunne man jo stille et lille ændringsforslag, der sagde noget om, hvornår det skulle trøde i kraft, sådan at man ikke var så tæt på et folketingsvalg, som ingen i øvrigt ved hvor tæt vi er på – bortset fra måske en enkelt person eller et par stykker. Så det synes jeg da ikke er noget argument.

Så er der det her med, at vi skal have en grundig diskussion. Ja, man må jo sige, at det har været grundigt. Lige siden 2007 har det her været diskuteret, og det lyder heller ikke, som om der er nogen, der egentlig er i tvivl om, hvad de mener om det. Det er jo ikke det, der er problemet. Kunne man ikke fra Socialdemokraternes og De Radikales side bare sige det ligeud: Vi er uenige om det her?

Denne gang var det altså Socialdemokraternes tur til at få ret. Der skulle ligesom være en indrømmelse til dem, der kunne matche de mange indrømmelser, man har givet De Radikale, i form af at man har gennemført en grov dagpengereform, en grov efterlønsreform, at man har skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man viderefører VK-regeringens økonomiske politik, at man har droppet sine planer om, at man egentlig gik ind for kædeansvar, så vi kunne få styr på alt det her med social dumping.

Det er da klart: Socialdemokraterne skal da også have nogle indrømmelser, der ligesom kan matche alle de indrømmelser, man har givet De Radikale – og her var så en. Det kunne man jo bare sige lige ud.

Vi støtter det her forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Helge Vagn Jacobsen.

Med mit kendskab til, hvordan sådan nogle ting vil foregår ude i de enkelte foreninger, vil det, hvis man gennemfører det her forslag, være noget, der altså tager tid.

Der vil jo være nogle diskussioner og også nogle uklarheder, som man skal igennem, inden man kommer med en endelig lov om det her, også omkring bemyndigelse: Hvem er det så, der er bemyndiget til at træffe beslutning om, hvordan den her stemmeseddel skal se ud? Er det den enkelte kreds? Er det storkredsen? Er det på centralt niveau? Hvad med når der er uenigheder? Det er jo ikke bare sådan ligetil.

Der er muligvis også noget logistik i det i forhold til, hvornår man skal indgive de her ting, og i forhold til, at det kan blive vanskeligere at lave de her stemmesedler, fordi rigtig mange af dem simpelt hen er forskellige.

Så jeg synes faktisk, at jeg som god demokrat vil spørge hr. Finn Sørensen, om ikke også han synes, at det fortjener noget tid og en drøftelse her i Folketinget, men også ude i de enkelte foreninger, og at det bare er rigtig svært at nå, når man er tæt på et folketingsvalg.

Ordføreren.

Nu har vi jo i henholdt til Folketingets forretningsorden god tid til at diskutere tingene her. Vi har også tid til at gå hjem til vores bagland. Det mener jeg sådan set at De Radikale må have gjort på et tidspunkt, for når man egentlig principielt er tilhænger af det, har man vel stukket en finger jorden ude i baglandet.

Så har vi jo i henhold til forretningsordenen en tid for, hvornår lovforslag og ændringsforslag skal behandles, hvis man mener at der er nogle uklarheder i det. Og jeg går også ud fra, at det skal reguleres efter de samme principper som valgloven i øvrigt, så der er nok ikke så stor en uklarhed.

Men hvis der er det, er der jo tid til at lave nogle ændringsforslag – også om, hvornår det skal træde i kraft. Så det er vel bare at smøge ærmerne op, hvis man stadig væk mener, at det er en god idé, og så komme med de der ændringsforslag.

Helge Vagn Jacobsen.

Nu tænker jeg faktisk mest på den tid, som vi har brug for i foreningerne og partierne til at drøfte, hvordan man så vil forvalte det her i praksis, og i mindre grad på at have tid her i Folketingssalen.

Nu kender jeg ikke Enhedslistens kadence med hensyn til opstilling, hvornår møderne ligger osv., men jeg ved, at Det Radikale Venstre og andre partier er kommet langt med det og har holdt opstillingsmøder og har drøftet de her ting og taget beslutning om det. Så jeg vil nødig, og jeg synes egentlig heller ikke at det ville være rimeligt, skulle igennem den her proces med så kort varsel. Det er jo sådan set vores begrundelse for ikke at støtte forslaget på nuværende tidspunkt.

Ordføreren.

Men så har ordføreren ikke rigtig hørt efter, da jeg åbnede for en mulighed, nemlig at man, hvis man gerne ville, jo bare kunne stille et ændringsforslag, så man sikrede sig, at det her ikke træder i kraft ved det folketingsvalg, vi skal til nu. Det vil Dansk Folkeparti nok blive kede af, men omvendt tror jeg også, at de ville blive lidt stolte og glade over, at de overhovedet kom igennem med det, og for, at vi omsider kunne få løst det her problem. Så ville vi også slippe for at skulle gentage hele debatten, når vi har haft det der folketingsvalg og i den næste samling.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen for Liberal Alliance.

I nogle partier og for nogle personers vedkommende synes det at være en fordel, at man står så højt på partiets opstillingsliste som muligt, også selv om der ikke er forbundet nogen andre privilegier ved det end selve den grafiske opstilling, at man står højere oppe end ens medkandidater fra samme parti.

At der er den fordel ses af de kreative forsøg, som gøres rundtomkring i landet for at ændre på sit dåbsnavn for at komme højere op på listen. Jeg tror faktisk – det har jeg i hvert fald ladet mig fortælle – at den første, der benyttede sig af sådan et forsøg, var en radikal. Det skulle efter sigende have været Jens Bilgrav-Nielsen, der tilføjede en bindestreg mellem Bilgrav og Nielsen for at få et b som begyndelsesbogstav og således komme højt op på listen hos De Radikale.

Der er også folk her i Folketinget, som pludselig har fået en bindestreg i deres navn, fordi de så kommer længere op på listen, og man har også hørt om folk, der har sløjfet deres efternavn og nu kun bruger deres mellemnavn – i hvert fald på opstillingslisten – fordi deres mellemnavn har et begyndelsesbogstav, der starter tidligere i alfabetet end deres efternavn. Og det er altså synd for folk, synes jeg, at de på den måde skal gøre krumspring for at komme højere op på listen for at kunne udleve drømmen om at komme i Folketinget. Tænk sig, at man bliver nødt til at lave sit navn helt om for at få den drøm opfyldt. Det kan vi ikke kræve af mennesker.

Jeg synes også, at vi må sige, at det også for demokratiet og for al rimeligheds skyld ville være bedre, hvis folk i stedet for at have en større chance, fordi de tilfældigvis er født med et bestemt navn eller ved dåben har fået et bestemt navn, fik den lille ekstra chance for komme i Folketinget, fordi partiet vurderede, at de skulle stå højere på listen end en anden person.

Derfor støtter vi det her lovforslag fra Dansk Folkeparti, og det vil vi også gøre efter valget. Undskyldningen om, at man ikke kan stemme for det, fordi det er for tæt på et folketingsvalg, synes jeg er en dårlig undskyldning.

Det kan jo være, at der først kommer et folketingsvalg om 5 måneder, og der er således masser af tid til, at partierne kan lave et nyt opstillingsmøde. Og hvis de ikke ønsker det, kan de jo bare lade være og opstille som hidtil. Det her er jo et tilbud om, at man kan gøre noget andet som parti, hvis man ønsker det. Det er ikke en tvangsforanstaltning om, at man skal gøre noget andet. Så vi støtter lovforslaget.

Tak. Så kan jeg forstå, at hr. Morten Marinus gerne vil slutte af – hvis der kan siges noget nyt.

Jeg var ikke klar over, at der var et krav om, at der skulle siges noget nyt, hver gang man kom herop; vi kunne vist spare mange mødedage herinde, hvis vi lod det være gældende. (Første næstformand (Bertel Haarder): Det kan formanden bekræfte).

Jeg skal takke for de tilkendegivelser, der er kommet i forbindelse med forslaget, og jeg er da også glad for den opbakning, som mange partier har givet udtryk for. Jeg synes, det var dejligt at høre både Enhedslistens og LA's ordførertaler – de var både velbegrundede, veldokumenterede og også meget humoristiske, så tak for det.

De har jo ret: Hvorfor er det, at man ikke kan vedtage det her forslag nu, selv om vi i princippet måske er tæt på et folketingsvalg? Når man nu synes, at forslaget er så godt, hvorfor kan man så ikke give partierne en frivillig, ekstra, femte mulighed for, hvordan de vil opstille?

Men jeg kan berolige befolkningen og de ærede kollegaer her i salen med, at det så ikke bliver sidste gang, vi fremsætter det her forslag. Vi tager en femte gang efter et folketingsvalg, og så går vi da ud fra, at der vil være fælles opbakning fra alle partier, for det lyder jo, som om at det bare er et spørgsmål om tid, og at vi skal over på den rigtige side af et folketingsvalg, før der her kan vedtages.

Men skulle der være interesse for det hos regeringspartierne, tager vi gerne imod det forslag, der kom fra Enhedslisten, om, at man kan komme med ændringsforslag om, hvornår forslaget kan træde i kraft.

Men hvis man stadig væk mener, at man efter de 6 år, der er gået siden sidst, ikke har fået snakket nok med baglandet om de ting, der står i forslaget, så kan vi også godt vente til efter et folketingsvalg med endelig at få truffet beslutningen. Så må vi jo se, om det ikke bliver femte gang, der bliver lykkens gang.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne og tak til alle ordførerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.