Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 95:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod gmo-dyrkning i Danmark.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 17.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Fødevareministeren.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for at give mulighed for at diskutere det nye Barrosodirektiv om mulighederne for at indføre forbud mod dyrkning af genmodificerede afgrøder i Danmark. For at der ikke opstår misforståelser, vil jeg allerførst gøre opmærksom på, at Barrosodirektivet ikke skal forveksles med det nye forslag fra EU-Kommissionen, der vil give medlemslandene mulighed for at indføre forbud mod gmo i foder og fødevarer. Det nye forslag påvirker altovervejende import. Barossodirektivet, som beslutningsforslaget omhandler, drejer sig i stedet om dyrkningen af genmodificerede afgrøder her i Europa.

Der bliver ikke dyrket gmo-afgrøder i Danmark i dag, og det er regeringens intention at bruge de nye regler fuldt ud, så vi sikrer, at der heller ikke bliver dyrket gmo-afgrøder i Danmark i fremtiden. Indtil nu har det alene været EU, der har besluttet, om det skulle være lovligt at dyrke gmo eller ej, også i Danmark. Som noget nyt har vi nu fået mulighed for nationalt at forbyde genmodificerede afgrøder til dyrkning inden for nogle nærmere definerede rammer. Det har Danmark arbejdet på at få indført, siden forslaget blev fremsat i 2010, og jeg er selvfølgelig glad for, at det nu er blevet virkelighed. For at kunne udnytte de muligheder skal vi have tilpasset vores egen nationale lovgivning på området, og det arbejder miljøministeren og jeg på.

Nu til selve beslutningsforslaget: Enhedslisten foreslår, at vi bruger de nye regler til at indføre et generelt forbud mod dyrkning af genmodificerede afgrøder. Det kan regeringen ikke støtte, da det simpelt hen ikke er juridisk muligt. Det er juristernes klare vurdering, at det ikke vil være lovligt at udstede et generelt forbud på baggrund af Barrosodirektivet. Det vil nemlig stride imod både EU-retten og WTO-reglerne. Det fremgår af direktivet, at alle forbud skal være sagligt begrundede, proportionelle, ikkediskriminerende og bygge på tungtvejende hensyn til f.eks. nationale miljøpolitikker. Derfor vil vi også i fremtiden skulle tage stilling til hver enkelt gmo-afgrøde sag for sag. Det vil også stadig væk være EU's fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, der vurderer, om en genmodificeret afgrøde er til fare for mennesker, dyr og miljø. De begrundelser, som nationale forbud kan baseres på, skal derfor række ud over de spørgsmål, som EFSA allerede har forholdt sig til.

Men uagtet at vi ikke kan støtte Enhedslistens forslag, støtter vi selvfølgelig intentionen bag. Der bliver ikke dyrket gmo-afgrøder i Danmark i dag, og sådan skal det gerne fortsætte med at være. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg skal sådan set ikke på baggrund af fødevareministerens indlæg forlænge debatten unødigt, for at indlede en længere EU-juridisk diskussion med fødevareministeren kræver meget mere tid, end vi har i dag, og er måske heller ikke så forfærdelig vigtigt. Jeg skal bare sige, at vi fra Enhedslistens side er meget glade for den klare tilkendegivelse, der er kommet fra regeringens side, om, at man ikke ønsker gmo dyrket i Danmark, og vi medvirker gerne til at sikre, at det også bliver ført ud i livet, sådan at vi kan sikre, at det bliver virkeligheden. Tak.

Ministeren.

Det skal jeg gerne kvittere for. Jeg ved også, at der har været lignende diskussioner i andre lande, hvor det også er mit indtryk at juristerne hos de pågældende regeringer er nået til samme vurdering som de jurister, vi støtter os på, men vi følger selvfølgelig den udvikling nøje og glæder os til det fortsatte samarbejde.

Der var ikke mere fra hr. Per Clausen. Tak til ministeren. Så er det hr. Erling Bonnesen som Venstres ordfører.

Tak for det. I forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag B 95 om forbud mod gmo-dyrkning i Danmark, som er fremsat af Enhedslisten, vil Venstre stemme imod forslaget. Med beslutningsforslaget foreslår Enhedslisten, at al dyrkning af gmo-afgrøder på dansk territorium forbydes inden udgangen af 2015. Beslutningsforslaget fremsættes, i forbindelse med at det er blevet muligt for EU's medlemsstater at forbyde gmo-afgrøder, selv om afgrøderne er godkendt på EU-niveau.

I Venstre mener vi, at det vigtigt, at Danmark kan være med til at udvikle og benytte ny viden om ufarlige gmo'er. Det vil Enhedslisten så i givet fald udelukke fuldstændig med deres forslag. Forslaget vil således eliminere gmo-industrien i Danmark, og Danmark vil ikke længere kunne være med, når andre lande drager fordel af nye gmo-teknologier. I beslutningsforslaget argumenterer Enhedslisten for, at der ikke skal tages stilling til de konkrete gmo'er, men at der i forbindelse med ansøgninger i stedet skal kunne henvises til et totalforbud. Det mener vi i Venstre er ufornuftigt og unødvendigt. Selvfølgelig skal vi ikke tillade skadelige gmo'er, men hvorfor skal gmo'er, der er bevist at være ufarlige, forbydes?

Venstre mener ikke, at der er grund til at forkaste EU's godkendelse af gmo'er, da de godkendte gmo'er allerede er vurderet ufarlige af den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA. Enhedslisten mener, at der ikke er nogen økonomiske fordele ved gmo'er. Der mangler perspektiv i det, som Enhedslisten fremlægger, og hvis der ikke havde været økonomiske fordele ved brug af gmo'er, ville erhvervet ikke være interesseret i at bruge dem, og så ville Enhedslistens forslag i øvrigt være overflødigt.

Forslaget vil påføre yderligere restriktioner for fødevare- og landbrugserhvervet og forværre konkurrenceevnen, og til trods for de alvorlige problemer, som sektoren befinder sig i, er Enhedslistens tanker alligevel at tilføre endnu flere og større byrder. Så i Venstre afviser vi forslaget og vil stemme imod.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Skal jeg forstå hr. Erling Bonnesen sådan, at det, Venstre siger, er, at alle de gmo-planter, som godkendes til dyrkning i EU, skal der også være mulighed for at dyrke i Danmark? Det andet spørgsmål: Hvad er det for nogle økonomiske konsekvenser, som det ikke at dyrke gmo-planter i Danmark vil få set i forhold til de økonomiske konsekvenser, det f.eks. kan få for økologiske producenter, hvis deres produkter og deres jord bliver forurenet med gmo-frø?

Ordføreren.

Nej, selvfølgelig skal vi ikke bare blåstemple det, der kommer fra EU, og så sige, at det er o.k. Men nøjagtig som det ligger i dag, nemlig hvor de enkelte medlemslande selvstændigt kan tage stilling, efter at EU har behandlet det, jamen så synes vi, som det også er fremgået af debatten ved tidligere lejligheder, at Danmark særskilt sag for sag og fra, vi kan sige, afgrøde til afgrøde tager stilling til, om vi så skal indføre den eller ej. Og så er det oplagt, at hvis der er skadelige forhold omkring den, skal vi selvfølgelig ikke have den, men kan der være gevinster ved den, ville det være oplagt at overveje at sige o.k. Men det må så bero på en konkret bedømmelse fra sag til sag eller så at sige fra afgrøde til afgrøde.

Hr. Per Clausen.

Jeg er glad for, at jeg fik det uddybende svar af hr. Erling Bonnesen. Jeg skal bare spørge i forlængelse af det: Mener hr. Erling Bonnesen og Venstre, at det er omkostningerne værd at løbe en risiko for, at f.eks. økologisk produktion bliver forurenet af gmo-frø? Er det risikoen værd, hvis man i øvrigt kunne opnå en mindre økonomisk gevinst ved at producere de her gmo-planter i Danmark?

Ordføreren.

Næh, som Enhedslisten stiller det op her, og hvis der er væsentlige risici, så vil det selvfølgelig indgå i vurderingen, og så er der da meget, der taler for, at man så skulle sige nej i en sådan situation. Men der er jo selvfølgelig også de regler i forbindelse med EU's godkendelsessystem, og der er også sameksistensreglerne. Selvfølgelig skal procedurerne køres igennem, og så vil der komme en samlet vurdering. Og hvis den så peger i en negativ retning, kan jeg da ikke forestille mig, at man vil sige ja til det. Men hvis det skulle ende med en vurdering, hvor man siger, at det da kunne være fint, og at der kunne være andre fordele, der kunne komme ind i den konkrete vurdering i den konkrete situation, jamen så synes jeg, det er forkert, at vi så på forhånd skulle udelukke at kunne komme til den konklusion, at der kunne komme en godkendelse af det.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Orla Hav som socialdemokratisk ordfører.

Der skal lyde en tak til Enhedslisten for at rejse en vigtig debat, som jo også har været på dagsordenen her i Folketinget nogle gange i de seneste år.

Der er gjort rede for, at beslutningsforslaget handler om, hvorvidt vi generelt skal forbyde gmo-dyrkning på dansk jord af hensyn til miljøet. Det er jo blevet aktuelt, fordi Europa-Parlamentet har godkendt, at de enkelte medlemslande nu selv kan beslutte, om de vil tillade gmo-afgrøder. Det synes vi jo sådan set er en klog beslutning, for der kan være stor forskel på de udfordringer og de behov, som landbruget har i f.eks. Spanien, Italien, og dem, vi har i Danmark. Derfor er beslutningen om at lade de enkelte lande selv bestemme god, og det er da en mulighed, som vi skal benytte os af, for sagen er jo den, at vi som bekendt ikke producerer gmo-afgrøder i Danmark i dag, og det ønsker vi heller ikke der skal gøres fremover.

Derfor synes vi også, at det er tilfredsstillende at høre fødevareministeren slå fast, at gmo-afgrøder ikke skal dyrkes i Danmark. Gmo-dyrkning er at gå den modsatte vej af den retning, der skal sikre, at danske fødevarer fortsat er så efterspurgte på det globale marked, som vi ser det i dag. Det er de, fordi vi i Danmark er garant for kvalitet, bæredygtige, miljøvenlige og økologiske fødevarer. Den grønne produktion og eksport er altså ikke hinandens modsætninger, men derimod en forudsætning. Det gør, at vi kan konkurrere på andre parametre, end hvem der kan producere mest til den laveste pris. Det ræs mod bunden vil vi ikke kunne vinde, og derfor skal vi fremover holde fast i ikke at dyrke gmo-afgrøder i Danmark.

Som ministeren har redegjort for, er der ikke juridisk mulighed for at indføre et generelt forbud mod gmo-afgrøder ud fra EU-retten og WTO-reglerne. I stedet for skal der tages stilling til hver enkelt gmo-afgrøde fra sag til sag. Det er vi forpligtet til at leve op til, og det skal vi naturligvis gøre, og på den baggrund kan vi ikke støtte forslaget.

Jeg synes dog stadig væk, at der er grund til at glæde sig over, at Danmark nu har selvbestemmelse på området. Det giver os mulighed for at sikre produktionen af bæredygtige fødevarer her i Danmark, og det er et arbejde, som vi fra socialdemokratisk side ser frem til at fortsætte med.

Så skulle jeg hilse at sige, at de her synspunkter også er dækkende for Det Radikale Venstres vedkommende, hvis ordfører ikke havde mulighed for at være her.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. René Christensen som Dansk Folkepartis ordfører.

Så står vi her med et forslag om forbud mod dyrkning af gmo i Danmark. Det er ikke første gang, vi har diskuteret det her, hverken i Fødevareudvalget eller for den sags skyld her i Folketingssalen. Hele Fødevareudvalget har sågar i sidste periode været ude på Landbohøjskolen og sådan set selv prøvet at stå og genmodificere planter. Man har sådan en fornemmelse af, at det er sådan meget hokuspokus, men det er det måske ikke så meget alligevel.

Vi kan se, at mange af de planter, vi har i dag, som måske ikke er genmodificeret, i hvert fald er modificeret i forhold til den måde, som planten så ud oprindelig, og i forhold til den måde, som den ser ud i dag, men derfra til at sige, at vi bare skal indføre gmo, og sige, at det har vi ikke noget forbehold over for, er et stykke vej. Det har vi bestemt i Dansk Folkeparti, og det har vi jo sådan set også i det danske Folketing. Derfor er vi rigtig glade for, at der er et bredt flertal, som har været enige om, at vi skulle have en tilgang, hvor det hed fra sag til sag, fordi man skal ikke underkende, at teknologien jo også nogle gange hjælper os.

Enhedslisten er da også et parti, som går meget ind for vores miljø og imod miljøbelastning, og man skal jo ikke underkende, at vi på et tidspunkt også med teknikkens hjælp kan få mulighed for at se på, hvordan vi påvirker miljøet ved brugen af pesticider. Jeg ved i hvert fald også, at forslagsstilleren, hr. Per Clausen, er vidende om, at bl.a. når vi kigger på kartofler, er der forsøg, der viser, at kartofler jo er meget udsat for bl.a. at få svamp og andet, og derfor er kartofler jo en af de afgrøder, som bliver sprøjtet allermest.

Kartoflerne er en af de afgrøder, som virkelig påvirkes, når vi kigger på brugen af pesticider. Der har man jo lavet forsøg med det, og i Sverige dyrker man faktisk også kartofler, som er gmo-kartofler, som jo bliver sprøjtet væsentlig mindre – væsentlig mindre, – end man gør med almindelige kartofler, som vi kender. Dermed ikke sagt, at vi synes, at man skal gå den vej, men vi synes, at man skal være åben for at se på, om der på et tidspunkt også kunne komme et produkt, hvorom man siger, at her føler vi os så sikre, at det vil vi gerne.

Der, hvor der også er en stor udfordring, er i økologien, det er nok der, hvor de største udfordringer er. Det er jo spredningen af frø, hvis man gav tilladelse til det. Danmark er et lille land, og det, vi kan se, er, at vi har et stort potentiale også på den økologiske dagsorden. Det er nok der, den største udfordring ligger, for kan vi garantere, at vi ikke ser spredning i forhold til frø fra gmo-arealer til økologiske arealer?

Vi har været ude at rejse i verden, vi var bl.a. i Argentina. Der havde man løst det ved at have en grænse – nu skal man passe på, hvad man siger fra Folketingets talerstol, men jeg mener, at det var noget et sted mellem 5 og 10 km – mellem en økologisk mark og en konventionel mark. Hvis man bare skulle indføre sådan en grænse i Danmark, har man sådan set indført et forbud mod at indføre gmo. Men det fortæller noget om, at selv i de her lande, som er meget liberale over for brugen af gmo-afgrøder, er der store udfordringer.

Derfor mener vi, at den tilgang, vi har til det i dag – hvor vi fra dansk side ikke er teknologiforskrækkede, men vi er meget, meget skeptiske, og vi tillader jo sådan set heller ikke gmo – vil vi gerne holde fast i. Men dagsordenen er rigtigt set.

Vi har også lavet en politisk aftale om de her genmarkører. Hvis det er sådan, at det er en antibiotikamarkør, så siger vi nej på forhånd. Altså, det har vi besluttet at vi ikke vil tillade i Danmark.

Så derfor synes jeg egentlig, at vi politisk står det rigtige sted. Vi er meget kritiske. Vi siger ikke umiddelbart ja til gmo, men vi er heller ikke teknologiforskrækkede for at se ud i fremtiden og se, hvordan teknologien også på det her område måske kan komme til at hjælpe os. Så tak for forslaget. Jeg tror ikke, at det bliver sidste gang, vi kommer til at diskutere det her.

Jeg tror, at mange af os som politikere oplever et voldsomt pres, for at man skal løsne op for den holdning, der sådan set er i Danmark i dag, for der er selvfølgelig også producenter og for den sags skyld også landmænd, som kan se store potentialer i at dyrke gmo, og der er det selvfølgelig vores opgave også at gå med det forsigtighedsprincip, som vi selvfølgelig også skal være pålagt, i forhold til hvordan det her kan påvirke natur og miljø i årene fremover.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg er jo enig med hr. René Christensen i, at vi faktisk gennem årene har truffet mange relativt fornuftige beslutninger på det her område, og de fleste af dem har vi sådan set truffet i fællesskab – det er jeg sådan set glad for.

Men jeg vil gerne spørge hr. René Christensen: Er der nogle af de gmo-afgrøder, som i dag er i omløb, som Dansk Folkeparti synes man skulle åbne op for, eller skal jeg bare forstå hr. René Christensens indlæg sådan, at man ikke kan udelukke, at der engang kommer noget, der lever op til det, man hele tiden snakker om vil ske, nemlig at vi får noget, som er sikkert, ikke spredes og i øvrigt har nogle fantastiske gevinster? For det er klart, at det kan man jo altid diskutere, men spørgsmålet er: Findes der i dag noget, hvorom hr. René Christensen vil sige, at det har vi brug for i Danmark, det må vi lukke ind?

Ordføreren.

Nej, det ser vi faktisk ikke. Og det er jo særlig majs, der er den store udfordring, i hvert fald når vi kigger på EU. Der kan vi i hvert fald se – det var jo også det, ministeren var lidt inde på – at det her ikke drejer sig om fødevarer, for der godkender vi jo sådan set jævnligt, at man nu også kan sælge til fødevarer, popcorn og andet, når der er kommet nye majstyper. Majs er en udbredt plante, som har nogle egenskaber, som er opnået ved gmo, og det ønsker vi fra Dansk Folkepartis side ikke at åbne op for nu.

Derfor kan man sige, at det her er det sådan ultimative forslag, nemlig et forbud imod det. Og der siger vi, at den tilgang, vi har nu, hvor vi trods alt på tværs af partier har en, synes jeg, afbalanceret tilgang til det, ikke er teknologiforskrækket. Det tror jeg ikke man skal være i den her tid – der sker meget nyt rundt omkring.

Hr. Per Clausen.

Nu findes der jo masser af forædling af planter, som faktisk indbefatter rigtig meget teknologi, som ikke er gmo. Så det er ikke så meget det, om det er teknologi eller ej; det er ligesom, hvordan man bruger det. Men jeg er jo sådan set meget godt tilfreds med hr. René Christensens svar.

Så jeg vil bare spørge hr. René Christensen, om det ikke også er rigtigt, at hvis man kigger ud over verden, har man faktisk betydelig flere eksempler på, at gmo-afgrøder har ført til øget anvendelse af pesticider, end at det har ført til mindre anvendelse af pesticider, på trods af at det var hensigten, at det skulle reducere det. Så vi har faktisk rigtig mange dårlige erfaringer. Og hver gang vi står lige over for noget, der bliver rigtig godt – siger vi – så viser det sig alligevel, at når det skal udmøntes i praksis, er det ikke helt så godt.

Ordføreren.

Jo, særlig hvis man sådan kigger på generation et. Vi har jo det her produkt, som jeg mener hedder Johnsongrass, og det bruger man jo, fordi man har kørt monokultur og så har brugt glyfosat ud over store arealer. Så viser det sig, at de vilde planter, der er omkring arealerne også, bliver resistente over for glyfosat, og pludselig står man med noget ukrudt, man så ikke kan bekæmpe. Og så har ordføreren jo fuldstændig ret i, at så begynder man at bruge endnu mere for at bekæmpe den ukrudt, der er.

Det er jo derfor, at der i den her sag – og det må jeg sige: på tværs af skiftende regeringer – faktisk har været en rigtig god holdning i forhold til gmo her i det danske Folketing, og derfor mener jeg faktisk ikke, at der er behov for det her forslag. For vi har de her aftaler, der ligger, om, hvordan vi håndterer det. Der er nogle ting, vi siger absolut nej til; så er der nogle ting, vi kan diskutere. Og det er heldigvis en meget stor kreds, som hver eneste gang skal tage stilling til, om det er noget, man eventuelt skulle sige ja til. Det er vi egentlig meget trygge ved, for det her er et utrolig vigtigt område.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den radikale ordfører var dækket af det socialdemokratiske indlæg, så det er fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Vi skal ikke være teknologiforskrækkede, hørte vi fra DF's ordfører. Gmo kan brødføde hele verden, hører vi fra biotekvirksomheder. Altså, der er ingen ende på alle de gode ting, som gmo-afgrøder kan. Vi får også nogle gange – os, der er meget betænkelige ved gmo – skudt i skoene, at det nærmest er en religiøs tilgang til verden, som at man ikke må ændre på det, Gud har skabt osv. Det handler jo ikke om det. Det handler om, at gmo i dag først og fremmest bliver brugt, som også Enhedslistens beslutningsforslag beskriver i bemærkningerne, til at skabe resistens over for pesticider, glyfosat, en række ting, bliver brugt til at sprede gift mod insekter.

Vi er fra SF's side enige med Enhedslisten – og med fødevareministeren, hørte jeg også nu – i, at den vej, vi skal gå, er at sikre nogle incitamenter til, at der er flere, der bliver økologer, dyrker bæredygtigt landbrug og sikrer mere robuste jorder. FN er kommet med en rapport, der viser, at i en række ulande er det faktisk klogt, økologisk landbrug med forskellige arter, skift af såsæd osv., der vil give det mest robuste udbytte.

Jeg synes, det er så enormt provokerende, at man skal høre, når man er skeptisk over for gmo, at hvis vi bare gjorde det på den måde, kunne vi udrydde sult i verden. Grunden til, at der er sult i verden, er ikke, at vi ikke har gmo. Det er, at der er en række lande, der har korrupte ledere, der ikke kan finde ud af at fordele deres egne fødevarer; at vi har ulighed; at der er krig – og en række andre ting. Vi kunne sagtens producere mad nok i verden under optimale forhold. Det handler ikke om gmo.

Man kan sige, at det jo er rigtig fint, at medlemslandene har fået lov til at sige nej til gmo. Det synes jeg egentlig er okay. Jeg synes også, vi skal styrke EFSA i EU. Man kan sige, at det ville det her måske underminere, altså at vi på forhånd har et dansk forbud. Men problemet er lidt nogle af de ting, som jo også står i forslaget, med, at man bl.a. skal indgå i en forhandling eller en diskussion, eller hvordan man lige skal tolke det, med producenter, der ønsker, at der skal dyrkes gmo i Danmark.

Det sidste, jeg lige vil sige, er, at hvis der var flertal for det her beslutningsforslag, ville vi jo stadig væk have lige så meget gmo-foder i Danmark, som vi har i dag. Vi har rigtig meget gmo-foder, selv om vi ikke har gmo-dyrkning.

Jeg vil gerne sige tak til Enhedslisten for at bringe det her på bane, for jeg tror, der er rigtig mange uenigheder om, hvad gmo er, og hvad gmo kan bruges til. Dem, der mener, at vi via gmo kan forbedre en række plantearter og gøre dem mere modstandsdygtige og få større udbytte, synes jeg glemmer – og det mener jeg også Enhedslistens ordfører var inde på – at alle de ting kan vi gøre ved langt bedre forædling. Vi mangler forædlingsteknikker i Danmark, vi mangler forskning i forædling. Vi mangler en langt bredere dyrkningsform af meget forskelligartede sorter, gamle sorter. Vi har monokultur i Danmark. Vi kunne sikre en langt mere robust produktion, hvis vi havde en mere forskelligartet produktion af sorter.

Jeg er ikke helt sikker på, at vi kommer til at støtte Enhedslistens forslag endnu. Jeg synes, det er meget positivt, men jeg vil gerne have en diskussion i udvalget også med Enhedslistens ordfører om, hvordan vi eventuelt kan forholde os til, at der stadig væk vil være importeret gmo-foder i Danmark, som i teorien jo også kan brede sig. Men jeg er helt enig i den bekymring, der ligger bag Enhedslistens forslag, også i forhold til forurening, i forhold til sameksistensregler osv.

Så det er på ingen måde et nej til Enhedslistens forslag. Jeg synes bare stadig væk, der er nogle ting, der skal diskuteres i forhold til forslaget, også i forhold til faktisk at styrke EFSA's arbejde i EU. For uanset hvordan man måtte se på EU, er det vigtigste vel, at vi også internationalt set har nogle regler, der sikrer en mere bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden og også sikrer, at i en global verden er de fødevarer, vi importerer, heller ikke forurenede.

Hr. René Christensen har en kort bemærkning.

Det havde jeg egentlig ikke planlagt at jeg skulle have. Men er ordføreren egentlig klar over, hvad gmo er? Altså, jeg ved ikke, hvor den der tale er trukket henne. Gmo, det er jo genmodificeret. Det vil sige, at man også kan gøre det ved at forædle. Ordføreren er vel ikke imod, at man f.eks. har et æbletræ, og at man, fordi man har podet det, har to forskellige slags æbler på det? Der findes jo flere gmo'er. Der findes gmo'er, hvor man har antibiotikamarkører. Der findes gmo'er, hvor det eneste formål er, at man kan sprøjte med glyphosat. Men så findes der jo også alle mulige andre afarter af gmo'er, og det er derfor, vi siger, at vi ikke er for, at man skal sige ja til at dyrke gmo'er, men at man heller ikke skal være imod noget, som måske kan hjælpe os på sigt til, at vi skal bruge meget, meget mindre sprøjtegift, når vi producerer fødevarer. Når ordføreren sådan siger, at det her er det rene gift, mener ordføreren så også, at hvis man har et æbletræ hjemme i haven, som man har podet, så man har to forskellige slags æbler på det, så er det den rene gift, der kommer ud af det?

Ordføreren.

Måske skulle ordføreren for Dansk Folkeparti have fulgt sin første indskydelse og ikke stillet mig det spørgsmål eller have lyttet efter, hvad jeg sagde. For jeg sagde, at selvfølgelig er man for forædling. Det har vi gjort i tusindvis af år. Vi har forædlet vores kornsorter. Vi har forædlet en række ting, så man kunne få et højere høstudbytte, hvilket var specielt vigtigt efter anden verdenskrig. Det er vi selvfølgelig ikke imod. Vi er imod nogle af de eksempler, eller alle de eksempler stort set, vi kender til i dag, hvor man har brugt gmo til at være resistent over for Roundup og i forhold til en række giftarter, og derfor må man jo også bare sige, at så længe gmo bliver brugt til at forurene f.eks. produkterne fra økologiske landmænd, er det jo helt absurd. I princippet kunne der indledes erstatningskrav mod økologer, fordi gmo er blæst over en mark. Så længe, at det er de gmo-produkter, vi ser, er vi selvfølgelig meget skeptiske over for det.

Jeg er ikke imod forædling. Det er SF ikke, det er Enhedslisten ikke, det er fødevareministeren ikke. Så jeg synes, vi skal holde os til gmo, som vi kender det i dag. Det er også det, der er udtrykt i Enhedslistens beslutningsforslag.

Hr. René Christensen.

Men hvad er det, man gør, når man forædler? Så tager man de bedste gener fra de bedste planter. Altså, noget gmo er jo, at man gør det, man kan være 20 år om at gøre ude på et areal. Det kan man gøre på kortere tid, fordi man tager de bedste gener. Det er altså ikke alt gmo, der er af det onde. Noget af det kan godt være af det gode. Derfor skal man stadig væk være meget påpasselig med at sætte det ud på arealerne, i forhold til hvad det så er for egenskaber, sådan en plante har, når man nu gør noget, som normalt tager 20 år. Det kan man så gøre hen over en sæson, fordi man gør det i laboratoriet. Men det, landmanden har gjort i generationer ude på marken, er det, man nu i dag kan gøre i et laboratorium forholdsvis hurtigt. Det, jeg bare er ked af, er, at ordføreren kalder gmo for gift. Gmo er ikke gift. Gmo er en måde, som man laver en forædling på, hvor man gør det meget hurtigt. Det skal vi være skeptiske over for, men det er kedeligt at få en diskussion om, at et produkt, som man laver i et laboratorium, så kaldes gift. Det er rigtigt, at der er nogle af produkterne, som man har gjort resistente over for gift, men selve produktet er jo en forædling af en fødevare.

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at ordføreren har hørt forkert. Jeg har ikke kaldt gmo for gift. Jeg har sagt, at det er i forhold til gifte som sprøjtegiften glyphosat, Roundup – det er de eksempler, vi taler om, når vi taler om gmo i dag. Jeg synes også, og der er jeg jo enig med ordføreren, at vi skal være helt præcise med, hvad vi taler om. Taler vi om forædling, at gøre sorter mere modstandsdygtige, bedre, så er vi vel alle sammen for det. Men i forhold til hvad gmo bliver brugt til i dag, kan jeg bare ikke komme på et eksempel, som ikke kunne gøres i forhold til forædling ud fra det, som landbruget har brugt tusindvis af år på. Men derfor bliver vi jo også nødt til at være helt præcise med, hvad vi taler om, når vi taler om genmodificerede afgrøder, altså om vi laver fuldstændig om på afgrøder, og om vi markedsgør afgrøder, så du ikke længere kan dyrke det, fordi Monsanto eller nogle andre ejer det.

Fru Lone Loklindt for en kort bemærkning? Nej. Så siger jeg tak til SF's ordfører. Fru Mette Bock som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Jeg vil gerne indlede med at sige, at i Liberal Alliance kan vi ikke støtte Enhedslistens forslag til folketingsbeslutning om forbud mod gmo-dyrkning i Danmark.

Der er altså et eller andet underligt i, at man skal forbyde noget, som man ikke ved hvad er. Hvis vi havde skullet gøre det op igennem hele den danske politiske historie, så havde vi godt nok stået stille for mange hundrede år siden. Jeg forestiller mig elektricitetens indførelse, og at vi fik biler i Danmark, ja, talrige er de ting, hvor vi har frygtet at de mest forfærdelige ting ville ske. Hvis vi f.eks. havde vidst, at det, at vi kom til at køre i bil, ville betyde, at flere hundrede mennesker om året ville omkomme – nu er antallet heldigvis ved at være langt nede igen, men det har været rigtig, rigtig slemt – så havde vi nok ikke vedtaget det.

Vi har jo faktisk i dag allerede nogle regler for, hvordan vi behandler gmo-produkter, både hvad vi gør i forhold til de gmo-produkter, som allerede er i landet, men også i forhold til, hvis der var nogen, der skulle finde på gerne at ville dyrke gmo-afgrøder; vi har allerede regler for, hvad der skal til, med hensyn til ansøgning, med hensyn til godkendelse, med hensyn til kontrol og med hensyn til vejledning om dyrkning af genmodificerede afgrøder.

Jeg synes, at man skal være skeptisk og man skal være kritisk over for alt i dette menneskeliv, herunder også over for at indføre sådan noget som dyrkning af gmo-afgrøder på dansk territorium, men jeg synes, det er ualmindelig dumt, at man på forhånd skal sige nej til noget, som man i virkeligheden ikke ved hvad er, og derfor kan Liberal Alliance ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Er det hr. Lars Barfoed som konservativ ordfører? Ja.

Det Konservative Folkepartis ordfører i den her sag, hr. Daniel Rugholm, kan ikke være til stede, og derfor har jeg lovet at sige, hvad han ellers havde tænkt sig at sige. Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte dette beslutningsforslag.

Det er jo sådan, at der i forvejen ikke dyrkes genmodificerede afgrøder i Danmark, bortset fra de forsøg, som forskere beskæftiger sig med, og derudover er det kun tilladt for danske landmænd at dyrke gmo-afgrøder, hvis de vel at mærke bliver godkendt. Disse godkendelser bliver givet efter en længere proces og en aktuel risikovurdering, som laves i et samarbejde mellem den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, NaturErhvervsstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og DTU Fødevareinstituttet. Samarbejdet administreres af Miljøministeriet. Ud fra de risikovurderinger vurderer myndighederne naturligvis forhold, der knytter sig til miljøet og menneskers og dyrs sundhed.

Så har vi derudover her i landet fastsat de såkaldte sameksistensregler for at sikre, at hvis der dyrkes gmo-afgrøder side om side med konventionelle og økologiske afgrøder, så kan de genmodificerede afgrøder ikke blandes med de andre. Derfor finder vi beslutningsforslaget overflødigt.

Blandt eksperterne bliver det udtrykt, at der er både fordele og ulemper ved gmo, men vi er trygge ved de risikovurderinger, som laves af myndighederne og landets dygtigste forskere inden for miljø- og fødevaresikkerhed. Det mener vi er helt tilstrækkeligt for at opnå den sikkerhed for borgere, dyr og miljø, som også er forslagsstillernes hensigt med forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så er det til slut ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Jeg skal starte med at takke fødevareministeren for hans meget klare indlæg her i debatten, hvor det jo klart fremgik, at den politik, regeringen har for udviklingen af fødevareproduktion og landbrug i Danmark, ikke indbefatter gmo-afgrøder. Det synes jeg er rigtig vigtigt, fordi hvis man tillader gmo-afgrøder, har det også betydning for andre produktionsformers mulighed for at udfolde sig.

Det er jo meget godt at henvise til sameksistensregler. Sidst, vi snakkede om sameksistensregler, er efterhånden nogle år siden, og der var vi nogenlunde enige om, at vi nok skulle have strammet op på de sameksistensregler, forbedret dem. Så endte det med, at det arbejde gik i stå, fordi vores vurdering nok var, at vi ikke sådan umiddelbart stod over for at godkende gmo-afgrøder i Danmark. Jeg vil i hvert fald sige, at dem, som nu antyder, at det godt kunne komme på tale, i hvert fald ikke skal henvise til de eksisterende sameksistensregler, fordi der sådan set var meget bred enighed blandt de partier, der forhandlede det i sin tid, om, at de trængte til en opstramning.

Jeg synes jo også, at det er beroligende at kunne konstatere, at den sikreste måde at fastholde modstanden mod gmo-afgrøder på i Danmark er ved at sørge for, at det politiske flertal, der findes i dag, bliver bevaret efter næste valg.

Det er ikke, fordi det altid har været sådan. Jeg kan huske tilbage for 10 år siden, hvor jeg første gang var involveret i de her diskussioner i Folketinget. Der kunne man jo være sikker på, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten stod skulder ved skulder, og så var der andre partier, der vaklede.

I dag må vi bare konstatere, at Dansk Folkeparti også på det her område vakler. Om det er, fordi man er ved at forberede sig på at blive støtteparti eller måske endda blive regeringspartner sammen med partier, som ikke vakler, men som jo sådan set mere eller mindre offensivt siger, at det med gmo-afgrøder jo godt kan komme på tale som en del af den danske landbrugsstrategi, er jo vanskeligt at vurdere. Men det er jo værd at bemærke, synes jeg bare jeg vil sige.

Der er jo nogle grunde til, at vi er negative over for gmo-afgrøder. Man kan jo altid snakke om nogle gmo-afgrøder, der kommer engang i fremtiden, som vil have mirakuløst gunstige virkninger. Da jeg startede med det her, fik jeg hele tiden skudt i skoene, at jeg ville forhindre den her gmo-afgrøde, som ville kunne gøre, at man kunne finde miner uden at sende nogen ud at søge i marken. Det viste sig desværre, at det ikke virkede.

Jeg har også hørt om mange andre gode ting, der kunne komme ved hjælp gmo-afgrøder. Vi har jo f.eks. hørt, hvordan det skulle løse sultproblemerne i tredjeverdenslande. Nu har det bare vist sig, at hvis man bruger gmo-afgrøder, medfører det som oftest krav om, at man faktisk anvender pesticider.

Det betyder, at man skal købe nogle kornsorter, som der er store multinationale firmaer, der har patent på, og det betyder, at det bliver dyrere. Det er sådan, at en almindelig, fornuftig økologisk fødevareproduktion i langt de fleste fattige lande er langt, langt klogere, hvis man ønsker at øge produktionen, skabe bedre økonomi i produktionen og skabe bedre muligheder for at forsørge sig selv.

Så selv om man kan sige, at vi jo ikke skal afvise alt det, der kan komme i fremtiden, så kan det måske godt i en situation, hvor det ikke er til at se, at der skulle være nogle former for eksisterende gmo-afgrøder, man kunne drømme om at lade blive produceret i Danmark, et eller andet sted være enkelt at sige: Det vedtager vi, det vil vi ikke have.

Så kan det være – og det kan være, ministeren har ret; han har haft mange år til at øve sig på det her med EU-retten – at ministeren har ret i, at det ikke kan lade sig gøre af hensyn til EU-lovgivningen. Så må vi jo finde andre metoder til at sikre det samme resultat, og der er jeg i hvert fald glad for, at den nuværende regering og den nuværende fødevareminister er indstillet på det.

Hvis vi nu tager gmo-afgrøderne, så har der været den her diskussion, om det kunne reducere forbruget af pesticider. Indtil nu har vi set, at det har ført til det modsatte resultat. Det hænger bl.a. sammen med, at når man bruger pesticider, bliver ukrudtet jo også resistent, så det ender med, at man både har en plante, der er gmo-modificeret til at være resistent, og så noget ukrudt, der har udviklet den samme resistens.

Man har haft de her toksiner, der er giftige for insekter, hvor insekterne sådan set også bliver resistente – måske oven i købet dem, der skulle udryddes – mens man får udryddet dem, der ikke skulle udryddes. Og det er jo rigtig, rigtig dumt.

Så har der været spørgsmålet, om man kan undgå spredning, og jeg er faktisk tilbøjelig til at tro, at hr. René Christensen har ret i, at hvis man kommer op på 15 km, kan man sikkert godt undgå spredning; i hvert fald kender vi ikke til majspollen, der har bevæget sig mere end 4,5 km væk fra dyrkningsmarken. Men selv det er jo også under danske forhold ganske meget. Og det er det, der rejser spørgsmålet om, hvorvidt man kan have en økologisk produktion, samtidig med man har en gmo-produktion i et land som Danmark.

Der skal man jo være klar over, at man godt kan lave nogle regler, der siger, at hvis der ikke sker menneskelige fejl, går ingenting nogen sinde galt. Så må man bare sige, at vi har rigtig, rigtig mange eksempler på, at menneskelige fejl har ført til gmo-forurening. Jeg ved godt, at man kan sige, at de fleste af dem er sket i USA og i Canada og i andre lande, som man undertiden, når man diskuterer gmo og andre ting, kan få det indtryk af, at nogle danskere mener er sådan særlig tilbagestående og ikke kan finde ud af noget.

Men det er jo f.eks. også sket i Sverige i forbindelse med den kartoffel, som hr. René Christensen omtalte, for ud over den, der skulle være der, så viste det sig lige pludselig, at der også var en anden gmo-modificeret kartoffel, der slet ikke skulle være der. Og det skyldtes menneskelige fejl, men menneskelige fejl indtræffer jo. Og hvis man både har den erfaring med gmo indtil nu, at det fører til øget pesticidforbrug i stedet for mindre pesticidforbrug, og man har erfaringer med, at der faktisk sker en spredning, selv om det ikke er hensigten, så er det vel i sig selv et vigtigt argument.

Så har der jo også været diskussioner om, hvorvidt gmo-foder er skadeligt for de dyr, der spiser det, og der har jo sådan været en diskussion her i Danmark, der handlede om, at man ikke rigtig kunne finde ud af, om det var det ene eller det andet, der var forklaringen. Det kunne også være, at det var, fordi man simpelt hen bare brugte mere glyfosat, og at der var større glyfosatrester i det gmo-foder, der kom, men under alle omstændigheder er det i hvert fald en kæmpe udfordring.

Jeg vil sige, at vi i Enhedslisten er meget tilfredse med, at der er et flertal i Folketinget på nuværende tidspunkt, som afviser, at der skal dyrkes gmo-afgrøder i Danmark. Jeg noterer mig dog også, at både Venstre og Dansk Folkeparti er meget skeptiske i forhold til at introducere det, og at der ikke rigtig er nogen, der er jublende begejstret. Så vi har gode muligheder for, tror jeg, på den måde i praksis at fastholde Danmark som gmo-frit i forhold til dyrkning af afgrøder – også selv om man må konstatere, at det tryggeste også i det forhold er at sikre, at vi beholder et parlamentarisk flertal i Folketinget, der nogenlunde svarer til det nuværende.

Med lidt i modsætning til det foregående punkt, hvor der jo ikke var meget opmuntring at hente, må jeg jo sige, at den her diskussion i al væsentlighed har ført til, synes jeg, at man nogenlunde roligt kan drage den konklusion, at vi vil være i stand til – også i fremtiden – at fastholde, at gmo-afgrøder ikke bliver en del af den danske landbrugsproduktion. Og det betragter vi i Enhedslisten selvfølgelig som særdeles vigtigt, fordi vi jo har et ambitionsniveau i forhold til økologisk omstilling, som der sikkert ikke er så mange herinde i Folketingssalen, der deler hele vejen.

Men jeg har alligevel en klar opfattelse af, at de fleste deler vores opfattelse af, at økologi er en rigtig, rigtig vigtig del af den danske fødevareproduktion i fremtiden. Og den skal man i hvert fald ikke underminere ved at lukke op for noget, hvor de positive effekter fortaber sig i det uvisse og de negative er alt, alt for tydelige. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Ja, og det er, fordi jeg synes, det er ærgerligt, at hr. Per Clausen står og siger, at der er nogen, der vakler. Ifølge hr. Per Clausens argumentation kunne man godt sige ja til det her, fordi det jo ikke er noget, vi siger ja til nu, og så kunne man bare rulle det tilbage, når man kom frem til det. Jamen det er jo det, vi har besluttet, endda i fællesskab.

Vi siger ikke ja til dyrkning af gmo-afgrøder i Danmark – vi tager stilling fra sag til sag. Så er der endda rigtig mange områder, hvor vi har sagt, at det behøver vi ikke engang diskutere, der siger vi bare nej. Det kommer an på, hvad for nogle forskellige genmarkører, der er. Vi siger bare nej.

Hvis der kommer noget, der kunne være interessant, så skal det faktisk tages op i den politiske kreds, og så skal man diskutere det der. Det er det regime, vi har i dag, og det er det hr. Per Clausen foreslår at vi skal have. Hr. Per Clausen siger, at nu skal vi bare lave en lov om, at vi ikke vil have det, og hvis der så kommer noget godt på et tidspunkt, kan vi bare lave det om. Jamen det er jo det regime, vi har i dag. Dansk Folkeparti vakler da ikke på nogen måde i det her spørgsmål.

Nu bliver der nævnt noget om foder, og vi har jo stillet forslag om, at man skulle prøve at løfte i EU, at vi ikke har flyvesprøjtning i det foder, der bl.a. bliver importeret tusindvis af tons af til svinefoder til Danmark og resten af EU –det giver nemlig ikke kun en udfordring i forhold til miljøet, det giver faktisk også rigtig store udfordringer i forhold til befolkningsgrupper i bl.a. Sydamerika – så vi gerne at man tog op en gang til og med et flertal fik pålagt regeringen, at man skal man arbejde for det i EU.

Det er bare for at sige, at vi sådan set har det regelsæt, som hr. Per Clausen efterspørger i dag.

Ordføreren.

Jeg er en lille smule usikker på, om vi i Danmark har en fuldstændig nagelfast aftale om, at vi ikke godkender gmo-afgrøder i Danmark, medmindre der er enighed om det i Folketinget. Det er derfor, jeg er en lille smule usikker på, hvad der kan ske, hvis der kommer et andet flertal i Folketinget end det, vi har i dag.

Men hvis hr. René Christensen er indstillet på, at vi laver en beretning eller en aftale om det her, der siger, at der ikke bliver åbnet op for gmo-afgrøder i Danmark, medmindre der eksisterer enighed mellem de partier, der har indgået aftalen, så er det da en måde at sikre på.

Hr. René Christensen.

Det er bare ærgerligt, at Enhedslisten prøver på at gøre spørgsmålet om den her teknologi til noget, der er meget sort-hvidt. For når vi kigger på den sygdomsudvikling, hvor folk, der er syge, bliver raske af den medicin, de får, så kan vi jo ikke underkende, at rigtig meget af den medicin er genmodificeret. Man har fundet ud ved hjælp af gener at lave medicin, der gør mennesker raske. Det er vi jo ikke imod. Vi går endda så langt, så vi siger, at vi heller ikke er imod dyreforsøg, lige når det drejer sig om medicin til mennesker, for der er gevinsten så stor, at man er villig til at gå på kompromis med det.

Der siger Dansk Folkeparti bare, at vi skal være skeptiske, at vi skal holde fast i den linje, vi har lagt, men derfor skal vi jo ikke afskrive alle muligheder fremadrettet. Og så har hr. Per Clausen fuldstændig ret i, at det er blevet afprøvet flere steder, og der er også mange steder, hvor det er gået galt, men derfor skal man jo ikke tro, at der ikke i fremtiden kan ske fremskridt også inden for den her forskning.

Men vi vakler ikke i Dansk Folkeparti – vi holder fast i de aftaler, vi har lavet.

Ordføreren.

Det er selvfølgelig godt. Og så vil jeg sige, at det er min opfattelse, at der er meget mere gang i den teknologiske udvikling, hvad angår de forskellige arter, som ikke er genmodificeret, og som der er meget mere perspektiv i, men som bestemt også involverer teknologi.

Det andet, jeg vil sige, er, at det jo er fuldstændig korrekt, at vi i Danmark accepterer at bruge genmodificerede organismer i forbindelse med produktion af medicin, men det sker jo også i et lukket kredsløb, i modsætning til hvis det foregår ude på marken. Så derfor har hr. René Christensens sådan set ret: Vi afviser ikke teknologien – vi afviser at bruge teknologien ude i det fri.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.