Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 56:

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO2-udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO2-regnskab.

Af Per Clausen m.fl.

(Fremsættelse 23.01.2015).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til klima-, energi- og bygningsministeren.

Så skal vi have lidt ro i salen. Hvis man vil tale herinde, må man gå udenfor.

Værsgo.

Mange tak. Jeg takker Enhedslisten for forslaget. Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at det ikke er et forslag, som regeringen kan støtte, men jeg vil også gerne anerkende, at Enhedslisten med forslaget rører ved et væsentligt punkt, som har vores fulde opmærksomhed.

Problemstillingen i forslaget handler om, hvordan vi sikrer, at omstillingen til brug af biomasse medvirker til at reducere udledningen af drivhusgas. Enhedslisten foreslår, at regeringen fastlægger et koncept, som indregner nettoudledningen af CO2 fra 13 forskellige typer biomasse som et supplement til det nationale drivhusgasregnskab, som benyttes i forbindelse med FN- og EU-forpligtelser.

Da ministeren ikke taler ret højt, vil jeg anmode om, at andre så til gengæld taler ekstra lavt.

Skal jeg tale højere? (Første næstformand (Bertel Harder): Ja, det synes jeg faktisk). Det vil jeg gøre.

Begrundelsen for at fastlægge sådan et koncept er for det første, at vi anvender stadig mere biomasse, og for det andet, at udledningerne af CO2 fra energisektorens afbrænding af biomasse regnes for nul i det nationale drivhusgasregnskab.

Enhedslisten har fuldstændig ret i, at Danmark ligesom en række andre EU-lande anvender stadig mere biomasse i energiforsyningen, og at udledningerne fra afbrændingen regnes som CO2-neutralt i energisektoren. Men Enhedslisten har ikke ret i, at de relevante udledninger af CO2 og andre drivhusgasser fra produktion og anvendelse af biomasse ikke indgår i det samlede nationale drivhusgasregnskab.

Danmark og andre lande følger vejledningerne fra FN's klimapanel, altså IPPC, når vi udarbejder de nationale drivhusgasregnskaber. Og logikken er, at det er et sektoropdelt regnskab, hvor drivhusgasudledningen fra biomasse medregnes, når biomassen fjernes fra f.eks. skoven, hvis det er skovbiomasse, eller fra marken, hvis det er halm. Udledninger fra høstmaskinerne medregnes i transportsektoren. Udledninger fra gødskning medregnes i landbrugssektoren.

Der er ingen forskel på, hvordan udledninger af drivhusgasser fra biomasse og fossil energi bliver gjort op, når det handler om, hvordan de bliver forarbejdet og tilvejebragt. Udledningerne bliver her gjort op inden for de relevante sektorer, f.eks. transport, i de lande, hvor det sker.

Der er forskel på, hvordan udledningerne bliver gjort op, når biomassen og den fossile energi bliver brugt. Udledningerne fra biomasse bliver regnet med, når biomassen bliver fjernet fra skoven, marken osv., men udledningerne fra fossil energi som kul bliver regnet med, når det bliver forbrændt. Rapporteringen til FN og til EU sker for at skabe et samlet og fuldt overblik over de globale udledninger og for at kunne følge udviklingen i det enkelte lands udledninger. Og her er det vigtigt, at den samme udledning ikke bliver medregnet to gange.

Enhedslisten foreslår her en slags livscyklusvurdering af forskellige biomassekilder, og livscyklusvurderinger er velegnede, når vi sammenligner forskellige typer af brændsler. De kan anvendes til analyseformål, men de kan på ingen måde sammenlignes med de opgørelser, vi har i det nationale drivhusgasregnskab. Regeringen fik udarbejdet en række livscyklusvurderinger på bioenergiområdet som led i energiaftalen fra 2012, og de er tilgængelige på Energistyrelsens hjemmeside. Resultaterne viser, at der er en væsentlig forskel på klimaeffekterne ved brug af forskellige typer biomasse over en given periode. Regeringen mener ikke, at mere detaljerede livscyklusvurderinger vil bidrage yderligere til at sikre, at vi anvender bæredygtig biomasse i Danmark.

Når jeg begyndte med at fastslå, at området har regeringens fulde opmærksomhed, var det, fordi biomasse spiller en stor rolle i opfyldelsen af Danmarks klima- og energimål. Vi er opmærksomme på, at ikke alle lande medregner fjernelsen af biomasse eller har reduktionsforpligtelser under f.eks. Kyotoprotokollen. Derfor er der tale om en helt reel problemstilling, som vi anerkender, og derfor arbejder Danmark også på at sikre, at brugen af biomasse er bæredygtig og med til at reducere de globale udledninger af drivhusgasser. Vi arbejder for en global, ambitiøs klimaaftale, der sikrer, at alle væsentlige udledninger er omfattet.

Regeringen har samtidig arbejdet for, at der bliver fremsat bæredygtighedskriterier på EU-niveau, der sikrer, at alle EU-lande anvender bæredygtig biomasse. Men det har vist sig, at der ikke er tilstrækkelig tilslutning blandt de øvrige EU-lande til fælles regulering af bæredygtig biomasseanvendelse på nuværende tidspunkt. Kommissionen har meldt ud, at der ikke vil komme et forslag til ikrafttrædelse på denne side af 2020. Så vi har bl.a. af den årsag opfordret den danske energibranche til at fremlægge bæredygtighedskriterier for fast biomasse. Vi støtter op om branchens frivillige aftale fra december 2014, der understøtter anvendelsen af bæredygtig biomasse i den danske energiforsyning.

Lad mig til sidst takke for forslaget. Jeg håber, at drøftelserne i dag gør det klart, at når regeringen ikke støtter Enhedslistens forslag, er det ikke, fordi vi er uenige i behovet for, at vi i Danmark kun anvender bæredygtig biomasse – tværtimod. Men vi mener ikke, at nye livscyklusvurderinger vil bidrage yderligere til at løse udfordringerne. Jeg vil derimod arbejde for, at Danmark sammen med andre ligesindede lande og i samarbejde med branchen medvirker til at skabe de rette betingelser for anvendelsen af biomasse.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Tak for ministerens bemærkninger. Jeg vil starte med at spørge ministeren, om det ikke er rigtigt forstået, at selv hvis man forestillede sig, at den biomasse, man anvender, var bæredygtig i overensstemmelse med den brancheaftale, der er lavet i Danmark, så ville der stadig væk være et CO2-udslip i forbindelse med afbrændingen af den biomasse. Altså at der også vil være CO2-udslip som følge af afbrænding af bæredygtig biomasse.

Ministeren.

Tak. Jeg havde f.eks. for en lille måned siden fornøjelsen af at åbne et flisfyret varmeværk i Slagelse, hvor folkene fra HedeDanmark, der har leveret flisen fra de nærliggende skove, mente, at ca. 2½ pct. af den samlede energi i flisen gik til sådan at skove det og hugge det til flis og transportere det til varmeværket. Og det er klart, at når man så værdisætter det til nul, er det, fordi der er noget CO2-udslip, der så ligger i skovsektoren, transportsektoren og andet.

Så det er rigtigt, at der selvfølgelig er noget udledning forbundet med at fragte det her flis ind til Slagelse – selvfølgelig er der det. Og den opgørelse ligger så i andre sektorer, hvor man faktisk skal erstatte det udslip.

Per Clausen.

Men selv ministeren må vel erkende, at når man brænder biomasse af, sker der et CO2-udslip. Og medmindre der i præcis samme takt sker en optagelse af CO2 i planter eller andet, så fører afbrændingen til en CO2-udledning. Og kernen i det her beslutningsforslag er sådan set, at det ignorerer vi bare, og det er måske ikke så klogt.

Ministeren.

Jeg ved ikke, om det er retvisende at sige, at vi ignorerer det. Det er jo sådan, at det flis, der bliver brændt af på værket i Slagelse, som sagt er opvokset som skov omkring Slagelse, og i sin opvækst har det optaget præcis den mængde CO2, der så bliver frigivet, når man brænder det af. Så det er jo noget, der allerede er optaget før afbrændingen, og så bliver det frigivet igen. På den måde kan man sige, at så længe det er bæredygtigt – det vil sige, at der bliver genplantet og andet – jamen så er det et system i balance. Men selvfølgelig er det tidsforskudt, for ved forbrændingen udledes der CO2 til atmosfæren.

Tak. Så går vi til ordførerrækken, og jeg giver først ordet til hr. Thomas Danielsen, der taler for Venstre.

Tak for det, formand. Jeg skal indledningsvis sige, at jeg også taler på vegne af Det Konservative Folkeparti.

Vi behandler i dag B 56, som er et forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO2-udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO2-regnskab. Det formål er sådan set sympatisk nok, men problemet er bare, at dette forslag mest af alt er og bliver signalpolitik. Reelt har forslaget ingen relevans eller i hvert fald ingen miljøgevinst.

Enhedslisten mener ikke, at de internationale klimaaftaler, hvori brug af biomasse er defineret til ikke at medføre CO2-udledning, har – og jeg citerer – nogen sammenhæng med virkeligheden, idet afbrænding af enhver form for biomasse medfører en CO2-udledning.

Det er grunden til, at man vil have indregnet CO2-udledningen fra biomasse i det internationale CO2-regnskab.

Biomasse erstatter i dag fossile brændsler som kul og gas og er sammen med vindkraft en af de største byggesten i vores danske grønne omstilling. At omstille kraftværker til biomasse er et af de største tiltag i den energiaftale, som Venstre indgik med regeringen, De Konservative og Dansk Folkeparti i 2012, og som Enhedslisten senere også tilsluttede sig.

Dansk Energi og Dansk Fjernvarme offentliggjorde i december sidste år en brancheaftale, hvor branchen stiller krav til, at den biomasse, der bliver brændt i de danske kraftværker, er bæredygtig, så man både sikrer CO2-neutralt brændsel, og at brændslet er produceret på en klima- og miljømæssig forsvarlig måde.

Der er international enighed om, at CO2-udledning ved brug af biomasse i kraftværkerne sættes til nul, fordi skovene ved genplantning optager den CO2, der udledes ved afbrænding af træpiller og flis. I FN's vejledning opgøres biomasse som CO2-neutralt i afbrændingslandet, og brancheaftalen stiller netop krav om genplantning, så skovene konstant er i stand til at optage og bevare den samme mængde CO2.

Enhedslisten har fuldstændig ret i deres betragtninger om, at afbrænding af biomasse medfører en CO2-udledning, men det problem er der i Danmark taget højde for med brancheaftalen, der sikrer, at den biomasse, der benyttes, netop er bæredygtig.

Derudover vil vi i Venstre gerne henlede opmærksomheden på, at brancheaftalen bygger på den strengeste internationale regulering og praksis, der eksisterer, med henblik på at smidiggøre processen med at indføre fælleseuropæisk regulering på området på sigt.

Vi mener derfor, at eventuelle tiltag og regulering af biomasse bør ske på EU-niveau og ikke ved danske særkrav. Danske særkrav til blot vanskeliggøre indkøb af biomasse til Danmark uden at føre til mere bæredygtighed.

I Venstre må vi konkludere, at Enhedslistens beslutningsforslag er kompliceret og omkostningstungt, og at det samtidig ingen miljøgevinst vil have for klimaet. Så Venstre støtter ikke forslaget.

Hr. Per Clausen.

Skal jeg forstå hr. Thomas Danielsen sådan, at hvis man lægger restriktioner på sin anvendelse af biomasse, så man kun anvender biomasse, som også i et kortere tidsperspektiv er C02-neutralt, har det ingen betydning for klimaet i forhold til en situation, hvor man bruger biomasse, og hvor det tager måske flere hundrede år at genindvinde den C02, man har sluppet ud?

Ordføreren.

Nej, hr. Per Clausen skal sådan set ikke forstå det på den led. Det, jeg prøver at italesætte, er, at vi ikke opnår nogen miljøgevinst ved at lave om på regnskabsformen. Det, vi egentlig vil, hvis man har behov for at synliggøre et problem, er, at man får det løftet til et internationalt niveau og ikke et dansk niveau.

Hr. Per Clausen.

Så må jeg jo forstå hr. Thomas Danielsen sådan, at han er enig i, at Enhedslisten lægger op til at lave en mere retvisende beregning, men han synes ikke, det er nok. Det skal også føre til nogle konklusioner. Vi skal faktisk inddrage de her elementer for at sikre, at vi anvender bæredygtig biomasse, altså biomasse, som relativt hurtigt genindvinder det C02, som er udledt ved afbrænding. Hvis det er hr. Thomas Danielsens synspunkt, ser jeg gode perspektiver i et fortsat samarbejde med Venstre på det her område.

Ordføreren.

I Venstre glæder vi os over det gode samarbejde, vi har med Enhedslisten på mange områder. Men måden, ordføreren skal forstå det på, er, at det her isoleret set vil pålægge Danmark nogle byrder. Og hvis man skal lave opgørelser på anden vis, end man gør i dag, mener vi i Venstre, at det skal gøres på et internationalt niveau og ikke et nationalt niveau. Så der kan sagtens være argumenter for, at man skal lave opgørelser på anden vis, men det er altså noget, vi skal løfte internationalt.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg vil også gerne starte med at sige tak til Enhedslisten for at rejse den her debat. Det er klart, at når vi er i gang med en større omstilling af energisektoren, og når vi bruger biomasse som et led i omstillingen, fordi vi mener, at det er mere hensigtsmæssigt, mere bæredygtigt end eksempelvis kulkraft, er det selvfølgelig også vigtigt at diskutere, hvad det er for nogle miljømæssige gevinster, man får ud af biomassen. Derfor er den her diskussion sådan set velkommen.

Det er også vores opfattelse i Socialdemokratiet, at den måde, vi opgør det på, er ved at holde skæg og snot for sig. Det skal forstås på den måde, at den CO2-udledning, der kommer, når man brænder biobrændsler i f.eks. energisektoren, sådan set er talt med i den forstand, at de bliver talt med i arealanvendelsen i landbrugssektoren og andre steder, hvor de er tilvejebragt. Man skal ikke kontere ting to gange.

Det giver selvfølgelig den anden udfordring, at man godt kan regne ud, at hvis vi ikke har hentet biomassen lige rundt om hjørnet og er sikre på, at den bliver plantet igen, har vi et klimamæssigt problem og en udfordring. Det er derfor, at regeringens og Socialdemokraternes holdning i den her sammenhæng er, at vi bliver nødt til at forfølge et internationalt spor, hvor vi sikrer, at den biomasse, vi henter hjem, skal leve op til nogle bæredygtighedskriterier. Det er det, som branchen nu har taget initiativ til, og vi vil gerne diskutere, om det er nok. Det tror jeg sådan set ikke vi bliver færdige med lige foreløbig, men i første omgang synes vi, det er fornuftigt, at branchen har taget initiativ til at sige, hvad det egentlig er, der skal til, for at biomasse kan betragtes som bæredygtigt.

Men det er også klart, at det først for alvor rykker, hvis vi kan få internationale aftaler på plads, så ligegyldigt hvor i verden, man henter de her ting, skal de leve op til nogle ganske bestemte krav. Så jeg er sådan set glad for, at vi får diskuteret, hvilke krav vi har til biomasse, når vi nu i hvert fald i en overgangsperiode bruger det i vores grønne omstilling. Så er det vigtigt, at det også giver en klimagevinst.

Men vi mener ikke, at det, der med Enhedslistens forslag lægges op til, er nødvendigt, dels fordi vi synes, at vi har et udmærket bogholderi, hvor vi ikke tæller CO2-udledningen to gange, men også fordi vi mener, at vi er nødt til at lave de her aftaler på internationalt niveau, da vi jo ikke kommer til at stå for vores biomasseleverancer alene.

Hr. Per Clausen.

Jeg er jo enig med hr. Jens Joel i, at det umiddelbart kan lyde godt at sige, vi laver internationale aftaler, og indtil da så laver vi frivillige brancheaftaler. Der er bare det ene problem i det: Hvornår kommer de her internationale aftaler? Bare at få det her på plads på EU-niveau har jo indtil nu vist sig at være fuldstændig umuligt.

Det andet er, at hvis vi kigger på den brancheaftale, der er lavet i Danmark, så konstaterer man jo, at når det handler om det, som vores beslutningsforslag henviser til, altså spørgsmål om kulstofkredsløb, fastholdelse af skovens kulstoflager m.v., har man ikke inddraget det i den frivillige aftale. Så det her er jo fuldstændig ureguleret på nuværende tidspunkt i virkelighedens verden.

Ordføreren.

Så skal jeg lige være sikker på, om jeg forstår, hvad det er, Enhedslisten i virkeligheden lægger op til, for vi kan jo godt diskutere, om vi synes brancheaftalen er nok, om den i øvrigt ville være nok, hvis det var den, man havde på sigt, og hvor lang tid vi skal bruge det her. Jeg synes, at det, der er det positive ved, at branchen har lavet en aftale, jo netop er at prøve at lukke det hul. For hr. Per Clausen har fuldstændig ret i, at vi ikke har en aftale på EU-plan, og vi har faktisk også fået meldinger om, at det har man ikke tænkt sig at fremsætte. Det skal jo ikke forhindre os i at presse på, men det er vigtigt, at vi i den periode, hvor vi ikke har en aftale, har noget andet at sætte i stedet for. Og der har branchen så lavet en aftale, og hvis det er den, vi ligesom skal diskutere, i forhold til hvorvidt den er stram nok og ambitiøs nok, så kan vi sagtens gøre det, men det er jo ikke det, Enhedslistens beslutningsforslag lægger op til. Det er jo netop at lave et andet slags tællesystem, om man vil, altså en livscyklusanalyse på hver af de her biomasseprodukter.

Hr. Per Clausen.

Det er korrekt, at Enhedslistens beslutningsforslag handler om at sikre, at vi får en korrekt opgørelse af det CO2-udslip, vi har. Og det kan godt opfattes som ubekvemt, for det betyder, at vores CO2-udslip vil blive gjort op som værende større, end det er i dag. Men det ændrer jo ikke noget ved virkeligheden, altså klimaet er ligesom lidt ligeglad med opgørelsesmetoden. Jeg vil bare spørge hr. Jens Joel, om han ikke er enig med mig i, at det ville være et godt skridt i retning af at kunne gå videre med regulering, hvis man havde en opgørelse af det CO2-udslip, som følger af vores anvendelse af biomasse, der er så tæt på det korrekte som muligt.

Ordføreren.

Altså, jeg har relativt svært ved at modargumentere, at når man opgør ting, så skal det være så tæt på det korrekte som muligt. Derudover er jeg ikke sikker på, at jeg er helt enig med Enhedslistens ordfører i, at den metode, der bliver brugt på nuværende tidspunkt, er ukorrekt. For det, man gør, er jo bare, at man opgør det et andet sted i systemet, altså ikke når det afbrændes, men der, hvor det, om man så må sige, dyrkes eller tilvejebringes. Så kan man selvfølgelig diskutere, hvad det er for en kontrol, vi har med, om de lande, vi importerer fra, rent faktisk også genplanter, om de rent faktisk også tæller det med, om de overhovedet er omfattet af Kyotoprotokollen. Og alle de der ting er selvfølgelig relevante kriterier at diskutere, i forhold til hvad vi kan kalde bæredygtigt, men man kan jo ikke påstå, at bare fordi der er nogle, der er dårlige til at tælle, så skal vi nødvendigvis lave opgørelsesmetoden om. Så skulle vi måske hellere sige, at så vil vi ikke handle med de folk, der ikke tæller de ting, de reelt udleder.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti, som ordfører.

Jeg vil indlede med at sige tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det er da altid en diskussion værd at se på, om den måde, som CO2–regnskabet bliver opgjort på, nu er den rigtige, eftersom det jo er noget, som i hvert fald regeringen og venstre side af Folketinget lægger utrolig meget vægt på, og som er meget styrende for Danmarks energipolitik og dermed også for konkurrenceevnen og jobskabelsen. Så det er selvfølgelig vigtigt, at noget, der er så afgørende, er korrekt sat op. Så tak til Enhedlisten for sætte den diskussion til debat.

Man kan vel godt sige, at det er en noget teoretisk diskussion, men den er især interessant, hvis man går meget op i det her med CO2-regnskaber og CO2-udledning. I Dansk Folkeparti har vi det syn på det, at Danmarks udledning er forsvindende lille i globalt perspektiv, og det, som en ændret regnemetode for CO2-udledning fra biomasse kunne give anledning til af justeringer af Danmarks energimix, ville også være yderste marginalt. Så det, som beslutningsforslaget her kunne ændre, hvis det blev vedtaget, er marginaler af marginaler, og derfor ser vi egentlig ikke nogen grund til at støtte beslutningsforslaget.

Det er selvfølgelig rigtigt, at når det er så vigtigt for regeringen og venstrefløjen at have et CO2 -regnskab, og når man går meget op i, at det er korrekt, så bør regeringen vel også sikre sig, at regnemetoden er den rigtige, når en så stor del af udgifterne for vores erhvervsliv og husholdninger faktisk går til at finansiere en grøn satsning, som er begrundet i bekæmpelse af CO2-udledningen.

Jeg er bange for, at hvis man gennemførte det her beslutningsforslag og pålagde regeringen at ændre regnemetoder og dermed at indregne CO2-udledning fra biomasse, så ville Danmark være længere fra at opfylde de CO2-mål, man har sat sig for. Dermed vil jeg tro, at regeringen ville gå i gang med at planlægge endnu flere vindmøller, end det allerede er tilfældet, og dermed ville Danmark få en dyrere energipolitik og dyrere strøm, end vi allerede har. Det synes vi i Dansk Folkeparti ville være en skadelig udvikling, og derfor vil vi ikke belaste regeringen med at skulle ændre regnemetode. Vi synes, at ud af to alternativer er den nuværende regnemetode måske den mindst belastende for vores energipolitik og vores samfund i det hele taget.

Derfor giver vi regeringen en hjælpende hånd her ved at sige nej til beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre, som ordfører.

Radikale Venstre ønsker en fremtid, der er uafhængig af kul og olie. Vindkraft kommer til at udgøre en stor del af vores omstilling sammen med biomasse. Biomasse er kun klimavenligt, hvis det træ eller lignende, som fældes og brændes af, erstattes af nye træer, som vokser op og suger CO2 ind igen. Hvis man bare brænder eksempelvis regnskovstræ af, giver det ikke meget i CO2-regnskabet. Og derfor er vi i Radikale Venstre glade for den aftale, branchen selv har lavet, om, hvad det vil sige at anvende bæredygtig biomasse. Regeringen har forsøgt at få en lignende ordning på EU-plan. Det er ikke lykkedes endnu, men vi fortsætter arbejdet med det.

Enhedslisten foreslår med det her beslutningsforslag at lave yderligere beregninger af CO2-udledning fra biomasse. Det ser vi ingen grund til. Danmark bruger de regnemetoder, som FN og EU har sat sammen, og det mener vi at det giver mest mening at holde sig til. Derfor stemmer vi nej til beslutningsforslaget her.

Hr. Per Clausen.

Nu er der jo ikke noget nyt i, at Radikale Venstre holder meget af de gængse regnemetoder. Det er jo sådan set lidt lige meget, hvor misvisende de er – selv når de kan føre til, at Liberal Alliances politik fremstår fornuftig, så er det stadig de gængse, og dem bruger vi.

Men jeg vil bare spørge hr. Andreas Steenberg, om han ikke er enig med mig i, at uanset regnemetoder sker der faktisk en udledning af CO2 i forbindelse med afbrænding af biomasse, og at det sådan set har afgørende betydning for den globale opvarmning i de kommende år, hvornår denne CO2, der her bliver udledt, igen bliver genoptaget i planter eller på anden måde.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i. Hele konceptet i, at biomasse er grønt og klimavenligt, er, at den CO2, der bliver udledt, når man brænder af, bliver optaget igen af nogle nye træer eller planter.

Hr. Per Clausen.

Men synes hr. Andreas Steenberg så ikke, at der er noget, der tyder på, at vi har behov for at gøre en forøget indsats for at få styr på det her, når det fremgår fuldstændig åbenhjertigt af den aftale, som den danske branche har lavet på det her område, at lige præcis det, der handler om den gæld af CO2-udledningen, der kan komme i forbindelse med afbrænding af biomasse, har man ikke styr på? Man ved faktisk ikke, hvornår det her går i balance igen, og i den periode kan der være kommet ganske meget gang i den globale opvarmning, som jeg jo er enig med hr. Andreas Steenberg i at det er rigtig vigtigt at få styr på.

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at så godt styr har jeg ikke på de detaljer i den aftale. Men det, jeg til gengæld har som grundlæggende holdning, er, at når danske elproducerende selskaber skal ud og købe biomasse, giver det meget god mening, at der er et globalt marked. Og derfor synes jeg, det giver mest mening at holde sig til de regnemetoder, som gælder i EU, og som man også har kigget på i FN, i stedet for at lave nogle, der gælder særskilt for Danmark. For så er jeg bange for, at den grønne omstilling bare bliver dyrere, fordi vi har nogle særlige regler og krav i Danmark.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Steen Gade, SF, som ordfører.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for debatten om et emne, som, i hvert fald når vi går ned i det tekniske, godt kan blive lidt vanskeligt at forstå, men det gør jo ikke, at den ikke er vigtig.

Det første, jeg vil sige, er, at der tit har været noget tvivl om, om vi har de rette tal i Danmark. Altså, vi har jo faktisk to tal i Danmark. Vi har det tal, vi indberetter til klimasekretariatet, og det følger de internationalt aftalte regler om CO2-udslippet, og så har vi også i Danmarks Statistik det faktiske udslip. Det kan man slå op i Danmarks Statistik, og det er jo klart, at det er højere, fordi hver gang man brænder af, også når man brænder biobrændsler af, kommer der jo CO2. Derfor ligger det faktiske jo højere.

Derefter kommer den næste interessante diskussion så, nemlig i hvor høj grad det, man brænder af, passer med den CO2, man faktisk udleder mere. Det er jo der, vi har diskussionen, og der er jo, som jeg tror ministeren nævnte, sådan set allerede lavet nogle analyser af, hvordan forskellige typer af biobrændsler virker. Og de har jo meget forskellig virkning.

En af grundene til, at SF anbefaler at sige til fjernvarmeværkerne, at hvis man virkelig vil være CO2-ansvarlig, vil det, hvis man skal lægge om fra fossile brændsler, f.eks. gas, til noget andet, ikke være en god idé CO2-mæssigt at tage piller, der kommer fra udlandet, men i stedet for bruge varmepumper, hvor vi bruger vores overskudsel. Det ville CO2-mæssigt være rigtigt. Vi ved jo om forskellige typer brændsler, hvordan de forskelle er. Der er også forskel regnskabsmæssigt på, om det er produceret i Danmark, og hvor man kan argumentere på én måde, eller om det er andre steder fra, som også hr. Jens Joel var inde på.

Derfor har man brug for nogle bæredygtighedskriterier for det her. Vi har hele tiden støttet, at der kom bæredygtighedskriterier. Vi har også brug for internationale bæredygtighedskriterier. Det er jo bare lidt træls, for at sige det på jysk, at Europa-Kommissionen har sagt, at det ligger alt for langt ude i fremtiden. Der, hvor jeg mener vi har brug for faktisk at opruste vores viden og vores metode, er jo noget, der bygger videre på brancheaftalen. Altså, hvordan kunne det blive bedre, hvordan kunne man arbejde videre med noget, der er mere retvisende, kan man sige, end brancheaftalen?

Det handler jo om, at man ikke bare kan sige, at man planter lige så meget skov, som man fælder. Sådan spiller klaveret ikke. Det varer jo mange år, inden det suger lige så meget op, så det er jo noget med f.eks. antal hektar, som man planter mere end det, man fælder, for at tage den del af regnestykket med, og der er mange andre dele, ligesom bæredygtighedskriterier for os jo også handler om andet end energi.

Men min opfordring er sådan set til regeringen: Lad os da arbejde på at se, hvordan man faktisk kan videreudvikle det her, så det bliver så retvisende som muligt. Det var noget, man godt kunne gøre fra dansk side også for at påvirke EU til nogle bæredygtighedskriterier.

Det sidste, jeg så vil sige noget om, er, at det her jo indgår ret meget i den danske omstillingsproces, og der har vi så rigtig meget biomasse inde i de næste år. Det har vi gjort, fordi det er en fornuftig måde at udnytte den kapacitet, vi har stående i kraftværkerne, når vi afvikler kul og i stedet for tager biomasse. Det er et fornuftigt træk, men spørger man mig engang ude i fremtiden, engang når vi har rundet 2030, så tror jeg da, jeg vil sige, at vi skal satse på, at vores biomasse er betydelig mindre, at den ikke er baseret på importeret biomasse, den er i høj grad baseret på egen, men efter min mening øget anvendelse af biomasse, og vi har været rigtig dygtige til at selektere, hvilke biomasser der er gode til hvilke ting, og hvor de skal bruges henne, og hvor vi måske ikke skal bruge dem.

Enhedslistens forslag tager jo fat på nogle af de her diskussioner. Til gengæld synes jeg ikke, det er helt præcist i forhold til at være svaret. Men det var altså en rimelig positiv tilkendegivelse om at gå ind i diskussionen om de her ting.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance, som ordfører.

Tak for det. Liberal Alliance synes, at det er en relevant debat, som Enhedslisten her lægger op til. Hvis man tilslutter sig et energipolitisk regime, som opererer med bestemte tal for CO2-reduktionsmål, som skal opnås på et eller andet tidspunkt, så må man også sikre sig, at regnemetoderne og definitionerne på bæredygtighed er valide. Vi skal huske på, at hele præmissen for vores energipolitik og for energiforliget jo handler om, at man skal nå et bestemt tal på et bestemt tidspunkt. Tænk, hvor mange gange argumenterne herinde energipolitisk alene har handlet om, at vi jo mangler så og så meget i procent for at nå et eller andet tal; altså, tallene får ligesom deres egen magi. Og derfor er det jo utrolig tankevækkende, hvis man så ikke kan regne med de tal.

Det er jo selvfølgelig hævet over enhver tvivl, at skovning og behandling af biomasse til træpiller eller andet og transport udgør en stor del af energiindholdet i biomassen. I Ingeniøren kan man læse, at det sandsynligvis er op mod 10 pct. Hertil kommer den såkaldte kulstofgæld, som ikke er medregnet, forstået som tidsrummet mellem, at biomassen frigiver CO2 ved forbrænding eller forrådnelse, og den frigivne CO2 igen er lagret i nyt plantestof. Det har flere af ordførerne også været inde på. Det betyder med andre ord, at vi i dag bruger milliarder af kroner på at konvertere vores kraftværker fra kul og gas til biomasse, samtidig med at vi linder mere CO2 ud i atmosfæren, end hvis vi blot havde fortsat med kul.

Disse enorme ændringer i kraftværkssektoren, som vi nu er i gang med, skyldes jo hele vores tilskuds- og afgiftssystem. Vi ved alle, at en tredjedel af kraftværkerne jo har drejet nøglen om, bl.a. på grund af al den meget mere vind, vi har fået ind, med tilskud. Jeg vil gerne sige det igen: Isoleret set kommer der altså mere CO2 op af skorstenen ved biomasse end ved fyring med kul og gas. Så de næste 10-20 år forværrer vi den globale opvarmning på grund af mere CO2, og det er jo altså i de her år, hvor klimapanelet også taler om the tipping point i klimasystemet – altså at der om nogle få år ingen vej er tilbage, hvis ikke vi skynder os at reducere udledningerne.

Det er altså først om 30-40 år, når nye træer bliver plantet – nogle siger op til 100-150 år – og man har opsuget den her kulstofgæld, at vi teoretisk kan argumentere for, at de foretagne investeringer er bæredygtige, og det er altså meget store investeringer, vi taler om. Og så har vi jo ikke engang snakket om den her ILUC – Indirect Land Use Change, som det vel hedder – hvor situationen er den, at der også indirekte er virkninger af det her. For hvis man skubber folk væk fra steder, hvor de dyrker deres afgrøder, og man er nødt til at inddrage skovområder, så kan man jo altså indirekte være med til også at forhindre et mindre CO2-optag.

Så man må sige det på den måde, at det altså er op til en bureaukratisk definition, om man er et godt menneske eller et skidt menneske, om man gør noget godt eller noget skidt – det beror altså på en definition, kan vi jo konstatere. Jeg synes, det med al tydelighed viser, at vi skal være påpasselige med for ensidigt at topstyre udviklingen på det her område, så længe det betyder, at skatteborgerne eller forbrugerne skal betale for festen.

Folk må gøre nøjagtig, hvad de selv vil, med de motiver, der driver dem, for deres egne penge. Og hvis de synes, de får det godt med noget, de hver især finder bæredygtigt, så fred med det. Men når vi herindefra foretager disse kalkuler, skal de også være på et fagligt ordentligt grundlag, ellers bliver det jo pinligt.

Vi synes som bekendt ikke, at politikere skal udvælge bestemte teknologier, som får en bestemt støtte på nogle bestemte tidspunkter og i fastlagte mængder, sådan som energiaftalen er bygget op. Det bør markedet i langt højere grad tage sig af, f.eks. i nogle udbudssituationer, som vi ser i England. Men gør man disse ting, skal det være ordentligt og hæderligt og hænge sammen med virkeligheden, fordi det er hele præmissen for energipolitikken. Så derfor synes vi faktisk, at det er en relevant problemstilling, Enhedslisten har taget op.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen. Nej, der var en kort bemærkning. Den kom lidt sent, men det går nok alligevel. Vi gør lidt for folketingsmedlemmernes information. Hr. Steen Gade.

Lige til sidst synes jeg, at jeg hørte hr. Villum Christensen sige, at vi skulle gøre ligesom England og bygge på markedet. Jeg blev bare lidt forvirret. Jeg vil for det første lige vide, om det er rigtigt med England, at det var det, hr. Villum Christensen sagde. Mig bekendt er støtten til vindmøller – og det mener jeg er fornuftigt at de bygger derovre – noget større end den, vi bygger for her i landet. Det næste er jo, at jeg ikke ved, om hr. Villum Christensen er klar over, at a-kraft i England skal finansieres via et kæmpestort statstilskud.

Ordføreren.

Jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal forstå spørgsmålet, men når jeg nævnte England, så var det som et eksempel på et land, som har en anden måde at gribe det an på, og som ikke i samme omfang udpeger bestemte teknologier, hvis man vil nå et CO2-reduktionsmål.

Hr. Steen Gade.

Jeg har svært ved at genkende i England i den beskrivelse, for England har lige besluttet, at man skal have a-kraft. De har a-kraft, men de skal forny det og bygge en masse nye a-kraftværker. Så er der mange, der har troet, at a-kraft jo nok giver vældig billig strøm, men der fandt de så ud af i England – og for øvrigt gik Cameron jo til valg på, at det skulle være på markedsvilkår – at der ikke var nogen, der ville bygge på markedsvilkår. Der er ingen, der vil bygge a-kraftværker på markedsvilkår, så derfor har de jo helt undtagelsesvis måttet få en godkendelse i Europa-Kommissionen til at give statsstøtte til a-kraft. Det kan godt være, at det kan være let at sige sådan nogle ting, altså at man ikke skal styre. Sagen er jo, at man skal styre klogt i stedet for dumt, og efter min opfattelse er der meget i England, der styres rigtig dumt. Men det er ikke rigtigt, at de ikke får statsstøtte. De får masser af statsstøtte.

Ordføreren.

Nu har jeg ikke sagt, at der ikke gives statsstøtte i England, jeg har bare sagt, at man i England i højere grad opererer med en situation, hvor man sætter nogle mål for CO2, og så kan der være forskellige teknologier, der konkurrerer. Det er det, der er det fornuftige.

Vi har jo set masser af eksempler på, at vi herindefra kloger os på, at noget er godt på et bestemt tidspunkt. Så bliver det indhentet af teknologien, og så brænder tilskudssystemet sammen. Man kan bare se med solcellesagen, som har været oppe tre gange, hvor det gik langt, langt hurtigere end det, man havde forestillet sig, ganske få måneder efter at man havde vedtaget energiforliget.

Det er hele den tænkning, jeg synes er vigtig. Man skal sætte nogle mål op for CO2, og så skal man holde nallerne væk, for hverken Steen Gade eller undertegnede eller nogen som helst andre kan jo sige noget om tingene om 3 eller 5 eller 6 år eller lige meget, hvor langt vi kigger frem. Vi ved jo ikke, hvilke teknologier der overhaler, for lige så snart vi giver mere tilskud til nogle, så udelukker vi jo noget andet, som måske kunne blive rigtig godt fremover. Det er den synsvinkel, jeg godt vil sætte en streg under.

Hr. Jens Joel.

Jeg tog egentlig ordet lige til sidst, fordi jeg er meget usikker på, hvad det egentlig er, Liberal Alliance mener om det her beslutningsforslag. Så vi kunne måske få afklaret, om man støtter det.

Ordføreren.

Vi støtter det her lovforslag ud fra den betragtning, at man har valgt et regime, hvor man siger, at det er CO2-udledningen, der er afgørende. Rigtig mange argumenter herinde har jo handlet om et bestemt tal, man skal nå på et bestemt tidspunkt. Der kan så drages tvivl om det tal på en helt grundlæggende måde, som jeg ser det, for der er masser af ting, der ikke er taget med, og det siger videnskabelige kommiteer jo også, altså at der ikke er tvivl om, at vi regner forkert. Når man har vedtaget det regime, synes jeg, at man skal gøre det ordentligt, for ellers er vi til grin for vores egen retorik. Så ja, vi støtter forslaget.

Hr. Jens Joel.

Så forstår jeg det sådan, at Liberal Alliance er ude i at give en stor hjælp til os andre, for man vil gerne bruge penge eller kræfter eller et eller andet på at opgøre det korrekt alene med det formål, at vi ikke skal stå og se forkerte ud. Altså, hr. Villum Christensen, hvis man vil have en ordentlig opgørelse af CO2-udledningen, er det så ikke, fordi man faktisk ønsker at styre efter denne?

Ordføreren.

Jeg synes, at uanset hvad man gør, skal det altid hvile på et fagligt og ordentligt grundlag. Når vi som i det her tilfælde kan se, at der ikke er noget ordentligt fagligt grundlag, og når hele hovedessensen i den måde, vi har bygget energipolitikken op på, er, at vi skal nå noget bestemt på nogle bestemte tidspunkter, som jeg nu har sagt nogle gange, så bør vi være ekstra kritiske. Jeg tror også, at Dansk Folkeparti nævnte det. Det er jo et helt afgørende styringsværktøj, og så kan det ikke hjælpe noget, at vi ligesom spiller op mod et mål, hvor man kan flytte målstolperne hele tiden. Så bliver vi til grin for vores egen metode. Når jeg stemmer for det her forslag, er det egentlig for at sige, at når vi gør noget, skal det da gøres fagligt ordentligt. Ellers bliver vi til grin.

Så er det hr. Thomas Danielsen.

Jeg blev lige lidt overrasket her til sidst over ordførerens tale, så jeg skal bare være helt sikker på noget, inden vi går herfra. Enhedslistens forslag til en ny opgørelsesmetode er jo, som ordføreren kan se af materialet, forbundet med en række meget, meget omkostningstunge tiltag for at gøre den her CO2-udledning op på en meget rigid måde. Så skal jeg lige være helt sikker på, om det er Liberal Alliances politik, at man vil arbejde for en sådan opgørelse, jævnfør Enhedslistens forslag.

Ordføreren.

Jeg synes generelt, at man skal arbejde ordentligt med de ting, man har med at gøre, og når vi nu ved, som jeg sagde før, at det her ikke holder, så bør vi tage en timeout, og sige, at nu skal vi have en anden måde at styre det på. Men så længe vi styrer det så rigidt, som vi gør, efter nogle bestemte procenter – hvor mange gange har der ikke været nævnt procenter heroppe fra den her talerstol, og at man skal nå et eller andet på et bestemt tidspunkt – har det ligesom været argumentet i sig selv, at vi skal nå et bestemt tal. Så skidt med virkeligheden, havde jeg nær sagt. Det er egentlig derfor, jeg siger, at det er vigtigt, at når man gør noget, skal man gøre det ordentligt. Ellers skal man finde på en hel anden måde at gøre det på, og jeg har argumenteret for, at vi skulle gøre det på en hel anden måde, men nu har vi jo valgt den her metode.

Hr. Thomas Danielsen.

Altså, det her er jo sådan en overordnet opgørelsesform, hvor man på en knap så bureaukratisk måde, kan vi roligt sige, kan følge særlig CO2-udviklingen. Den har man jo så valgt ud fra nogle betragtninger om, at der også er noget realitet i forhold til økonomiske konsekvenser. Så jeg spørger lige igen bare for at være helt sikker: Liberal Alliance står vel ikke for den her politik, altså, man støtter ikke det her forslag, som Enhedslisten kommer med, om, at vi fremadrettet skal bruge den her målemetode med de økonomiske konsekvenser, der er ved den. Er det rigtigt?

Ordføreren.

Der bliver ført rigtig meget energipolitik herinde, som er symbolsk båret. Vi taler hele tiden om, at nu skal vi reducere CO2-udledningen, samtidig med at vi godt ved, at vi er med i et kvotesystem, og at der så kommer mere udledning et andet sted. Vi fører politik, som om vi levede på en øde ø. Det synes jeg ikke er fagligt i orden. Jeg vil godt gentage, at hvis man gør noget, som man ved er forkert, så skal man da lave det om og gøre det ordentligt. Man kan jo ikke bare gøre det, fordi det er nemmere at regne ud, og sige: Det er godt nok forkert, men det er nemt at regne ud, og så fortsætter vi med det.

Det er det synspunkt, jeg gerne vil kvittere over for Enhedslisten for. De har gjort et fagligt godt stykke arbejde her. Hver gang jeg borer ned i de videnskabelige rapporter, kan jeg se, at de siger nøjagtig det, som Enhedslisten siger, og det vil jeg da gerne kvittere for.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen, Enhedslisten, ordfører for forslagsstillerne.

Jeg skal da takke for Liberal Alliances støtte. Jeg har jo lært i politik, at man ikke skal være trist, hvis nogen vil stemme for ens forslag, heller ikke selv om deres motiver skulle være slette, for det afgørende er jo at få tingene vedtaget. Så tak til Liberal Alliance for støtten.

Jeg vil dog lige knytte et par enkelte kommentarer til debatten om de frie markedskræfter og liberalisme og sådan noget på energiområdet. Jeg kan forstå, at en vigtig pointe for Liberal Alliance er, at man hele tiden skal investere i det, der er det billigste. Det vil sige, at man skifter fra vindmøller til solenergi til olie, sådan at det er det ene den ene dag og det andet den anden dag. Nu er der jo den ene udfordring, når vi snakker om investeringer i energianlæg, at de kører i rigtig, rigtig mange år bagefter. Så man hænger jo alligevel på beslutningen i nogle år, når den er truffet, og så kan det måske være et spørgsmål, om det lige skal være markedsprisen den ene dag på den ene energiform i forhold til den anden, der afgør, hvad vej man går – også hvis man har en idé om, at man faktisk skulle ende med at have en kombination af energiformer, som gør, at man har en vis form for forsyningssikkerhed. Der er nok en grund til, at man i de fleste lande har forladt markedskræfter som det eneste, der styrer energiforsyningen.

Så vil jeg også bare sige, at i en situation, hvor man ved, at atomkraft får masser af statsstøtte, hvor fossile brændstoffer får masser af statsstøtte, og hvor den miljømæssige belastning, som anvendelsen og udvindingen af de her energiformer fører til, ikke på nogen som helst måde belaster prisen – det er jo sådan noget, nogle af dem, der forsker i den slags, kalder en fejl, markedsfejl – og så længe der ikke gøres noget for at gribe ind over for dem, så er det nok lidt ved siden af at tale om, at det, der skulle være alternativet til vores måde at føre energipolitik på i Danmark, skulle være at overlade det til markedet.

Men så til vores beslutningsforslag: Det er klart, at vores beslutningsforslag jo sådan set tager afsæt i en diskussion, der har stået på ganske længe, om anvendelsen af biomasse. Vi skal såmænd ikke så mange år tilbage i tiden, før det blev anset for at være et meget kontroversielt synspunkt, når man sagde, at det at bruge biomasse altså ikke var det samme som at være CO2-neutral. Der tror jeg – og det er jeg da enig med hr. Villum Christensen i – at ligegyldigt hvilke rapporter og afhandlinger man graver sig ned i nu om dage, så er det en erkendelse, at det er sådan, at der er CO2-udslip forbundet med anvendelsen af biomasse. Det er så ganske forskelligt, alt afhængigt af hvilke former for biomasse det er, og det er ganske afhængigt af, hvordan man genetablerer f.eks. de skove, som den biomasse, man bruger, kommer af. Men i den brancheaftale, som er lavet her i Danmark, og som indeholder en række gode og fornuftige initiativer, som gør, at anvendelsen af biomasse bliver mere bæredygtig, end hvis man ikke havde gjort det – det er der overhovedet ingen tvivl om – fremgår det jo også meget klart, at når man kommer til de punkter, der handler om kulstofgæld, og hvor lang tid der går, fra noget er brændt af, indtil det er genetableret, så må man ligesom slå lidt ud med armene og benene og sige, at det har vi ikke rigtig styr på; det kan vi måske håbe på at få engang, men vi har det ikke. Det er selvfølgelig en kæmpe udfordring. Man kan jo sige, at det er svært at finde biomasse, som, hvad angår kulstofgæld og den slags, kommer i nærheden af kul og olie og gas – det er så en helt anden sag; der er gælden jo millioner af år. Gælden er så stor, at det bare er en ren udgift, fordi der ikke er noget, der går den modsatte vej.

Når vi har fremsat det her beslutningsforslag, er det i virkeligheden, fordi vi synes, at det er rigtig vigtigt at få en diskussion af, hvordan vi får inddraget den reelle belastning, som biomasse og forskellige former for biomasse udgør, i de prioriteringer, vi laver. For man skal jo ikke lave regnestykkerne udelukkende for at lave dem; man skal selvfølgelig lave dem, fordi de skal bruges til noget. Og det er klart, at det også er vores opfattelse, at en seriøs analyse af det her jo vil vise, at der er andre energiformer, som helt entydigt er mere positive i forhold til at modvirke den globale opvarmning end anvendelsen af biomasse, også selv om man så arbejder seriøst på at nedbringe CO2-udslippet i forbindelse med biomasse.

Det, som efter vores opfattelse er helt afgørende, når man snakker om kulstofkredsløbet – altså hvor lang tid der går, fra en biomassekilde brændes, til den igen er optaget som ny biomasse; hvor mange år det tager, og hvilke konsekvenser det får for den globale opvarmning – er, at vi jo befinder os i en fase nu, hvor man måske ikke bare kan sige, at det sådan set er lige meget, bare vi har en nuleffekt i CO2-udslip i et hundredårigt perspektiv. For det, der i hvert fald er en meget væsentlig del af den forskning og den diskussion, der foregår, handler jo netop om, at vi har brug for en meget hurtig opbremsning i udslippet af CO2. Det er derfor, det her efter vores opfattelse er rigtig, rigtig vigtigt at få gjort.

Jeg har forstået på debatten, og det synes jeg da trods alt er glædeligt, at de fleste eller alle i virkeligheden erkender, at vi her har med en udfordring at gøre, som er værd at beskæftige sig med, hvis man mener, at den globale opvarmning er en reel udfordring og trussel. Det er klart, at hvis man som Dansk Folkeparti mener, at det der med den globale opvarmning enten er noget, der er opfundet, noget, menneskene ingen indflydelse har på, eller i hvert fald noget, som vi her i Danmark – som godt nok er et af de lande, der pr. indbygger har det største CO2-udslip – slet ingen indflydelse har på, og at det derfor kan være lige meget, så er det jo ligegyldigt, om man vedtager det her beslutningsforslag eller ej. Det er jeg sådan set med på. Men derudover opfattede jeg jo, at der var en i hvert fald i udgangspunktet positiv holdning til at indgå i nogle diskussioner om, hvordan vi kan bruge nogle af de ønsker til beregninger osv., som Enhedslisten har lagt frem her. Vi vil sådan set i det videre udvalgsarbejde arbejde på at se, om vi ikke kan bruge den enighed om, at der er tale om et reelt eksisterende problem og en reelt eksisterende udfordring, til at komme nogle skridt længere, både i retning af at diskutere, hvordan vi får formuleret nogle mere præcise krav, i forhold til hvad vi vil acceptere af biomasseafbrænding i Danmark, men selvfølgelig også for at understøtte og styrke den danske regerings heroiske indsats på både EU-plan og globalt plan for at få skabt nogle bedre aftaler og nogle bedre regler end det, man har i dag – selvfølgelig.

Så med de ord vil jeg håbe på, at vi kan få et konstruktivt arbejde videre med det her i udvalget. Jeg tror, at hr. Steen Gade antydede i sit indlæg, at nogle af de her ting godt kan blive ganske indviklede, og jeg vil sige, at med min normale modvilje mod at bevæge mig ned i detaljer er det også med nogen bekymring, jeg har begivet mig ud i det her beslutningsforslag. Men på den anden side vi jo nødt til også at diskutere ting, selv om de er svære og indviklede, og så kan man sige, at nogle af diskussionerne med fordel, tror jeg, kan føres i det fortsatte udvalgsarbejde om det her beslutningsforslag. Så tak for det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Dencker.

Tak. Jeg har forstået på forslagsstillerne, at præmissen for at fremsætte beslutningsforslaget er, at Enhedslisten mener, at det er den forkerte regnemetode, man bruger til at opgøre CO2-udledningen på. Men mener Enhedslisten også, at det er en metode, som regeringen vælger mere eller mindre bevidst, for at Danmarks CO2-udledning skal se mindre ud, end den egentlig er, sådan at Danmark fremstår mere pæn, ren og overordentlig og miljø- og klimabevidst, end det egentlig er tilfældet? Så mener Enhedslisten, at regeringen har valgt den her forkerte metode for at pynte på resultatet?

Ordføreren.

Jeg tror, at man må sige, at det er med den her regnemetode som med de fleste andre dårlige regnemetoder, nemlig at den er overtaget fra den tidligere regering. Så skal det også siges, at det er den regnemetode, man bruger internationalt, så der er jo ikke nogen tvivl om, at det, når man er til internationale forhandlinger osv., er fornuftigt nok at bruge den her metode. Men det er da rigtigt, at når man f.eks. snakker om en CO2-reduktion på 40 pct. i 2020, så ville man, hvis man brugte den regnemetode, som vi fremlægger, nå til et andet tal, og det tal ville være mindre smukt. Det har hr. Mikkel Dencker da fuldstændig ret i.

Ønsker hr. Mikkel Dencker endnu en bemærkning?

Så siger vi tak til ordføreren, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.