Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 47:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Center for Borgerinddragelse og Demokratiudvikling på Christiansborg.

Af Uffe Elbæk (UFG).

(Fremsættelse 19.12.2014).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til økonomi- og indenrigsministeren.

Med B 47 lægges der op til etablering af et center for borgerinddragelse og demokratiudvikling på Christiansborg. Forslagsstilleren vil pålægge regeringen at etablere en forskningsinstitution på Christiansborg, som skal arbejde for at fremme borgerinddragelse og demokratiudvikling.

I sagens natur har demokrati og borgerinddragelse høj prioritet hos regeringen. Selv om vi ofte bryster os af at have et af verdens bedste demokratier, er demokrati en sårbar og levende størrelse, som man ikke bare skal tage for givet. Der er hele tiden brug for at bekræfte og forbedre vores demokrati. Nogle gange kommer borgerinddragelse for sent og bliver oplevet som proforma, og tilliden til politikerne er heller ikke altid i top. Vi oplever også udfordringer med at få unge og nydanskere til stemmeurnerne. Det er eksempler på udfordringer, som vi tager seriøst her på Christiansborg såvel som ude i landet, ikke mindst i kommunalbestyrelserne.

Jeg har i dagens anledning lyst til at fremhæve et af de mange spændende projekter, regeringen har igangsat for at imødekomme nogle af udfordringerne, for netop i dag, den 29. januar 2015, går landets 8. og 9. klasses grundskoleelever til valg, ikke for at vælge et nyt elevråd, men for at afholde prøvevalg til Folketinget. Det kommer fremover til at foregå hvert andet år og vil forhåbentlig være med til at motivere de unge til at deltage i demokratiet og modvirke den faldende valgdeltagelse blandt førstegangsvælgere.

Regeringen besluttede i december 2012 at tage temperaturen på det lokale demokrati ved at lade et rejsehold undersøge, hvordan demokratiet havde det uden for Slotsholmens mure. Det kom der en spændende rapport ud af. »Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemokratiet« hed den, og den blev udgivet i september 2013. Erfaringerne fra rundturen var, at der ikke kan udvikles én model for borgerinddragelse, som kan udrulles i alle kommuner, da lokale forhold og traditioner ofte spiller en stor rolle.

Det er for mig at se en helt central pointe, uanset om vi taler om lokalt demokrati, nationalt demokrati eller borgerinddragelse i øvrigt. Demokrati og borgerinddragelse skal ske på rette sted, være mangfoldig og ikke sættes entydigt på formel. Jeg er derfor rigtig glad for, at KL også tager et stort ansvar på sig og bl.a. har igangsat et større projekt om fremtidens kommunestyre, der blandt flere ting skal arbejde med styrkelse af lokaldemokratiet og borgerinddragelse i kommunen.

Så samlet set har jeg stor forståelse for forslagsstillerens gode intentioner. Til gengæld er jeg noget mere tilbageholdende i forhold til det konkrete beslutningsforslag. Et forskermiljø på Christiansborg er næppe den rigtige metode til at udbrede demokratiske erfaringer rundt i landet. Direkte borgerinddragelse er noget, som skal udvikles lokalt og baseres lokalt i partiforeninger og kommunalbestyrelser og med respekt for lokale forhold og prioriteringer. Og det er regeringens opfattelse, at kommunerne er engagerede og støtter op og arbejder med den dagsorden. Det er en proces, som hverken kan eller skal styres fra Christiansborg.

Men hvad kan vi så gøre på Christiansborg for at understøtte udviklingen? Vi har på Christiansborg et ansvar for, at der er de rette rammebetingelser for demokratiet i Danmark, så de enkelte myndigheder og institutioner kan tilrettelægge deres arbejde med lokaldemokrati og borgerinddragelse bedst muligt. Regeringen vurderer, at det giver størst effekt at sætte retningen gennem konkrete reformudspil og i den generelle moderniseringsindsats. Det kan være stort som småt, som da vi ændrede på reglerne i kølvandet på kommunalvalget i forhold til måden, valg afvikles på, og hvor et flertal i Folketinget bl.a. var enige om at give juniortilforordnede adgang til valgstederne.

Regeringens moderniseringsindsats handler netop om at skabe et frirum til, at myndigheder og medarbejdere kan bruge deres faglighed og lokale viden om, hvad der virker, til at tilrettelægge deres arbejde, og om at vise tillid til, at det rum bliver brugt bedst muligt. Jeg tror, stram detailstyring fra Christiansborg kvæler ikke bare innovation og nytænkning, men i virkeligheden også lysten til at engagere sig lokalt og politisk i samfundet.

Ud over den generelle moderniseringsindsats har vi løbende, ikke mindst forud for sidste kommunal- og regionsrådsvalg, arbejdet med flere konkrete initiativer, der har til formål at fremme og understøtte udviklingen af demokratiet og borgerinddragelsen. Et af de store mål er at få flere unge og borgere af anden etnisk oprindelse til stemmeurnerne. Det blev der bl.a. arbejdet på gennem udsendelse af breve til 100.000 førstegangsvælgere med en opfordring til at stemme til kommunalvalget i 2013.

Sammen med KL og Danske Regioner var regeringen også initiativtager til den landsdækkende kampagne »Tænk dig om før du ikke stemmer« . Kampagnen var bl.a. målrettet unge, etniske minoriteter og socialt udsatte. Samlet set endte kommunalvalget i 2013 med en valgdeltagelse, der lå 6,1 pct. højere end ved kommunalvalget i 2009. Det ser jeg som en god indikator for, at de mange og forskelligartede indsatser, der er blevet gjort med afsæt i de centrale initiativer rundtomkring, havde en effekt, og at der er kræfter i gang, der arbejder i det daglige for at fremme vores demokrati.

Vi har også en række andre relevante initiativer. I Økonomi- og Indenrigsministeriet er vi lige på trapperne med en digital løsning til håndtering af vælgererklæringer, der skal gøre hele processen omkring opstilling til folketingsvalg lettere og hurtigere. Og regeringen er ligesom hr. Uffe Elbæk optaget af at skabe åbenhed om finansiering af politiske partier. Det er vigtigt i et demokrati, for åbenhed er også en måde at inddrage borgerne på. Regeringen har derfor nedsat et ekspertudvalg, som har undersøgt, hvordan der kan skabes øget gennemsigtighed om den økonomiske støtte til danske politiske partier, og udvalget vil om kort tid komme med en række anbefalinger, som vi glæder os til at drøfte med Folketingets partier.

Vi er også optaget af at skabe gennemsigtighed i forhold til politikernes vederlag og har derfor sammen med Folketinget nedsat en vederlagskommission, der skal komme med forslag til et mere enkelt og gennemsigtigt system.

Endelig synes jeg, det er værd at nævne, at regeringen som opfølgning på demokratirundturen ser på den statslige side af den lokale inddragelse gennem et serviceeftersyn af de lovfastsatte lokale høringer. Det skal være med til at sikre, at lokale høringer foregår hensigtsmæssigt og effektivt i rammer, der understøtter inddragelse af borgere og erhvervsliv tilpasset de lokale beslutningsprocesser.

Så vi skal – også som regering – værne om demokratiet og sikre, at der er gode rammebetingelser, og jeg synes, jeg har demonstreret her, at det arbejder vi meget aktivt for. Jeg tror, demokratiet har de bedste vækstvilkår ude i de enkelte institutioner i deres møde med borgerne. Det er projekter som det føromtalte prøvevalg i skolerne, som afvikles netop i dag, der skal være med til at gøre forskellen. Og på den baggrund og ud fra en samlet vurdering kan vi ikke støtte forslaget og ønsker ikke at prioritere ressourcer til et center på Christiansborg, men glæder os til at fortsætte arbejdet med at fremme demokratiet i Danmark.

Tak til ministeren. Det er altid godt at høre en ministers og en regerings syn på en sag, men jeg vil gøre opmærksom på, at dette forslag altså er rettet til Folketinget og ikke til regeringen. Men jeg takker alligevel for ministerens bemærkninger.

Nu er der imidlertid indkommet en anmodning om en kort bemærkning. Jeg håber ikke, den er affødt af mig. Værsgo til hr. Uffe Elbæk – og ministeren bedes vende tilbage til talerstolen.

Jeg synes, at nu, når ministeren er kommet over i salen, skal han også have lov til at få et spørgsmål. Den måde, som ministeren udlagde ambitionen for og intentionen med centeret på, kan jeg ikke nikke genkendende til. Altså, centeret for borgerinddragelse og demokratiudvikling er ikke tænkt som et forsøg på at centralisere diskussionen om, hvordan vi gør demokratiet stærkere. Ideen er i hjertet af det danske demokrati at sige, at vi har brug for en udviklingsafdeling, som kan være med til at understøtte alle de gode også decentrale initiativer, der foregår derude. Så billedet af, at det her skulle være et forsøg på at centralisere debatten om demokratiudvikling, er helt forfejlet.

Ministeren.

Jamen hr. Uffe Elbæk er selvfølgelig den bedste til at redegøre for intentionerne bag forslaget, da det er ham, der har bragt det frem. Men det, der er min pointe, når vi eksempelvis kigger på, hvordan demokratiet udvikles, er, at spørgsmålet jo er, hvilket signal man ønsker at sende. Vi ønsker at sende et signal om, at demokratiet skal udvikles alle vegne, som det bliver i dag på en lang række af landets folkeskoler. Demokratiforskning er prioriteret højt i de danske forskningsinstitutioner, hvor knap 350 årsværk er beskæftiget med demokratiforskning. Det gælder Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet. Det er jo de aktiviteter, vi ønsker at understøtte, og ikke at rykke dem ind på Christiansborg.

Uffe Elbæk.

Altså, jeg vil overhovedet ikke forklejne alle de gode aktiviteter, der foregår derude. Det eneste, jeg kan se, er, at kløften mellem borgerne og os valgte politikere bliver større og større. Der er færre og færre, der har lyst til at være medlem af et politisk parti. Vi ser blandt de unge en vigende lyst til at stemme ved de nationale valg. Der er så også nogle modsatrettede tendenser, som ministeren også har påpeget, i forbindelse med kommunalvalget.

Så man kan jo ikke sige, at fordi der allerede sker noget, kan man ikke gøre noget, der måske er endnu bedre, eller supplere hinanden. Hele ideen i det her er at løfte det ind i hjertet af det demokratiske hus, Folketinget, og så sige: Med den platform, hvordan kan vi så være med til yderligere at synliggøre de demokratiske initiativer, som er nødvendige?

Ministeren.

Man skal jo altid glæde sig over det, når man deler en fælles intention og ambition. Det synes jeg også jeg forsøgte at redegøre for at jeg tror vi gør i et og alt. Vi har jo i forbindelse med kommunalvalget kunnet se, at det nytter at gøre en indsats. Vi havde en højere valgdeltagelse ikke mindst i de grupper, som var genstand for en særlig indsats.

Men når hr. Uffe Elbæk taler om at løfte det ind, taler vi altså om at løfte det ud. Det er så det, der skiller os i forhold til det konkrete forslag her.

Så siger vi tak til ministeren. Og så går vi til ordførerrækken, og først er det hr. Esben Lunde Larsen, der taler for Venstre.

Vi behandler i dag B 47, som er et forslag om at etablere et center for borgerinddragelse og demokratiudvikling på Christiansborg med det formål at kortlægge, fremme og understøtte udviklingen af nye konkrete modeller til borgerinddragelse og demokratiudvikling både på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau.

I Venstre er vi positivt stemt over for at sikre mere borgerinddragelse og demokratiudvikling, men vi er ikke positivt stemt over for forslaget om at stifte en forskningsinstitution inde bag Borgens mure, og slet ikke, når fokus er på borgerinddragelse. Det er os politikeres fornemste opgave hele tiden at bestræbe os på at styrke, udvikle og forbedre demokratiet i Danmark, men det gør vi ikke ved at oprette en forskningsinstitution, men ved at tilføre flere ressourcer til arbejdet for Folketingets medlemmer.

Venstre ønsker et moderne demokrati, som giver borgerne mulighed for aktiv indflydelse på beslutningsprocesserne. Skal den borgerinddragelse være reel og ikke blot formel, skal vi som politikere være i interaktion med borgerne, som vi repræsenterer, og det kræver vores tilstedeværelse uden for murene, ikke via forskningsinstitutioner inde bag murene. Det er langtfra enkelt at oprette en forskningsinstitution, som ikke har rod i universiteter eller eksisterende forskningsmiljøer. Kan den overhovedet få det faglige og videnskabelige niveau, som den skal have, og hvad med midler efter 5 år? Forskning strækker sig jo ofte over lang tid.

I Venstre mener vi, at man i stedet skal trække på allerede eksisterende ressourcer og kapaciteter inden for demokratiudvikling, f.eks. Fonden Teknologirådet, der vel er den instans i Danmark, der har størst praktisk erfaring med demokrati- og borgerinddragelsesprocesser. Så ifald der er opgaver, der skal belyses i forhold til demokratiudvikling, borgerinddragelse og lignende, kan Folketinget, der jo har en formel aftale med Teknologirådet, bestille opgavevaretagelse der.

Derudover er der jo alt det, der foregår i vores eksisterende forskningsmiljøer på universiteterne, som også ministeren omtalte. Der er al mulig grund til at involvere dem i det arbejde, vi foretager. Venstre kan ikke støtte forslaget, selv om vi deler intentionen.

Tak til Venstres ordfører. Og så springer vi straks til Socialdemokraternes ordfører, hr. Jeppe Bruus.

Tak, og tak til Uffe Elbæk for at interessere sig for, hvordan vi skaber et mere levende demokrati. Jeg har sådan set stor sympati for hensigten og på mange områder også for ideen om at diskutere, både hvordan vi styrker det demokrati, vi har herinde på Christiansborg, og hvordan vi gør demokratiet levende. For hele fundamentet for vores samfund er jo et levende og pluralistisk demokrati. Som ministeren var inde på, er det jo også lidt af en festdag i dag, hvor 8.- og 9.-klasserne stemmer og, så vidt jeg har observeret og været med i, deltager meget ihærdigt i den demokratiske proces, der gik i gang, da statsministeren for tre uger siden udskrev skolevalg.

På den måde er demokratiet jo heller ikke en statisk størrelse, men noget levende og det, som vi skaber ud af det. Det er vigtigt at huske hinanden på, og det er også vigtigt hele tiden at deltage i diskussionen om, hvordan vi styrker det.

Derfor har jeg stor sympati for det fremsatte beslutningsforslag, som jo på mange områder minder om noget, vi selv diskuterede i efteråret på den socialdemokratiske kongres, nemlig hvordan vi på en eller anden måde samler de erfaringer, der er. Og fra Socialdemokraternes side har vi sådan set også sagt, at vi ønsker at afsøge de muligheder, der kunne være, for at etablere et egentligt demokratikontor, der prøver at koordinere og formidle noget af det her og er med til at være drivkraft og generator for at skabe nye ideer.

Når vi er lidt mere skeptiske over for det meget, meget konkrete beslutningsforslag, der foreligger her, så er det, fordi man er uhyggelig konkret, i forhold til at det skal ligge på Christiansborg, og at det skal have en bestyrelse og et vist antal medarbejdere, og der er sågar også omtalt, hvilket budget det skal have. Det er vi sådan set ikke klar til at gå ind og støtte i den form, det har nu. Men dermed ikke sagt, at vi ikke har sympati for forslaget, og som ministeren allerede har redegjort for, er der en lang række ting, der er i gang, både forskningsmæssigt og i form af initiativer ude omkring.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi i en tid, hvor man kan måle en høj grad af politikerlede, diskuterer, hvordan vi kan bygge bro mellem politikere og borgere. Og jeg må sige, at i det, jeg selv deltager i på lokalt niveau i Gladsaxe og i Københavns omegn, er der en stor og livlig lyst til at deltage i borgerrettede initiativer. Jeg oplever, at folk – i forhold til det her spørgsmål om politikerlede – på den ene side er kritiske, men på den anden side også deltager aktivt i lokaldemokratiet, og vi kan se, at valgdeltagelsen ved sidste kommunalvalg var flot. Det kan sådan set betale sig at tage den diskussion med hinanden.

Så alt i alt vil jeg sige tak for initiativet. Vi kan ikke støtte forslaget, men vi synes, det er sympatisk.

Der er en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk.

Jeg vil selvfølgelig allerførst sige tak for den positive tilbagemelding, som jeg hører fra Socialdemokratiet, om selve ideen.

Så vil jeg bare understrege, at den model, der ligger i forslaget, selvfølgelig er til diskussion, og jeg håber også, at den vil blive diskuteret i udvalget, for vi ser jo, at der er andre institutioner uden for Christiansborg, som arbejder inden for samme felt, og som man ud fra god logik kan drage ind i det. Det er bl.a. Teknologirådets arbejde om borgerinddragelse. Så jeg vil bare sige, at den model, der er lagt frem i forslaget, selvfølgelig kan diskuteres i udvalget, hvis man ellers finder grundideen interessant.

Ordføreren.

Tak for invitationen. Jeg deltager meget gerne i en diskussion om det, også på udvalgsniveau. Teknologirådet har rigtig mange interessante tanker og kapaciteter, og vi har jo en løbende diskussion, også i Uddannelses- og Forskningsudvalget, om, hvordan vi kan benytte nogle af de kapaciteter og ideer, og det er da oplagt at fortsætte diskussionen der.

Tak til Socialdemokraternes ordfører, og så giver jeg ordet til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Det er jo lidt hyggeligt i dag, at det her forslag, som behandles af Uddannelses- og Forskningsudvalget, håndteres af økonomi- og indenrigsministeren. Vi kender ham jo fra tidligere, og han kender os, så det skal nok gå meget godt alligevel.

Grundlæggende er det her forslag særdeles sympatisk. Det er godt at søge udvikling i borgerinddragelse og demokrati. Vi har brug for at gøre alt, hvad vi kan, for at aktivere borgernes engagement i samfundet, øge den demokratiske forståelse og grundlæggende styrke demokratiet.

Det her forslag beskriver etableringen af et selvstændigt center på Christiansborg med det formål at kortlægge, fremme og understøtte udviklingen af nye konkrete midler til borgerinddragelse. Vi har allerede i dag en række forskningsinstitutioner, og jeg mener ikke, at vi skal etablere yderligere forskningscentre. Det, der måske kan være brug for, er at sikre brug af forskning i sammenhæng med lovgivning og beslutninger, både på folketingsniveau og på kommunalt og regionalt niveau. Det handler om at bruge forskningen til at sikre bedre borgerinddragelse og demokratiudvikling.

Der har vi jo et organ, som har en mangeårig erfaring med netop at skabe borgerinddragelse og derigennem demokratiudvikling, nemlig Teknologirådet. Teknologirådet er stadig levende, men er nu omdannet til en fond på baggrund af den beslutning, som vi traf her i Tinget i 2011, om at fjerne deres tilskud. Fonden har mange års erfaring med at samarbejde med Folketinget, den er internationalt anerkendt og har været inspiration til etablering af tilsvarende råd i mange andre europæiske lande.

Vi har i Uddannelses- og Forskningsudvalet i en beretning om Teknologirådet i 2012 lagt særlig vægt på Teknologirådets internationale rolle og især på, at Danmark fortsat er repræsenteret i det europæiske netværk for parlamentariske teknologivurderinger, EPTA, hvor Teknologirådet har spillet en central rolle. For at opretholde den rolle er det en forudsætning, at der er en reel forbindelse til det danske parlament.

Som et aktuelt eksempel på fondens arbejde kan det nævnes, at den lige er begyndt på et projekt om Danmarks arealer i fremtiden. Det er et projekt, der netop handler om at inddrage borgere og politikere, både fra Folketinget og kommunalbestyrelser, og interessenter og skabe en demokratisk diskussion, som på systematisk vis kan skabe en række anbefalinger og dermed et beslutningsgrundlag for planlægning og prioritering af arealanvendelse i Danmark. Det er et projekt, der også inddrager forskere i det konkrete projekt fra både Aalborg Universitet og København Universitet. Jeg synes, det er et eksempel, der giver et godt billede af, at her bliver et behov for demokratisk borgerinddragelse dækket via betaling fra en fond. Det er Velux Fonden, der betaler projekter.

Dansk Folkeparti mener, at vi som parlament burde blive bedre til at have den slags borgerinddragende projekter – projekter, der også vil understøtte demokratiudviklingen. Derfor vil jeg slutte med at sige, at vi ikke kan støtte forslaget i den form, det ligger, men vi vil gerne i udvalgsarbejdet være med til at udarbejde en beretning, som kan støtte borgerinddragelse og demokratisering med Teknologirådet om aktør. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk.

Igen vil jeg selvfølgelig sige tak for den positive tilbagemelding fra Dansk Folkeparti i forhold til selve ideen. Så kan man diskutere, hvordan et sådant initiativ rent faktisk kunne organiseres. Når jeg har fremlagt det sådan meget konkret, var det selvfølgelig for at undgå, at det blev en alt for svævende diskussion, og så man i hvert fald havde noget konkret at diskutere ud fra. Ud fra det kan jeg allerede høre, at der måske begynder at tegne sig nogle muligheder for at række ud i forhold til Teknologirådet. Jeg kan kun bakke den tænkning og det forslag op.

Det, jeg har lyst til lige kort at høre Dansk Folkeparti om, er, om Dansk Folkeparti kan se ideen i, at man i parlamentet har en udviklingsafdeling af den her type. Det er ikke for at lukke forskningen inde på Christiansborg, som ministeren påstod, men faktisk for at sige: Her arbejder vi, her samler vi viden, og den deler vi igen ud til alle dem, der nu engang har lyst til at få den, både på lokalt, regionalt og nationalt niveau og for den sags skyld også internationalt. Så når verden vil vide noget om, hvor de mest interessante demokratieksempler på god borgerinddragelse er, kan man ringe hertil, og så kan man få diskussionen herfra. Ser Dansk Folkeparti en idé i at have sådan en udviklingsafdeling lige i hjertet af parlamentet?

Ordføreren.

Jamen jeg ved ikke, om jeg ser det for mig, at vi skal have sådan en udviklingsafdeling. Men jeg synes, det er et meget vigtigt område, og at det er meget vigtigt, at vi får en inddragende proces på alle måder, så derfor har vi brug for at udvikle nogle værktøjer. Vi har brug for at se på, hvordan vi kan gøre det på en måde, så vi også som parlamentarikere får nemmere ved at få tingene ud og får hjælp til at få skabt de her borgerinddragende processer. Det kunne sagtens medføre, at der skulle være en eller anden i hvert fald tættere kontakt til f.eks. Teknologirådet i forhold til at bruge dem på den her måde. Hvor det skulle placeres, og hvordan det skulle gøres, vil jeg meget gerne være med til at tage en drøftelse af i udvalget.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er fru Ida Auken.

Tak til hr. Uffe Elbæk for at rejse debatten om demokrati og borgerinddragelse. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at det er en hjertesag for Radikale Venstre at sikre, at borgerne føler sig hørt, at de ikke taber tiltroen til os politikere, og at vi får udviklet vores demokrati, sådan at vi ikke ser en befolkning, der holder op med at stemme. Det skal der slet ikke herske nogen tvivl om.

Derfor har den regering, som Radikale Venstre er en del af, siden sin tiltræden søsat en lang række tiltag, som skal støtte især de unges engagement i demokratiet og øge deres valgdeltagelse, og det er vi sådan set stolte af. Vi mener så grundlæggende ikke, at det at lave et forskermiljø på Christiansborg er den bedste måde at styrke det på. Det mener vi er at gøre det der, hvor beslutningerne bliver taget, dvs. lokalt og nationalt, og sikre, at det er der, man får inddraget folk, og at de føler, at deres bidrag giver mening. Det er også der, vi mener at man kender de konkrete problemstillinger, og hvor man kan gøre det, man diskuterer, konkret, så det ikke bliver en mere teoretisk diskussion, men netop en diskussion, hvor den enkelte kan se sig selv som en vigtig spiller og en vigtig bidragyder til det arbejde, der sker.

Derudover mener vi, at den konkrete demokratiforskning selvfølgelig skal ligge hos de forskningsinstitutioner, der har den opgave, og at det ikke er noget, vi skal styre her fra Christiansborg.

Jeg kan nævne flere tiltag, som Radikale Venstre har støttet, hvis formål netop har været at styrke demokratiet og borgerinddragelsen. Der er bl.a. lavet nye regler, som giver politiske ungdomspartier mulighed for at være til stede på ungdomsuddannelserne. Økonomi- og Indenrigsministeriet tager del i Dansk Ungdoms Fællesråds demokratinetværk, hvor der er mulighed for, at ministeriet kan påvirke tingene og diskutere tiltag, der øger valgdeltagelsen hos de unge.

Desuden støtter Radikale Venstre selvfølgelig det forslag, som regeringen fremsætter her i februar, om, at byrådene får lov til at udvælge 16-17-årige som juniortilforordnede på valgstederne ved fremtidige valg. Her kan nævnes, at der i forbindelse med kommunalvalget blev udsendt 100.000 breve til førstegangsvælgere med en anbefaling om at stemme.

Ud over de her ting er det jo en helt rigtig dag at have den her diskussion på. Den 29. januar afholdes der skolevalg over hele landet for 8.- og 9.-klasserne arrangeret af Folketinget og af Undervisningsministeriet. Det er også et tiltag, der skal imødegå tendensen til, at førstegangsvælgeres valgdeltagelse er faldende. Derfor har der været et 3 uger langt forløb blandt 8.- og 9.-klasserne, hvor der har været særlig fokus på valgkamp og de forskellige partiers holdninger til valgte emner. Jeg tror, det er en rigtig god måde at føle sig i øjenhøjde og føle sig hørt og komme til at kende den politik, der bliver diskuteret, på, at der er nogle jævnaldrende eller i hvert fald nogle, der måske er yngre end de fleste af os her i salen, som diskuterer politiske emner. Det er Folketinget og Undervisningsministeriet, der i fællesskab har finansieret skolevalget. Ideen kommer fra Valgretskommissionen, som blev nedsat i 2009.

Derudover har vi gjort tilgængeligheden til valg større for mennesker med handicap. Det er sket gennem samarbejde med forskellige handicaporganisationer og f.eks. External Advisory Board og Institut for Menneskerettigheder. Her har fokus været på, hvordan tilgængeligheden for mennesker med handicap i forhold til valghandlinger har kunnet gøres størst mulig, bl.a. gennem teknologi, delprojekter, mulighed for at skifte til et andet valgsted og bedre handicapfaciliteter.

Derudover søsatte vi, som ministeren også nævnte, en demokratirundtur i 2013, der skulle afdække lokaldemokratiets tilstand. Det kom der 18 anbefalinger ud af, og dem bliver der så handlet på på forskellige niveauer nu.

Det er vores grundlæggende sigte at skabe et så stærkt og levedygtigt demokrati som muligt, nu og i fremtiden, og det er vigtigt at begynde med de unge, for det lægger ligesom fundamentet for resten af livet. Derfor har vi sat de her mange ting i gang. Men det er altså som sagt vores holdning, at det skabes bedst der, hvor beslutningerne bliver taget, der, hvor folk føler sig inddraget, der, hvor det ikke bliver teoretisk, men praktisk og konkret. Det er i de mange ministerier, hvor der er blevet lavet vækstplaner med inddragelse af folk.

Miljøministeriet har lavet et stort projekt, der hedder åbent ministerium, og hvor man har sørget for at inddrage folk og lave politik sammen med dem. Undervisningsministeriet har haft utrolig mange gode tiltag, som har været meget borgerinddragende, og Kulturministeriet var også under hr. Uffe Elbæks ledelse ude at have fat i folk for at sikre, at de følte sig hørt og kunne komme med bidrag.

Så derfor synes vi ikke, at det er et christiansborgstyret center, der er det bedste redskab, og på den baggrund kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk.

Altså, man bliver jo helt glad over alle de gode initiativer, der er taget under denne regering, og over, at der er så stor interesse for, hvordan vi udvikler vores demokrati. Der kan jeg jo kun heppe og sige: Hvor er det godt! Det, der bare undrer mig lidt i ordførerens afsluttende bemærkninger, er, at der bliver sagt, at der er en modsætning mellem god forsking i demokratiudvikling og reel praksis ude lokalt. Jeg tror, de ting hænger sammen; der er brug for, at der vises gensidig respekt, og der er behov for, at der opsamles best practices for alle nye gode initiativer på et sted.

Hvor ville det være rart, hvis den der dejlig lange liste med alt det, som vi ved om det, og som ordføreren nu har gennemgået, lå et centralt sted og blev kommunikeret ud, sådan at medierne fik indsigt i den. Det er jo det, der er hele ideen i at lave et center, som kan være med til at kortlægge alt det spændende, der foregår derude, og så skal det selvfølgelig også foregå derude. Så jeg står ikke og taler for, at vi skal lukke det. Nærmest tværtom. Vi skal da åbne Christiansborg, og vi skal lukke demokratiet op.

Ordføreren.

Jamen vi kan jo være enige om, at man altid kan gøre mere, men jeg mener faktisk, der er god grund til, at forskning ligger hos forskningsinstitutionerne, at de selvfølgelig også forsker i praksis og mange andre ting, og at vi så som politikere sørger for at agere på en måde, så folk føler sig som en del af demokratiet, føler sig hørt. Og der mener jeg faktisk, at det netop er en pointe i sig selv, at vi ikke skal have et center, som skal prøve at overtage forskernes rolle, men at vi i stedet for – alle de steder, vi tager beslutninger – tænker i, hvordan vi kan få involveret folk.

Under den forrige debat om deleøkonomi forsøgte jeg på Facebook at starte en lille debat – i øvrigt også på Twitter – om, hvorvidt folk havde lyst til at blande sig, om de ville stille nogle spørgsmål, vi kunne tage med ind i debatten her. Det er jo nogle af de ting, som Folketinget også har arbejdet med, og som jeg tror skal til, for at folk føler, at det, vi står og diskuterer herinde, er relevant.

Hr. Uffe Elbæk.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at den her idé også er inspireret af eksempelvis MindLab under Erhvervsministeriet, som er et eksempel på, at man lægger en udviklingsafdeling og en forskningsafdeling ind i en offentlig institution. Og de erfaringer, der er kommet derfra, med innovation i offentligt ledelse er jo kun positive. Så det kan lade sig gøre, og det kan lade sig gøre på en måde, der gør, at det får ikke bare Danmarks opmærksomhed, men hele verdens opmærksomhed, fordi det aldrig er gjort før. Det er selvfølgelig det samme potentiale, jeg ser i den her idé om at lave et center i hjertet af demokratiet i Danmark.

Ordføreren.

Nu nævnte jeg ikke MindLab i min tale, men jeg synes, at deres arbejde er utrolig spændende. For mig at se er den måde, de kigger på, hvordan lovgivning kan prøves af eller kan borgerrettes, sådan at den faktisk virker, når den kommer derud – f.eks. noget af det arbejde, de har lavet med SKATs hjemmeside, så folk ikke går kolde, når de går ind og slår op på SKAT og får 50 spørgsmål, men faktisk leder konkret efter ét spørgsmål – ikke i modstrid med at sige, at der er forskning et sted og der er praksis et andet sted. Og så kan det da være, at der er udviklingsmuligheder for noget som MindLab, men så vil jeg hellere sende penge den vej, end jeg vil oprette en ny institution til det her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er fru Sanne Rubinke fra SF.

I SF er vi overordnet set ganske enige med forslagsstilleren i, at det giver rigtig god mening til stadighed at arbejde med udvikling af demokrati og dets former, lokalt, nationalt og internationalt.

Jeg ved ikke, om vi skal lægge noget særligt i det – flere har været inde på det – men der er vel en vis form for passende timing i, at vi drøfter det her forslag i år, hvor vi fejrer det danske demokratis valgretsmæssige indlemmelse af kvinder og tyende, og på netop dagen, hvor skoleeleverne går til valg.

På den udenlandske bane ved vi alle sammen at der er alt for mange steder i verden, hvor et frit og levende demokrati kun er noget, man kan drømme om. Vi har en lang og fin tradition for, at Danmark gerne hjælper til og støtter og konkret medvirker til udvikling af demokrati rundtom i verden. Der er også steder i verden, hvor vi vil kunne lære noget.

I Danmark hører vi ofte, hvordan tilsyneladende flere og flere medborgere har en oplevelse af, at demokratiet ikke arbejder for dem eller ikke vedkommer dem. De oplever sig hverken i kontakt med politikere eller med de beslutninger, der tages. Det gælder desværre både på kommunalt,- regionalt-, nationalt- og EU-plan. Der tales om, at politikere – og meget ofte refereres der jo faktisk mest til folketingspolitikere – befinder sig i en eller en form for glasklokke eller osteklokke uden reel kontakt til eller føling med andre menneskers hverdag.

Her fra denne sal kan vi jo mene, at det er rigtigt eller forkert; det er sådan set fuldstændig uden betydning. Det væsentlige er, at alt for mange mennesker har den oplevelse af afstand og uvedkommenhed, og det er i sig selv en trussel for demokratiet. Når borgere, det være sig unge, ældre, nydanskere eller andre, ikke oplever, at det er værd at interessere sig for eller engagere sig i demokratiet, og heller ikke oplever det som en relevant måde at påvirke holdninger og beslutninger på, så har vi en seriøs udfordring.

Også derfor er der al mulig grund til at arbejde systematisk med at samle viden og erfaringer, teori og praksis fra såvel ind- som udland, at få materialet belyst og analyseret, at få delt de gode erfaringer og eksempler vidt og bredt, at få iværksat forsøg med nye tiltag for at styrke borgerinvolvering og demokrati på alle niveauer. Vi ser faktisk det her forslag som en naturlig fortsættelse eller et middel, også i forhold til Teknologirådets arbejde.

Jeg kan heller ikke lade være med at bruge Folkemødet som eksempel. Folkemødet synes vi er et godt eksempel på, hvordan politikere, fagfolk, almindelige borgere, fagforeninger osv. samles og forenes for at diskutere, udfordre og forbedre vores demokrati. Der ser vi virkelig, hvordan man faktisk kan flytte menneskers opfattelse af demokrati og politik og ikke mindst inddrage borgerne på en måde, så de oplever sig som aktivt deltagende og har indflydelse på demokratiet.

Vi ser det også som et godt eksempel på, at borgere jo rent faktisk gerne vil, når man sætter en ramme, der faktisk opleves som værd at deltage i: demokrati som noget, vi aktivt udøver sammen, og ikke blot som noget, der har noget med taler og lovbehandlinger at gøre.

Vi ser, at sådan et arbejde godt kunne foregå med udspring i et center for borgerinddragelse og demokratiudvikling som foreslået af hr. Uffe Elbæk. Jeg forstår ikke forslaget som et Christianborgstyret center, men som et center placeret på denne matrikel, fordi man med benefit formentlig kunne have glæde af at være tætte naboer. Vi mener, at det bør drøftes nærmere, om Christiansborg er den optimale fysiske placering af et sådant center. Det kan godt være, at det er det.

Jeg har i øvrigt også forstået, at Folketingets præsidium faktisk arbejder med at åbne Christiansborg mere mod omverdenen og gøre forsøg med mere direkte og involverende former for borgerdeltagelse og demokrati, også fra den her matrikel. Det kan tale for en placering her, kan man sige. Jeg kan godt se ideen med en placering på den her matrikel.

Samtidig har vi nogle klokker, der ringer lidt i forhold til en placering her, altså en risiko for, at der går bureaukrati i den, at der går sådan the Christiansborg way i det, som er uønsket, og at man kan have svært ved hos Folketingets politikere og administration at overholde et armslængdeprincip i forhold til stedet.

Så har vi en betænkelighed mere, som rent faktisk er økonomien. Det er lidt uklart for os, hvordan det her i virkeligheden skal finansieres, men det er jo så også noget af det, vi kan komme til at drøfte i udvalgsarbejdet, sammen med placeringen.

For SF er det vigtige og faktisk helt afgørende, at det partnerskab, man kan have i sådan et center med civilsamfundsaktører, inddragelse af forskningsmiljøer osv., som forslaget lægger op til, også kan realiseres, og dermed altså også, at placering og rammer understøtter de intentioner, de funktioner og de arbejdsformer, som er indtænkt i centerets indhold.

Vi er positive over for etableringen af sådan et center og ser frem til at arbejde videre med forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har ønsket korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerækken er hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Jeg vil takke hr. Uffe Elbæk for at have fremsat et forslag, som i hvert fald indeholder rigtig mange gode elementer, og som også har givet adskillige ordførere anledning til at fortælle om de gode tiltag, regeringen har gennemført på demokratiområdet. Ellers kunne man jo godt få det indtryk, at det, der ligesom stod i fokus for regeringen, var forsøget på at gennemføre McKinseys teorier om virksomhedsledelse i den offentlige sektor og et overenskomstforløb i forhold til de offentligt ansatte, hvor arbejdsgiverne på den offentlige side, både stat, kommune og region, synes at være forenet om ét vigtigt, vigtigt ønske, nemlig ønsket om at fjerne og reducere de samarbejdsinstitutioner, der findes i den offentlige sektor, reducere tillidsrepræsentanterne og de faglige organisationers indflydelse og erstatte det med det, man kalder synlig medinddragende ledelse.

Det er bare for at sige, at der indimellem er nogle fantastiske modsætninger i de taler, der bliver holdt herinde, og så det, man gør i praksis.

Hvis man nu relativt håndfast lærer en stor medarbejdergruppe, som har stor betydning for folkeskolens fremtid, at når det handler om deres løn- og arbejdsforhold, og hvem der skal betale for en ny folkeskolereform, så skal Folketinget og regeringen nok beslutte det helt uden at lytte til dem, og når man så næste år kommer og siger til dem: Hør nu her, nu skal vi have gennemført den her folkeskolereform, og den vil vi gerne have gennemført med en meget omfattende demokratisk proces, hvor alle bliver involveret og engageret – så er risikoen for, at man ikke bliver taget alvorligt, jo relativt stor.

Når vi også befinder os i en politisk situation, hvor der er en tilbøjelighed til, at befolkningen – ikke helt med urette – opfatter den politiske klasse som tæt sammensmeltet med de øvrige magthavere i vores samfund, hvor man sådan vandrer fra den ene til den anden post, fuldstændig uafhængigt af at man ud fra et befolkningssynspunkt i hvert fald går fra at repræsentere den ene interesse til den anden interesse, uden at det tilsyneladende spiller nogen rolle, så har demokratiet jo nogle udfordringer.

Når der så oven i det kommer, at en ikke uvæsentlig del af de lovforslag, vi meget grundigt behandler i Folketinget, forinden er vedtaget i EU, så det sådan set er fuldstændig ligegyldigt, hvad vi når frem til i Folketinget, så har demokratiet jo en udfordring.

Set i den sammenhæng synes jeg jo, at det er godt og ville være godt, hvis vi gik i gang med seriøst at arbejde med, hvordan vi kunne fremme og understøtte udviklingen af konkrete modeller til borgerinddragelse og demokratiudvikling på både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau, og vel at mærke lade det gennemsyre vores politiske beslutningsproces og vores handlinger. Og det kunne så være argumentet for, at det skulle være på Christiansborg, at i stedet for at Christiansborg skulle smitte dårligt af på forskningsmiljøet og dårligt af på de resultater, man hentede ind, så skulle det smitte positivt af den anden vej. Det er jo da i hvert fald en mulighed.

I Enhedslisten er vi positivt indstillet over for de indholdsmæssige ting, der ligger i det. Vi kan godt diskutere den organiseringsmæssige form og synes måske også, at det er rigtigt, som også andre ordførere har været inde på, at Teknologirådet jo arbejder og i mange år har arbejdet med problemstillinger omkring borgerinddragelse og også har gennemført og været i stand til tidligere at gennemføre høringer om vigtige spørgsmål, hvor man har inddraget borgerne og også har kunnet uddrage konklusioner og essens af det, som har været anvendeligt i den politiske proces. Om det så har påvirket beslutningen eller ej, kan man somme tider være i tvivl om.

Men der skal ikke være nogen tvivl om, at vi fra Enhedslistens synes, at det her forslag er et fornuftigt forslag, hvor vi jo må finde ud af det med organiseringen og økonomien, for det er jo nemt nok at vedtage, at vi skal bruge fem ansatte herinde på Christiansborg, men det skal næppe tages ud af det eksisterende budget på Christiansborg. Jeg ved ikke, om det er tanken. Man kan selvfølgelig sige, at i Folketinget er vi lykkelige, for vi kan bare vedtage, at vi skal bruge nogle flere penge. Den magt har vi jo, men vi skal vel alligevel gøre os nogle overvejelser om, hvordan det kan gøres, og hvordan det kan hænge sammen med andre relevante forskningsmiljøer, der arbejder med den samme problemstilling. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har ønsket korte bemærkninger. Den næste er hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Først og fremmest vil vi i Liberal Alliance gerne kreditere Alternativet [Uffe Elbæk] for at fremsætte et beslutningsforslag her i Folketingssalen. At fremsætte et gennemarbejdet beslutningsforslag er et stort arbejde, men det er også en vigtig del af det demokratiske arbejde på Christiansborg. Politik skal ikke bare udvikles af embedsmænd, der tænker politiske løsninger for den til enhver tid siddende regering. Politiske forslag fra de partier, der ikke sidder i regering, trives ikke bedst som panikforslag, der udfolder sig i medierne som akutte svar på enkeltsager. Beslutningsforslag er en mulighed for, at de partier, der ikke sidder i regering, kan komme med et velovervejet forslag, der senere kan blive til lov.

Vi har som Alternativet prøvet at være et nyt parti, og vi kender til, at det kræver både knofedt og alt muligt andet at gøre sådan et arbejde. Når vi ikke kan støtte forslaget, er det, fordi vi mener, at opgaven med at inddrage borgerne i lovgivningen allerede hører til i Folketingets kerneopgave. Demokrati er ikke bare en øvelse, vi gør omtrent hvert fjerde år, når vi begiver os til stemmeurnerne. Nej, demokrati er en kultur, der er forankret i Folketinget, i vores uddannelsesinstitutioner, i vores offentlige myndigheder og i civilsamfundet. Grundstenene for demokratiet er frihedsrettighederne og sikringen af disse.

Vi er helt enige med Alternativet i, at der er brug for at vække demokratiet, at vi skal have mere debat om og en bedre forankring af de værdier, vi af og til tager for givet herinde. Børn og unge skal vide, at når de kan udtale sig frit og kritisere ledere og magthavere, er det ikke tilfældigt. Det skyldes bevidste valg, som vores forfædre har taget, det skyldes vores forfatning, og det skyldes det faktum, at vi værner om demokratiet og de vestlige værdier i vores samfund.

Vi ønsker ikke at lægge en ny institution ind i Folketinget, der skal varetage en opgave, Folketinget allerede varetager og bør varetage i dag. Lovgivning skal altid ud i høring; borgere og foreninger skal kunne komme ind i deputationer, som vi kender fra vores udvalg; borgerne skal kunne stifte foreninger for at skabe forandringer eller eventuelt et nyt parti.

I LA ønsker vi generelt at gøre lovgivningen mere overskuelig. Det er faktisk det første, vi bør gøre for at give borgerne mere indflydelse og overblik. Tag f.eks. lejeloven eller reglerne for beskæftigelse og aktivering. Det er jo noget med 20.000 sider eller sådan noget lignende. Ingen kan gennemskue dem, og det synes vi er et demokratisk problem. Vi skal rydde op efter os og fjerne lovgivning, der er irrelevant eller forældet. Det vil give borgerne bedre mulighed for at få indsigt og søge indflydelse, og vi synes faktisk, at vi skal starte der.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører i talerrækken er hr. Per Stig Møller for Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg sad og nød den radikale tale. Altså, der var jo kolossalt mange initiativer, der var taget af den her regering. Jeg manglede bare, at Det Radikale Venstre også meddelte, at de havde opfundet demokratiet og internettet. For jeg tror ærlig talt, at vi har været i gang med en lang proces, hvor demokratiudvikling har fundet sted hele tiden, under stort set alle regeringer siden 1901, som har lagt deres ved.

Hele vores samfund er gennemsyret af demokrati. Vi har det i skoleråd; vi har det i elevråd, det var allerede i 1960'erne; vi har det i studenterråd; vi har det i menighedsråd, det var i 1903, tror jeg; vi har ældreråd; vi har idrætsorganisationernes bestyrelser; vi har beboerforeningernes bestyrelser; vi har grundejerforeningernes bestyrelser; vi har vandværksforeningernes bestyrelser; og vi har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i private virksomheder, og det blev indført, mener jeg, omkring 1970'erne. Så det er en proces, der hele tiden har udviklet sig, og hvor vi har inddraget borgerne.

Så med hensyn til dette center for borgerinddragelse må man sige, at borgerinddragelse finder rigeligt sted. Det skal også finde sted, og det må meget gerne brede sig, men det er ikke nogen speciel partiopfindelse. Det er en udviklingsproces, der har været i gang, og som borgerne selvfølgelig har glæde af.

Der er også, som ministeren påpegede, meget høje stemmeprocenter. Så Danmark er et demokratisk land, der ønsker at fastholde demokratiet og udvikle det, hvad alle disse initiativer jo viser, og hvad altså også oprettelsen af partiet De Alternative viser: at der hele tiden er vilje til demokratiudvikling. Der er demokratiforskning, som er blevet fremhævet af flere ordførere, som har nævnt flere eksempler på det mange steder. Så det er ikke dér, problemet ligger.

Problemet er, og det sagde hr. Uffe Elbæk også i en af sine korte bemærkninger, partiernes repræsentativitet, og det er jeg enig i. Der har vi et meget stort problem. Folketinget er ikke repræsentativt, hverken aldersmæssigt eller erhvervsmæssigt er Folketinget repræsentativt, og det er selvfølgelig et problem, fordi kun 4 pct. af befolkningen er medlemmer af partierne og vælgerne kun har partimedlemmer at stemme på. Og de 4 pct. er jo ikke alle til rådighed for at blive opstillet. Altså, alle dem, der er over 70 år, kan ikke blive opstillet. Og alle dem, der har fået indtægter, kone eller mand og villa og to børn, vil ikke lade sig opstille, fordi det er alt for risikabelt at komme herind. Man risikerer at sætte villaen til, hvis man ryger ud af Folketinget igen.

Så tilbage er kun dem, der ikke har gennemført deres studier og endnu ikke har fået erhvervserfaring, som kan blive valgt til Folketinget. Der har vi 1 pct. tilbage, og den ene procent er så dem, der styrer Danmark. Og der har jeg altid sagt: Det er da utrolig heldigt, at det også er de klogeste, de smukkeste og de bedste. Men det er jo held.

Men jeg tror bare ikke, at vi kan sætte Folketinget til at sørge for, at partiernes repræsentativitet bliver bedre. Vi kan ikke sætte en forskningsinstitution i Folketinget til at redde partierne. Det er et arbejde, som skal finde sted i partierne i samspil med vælgerne og ved at få undersøgt, hvorfor man ikke er interesseret. Det er der mange grunde til. Og hvordan vi får inddraget flere borgere og får gjort det muligt for flere borgere at komme ind her, er jo meget, meget vigtigt, hvis Folketingets repræsentativitet skal blive bedre, end den er, for den er meget dårlig. Jeg tror bare ikke, det løses, ved at vi sætter Folketinget til at forske for partierne. Man kunne selvfølgelig have sagt, at man kunne henvise det til grundlovskommissionen, men den har regeringen jo opgivet. Så der kan vi heller ikke henvise den til.

Men summa summarum for det, jeg vil sige her, er altså, at jeg ikke rigtig kan se, at det her forslag løser det største problem, som er Folketingets repræsentativitet. Det er ikke Folketinget, vi kan sætte til at redde partierne og sørge for, at der er forskningsafdelinger i Folketinget for partierne. Det må partierne selv finde ud af.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Uffe Elbæk.

Min energi kom helt op, efter at jeg hørte den sidste taler – det var da så dejligt engagerende – og det er fuldstændig rigtigt, som hr. Per Stig Møller siger, nemlig at vi har en lang, stolt demokratisk tradition i Danmark, og at det er noget, som hele tiden skal holdes i live og udvikles. Vi skal diskutere det, og det har vi så også fået chancen for her i dag.

Forslaget om at etablere et center for borgerinddragelse og demokratiudvikling ligger i forlængelse af det forslag, som jeg også havde til behandling i salen i sidste uge, om et åbent ministerium. Begge initiativer, kan man sige, tager afsæt i en dyb bekymring for, hvordan vi får bygget bro over den tillidskløft, der er, mellem borgerne på den ene side og så os valgte politikere på den anden side.

For selv om regeringens minister og ordførernee for regeringspartierne har sagt, at det ser rigtig fint ud med demokratiet, som det er i dag, og at der er en lang række gode initiativer, så står der alligevel en meget, meget seriøs bundlinje tilbage, nemlig at der er en fantastisk dyb tillidskløft mellem borgerne og os herinde i Folketinget. Vi ligger lavest på tillidsbarometrene; lige over os ligger brugtvognsforhandlerne, og lige over dem ligger journalisterne. Og der ligger vi så og roder.

Samtidig er der færre og færre, der har lyst til at være medlem af et politisk parti og indgå i de politiske diskussioner der. Heldigvis har vi nogle unge, der kommer ind og ser debatterne herinde i salen, bl.a. her i dag. Når det handler om valgdeltagelsen, er det rigtigt, at vi ligger højt i Danmark i forhold til valgdeltagelse, og godt for det. Lad os blive ved med at arbejde for at sikre, at det også er sådan i morgen. Men hvis man går ned og kigger på valgdeltagelsen blandt de unge, ser man, at den er vigende.

Det er ind i den seriøsitet, at det her forslag er blevet født. Som sagt: Hvordan kan vi sikre både en kortlægning, udvikling og registrering af best practice, hvordan kan vi sætte borgerdrevne initiativer i gang, både på lokalt, regionalt og nationalt niveau? Hvordan kan vi skabe en koncentration af opmærksomhed omkring det at udvikle demokratiet, som vi kender det i dag, og som det gerne skal se ud i morgen? Derfor har jeg som sagt foreslået et center for borgerinddragelse og demokratiudvikling.

I oplægget har jeg så skitseret, hvad jeg kunne forestille mig med hensyn til bestyrelse og antal medarbejdere, men i debatten i dag er der jo også kommet flere gode forslag: Kunne man eksempelvis forestille sig at inddrage Teknologirådet i det her arbejde? Jeg er fuldstændig åben for den diskussion.

Jeg synes også, at SF kom med nogle gode overvejelser om, om det lige nøjagtig skal se sådan ud, som det er blevet fremlagt her. Jeg håber, at man i udvalget kan komme med en betænkning eller en beretning om det, som peger fremad.

Det, der også gør mig glad for den modtagelse, der har været – selv om der lige nu tegner sig et politisk flertal imod – er, at der både er partier fra oppositionen og partier fra regeringsblokken, som ser en idé i det her. Og selv dem, som siger, at de vil stemme nej, siger, at det faktisk er noget, der minder om det, de selv har foreslået i diverse partiprogrammer. Så der er noget i det, som i hvert fald helt klart er værd at arbejde videre med.

Min forhåbning er selvfølgelig, at der bliver bygget en ny demokratisk bro imellem det, vi diskuterer herinde på Christiansborg, og alle de ting, der foregår ude i samfundet, ude i hverdagen. For hvis vi ikke får bygget den her nye demokratiske bro – og der kan være mange gode byggesten i den bro; nogle af dem er regeringen allerede i gang med, men der kan lægges flere sten; det her er som sagt et bud på det – så er det på sigt legitimiteten til det repræsentative demokrati, der er truet.

Det er ikke, fordi jeg skal stå her og gøre det sortere, end det er, men når man ser, hvad der sker ude i Europa, når man ser på de tillidstal, der ligger mellem os og borgerne, så er jeg oprigtig bekymret. Derfor vil jeg selvfølgelig bakke op om alle gode initiativer, der kan være med til at styrke det levende demokrati derude. Det her er så mit bud på et af de mulige initiativer.

Jeg er glad for den modtagelse, forslaget har fået her i salen fra begge sider af skillelinjen mellem regeringsblokken og oppositionen, og så glæder jeg mig oprigtig til diskussionen i udvalget.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.