Det sidste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 46:

Forslag til folketingsbeslutning om konsekvensanalyse af lovforslags virkninger på udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 16.12.2014).

Den første ordfører i talerrækken er fru Louise Schack Elholm fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Da vores landdistriktsordfører, hr. Thomas Danielsen, ikke har mulighed for at være til stede, er det i stedet ...

Jeg bliver lige rettet. Det er faktisk først ministeren. Sådan er rækkefølgen. Det er mig, der har byttet om. Så jeg undskylder, og så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter. Der kunne ministeren jo have sparet en tur op og ned af trapperne.

Jeg skulle alligevel ned for at hente min tale, og jeg ville skynde mig at hente den. Men jeg tænkte, at det kunne være, det var en helt ny praksis, som vi var ved at gennemføre her i Folketinget.

Når det er sagt, skal vi i dag førstebehandle et beslutningsforslag fremsat af SF. Med forslaget opfordrer SF regeringen til at foretage obligatoriske konsekvensanalyser af lovforslag, hvis lovforslaget skønnes at have væsentlige positive eller negative konsekvenser for udviklingen i landdistrikter, yderområder eller på øer. Regeringen opfordres til at redegøre for det i lovforslagets bemærkninger som en del af grundlaget for Folketingets behandling af lovforslaget.

Jeg vil gerne starte med at rose SF for en række beslutningsforslag og for at have meldt sig på banen på det her område. Det er godt at se. Som minister for landdistrikterne ligger det mig naturligt på sinde, at stærke kræfter både her i Folketinget og rundtomkring i landet sætter fokus på at finde løsninger på de udfordringer, landdistrikter og yderområder i dag møder.

Der er ingen tvivl om, at den her regering for alvor har fået sat landdistrikter og urbanisering på dagsordenen. Det er ikke vores hensigt alene at vende denne urbanisering, som vi i øjeblikket ser. Det er ikke et mål i sig selv at få folk til udelukkende at flytte på landet. Til gengæld er det vores ambition, at alle, der vil bo på landet, skal have mulighed for det. Vi skal kort sagt have et land i balance.

En lang række initiativer har vi taget, som har været med til at sætte handling bag ordene, og det er jo sådan, at regeringen agter at videreføre indsatsen. Vores holdning har været klar siden regeringen trådte til i 2011. Vi ønsker et sammenhængende land, både nu og i fremtiden. Det budskab har jeg sendt flere gange, bl.a. fra den her plads så sent som i december måned ved behandlingen af B 17, der jo også var et SF-forslag. Derfor har jeg arbejdet hårdt på at få sat gang i initiativer, der kan sikre bl.a. beskæftigelse og bosætning i alle egne af landet.

Vi har som sagt søsat en lang række initiativer, som jeg vil undlade at liste op her i dag. Dog vil jeg gerne sige, at vi er meget opmærksomme på behovet og på udfordringerne. Det er bl.a. derfor, at vi har etableret det ministerium, som jeg er minister for. Med et landdistriktsministerium har vi sikret, at der både på tværs af regeringen, men også på tværs af de mange arbejdsområder, der er, naturligt sker en koordination i regeringen og Folketinget til gavn for borgerne i landdistrikterne. Det er også derfor, at vi målrettet har arbejdet på fornuftige rammevilkår og på at give økonomiske midler til at sikre landdistrikterne fremover og også for at sikre, at de er attraktive for borgerne. Koordineringen og opmærksomheden på tværs af ressortområder er afgørende for den politiske indsats til gavn for landdistrikterne, yderområderne og øerne.

I den nuværende praksis for vedtagelse af lovforslag findes der allerede en mulighed for at foretage det, der hedder en konsekvensvurdering. Den kan ses i »Vejledning om lovkvalitet«, og der står i kapitel 7. 1:

»Både lovforslag og administrative forslag bør vurderes med henblik på at identificere væsentlige regionale konsekvenser. For alle lovforslag og administrative forslag med væsentlige regionale konsekvenser bør der i forlængelse heraf gennemføres en nærmere vurdering af disse konsekvenser.«

Vejledningen opfordrer altså til, at ressortministrene vurderer forslagene, så det kan give anledning til en nærmere konsekvensanalyse, som ressortministrene med deres faglighed vil være fuldt ud kvalificeret til at foretage. Den praksis, der er beskrevet i vejledningen, mener jeg både er fornuftig og tilstrækkelig.

Det forslag, vi behandler her i dag, vil efter min og regeringens vurdering medføre en unødig bureaukratisering af lovprocessen, og det mener regeringen og jeg ikke er hensigtsmæssigt. Derfor kan vi ikke stemme for beslutningsforslaget.

Så er der en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Nu er det jo sådan, at der vedtages lovgivning, som i hvert fald påvirker øer og landdistrikter, i rigtig, rigtig mange ministerier. Hver for sig kan de give rigtig god mening, men når man så lægger dem i en eller anden bunke oven på hinanden, har man lige pludselig skabt en meget, meget giftig cocktail, som påvirker vores landdistrikter på en rigtig skidt måde. Sådan tror jeg, det har været med rigtig mange lovforslag.

Min intention med det her er egentlig bare, at vi får øget bevidstheden om, hvordan lovforslag påvirker vores landdistrikter, og at der bør være en automatik i det. Så kan ministeren begrunde, hvorfor det er vigtigt at lave automatisk ligestillingsvurderinger af lovforslag, mens der ikke er en automatik i, at vi også begynder at kigge på landdistrikterne, som jo er voldsomt udfordret i de her år?

Ministeren.

Når man har vedtaget at lave ligestillingsvurderinger, er det, fordi et flertal i Folketinget mener det. Det er sådan set begrundelse nok – det vil jeg gerne have lov at sige. Der er faktisk en mulighed i den eksisterende lovgivning, og stort set al lovgivning i Danmark berører jo vores landdistrikter eller yderområder. Det her vil blive en unødig bureaukratisering. I dag er der faktisk en mulighed, hvis der er ting, der særligt påvirker landdistrikterne, og jeg synes ikke, at man skal pålægge regeringen at lave unødig bureaukratisering af alle lovforslag.

Der vil være en lang række lovforslag, som selvfølgelig vil påvirke mennesker i landdistrikterne, men ikke vil forandre vilkårene, og det vil man så skulle redegøre for hver eneste gang. Vi skal kort sagt bruge rigtig, rigtig meget ekstra tid på baggrund af SF's forslag her.

Det, der lægges op til i dag, er jo, at hvis der er særlige initiativer, der har en særlig interesse eller påvirker landdistrikterne på en speciel måde, så kan man gøre det. Derfor mener vi ikke, at vi skal vedtage det forslag, som SF her fremsætter.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Men der lægges jo ikke op til at bruge en masse tid på noget, der ikke er behov for at lave en vurdering af. For hvis man vurderer, at det ikke påvirker landdistrikterne, så skal man jo ikke foretage sig yderligere. Min pointe er bare, at landdistrikterne er udfordret i de her år, og jeg synes, det ville være rigtig godt at have en automatik i, at vi, hver eneste gang vi laver et lovforslag, har en forståelse af og en bevidsthed om, hvordan det her lovforslag påvirker yderområderne.

Så kan det jo godt være, at vi vælger at vedtage det alligevel, selv om det har en påvirkning, som vi dybest set ikke bryder os om. Udfordringen er bare, at jeg ikke altid tror, der eksisterer den samme bevidsthed i alle ministerier. Og så er der igen den udfordring, at ministerierne ligger i København, de ligger ikke i yderområderne, så det er ikke sikkert, at man er så optaget af den her dagsorden, som de er ude rundtomkring i Danmark.

Ministeren.

Nu tror jeg, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt gør det, at hun undervurderer det arbejde, vi laver i regeringen, med faktisk at sikre, at landdistrikterne har nogle ordentlige vilkår. Det har vi virkelig arbejdet med i de her år, selv om ministeriet ligger i København.

Men må jeg ikke sige, at det allerede i dag indgår, at både lovforslag og administrative forslag vurderes med henblik på at identificere væsentlige regionale konsekvenser, det vil sige, at SF vil lægge noget oven i noget, der allerede findes. Der står allerede i lovgivningen i dag, at for alle lovforslag og administrative forslag med væsentlige regionale konsekvenser bør der gennemføres en vurdering af konsekvenserne. Og hvis det her beslutningsforslag vedtages, vil det betyde en unødvendig bureaukratisering af lovprocessen, og det er derfor, vi ikke kan stemme for det. Men det er bestemt ikke af manglende interesse for landdistrikterne, hvor vi jo virkelig brænder for at gøre en forskel.

Tak. Så er der også en kort bemærkning fra hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det. Nu benyttede ministeren jo lige chancen til at slå sig lidt for brystet: Aldrig før har der været en regering eller en minister, der har gjort så meget for landdistrikterne, som den, vi har nu. Jeg går ud fra, at ministeren er helt opmærksom på, at det, der får landdistrikter til at leve, sådan set er, at der er arbejdspladser, at man som familie kan etablere sig, tjene til dagen og vejen og brødføde sin familie. Det er forudsætningen for, at man vil bo på landet. Og vi har set og ser en afvikling af landdistrikter, fordi der ikke er jobs. Vi ser et udpint landbrug, hvis følgevirksomheder, som slagterierne, lukker.

Så synes ministeren, der er grund til at slå sig selv for brystet og sige: Aldrig nogen sinde er der gjort så meget for landdistrikterne? Jo, det er rigtigt, at hvis de skulle afvikles, så går det rigtig godt, minister.

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Leif Mikkelsen, at der aldrig før har været en landdistriktsminister, så derfor kan jeg roligt sige, at der ikke har været nogen minister, der har gjort så meget for landdistrikterne.

Når det så er sagt, vil jeg godt sige, at det er klart, at vores landdistrikter er udfordret i de her år. De er udfordret af en finanskrise med henblik på finansiering. De er udfordret af, at der faktisk bliver færre og færre arbejdspladser i landbruget. 2,6 pct. lever af landbrug, gartneri og fiskeri. Bare da vi var unge – det er alligevel et par år siden – var der 55-60.000 landmænd og en langt større følgeindustri med maskinstationer, smede, tømrere, elektrikere osv. I dag er man blevet så effektive, og i de her år er der vel 12.000 landbrug, og om 5-8 år er der måske 5.000 tilbage. Det betyder, at der er tilbagegang.

Det, vi har gjort, er, at vi har forbedret rammevilkårene. Det, vi har forsøgt at gøre, er at skabe betingelser for vækst via de lokale ressourcer, via en fødevarehandlingsplan, via en energihandlingsplan med 40-50.000 arbejdspladser, ved at sætte fokus på turismen, understøtte det, som kan være derude. Og i øvrigt vil jeg bare sige, at der jo ikke er nogen af os, der kan tvinge folk til at blive der. Derfor skal vi gøre det attraktivt at være der, og det er det, vi arbejder på.

Hr. Leif Mikkelsen for den anden korte bemærkning.

Jo, og vi overimplementerer jo EU-regler og gødsker 37 pct. mindre end tyskerne osv., så vi er rigtig godt på vej til at hjælpe landdistrikter, hvor landbruget stadig væk betyder noget med følgeerhverv osv.

Men altså, det skyldes rammevilkårene for vores erhvervsliv. Arbejdspladser er strøget ud af Danmark igennem et antal år, hvilket også skete før den nuværende ministers tid. Og det, der er den egentlige årsag til, at vi ser den der skævvridning af Danmark – og vandringen fra land mod by i ekstrem grad, så kommuner skal sidde og budgettere med nedgang i befolkningstallet – er vores skattetryk i Danmark, det er vores afgiftstryk, det er en ubalance mellem den private og den offentlige sektor. Så den dag, ministeren kommer med forslag, der retter op på det, kan ministeren regne med vores stemme.

Ministeren.

Jeg vil sige, at vi er nået meget længere end beslutningsforslaget her. Men når det er sagt, vil jeg godt sige, at vi altid er villige til at stille op til en debat om udviklingen af landdistrikterne.

Jeg tror, at Liberal Alliance og Socialdemokraterne ser vidt forskelligt på, hvordan vi udvikler vores samfund. Vi er jo ikke helt enige i, at der skal spares så meget i den offentlige sektor, som hr. Leif Mikkelsen påstår. Her er der nogle væsentlige forskelle, og det er jo derfor, man er i politik.

Vi er ikke enige i, at man skal ud og fyre stort set hver tiende offentligt ansatte for at spare så voldsomt i den offentlige sektor, som hr. Leif Mikkelsen har foreslået for at forbedre rammevilkårene for nogle få. Det ville forøge uligheden ganske væsentligt, men det er en helt anden diskussion, som vi kan tage en anden dag.

Tak til ministeren. Så er det fru Louise Schack Elholm fra Venstre, og den her gang er det rigtigt nok.

Normalt siger man, at tredje gang er lykkens gang – jeg håber nu bare, at det er anden gang. Nå, jeg forsøger igen. Da vores ordfører ikke kan være til stede, skal jeg holde talen på vegne af Venstres landdistriktsordfører, og jeg skal indledningsvis sige, at jeg også taler på vegne af De Konservative.

Vi behandler i dag B 46, som er et forslag om, at regeringen foretager konsekvensanalyse af lovforslags virkninger på udviklingen i landdistrikter, yderområder og på øer. Jeg vil gerne lægge ud med at sige, at jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at SF, der som regeringsbærende parti har haft alle muligheder for at gennemføre initiativer, der ville løfte landdistrikterne, hidtil har undladt at gøre noget som helst i den henseende. Men bedre sent end aldrig. Og det er da alt andet lige glædeligt, at SF nu 3½ år inde i rød bloks regeringsperiode har fået øjnene op for landdistrikterne.

Men når vi nu har ventet så lang tid på SF's beslutningsforslag om landdistrikterne, er resultatet, som behandles i dag, ærlig talt noget skuffende. Desværre er det endnu et forslag, som ikke adresserer initiativer eller løsninger for at sikre en positiv udvikling i landdistrikterne. Forslaget går ud på, at et embedsværk i København skal vurdere, hvilke konsekvenser et lovforslag har i landdistrikterne.

Det er vi i Venstre ikke enige i. Konsekvenser for landdistrikterne er ikke økonomiske konsekvenser, hvor man kan sætte to streger under et facit udarbejdet af et embedsværk. Det vil derudover være meget ressourcekrævende, hvis et embedsværk skal vurdere samtlige lovforslags konsekvenser for samtlige landdistrikter.

Det er en politisk opgave at vurdere konsekvenserne af et lovforslag; konsekvenser, som de politiske partier vurderer meget forskelligt. F.eks. vurderer regeringen jævnfør finansministeren, at Togfonden DK er det initiativ, der er regeringens største sejr for landdistrikterne. Sådan ser vi ikke på det i Venstre. Vi mener, at konsekvensen af Togfonden DK er, at togene kommer til at køre igennem landdistrikterne og kun stopper i de største byer.

Da SF's daværende skatteminister, hr. Holger K. Nielsen, centraliserede skattecentrene for landdistrikterne, vurderede SF, at det ikke ville have særlige konsekvenser for landdistrikterne. Det er vi heller ikke enige i. Venstre vil tværtimod en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Det tror vi på er med til at skabe vækst og udvikling. Dette er blot to eksempler på det umulige i SF's forslag.

Vi ønsker, at flere vil tage et politisk ansvar for landdistrikterne, og at flere partier vil komme med konkrete forslag til, hvad man kan gøre for landdistrikterne. Venstre støtter ikke forslaget, og det gør De Konservative heller ikke.

Tak til ordføreren for Venstre. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at takke SF for med dette beslutningsforslag at sætte fokus på forholdene for vores landdistrikter og øer. Der er jo ingen tvivl om, at det er et emne, der ligger Socialdemokraterne og mig selv personligt meget på sinde. Jeg mener, at vi her i Folketinget har en stor opgave med at sikre et Danmark, hvor der er fornuftige vilkår, vækst og muligheder for et godt liv i alle dele af landet. I Socialdemokratiet er vi meget optaget af at sikre et Danmark, der hænger sammen og er i balance.

Vores landdistrikter og øer er udfordret, særlig når det gælder bosætning og arbejdspladser, sådan som det også er blevet nævnt. For at imødegå disse udfordringer har vi oprettet et ministerium på området, og det betyder, at regeringen dagligt har fokus på at skabe bedre forhold i vores landdistrikter og på vores øer.

Med dette beslutningsforslag lægger SF op til, at regeringen skal foretage obligatoriske analyser af lovforslagets konsekvenser for vores landdistrikter og øer. Det lyder jo meget godt, men konsekvensanalyser er allerede en del af lovprocessen. Som det også fremgik af ministerens tale, er der i dag mulighed for at foretage konsekvensanalyser af både lovforslag og administrative forslag, hvis det vurderes at være nødvendigt.

Derfor mener jeg og Socialdemokraterne, at SF's forslag blot vil betyde en unødig bureaukratisering af lovprocessen, og det vil i sidste ende ikke gavne vores landdistrikter og øer.

Derfor kan Socialdemokraterne ikke stemme for forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Noget af det, der jo blev brugt i argumentationen fra ministerens side, var det her med, at det allerede kan ske i dag. Hvis nu det viser sig, når vi har undersøgt det på alle ministeriers ressortområder, at man ikke gør det, altså ikke bruger det, vil Socialdemokraterne så være med til at se på, om der skal være en automatik i det?

Ordføreren.

Jeg har selvfølgelig tænkt over det her. Jeg har i hvert fald, ligesom det måske har været tilfældet for SF's ordfører, tænkt: Nå, okay, det kan man faktisk godt, så hvorfor er der ikke nogen, der benytter sig af det, hvis der er behov for det rundtomkring?

Jeg synes faktisk, at vi som politikere skal gribe i egen barm, og at det så er os – nu kan jeg jo kigge på ordførerne fra Landdistriktsudvalget – der skal sikre, at man der, hvor vi synes det er hensigtsmæssigt, foretager en vurdering af konsekvenserne for landdistrikterne.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Men det var ikke helt et svar på mit spørgsmål. Jeg tror godt, at ordføreren ved, at med alle de ordførerskaber, der er herinde, og alle de lovforslag, der cirkulerer i forskellige fora, så kan vi landdistriktsordførere ikke holde hånd i hanke med det hele. Jeg kan i hvert fald ikke som ordfører for et lille parti holde fuldstændig øje med, hvad alle mine kollegaer foretager sig til enhver tid.

Så jeg vil igen spørge: Hvis nu det viser sig, at det faktisk ikke bliver brugt særlig meget at lave sådan en vurdering, som der er mulighed for i dag, vil Socialdemokraterne så være med til at overveje, om der skal være en større automatik i det? Jeg mener, at vi er nødt til at skabe en større bevidsthed omkring det her.

Ordføreren.

Det har jo over de senere år vist sig, at vi i Landdistriktsudvalget har udviklet en måde at arbejde på, hvor vi faktisk kigger på ret mange lovforslag, som bliver behandlet i alle mulige andre ministerier og andre udvalg, og hvor vi så vælger at gå ind og tage en delbehandling i vores eget udvalg. Og jeg synes faktisk, at vi allerede der har en indgang, ved at vi kigger på, hvilke forslag der er inden for de forskellige ressortområder, altså kigger på, hvad for nogle af dem vi mener har en indflydelse på, hvad der sker i landdistrikterne.

Der synes jeg faktisk at vi godt – det siger jeg igen – kunne gribe i egen barm. I forbindelse med at vi har en parallel behandling i Landdistriktsudvalget af de forslag, kunne vi jo godt bede om at få lavet en konsekvensanalyse, hvis det er det, der giver mening.

Tak til den socialdemokratiske ordfører, og så er det fru Mette Hjermind Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

Forslaget her går ud på, at man i lovforslag indskriver konsekvenser for landdistrikter og øer, på samme måde som man i dag gør det med økonomiske konsekvenser og miljømæssige konsekvenser. Vi politikere kan naturligvis ikke altid overskue de økonomiske konsekvenser af et lovforslag, så derfor giver det jo meget god mening, at vi har embedsmænd til at regne det ud. På samme måde kan vi heller ikke altid vide, om der lige bor en uddøende frørace i et område, hvor vi har tænkt os at udvide en motorvej, så derfor giver det også meget god mening, at der er folk til at hjælpe os med de miljømæssige konsekvenser.

Men når det kommer til landdistrikter og øer, kan jeg faktisk ikke komme i tanke om bare ét eneste tilfælde, hvor en forringelse ikke var forudsigelig. Når man lukker statslige arbejdspladser i provinsen, så genererer det selvfølgelig ringere arbejdsvilkår for de øvrige arbejdspladser, og så giver det hårdere vilkår for skole- og fritidsliv. Ja, og hvis man tilfører færre midler til færgedrift, så betyder det selvfølgelig mindre bosætning og erhverv på vores øer. Så konsekvenser for landdistrikter og øer er egentlig meget ligetil og gennemskuelige.

Men hvis de nu indimellem ikke er det, er vi så heldige, at vores landdistrikter vrimler med dygtige og engagerede mennesker, som jeg føler mig dybt privilegeret over at have lært at kende i den tid, jeg har siddet i Folketinget. De mennesker fortæller os altid, hvis der er en lovgivning på vej, der får konsekvenser for dem, uanset om vi har bedt om deres mening eller ej. Det er jeg i grunden rigtig glad for, og det føler jeg mig rigtig tryg ved.

Hvis vi endelig skulle lægge den opgave ud til embedsmændene i ministerierne, så ville der være to ting, vi skulle være særlig opmærksomme på. For det første er det at skulle undersøge konsekvenserne for landdistrikter og øer for nogle embedsmænd en større opgave og en meget tidskrævende opgave, som naturligvis også vil være forbundet med økonomiske byrder. Tillige med de andre forslag, som SF spytter ud lige for tiden, så er det her heller ikke finansieret.

Den anden ting, vi skal være opmærksomme på, er, at uanset hvilken farve en regering har, så er ministeriernes embedsmænd bestemt ikke til for landdistrikterne. Ministeriernes embedsmænd skal jo gøre lovforslaget salgbart, så når de skal indskrive konsekvenser, er de kun forpligtet til at skrive de direkte konsekvenser og ikke nødvendigvis de inddirekte afledte effekter, som det kan have.

Sådan nogle beskrivelser vil aldrig nogen sinde være fyldestgørende, og de vil aldrig nogen sinde give et retvisende billede af de reelle konsekvenser. For de vil aldrig nogen sinde kunne fortælle os, at hvis man lukker fem statslige arbejdspladser i en lille by, så sker der det, at elektrikeren må afskedige sin lærling, fordi der ikke længere er arbejde nok til ham, eller at badmintonklubben er nødt til at lukke for sin ungdomsafdeling, fordi der lige pludselig er fire børn, der flytter derfra. Sådan nogle ting ville vi aldrig nogen sinde få at vide, hvis vi sagde ja til det her lovforslag. Men det får vi at vide af de mennesker, der bor der, for det ved de meget bedre end embedsmændene i København.

Det er god skik, når man fremsætter et beslutningsforslag, at man gør det på baggrund af et opstået behov. Og jeg kan bare ikke komme i tanke om en eneste forringelse på landdistriktsområdet, som man har foretaget uden at kende til konsekvenserne deraf. Og hvis SF vil ulejlige sig med at lede bare de sidste 10 år tilbage, garanterer jeg, at i forbindelse med hver eneste forringelse, der er foretaget på landdistriktsområdet, har vi fået høringssvar ind fra folk i landdistrikterne og på øerne, som har advaret imod det. Og spørger man mig, hvem jeg helst lytter til – de embedsmænd, der skal sælge varen, eller dem, der bor i landdistrikterne og på øerne, som skal leve med konsekvenserne deraf – så ved jeg godt, hvem jeg vil hente min viden hos.

Det vil jeg hos de eksperter, der bor i landdistrikterne og på øerne. De mennesker, der bor og lever der, skal nok fortælle, hvis jeg er ved at dumme mig, og det ved jeg, de vil gøre. Deres viden om landdistrikterne er helt enorm, og den finder man ikke større blandt embedsmænd i København. Det er dem, jeg vil lytte til, og derfor kan Dansk Folkeparti naturligvis ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Men mener Dansk Folkeparti ikke, det bliver lidt tidskrævende, hvis vi skal rundt i alle landdistrikter og på alle øer og spørge høj og lav? Jeg er med på, at der er mulighed for at afgive høringssvar, og det synes jeg er en rigtig god ting, men nogle gange vil det jo bero lidt på tilfældigheder, om folk faktisk opdager et lovforslag. Og så sidder man jo i saksen, når det er vedtaget.

Så kunne det ikke være en meget god idé, hvis der blev lavet en eller anden indstilling ved hvert lovforslag? Så kan vi jo altid diskutere, om der skal være mere eller mindre afledte effekter med. Det kan vi prøve at rette ind og designe, som vi synes, det skal se ud. Det er jo noget, vi kan tage en politisk diskussion om.

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, kan jeg ikke komme i tanker om bare et eneste eksempel på en forringelse, der er sket i landdistrikterne, som man ikke kunne vide noget om, da man vedtog forslaget. Jeg har ikke tænkt mig, at vi skal ud og spørge dem, der bor i landdistrikterne og på øerne, for de er godt klar over, hvad vi laver herinde, og de er rigtig dygtige til selv at komme, og det gør de altid, uanset om vi beder om det eller ej. Så vi behøver ikke at gå ud og søge viden, for de er gode til at informere os. Jeg stoler rigtig meget på dem, og dem har vi hele tiden en løbende dialog med. Det er faktisk dem, der er de allerbedste til at vurdere det her.

Men ellers vil jeg også sige: Den lovgivning, der bliver til på det her område, er så ligetil, at det ved vi politikere godt. SF er velkomne til at komme med eksempler på forslag, hvor I kan sige: Her havde vi ikke en kinamands chance for at regne ud, at det ville få konsekvenser for landdistrikterne. Hvis I bare kunne komme med et eneste eksempel, havde vi noget, vi kunne tale om.

Tak til ordføreren for DF. Så er det fru Helle Løvgreen Mølvig fra Radikale Venstre som ordfører.

Tak for ordet. Endnu en gang skal vi behandle et beslutningsforslag, som fokuserer på de problemstillinger, der findes i vores yderområder. Det viser bare, at problematikken om, at Danmark er i ubalance, optager Folketinget, ligesom det optager både Radikale Venstre og regeringen.

Beslutningsforslag nr. B 46 går ud på, at der ved hvert eneste nye lovforslag, der skønnes at ville få væsentlige positive eller negative konsekvenser for udviklingen specifikt i landdistrikterne, i yderområderne og på vores øer, skal gennemføres en konsekvensanalyse eller vurdering, om man vil, af de virkninger, det pågældende lovforslag vil få.

I lighed med tidligere fremsatte beslutningsforslag er der her fremsat et beslutningsforslag, der er meget sympatisk i sin iver efter at gøre noget for vores landdistrikter og yderområder samt øer. I Radikale Venstre mener vi dog ikke, at forslaget vil løse nogen konkrete problemstillinger i vores landdistrikter, men at det vil være alt for vidtgående at skulle foretage en konsekvensanalyse ved hvert eneste lovforslag på grund af den bureaukratisering, det alt andet lige vil medføre.

Radikale Venstre mener, at vi er godt dækket ind af de retningslinjer, der allerede eksisterer på området. De er også nævnt tidligere, men det gælder cirkulæret af 16. september 1998, hvori Statsministeriet har fastsat regler for obligatoriske bemærkninger til et lovforslag, der bl.a. dækker følgende: en vurdering af økonomiske og administrative konsekvenser for staten, kommunerne og regionerne; en vurdering af væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet; en redegørelse for administrative konsekvenser for borgerne.

Derudover har Justitsministeriet i deres vejledning om lovkvalitet fra juni 2005 anvist, at der – ud over de obligatoriske krav, som jeg netop nævnte – bør omtales øvrige konsekvenser af et lovforslag, f.eks. de regionalpolitiske konsekvenser.

På baggrund af både de obligatoriske krav og de øvrige konsekvenser, som bør afdækkes, mener jeg, at yderligere tiltag som konsekvensanalyser er et unødigt bureaukratiseringstiltag. Radikale Venstre og regeringen har igennem vores regeringsperiode netop forsøgt at afbureaukratisere, hvor vi har kunnet. Radikale Venstre kan derfor ikke tilslutte sig forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i talerrækken er hr. Lars Dohn som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Jeg kan ikke tilføje så forfærdelig meget nyt, men jeg vil da sige, at det er prisværdigt, at SF ønsker, at der skal fokuseres mere på landdistriktspolitikken. Jeg vil dog sige, at med indretningen af et specielt landdistriktsministerium og et landdistriktsudvalg synes jeg faktisk, at vi på mange måder er rigtig godt kørende.

Man taler meget om udvalgene som parlamentets værksteder, og at tingene foregår meget roligt der. Men det kan man ikke sige om landdistriktsudvalget. Der er der altid uro og diskussioner, og man må sige, at delegationer udefra er flittige til at komme. Jeg tror ikke rigtig, at der sker noget, vi ikke bliver gjort opmærksomme på. F.eks. er organisationer som Landdistrikternes Fællesråd rigtig, rigtig gode til at gøre opmærksom på, hvis der er problemer ude i landdistrikterne.

Derfor synes jeg, at det afgørende er, om vi er dækket ind af det cirkulære omkring lovkvalitet, og jeg er ikke endnu stødt på behov for en opstramning af det. Hvis forslagsstillerne under udvalgsbehandlingen kan komme med forslag, som viser, at tingene ikke bliver behandlet ordentligt, må vi jo tage den drøftelse. Men med fare for at blive for enig med ministeren mener jeg, at vi skal passe på ikke at lave et lovbureaukrati, som er unødvendigt.

Tak til hr. Lars Dohn. Så er det hr. Leif Mikkelsen som ordfører for LA.

Tak for det. Det er et meget sympatisk forslag. Men det er måske i bund og grund ligegyldigt, for det er jo ikke en papirtiger, der er brug for i forhold til landdistrikterne. Og det er måske heller ikke de mange lappeløsninger, vi over tid har forsøgt os med med forskellige tilskudsformer og hvad ved jeg, når der er nogle grundlæggende problemer, der er en hæmsko for, at mennesker bosætter sig i landdistrikterne.

De grundlæggende problemer skyldes jo de rammevilkår, vi byder de erhverv, der skulle være der. Man kan deltage i alle mulige møder i øjeblikket – landboforeningerne holder mange generalforsamlinger, og bankerne holder generalforsamlinger – og prøv så at lytte til dem, der er i det jyske område. Deres melding er, at det handler om rammevilkårene, og det taler man om alle steder, i erhvervslivet osv. Og hvad er rammevilkår? Det er skatter og afgifter. Det er de udgifter, de har, som hæmmer og rammer de erhverv, der skulle være i landdistrikterne og give arbejdspladser dér. Så hjælper det ikke noget, at vi sidder herinde med en papirtiger, og siger, at vi hellere lige må kigge på det i lovgivningen, og så finder vi lidt tilskud osv.

Derfor bliver jeg selvfølgelig lidt bedrøvet over, at ikke engang en minister forstår det, der ligger i Liberal Alliances plan, som jeg nævnte, om, hvad der virkelig nytter. Den er endda gennemregnet af Finansministeriet og godkendt af finansministeren og hans ministerium, og selv ministeren for by, bolig og landdistrikter må da anerkende, at det er det, der skal til.

Når så ministeren forfalder til at sige, at han ikke vil fyre hver tiende, sådan som hr. Leif Mikkelsen vil, så vidner det virkelig om enten mangel på forståelse eller uvidenhed eller det, der er værre, hr. minister.

Jeg tror faktisk, jeg vil overveje, om vi ikke skulle sende den plan til ministeren, så vi virkelig kan få styr på det her. Vi peger jo netop på, at det er nødvendigt at få en anden balance mellem den private og den offentlige sektor ved hjælp af naturlig afgang i den offentlige sektor, sådan at man, hver gang der går 20 på pension – og det vil ske mange gange i de kommende år – så ansætter 17. Så er det løst, og så skaffer vi 124.000 arbejdspladser i den private sektor, så vi i den grad får øget værdien i Danmark. Det er et liberalt samfund, der vil sætte fremdrift på, minister.

Det ligger sikkert ikke lige i kortene for ministeren, og det er også derfor, jeg siger, at det ikke nytter noget at gøre noget, inden vi får det valg og får skiftet regeringens farve, så nogle af de her planer kan gennemføres, og nogle af de her værktøjer kan bruges, så vi kan få et samfund, der er fremdrift i.

Det er faktisk betænkeligt, at vi vrider Danmark så skævt. Og jeg vil give den store indrømmelse her fra Folketingets talerstol, at det ikke kun er den her regering, der er skyldig. Der er sket et alvorligt skred under VKO, og det er også derfor, jeg, som vi nærmer os valget, bliver rejsende i at advare imod et VKO-flertal igen i fremtiden. Det ville være en skandale. Så derfor er det rigtig godt at stemme borgerligt og ikke sikre VKO et flertal og så få den politik, som vi havde i 10 år, som skaffede 40.000 flere ansatte i den offentlige sektor og ødelagde rammevilkårene – også i landdistrikterne.

Så det er helt tydeligt, at der er nok at gøre, minister, og det er altså noget andet, der er brug for, end det beslutningsforslag, vi sidder med her, om, at vi skal kigge på det, når vi behandler et lovforslag. Så vi kan ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, fra SF.

Det var dog et glimrende valgkampsindlæg her fra Folketingets talerstol, lidt reklame fra Liberal Alliance.

Jeg kan jo godt se, at der ikke er opbakning til det her forslag, og det tager jeg til efterretning. Men jeg tænker, at jeg alligevel vil prøve at få undersøgt nærmere, i hvor høj grad man anvender sådan en redegørelse i de forskellige ministerier. Så det kan jeg godt varsle her fra talerstolen, altså at det bliver en opgave for ministeren at få indhentet oplysninger om det hos de forskellige ministerier.

Så vil jeg bare sige til Venstres ordfører, at jeg ikke synes, det er helt fair, at man bliver sendt i byen med sådan et lidt polemisk indlæg om SF's indsats gennem tiderne, når SF's ordfører ikke kan spørge ind til det, hvilket der jo er sædvane for ikke at gøre, når nogen er sendt i byen med andres indlæg. Og jeg noterer mig, at hr. Hans Christian Schmidt, som jo er formand for udvalget, faktisk har været ude med lignende tanker på et tidspunkt. Så måske er vi ikke så langt fra hinanden, men måske alligevel, når det gælder.

Jeg takker for debatten. Jeg tror ikke, det sidste ord er sagt i den her sag. Nu graver jeg videre, og så kan det jo være, at vi kommer til at tage debatten en gang til.

Der er lige en kort bemærkning fra fru Mette Hjermind Dencker. Værsgo.

Det er simpelt hen, fordi jeg er lidt nysgerrig efter at høre, hvad SF's baggrund er for overhovedet at fremsætte det her forslag. Så jeg vil godt høre fru Karina Lorentzen Dehnhardt: Kan ordføreren komme med et eksempel på et lovforslag, som er blevet vedtaget, og som har forringet forholdene i landdistrikterne, hvor SF måske ikke på forhånd havde tænkt, at det kom til at påvirke landdistrikterne?

Ordføreren.

Der vil muligvis være en hel del forslag, hvor vi faktisk ved det på forhånd. Men jeg tror, det er noget helt andet, når man står med et lovforslag og en advarsel sort på hvidt om, at det vil have den her virkning. For jeg tror nogle gange, at man lukker øjnene lidt over for nogle af de her lovforslags konsekvenser. Jeg kan nævne i flæng: Kommunalreformen, rets- og politireformen og f.eks. den nye lukkelov.

Det er meget muligt, at vi kan have på fornemmelsen, at noget får nogle konsekvenser, men jeg tror alligevel, at når det står sort på hvidt, betyder det noget helt andet. Vi har bare behov for en helt anden opmærksomhed omkring det. For jeg tror, at de her forslag hver for sig giver rigtig god mening. Vi vil alle sammen gerne have supersygehuse, hvor vi kan få den bedste kræftbehandling, og selvfølgelig skal vi gå efter det.

Men når vi laver supersygehuse og kommunalreform og politireform og alle mulige andre reformer og samler dem i en dynge, så bliver det faktisk en giftig cocktail for vores landdistrikter.

Jeg tror, der er opstået en helt ny bevidsthed om, at vi altså bliver nødt til at gøre mere for vores landdistrikter, jævnfør den debat, der har været de senere år, omkring sammenhængskraften i Danmark. Den udvikling er bare accelereret, og det understreger sådan set bare behovet for, at vi bliver nødt til at gøre mere.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Nu nævner ordføreren jo reformerne. Til dem fik vi høringssvar ind, som netop indikerede problemer i landdistrikterne som følge af de reformer, vi vedtog, så der har vi jo ikke vedtaget love i uvidenhed.

Så jeg vil godt spørge mere direkte: Da SF under den her regering her var med til at centralisere skattecentrene og miljøcentrene, som vi under VKO decentraliserede, var SF ikke da klar over, at det ville få konsekvenser for landdistrikterne?

Ordføreren.

Det har vi da muligvis været klar over, ligesom vi har været klar over det ved en lang række andre lovforslag. Men jeg tror, at det er meget, meget sværere at tage en beslutning, som går stik imod, hvis det er, at det står sort på hvidt, at det har den her forventede virkning. Og jeg siger: Det kan godt være, at man med åbne øjne vælger at gøre nogle ting alligevel, men det her handler om at samtlige ordførere er bevidste om, at det gælder sammenhængskraften i vores samfund. Og den bevidsthed tror jeg ikke er lige så tilstedeværende hos en skatteordfører eller en sundhedsordfører, eller hvad det nu kan være, som den er hos os, der arbejder med det i det her udvalg.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne fra SF.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.