Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 162:

Forslag til folketingsbeslutning om at trække aktstykke 108 af 19. marts 2015 om styrket indsats mod terror tilbage.

Af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF).

(Fremsættelse 09.04.2015).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Ofte er det jo sådan, at man, når man som minister starter sin tale om et beslutningsforslag, søger at finde de positive elementer for at fremme det gode samarbejde i Folketinget. Den praksis vil jeg aldeles afvige ved beslutningsforslaget her, og jeg vil så klart, som jeg overhovedet kan, tilkendegive over for de fire partier, at vi selvfølgelig ikke kommer til at stemme for det her beslutningsforslag på noget tidspunkt.

Den 14. og 15 februar blev Danmark ramt af terroren. København blev udsat for to voldsomme attentater ved Krudttønden og efterfølgende ved den jødiske synagoge. Det var to attentater, der har ændret Danmark. Vi har to ofre, der mistede livet, og en række sårede politifolk.

Dansk politi har valgt at køre et forhøjet sikkerhedsberedskab i tiden efter terrorangrebet. Det bifalder jeg som landets justitsminister. Men jeg vil også meget klart tilkendegive her i salen i dag, at det koster mange penge at have et effektivt værn mod terror. Vi har fremlagt en samlet terrorplan fra regeringens side. I den er der også indeholdt at tilføre dansk politi og vores efterretningstjenester flere penge her og nu. Vi har behov for et fortsat forhøjet politiberedskab i og omkring ikke mindst vores hovedstad. Vi har behov for at styrke både Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste. Vi har behov for flere livvagter og flere i aktionsstyrken. Vi har behov for flere it-analytikere, så vi får et bedre overblik over, hvad der sker på nettet. Vi vil gerne have et velfungerende PNR-system – og sådan kunne jeg i øvrigt blive ved.

Men inden jeg når så langt, vil jeg også gerne sige, at noget af det, der ligger os allerallermest på sinde efter angrebet ved den jødiske synagoge, er, at vi sikrer, at vores jødiske mindretal i Danmark har den sikkerhed og den tryghed, som de selvfølgelig fortjener. Det må aldrig være sådan i Danmark, at en ung jødisk pige ikke kan få lov at afholde sin konfirmation, og vi vil ikke igen se en ung jødisk mand blive dræbt, fordi han passer på andre. Derfor har vi behov for at styrke sikkerheden omkring vores jødiske lokationer både med beredskab og tilstedeværelse af dansk politi, men også ved at sikre, at de fysiske rammer bliver bedre.

Hvorfor denne lange indledning? Fordi det selvfølgelig ikke er for sjov, vi har fremsat et aktstykke i Folketingets Finansudvalg. Det har vi, fordi vi har behov for penge her og nu til at kunne styrke politiberedskabet og komme i gang med den fysiske sikring for vores jødiske mindretal.

Men vi kan ikke få vedtaget det aktstykke, og jeg kan ikke se det som andet end almindeligt politisk drilleri fra nogle af Folketingets partier, at man forhaler en proces, hvis resultat jeg sådan set godt tør forudse. For når først vi har brugt tid på alt det her, mon så ikke det ender med, at alle Folketingets partier alligevel stemmer for aktstykket. For der er vel ikke nogen partier i det danske Folketing, som ikke ønsker at sikre vores danske jøder, og som ikke ønsker at bidrage til en ordentlig økonomi for dansk politi. Derfor er det her at trække en af de væsentligste samfundssager lige nu i langdrag, og jeg må være ærlig og sige, at det ikke klæder det danske Folketing. Vi skal have vedtaget aktstykket. Jeg kan som landets justitsminister meget klart sige, at dansk politi har behov for pengene, og jeg kan også godt på vegne af hele det danske samfund sige, at det jødiske mindretal har behov for ressourcerne for at kunne komme i gang med den fysiske sikring af de jødiske lokaliteter.

Så hører jeg i debatten, at man fra forskellige sider er optaget af, at det forhøjede politiberedskab ikke må gå ud over andre af politiets opgaver. Det er et synspunkt, jeg forstår og i øvrigt deler. Jeg vil gerne indledningsvis til den diskussion sige, at det er klart, når terroren rammer København, vil det have nogle afledte konsekvenser for dansk politi. Når vi har så mange politifolk på gaden, når vi fortsat har gang i en stor og svær efterforskning, når vi fortsat har et højt beskyttelsesniveau bl.a. omkring vores jøder, ja, så vil det selvfølgelig trække tænder ud også i det øvrige danske politi. Men det er jo netop for, at det i videst muligt omfang ikke skal gå ud over andre politiopgaver, at vi har behov for at få vedtaget aktstykket i Folketingets Finansudvalg.

Jeg har utrolig stor forståelse for, at med en valgkamp rundt om hjørnet skal de politiske partier markere sig, og alle har behov for en plads at indtage, når det gælder terror. Vi kan tage alle de diskussioner, vi vil, men må jeg ikke godt opfordre Folketinget til snart at komme videre med den her proces, så vi kan få frigivet det nødvendige antal ressourcer til at sikre vores jødiske institutioner, herunder Carolineskolen og synagogen, og sådan, at jeg kan se danskerne i øjnene og sikre dem, at der er et fortsat højt politiberedskab. Derfor har dansk politi behov for flere penge her og nu.

Vi stemmer selvfølgelig nej til det her beslutningsforslag.

Der er en række korte bemærkninger, først fra hr. Karsten Lauritzen.

Tak til justitsministeren for den afvisning – man skal jo sige tak, også selv om det er en afvisning. Men det er da ikke noget, vi er glade for; det vil jeg da godt sige.

Der er sådan set grund til bekymring, for grunden til, at vi tager den her debat ned i Folketingssalen, er jo, at vi står i en situation, hvor det forhøjede terrorberedskab og den regning, der ligger, ikke bliver finansieret, og hvor ressourcerne til at løse den opgave, der er med bevogtning, som følge af eftervirkninger af terrorattentatet, tages fra andre opgaver, og det vil de også blive med det aktstykke, der ligger.

Mit spørgsmål til justitsministeren er, om justitsministeren ikke kan bekræfte, 1) at aktstykket delvis er finansieret af opsparede midler i politiet, og 2), at man ikke samler hele regningen op ved overarbejde, fordi der vil være andre opgaver i politiet, som bliver nedprioriteret som følge af terrorattentatet og den store mængde arbejde, som politiet måtte påtage sig i den forbindelse. Og synes ministeren ikke, at det vil være rigtigst at tage den regning væk fra politiet, sådan at indsatsen ikke går ud over anden kriminalitetsbekæmpelse?

Ministeren.

1) Selvfølgelig er det sådan med et terroranslag mod København, at det vil have nogle afledte negative konsekvenser for det øvrige danske politi. Vi har ganske enkelt haft behov for at kalde ganske meget mandskab og beredskab til København.

2) For at afbøde de negative, afledte naturlige konsekvenser for øvrig kriminalitetsbekæmpelse er der netop behov for at få sagt ja til aktstykket, så vi får frigjort flere midler.

3) Vi har meget klart fra regeringens side tilkendegivet, at skulle der opstå en situation, hvor dansk politi har behov for flere ressourcer, så er vi villige til at se på det.

Karsten Lauritzen.

Så forstår jeg bare ikke, hvorfor ministeren ikke ønsker at se på de ressourcer sammen med et flertal i Folketinget nu. Vi har i Venstre erklæret os villige til at finde de midler, men det skal selvfølgelig finansieres. Jeg vil godt spørge justitsministeren: Når forsvarsministeren kan finde 400 mio. kr. til at finansiere Forsvarets og FE's del af terrorpakken, hvorfor ønsker justitsministeren og regeringen så ikke at gøre det samme på politiets område? Hvis justitsministeren gjorde som forsvarsministeren, havde vi ikke den her debat. Så havde vi en terrorpakke. Så havde vi løftet den her opgave i politiet. Men det forudsætter jo, at man kan finde finansieringen. Det kunne man i Forsvarsministeriet. Det kunne eller vil regeringen tilsyneladende ikke på politiets område. Hvorfor ikke?

Ministeren.

Selvfølgelig kan vi finde finansiering. Det aktstykke, der er fremsat i Folketingets Finansudvalg, er jo finansieret, til dels ved noget opsparing i politiet, men for de fleste af ressourcernes vedkommende ved de reserver, vi har stående på vores finanslov. Det er jo finansieret. Så vil der komme udgifter i årene, der kommer, og vi har meget klart fra regeringens side tilkendegivet, at de penge ønsker vi at finde, når der skal laves en ny flerårsaftale. Selvfølgelig skal pengene være der.

Hr. Peter Christensen for en kort bemærkning.

Tak for det. Der har været diskussion om, hvorvidt det overhovedet var nødvendigt at have debatten her i dag i Folketingssalen, og jeg synes sådan set, at vi allerede med ministerens indledende kommentarer får synliggjort, hvorfor det er en vigtig debat. For ministeren siger faktisk ganske overraskende, at det naturligvis vil komme til at gå ud over det øvrige politiarbejde i resten af Danmark. Det er jo lige præcis kernen i det, vi har ønsket at komme i dialog med regeringen om, og derfor vil jeg gerne spørge ministeren om noget. I stedet for en overskrift, der hedder, at det naturligvis vil komme til at gå ud over det øvrige politiarbejde, kan ministeren så ikke fortælle Folketinget, i hvilket omfang og hvor det er, der vil komme til at være et fald i det almindelige kriminalitetsbekæmpende arbejde i resten af Danmark?

Ministeren.

Der er flere ting at sige til det her. Vi har jo valgt – i øvrigt sammen med partiet Venstre – at styre dansk politik på en måde, at der er rum, når der opstår særlige situationer, for, at dansk politi kan håndtere opgaven. Det dækker jo en del af den, kan man sige, ekstra opgave, der påhviler dansk politi lige nu.

Enhver politiker, der vil stille sig op på Folketingets talerstol og sige, at der kan ske et terroranslag i Danmark, uden at det har konsekvenser for det øvrige politi, ville jo lyve. Selvfølgelig har det da det. Alene den hektiske periode umiddelbart efter terroranslaget, hvor vi kalder mandskab ind fra rigtig mange dele af Danmark, har da selvfølgelig nogle omkostninger. Men det er jo netop for at afbøde dem, og det er jo netop for at sikre, at vi ikke bliver nødt til at slække på vores narkobekæmpelse, på vores bande- og rockerbekæmpelse, på vores ungdomskriminalitetsbekæmpelse, på udlændingekontrollen, at vi ønsker at få tilført dansk politi flere ressourcer her og nu.

Jeg vil ikke afvise, at der kan være behov for at få afsat yderligere ressourcer, men så lad os tage diskussionen på det tidspunkt, der er jo ikke noget i det, der afholder oppositionen fra at stemme for aktstykket.

Peter Christensen.

Jamen vi har jo en situation, hvor Folketinget skal træffe en beslutning uden at kende problemets omfang, og jeg synes, det er mærkeligt, at regeringen både er vred og forarget over, at Folketinget beder om en redegørelse, som i øvrigt ikke kommer, selv om et flertal i Folketinget har bedt om den, at ministeren synes, det er helt utilstedeligt, at vi spørger, hvad den konkrete udfordring egentlig er for dansk politi som følge af terrorangrebet, og starter debatten i dag med at sige: Ja, naturligvis har det nogle konsekvenser.

Så spørger jeg helt fredeligt: Hvad er omfanget af de konsekvenser? Hvor er det henne i Danmark, at man ikke vil kunne se politiet udføre de almindelige opgaver? Hvad er egentlig svaret? vil jeg spørge ministeren om.

Ministeren.

Jamen jeg vil sige til hr. Peter Christensen, at det jo er en dynamisk størrelse, for der er jo ingen i dansk politik, der vil kunne forudse, hvor længe vi skal køre med et forhøjet sikkerhedsberedskab. Det, dansk politi gør, som er klogt og fagligt funderet, er jo at overveje situationen dag for dag, og så længe der er behov for et øget beredskab, er der behov for flere ressourcer.

Men Venstre glemmer jo at svare på, hvorfor man ikke bare stemmer for det aktstykke, og så kan man jo fremsætte beslutningsforslag om at tilføre flere penge. Det kan man jo gøre. Men der er jo intet i den langsigtede diskussion, der bør afholde nogen fra at vedtage aktstykket, for sagen er, at mens vi står og snakker, mangler dansk politi penge.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg kunne godt tænke mig at bede justitsministeren bekræfte de tal, der ligger for forbruget af midler, da der var klimatopmøde i København. Da var det sådan, at der blev lavet et aktstykke i Folketinget i forbindelse med det, og det var i 2009, hvor politiet fik tilført 615 mio. kr. Kan ministeren bekræfte det?

Kan ministeren også bekræfte, at alene i perioden fra den 14. februar, hvor terrorangrebet fandt sted i København, frem til den 3. marts udgjorde de samlede merudgifter bare til løn 27 mio. kr. for politiet? Kan ministeren bekræfte det tal, og kan ministeren fortælle Folketinget, hvad det tal er i dag? For nu er der gået 1 ½ måned mere, siden det tal var aktuelt. Det er et meget højt tal, og jeg går ud fra, at ministeren er enig i det. Kan vi få svar på, hvad det tal er i dag?

Ministeren.

Jeg kan sagtens bekræfte, at det kostede mange penge med afholdelsen af et klimatopmøde, hvad angår dansk politi, og at det koster mange penge at have et beredskab som det, vi ser her nu.

Det helt konkrete tal op til dags dato skal jeg have lov at svare på skriftligt, for vi skal sørge for, at det bliver afrundet på den helt korrekte måde. Men kan Dansk Folkeparti, når jeg nu har ordet, bekræfte, at man, som tingene står lige nu, ikke har tænkt sig at stemme for, at dansk politi får flere penge. Det synes jeg måske man skylder dem, der lytter til diskussionen.

Peter Skaarup.

Selvfølgelig vil Dansk Folkeparti stemme for enhver bevilling af flere penge til politiet. Men det, vi diskuterer i dag, er jo, om den bevilling, regeringen foreslår, er nok. Når jeg så står her med et svar fra ministeren, der siger, at forbruget frem til den 3. maj på grund af terrorangrebet var 27 mio. kr. alene til løn, så spørger jeg ministeren, om ikke det tal formentlig er væsentlig højere, og det vil ministeren ikke svare på her i Folketinget, men svaret får vi så på skrift. Det er jo et meget godt eksempel på, at regeringen er nødt til at fremlægge de nøjagtige tal for, hvad det her koster, og når man kun vil give 80 mio. kr. ekstra i nye penge, er det ikke nok.

Ministeren.

Vi kan have alle de politiske uenigheder, vi vil, men det er ikke rimeligt at sige, at regeringen ikke svarer på spørgsmål, når man som hr. Peter Skaarup både har siddet ved forhandlingsbordet i Justitsministeriet, har fået svar på alle de spørgsmål, Peter Skaarup har stillet, og efterfølgende har stillet spørgsmål i Folketingets Finansudvalg og har fået svar på alle de spørgsmål, man har stillet. De svar er givet.

Men det, vi diskuterer i dag, er det aktstykke, der foreligger, der tilvejebringer flere ressourcer til dansk politi og til det jødiske mindretal, hvad angår fysisk sikring af lokaliteterne. Situationen er lige nu, at Dansk Folkeparti ikke vil stemme for det aktstykke og dermed ikke vil sikre, at der kommer flere penge til terrorbekæmpelse.

Fru Mai Mercado for en kort bemærkning.

Det her er jo en vældig interessant, for ministeren siger jo meget klart, at med den ramme, der er lagt frem, kan det ikke garanteres, at man kommer til at tage sig af de henvendelser, som er vigtige for borgerne. Det kunne eksempelvis være indbrud, det kunne også være butikstyveri.

Når man vælger ikke at afsætte flere midler til eksempelvis flere betjente – der er jo kommet 500 færre betjente siden 2011 – kan det jo i sidste ende betyde, at borgerne ikke længere har tillid til vores politi. Og der synes jeg bare, det er meget voldsomt, at justitsministeren vælger at gamble med hele opfattelsen af vores politi. Vi ser en formand for Politiforbundet, som i morges siger, at selv den bevilling, som regeringen lægger frem, på ingen måde er nok til at sikre, at man kan udføre sit arbejde og samtidig sikre Danmark imod terror.

Så mener justitsministeren, at vi vil opleve et fald i tilslutningen til politiet? Det må jo være det, der ender med at blive konsekvensen, når man som borger ikke længere kan få politiet ud til indbrud eller man oplever nede i butikken, at politiet ikke kommer, hvis der er en indbrudstyv eller butikstyv.

Ministeren.

Rent faktisk er det spørgsmål uhyre interessant, for jeg bliver nødt til at sige, at det rum, hvor jeg oplever den mindste tillid til dansk politi, jo er i Folketingssalen. Det er jo det stik modsatte, jeg oplever ude blandt den danske befolkning. Så sent som i dag har tidligere overrabiner Lexner i et læserindlæg i Berlingske Tidende takket dansk politi for den indsats, man gør, bl.a. i Krystalgade omkring synagogen. Overalt hvor jeg kommer som landets justitsminister, er der en fantastisk opbakning fra den danske befolkning til et dansk politi, der har vist sin styrke, sin klogskab, sit engagement og sin empati i forbindelse med et terroranslag.

Det sted i Danmark, hvor jeg oplever mindst tillid til dansk politi, er i Folketingssalen og fra en borgerlig opposition – det er ikke fra den danske befolkning.

Mai Mercado.

Jeg oplever, at regeringen er langt fra befolkningen i det her. Det er, som om man er i en osteklokke, man ikke rigtig vil ud af, for det, der jo er faktum her, er, at man i høj grad efter et ganske alvorligt terrorangreb i Danmark beder politiet om selv at finansiere en stor del af den regning, der ligger. Og så må jeg bare sige, at vi fra vores side hele tiden har stået fast på, at vi ønsker at give flere midler. Vi har sagt åbent både ved forhandlingsbordet og også alle mulige andre steder, hvor vi kunne komme til det, at vi gerne tager en forhandling og kigger på andre områder, hvor vi kunne skaffe den fornødne finansiering. Man må bare konstatere, at regeringen ikke har været villig til at ville kigge på noget uden for politiets område. For regeringen er det åbenbart vigtigt, at det er politibetjentene, som i høj grad finansierer den her terrorpakke, og det er ikke rimeligt over for de politibetjente, som går på arbejde hver eneste dag og gør alt, hvad de kan.

Ministeren.

Men det er vel sådan set heller ikke rimeligt, at der bliver fremført direkte usandheder i diskussionen i Folketingssalen. I al respekt for den konservative ordfører: Vi foreslår en merbevilling på 100 mio. kr. fra de generelle reserver på finansloven og så 50 mio. kr., som vi tager fra opsparingen fra politiet. Det vil sige, at langt hovedparten af de midler, vi ønsker at tilvejebringe til et forhøjet terrorberedskab, kommer fra finansloven og dermed ikke fra dansk politi. Så lad os lige få fakta på plads.

Måske skyldes den lidt aggressive tone fra nogle af ordførerne, at man måske i virkeligheden har en dårlig sag i den her diskussion. Vi har behov for et forhøjet terrorberedskab. Vi er villige til at afsætte pengene. Vi mangler bare en blå opposition, der i øvrigt i lighed med SF og Enhedslisten sørger for, at de her penge kommer på plads.

Fru Pernille Skipper for en kort bemærkning.

Fordi det er en meget forvirrende debat, så ved jeg ikke engang længere rigtig, hvor jeg skal stå henne, for jeg kan ikke finde ud af, hvad der foregår, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, det er interessant, at den konservative ordfører mener, at en fagforeningsformand har mere styr på, hvad der skal til af midler i politiet, end ledelsen af politiet selv. Det er bare det eneste, jeg vil sige. Der sker sjove ting i dag, det gør der.

Så vil jeg spørge justitsministeren, for vi hørte fra hr. Peter Skaarup, at det, vi diskuterede i dag, var, om det var nok: Kan ministeren bekræfte, at det, vi diskuterer i dag, er, om de bevillinger, der er på vej igennem finansloven, skal stoppes, så de bliver nul, eller de faktisk skal have nogle penge i politiet til at beskytte det jødiske mindretal og til at sørge for, at politiet faktisk kan få udbetalt overarbejdstimer, så det holder op med at gå ud over det almindelige politiarbejde, at der har været et frygteligt angreb i København?

Ministeren.

Det er fuldstændig korrekt. Det, vi diskuterer i Folketingssalen i dag, er, om aktstykket, fremsat af regeringen, kan vedtages eller ej. Og vi er nu – og det er i al respekt for Enhedslisten, at jeg siger det her – i den vel lidt bemærkelsesværdige situation, at det er Enhedslisten og SF, der klart og utvetydigt har tilkendegivet, at man ønsker at afsætte flere penge til dansk politi til det danske terrorberedskab og til beskyttelse af danske jøder modsat en samlet blå, borgerlig opposition, som ikke ønsker at støtte det pågældende aktstykke.

Jeg tror ikke, det er, fordi Enhedslisten grundlæggende har ændret sit syn på dansk politi. Jeg tror, det er, fordi man selvfølgelig fra Enhedslisten og SF's side kan se, at dansk politi har behov for flere ressourcer i en rigtig svær situation for det danske samfund og for vores danske jøder.

Hr. Martin Geertsen for en kort bemærkning.

Hvis justitsministeren hører en aggressiv tone, er det måske, fordi det, vi skal høre på, er stærke sager. Så sent som på et samråd i september måned spurgte vi jo den daværende justitsminister: Er det sådan, at PET har fuldstændig styr på jødernes sikkerhed? Ja, var svaret. Har politiet behov for flere ressourcer? Nej, var svaret. Så det er sådan set ikke os, der har været besværlige at trække til truget. Det har sådan set i den her sammenhæng været regeringen.

Må jeg ikke stille justitsministeren to spørgsmål, og jeg vil gerne fortsætte i fagforeningssporet, vil jeg sige til fru Pernille Skipper. Hvilke bemærkninger og hvilken holdning har justitsministeren til, at Claus Oxfeldt her til morgen på TV 2 News siger, at der er behov for en langsigtet løsning? Det er det ene spørgsmål. Det andet spørgsmål er: Vil det aktstykke, som også er til diskussion i dag, garantere jødernes sikkerhed i København?

Ministeren.

Lad mig starte med at svare i den rækkefølge, spørgeren spørger. Jeg er enig med Oxfeldt i, at det her kræver en langsigtet løsning. Det har regeringen jo via forhandlingsbordet forsøgt at få på plads. Det ønskede man ikke i den borgerlige opposition. Når det ikke kan lade sig gøre, går vi til model B, og det er at få afsat penge her og nu, og så forventer vi at lave en god flerårsaftale til efteråret.

Kan vi garantere jødernes sikkerhed? Til det vil jeg sige, at det er der ikke nogen af os der kan – desværre. Og det mest ulykkelige i det her er sådan set, at vi igen i Europa er en situation, hvor Europas jøder er i fare. Men det, vi kan, er at gøre os så umage, som det overhovedet kan lade sig gøre, med den fysiske sikring – det er derfor, vi gerne vil sikre bl.a. synagogen og Carolineskolen bedre – og med et stærkt politimæssigt beredskab og så selvfølgelig vores efterretningsarbejde. Ingen kan desværre garantere noget for nogen, men vi kan gøre os umage, og vi kan sikre et højt beredskabsniveau, og det er det, vi ønsker. Det tror jeg sådan set ikke vi er uenige om, og så meget desto mere var det måske på tide at komme lidt væk fra den her diskussion og så få tingene til at virke ude i virkeligheden.

Martin Geertsen.

Jo, men hvis det er sådan, at justitsministeren har hørt efter, hvad fagforeningsmanden sagde på TV 2 News her til morgen, så kan det jo undre så meget desto mere, at regeringen ikke aktivt vil gå ind og også sætte kroner og øre på de ting, som vi rent faktisk kan blive enige om. For jeg tror ikke, Claus Oxfeldt udelukkende mener, at man bare skal sætte initiativer i værk; jeg tror sådan set også, at han vil være optaget af at få sat nogle kroner og øre på det og få et økonomisk fundament.

Det, der undrer mig, er, hvorfor vi ikke også kan tage den diskussion nu og sammen blive enige om, hvordan vi skal sikre, at der på baggrund af den situation, vi har nu – i al almindelighed i forhold til terror – ikke er andre områder inden for politiet, som må lide. Jeg forstår det stadig væk ikke, justitsminister.

Ministeren.

Men vi kan sagtens tage den diskussion. Vi kan tage hele diskussionen om det fremtidige danske politi. Hvad konsekvenser kommer det til at have, at der har været et terrorangreb i hjertet af København? Hvad betyder det for vores efterretningsarbejde? Hvad betyder det for vores livvagttjeneste? Hvad betyder det for vores aktionsstyrke? Hvad betyder det for vores evne til at samarbejde med andre landes efterretningstjenester? Hvad betyder det i forhold til vigtigheden af Europol og det, at vi får opsagt det danske retsforbehold?

Vi kan tage alle de diskussioner, oppositionen ønsker, men der er jo ingen af de diskussioner, der bør blokere for, at man snart stemmer ja til, at dansk politi får tilført flere ressourcer.

Tak til justitsministeren. Så går vi til ordførerrækken, og den første er den socialdemokratiske ordfører, fru Trine Bramsen.

Venstre vil sammen med de øvrige borgerlige partier blokere for, at aktstykke 108 vedtages og der dermed afsættes 100 mio. kr. ekstra til politiet i forbindelse med opretholdelsen af terrrorberedskabet.

Jeg er forundret. Hvorfor vil Venstre ikke være med til at skabe økonomisk sikkerhed for vores politi? Hvorfor er Venstre mere interesseret i at lege valgkamp og politisk mudderkastning end i at sikre tryghed for danskerne? De spørgsmål glæder jeg mig til at få klare svar på fra Venstre her i dag.

Da det frygtelige terrorangreb ramte Danmark, måtte man ellers forstå på Venstre, at partiet var interesseret i en tværpolitisk aftale og ansvarlig politisk optræden. I hvert fald kunne man på TV 2 den 18. februar høre hr. Lars Løkke Rasmussen sige følgende:

Jeg tror, der er brug for, at vi ret hurtigt på Christiansborg så bredt som overhovedet muligt får givet det løft til vores politi og efterretningstjeneste, som gør, at vi danskere kan føle os en smule mere trygge.

Tilsyneladende var det totalt tomme ord, for der var jo ingen ønske fra Venstres side om at give politiet et hurtigt løft. Og partiets retsordfører, hr. Karsten Lauritzen, stod klar med løfter om samarbejde og ansvarlighed, og jeg citerer:

Det er en fælles opgave for folkestyret, som vi nu skal stå sammen om politisk. Vi skal sikre, at Danmark i morgen er så sikkert som nu. Vi må sikre for befolkningen, at terrorfrygten ikke ændrer vores liv og vores sikkerhed.

Sammenhold! Nuvel, men åbenbart ikke, når regningen skal betales.

Vores dygtige politi gjorde en flot indsats under terrorhandlingen i februar. Ligesom de også efterfølgende har spillet en central rolle i forhold til opretholdelsen af beredskabet. Det mindste – det mindste! – vi kan kvittere med fra politisk hold, er respekt og støtte og økonomisk vished. Forslaget, som de borgerlige partier fremsætter her i dag, gør lige det modsatte. Det skaber uvished, og det skaber usikkerhed.

Jeg må indrømme, at jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig, at et parti, der går med regeringsdrømme, Venstre, kunne finde på at udvise så stor uansvarlighed omkring et så vigtigt spørgsmål. Først blokerede partiet for aftalen om fremtidens terrorberedskab, og nu med forhalingen af økonomien til det eksisterende beredskab. Faktum er, at aktstykket, som vi diskuterer her i dag, tager udgangspunkt i anbefalinger fra vores politi og efterretningstjeneste, og det er gjort partierne klart, at det er politiets vurdering, at det er det beløb, der står på aktstykket, der vil kunne sikre opretholdelsen af det forhøjede terrorberedskab samt øget sikkerhed for vores jødiske samfund.

Faktum er også, at Venstre og de øvrige borgerlige partier har haft lejlighed til at stille alle de spørgsmål, de ønskede, til såvel sikkerhed som finansiering. Der er spurgt og der er svaret i stor stil. Men uanset mængden af svar, har det ikke kunnet stille Venstre tilfredse.

Venstres øverste leder, hr. Lars Løkke Rasmussen, har brugt alle tænkelige undskyldninger for, hvorfor han og den øvrige opposition ikke kan støtte op om vores styrkede politiindsats og kampen mod terror. For meget, for lidt, for lang tid, for kort tid, for lidt svar, for mange svar – det er bare et lille udpluk af det holdningskaos, som oppositionslederen har fremført. Tilbage står et klart budskab fra Venstre. Det er så klart, så det blinker i neon. Det her handler for Venstre ikke om at tage skabe tryghed for danskerne. Det handler om valgkamp. Det handler om, at Venstre med deres nulvækst ikke har råd til at give vores politi flere penge.

Tilbage står vi så her i Folketingssalen, hvor et flertal bestående af partierne SF og Enhedslisten og regeringen ønsker at give flere penge til politiet, så vi har det rette værn mod terror, og så vi kan sikre ordentlige forhold for vores betjente. Et flertal af partier ønsker at give flere penge til beskyttelse af vores jødiske samfund, men Venstre vil ikke være med til at finansiere kampen mod terror. Dansk Folkeparti vil ikke betale kampen mod terror. Konservative vil ikke afsætte penge til kampen mod terror. Og Liberal Alliance vil heller ikke sikre de nødvendige midler i kampen mod denne ondskab.

Kære kolleger, kære Danmark! Den opførsel, vi ser fra borgerligt hold her i dag, er ikke bare ærgerlig over for vores demokrati, og det er også en tarvelig opførsel over for vores politi. Med de ord skal jeg meddele, at vi Socialdemokrater ikke kan støtte forslaget her.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Jeg kunne godt tænke mig at høre den socialdemokratiske ordfører, hvad Socialdemokraterne mener om, at politiets fagforeningsleder, Claus Oxfeldt, her til morgen har sagt, at der er brug for en langsigtet plan for, hvordan man skal finansiere politiets indsats her, og at der er brug for flere politibetjente. Mener fru Trine Bramsen virkelig, at de her sølle nye 80 mio. kr., som der er tale om, på nogen måde honorerer det ønske, der er fra politiets fagforening, dvs. alle politifolkenes talsmand?

Jeg synes, det er dybt bekymrende, at regeringen mener, at man har gjort sit arbejde godt nok, når det eneste, man vil, er at løfte en meget, meget lille del af den indsats, der skal ydes i forbindelse med terrorangrebet.

Jeg spurgte her tidligere under debatten – ministeren svarede ikke – hvor mange penge der er brugt indtil dato alene til løn i forbindelse med terrorangrebet. 27 mio. kr. var det for den første lidt over uge, men nu er det et langt højere beløb, og det kan det, regeringen har lagt frem, slet ikke finansiere.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med Claus Oxfeldt i, at der er brug for en langsigtet plan i kampen mod terror, og det er også derfor, jeg er så utrolig ærgerlig over, at Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne og ikke ville være med til at betale den regning, som det koster at lave en langsigtet plan for terrorbekæmpelse.

Jeg er også fuldstændig enig i, at vores betjente skal have tryghed her og nu, og det er derfor, jeg ikke begriber, hvorfor Dansk Folkeparti forhaler den bevilling, der skal sikre økonomien til vores betjente.

Peter Skaarup.

Der var så heller ikke noget svar fra fru Trine Bramsen. Men jeg kan jo give svaret, for der var tale om 27 mio. kr. for lidt over den første uge i lønforbrug til politiet på baggrund af terrorangrebet, og hvis man bare ganger det op, er vi jo langt over det beløb i forbrug nu, som regeringen lægger frem i det her aktstykke af nye penge. Dertil kommer, at politiet vurderer, at den her indsats skal køre frem til 1. september. Det vil sige, at Claus Oxfeldt jo har fuldstændig ret i, at det, der kommer fra regeringen her, ikke er en langsigtet løsning, og det er derfor, der er brug for et aktstykke, der virkelig giver den langsigtede løsning, også økonomisk.

Ordføreren.

Jeg forstår slet ikke Dansk Folkepartis argumentation. Hr. Peter Skaarup er utilfreds med, at der ikke bliver givet penge nok til betjentene, og derfor vælger hr. Peter Skaarup slet ingen penge at give. Det giver da ingen mening.

Så er det hr. Karsten Lauritzen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg synes egentlig, at fru Trine Bramsens ordførertale taler for sig selv, og jeg synes grundlæggende, den var lidt useriøs. Men det eneste, jeg vil kommentere i den, er, at jeg helt klart kan sige, at vi i Venstre aldrig har sagt, at der er kommet for mange svar, aldrig. Men vi har talt om kvaliteten af de svar, der er kommet, og at der ikke er blevet svaret på de ting, som vi havde ønsket oplyst, f.eks. hvad den samlede regning er, og om man nu får samlet den op. Vores frygt såvel som Politiforbundets frygt, hvis man skal tro deres forbundsformand, er jo, at man kun samler dele af regningen op. Nå, men lad det ligge.

Jeg vil gerne stille fru Trine Bramsen et fagligt spørgsmål – det er ren oplysning til folket, kollegaerne, dem, der måtte følge med derude – og det er, om fru Trine Bramsen ikke kan bekræfte, at hvis man læser aktstykket, side 2, fjerde afsnit, står der, at 50 mio. kr. af de penge, som fru Trine Bramsens parti vil bruge til at løfte bl.a. udgifterne i forbindelse med terrorattentatet, kommer fra en udisponeret opsparing på politiets område. Kan ordføreren bekræfte, at de 50 mio. kr. altså kommer fra politiets egne rækker af opsparede midler?

Ordføreren.

Der er ét parti, der er dybt useriøst her i dag, og det er Venstre, der nægter at stemme for et forslag om de penge, der skal sikre, at vores betjente kan blive ved med at bekæmpe terror derude på gaderne. Der er ét parti, der er useriøst i dag – i øvrigt sammen med den øvrige opposition.

Det er korrekt, at politiet selv skal bidrage til finansieringen af den her regning. Det er jo netop penge, der er afsat til sådanne uforudsete udgifter. Men tilbage står altså også, at vi her i dag diskuterer, at vi skal afsætte 100 mio. kr. ekstra, nye penge til politiet, og det er det, som Venstre lige nu forhaler.

Hr. Karsten Lauritzen.

Med frygt for, at fru Trine Bramsen i ren afmagt over at få et seriøst spørgsmål så konkluderer, at det er alle mod fru Trine Bramsen eller Socialdemokratiet, der er useriøse, så tillader jeg mig altså at stille endnu et spørgsmål, og det er det samme igen, nemlig om fru Trine Bramsen ikke kan bekræfte – det står på side 2, så det burde ikke være så svært – at de 50 mio. kr. er penge, som kommer fra politiet. Og så kan man selvfølgelig sige, at det er udisponerede midler, men det er jo midler, som vi politisk kunne beslutte at bruge på at bekæmpe indbrudskriminalitet, rockerkriminalitet eller noget andet. Kan fru Trine Bramsen ikke bekræfte, at 50 mio. kr. af de penge, man sætter af, ikke er nye penge, men er penge, der kommer fra politiet og altså kunne være brugt til noget andet?

Ordføreren.

Jamen det er da lidt bemærkelsesværdigt, når det nu står på side 2, at hr. Karsten Lauritzen så har et behov for at få det bekræftet. Jo, det er ganske rigtigt, at politiet har nogle midler, som netop er afsat til sådanne uforudsete udgifter. Oven i de 100 mio. kr., som vi diskuterer her i dag, og som skal gives ekstra til politiet, er der – det er korrekt – penge, som politiet i forvejen har afsat til den her slags aktioner, og det giver sådan set god mening, at de bruger dem i den her sammenhæng også.

Fru Mai Mercado for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er ganske bemærkelsesværdigt, for regeringen ved jo godt at der undervejs i hele forhandlingsforløbet har siddet en samlet opposition, som gerne ville gå længere, som gerne ville kigge på andre ressortområder for at se, om man kunne finde nogle penge, så man kunne tilføre flere penge frem for at lade politiet selv betale.

Vi kunne jo høre i morges fra Politiforbundets formand, at han er ganske bekymret for, hvad det er, man efterlader politibetjentene med. Det kan jeg da sådan set godt forstå, for når man beder politiet om selv at betale en stor del af regningen for, at der har været et terrorangreb i Danmark, så mener jeg faktisk ikke, at man er sin opgave voksen. Man burde da have søgt et bredt flertal og have kigget på, hvordan man kunne skaffe ekstra penge til at prioritere, så der var de nødvendige midler til at kunne håndtere både den her terrorpakke, men også den politiaftale, vi skal forhandle til efteråret.

Ordføreren.

Det, vi diskuterer her i dag, er jo netop ekstra penge. Det, som Konservative forsøger at forhale, er 100 mio. kr. ekstra, altså nye penge, til politiet, og vi skal bare lige huske på, at det er det, som Konservative i dag med det her beslutningsforslag ikke vil være med til at tilføre politiet. Jeg synes, det er useriøst.

Mai Mercado.

Det er jo decideret løgnagtigt, for vi har hele tiden sagt, at vi rigtig gerne vil være med til at finde nye penge, og det ved ordføreren udmærket godt. Det, vi har et ganske alvorligt problem med, er lige præcis de mange millioner og det store træk, der kommer til at være på politiet. Og justitsministeren sagde jo selv i dag, at hun ikke kan garantere, at politiet kommer til at kunne udføre deres opgaver til gavn for borgerne, så vi risikerer, at politiet ikke rykker ud til indbrud, til butikstyveri og andre ting, fordi de er optaget af en lang række andre opgaver.

Så må jeg da bare insistere på, at det aldrig har nyttet at fodre hunden med dens egen hale. Dybest set siger vi bare i al stilfærdighed i dag, at vi rigtig gerne vil være med til at lave en fælles indsats i den her terrorpakke, men det må altså ikke være politiet, som kommer og skal betale så stor en del af regningen, som regeringen gerne vil.

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, det er bemærkelsesværdigt, at Konservative i dag står og betvivler politiets anbefaling til os politikere. Det er politiets anbefaling, at der afsættes de 100 mio. kr. ekstra til at dække de her udgifter, der er opstået i forbindelse med terrorberedskabet. Jeg synes, det er rimeligt, når man nu i en forligskreds har afsat nogle midler til uforudsete udgifter, at de så indgår, som det er planlagt. Jeg har meget svært ved at se, hvad argumentet fra konservativ side skulle være for at blokere for de 100 mio. kr. ekstra til politiet. Det er det, Konservative gør her og nu.

Hr. Peter Christensen for en kort bemærkning.

Hvis nu fru Trine Bramsen brugte lidt af sin sparsomme energi på at lytte i stedet for at tale så hurtigt, så ville man kunne høre, at justitsministeren faktisk svarede, at det ville komme til at gå ud over det almindelige politimæssige arbejde. Det var justitsministerens indledning til debatten i dag.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvilke refleksioner det måtte give hos den socialdemokratiske ordfører.

Ordføreren.

Jeg tror, at alle, der sidder her i Folketinget, er utrolig triste over, at det er nødvendigt at prioritere så mange af politiets ressourcer til terrorberedskab. Jeg tror da ikke, der sidder en eneste her, der ikke gerne ville være det foruden. Men tilbage står altså et spørgsmål om, at debatten her i dag handler om at give 100 mio. kr. ekstra, nye penge, til politiet, og det er jo det, som Venstre forhaler med sit forslag, som vi diskuterer her i dag.

Peter Christensen.

I Venstre kender vi ikke omfanget af, hvad det er for et politiarbejde, der ikke vil kunne udføres i det ganske land, for det har vi ikke kunnet få svar på. Det er vi bekymrede over.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Socialdemokratiet sådan set accepterer, at der er en mængde politiarbejde, der ikke bliver gjort. Der er en række borgere, der ikke får den hjælp, de er berettigede til. Og jeg kunne godt tænke mig at høre, om Socialdemokratiet kender omfanget af den problemstilling, eller om man egentlig er ligeglad, for i øvrigt er det noget nonsens, når ordføreren står og siger, at vi ikke vil bevilge penge til politiet.

Det er længe siden, at vi har sagt, at den sum, der er i det her aktstykke, vil vi gerne bevilge, men vi er meget usikre på, om det er nok. Finder Socialdemokratiet, at det er helt underordnet, i hvor stort et omfang der ikke bliver udført almindeligt politiarbejde?

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, at justitsministeren svarede rigtig fint på den del, og det er klart, at vi Socialdemokrater er utrolig optaget af at sikre danskernes tryghed. Det er også derfor, vi er tilfredse med, at indbrudstallet går ned, der er mindre vold osv., men vi skal bare lige huske på, hvad vi diskuterer her i dag.

Vi diskuterer, at vi kan give politiet økonomisk sikkerhed ved at afsætte 100 mio. kr. Det er det, Venstre forhaler. Så kan vi tage en lang akademisk diskussion om, at Venstre gerne havde set flere penge. Vi ønsker os også et pengetræ i julegave, men her og nu diskuterer vi altså, at vi skal afsætte 100 mio. kr. ekstra til politiet. Hvorfor siger Venstre nej til det? Det forstår jeg ikke.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning. Nej. Han har spurgt. Beklager. Men han stod på min talerliste. Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så går vi til den radikale ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen. Nej.

Det er hr. Peter Skaarup som ordfører, der nu skal have ordet. Værsgo.

Tak for det. Det er jo en lidt sjov debat, for når man stiller spørgsmål om de ting, som man kunne forestille sig at regeringens repræsentanter, altså ministeren og ordføreren, kunne svare på, kommer der ikke rigtig svar på det. Vi håber så at kunne få de svar skriftligt. Det er jo ikke ubekendt, at vi skal debattere den her sag, og at den er vigtig. Men det er så det.

Men lad mig starte med at sige, at der er noget, vi alle sammen er enige om i den her debat. Det er, at der er et indlysende behov for, at man yder en skærpet indsats mod terror. Der er brug for et bedre beredskab. Der er brug for bedre forebyggelse af, at nogle kan finde på at begå terror i Danmark.

Det, vi så skal drøfte i dag, er en øget bevilling til politiet og til Politiets Efterretningstjeneste. Og så er der jo også et åbenlyst behov for at sikre det jødiske samfund bedre, for det har desværre vist sig ikke bare i Danmark, men også andre steder i Europa, at det jødiske samfund står for skud, og at der er ondsindede kræfter, der vil angribe det jødiske samfund, fordi der er tale om jøder.

De ting koster i sagens natur penge. De penge skal vi finde, og det tror jeg vi er enige om. Derfor synes jeg, det er skuffende og bekymrende, at regeringen har valgt at afbryde forhandlingerne om en samlet plan for finansieringen af indsatsen mod terror. Det er usædvanligt, det er mærkeligt. Oven på det terrorangreb, hvor vi alle sammen skulle stå sammen om at tage afstand fra det, der er sket, har regeringen i den grad fumlet, har været amatøragtige og har her på det seneste decideret nægtet at svare på relevante spørgsmål her i Folketinget.

Grunden til, at vi er bekymrede, er jo ikke mindst, at regeringens aktstykke 108, som vi behandler i dag, på ingen måde giver svar på, hvordan man vil sikre finansiering af den skærpede indsats, som vi er enige om er nødvendig. Det er vel at mærke en finansiering, der kan sikre, at det ikke går ud over politiets daglige arbejde. For efter at aktstykket har været behandlet i Folketingets Finansudvalg, står det jo klart, at vi har en række ubesvarede spørgsmål, som regeringen ikke er hjælpsomme med at give svar på. Det synes jeg er beklageligt.

Bl.a. er der spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at det i realiteten ikke bliver politiet selv, der kommer til i høj grad at finansiere den øgede indsats. Det vil sige, at man i virkeligheden kommer til at fodre hunden med dens egen hale, og det er jo det, der ligger i regeringens aktstykke. Hvordan er man f.eks. nået frem til, at det lige præcis koster 20 mio. kr. at tilvejebringe en bedre sikring af det jødiske samfund? Sådan nogle spørgsmål er væsentlige, men står ubesvaret hen, og regeringen sidder på hænderne. Den har fremlagt et aktstykke, og det har man bare at stemme for, og så kan vi ikke debattere den sag mere, åbenbart.

Det, der er brug for, er en samlet plan for finansieringen af indsatsen mod terror, og derfor bør regeringen trække det her aktstykke tilbage og i stedet for fremlægge den samlede plan, så hele Folketinget kan sætte sig omkring et bord og blive enige om det, der skal til.

Der nytter det ikke noget at skille bestemte partier ud, som man så ikke vil snakke med. I politikredsforhandlingerne er Enhedslisten ikke med, der er Liberal Alliance ikke med. I forhandlingerne om fængsler er Dansk Folkeparti og Venstre ikke med. Hvorfor samler regeringen ikke alle partier omkring et bord og finder ud af de nødvendige løsninger på det hele? Det ville have klædt en regering og en statsminister, der siger, at hun gerne vil være statsminister for hele Danmark, for hele den danske befolkning. Det er ærgerligt, at man kryber i ly og ligesom står heroppe og kommer med lidt kedelige tillægsord om andre partier i stedet for at trække i arbejdstøjet. Det ville klæde regeringen, at den gjorde det.

Så er der hele spørgsmålet om, hvordan det går med borgernes betjening af politiet rundtomkring i landet. Vi har jo hørt fra politifolkenes fagforening, at det, der sker i øjeblikket, er, at man trækker flere hundrede mand til København, så man ikke har tilstrækkelig med betjente på Fyn og resten af Sjælland. Når der er folkemøde på Bornholm om ikke så lang tid, er det så Nordjylland, der skal bøde med mange betjente. Det gør jo, at betjeningen er udtyndet, at man på alle sagsområder kommer til at opleve et dårligere politi, der ikke er i stand til at håndtere de opgaver, som borgerne forventer.

Hvad er regeringens svar så? Man har lagt et aktstykke frem. Jeg kunne godt tænke mig og håber egentlig, at justitsministeren og regeringen vil komme på banen her og fremlægge et aktstykke på vegne af alle Folketingets partier, hvor vi er enige om at give de tilstrækkelige midler, der er brug for. Det ville klæde regeringen, og jeg håber, regeringen vil tænke sig om en ekstra gang.

Der er en stribe korte bemærkninger, så jeg beder om to ting: for det første, at man overholder taletiden, og for det andet at man lige trykker sig ind, hvis man vil have ordet.

Først er det fru Trine Bramsen.

Tak for det. Jeg hørte sådan set ikke noget argument for, at Dansk Folkeparti med forslaget her i dag vil trække aktstykket om de 100 mio. kr. ekstra til politiet tilbage. Men mit spørgsmål er, om ordføreren kan bekræfte, at de 100 mio. kr. på aktstykket – de 100 mio. kr. ekstra til politiet – er politiets vurdering af, hvor meget der skal til for at opretholde et ordentligt beredskab mod terror.

Ordføreren.

Jamen i mange tilfælde, hvor der er myndigheder, der refererer til en minister eller en regering, er det jo sådan, at sådan nogle myndigheder tit vil sige det, som regeringen synes er det rigtige at sige. Og derfor er der ingen tvivl om, at politiets ledelse med de budskaber, der er kommet fra regeringen, har sagt: Det er så det, der skal til nu. Men går man ud og taler med betjente på gaden; går man ud og taler med betjentenes fagforening; ser man de mails, vi får fra borgere, der oplever, at politiet ikke er til stede – ja, det eneste, man måske stadig væk er fuldt til stede med, er de her fotovogne, der skal kradse penge ind – så ved man, at alt andet i den grad er nedprioriteret i øjeblikket, og det siger politiets fagforening også.

Jeg kan jo ikke forstå, at Socialdemokraterne, som har tradition for at have et tæt samarbejde med fagbevægelsen – nu er det måske blevet brudt lidt op her på det seneste – ikke lytter til, hvad politiets fagforening siger til os herinde på Christiansborg. Er man så uenig med fagbevægelsen nu, altså fordi der har været nogle stridigheder, at man ikke længere lytter til, hvad der bliver fremført af kloge argumenter, måske?

Trine Bramsen.

Så jeg skal bare lige forstå: Står Dansk Folkepartis ordfører på talerstolen her i Folketinget siger, at han ikke stoler på politiet?

Ordføreren.

Jeg stoler i den grad på politiet. Men jeg er også, hvilket jeg egentlig håber at alle Folketingets medlemmer er, i stand til nogle gange at være Djævelens advokat på de oplysninger, vi får ind. Og det er jo en kendt sag, at ministre ikke altid rutter med de oplysninger, de får ind; det har vi jo oplevet i den ene sag efter den anden.

Når det så er sagt, må jeg bare sige: Jeg lytter i den grad til, hvad repræsentanten for politiets ansatte siger – den repræsentant, der oplever og er ked af, at man i øjeblikket må skuffe mange borgere på Fyn, på Sjælland, fordi man altså ikke har mandskab nok.

Fru Camilla Hersom for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil spørge ordføreren, om ordføreren er enig i, at det er væsentligt med et hurtigt løft til politiet og efterretningstjenesterne?

Ordføreren.

Ja, bestemt, og jeg har også sagt på Dansk Folkepartis vegne, at Dansk Folkeparti ikke kommer til at stemme imod flere penge til politiet. Men samtidig synes jeg jo, at De Radikale, som tit og ofte er et sagligt parti, burde sætte sig ned og analysere, om man har givet penge nok. Jeg har prøvet at få ministeren til at forholde sig til tallene, men det kan åbenbart ikke lade sig gøre.

Hvis vi ser på tallene, kan vi se, at der alene i lidt over den første uge blev brugt 27 mio. kr. på løn alene til politifolk på baggrund af terrorangrebet. Man behøver ikke tænke ret langt og have ret gode regnekundskaber for at finde ud af, hvor vi så er henne den 1. september i år i forhold til det forbrug. Det er derfor, jeg siger til De Radikale og til regeringen: Det her beløb på 80 mio. kr. – plus de 20 mio. kr. til jødernes sikkerhed – holder ikke, og det er også det, politifolkenes fagforening siger. Det holder ikke, det er ikke nok.

Camilla Hersom.

Jamen det beslutningsforslag, vi behandler i dag, og som Dansk Folkeparti bakker op om, vil jo fjerne muligheden for at tilføre ekstra midler til politiet. Det er jo det, der er så grotesk i den her sag. Så vil Dansk Folkeparti ikke bare bekræfte, at der med beslutningsforslaget vil gå længere tid end nødvendigt, før politiet kan få ekstra midler?

Ordføreren.

Jeg må så sige, at jeg ikke havde noget imod, at der gik et par dage yderligere, hvis det var sådan, at statsministeren levede op til det, som statsministeren sagde efter terrorangrebet i København, nemlig at vi skal stå sammen mod terror, at vi skal bekæmpe terror på alle planer. Der er det vigtigt, at alle partier også står sammen her i Folketinget, synes jeg, på et bredt grundlag, og der oplever vi en justitsminister, der inviterer til forhandlinger, og der kommer også svar på nogle af spørgsmålene, når man spørger mange gange. Det er rigtigt nok. Men vi oplever altså også en justitsminister, der på vegne af regeringen lige pludselig meddeler pressen uden at meddele det til os andre, at nu er forhandlingerne brudt sammen, og så kan vi ikke komme igennem med de ønsker, vi har. Det er jo ikke ordentligt, det er amatøragtigt, det er ikke professionelt.

Fru Ane Halsboe-Jørgensen for en kort bemærkning.

Tak for det. Kan ordføreren ikke bekræfte, at der ligger et forslag på bordet om at give ekstra penge, nødvendige penge, til politiet? Det, vi står og diskuterer i dag, er at fjerne det forslag og forhale den bevilling yderligere.

Ordføreren.

Det, jeg kan bekræfte, er, at vores forslag til og håb for regeringen, som jeg har sagt nogle gange, er, at man kommer til Folketingets partier med en fuldt gennemregnet model, hvor man også kan fortælle, hvor mange penge der på lidt længere sigt skal til, og at man giver de penge og finansierer det. Det er det, der er brug for. Det er rigtigt nok, at det, der ligger på bordet fra regeringen, er et lille skridt i den rigtige retning, og vi kommer også til at støtte det, hvis ikke der er andre muligheder.

Men jeg synes, det ville klæde regeringen at tænke mere langsigtet, når vi nu er i den situation, vi er i, efter terrorangrebet, hvor der jo kan komme nye terrorangreb mod Danmark. Det ved vi ikke, men det er jo bestemt en mulighed, for der er nogle, der mener, at terroristen er en helt. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at regeringen tænker lidt mere langsigtet end at tænke i noget, der allerede er overhalet af virkeligheden. Det må jeg sige.

Ane Halsboe-Jørgensen.

Det er meget nobelt, men det, ordføreren står og siger, er jo en lang række ord, der, imens de bliver sagt, bare bidrager til, at der går længere tid, før politiet får tryghed om deres økonomiske rammer. Kan ordføreren ikke bare bekræfte, at det vil være godt for beredskabet i hele landet, også uden for København, at vi hurtigst muligt får sendt de her ekstra penge til politiet ud at arbejde for vores alle sammens trygheds og sikkerheds skyld?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, det kommer til at påvirke beredskabet, om de her penge kommer den ene eller den anden dag. Altså, politiet har en opgave, der handler om at sikre først og fremmest København, men også resten af Danmark, mod terrorisme, og derfor vælger man at sende flere hundrede politifolk til København de næste måneder frem til den 1. september. Det er det, vi ved. Det koster en masse penge, og det er noget, politiet er i stand til at håndtere. Antallet af sikkerhedsveste, der allerede er indkøbt – det kan vi jo læse i dagens avis – er også på plads.

Så jeg er sikker på, at det her nok skal fungere på kort sigt, men det, der er det langsigtede problem, er, at der ikke er overensstemmelse mellem det, regeringen gerne vil, og den finansiering, der er, altså de penge, der er givet til det. Det forstår jeg ikke at man ikke er klar over, for tallene taler jo deres tydelige sprog. Jeg har været inde på det, og det er oplagt, at der ikke er sammenhæng.

Fru Pernille Skipper for en kort bemærkning.

Jeg lagde mærke til, at hr. Peter Skaarup i sin tale stillede det retoriske spørgsmål: Hvordan er man dog kommet frem til, at det lige præcis er 20 mio. kr., man skal bruge til at sikre bygningerne bedre? Kunne hr. Peter Skaarup ikke bekræfte, at han udmærket er klar over svaret på det spørgsmål, nemlig at det er PET og Bygningsstyrelsen, der er kommet frem til det tal, og at det står i et af de knap 30 skriftlige spørgsmål, der er stillet om den her sag? Det er mit ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål, jeg har, er mere en procesting, for jeg sidder jo ikke i politiforligskredsen, så derfor ved vi i Enhedslisten ikke, hvad I har lavet derovre. Vi står bare lidt undrende, tror jeg, og kigger på fra sidelinjen for tiden. Kunne hr. Peter Skaarup ikke bekræfte, at der er gået i hvert fald en måned nu plus den tid, det har taget inde i forhandlingslokalerne, hvor der har været forslag om at give politiet flere penge til bedre beskyttelse af det jødiske mindretal, sikring af bygningerne og til at sørge for, at overarbejdstimer bliver udbetalt i stedet for afspadseret, så det ikke går ud over det almindelige politiarbejde?

Vi er altså ude i, at det i hvert fald er i knap halvanden måned, vil jeg sige til hr. Peter Skaarup, at de penge ikke er kommet af sted. Kan det bekræftes?

Ordføreren.

Jeg kan bestemt bekræfte, at det forløb, der har været i Justitsministeriet omkring politiforliget, ikke har været tilfredsstillende, og at det heller ikke har været tilfredsstillende, at justitsministeren så lige pludselig afbrød de forhandlinger. Det er bl.a. derfor, der er gået så lang tid.

Men det, man må sige, er, at der trods alt er sket det i situationen, mens tingene foregik i Justitsministeriet, at der kom flere penge op af lommen, ikke ret mange flere, men lidt flere, og det er derfor, vi siger, at det jo er tydeligt for enhver – jeg tror også, fru Pernille Skipper er klar over det – at når politiet alene i lønforbrug lidt over den første uge efter terrorangrebet bruger 27 mio. kr. ekstra, er der en gevaldig stor regning at betale frem til 1. september i år, hvor man vil køre beredskabet.

Prøv at tænke tilbage på klimatopmødet, som tidsmæssigt var en meget mere afgrænset ting, og her brugte man næsten 700 mio. kr. af en merbevilling til politiet, som vi bevilgede via et aktstykke. Derfor siger jeg, og det tror jeg også godt fru Pernille Skipper kan se, at man ikke kan sammenligne de to ting. Virkeligheden er, at regeringen foregøgler, at man løser et problem, men det gør man ikke.

Pernille Skipper.

Det forstår jeg godt. Jeg forstår godt hr. Peter Skaarups argumentation. Højrefløjen er bekymret for, om det her er nok penge. Det er klart og tydeligt det, højrefløjen siger. Det baserer man på nogle udtalelser fra en fagforeningsformand, som jeg har meget respekt for, men det er altså Rigspolitiet selv, der siger, at det er de her penge, som bliver bevilget med aktstykket, der er behov for. Det kan man så diskutere.

Uden helt at tage stilling til det vil jeg bare sige, at der har været et forhandlingsforløb; så er der et aktstykke, der har været behandlet; knap 30 skriftlige spørgsmål, såvidt jeg husker; det har været i salen for et par uger siden; det er i salen igen. Hvorfor har man fra Dansk Folkepartis og de øvrige partier på højrefløjens side ikke besluttet sig for at stemme det her igennem, så nogle penge kommer af sted, og så måske fremsætte et beslutningsforslag om flere penge?

Det virker bare som politisk drilleri frem for konstruktiv lyst til at give endnu flere penge.

Ordføreren.

Det kan bestemt også komme på tale, at vi bliver nødt til det. Vi appellerer bare til regeringen, da der jo også er et politiforlig, som fru Pernille Skipper omtaler, om at sætte sig for bordenden og invitere alle partier, også Enhedslisten, til at drøfte det her, for det er da en fælles opgave. Det er da ikke noget, der skulle afhænge af en eller anden lille forligskreds, hvor tingene i øvrigt foregår for lukkede døre.

Nej, inviter alle partier, drøft det her, og så skal man jo ikke regne med i den situation, at Rigspolitiet kommer vandrende ind på justitsministerens kontor og på regeringskontorerne og siger: Vi skal bruge 700 mio. kr. For man ved godt, at man ikke får de penge. Det hører vi jo aldrig om. Vi hører om, at Rigspolitiet vil have det, regeringen vil give. Sådan er det. Fru Pernille Skipper kender nok også det politiske spil udmærket til at vide det.

Hr. Jesper Petersen, en kort bemærkning.

Jeg vil starte med at sige, at jeg virkelig ikke synes, at det her er folkestyrets flotteste stund. Jeg synes også, at hr. Peter Skaarup med den måde, han besvarer spørgsmålene på, kommer længere og længere ud på isen, og at det understreger, at vi skulle have behandlet det her aktstykke færdigt for lang tid siden og fået de penge ud og arbejde hos politiet, i stedet for at stå her og have sådan en polemik. Men det er sådan, man har villet have det, og så må vi jo spørge og tage debatten her.

Dansk Folkeparti er kritisk over for, at der måske er nogle penge, man gerne vil have mere siden hen; der har vi en finanslovsforhandling til gode. Men lige nu og her handler det om 100 mio. kr. ekstra, regeringen gerne vil bevilge, og hr. Peter Skaarup springer op og falder ned på det og siger sådan lidt højt og flot, at der godt kan gå et par dage længere. Er vi helt enige om, at det har en betydning for politiet, at de faktisk har vished for, at de har de her penge at arbejde med, og at de ikke kan begynde at bruge dem derude, før de er bevilget? Er vi ikke enige om det.

Ordføreren.

En af de ting, der bliver diskuteret i øjeblikket, er jo f.eks. indkøbet af sikkerhedsveste; det har været et problem, og der manglede sikkerhedsveste, da terrorangrebet fandt sted. Hvad har politiet gjort i forhold til det? Jamen det, politiet gør, er jo så, at man fra Københavns Politis side åbenbart indkøber et stort antal sikkerhedsveste. Har det noget med det her aktstykke at gøre? Det gør de uanset aktstykket. Og med det siger jeg egentlig bare, at det, der er brug for, er, at vi herinde tager bestik af – og gerne med regeringen for bordenden – hvad det egentlig koster.

Må jeg så ikke bare lige prøve på at få lidt af hr. Jesper Petersens regneevner i brug her. Lidt over en uge er der gået efter terrorangrebet; beredskabet koster 27 mio. kr. alene til løn, og det skal køre frem til den 1. september. Kan hr. Jesper Petersen ikke godt se, at det regnestykke jo ender meget højere oppe den 1. september? Det er derfor, jeg siger: Der er brug for flere penge nu.

Jesper Petersen.

Jeg har det altid sådan lidt svært ved at få tingene til at stemme, sådan klodserne, når Dansk Folkeparti efterspørger flere penge til brug i den offentlige sektor, samtidig med at man støtter en statsminister, der vil have nulvækst og ikke på nogen måde ville kunne finansiere yderligere bevillinger til politiet uden at skulle tage de penge fra f.eks. ældreplejen eller sundhedsområdet. Men det er jo Dansk Folkepartis valg, at det er den statsminister og den politiske kurs, man vil have. Jeg siger bare held og lykke, hvis det lykkes. Det bliver ikke lettere at finansiere yderligere bevillinger til politiet.

Men hvis det er sådan, at man er bekymret for, at man skal i gang derude, hvorfor kan vi så ikke få bevilget de her 100 mio. kr. ekstra? Kan man f.eks. begynde at lave de fysiske tilpasninger omkring det jødiske mindretal, før de her penge er bevilget? Kan man det?

Ordføreren.

Som sagt stemmer vi selvfølgelig også for enhver yderligere bevilling til politiet, for vi kan se, at behovet er der. Så langt er vi jo enige, ingen tvivl om det. Vi siger bare, at vi har brug for en mere langsigtet løsning, som ikke bare tager hånd om de problemer, der er der allerede nu.

Så i forhold til det her med politi og en kommende regering og den nuværende regering: Hvis man ser på facts, og det er jo mange gange meget godt, hvad er der så sket under den regering, der sidder nu, i forhold til politistyrken? Ja, der er jo sket det, at vi har mistet over 500 betjente. Der er blevet over 500 betjente færre til at tage sig af borgernes sikkerhed over de her 3-4 år, regeringen har siddet. Så det er i hvert fald ikke et særlig godt tilbud, hr. Jesper Petersen kommer med.

Fru Astrid Krag for en kort bemærkning.

Undskyld, jeg skulle lige samle mig. Jeg tror altså, at det her er noget af det mest useriøse, jeg har oplevet i mine vel efterhånden knap 8 år som folketingsmedlem, altså at der står en ordfører for Dansk Folkeparti på talerstolen og skal forsvare et beslutningsforslag, der handler om, at vi ikke kan afsætte nogle penge, samtidig med at den samme ordfører siger: Men vi støtter selvfølgelig, at de penge skal afsættes.

Altså, det er simpelt hen et nyt bundniveau for, hvordan den politiske debat kan foregå. Jeg kan godt forstå, at hr. Peter Skaarup selv har lidt røde kinder, for det vand, man får padlet sig ud på, bliver altså dybere og dybere. Pludselig bliver forligskredsen omkring politiet omtalt som en eller anden forligskreds fra ordførerens side. Jeg er altså ærlig talt lidt rystet over, at man vil bruge en så alvorlig sag til politisk benspænd, og at man så ikke engang selv kan finde ud af, hvor man står; om man står på det ene ben eller det andet ben, og om man vil være med til at sikre, at politiet har pengene eller ej. Jeg er forvirret på et højere niveau.

Derfor vil jeg egentlig bare bede hr. Peter Skaarup om at svare mig på, om vi skal forstå Dansk Folkeparti sådan i dag, at man har tillid til politiets ledelse eller man ikke har tillid til politiets ledelse. Det er et meget enkelt spørgsmål. Har man tillid til den vurdering, der er kommet fra politiets ledelse?

Ordføreren.

Vi har i den grad tillid til politiets ledelse, og vi har også tillid til, at når man går til regeringen, vil man næppe bede om mere, end regeringen vil give. Det er jo sådan set, uanset hvilken regering der sidder, om der havde siddet en borgerlig regering eller en socialdemokratisk regering.

Så er spørgsmålet, om der er nogle partier og nogle herinde, der med et lidt større overblik end regeringen siger: Jamen det er ikke nok, der skal mere til. Det er det, vi gør, og det er derfor, vi har debatten i dag.

Jeg synes faktisk, at hvis jeg var fru Astrid Krag, der jo søger valg i en af de sjællandske storkredse, ville jeg da være dybt optaget af, hvilket problem man stiller borgerne over for i øjeblikket. For det, der sker på Sjælland, er jo, at man fjerner flere hundrede betjente, fordi de arbejder inde i København i øjeblikket. Man nedlægger grupper, der skal opklare indbrud. Man nedprioriterer stort set alle sager undtaget de her fotovogne, som kører rundt og måske skaffer nogle penge i kassen for politiet.

Så det ville jeg være optaget af, hvis jeg var fru Astrid Krag, altså at finde ud af, hvordan jeg skulle forklare borgerne, at man på grund af regeringens manglende bevilling til politiet ikke kan give det politi, der skal til for f.eks. at opklare indbrud og butikstyverier.

Astrid Krag.

Kan hr. Peter Skaarup høre sig selv: partier, der har lidt større overblik end regeringen, må hjælpe regeringen med at forstå, hvor niveauet skal ligge? Altså, det er dybt useriøst. Niveauet ligger på det, der er vurderet at være behovet nu. Vi har haft en minister på talerstolen, der så klart har tilkendegivet, at selvfølgelig ligger den langsigtede diskussion og venter foran os. Det her er politisk benspænd, og det er udtryk for en bekymrende mistillid til politiets ledelse.

I forlængelse af det vil jeg minde Dansk Folkeparti om, at de mener, at staten skal støtte terrorsigtedes private efterforskning, og i det hele taget at man med offentlige midler i ryggen skal have lov til at lave sin egen efterforskning, fordi Dansk Folkeparti angiveligt heller ikke her har tillid til politiet. Vil hr. Peter Skaarup uddybe lidt mere, hvad det handler om for Dansk Folkeparti, måske også, hvad det er for nogle penge, der skal bruges til det, og hvordan det i det hele taget hænger sammen med det, ordføreren står og siger på talerstolen i dag?

Ordføreren.

Det vil jeg meget gerne, men det ligger måske lidt uden for det, vi diskuterer i dag. Men altså, grundlæggende synes jeg, vi er tilbage ved det problem, som regeringen har, nemlig at man har et meget, meget stort forbrug af politibetjente i øjeblikket i København af gode grunde, og man har ikke nogen alternativer til, hvordan man skal løse situationen for borgerne ude i de politikredse, der bliver ramt. Det er situationen.

Så kan fru Astrid Krag selvfølgelig godt sige, at det kan man ikke gøre noget ved, for det er det, der foregår inde i København i øjeblikket, der gør, at indbrud ikke bliver opklaret. Men det var faktisk den bestræbelse, vi burde have herinde, altså at sikre, at den omfattende politibetjening, der i øjeblikket foregår i København, ikke går ud over borgerne i resten af landet. Det lykkes ikke, hvis regeringen ikke tænker sig om en ekstra gang.

Hr. Jeppe Mikkelsen for en kort bemærkning.

Jeg er simpelt hen nødt til at spørge ind til en ting, som hr. Peter Skaarup sagde for et par spørgere siden, nemlig at man vil stemme for enhver bevilling. Det synes jeg ikke giver så meget mening, for Dansk Folkeparti er forslagsstiller til et beslutningsforslag, der lyder: Folketinget pålægger justitsministeren at trække aktstykke 108 om styrket indsats mod terror tilbage fra Finansudvalget.

Altså, aktstykke 108 er jo lige præcis en merbevilling på 100 mio. kr. I mit hoved stemmer det ikke overens, at hr. Peter Skaarup siger, at han vil stemme for enhver bevilling, men samtidig støtter – og det går jeg da ud fra at man gør, når man er forslagsstiller – et beslutningsforslag, der vil trække en ekstra bevilling væk fra Folketingets Finansudvalg.

Altså, støtter man at give politiet 100 mio. kr. ekstra, eller støtter man det ikke?

Ordføreren.

Jamen det støtter vi da selvfølgelig. Men det, vi gerne ville, var jo, at regeringen sagligt tog bestik af – og De Radikale plejer jo at være meget saglige – hvordan situationen er. Det ønsker man åbenbart ikke, og i stedet for bruger man tiden her på i nogle korte bemærkninger at stille stort set det samme spørgsmål gang på gang. Altså, man gider ikke rigtig forstå det. Det er også fair nok, det kan man da sagtens køre sit politiske drilleri på, men det ændrer jo bare ikke på, at vi har en konkret situation, som man burde forholde sig til.

Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet, sagde det jo meget præcist her i morges, altså at det, der sker i øjeblikket, går ud over alle opgaver hos politiet og dermed også over borgerne. Og jeg forstår ikke, at De Radikale som regeringspartner slet ikke er optaget af, hvad det er, der foregår på Fyn og rundtomkring på Sjælland, hvor man oplever, at man må sende betjente ind til København og så ikke har nogen på arbejde lokalt. Og hvis regeringen ikke ændrer signaler, må man jo bare se til, at den ene borger efter den anden ringer til politiet og vil have hjælp og ikke kan få det, fordi hr. Jeppe Mikkelsen og hans parti har sendt politibetjentene ind til København. Det er jo det, der sker.

Jeppe Mikkelsen.

Jeg vil lade være med at kommentere det sidste. Men jeg skal bare lige forstå det helt korrekt. Og jeg vil faktisk gerne takke, for det lyder jo til, at hr. Peter Skaarup og Dansk Folkeparti støtter aktstykke 108, selv om man lige har fremsat et beslutningsforslag om at trække det. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Det er korrekt forstået, at Dansk Folkeparti ønsker, at regeringen skal fremlægge et nyt aktstykke, der bevilger de rigtige midler til politiet, som der er brug for.

Vi kan i dag høre på ministeren, der jo ikke engang gider svare på de spørgsmål, der bliver stillet her i Folketingssalen, og ikke er særlig engageret i debatten, at det åbenbart ikke kommer til at ske. Man er meget konservativ og har lagt sig fast på, at man har fundet den rigtige løsning, og så er det ligegyldigt med det her store mindretal i Folketinget, der har en anden opfattelse.

Hvis ikke det kommer til at ske, er vi tilbage ved det aktstykke, vi behandler, 108, og så støtter Dansk Folkeparti det selvfølgelig. Men vi ser altså gerne, at der skabes flere bevillinger.

Hr. Jeppe Bruus, en kort bemærkning.

Tak. Jeg er lidt forvirret. På den ene side udtrykker Dansk Folkeparti mistillid til politiets ledelse og deres indstilling om, hvad det her koster i første omgang, og på den anden side udtrykker man tillid. Man kan vel ikke gøre begge dele på én gang.

Men jeg vil sådan set gerne bede Dansk Folkepartis ordfører om at svare på det spørgsmål, som fru Pernille Skipper stillede lidt tidligere, ved at gå lidt i dybden med, hvad det så er for nogle vurderinger, der ligger til grund for de indstillinger. For det har Dansk Folkeparti jo spurgt om flere gange. Og det har man også spurgt om fra Finansudvalgets side i spørgsmål 8, hvor man har spurgt:

»Vil ministeren redegøre for de undersøgelser og vurderinger, der ligger til grund for, at en sikring af det jødiske samfunds bygninger kan afholdes inden for den afsatte ramme på 20 mio. kr.?«

Det er spørgsmål 8, og på det bliver der svaret, at det er PET's vurdering på baggrund af Bygningsstyrelsens. Så man har jo fået det svar, og fru Pernille Skipper stillede spørgsmålet udmærket, men ordføreren svarede ikke.

Så kan du ikke her, hr. Peter Skaarup, bekræfte, at du sådan set udmærket godt kendte svaret på det spørgsmål, du stillede, og at det, der ligger til grund for den vurdering, er en vurdering fra PET og Bygningsstyrelsen?

Man skal helst undgå direkte tiltale og overholde taletiden.

Ordføreren.

Jo, men jeg ved ikke, om der er nogen her i Folketingssalen i dag, der er lidt tungnemme. Men uanset hvad spørger hr. Jeppe Bruus, om jeg ikke kan bekræfte, at der er kommet et svar om, at den indstilling bl.a. kommer fra PET, og det kan jeg da selvfølgelig bekræfte. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, om 20 mio. kr. er det rigtige niveau til noget fysisk sikring af f.eks. Carolineskolen, det gør jeg overhovedet ikke.

Det, jeg sætter spørgsmålstegn ved – og det ved hr. Jeppe Bruus nok også godt – er jo selve beløbet, der sættes af i nye midler i det her aktstykke. For Politiforbundets formand har bl.a. sagt, at det, der sker i øjeblikket, går meget ud over det daglige politiarbejde i en række sjællandske politikredse og på Fyn, og han appellerer til, at vi politisk finder en langsigtet løsning på det. Han så gerne, at man lavede en flerårsaftale, der skabte de rigtige bevillinger nu, og det ønsker jeg da også godt kunne lade sig gøre.

Jeppe Bruus.

Jeg ved ikke, om jeg skal være fornærmet over at blive kaldt tungnem, eller om det var en direkte reference, men i så fald skal jeg da beklage, at jeg simpelt hen ikke forstår, hvad det er, ordføreren siger. Man sår tvivl om politiets ledelses indstilling om, at den bevilling sådan set er dækkende, og ordføreren bekræfter, at han udmærket er klar over det svar, der har været på præcis det spørgsmål, der blev stillet fra Finansudvalgets side. Og alligevel stiller man sig op på talerstolen og anklager politiets ledelse for i virkeligheden at fifle med den indstilling for at tilgodese regeringen, selv om regeringen tydeligt har sagt, at der selvfølgelig skal findes de midler, der er nødvendige.

Ordføreren.

Jamen det er jo to forskellige ting. Et er den fysiske sikring, der handler om nogle bygningsmæssige tiltag, som man gerne vil lave, og som koster noget nu og her, det er ikke en driftsbevilling over årene, men det er noget, der skal investeres i nu og her, i 2015, og noget andet er: Hvad er det, vi gør i forhold til politistyrkens størrelse? Det er to forskellige ting. Politistyrkens størrelse er i øjeblikket sådan, at det er nødvendigt at hive et stort antal politifolk fra de sjællandske kredse og fra Fyn ind til København. Og vi siger fra Dansk Folkepartis side, at det kan borgerne ikke være tjent med. Det er det, der er sagens kerne. Det er det, vi bør diskutere, og som regeringen bør finde en løsning på.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det Det Radikale Venstres ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen.

Tak for ordet, formand. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor vi i dag skal diskutere det her forslag, sådan helt ærligt. Vi stod alle og fordømte terrorangrebet for et par måneder siden, vi vil alle gerne have, at de danske jøder bliver bedre beskyttet, at politiet får bedre muligheder for at forhindre, at lignende ting sker, og at politiets ressourcer til opgaver relateret til terrorangrebet ikke udsulter alle andre politiopgaver. Det kræver naturligvis ekstra midler, og de ekstra midler vil aktstykke 108 være med til at give dem.

Det, vi drøfter her, er jo ikke engang midler fra 2016 og frem, vi snakker kun om midler her i 2015, i dette finansår, ikke i næste finansår, og det vil man ikke være med til fra de borgerlige partiers side, altså bare i 2015 alene. I stedet stemmer vi ekstraudgifter igennem – ekstraudgifter til politi og til terrorbekæmpelse – med hjælp fra SF og fra Enhedslisten.

Det er sådan lidt den omvendte verden, og jeg er ked af det, og jeg har svært ved at forstå, at man fra de borgerlige partiers side ikke vil være med til at komme i gang med at sikre de jødiske institutioner bedre. Jeg har svært ved at forstå, at man ikke vil være med til at mindske risikoen for, at resten af landets politikredse udsultes på grund af den ekstraordinære situation i København.

Nu stemmer vi så heldigvis det her forslag ned, så vi kan få vedtaget aktstykket og vi kan få afsat midlerne, og det vil jeg gerne takke Enhedslisten og SF for, men det irriterer mig altså ret meget, at det i uger har trukket i langdrag med den her bevilling, og jeg kan simpelt hen ikke forstå hvorfor.

Vi Radikale vil ikke forsinke den her proces yderligere. Vi støtter det at bekæmpe terror, og derfor kan vi ikke støtte dette beslutningsforslag. Tak.

Tak til den radikale ordfører, og så er det fru Pernille Vigsø Bagge for SF.

Tak for det. Jeg er her på vegne af SF retsordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Højrefløjen har fremsat et forslag om at trække aktstykke 108 om styrket indsats mod terror fra Finansudvalget tilbage. Højrefløjen optræder uansvarligt ved at trække sagen i langdrag og bremse finansieringen af de tiltag, som skal styrke indsatsen mod terror, specielt når der ellers er enighed om indholdet. Danmark blev ramt af terror, og derfor står vi med et alvorligt og akut problem, hvor der skal handles her og nu for at højne trygheden blandt danskerne. Det er det, der er brug for.

Havde de borgerlige bare sagt ja til aktstykket i Finansudvalget, kunne vi have handlet langt hurtigere og dermed sikret en beskyttelse af danske jøder, forebygget terror og sikret tryghed. Men det tyder på, at de borgerlige slet ingen interesse har i det. Det er uforståeligt, hvordan det kan være så besværligt, når det handler om noget så dybt alvorligt.

De borgerlige frygter, at der bliver taget midler inden for allerede eksisterende budgetter, og den bekymring er selvfølgelig reel nok. Det skal ikke være sådan, at det her bare skal gå ud over politiets almindelige kriminalitetsbekæmpelsesindsats eller bekæmpelse af bander og organiseret kriminalitet. Men det, regeringen foreslår, er, at der bruges nye midler, som skal være med til at sikre tryghed her og nu, og det bakker vi op om. SF stemmer derfor imod dette beslutningsforslag.

Tak til SF's ordfører. Så går vi til Enhedslistens ordfører, som er fru Pernille Skipper.

Det terrorangreb, der var i København, hvor to mennesker døde, førte jo helt klart til et behov for mere polititilstedeværelse. Det gjorde det, fordi når sådan noget sker, er det både et fysisk angreb, men jo også et angreb på ytringsfriheden og nogle grundlæggende frihedsrettigheder. Derfor har vi siden da måttet vænne os til at se mere politi i Københavns gader, bevæbnet på en anden måde, end vi har været vant til det tidligere.

Det har også ført til, at rigtig, rigtig mange betjente har været på arbejde meget mere end planlagt, for at sige det, som det er, både i dagene omkring terrorangrebet, men også siden. Og selvfølgelig skal de politifolk enten afspadsere deres overarbejde eller have penge for deres overarbejde. Sådan fungerer det jo. Når man har leveret et stykke arbejde, bliver man også betalt for det.

Derfor er der to muligheder for os her fra politisk hold. Det er enten at se til, mens tiden til beskyttelse og det overarbejde, der har været efter terrorangrebet, går fra det almindelige politiarbejde, efterforskning af indbrud, opklaring af voldsepisoder, cykeltyverier, alle de ting i vores hverdag, hvor vi alle sammen har behov for politiet, eller at vi tilfører nogle flere penge.

Der er det klart Enhedslistens holdning, at det giver mening, og at vi har et ansvar for at sørge for, at det almindelige politiarbejde ikke lider overlast, som det gør i de her dage, mens vi venter på, at aktstykket kan komme igennem Folketinget.

Derudover har vi selvfølgelig også en forpligtelse til som samfund at beskytte truede mindretal. Det gælder, uanset om det er jødiske mindretal, muslimer, homoseksuelle eller andre minoriteter i vores samfund. Og vi står lige nu i en situation, hvor det jødiske mindretal i Danmark har brug for ekstra beskyttelse. De har også udtrykt ved flere forskellige repræsentanter i medierne på flere forskellige måder, at de er bange, og det kan jeg godt forstå. Og vi som samfund har en forpligtelse til at gøre alt, hvad vi kan, for både at beskytte dem og sørge for, at de får en følelse af tryghed til at udøve deres religion i fred, og at de ved, at samfundet og fællesskabet passer på dem, så godt som vi overhovedet kan.

Det aktstykke, som højrefløjen nu foreslår at trække tilbage, indeholder netop de to ting: kompensation for afspadsering og at sikre jødiske institutioners bygninger i København. De to ting burde jo ligge lige til højrebenet, for at sige det, som det er. Vi ønsker ikke i Enhedslisten på nogen måde, at nogle helt, helt nødvendige bevillinger skal forhindres. Vi ønsker heller ikke at trække sagen i langdrag.

Jeg begriber faktisk ikke, hvis jeg skal være helt ærlig, hvad det er, der foregår. Det kan godt være, at der er sket noget i et lukket forhandlingslokale med politiforligskredsen, hvor vi i Enhedslisten ikke sidder med, som på en eller anden måde har affødt det her tosseri, hvis jeg skal sige det, som det er, men jeg har bare ikke fundet ud af endnu, hvad det er, der er sket. For den situation, vi står i lige nu, er, at der er gået i hvert fald 1 ½ måned – 1 måned, hvor det her aktstykke har ligget i Folketinget og ventet på at komme igennem. Der har været skriftlige spørgsmål, det har været i salen en gang, nu skal det i salen igen, og nu skal det her beslutningsforslag også til afstemning osv. osv. Og alt mens vi tosser rundt herinde, er pengene ikke blevet sendt til politiet, og beskyttelsen af det jødiske mindretal og de ændringer på bygningerne, der skal til, er ikke kommet i gang.

Jeg forstår det ikke. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Og jeg vil bare foreslå, at hvis man synes, at beløbet her er for lille, så tager man den saglige vej, og den saglige vej er at stemme det her aktstykke igennem. Så kan man stille endnu et forslag om et aktstykke med det beløb, man synes der skal til yderligere. Så kan politiet komme i gang, og så kan man selvfølgelig også få en debat om, hvorvidt beløbet skulle være større eller ej.

Hr. Peter Skaarup, en kort bemærkning.

Jeg lyttede med interesse til fru Pernille Skippers indlæg, og specielt i indledningen om trusselsniveauet og jødernes situation synes jeg, der kom nogle ting, som man i hvert fald ikke altid hører fra Enhedslisten, nemlig at der er brug for, at vi beskytter jøder, at der er brug for, at vi også har et mere vedvarende højt beredskab i forhold til den situation; det er jo så også det, politiet har vurderet der er brug for, foreløbig frem til den 1. september.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre Enhedslisten, om det betyder, at Enhedslisten har fået en anden holdning til politiet, til politistyrkens størrelse, for gennem årene har vi jo hørt fra Enhedslisten, at man nærmest skulle afskaffe politiet, men der er der heldigvis kommet nye toner, kan jeg høre. Vil Enhedslisten, hvis Enhedslisten får magt til det ved finanslovsforhandlingerne, hvilket de har haft igennem de sidste 4 år, kæmpe for, at politistyrken bliver større?

Lad mig lige indskyde, at styrken jo er faldet med over 500 mand over de seneste år, mens den her regering har siddet. Betyder det, fru Pernille Skipper siger her, at Enhedslisten vil arbejde for en større politistyrke?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at det fald, der er sket i antallet af betjente, er et resultat af det politiforlig, som hr. Peter Skaarup sidder med i, og som Enhedslisten ikke sidder med i.

Altså, jeg ved næsten ikke, om jeg skal græde eller grine. Enhedslisten var de første, der efter angrebet i Paris sagde: Det her må betyde, at der er en risiko for, at det jødiske mindretal i Danmark er mere truet, så lad os få en vurdering af, om der er behov for bedre beskyttelse og mere politi tilstedeværelse. Vi sagde det også umiddelbart efter angrebet i København. Vi har erklæret os villige til at stemme det her aktstykke igennem. Det er simpelt hen fornærmende og grænsende til løgn at stå og sige, at det skulle være nye toner fra Enhedslisten, at man vil beskytte et religiøst mindretal i Danmark. Helt ærligt, må jeg være fri!

Hr. Peter Skaarup ved, når vi nu er i gang med at rette bevidste usandheder, at Peter Skaarup gang på gang også i den her sag har forsøgt at trække sådan en eller anden idé frem om, at Enhedslisten skulle være modstander af politiet, og hr. Peter Skaarup har fået det samme svar igen og igen: Enhedslisten ønsker da selvfølgelig et ordentligt og tilstrækkeligt politi i Danmark.

Peter Skaarup.

Godt – det synes jeg er godt. Det var faktisk en ros til Enhedslisten, men det blev så ikke helt opfattet som en ros, altså at man var indstillet på at få en politistyrke, der kunne hjælpe borgerne mod de udfordringer, der er, bl.a. terrorisme og selvfølgelig også jøderne.

Jeg synes så bare ikke, at fru Pernille Skipper rigtig svarede på mit spørgsmål, for det, jeg så er interesseret i at høre fra Enhedslisten, er, om der er overensstemmelse mellem det, Enhedslisten siger, altså at man vil hjælpe på de ting, som Enhedslisten siger man vil, efter terrorangrebene i både Paris og København, og så nogle handlinger, hvor man f.eks. i finanslovsforhandlingerne vil tage op med regeringen, at vi skal have flere betjente, og at vi skal have flere ind på politiskolen, sådan at politistyrken kan øges over årene.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at svare, at det, når vi forhåbentlig bliver inviteret til forhandlinger om en ny flerårsaftale om politiets økonomi, selvfølgelig vil være en af de ting, vi skal se på, altså hvorfor der er færre betjente på gaden til det almindelige politiarbejde. Men nu er det altså hr. Peter Skaarup, der har sat underskrift på den aftale, der betyder, at de er forsvundet, og ikke Enhedslisten. Så det har ikke noget med finanslovsforhandlinger at gøre, det har noget at gøre med det forlig, som hr. Peter Skaarup har skrevet under på.

Så vil jeg sige, at grunden til, at den såkaldte ros blev opfattet som fornærmende, jo selvfølgelig er, at hr. Peter Skaarup forsøger at lade, som om det er noget nyt, at Enhedslisten gerne vil have ordentlig politibeskyttelse af almindelige mennesker og i øvrigt går meget op i at beskytte religiøse mindretal. Det er da fornærmende, at hr. Peter Skaarup prøver at lægge sådan noget ind mellem linjerne.

Hr. Karsten Lauritzen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg synes, fru Pernille Skipper blev noget mere – hvad skal man sige – ikke vred, men polemisk, end fru Pernille Skipper plejer at være i sine indlæg. Jeg tror, fru Pernille Skipper fik sagt, at hun ikke kan forstå, hvorfor de borgerlige partier ikke vil være med til at vedtage det her aktstykke nu, så man kan gå i gang med f.eks. at sikre en ordentlig beskyttelse af det jødiske samfund.

Fru Pernille Skipper plejer jo at være en, der forbereder sig og læser spørgsmålene til de lovforslag og beslutningsforslag og i det her tilfælde aktstykke, som vi behandler. Derfor undrer jeg mig også lidt, fordi fru Pernille Skipper selvfølgelig er bekendt med svaret på spørgsmål 8, hvor man jo redegør for, hvad de her 20 mio. kr. skal bruges til. Der skriver man, at de 20 mio. kr. er et umiddelbart skøn – et umiddelbart skøn – og hvis man læser svaret, vil man se, at det er ret tydeligt, at det ikke er sådan, at man lige går i gang i morgen. Man ønsker, som der også står, at afsætte en ramme.

Så jeg vil bare spørge, om fru Pernille Skipper ikke kan bekræfte, at der her er tale om en ramme, og at der ikke er tale om, at der ligger et projekt eller nogen klare anbefalinger eller noget som helst. Det er et umiddelbart skøn, ikke engang et skøn, men et umiddelbart skøn. Det siger noget, at det ikke betyder så afgørende meget, om vi bruger 1 uge eller 2 uger mere.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, at når det kommer til bygningernes sikring, står der ikke en traktor og venter på at komme i gang – så jeg skal beklage, hvis jeg har været for polemisk. Det er fuldstændig korrekt. Men pengene mangler selvfølgelig. Aktstykket indebærer mere end de 20 mio. kr., som går til sikring af bygninger. Det indebærer bl.a. også at lave en udbetaling for det overarbejde, der er oparbejdet.

Så længe politiet ikke har sikkerhed for, at de penge kommer, så ville det være uansvarlig økonomistyring, hvis de arbejdede ud fra det. Derfor har vi behov for, at de penge kommer af sted, sådan at politiet kan varetage både deres opgaver med den øgede beskyttelse – der er behov for det forhøjede beredskab – men også deres ganske almindelige politiopgaver. Det er et problem, at de ikke har fået de penge endnu, og det er højrefløjene skyld, at det her aktstykke ikke er blevet vedtaget endnu. Det kan hr. Karsten Lauritzen ikke løbe fra.

Karsten Lauritzen.

Det løber vi så sandelig heller ikke fra, men vi vil godt bede om lidt saglighed i debatten, og jeg vil godt kvittere for det svar, fru Pernille Skipper giver.

Så vil jeg spørge ind til det her med politiet, for hvis ikke der skulle være penge hos politiet, skulle politiet på nuværende tidspunkt have brugt hele årets bevilling. Hvis man mangler penge til at udbetale overarbejde, kunne man jo tage dem af det, man har til december eller oktober måned, og så skal vi bare sørge for at tilføre midler, inden vi når til december og oktober måned.

Kan fru Pernille Skipper ikke bekræfte, at det ikke er sådan, at pengekassen hos politiet er tom i april måned, og at man godt kan udbetale overarbejde og i øvrigt også har gjort det? Det afventer ikke aktstykket.

Ordføreren.

Altså, det er fuldstændig korrekt, at der selvfølgelig stadig væk er penge hos politiet. Men selvfølgelig ville det også være uansvarligt, hvis man arbejdede ud fra en tese om, at man får så mange ekstra penge, som der er tale om her. Det betyder, at politiet for at kunne lave egentlig økonomistyring og planlægge deres økonomi for resten af året har behov for at få vished for, at de her penge kommer.

Nu talte hr. Karsten Lauritzen selv om saglighed. Jeg vil bare igen opfordre Venstre og resten af højrefløjen til at stemme det her aktstykke igennem. Stop med det her fjolleri med at trække det i langdrag og fremsæt så et beslutningsforslag om de yderligere midler, man øjensynligt mener der skal til. Det ville være det saglige. Men så ville der selvfølgelig heller ikke være så mange journalister, der fulgte med.

Tak til fru Pernille Skipper. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. I fravær af vores ordfører på det her område kan jeg sige, at beslutningsforslaget, vi behandler her, naturligvis ikke er resultatet af nogen særlig lykkelig proces. I Liberal Alliance er vi ikke en del af politiforliget, så vi har desværre været holdt uden for drøftelserne om finansiering af terrorberedskabet, og fra sidelinjen har vi jo kunnet observere, hvordan forhandlingsprocessen er gledet regeringen af hænde og vel dybest set er faldet fra hinanden. På den baggrund glæder det os, at vi kunne få sagen i Folketingssalen og få drøftet det her lidt nærmere.

Vi nærer et spinkelt håb om, at især regeringspartierne i dag løfter sløret for, hvordan de forestiller sig at politiets ekstraordinære indsats skal finansieres efter nytår. Det ville bl.a. være betryggende at høre, om regeringen kan finde finansiering uden at skrue højere op for skattetrykket, og uden at det går ud over politiets almindelige kriminalitetsbekæmpelsesindsats, herunder særlig indsatsen mod den borgernære og personfarlige kriminalitet.

I Liberal Alliance er vi ikke bange for at pege på veje fremad. Vi kan godt støtte en øget bevilling til politiet, der finansierer det forøgede terrorberedskab, men vi mener også, at politiet vil kunne nå langt med bedre prioritering af opgaverne. Der kan frigøres mange mandetimer, hvis man dropper totalkontroller, hastighedsmålinger, hashrazziaer osv. Timerne ville unægtelig gøre mere nytte, hvis de bruges på at sikre jødiske medborgere eller at opklare indbrud.

Vi stemmer naturligvis for beslutningsforslaget her, som vi er medforslagsstillere på.

Der er en kort bemærkning fra fru Camilla Hersom.

Tak. Jeg vil bare sikre mig, at ordføreren for Liberal Alliance har læst det beslutningsforslag, som Liberal Alliance står bag. For det, der står i beslutningsforslaget, er jo, at Folketinget ønsker at pålægge justitsministeren at trække aktstykket tilbage. Er forslagsstillerne klar over det?

Ordføreren.

Vi synes, det skal trækkes tilbage. Ja.

Fru Camilla Hersom.

Men måske er Liberal Alliance det eneste parti i Folketingssalen, som faktisk ikke ønsker at tilføre politiet yderligere midler til terrorbekæmpelse? Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Som jeg sagde, vil vi meget gerne give mere til de her alvorlige sager for politiet. Men vi vil også gerne kunne gå ind og være med til at pege på nogle prioriteringer, som helt åbenlyst er interessante i den her sammenhæng. Der er jo ikke en klar mekanisk sammenhæng mellem det, man kan gøre, og den økonomi, man har. Man har jo altid i så store institutioner, som politiet også er, mulighed for at prioritere sine forhold efter det, der lige er mest aktuelt her og nu. Det gælder for alle institutioner. Jeg håber ikke, det er sådan, at man med bind for øjnene kører efter fuldstændig fastlagte budgetter og målsætninger, uafhængigt af hvad der sker i det omgivende samfund. Det gælder for alle institutioner. De skal prioritere efter de opgaver, der er.

Så er der en kort bemærkning mere. Der er faktisk tre på listen nu. Hr. Jeppe Bruus.

Jeg blev ærlig talt lidt overrasket, men det er jo meget interessant, hvis Liberal Alliance stiller sig et andet sted end resten af den borgerlige blok. Jeg må forstå det sådan, at partiet skal prioritere inden for den ramme, der er. Hvad er det, der skal prioriteres fra for at opprioritere terrorbekæmpelsen?

Ordføreren.

Nu har jeg ikke sagt, at vi under ingen omstændigheder kan bruge flere penge på det her område, men jeg har sagt, at der naturligvis sker ting og sager i det omgivende samfund, som betyder, at institutioner må dreje lidt på skruerne. Om der nu er brug for, jeg ved ikke hvor mange fartkontroller og hashrazziaer, som jeg jo nævnte i min ordførertale – den prioritering må man altid foretage. Og det tror jeg da også at alle institutioner vil gøre; det er jo ikke sådan en mekanisk sammenhæng, at man ikke kan gøre noget som helst, uden at man så skal have ekstra penge.

Jeppe Bruus.

Skal jeg forstå ordføreren sådan, at de øgede udgifter, der er til terrorbekæmpelse og til sikring, skal findes i bevillinger til kampen mod hash, som udgør en risiko for vores unge mennesker, og kampen mod for høj fart på vores landeveje? Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Nej, det er ikke rigtigt forstået. Vi vil have en mere langsigtet diskussion af, hvordan der bliver prioriteret inden for det her område, så vi ikke stopper her ved nytår, og så vi reelt kan få løst de her problemer på området uden at skulle gå ind og foretage ændringer der, hvor det gør rigtig ondt. Men en stor institution har altså mulighed for at prioritere. Det er det, der er vigtigt for mig at sige. Så det er ikke enten sort eller hvidt, som jeg kan høre at ordføreren gerne vil have det til at se ud som.

Så er der en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper.

Jeg er normalt faktisk fuldstændig enig med Liberal Alliance, når det kommer til tilførsel af nye midler til politiet, for der er jo ikke nogen tvivl om, at vi ofte hører de øvrige partier tale om, at dette og hint skal føre til højere straffe eller flere betjente. Det er sådan en automatreaktion at sige: Højere straffe, flere betjente! Og så skal alting nok løse sig.

Jeg er helt enig i, at der er et ressourceforbrug hos politiet på det at jagte unge mennesker, der har en potjoint i lommen, og på måltalsopfyldelse og alt muligt andet bureaukrati, som i øvrigt også generer den almindelige betjent i vedkommendes disponering af det almindelige arbejde, og at man kunne frigøre nogle midler dér. Men mener Liberal Alliance måske ikke, at det er en lidt mere længerevarende opgave, som vi nok ikke kan nå at løse, inden politiet faktisk har behov for, at der ligger kroner og øre på bordet til at udbetale overarbejdstimer?

Så er det hr. Villum Christensen.

Som det blev debatteret, da Venstres ordfører stillede spørgsmål for lidt siden, så er det sådan, at en stor institution har ressourcer, i hvert fald indtil året er omme, og jeg hørte jo selv svaret om, at man altså kan skrue op og ned. Det er jo ikke fuldstændig mekanisk, sådan at man kun kan bruge penge til det, man lige får penge til. Altså, man kan jo prioritere, og det var også det, jeg forsøgte at sige. Kunne vi så få diskussionen herind i salen og sætte det lidt længere lys på, synes jeg da, det ville være en fordel, frem for at det foregår i en mere lukket kreds, og det er jo egentlig det, jeg siger i min tale.

Fru Pernille Skipper.

Okay, så forstår jeg Liberal Alliances ordfører så langt, at man mener, at vi kan nå den omprioritering af hele politiorganisationen inklusive lovforslag om legalisering af cannabis inden nytår. Altså, selv hvis det kunne lade sig gøre, ville det jo kun være Liberal Alliance og Enhedslisten, der ønskede at lave en omprioritering af politiets ressourcer inden for de områder, mens de øvrige partier sidder i en forligskreds.

Jeg har bare svært ved at forstå det. Hvis vi lige skal have det her en lille smule ind i virkelighedens verden, må vi sige, at der jo er forskel på, hvad man ønsker sig, og hvad der i virkeligheden. Hvis Liberal Alliance kun vil henholde sig til det, man ønsker sig, så får politiet ikke nogen penge til øget terrorberedskab eller til at sørge for, at terrorangrebet ikke betyder belastning af det øvrige politiarbejde eller af sikringen af det jødiske mindretal.

Så er det ordføreren for Liberal Alliance.

Nu tror jeg, det er rigtig fornuftigt at sætte det lange lys på det her. Altså, der er jo ingenting, der forhindrer politiet i at gøre noget aktivt lige nu, hvis der opstår et problem. Det er der penge til i kassen, det er et faktum. Vi skriver jo trods alt kun april måned, og hvor lang tid man bruger på planer, og hvad ved jeg, ved jeg ikke. Hvordan politiet arbejder med det, har jeg ingen forestillinger om. Men der er jo ikke nogen akutte problemer her og nu, man ikke kan løse, og dermed kan der gives tid til at føre en mere langsigtet diskussion af, hvordan vi får det bedste ud af det her. Det kan jeg ikke se nogen modsætning i.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Trine Bramsen.

Jeg synes faktisk, det var ret interessant, at Venstres ordfører for et øjeblik siden stod og sagde her i Folketingssalen, at politiet da bare kan bruge ressourcer fra oktober, november og december måned til at finansiere overarbejde her og nu. Er det det, Liberal Alliances ordfører står og bekræfter, nemlig at den måde kan man økonomistyre på i det offentlige?

Ordføreren.

Jeg har den forventning til offentlige institutioner, som har budgetter fastlagt herindefra, at de har øjne og ører åbne og er i stand til at reagere både aktivt og proaktivt i forhold til det, der sker ude i det omgivende samfund. Og når lokummet brænder – undskyld udtrykket – så er det et ønske herfra, og det er jeg sikker på at der er mange der er enige med mig i, at vi har så dynamiske og forudseende ledere, at de også er i stand til at flytte rundt på kasserne.

Det kunne jo være, at nogle af kasserne var fyldt op med nogle penge af historiske grunde. Sådan er det jo i et levende demokrati, sådan er det i levende institutioner, så det der med at lave et eller andet scenario om, at så bruger man nogle penge, man allerede nu ved at man ikke har, forudsætter jo, at fru Trine Bramsen ved præcis, hvad man må bruge resten af sine penge til på alle de andre områder, hvor man endnu ikke har disponeret. Men jeg er ikke så meget inde i økonomistyring, at jeg præcis ved – det vil jeg godt give spørgeren ret i – lige hvor man kan ændre henne. Det skal vi heller ikke vide som politikere. Men jeg er sikker på, at vi har ledere, der er i stand til at reagere, når der sker alvorlige ting i et samfund. Det er det, de får deres løn for.

Er der en anden kort bemærkning fra fru Trine Bramsen?

Ja, så skal jeg bare forstå Liberal Alliance. Ønsker Liberal Alliance, at der skal afsættes flere penge til terrorbekæmpelse, eller er det godt nok, som det er nu?

Ordføreren.

Så er vi inde i den samme diskussion som for lidt siden. Om der lige står terrorbekæmpelse på den pågældende bestillingsseddel eller ej, er ikke særlig afgørende. Det afgørende er, at politiet har de samlede ressourcer, så de kan reagere i forhold til de behov, der er. Man har ikke nødig at sætte en gul seddel på, hvorpå der står så meget præcis til det og så mange penge præcis til det, ikke hvis man har velfungerende institutioner. Det håber jeg virkelig at de kan klare, og det er jeg også sikker på at de vil være glade for at vi ikke blander os alt for meget i herindefra.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jesper Petersen.

Jeg tror, konklusionen, selv om der bliver gået lidt rundt om det, er, at alle, der betragter det her, kan sige, at det godt kan være, at der står fire borgerlige partier på beslutningsforslaget, men at I faktisk ikke er enige. Godt nok. Så er det på plads.

Så er jeg bare nødt til at følge op på de så udmærkede spørgsmål, der kommer – fordi det jo bliver lidt til en diskussion, også i forlængelse af det, Venstres ordfører sagde før, om, hvordan man egentlig styrer den offentlige sektor – nemlig at det bliver påstået, at det ikke betyder noget, om det her aktstykke egentlig bliver vedtaget, og at man laver så langstrakt en proces, fordi de borgerlige ikke vil give justitsministeren den fjer i hatten, at hun laver noget stærkt om terrorberedskabet.

Altså, sagde Liberal Alliances ordfører lige, at dynamiske ledere i den offentlige sektor begynder at disponere med penge, der endnu ikke er bevilget, det øjeblik de hører, at der er nogle politikere, der synes, at det kunne være en god idé at bruge nogle flere penge på deres område? Var det ikke det, jeg lige hørte?

Ordføreren.

Nej, så hørte hr. Jesper Petersen forkert. Undskyld, jeg har selv været leder af en offentlig institution i rigtig mange år. Jeg ved udmærket godt, at man får et budget, og så kan man reagere på de ting, der sker udeomkring. Og selvfølgelig kan politiet jo også – og det skal de også, og det har de også gjort – reagere på de forhold, som vi nu diskuterer her. Men det indebærer jo ikke, at man i dag kan sige noget som helst om – og det forudsætter spørgsmålet jo – at man præcis ved, hvor mange poster på alle de andre konti der nødvendigvis skal sættes i værk og skal implementeres. Det er jo den mulighed, man har som leder, at man kan regulere i forhold til, som jeg sagde før, de udfordringer, man står i, og det har vi en forventning om sker.

Så der er altså ingen mekanisk sammenhæng mellem det at sige, at nu skal vi bruge nogle penge, og så har vi et stort underskud, når vi når frem til nytår. Det er der ingen der ved noget om.

Hr. Jesper Petersen for den anden korte bemærkning.

Med andre ord ville Liberal Alliance gerne have den fremgangsmåde, der går på, at man skal opsamle en overarbejdspukkel, at der skal være en større sikkerhed omkring jødiske institutioner, at PET skal kunne styrke overvågningen, og at politiets beredskab skal blive bedre. Alle de ting, som egentlig ligger i terrorpakken fra regeringen, siger Liberal Alliance i dag at man må klare med det budget, man har. For sådan mener Liberal Alliances ordfører det er, når han nu har været leder af en offentlig institution. Så må man bare finde det lidt andre steder. Så vi skal stille opgaverne, man vil gerne have et bedre terrorberedskab, men vil ikke bevilge pengene.

Ordføreren.

Det er heller ikke korrekt. Det, jeg siger, er, at selvfølgelig er det en stor opgave. Det er et stort bump på vejen, der er kommet her, men det betyder jo ikke – og det er det, der er det vigtige her – at man ikke kan diskutere en mere langsigtet strategi, så det også kan holde på den lange bane. For som der også allerede er gjort rede for her i diskussionen, ser det jo ikke særlig meget ud til, at vi på den lange bane kan ligge, hvor vi ligger nu. Derfor ville vi gerne have diskussionen ind i Folketingssalen og diskutere de her ting.

Men at sige, at det ikke kan lade sig gøre at gøre noget lige nu, forstår jeg ikke ret meget af. Selvfølgelig kan det det, og det synspunkt kan man jo sagtens have, samtidig med at man har et synspunkt om, at på den lange bane bliver vi nødt til at finde andre løsninger end det, som det her aktstykke er udtryk for.

Så er der en kort bemærkning fra fru Ane Halsboe-Jørgensen.

Jeg kan forstå på hr. Villum Christensen, at terrorangrebet og de frygtelige hændelser, der skete i København, er et stort bump på vejen. Det er jo ét udtryk at bruge. Jeg vil bare forstå det fuldstændig rigtigt: Ordføreren taler om den korte bane og den lange bane, og at man kan gøre andre ting på den lange bane, men at der ikke er behov for at gøre noget på den korte bane. Det er den korte bane, vi diskuterer i dag. Det er et udtryk for, at vi fra regeringens side og fra rød bloks side meget gerne vil sikre, at de store ressourcer, der er brugt indtil nu i 2015 som følge af terrorangrebet, ikke kommer til at få store konsekvenser for politiarbejdet i resten af landet. Det er rigtig vigtigt for Socialdemokraterne.

Men jeg kan forstå på hr. Villum Christensen, at man ikke har samme uro i maven over, om det har konsekvenser for det øvrige politiarbejde, og at det er helt fint nede i ordførerens mave, at de penge findes andre steder i 2015.

Ordføreren.

Naturligvis kan man kun bruge de samme penge én gang. Det siger jo sig selv. Og alt, hvad man gør, får konsekvenser andre steder. Det siger også sig selv. Men at der tegnes et billede af, at det kun er sort og hvidt, kan jeg ikke forstå. Man kan altid prioritere, og man kan altid sige, og det synes jeg også er fornuftigt her, at med det bump på vejen kan det godt være, at vi skal ind i en længere proces og finde ud af, hvordan vi på den lange bane kan få det her til at hænge sammen. Men det forhindrer altså ikke, at man kan løse nogle problemer her og nu.

Fru Ane Halsboe-Jørgensen.

Men problemerne her og nu bliver jo netop kun løst, hvis aktstykket går igennem, ikke hvis hr. Villum Christensens beslutningsforslag fjerner aktstykket og de penge, der ligger på bordet. Så beskyttelsen af det jødiske mindretal er ud af det overarbejde, som skal udbetales. Alle de ting, som skal sættes i værk, for at der fortsat kan være tryghed og sikkerhed i vores land, fjerner man pengene til. Og så siger man: Det har altid konsekvenser, men man må jo prioritere.

Jeg synes overhovedet ikke, vi får svar på, hvad det er, Liberal Alliance så synes der skal prioriteres fra.

Ordføreren.

Så må jeg jo gentage det, jeg dristede mig til at sige i min tale, nemlig at det godt kunne være, man kunne gå ind og prioritere – og nu læser jeg op – totalkontrol, hastighedsmålinger, hashrazzia. Det kunne jo godt være, man kunne skrue lidt op og ned. Jeg startede med at sige, at verden jo ikke står stille, og man ændrer selvfølgelig sine prioriteringer i forhold til de omgivelser, man er i. Sådan er det jo.

Det ændrer heller ikke ved den omstændighed, at vi har noget kortsigtet. Og det kortsigtede betyder ikke, at der ikke er penge lige her og nu, men vi ville gerne have diskussionen ind i Folketingssalen, hvor vi også kan diskutere de langsigtede ting, når vi nu ikke er en del af politiforliget.

Så er der en kort bemærkning fra fru Astrid Krag.

Jeg tror aldrig nogen sinde, jeg i Folketingssalen har hørt forslagsstillere undsige deres eget beslutningsforslag på så mange forskellige måder. Og tak til Liberal Alliances ordfører for at levere endnu en ny vinkel på, hvorfor det beslutningsforslag, der er fremsat, i virkeligheden ikke giver mening.

Altså, alle, der var til stede i salen, hørte ministeren sige, at der er behov for nogle penge på den korte bane, og der tager vi nogle nye penge til politiet og afsætter her – det vil vi gøre, og det er så det, I foreslog vi ikke skulle gøre – og så er der en diskussion på den lange bane. Det har vi alle sammen hørt ministeren sige.

Det er altså et ynkeligt forsvar for et beslutningsforslag at sige, at diskussionen på den lange bane er så vigtig, at man ikke kan forholde sig til, hvad der skal ske på den korte bane. Derfor skal jeg bare forstå, hvad det egentlig helt præcis er, Liberal Alliance står og siger her i salen i dag. Mener man, at der er behov for penge på den korte bane, eller mener man, at der ikke er? Mener man, det kun er relevant at tage den langsigtede diskussion om flere bevillinger til politiet, eller er det også relevant at forholde sig til, hvad der skal ske på den kortere bane?

Ordføreren.

Vi kan sagtens forestille os, at man i forhold til den kortere og lidt længere bane skal diskutere, hvordan man skal finde penge på det her område. Men vi vil ikke være med til det, hvis det betyder, at vi skal sætte skatter og afgifter op. Vi har rigeligt med skatter og afgifter i dette land. Derfor vil vi gerne se det i en lidt større sammenhæng, og det tror vi også godt kan lade sig gøre. Vi har forsøgt at pege på nogle ting, men her og nu mener jeg godt vi kan sige, at det her må bredes ud til at være et lidt længere skud i bøssen: Hvad kan vi gøre, for at det holder vand på lidt længere sigt? Så kan vi få diskussionen bredt og ikke bare i en snæver kreds.

Fru Astrid Krag for anden korte bemærkning.

Men det aktstykke, som I nu er med til at foreslå skal pilles væk, er finansieret. Det er jo finansieret. Det giver ingen mening at stå her og snakke om nye skatter og afgifter i forhold til et aktstykke, der er finansieret ved tillægsbevillingsreserverne i finansloven. Vi har brug for, at de penge kommer ud at arbejde hos politiet nu.

Det hænger simpelt hen ikke sammen, hvad Liberal Alliances ordfører siger. Og vi må bare konstatere, at man da i hvert fald er fuldstændig enige om at være fuldstændig uenige om, hvorfor man har fremsat beslutningsforslaget. Nogle af de andre blå ordførere siger, at det handler om, at så fodrer man hunden med dens egen hale – det er nu faktuelt forkert – og så står Liberal Alliances ordfører og siger, at vi bare skal fodre hunden med hele hunden, og så skal det hele nok gå op i sidste ende. Altså, hvis det ikke var så alvorligt, ville det næsten være komisk.

Ordføreren.

Ja, hvis det skal handle om hunde, bliver det jo komisk – det kan jeg godt forstå.

Tak til hr. Villum Christensen. Så er den sidste ordfører i talerrækken fru Mai Mercado fra Konservative folkeparti.

Tak. Vi behandler i dag et beslutningsforslag, som er blevet diskuteret rigtig meget, om at trække det her aktstykke nr. 108 om en styrket indsats mod terror tilbage fra Finansudvalget med henblik på at fremlægge en samlet plan for finansieringen af indsatsen mod terror.

Baggrunden for det er jo, at det ikke er mange uger siden, at forhandlingerne om en terrorpakke samlet set kuldsejlede. Jeg tror, at vi var mange ordførere, som blev meget overraskede. Vi fik meddelelsen gennem medierne, vi blev ikke engang kontaktet, hver især fik vi at vide, at i en af de største forhandlinger i nyere tid ønskede man ikke længere at se os.

Men vi må så bare efterfølgende sige, at der også var nogle årsager til, at de forhandlinger kuldsejlede. Regeringen ønskede, at politiet selv skulle stå for at finansiere en stor del af pakken, og det mener Det Konservative Folkeparti er en direkte forkert prioritering. Vi gik allerede i efteråret ud med vores 2020-plan, som i øvrigt ikke engang var ny, og sagde, at vi ønskede at tilføre flere ressourcer til politiet, helt præcis 500 mio. kr. mere, og dermed ønsker vi ikke at fodre hunden med dens egen hale.

Vi kunne heller ikke få regeringen til at svare på, om de tiltag, som blev fremlagt i forhandlingerne, var tilstrækkelige, og om de rent faktisk ville sikre os et ordentligt værn mod terror. Min personlige oplevelse var, at regeringen ikke var villig til at føre en reel forhandling og altså ikke kunne anvise, hvordan det både skulle kunne lade sig gøre senere hen at finansiere terrorpakken og fylde det hul op, som vi alle sammen ved venter til efteråret i forhandlingerne om den nye politiaftale. Derfor giver det egentlig også rigtig god mening at få den her debat i Folketingssalen i dag.

Når vi ønsker at trække aktstykket, skyldes det jo ikke, at vi ikke vil finde pengene. Det vil vi rigtig gerne. Men vi ønsker at finde flere penge, og vi ønsker at prioritere politiet i kampen mod terror. Lige nu bliver regningen på den lange bane skubbet til efter valget, og vi synes da bare, at det må være ordentlighed i dansk politik, at man åbent lægger frem, hvordan man vil finansiere en af de store udfordringer, vi står over for.

Hvorfor ønsker vi så at diskutere det i salen? Jamen det gør vi, fordi vi ønsker, at regeringen forholder sig til vores ønske om en samlet plan. Man kan i virkeligheden sige, at det er en fremstrakt hånd, at det er et ønske om at gå tilbage til forhandlingsbordet. Det er et ønske om en terrorpakke med flere penge til politiet. Det er stærkt bekymrende, at det ekstra ressourcetræk, som vi ser der er, kan betyde, at forbrydelser, som berører helt almindelige mennesker, vil blive nedprioriteret. Det har vi endda fået justitsministerens ord for i dag sådan set er tilfældet. Vi hørte også i morges Politiforbundets formand sige, at selvfølgelig vil en prioritering have konsekvenser.

Det mener vi ikke er rimeligt. Vi mener, det er ret vigtigt, at vi sikrer tilliden ude hos de almindelige borgere til, at de kan regne med politiet, og vi er bekymrede for, om man kommer til at sætte den tillid, der er til politiet, på spil ved ikke at ville give flere penge. Vi vil som sagt gerne have flere betjente, og som minimum må man så også forvente, at de betjente, vi så rent faktisk har, har det nødvendige udstyr og den nødvendige træning. Siden 2011 er der kommet 500 færre betjente.

Vi har erklæret os villige til at åbne op for at tilvejebringe finansiering fra andre områder end politiets. Vi har været villige til at gå uden for Justitsministeriets område, på tværs af ministerier, men vi oplever, at regeringen aldrig har ønsket en reel forhandling og aldrig har forsøgt at finde finansiering eller pege på finansiering uden for politiets område. Jeg mener bare, at det må være dybt demotiverende at være politibetjent i dag, yde en stor indsats, vide, at der har været et terrorangreb i Danmark, og også vide, at det er politiet selv, som står for at skulle betale en stor del af den regning, som nu kommer.

Det er derfor, vi har fremsat det beslutningsforslag, vi behandler i dag, med ønsket om simpelt hen at finde flere penge.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Karsten Lauritzen fra Venstre.

Jeg vil godt starte med at sige tak for debatten her i dag. Det er dog mest en tak, jeg siger af høflighed, fordi man bør gøre det. Jeg synes egentlig ikke, at der sådan indholdsmæssigt er så meget at takke for. Jeg synes heller ikke, at der er meget at rose regeringen for i den her sag eller i den debat, vi har haft her i dag. Justitsministeren lægger ud med at sige, at debatten og det beslutningsforslag, de borgerlige partier har fremsat, er drilleri. Fru Pernille Skipper – sådan tror jeg hun udtrykte det – sagde, det var tosseri. Det synes jeg faktisk er forkert. Jeg synes også, det er useriøst.

Det, vi har her, bør være en fair politisk debat. Jeg kan godt forstå, at det er ubelejligt for regeringen, at der er nogle, der rejser en debat her i Folketingssalen om, hvorvidt man med det aktstykke, der ligger, samler regningen for terrorattentatet op. Man får ikke afviklet den overarbejdspukkel, der er i politiet. Man får ikke løftet den opgave, at vi har nogle områder i politiet, hvor nogle opgaver ikke bliver løst, fordi ressourcerne er gået til øget bevogtning. Politiet bliver ikke friholdt for den indsats, de har ydet og fortsat yder i forbindelse med terrorattentatet i februar.

Det er ikke drilleri at rejse sådan en debat. Det er slet ikke tosseri. Det er sund fornuft at få en debat om det, og det er jo, hvad skal man sige, i hvert fald efter vores opfattelse i Venstre helt legitimt at have det synspunkt, at man ønsker at tilføre politiet flere midler end det, regeringen lægger op til.

Det her handler også om det jødiske samfunds sikkerhed, som vi tager meget alvorligt. Derfor synes vi, det er relevant at diskutere, om de 20 mio. kr., regeringen har sat af, er nok. Det er vi ikke sikre på det er, og jeg tror, at hvis man spørger Det Jødiske Samfund i Danmark, vil de ikke være overbevist om, at det lige er 20 mio. kr., der løser alle deres sikkerhedsmæssige problemer.

Det er også et spørgsmål om tryghed for borgerne, som jeg tror er blevet ganske utrygge som følge af terrorattentatet. Der er behov for at genskabe trygheden. Det tror jeg ikke man gør med det aktstykke, der ligger. Det hjælper, men det løser ikke det tryghedsproblem, terrorattentatet har skabt.

Vi vil dog gerne kvittere for, at justitsministeren her i dag klart og tydeligt har tilkendegivet, at terrorattentatet og det forøgede terrorberedskab, der jo løber frem til den 1. september, selvfølgelig vil tage ressourcer fra andre opgaver i politiet, også selv om man gennemfører regeringens aktstykke. Det var noget klarere tale fra justitsministeren end det, vi tidligere har hørt, i hvert fald ude i offentligheden.

Det er jo den klare forskel, der er mellem det, regeringen og rød blok vil, og det, blå blok vil: Vi synes ikke, det er i orden, at terrorattentatet og det øgede terrorberedskab skal ske på bekostning af andre vigtige opgaver i politiet, det være sig indbrud, det være sig personfarlig kriminalitet, det være sig borgernær kriminalitet. Der skal vi løfte den regning ud af politiet, betale den og sørge for, at politiet har de ressourcer, de hele tiden har haft til at løse de opgaver, de hele tiden har haft – og i øvrigt i forvejen nogle gange er udfordret med at løse inden for de rammer, der er. Vi skal betale den regning, der er i forbindelse med terrorattentatet. Vi skal betale den regning, der er, såvel til politiet som til sikring af det jødiske samfund.

Regeringen siger, at regningen er betalt med aktstykket, og vi i blå blok siger, at det er vi voldsomt i tvivl om. Og med al respekt er vi ikke de eneste, der siger det. Jeg har hørt såvel Det Jødiske Samfund i Danmark som Politiforbundet sige, at man ikke er helt sikker på, at man kan løse problemet inden for den ramme, som regeringen nu lægger ned. Det er da en klar politisk forskel. Det er da i øvrigt en legitim politisk debat at tage.

Spørgsmålet om, hvor stor regningen er, er jo relevant. Der siger regeringen i aktstykket, at det er de her 150 mio. kr. – 20 mio. kr. til jødernes sikkerhed og 130 mio. kr. til politiet. Det må jeg stille mig meget kritisk over for. I de svar, der er givet, siger man som sagt, at i forhold til 20 mio. kr. til det jødiske samfund til fysisk sikkerhed er det et foreløbigt skøn, et umiddelbart, foreløbigt skøn over de omkostninger, der er. Jeg ville da være på lidt mere sikker grund og have et estimat, et præcis beløb, og det kan jo godt være, at det bliver større end de 20 mio. kr. Burde vi ikke vente på at finde ud af, hvad det rent faktisk koster, før vi bevilger pengene?

Så vil jeg gerne på Venstres vegne – og nu hører jeg, det også gælder de øvrige borgerlige partier – tilkendegive, at vi selvfølgelig er villige til at samle den regning op. Men vi ved faktisk ikke, hvad regningen er nu, og derfor må man også spørge sig selv, om det er fornuftigt at samle den op nu, når man altså kun har et umiddelbart skøn over de omkostninger, der er.

Så er der spørgsmålet om beskyttelse af det jødiske samfund. Det er der også spurgt til i forbindelse med aktstykket. Jeg kan forstå på nogle af de spørgsmål, der har været, at der er nogle, der i hvert fald ikke har læst svarene, fordi så ville man vide, at det f.eks. er opgjort, at hvis man skal opretholde det nuværende beskyttelsesniveau af det jødiske samfund og de jødiske institutioner, koster 11,2 mio. kr. om måneden – 11,2 mio. kr. om måneden! De er hurtigt brugt, når man bevilger 130 mio. kr., vil jeg sige, når man kigger på, at der jo er andre ting i aktstykket.

Der er f.eks. den her overarbejdspukkel, som også ligger. Det er der også svaret på til spørgsmålene, faktisk til spørgsmål nr. 1 til aktstykket. Der er den foreløbige regning fra den 14. februar 2015 til den 27. marts 2015 60,5 mio. kr. Og hvis man dykker ned i svaret, vil man se, at der står:

»Tilsvarende indgår heller ikke udgifter til den del af Københavns normale bemanding, som i perioden er anvendt og fortsat anvendes til opfølgning på skudepisoderne den 14. og 15. februar.«

Hvad betyder det? Det betyder, at de, jeg tror flere hundrede mand af Københavns Politis politistyrke, som ellers skulle opklare indbrud, jagte kriminelle, der begår personfarlig kriminalitet, nu laver bevogtning. Der er en række opgaver, de ikke kan løse, men de bliver ikke friholdt. Københavns Politi får ikke penge til at løfte den opgave med det aktstykke, der ligger her. De indbrud må forblive uopklarede, de overfald må få lov til at vente længere, før de bliver opklaret.

Med den finansieringsmetode, som regeringen lægger op til, vil der være ofre for forbrydelser, som ikke får den nødvendige hjælp fra politiet, fordi politiet skal prioritere en bevogtningsopgave og ikke fuldt ud bliver kompenseret. Jeg vil gerne kvittere for, at justitsministeren har erkendt det i dag, for så er vi da trods alt en lillebitte smule videre. Men det ændrer ikke ved, at vi i Venstre og i blå blok ønsker at gøre det anderledes.

Så er der hele spørgsmålet om finansiering. Jamen vi ville gerne være med til at finansiere en langsigtet terrorpakke, men pengene skal jo findes. Regeringen har i sit aktstykke fundet nogle nye midler, og det kvitterer vi for, men 50 mio. kr. er jo altså opsparede midler i politiet, og der havde vi foretrukket, at vi havde fundet dem i fællesskab et andet sted. Vi har tilbudt regeringen det, men det har regeringen ikke ønsket.

Til gengæld har regeringen ønsket at lave en aftale på forsvarets område, hvor forsvarsministeren har kunnet finde over 400 mio. kr. til Forsvarets Efterretningstjeneste. Det vil vi da gerne rose forsvarsministeren for, det vil vi gerne kvittere for over for regeringen, men vi undrer os bare noget over, at man kan finde 400 mio. kr. i forsvaret til at løfte deres del af regeringens terrorpakke, men man kan ikke finde de penge, der skal til, til politiet og til PET ud over de 80 mio. kr., som altså ligger her i aktstykket. Det undrer vi os såre over. Det er ikke, fordi vi vil udfordre den prioritering, men vi undrer os kraftigt over den.

Ligesom der tilsvarende er berettigelse i at rose forsvarsministeren, har vi ikke meget ros tilovers for justitsministerens håndtering af denne sag. Men grundlæggende tror jeg, det handler om, hvordan man prioriterer som regering, og vi er altså uenige i den prioritering, som regeringen her har lagt.

Vi har også den udfordring, at der jo er et fald i politiets bevillinger fra 2016 på lige knap en halv milliard i budgetoverslagsårene. Det kan man slå op i finansloven, og så kan man se det. Det er også en udfordring, som det vil være relevant at tage op, ligesom der er behov for at se det her i en større sammenhæng end blot ved det aktstykke, som ligger her.

Vi ønsker i Venstre at betale den regning, der er, men det er jo svært at vide, hvad regningen er, inden den er gjort op. Terrorberedskabet løber frem til den 1. september, og derfor ved vi ikke i dag, hvor stor overarbejdspuklen er. Derfor er det svært at gøre op, og derfor vil regeringens aktstykke ikke være tilstrækkeligt.

Vi ønsker at friholde politiet for de her ekstra terrorberedskabsopgaver, så det ikke går ud over bekæmpelse af anden kriminalitet andre steder i landet. Det kommer til at ske, hvis man vælger den metode, som regeringen her har lagt op til, men det ønsker vi ikke i Venstre, og jeg tror heller ikke, man ønsker det i den øvrige blå blok. Man ønsker at løse problemet for politiet, så de kan løfte deres andre vigtige opgaver. Vi ønsker kort sagt at samle hele og ikke dele af regningen op.

Så er spørgsmålet – og det er der jo flere der har spurgt om i dag: Hvad så, når der ikke er flertal for at trække aktstykket tilbage og fremlægge en ny samlet plan for finansieringen af de udfordringer, vi har i politiet, og friholde politiets almindelige arbejde for de her øgede terrorberedskabsopgaver? Vil man så ikke være med, vil man stemme imod aktstykket?

Der kan jeg klart sige: Nej, det vil vi ikke, vi stemmer gerne for aktstykket, men vi havde helst set, at aktstykket var større, at merbevillingen til politiet var større, at der var taget hånd om det bevillingsmæssige fald på en halv milliard, som vi ser fra 2016 af, men det vil regeringen og et flertal i Folketinget ikke være med til.

Fair nok, det må vi så leve med, og så må vi tage det, der er, og det er så det aktstykke, og derfor vil vi også stemme for aktstykket, men vi vil have lov til at tage den her politiske debat om, at regeringen kun samler en del af regningen op. Og den måde, regeringen lægger op til at løse det her på, vil betyde, at alvorlige opgaver i politiet ikke vil blive løst, for der er simpelt hen ikke ressourcer til det.

Tak til ordføreren. Der er en længere række korte bemærkninger. Den første er fra fru Trine Bramsen.

Hr. Karsten Lauritzen har modtaget et notat fra Justitsministeriet om styrkelsen af beredskabet og overvågningsindsatsen i forbindelse med terroren, og der står – jeg citerer:

Rigspolitiet vurderer, at der inden for de afsatte bevillinger kan afholdes de nødvendige udgifter til disse formål.

Kan ordføreren bekræfte, at politiet vurderer, at de her 100 mio. kr. er det, der skal til for at opretholde beredskabet i forhold til terror?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg godt bekræfte, men det er jo et politisk spørgsmål, hvorvidt man helt ønsker at friholde politiet for den omkostning, der er i forbindelse med terrorattentatet. Man kan jo ikke stille rigspolitichefen et politisk spørgsmål. Jeg tror, at hvis man spurgte rigspolitichefen om, hvad den samlede regning er, så ville det vise sig, at den er større end det, der er svaret. Jeg tror, jeg henviste til svaret.

Der er jo nogle men'er i det, altså f.eks. for Københavns Politi. Der er politifolk, som laver bevogtning, og det er jo et par hundrede, sådan har jeg hørt det, og der bliver ingen kompensation til Københavns Politi for de opgaver, man så ikke kan løse, fordi man skal løse den her bevogtningsopgave.

Så jeg kan bekræfte svaret, men det ændrer jo ikke ved, at det er en politisk diskussion, hvorvidt man ønsker helt at friholde politiet. Det ønsker vi i Venstre og i den øvrige borgerlige blok. Det ønsker man ikke i Socialdemokratiet. Det er en politisk forskel. Det skal vi da bare være ærlige omkring.

Fru Trine Bramsen.

Så ordføreren bekræfter altså, at politiets vurdering er, at det er 100 mio. kr. ekstra til politiet, der skal til for at opretholde et ordentligt terrorberedskab? Men hvorfor er det så, at Venstre vil have Folketinget til at trække det her forslag tilbage?

Ordføreren.

Rigspolitichefen blev spurgt, om det er muligt inden for det budget, politiet har, med tilførsel af yderligere 100 mio. kr. at løfte den her opgave, og det har han svaret at det er. Men det, han jo også svarer, er, at det vil gå ud over andre politimæssige opgaver, at det vil gå ud over indsatsen mod indbrud og anden kriminalitet – sådan er det jo. Jeg tror, at den indbrudstaskforce, der er hos Vestegnens politi, er suspenderet, fordi man skal lave terrorbevogtning.

Selvfølgelig skal de her betjente lave terrorbevogtning, men politiet skal jo kompenseres for de opgaver, man så ikke får løst, og det får man ikke med den model, regeringen lægger op til, og det får man heller ikke med det svar, som rigspolitichefen har givet.

Så er det hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg synes, der er sagt nogle rigtig gode ting fra ordførerens side. Jeg kunne bare lige tænke mig at spørge hr. Karsten Lauritzen, om ikke det er rigtigt – som jeg i hvert fald også mener det – at hvis man som regering skal gøre regningen op, kunne man jo starte med at gøre regningen op pr. dags dato. Og pr. dags dato viser tallene jo ud fra de svar, vi har fået fra Justitsministeriet – og det er det, jeg gerne vil have at hr. Karsten Lauritzen bekræfter – at regningen allerede nu, hvis man skulle rydde det, der ligger, af vejen, overstiger det, regeringen har lagt frem i sit aktstykke.

Er det ikke sandheden, og er det i virkeligheden ikke derfor, vi overhovedet har den her debat i dag, altså fordi regeringen ikke udviser rettidig omhu?

Ordføreren.

Vi har den her debat, fordi regeringen forsøger at fortælle befolkningen og offentligheden, at man med det her aktstykke samler regningen op og løser det overarbejdsproblem, der er i politiet. Man løser også en del af udfordringen, men ikke det hele. Og hvis man dykker ned i spørgsmål og svar til aktstykket, er det også det, som hr. Peter Skaarup er inde på, der vil vise sig.

Det, jeg synes er det største problem, er i virkeligheden, at regeringen ikke er helt ærlige om, hvad de vil. For regeringen siger, at man gerne vil løse problemerne med overarbejde og andet i politiet, og at man med det her aktstykke løser hele udfordringen, og det er ikke helt sandheden. Man løser en del af udfordringen, man afløfter en del af regningen, men man lader noget tilbage.

Vi, der kender den her regering og har kendt den igennem de sidste 4 år, vil vide, at det her ikke vil føre til, at politiet om 2 eller 3 måneder kan komme med en ekstraregning og så igen få flere penge. Det her er den eneste chance, der er for at give flere penge til politiet, og derfor benytter vi den i borgerlig blok til at sige, at så skal man da sørge for at få betalt hele regningen og ikke kun noget af den.

Hr. Peter Skaarup for en anden kort bemærkning.

Jeg er jo helt enig i det, som hr. Karsten Lauritzen siger, og jeg kunne så også godt bare tænke mig at høre hr. Karsten Lauritzen, om ikke det viser, hvor uheldig regeringens ageren er i den her sag, når man kigger tilbage på klimatopmødet i København og det aktstykke, der jo blev bevilget fra Folketingets side dengang. Uden sammenligning i øvrigt vil jeg jo mene, at det beredskab, vi har i gang nu, rent tidsmæssigt og rent omfangsmæssigt er meget større end under klimatopmødet. Der blev på det tidspunkt og i den anledning givet knap 700 mio. kr. fra Folketingets side ekstra til politiet.

Nu kommer regeringen så og siger, at man vil give 80 mio. kr. i nye penge til politiet, og så vil man give 20 mio. kr. til noget inventar og nogle ændringer på Carolineskolen i forbindelse med jødernes sikkerhed. Siger det ikke alt, altså at der simpelt hen ikke er sammenhæng mellem det, man har tænkt sig at gøre, og det, som man rent faktisk fortæller Folketinget?

Ordføreren.

Jo, det gør det, og jeg synes sådan set også, det siger noget om det forløb, vi har haft, hvor regeringen i sit oprindelige udspil siger, at man blot vil tilføre politiet 50 mio. kr. til det øgede beredskab. Nu er man så endt med at tilføre politiet – tror jeg – 80 mio. kr. til det øgede beredskab. Det er sket efter et møde, vi havde, hvor der var nogle af os, der satte spørgsmålstegn ved, om det nu var hele regningen, og pludselig blev regningen så lidt større.

Det siger jo noget om, at man ikke kan gøre det op, og det siger noget om, at det ikke er fornuftigt at løfte den her opgave med aktstykket nu, men at man skal vente på, at hele regningen er til rådighed. Og så vil jeg gerne på Venstres vegne skrive under på en politisk aftale om, at vi selvfølgelig finder de penge, og at vi får løftet den opgave. Men med den her model får man kun samlet en del af regningen op; det har hr. Peter Skaarup fuldstændig ret i.

Så er det fru Camilla Hersom for en kort bemærkning.

Tak. Altså, Venstres ordfører står på talerstolen og siger, at Venstres ordfører vil stemme for det aktstykke, som det beslutningsforslag, man ellers er forfatter til og hovedordfører på, vil forkaste. Det er der, vi er nået til, sådan agerer Folketingets største oppositionsparti. Det er fantastisk.

Jeg vil stille et meget enkelt spørgsmål: Anerkender Venstre, at der her og nu, lige nu, er behov for 100 mio. kr. ekstra til politiet?

Ordføreren.

Lige nu er der behov for mere end de 100 mio. kr. Jeg tror, at regningen allerede løber op i mere end de 100 mio. kr. Så der er ikke blot behov for 100 mio. kr., der er behov for mere end de 100 mio. kr. Det er jo den debat, vi har, og det er den præmis, det er mærkeligt at et seriøst og i øvrigt normalt politivenligt parti som Det Radikale Venstre ikke ønsker at anerkende. Det undrer jeg mig meget over.

Så vil jeg bare sige til fru Camilla Hersom som et lille kuriosum, at jeg tror, at fru Camilla Hersom ville stille sig op og kritisere Venstre, hvad enten vi havde sagt, at vi ville stemme for forslaget, eller vi havde sagt, at vi ville stemme imod forslaget. For sådan er det, når man går ind i sådan en debat og beslutter, at man bare vil kritisere sine politiske modstandere, så finder man en måde at gøre det på. Jeg synes da bare, man skulle glæde sig over, at vi stemmer for aktstykket, og så lægge den der lidt forurettede attitude ned i skuffen igen.

Fru Camilla Hersom for anden korte bemærkning.

Men uanset hvilket beløb vi taler om, så kommer det jo senere, fordi Venstre opfører sig, som Venstre gør – hvilket gør, at vi er mange mennesker, der nu bruger en god del af fredag eftermiddag i salen på at diskutere noget, som får nul effekt, fordi Venstre bliver reddet af, at Enhedslisten og SF vil sikre, at det beslutningsforslag, Venstre har fremsat, ikke får et flertal. Så vil hr. Karsten Lauritzen ikke bare bekræfte, at det, at man har fremsat det her beslutningsforslag, gør, at pengene kommer senere til politiet, end de ellers ville gøre?

Ordføreren.

Det kan man jo ikke benægte. Altså, hvis alle bare havde sagt ja til aktstykket, var det blevet vedtaget, før det nu bliver vedtaget, men det gør ikke nogen forskel. Og jeg er egentlig en smule forarget over fru Camilla Hersoms demokratiske sindelag. Det virker, som om fru Camilla Hersom og Det Radikale Venstre er kede af at tage en debat i Folketingssalen, men alle debatter i Folketingssalen er vigtige og relevante. Det er ikke altid, de flytter noget på kort sigt, men på længere sigt er de jo en vigtig del af vores demokratiske samfund, og jeg synes, det er vigtigt at få gjort klart, at regeringen kun vil samle en del af regningen op, hvorimod den borgerlige blok vil samle hele regningen op.

Så er det hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Det er jo noget værre vås. Men må jeg lige vende tilbage til et citat. Kort efter terrorangrebet udtalte hr. Karsten Lauritzens formand, hr. Lars Løkke Rasmussen:

»Der er brug for, at vi på Christiansborg ret hurtigt får givet et løft til politiet og efterretningstjenesterne, så vi kan føle os trygge.«

Er hr. Karsten Lauritzen enig med sin formand i, at det er vigtigt med et hurtigt løft til politiet og efterretningstjenesterne, så vi kan føle os trygge?

Ordføreren.

Ja, det er jeg helt enig i. Men det har jo vist sig, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi regeringen ikke ville finansiere sin terrorpakke. Man kan jo ikke bare udskrive regninger og så ikke finansiere dem. Der har været et utrolig konstruktivt forløb ovre i Forsvarsministeriet, hvor vi har været med til at finde og bruge 400 mio. kr. på forsvarets område – og det er jo derfor, vi er gået med. Det er den del af terrorpakken, der handler om Forsvarets Efterretningstjeneste. Hvorfor har vi det? Det har vi, fordi den del var finansieret.

Men det er, som om der er en anden forståelse af det i Socialdemokratiet. Der er en eller anden forståelse af, at man kan bruge penge, man ikke har. Det ser vi på det her område og en lang række andre områder. Så vi kunne have lavet den aftale lynhurtigt. Det var jo ikke indholdet, vi var uenige om; det var det faktum, at der ikke var nogen penge, at der ikke var nogen finansiering, og derfor ligger det her aktstykke jo også, som det gør. Det bringer ikke orden i de kommende overslagsår, fordi regeringen ikke har de penge og tilsyneladende ikke er villig til at finde dem.

Så er det hr. Jesper Petersen.

Jeg får på en måde sådan lidt ondt af hr. Karsten Lauritzen, når han skal starte sin weekend med at have så dårlig en sag her i Folketingssalen og skal stå på talerstolen og forsvare den. For det, der sker nu, er jo, at det tager længere tid, fordi Venstre trækker det her i langdrag. Man modsiger sin formands ord om, at det skal gå hurtigt, og lader en sag tage måneder i stedet for at få den afklaret. Pengene ligger der. Det er simpelt hen ikke korrekt, hvad hr. Karsten Lauritzen siger i sit indlæg.

Det, man gør lige nu, er jo at sige nej til 100 millioner nye kroner, som politiets ledelse siger er det de skal bruge, plus det, de har i egen opsparing. De vil ærlig talt gerne have, at Folketinget træffer en beslutning, så de kan begynde at bruge de penge. Så pengene er der, og det er forkert, hvad hr. Karsten Lauritzen siger.

Jeg vil bare igen bede om at få bekræftet, at når den her sag ikke er afklaret og tager længere tid, hvilket gør, at man ikke hurtigt kan føle sig tryggere, så er det, fordi vi nu står her og diskuterer og man ikke siger ja tak til aktstykket i Finansudvalget.

Hr. Karsten Lauritzen.

Hr. Jesper Petersen skal ikke have ondt af mig. Jeg kan helt afvise det, han siger. Jeg er glad for, at vi har haft den her debat. Det er derfor, vi har rejst den. Så det skal hr. Jesper Petersen slet ikke have, men jeg siger da tak for medfølelsen.

Et af problemerne er jo, at det, hr. Jesper Petersen siger, simpelt hen ikke er rigtigt. Vi har i blå blok et politisk ønske om, at vi ikke skal fodre hunden med dens egen hale. Det er det, man gør med aktstykket. Der står på side 2, at 50 mio. kr. af de penge, man bruger, kommer fra politiets opsparede midler. Midler, man kunne have brugt til at bekæmpe udenlandske kriminelle, indbrudstyve og personfarlig kriminalitet, vælger man her at bruge på terrorberedskab. Der er jo så bare en klar politisk forskel, og det er derfor, man ikke er kommet videre. Det skulle hr. Jesper Petersen og Socialdemokratiet da erkende i stedet for at foregive, at vi ikke er enige.

Så er der en kort bemærkning fra fru Ane Halsboe-Jørgensen.

Tak for det. Jeg vil bare bede ordføreren bekræfte, at jeg har forstået det her rigtigt. På den ene side har vi rød blok, der har lagt 100 millioner nye kroner på bordet til at sikre vores tryghed og sikkerhed, inklusive for vores jødiske mindretal, efter terrorangrebet. På den anden side har vi blå blok, som siger nej til det, og som nu står og tager en lang debat i Folketingssalen om at få det forslag fjernet, altså at få de 100 mio. kr. taget af bordet igen.

Alternativet er så ifølge hr. Karsten Lauritzen, at politiet bruger de penge, de har behov for, og så finder vi dem i slutningen af året. Hr. Karsten Lauritzen siger samtidig, at man ikke bare kan udskrive regninger uden at finansiere dem. Det er derfor, at vi har lagt 100 mio. kr. på bordet, som vi har finansieret, og på den anden side ligger der så en eller anden blankocheck.

Jeg kunne så egentlig godt tænke mig at vide: Hvordan skal den finansieres, hr. Karsten Lauritzen?

Ordføreren.

Jeg vil da godt starte med at byde fru Ane Halsboe-Jørgensen velkommen i den her debat. Og nu vil jeg ikke sige andet, end at jeg da håber, at fru Ane Halsboe-Jørgensen vil vedblive med at være en del af den retspolitiske debat, for så kan vi måske få klarhed omkring sådan nogle helt basale ting. Hvis man f.eks. læser beslutningsforslaget, kan man se, at der står:

»Folketinget pålægger justitsministeren at trække aktstykke 108 om styrket indsats mod terror tilbage fra Finansudvalget og fremlægge en samlet plan for finansieringen af indsatsen mod terror, der sikrer, at det forhøjede terrorberedskab siden terrorattentatet i København ikke går ud over politiets almindelige kriminalitetsbekæmpelsesindsats, særlig den borgernære og personfarlige kriminalitet.«

Så der er jo ikke tale om – og det er der, jeg bliver nødt til at sige, at fru Ane Halsboe-Jørgensen ikke har forstået det rigtigt. Vi ønsker at trække aktstykket tilbage, fordi vi vil vide, hvad den samlede regning er, og vi vil finansiere den samlede regning, og når den så ligger der – og det kan jo være om 1 måned, det kan også være om 2 måneder, og det kan også være til efteråret – er vi klar til at finde pengene og i øvrigt stemme for det. Så samler vi hele regningen op i stedet for kun dele af den, som regeringen her lægger op til.

En anden kort bemærkning fra fru Ane Halsboe-Jørgensen.

Det var egentlig et meget simpelt spørgsmål, jeg afsluttede med at stille hr. Karsten Lauritzen, nemlig: Hvordan vil I præcis finde pengene til at dække den blankocheck, I udskriver, så politiet skal bruge pengene uden at have en fast ramme, når man, sådan som jeg i hvert fald har forstået det, er medlem af et parti, der går ind for nulvækst, og når der i forvejen er en usikker fremtid for mange af vores betjente. Hvis man fremskriver budgetterne til 2020, er det op imod 600 betjente, der kan ryge.

Jeg er usikker på, hvordan den finansiering skal findes. Og uanset hvor højt hr. Karsten Lauritzen taler, synes jeg stadig ikke, at jeg har fået svar på: Hvor er Venstres finansiering?

Ordføreren.

Jamen vi har jo også i forhandlingerne haft det synspunkt, at der er nogle penge på forsvarsområdet, som regeringen der har brugt til terrorpakken, og at man måske skulle flytte rundt på noget af den finansiering. Der er i øvrigt stadig væk nogle penge tilbage, som man kunne vælge at bruge. I øjeblikket oplever vi et dramatisk fald i klienter til kriminalforsorgen. Jeg tror, at belægget er rekordlavt, så der er penge at hente på det område. Så der er penge at hente andre steder i systemet.

Man kan også vælge den model, som regeringen jo valgte for at finansiere kriminalforsorgen, nemlig at skære ned på tilskud til tandrensning. Det vil vi i Venstre ikke være med til, men jeg tror, at hvis regeringen havde lagt sådan noget finansiering frem, så ville vi have set positivt på det i den her sammenhæng.

Men pointen er, at regeringen ikke har ønsket at lægge noget finansiering frem, for det, regeringen ønsker, er bare en regning, der skal udskrives og ikke samles op. Og det er der, vi er uenige.

Så er der en kort bemærkning fra fru Astrid Krag.

Jamen det er da helt utroligt. Nu håber jeg ikke, at hr. Karsten Lauritzen også vil skose mig for ikke at være aktiv løbende i den retspolitiske debat. Jeg kan afsløre, at jeg fra sidelinjen og med meget stor undren har fulgt med i, hvad det er, der foregår her. Og det bliver jo ikke rigtigt af, at hr. Karsten Lauritzen i det uendelige gentager, at finansieringen ikke er der. Jeg er helt med på, at Venstre ikke har nogen tillægsbevillingsreserver på deres finanslovsforslag for i år, men det har vi, og godt for det! For det er jo i situationer som den her, at man skal kunne bruge dem. Så det passer ganske enkelt ikke, når hr. Karsten Lauritzen står og siger, at pengene ikke er der.

Så vil jeg egentlig bare spørge meget enkelt, om hr. Karsten Lauritzen overhovedet var i salen, da ministeren havde ordet til at starte med. Jeg hørte ministeren sige meget klart: Vi har et behov her og nu. Det haster. Det her burde sådan set være ordnet for længst, men Venstre forhaler det og laver benspænd, og så har vi de langsigtede diskussioner til efteråret, når der skal laves en flerårsaftale. Det hørte jeg ministeren sige meget klart.

Siden da har jeg måttet høre borgerlige ordførere rode rundt i kort sigt og lang sigt og komme med mange forskellige forklaringer på, hvorfor man ikke kan støtte det her aktstykke. Men vil hr. Karsten Lauritzen ikke godt bekræfte over for mig, at han var i salen og hørte ministeren sige lige præcis det, da debatten startede?

Ordføreren.

Lige præcis den udlægning, som fru Astrid Krag kommer med, kan jeg ikke bekræfte, men jeg var til stede i salen. Og så kan man jo gå tilbage og se, hvad det var, ministeren helt præcist sagde.

Altså, regeringen lægger op til at få vedtaget det her aktstykke og så skubbe resten af regningen til flerårsaftalen om kriminalforsorgen. Der er vi i forvejen udfordret, for man kan se i regeringens finanslovsudspil, at bevillingen til politiet falder med 0,5 mia. kr. i 2016. Til efteråret skal man så finde 0,5 mia. kr., plus at man skal finde yderligere 400 mio. kr. til at finansiere den her terrorpakke med.

Der siger vi bare i al stilfærdighed: Skulle vi ikke prøve at finde nogle af de penge nu i stedet for at vente med at finde dem? Det er jo fair og legitimt af regeringen ikke at ville ønske det, men lige så fair og legitimt er det vel for os at sige: Det vil vi ikke være med til, fordi det er at bruge nogle penge, man ikke har finansiering til.

Til slut vil jeg faktisk gerne byde fru Astrid Krag velkommen i den retspolitiske debat. Det er dejligt, at der er så mange af dem, vi ikke ser så ofte, der er en del af det her, og jeg håber så sandelig, interessen varer ved, for der er brug på fokus på det retspolitiske område, hvor der er en masse ting, der skal laves om, når vi forhåbentlig får en ny regering.

Fru Astrid Krag for den anden korte bemærkning.

Jeg er ked af at måtte sige, at hver gang en af de borgerlige ordførere har haft ordet for at forklare, hvad det her beslutningsforslag egentlig handler om, så efterlader det mig forvirret på et højere niveau.

Jeg hører hr. Karsten Lauritzen sige, at der burde findes nogle flere penge nu, så derfor vil man ikke være med til at finde nogle penge nu, men det vil man så gerne, for man kommer til at støtte aktstykket i sidste ende. Altså, det giver simpelt hen ingen mening. Jeg har aldrig før hørt om nogen, der fremsætter et beslutningsforslag, der skal fjerne midler afsat på et aktstykke, i det her tilfælde til en meget vigtig indsats hos politiet. Og så siger man, at hvis de penge ikke bliver fjernet, støtter man, at de bliver afsat.

Altså, det her er så amatøristisk et politisk benspænd, at jeg godt kan forstå, at hr. Karsten Lauritzen er alene i salen. Der er ikke nogen Venstrefolk, der har lyst til at bakke ham op. Jeg synes helt ærligt, at det er meget, meget pinligt, og jeg har ikke et spørgsmål at slutte af med, for jeg er bange for, at svaret bare vil efterlade mig endnu mere rundtosset, end jeg helt ærligt er blevet af den her behandling af de blås beslutningsforslag i dag.

Ordføreren.

Altså, hvis fru Astrid Krag ikke forstår den retspolitiske debat, synes jeg da, hun skulle finde noget andet at beskæftige sig med. Og hvis hun gerne vil forstå den og forstå, hvad det her handler om, skal hun jo læse beslutningsforslaget. Det er det samme med mange af dem, der har spurgt i dag. De har måske læst overskriften, men så er de ikke dykket ned i bemærkningerne. Det kan jeg generelt anbefale at gøre, uanset om det er et beslutningsforslag eller et lovforslag.

I bemærkningerne står der jo, at vi ønsker at trække det tilbage for at lægge en samlet plan for finansiering af indsatsen mod terror, der sikrer, at det forhøjede terrorberedskab siden attentatet i København ikke går ud over politiets almindelige kriminalitetsbekæmpende indsats, særlig den borgernære personfarlige kriminalitet. Jeg synes da, det er ret klart, hvad vi vil. Jeg tror, at hvis man læser det her, er man ikke forvirret, medmindre man vil være det. Og hvis man gerne vil være forvirret, synes jeg, at man skulle lade være.

Så er det hr. Jeppe Mikkelsen for en kort bemærkning.

Tusind tak. Hr. Karsten Lauritzen snakker meget om fremtidige bevillinger osv., selv om det aktstykke, vi diskuterer mest, handler om 2015. Men lad os i hvert fald snakke lidt om fremtiden.

I forbindelse med at vi diskuterede finansloven for i år, blev Venstres finansordfører, hr. Peter Christensen, spurgt, om politiet var undtaget fra nulvækst, hvis det stod til Venstre. Der svarede hr. Peter Christensen, at det var politiet ikke nødvendigvis. Jeg vil egentlig bare høre, om det stadig væk gør sig gældende, når jeg nu spørger Venstres ordfører her i dag. Gør det sig stadig gældende, at hvis Venstre overtager regeringsmagten, vil politiet ikke være undtaget fra nulvækst?

Ordføreren.

Altså, vi har jo i vores finanslovsudspil sat yderligere 250 mio. kr. af til en tryghedspakke. Og det skal selvfølgelig siges, at vores finanslovsudspil kom til, inden vi fik den her terror, så man kan godt rejse debatten om, hvordan sammenhængen er mellem de penge, man gerne vil bevilge til terror, og tryghedspakken, ikke? Det synes jeg er fair at legitimere.

Vi har klart signaleret, at vi ønsker at tilføre politiet flere midler og flere ressourcer, ved at sætte 250 mio. kr. af på vores finanslovsudspil. Men det er jo rigtigt, at når man har et udgiftstop, er der færre penge, end hvis man bare tillader, at den offentlige sektor vokser og skatter og afgifter vokser. Hvis man gør det, har man flere penge at fordele, end hvis man siger, at de ikke skal vokse. Den udfordring tager vi gerne på os, for den mener vi er nødvendig for at sikre langsigtet finansiering af det danske velfærdssamfund.

Jeg tror, at på lange stræk er vi jo enige med Radikale Venstre i det, men det at have udgiftstop er ikke nogen forhindring for at tilføre enkelte områder flere ressourcer. Men man skal finde pengene et sted, og det er vi så også villige til.

Så er det hr. Jeppe Mikkelsen igen.

Det synes jeg egentlig langt hen ad vejen var et udmærket svar, men jeg vil lige spørge: Har man besluttet sig for helt at fritage politiet som område? Jeg tror, at Venstre tidligere har snakket om nogle enkelte områder, man ville fritage fra udgiftstop. Har man i Venstre decideret besluttet at fritage politi og terrorbekæmpelse generelt fra udgiftstoppet?

Ordføreren.

Altså, man har nogle generelle mekanismer, og ligesom den her regering ikke har valgt at fritage politiet fra de generelle effektiviseringskrav, der er i den offentlige sektor og i staten, tror jeg heller ikke, man vil se, at vi fritager specifikke områder. Men vi har klart sagt, at vi ønsker at prioritere politiet, ved at vi har lavet en tryghedspakke på 250 mio. kr. i vores finanslovsudspil. Så det synes jeg sender et klart politisk signal.

Men jeg tror, vi stiller kravet til politiet og alle andre offentlige myndigheder om at effektivisere og så vidt muligt løse opgaverne billigere. Vi skal køre længere på literen, men samtidig med det ønsker vi altså at prioritere nogle ting i politiet. Derfor har vi lavet den her tryghedspakke i vores finanslovsudspil, og det synes jeg sådan set er ganske fornuftig økonomisk politik.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jeppe Bruus.

Tak. Venstres ordfører siger på den ene side i sin ordførertale her, at der mangler penge nu og her til politiet i København til at opklare forbrydelser, overfald, indbrud osv. På den anden side siger Venstres ordfører, at det sådan set ikke er noget problem, at der går noget ekstra tid, før der kommer flere penge, for vi har jo ikke brugt hele årets budget, og hvis der mangler penge, kan man jo bare tage dem fra december og oktober.

Begge dele kan jo ikke være rigtigt. Så kan hr. Karsten Lauritzen ikke hjælpe mig med at forstå, hvilket et af de to argumenter, der er blevet fremført af Venstres ordfører, der er det rigtige.

Hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Det spørgsmål er jeg rigtig glad for, for jeg tror, der er nogle, der har misforstået noget – enten med vilje eller ej. Fru Pernille Skipper sagde i sin ordførertale, at vi skulle stemme for det her aktstykke nu, for man kunne jo ikke udbetale løn for overarbejde, og man kunne ikke gå i gang med sikkerhedsforbedringer omkring de jødiske samfund, og at det var lige op over.

Så spurgte jeg simpelt hen, om det var korrekt. Det er jo ikke sådan, at politiet ikke kan udbetale løn for overarbejde, før vi har vedtaget det her aktstykke, for sådan fungerer politiets økonomi ikke. Men det er selvfølgelig rigtigt, at hvis man skal løfte den opgave samlet set, skal man tilføre politiet nogle penge i det her regnskabsår, og der kan man vælge forskellige modeller for det.

Regeringen har valgt én model. Vi siger: Lad os vente lidt og se, hvor stor regningen i virkeligheden bliver, og lad os så tilføre midlerne til politiet. Det tror jeg ud over nogle likviditetsmæssige ting ikke gør den store forskel.

Hr. Jeppe Bruus.

Jeg blev ikke meget klogere. På den ene side skoser Venstres ordfører regeringen for, at der mangler penge nu og her til opklaring af indbrud, overfald osv. På den anden side siger Venstres ordfører, at hvis der mangler penge, kan man bare tage dem fra december og oktober måned. Altså, begge dele kan jo ikke være lige rigtigt.

Så kan Venstre ikke forklare, hvorfor det er, at man ikke vil være med til at finansiere de penge nu og her, som der jo åbenlyst er behov for – medmindre man selvfølgelig har det synspunkt, at svaret er, at man jo bare kan bruge af de penge, der ellers skulle bruges til oktober og december, hvilket jo er en noget ejendommelig måde at styre den offentlige sektor på?

Ordføreren.

Altså, hvis en offentlig myndighed skal løfte en meropgave, skal man enten tage ressourcerne fra det eksisterende budget, eller også skal man tilføre det nogle nye. Og så kan man selvfølgelig diskutere, hvornår man får tilført de her nye ressourcer.

Vi siger, at i forbindelse med den her ekstraopgave ved politiet skal de tilføres nogle ressourcer. Så siger regeringen: Det er vi enige i, men vi tilfører i øvrigt kun halvdelen af det, der måske er brug for, eller to tredjedele – i hvert fald ikke det hele, for vi kender ikke omfanget af den regning, der vil ligge.

Der har vi så et andet syn på det, og det er, at vi ønsker at finde ud af, hvor stor den regning er, og så tilføre politiet de midler. Og at vi politisk siger til politiet, at de må gøre regningen op, og så betaler vi den, tror jeg sagtens de kan administrere – såvel i deres bogføringssystem som i den politiske virkelighed, som Rigspolitiet og rigspolitichefen opererer i.

Tak til hr. Karsten Lauritzen som ordfører for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.