Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 151:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af den årlige 2-procentsbesparelse (»grønthøsteren«) på finanslovens § 19 (Uddannelses- og Forskningsministeriet) og § 20 (Undervisningsministeriet).

Af Rosa Lund (EL) og Pernille Skipper (EL).

(Fremsættelse 07.04.2015).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for det. Forslagsstillerne begrunder det her forslag med, at det, de kalder grønthøsteren – sådan kaldes det vist populært – også kaldet omprioriteringsbidraget, spænder ben for uddannelsernes økonomi, fordi undervisningen både på skoler og gymnasier og undervisningen og forskningen på de videregående uddannelser hvert år skal aflevere 2 pct. af deres tilskud. Jeg tror, det er sådan, det er formuleret. I praksis, siger forslagsstillerne, er det ikke muligt at finde besparelser år efter år.

Jeg skal bare præcisere, at jeg må forstå det forslag sådan, at forslagsstillerne er af den opfattelse, at der sker en årlig besparelse på undervisnings- og uddannelsesinstitutionernes tilskud på 2 pct. Men det er jo ikke korrekt. Jeg er sådan set meget optaget af, at der ikke sker besparelser på uddannelsesinstitutionerne. Det er vigtigt, at de har stabile bevillingsvilkår, sådan at planlægningen har en længere horisont og dermed kan understøtte kvaliteten. Det har regeringen netop også understreget ved at fastholde en 3-årig budgethorisont for alle de videregående uddannelser, og det har vi gjort gennem hele regeringsperioden.

Lige netop på uddannelsesområdet er praksis jo så, at omprioriteringsbidraget ikke indgår i den generelle prioritering, men forbliver på ressortområderne. Det betyder jo konkret, at undervisnings- og uddannelsesområdet er undtaget fra det årlige effektiviseringskrav på 2 pct. på den måde, at omstillingsbidraget fra både undervisningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner på mit eget ressort bliver placeret i omstillingsreserver under de to ministerier, og herfra udmøntes de så til institutionerne. Det kan både ske gennem taksterne eller ved særlige tilskud til prioriterede områder.

Samtidig sikrer omstillingsbidraget, at der sker en eksplicit prioritering af en del af de tilskud, som staten giver til undervisnings- og uddannelsesinstitutionerne. Og uden omprioriteringsbidraget ville der jo blot ske en videreførelse af – må man sige – historiske bevillingsniveauer uden stillingtagen til, hvad det er for nogle aktuelle udfordringer, vi står med. Men den her regering har altså tilbageført omprioriteringsbidraget fuldt og helt til de områder, der har bidraget.

Vi har med finanslovsforslagene fra starten, 2012-2015, tilbageført omprioriteringsbidraget både fra uddannelses- og forskningsbevillingerne og undervisningsbevillingerne, altså det, der ligger i henholdsvis § 19 og § 20 i finansloven. Så der er ikke foretaget besparelser.

Der eksisterer allerede i dag en særlig praksis på uddannelsesområdet, der sikrer, at omprioriteringsbidraget bliver på området og altså ikke medfører reduktioner i tilskuddene. Og derfor kan jeg og regeringen selvfølgelig ikke – det var nok ret åbenlyst – ikke tilslutte os B 151.

Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Det er sådan set ikke så vigtigt for Enhedslisten, om ministeren kalder det en 2-procentsbesparelse, en grønthøster, en omstillingsreserve eller et omprioriteringsbidrag, tror jeg ministeren fik sagt. Det, der er det afgørende for os, er, om det her er en god måde at lave uddannelsesøkonomi på, og det mener vi selvsagt ikke det er i Enhedslisten, for ellers ville vi jo ikke have fremsat det her forslag.

Mit spørgsmål til ministeren er: Er det ikke korrekt forstået, at på universiteterne bliver der sparet 2 pct. på taxameterordningen årligt, og at en andel af de her penge bliver lagt over i en færdiggørelsesbonus ifølge ministerens egen fremdriftsreform, men som universiteterne måske kunne få en andel i i 2020? Jeg vil da i den grad så mene, at konsekvensen er, at universiteterne så har færre penge på deres taxameter frem til 2020.

Ministeren.

Det er helt rigtigt, at der er omprioriteret, og jeg er helt med på, at Enhedslisten er helt ligeglad med, hvad vi kalder det, for det er jeg sådan set også – jeg står gerne på mål for hvilken som helst betegnelse. Det, som der jo er et bredt flertal, der har vedtaget, er, at vi prioriterer nogle midler, som vi så sætter mærkat på for nogle af midlernes vedkommende, og det har vi gjort med den her færdiggørelsesbonus, som det er rigtigt universiteterne for en del af midlernes vedkommende får tilbage, hvis de lever op til de krav, som en bred forligskreds har vedtaget.

Det er fuldstændig rigtigt, men det er bare ikke korrekt, at det er penge, der er sparet fra sektoren, for de bliver tilbagebetalt, hvis man lever op til de krav, som vi i en bred forligskreds er blevet enige om.

Rosa Lund.

Hvis Enhedslistens læsning af det her er korrekt – og det har ministeren lige bekræftet – så er det vel også korrekt, at universiteterne lige nu oplever at få færre penge pr. studerende. Så lad os lade være med at kalde det en besparelse, lad os lade være med at kalde det en nedskæring, men kald det en omprioritering. Det betyder ikke noget for mig. Men oplever universiteterne, at de har færre penge pr. studerende i år, end de havde for 3 år siden – ja eller nej?

Ministeren.

Det, der er vigtigt for universiteterne, er, at de kan budgetlægge og har midler. Der følger jo penge med hver eneste nye studerende, der kommer hvert år, så de har faktisk fået flere penge år for år, for de har også fået flere studerende. Så er det rigtigt, at vi har prioriteret 2 pct. af det, og en lille del af det, det er ikke det hele, er til færdiggørelsesbonus, som man jo netop kan planlægge efter. Kan man leve op til de mål, kan man også budgetlægge efter det. Derfor synes jeg ikke, man kan sige, at universiteterne bare har fået færre penge. De kan budgetlægge efter at nå de mål og dermed også have det samme. I øvrigt har de så fået flere penge år for år, fordi vi har prioriteret, at pengene følger hver eneste nye hoved på universitetet.

Så siger jeg tak til uddannelses- og forskningsministeren. Så er det den første i ordførerrækken, fru Tina Nedergaard fra Venstre.

Tak for det. Efter en del år herinde kan jeg ikke lade være med at notere mig, at der er et vist sammenfald i den form for argumentation, som tidligere VK-ministre, herunder formanden og jeg selv, har benyttet i tilsvarende debatter, som den nuværende minister gør. Det er jo, fordi vi heldigvis er et bredt flertal herinde, der er dybt ansvarlig omkring de samlede finanser, og jeg synes fra Venstres side, at jeg gerne vil kvittere for, at vi med en fælles budgetlov også har sikret, om end det kan være fristende, om end det godt kan kickstarte nogle ting, at så holder vi os inden for rammerne.

Enhedslisten foreslår med dette forslag, at Folketinget flere år frem i tiden skal sætte begrænsning for, hvilke prioriteringer fremtidige regeringer skal foretage i finanslovene. Det er jo i sig selv en nyskabelse, som i bedste fald kan virke temmelig overflødig, da et hvilket som helst flertal jo under alle omstændigheder i Folketinget kan vedtage noget helt andet. Derimod kan man anføre, at vi jo har lavet budgetloven, som binder Folketinget inden for nogle rammer for, hvor vildt vi kan gebærde os i finanslovspolitikken, men det skyldes jo de EU-konvergenskrav, som vi skal leve op til for at imødegå et eventuelt økonomisk sammenbrud i Europa som sådan, men da i høj grad også i vores egen økonomi.

Enhedslisten foreslår konkret, at Folketinget fjerner den såkaldte grønthøster, et udtryk, som alle kan forstå, og derfor vil jeg gerne benytte det, på undervisnings-, forsknings- og uddannelsesområdet, dvs. § 19 og § 20 i finansloven.

Som nævnt finder vi ikke, at det hører til at binde Folketinget op på lovgivning, som forpligter os i forhold til finanslovene. Dansk økonomi har det med at fluktuere, der kan ske pludselige ændringer, og enhver regering, som er ansvarlig, skal jo også kunne lægge et finanslovsforslag frem med de prioriteringer, som den regering nu har af politik. Det er jo derfor, vi går til valg, nemlig for at man kan stemme på dem, man er mest enig med.

Så kan man stille sig selv det spørgsmål: Hvorfor fremsætter Enhedslisten egentlig det her forslag i Folketinget nu? Man er jo finanslovspart, man kunne jo kræve »grønthøsteren« fjernet, da man lavede finanslovsaftalen. Det er da muligt, at man har forsøgt sig med det, men man er i hvert fald ikke lykkedes med det. Så kan man sige, jamen hvorfor så ellers på det her tidspunkt af et folketingsår? Det tjener jo sådan set kun et eneste formål, og det er at illustrere over for borgerne, hvad Enhedslisten har af gode ambitioner for forsknings-, uddannelses- og undervisningsområdet.

Se, den mekanik har vi set tidligere fra Enhedslistens side, og jeg er ikke i tvivl om, at når vi skal i valgkamp om ganske kort tid – det kan så være lidt længere tid, end nogle af os havde håbet på – så vil vi høre Enhedslisten over for de unge studerende, de unge gymnasieelever sige: Vi har jo i Folketingssalen foreslået, at vi fjernede den årlige 2-procentsbesparelse, omprioritering, pulje, eller hvad man nu ellers måtte kalde det, men det ville de andre partier i Folketinget ikke være med til.

På den måde er der mange ting, der stadig væk er meget trygt i dansk politik. Vi er nogle, der tager den økonomiske politik meget alvorligt, føler, at den vej, vi skal betræde, er at skabe flere arbejdspladser, sørge for, at den offentlige sektor ikke vokser ud over det, den allerede har gjort, og dermed er verdens største, og at vi i stedet skal satse på vækst i den private sektor.

Vi vil selvfølgelig ikke afskrive os fra at benytte et eventuelt blåt flertal efter næste folketingsvalg til at gennemføre de prioriteringer, som vi mener er vigtigst for det danske samfund, og derfor kan vi i Venstre ikke støtte Enhedslistens forslag.

Fru Rosa Lund for en kort bemærkning.

Tak. Jeg skal ikke kloge mig på, hvornår valget kommer. Jeg skal bare berolige fru Tina Nedergaard med, at det her har vi sådan set altid været modstander af. Vi har faktisk været modstander af den her mekanisme, lige siden VKO-flertallet indførte det i 2010 i genopretningspakken, så fru Tina Nedergaard kan tage det helt roligt. Den her mekanisme har vi altid været imod.

Fru Tina Nedergaard har jo fuldstændig ret i, at ethvert folketingsflertal kan beslutte at ændre på tingene. Det er lige præcis derfor, vi fremsætter det her forslag. Det lykkedes ikke for os i finanslovsforhandlingerne, men det kunne jo lykkes for os nu. Vi kunne jo være i den heldige situation, at det var gået op for partiet Venstre, at det her er en meget uholdbar måde at lave uddannelsesøkonomi på. Det er så desværre ikke tilfældet, kan jeg forstå på ordføreren.

Ordføreren.

Det er så sædvanen tro heller ikke tilfældet, at Enhedslisten kommer med noget som helst forslag til finansiering inden for den ramme, som budgetloven lægger for den danske økonomi. Beklager.

Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Jeppe Bruus.

Tak. Jeg tror også, der er gået lidt valgkamp i den.

Enhedslisten foreslår her, at vi skal afskaffe den årlige 2-procentsbesparelse. Jeg vil da gerne sige tak til Enhedslisten for endnu en gang at gøre opmærksom på, at vi sådan set har en regering, der prioriterer uddannelse, og at de her midler sådan set, som ministeren allerede har redegjort for, føres tilbage i systemet. Vi har været igennem en række finanslove, som har været svære, og jeg er da glad for, at Enhedslisten har været med til at forhandle og stemme for tre ud af fire af dem og dermed sådan set også har stemt for de principper, der har ligget i de finanslove.

Der er ikke nogen, der gør sig illusioner om, at vi har flere penge. Men hvis vi havde dem, kunne vi da godt bruge dem også. Vi har sådan set i den her tid prioriteret uddannelse og forskning, fordi vi mener, at det er vigtigt og fuldstændig essentielt. Det er sådan set også derfor, at pengene er blevet ført tilbage i systemet, og derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte det her forslag, som jo i øvrigt strider imod de finanslove, som Enhedslisten selv har været med til at bakke op.

Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Nogle gange skal man jo stemme for noget, som man måske ikke er helt enig i, fordi det er en del af en større aftale. Det tror jeg hr. Jeppe Bruus' parti kender bedre end nogen andre.

Mig bekendt er der ikke udskrevet valg. Mig bekendt er vi ikke midt i en valgkamp lige nu, og jeg synes, det ville klæde Socialdemokraternes ordfører at forholde sig til forslaget i stedet for at forholde sig til Enhedslistens position i den kommende valgkamp.

Mit spørgsmål til hr. Jeppe Bruus er: Mener Socialdemokraterne, at det er en fornuftig måde at lave uddannelsesøkonomi på, altså ved hvert år at flytte 2 pct. af taxameteret?

Ordføreren.

Jeg mener, det er meget fornuftigt – og det er ligegyldigt, hvem man er – at se på, hvordan vi kan skabe en veldrevet offentlig sektor. Jeg mener sådan set også, at det er fornuftigt, at vi lader pengene blive i systemet, som vi har gjort, og dermed har prioriteret uddannelse og forskning på et højt niveau. Med al respekt erindrer jeg bare ikke, at det her var en af de ting, som Enhedslisten havde som hovedkrav i finanslovsforhandlingerne. Men jeg kan måske tage fejl?

Rosa Lund.

Nu skal jeg ikke stå her og referere fra forhandlinger, men hr. Jeppe Bruus kan jo gå tilbage til samtlige artikler i både Dagbladet Information og Politiken og se, hvordan Enhedslistens holdning til grønthøstermetoden eller omprioriteringsbidraget var i efteråret, og det har vi sådan set ikke ændret holdning til. Vi mener, det er en uholdbar måde at finansiere uddannelserne på, og derfor foreslår vi at ændre mekanismen.

Jeg kan forstå, at Socialdemokraterne synes, det er en fin måde at finansiere uddannelse på, altså ved at give institutionerne et taxameter for derefter at tage 2 pct. Det er vi så uenige om.

Ordføreren.

Ja, vi er uenige om det sidste om at tage 2 pct. Det er ikke det, vi gør. Jeg gør mig ikke nogen illusioner om, at jeg kommer til at overbevise fru Rosa Lund her, men det er simpelt hen ikke rigtigt. Vi lader pengene blive i systemet.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Da jeg så det her beslutningsforslag, tænkte jeg: Hvorfor kommer det nu? Hvorfor kommer Enhedslisten med sådan et forslag, der for mig at se helt og aldeles er et rent finanslovsanliggende. Det handler om den måde, man nu prioriterer midlerne på. Den overordnede prioritering foregår i forbindelse med finansloven. Finansloven har Enhedslisten stemt for tre ud af de sidste fire gange. Hvis det havde været et kardinalpunkt for Enhedslisten, går jeg ud fra, at man havde fået det med, ellers havde man vel stemt imod?

Jeg kan ikke se andet i det her lovforslag, end at man skulle fraskrive sig en mulighed for at lave den prioritering af, hvad man anser for at være nødvendige investeringer og nødvendige prioriteringer af midlerne, i forbindelse med finansloven. Det er der selvfølgelig ikke nogen her der vil. Det ville da være tåbeligt.

Det, man gør med det her, er jo, at man siger, at vi har en vis ramme. Så tager vi lidt ind og diskuterer, hvordan man bruger dem. Man kan vælge at lægge dem tilbage igen. Det ville være rigtig, rigtig dejligt, hvis vi havde mange flere penge. Jeg ville da rigtig gerne kunne finde mange flere penge til undervisning, til videregående uddannelser, til forskning, så vi ikke behøvede at prioritere i det, vi har, men kunne prioritere ekstra midler. Det ville være glimrende. Det ville jeg gerne gøre. Kan man finde dem, vil vi meget gerne være med til det.

Derfor tænker jeg, at den her diskussion bliver så malplaceret. Det, jeg kan se frem til, er, at vi inden længe på et bredere plan kommer til at diskutere taxametersystem, kommer til at diskutere hele finansieringen af uddannelsesområdet. Og det er klart, at i den sammenhæng ville det være oplagt at diskutere, hvordan man skaber mulighederne for at lave prioriteringer, samtidig med at man også sikrer uddannelsesinstitutionerne og forskningsinstitutionerne stabile budgetter over tid, for selvfølgelig er det afgørende, at de i store træk ved, hvad de har at gøre med. Det har man også med den budgettering og de finanslove, der har været de sidste år. Det må vi jo sige. Derfor ser vi frem til de diskussioner.

Men det konkrete forslag vil jeg hellere henvise til næste gangs finanslovsdebatter. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Det er sjovt, som det er tidspunktet for det her forslag, der ikke passer de andre partier.

Men mit spørgsmål til Dansk Folkepartis ordfører er: Hvis pengene alligevel bliver på uddannelsesområdet, handler det jo ikke om at finde nogle flere penge eller nogle nye penge, så handler det jo om den her mekanisme, så hvis pengene alligevel bliver på området, har Dansk Folkepartis ordfører så ikke tillid til, at uddannelsesinstitutionerne selv kan finde ud af at omprioritere i deres budgetter? Når Dansk Folkeparti flere gange har lagt stemmer til, at uddannelsesinstitutionerne i Danmark er selvejende, er det vel, fordi man har tillid til, at de selv kan styre deres økonomi.

Ordføreren.

Jamen vi har meget stor tillid til uddannelsesinstitutionerne. Vi har også et ønske om, at vi, når vi diskuterer finanslov og prioriteringer, har friheden til at lave de prioriteringer, som vi på det tidspunkt finder rigtige. Det er derfor, jeg siger, at det her tidspunkt ikke er det rigtige. Vi diskuterer ikke finanslov dag. Det her er sådan et enkeltstående spørgsmål, hvor man lige vil tage et hjørne ud af et samlet kompleks. Det giver ganske enkelt ikke mening.

Rosa Lund? Nej, så siger vi tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og så er det fru Liv Holm Andersen for Det Radikale Venstre.

Tak. Jeg skal gøre det kort. Det her forslag handler jo om at afskaffe den såkaldte grønthøster på finanslovens § 19 og § 20. Radikale Venstre kan ikke støtte det her forslag, for der er jo allerede, som flere andre ordførere har været inde på tidligere, den praksis på uddannelsesområdet, at det her omstillingsbidrag på 2 pct. tilbageføres til uddannelsesområdet, så der er egentlig ikke tale om en reducering eller for den sags skyld en grønthøster. Der er tale om en omprioritering. Vi synes egentlig, at det giver meget god mening, at man inden for det samlede uddannelsesområde kan prioritere udvalgte områder.

På den baggrund kan Radikale Venstre ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Fru Rosa Lund for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil gerne spørge fru Liv Holm Andersen, om institutionerne i år oplever at få færre penge pr. enkeltstuderende – dvs. ikke får flere penge, fordi man har optaget flere studerende – altså om de oplever at få det samme beløb, som de fik sidste år, eller om de oplever at få færre penge pr. studerende.

Ordføreren.

Men jeg synes bare, det er vigtigt at holde fast i, at det er de samme penge, der bliver i systemet. Så er det rigtigt nok, som vi også har været inde på tidligere i debatten – og det kan jeg jo kun gentage – at nogle af de her midler falder senere, fordi det er den prioritering, man foretager. Det synes jeg giver mening, og det synes jeg er fint.

Rosa Lund.

Jeg synes ikke, fru Liv Holm Andersen svarede på mit spørgsmål, nemlig om institutionerne oplever at få færre penge pr. studerende i år – ja eller nej.

Ordføreren.

Jamen det er jo lidt mere komplekst end som så, for det er rigtigt nok, at der bliver taget nogle penge ud, som så bliver delt ud igen til systemet. Så nogle institutioner vil ganske givet opleve det, mens andre vil opleve, at de penge falder på et senere tidspunkt, fordi der eksempelvis bliver prioriteret, som vi har snakket om, altså den her færdiggørelsebonus. Så ja og nej, men pengene bliver i systemet, og det synes jeg er det vigtige at holde sig for øje.

Tak til den radikale ordfører. Så er det SF's ordfører, fru Annette Vilhelmsen.

Tak til fru Rosa Lund for, at vi kan få drøftelsen her i dag. Det er jo et gammelt princip, vi står og drøfter. Det ligger, som jeg er blevet oplyst, faktisk helt tilbage til 2003. Så det er jo et gammelt princip, men jeg forstår, at fru Rosa Lund alene ønsker at se på det princip, der har at gøre med uddannelsesområdet, så det er det, jeg forholder mig til lige her.

Vi kan vel godt være enige om, at viden er Danmarks vigtigste råstof, og viden udvindes og udvikles bl.a. gennem uddannelse. Skal Danmark i fremtiden forblive en af de førende vidensnationer, er det vigtigt, at vi hele tiden ser kritisk på vores uddannelsessystem, og det er helt afgørende for uddannelsesniveauet og innovationskapaciteten, at den hele tiden styrkes og forbedres. Det er uddannelsessystemets fineste opgave at skabe de bedst mulige rammer for, at den enkelte kan udfolde sit potentiale og sine kvaliteter under uddannelsen og efterfølgende på arbejdsmarkedet. Hvis vi ser forløbet helt fra grundskole til erhvervs-, professions- og universitetsuddannelserne, synes jeg også, at det udøves på bedste vis. Vi har generelt en høj kvalitet, og vi har dygtige, engagerede undervisere og forskere.

En af de ting, der gør, at vi i Danmark ligger i førerfeltet i forhold til uddannelse, er, at vi forsøger at balancere kvalitet og kvantitet. Der findes nogle, som vil hævde, at fremdriftsreformen i højere grad et udtryk for kvantitet frem for kvalitet. Jeg er ikke nødvendigvis helt uenig. Men det er vigtigt, at vi her går ind og ser på de konkrete problemer, der er i fremdriftsreformen, særlig også når dimensioneringen kommer ind oveni. De problemer, der er her, skal vi selvfølgelig kunne håndtere. Så vi må ikke kun tale økonomi og gennemførelsestid; vi er nødt til også at se på de konsekvenser, det har for uddannelseskvaliteten.

Vi er sådan set i SF positive over for intentionerne bag Enhedslistens forslag, selv om det jo ikke sådan er foldet voldsomt ud. Vi går heller ikke ind for, at besparelser generelt styres ud fra en grønthøstertilgang. Men det her er jo heller ikke penge, der tages fra det samlede område; det er et princip om, hvordan man via omstillingspuljen fører penge tilbage igen. Det er ærgerligt, men det er nødvendigt, og det har det været, for at vi i Danmark er kommet ud af krisen, at vi ser på alle de områder, som vi arbejder med, og det er selvfølgelig også på uddannelsesinstitutionerne. Men i SF synes vi generelt, at det bør være op til de enkelte uddannelsesinstitutioner, hvordan de mener besparelserne skal gennemføres.

Noget af det, som vi i SF og som jeg ser frem til, er jo, hvornår der kommer noget konkret ud af Kvalitetsudvalgets arbejde, og hvornår vi konkret tager fat og drøfter grundtilskud, taxametertilskud, socialt taxameter m.m. Vores tilgang til det beslutningsforslag her fra Enhedslisten er, at vi ikke støtter det. Men det er simpelt hen, fordi der er så meget i gang, og hvis det kunne lykkes at få ministeren til at fremlægge en status på, hvor langt vi er med Kvalitetsudvalgets arbejde, og hvor langt ministeren er i sine overvejelser om en måde at finansiere uddannelsesinstitutionernes økonomi på, så er vi sådan set noget mere optaget af det end af en lidt forudsigelig politisk markering.

Så beder jeg også om, at vi, når vi drøfter det her, hele tiden husker, at uddannelse og forskning herhjemme handler om mere end universiteterne.

Så vi ser i SF frem til en status på Kvalitetsudvalgets arbejde og de implikationer, det har for erhvervsakademier, professionsuddannelser og for universiteternes institutioner også. Tak.

Tak til SF's ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, fru Merete Riisager.

I Liberal Alliance har vi i vores 2025-plan, som Finansministeriet har været så venlig at gennemregne, lagt 800 mio. kr. ind for at forøge forskningsmidlerne til universiteterne. Hvis man gjorde det, ville det betyde en nettoforøgelse på 10 pct. i basismidlerne, og det ville være noget, der ville kunne mærkes ude på universiteterne.

Men når det så er sagt, skal det siges, at det også er sådan, at det ikke kun er de ressourcer, der kommer ind i universiteterne, der siger noget om, hvor meget kvalitet der bliver skabt på universiteterne. Der er også mange andre faktorer, der er afgørende for, hvor meget god undervisning og forskning man kan lave på universiteterne.

Det er tydeligt, hvis man ser på universiteterne, at de administrative lag er blevet meget tykkere i løbet af de sidste mange år. De vokser og vokser, og det har vi herinde på Christiansborg også en del af skylden for. For det første kan vi være mere opmærksomme på, om den måde, vi tildeler midler på, i for høj grad faciliterer, at man faktisk ansætter for mange i administrationen. For det andet har de regler, vi beslutter herinde, som betyder, at man skal leve op til det ene og det andet krav ude på universiteterne, også en betydning for, hvor mange administrative lag der er. Så det kan vi ikke undsige os et ansvar for.

Et af de lovforslag, vi har vedtaget herinde, og som Liberal Alliance også selv har været med til at vedtage, er fremdriftsreformen. Og når vi ser den galoppere derudad i den virkelige verden, kan vi se, at den ikke fungerer særlig godt, for at sige det mildt. Vi har i Liberal Alliance erkendt, at fremdriftsreformen simpelt hen er en fejl. Ifølge reformens egen beregning eller de beregninger, der er lavet i Finansministeriet, ville fremdriftsreformen forbedre de offentlige finanser med mere end 2 mia. kr. Det er svært at se, når man kigger ud over universiteterne, at det er så enkelt, for det er altså en reform, som er temmelig ødelæggende for universiteternes arbejde og også for de studerendes hverdag i øvrigt. Universiteterne drukner i ansøgninger om undtagelser fra loven, og det viser sig, at den er blevet et bureaukratisk helvede, og det må vi simpelt hen tage alvorligt. Så på den måde kan man altså også bruge rigtig mange ressourcer på at holde fast i en lov, som vi må sige simpelt hen ikke fungerer efter hensigten.

Hvad kan man ellers gøre for at give universiteterne noget mere frihed og dermed også bedre mulighed for at bruge deres ressourcer? Ja, én ting, man jo kan gøre, er at give de universiteter, som ikke er selvejende, mulighed for at blive det. Københavns Universitet har længe ønsket at blive selvejende. Jeg ved, at der ligger den ene ansøgning efter den anden ovre hos ministeren, men der sker ikke så meget. Med hensyn til det med at blive selvejende er det vigtigt, at alle de institutioner, der ønsker det, alle de universiteter, der ønsker det, får mulighed for at eje deres egne bygninger og bestemme over deres egne ressourcer, for på den måde får vi mere ud af midlerne.

Taxametersystemet er en måde, som vi regulerer ressourcerne på på universitetet, og som ikke altid tjener det formål, som vi kunne ønske. Man må sige, når man kigger på f.eks. færdiggørelsestaxameteret, at det i hvert fald ikke er fremmende for kvaliteten, hvis man hele tiden kun er optaget af at få de studerende igennem. Så taxameterstrukturen skal vi have kigget på, lige så snart der kommer en anden regering på et tidspunkt.

Så skal vi have kigget på fordelingen af ressourcerne mellem universiteterne. For det er jo sådan, at nogle universiteter får mere end andre. Jeg undrer mig altid over, når jeg kigger på CBS, som er et meget anerkendt universitet, at de ressourcer, der tilflyder dem, er så ringe i forhold til mange af de andre universiteters. Det bør vi også lave om på.

Så i Liberal Alliance vil vi gerne diskutere ressourcer til universiteterne, incitament, bureaukrati, selveje, frihed, ansvar osv. Men vi har altså et helt andet udgangspunkt end det, Enhedslisten har.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Per Stig Møller.

Det er jo sådan et rigtig vaskeægte hovsaforslag før lukketid. Altså, Enhedslisten er regeringens støtteparti. Uden Enhedslisten sad regeringen slet ikke, og så havde vi en anden finanslov. Så enten siger man: Hovsa, vi glemte det her, da vi forhandlede finanslov for 2015. Så er det lidt sent at vågne op og komme med det. Eller også er det sådan en utidig start på finanslovsforhandlingerne, hvor man siger: Det skal vi have ind i 2016. Men så er det for tidligt. Og hvis man vil være regeringens støtteparti ved finansloven for 2016, skal man da nok tage det op med regeringen under forhandlingerne.

Så det er jo et forslag, hvor man siger: Hvorfor i verden får vi det nu? Det giver jo ikke rigtig nogen mening.

Vi har også hørt ministerens svar. Det har været utrolig klart, at forslagsstillerne overhovedet ikke har været klædt ordentligt på, men alligevel ulejliger Folketinget. For pengene bliver jo inden for systemet igennem omprioriteringen, og vi går ind for omprioritering. Der er ikke noget, der kan fungere, uden at man omprioriterer. Jeg har selv som minister lavet omprioriteringspuljer, og det er da for at fremme kvaliteten og dynamikken i et system. Vi har ikke noget imod, at man effektiviserer, og der bliver så effektiviseret på den måde, at pengene bliver i systemet. Så det er altså også forkert set.

Vi er meget optaget af kvaliteten i uddannelsen og forskningen. Det er klart, for det er det, vi skal leve af i fremtiden. Det er meget vigtigt, at vi hele tiden ligger i front. Jeg hørte her i morges, at vi ligger som nr. 7 i OECD med udvikling af viden, men vi kan jo komme op og blive nummer et. Derfor foreslår vi regeringen, at man i 2020-planen skal have forskningsbevillingerne op på omkring 1 pct., lidt over 1 pct.

Så siger vi: Lad os dog komme op på 1,25 pct. af bruttonationalproduktet og se på prioriteringskommissionens arbejde i den forbindelse. For det er jo vigtigt, at vi får så gode uddannelser som overhovedet muligt, og det vil vi også arbejde med, når valget er overstået og vi skal lave vores egen finanslov. Der vil vi arbejde for at styrke forskning og undervisning. Men det her forslag fra Enhedslisten er jo i realiteten utidigt og lidt et slag i luften.

Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Altså, hvis man har lyttet til, hvad de tidligere ordførere har sagt, synes jeg da ikke, at det her er særlig let for Enhedslisten. Det er heller ikke noget hovsaforslag, vil jeg bare lige slå fast.

Den konservative ordfører siger en ting, som interesserer mig meget, nemlig det her med kvalitet, og så vil jeg bare høre, om Det Konservative Folkeparti opfatter det, at man omprioriterer 2 pct. af uddannelsesinstitutionernes taxameterpenge, som noget, der fremmer kvaliteten.

Ordføreren.

Jeg synes, fru Rosa Lund har fået mange svar på det i dag, som har været ganske udmærkede. Jeg skal også gerne give et. Liberal Alliance gav jo svar på det. Altså, færdiggørelsestaxameteret tror jeg ikke fremmer kvaliteten. Det drejer sig om at få så mange som overhovedet muligt igennem så hurtigt som muligt, så man kan få flere ind og få dem postet ud igen. Og så kan man hæve nogle penge ved kasse et.

Det er vi da villige til at se på, og der vil jeg sige, at der jo også er omprioriteringsmuligheder inden for det område. Så man skal ikke bare sige som de gamle og reaktionære, at det skal blive, som det var, og være, som det er. Vi går ind for at forandre for at bevare, og vi bevarer kvaliteten ved af og til at forandre nogle metoder.

Rosa Lund? (Per Stig Møller (KF): Nej. Jeg har fået fri). Så er den konservative ordfører færdig på talerstolen. Så er det til sidst ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Rosa Lund.

Tak. Og tak for den her debat, som har handlet overraskende meget om en valgkamp, selv om vores beslutningsforslag handler om noget helt andet end valgkamp. Vi har i Enhedslisten fremsat det her beslutningsforslag, fordi vi mener, at det er uhensigtsmæssigt, at der hvert eneste år bliver skåret, omprioriteret, flyttet midler, og det er sådan set lidt lige meget for os, hvad vi kalder det, men vi synes, det er uhensigtsmæssigt, at man fjerner 2 pct. af uddannelsesinstitutionernes taxameter. Vi kan kun sikre kvalitet i de danske uddannelser, hvis institutionerne for tilstrækkeligt med ressourcer.

Vores opfattelse i Enhedslisten er, at den her grønthøster lige nu spænder ben for økonomien på uddannelsesinstitutionerne, fordi de hvert år skal erlægge de her 2 pct. af deres tilskud. Institutionerne forventes hvert år fortsat at levere den samme kvalitet for stadig færre penge. For der bliver omprioriteret, pengene bliver jo flyttet fra taxameteret, men alligevel forventer vi, at de leverer præcis den samme kvalitet. Derfor mener vi, at grønthøsteren bør fjernes, sådan at uddannelsesinstitutionerne får de midler til rådighed, som vi via taxameterordningen beslutter de skal have.

Grønthøsteren gør det meget uigennemsigtigt, med hensyn til hvor pengene til uddannelse bliver brugt. Der er ikke nogen garanti for, at pengene ryger tilbage til de specifikke institutioner, hvor de er blevet flyttet fra taxameteret. Vi har haft en spændende diskussion her i dag om, om de bliver i uddannelsessektoren, eller om de ikke gør det. En ting er, at de bliver i uddannelsessektoren. En anden ting er, at der ikke er nogen garanti for, at den institution, som sidder og skal planlægge et budget og skal planlægge undervisningen og skal planlægge et ordentligt studiemiljø, får lige præcis de penge tilbage. Derfor mener vi altså at det en uholdbar metode.

Vi mener også, at konsekvenserne af den her omprioritering kan mærkes af både elever, studerende og undervisere. Besparelser, omstilling, omprioritering, om man vil, betyder altså lige nu større hold, mindre undervisning, mindre feedback og dårligere rammer for vores uddannelsessituationer. Særlig for universiteterne er konsekvensen af den her model, at en stigende andel af midlerne kanaliseres over i færdiggørelsesbonussen, som jeg så heldigvis har hørt i dag vi er mange, som mener er en dårlig måde at gøre tingene på, men pengene kanaliseres jo herover, og uddannelsesinstitutionerne kan så ikke lige så nemt regne med dem, fordi samtlige partier i det her Folketing med undtagelse af Enhedslisten har lavet en fremdriftsreform, som betyder, at universiteterne ikke er sikre på at få de her penge igen i 2020. De får dem kun igen, hvis de får deres studerende hurtigere igennem, og lige præcis de penge, der lander der, er der ikke nogen garanti for bliver på uddannelsesområdet. Det synes vi i Enhedslisten faktisk er rigtig, rigtig dumt.

Så er det fuldstændig rigtigt, at der er blevet optaget flere studerende. Det synes vi i Enhedslisten er en god ting. Men lad os nu lige holde tungen lige i munden: Pr. studerende bruger den her regering altså ikke flere penge. Det er rigtigt, at man finansierer de studerende, man optager, hvilket man jo kan sige regeringen også skal roses for, hvis man kigger på den regering, der sad før den nuværende regering, men jeg vil altså ikke kalde det massive investeringer eller investeringer i uddannelse, at man sådan set finansierer de studerende, man optager. Det er vel på en eller anden måde det mindste, man kan gøre.

Til sidst vil jeg bare lige sige: Ja, det er rigtigt, at Enhedslisten har lavet en finanslovsaftale med regeringen. Det har vi gjort flere gange. Og i de finanslovsaftaler har der ligget et omprioriteringsbidrag som en mekanisme, og det har vi altid syntes var en dårlig måde at lave uddannelsesøkonomi på. Derfor handler det her forslag lige præcis om at fjerne den mekanisme fra finansloven. Så er det rigtigt, at ethvert folketingsflertal jo kan beslutte det, et folketingsflertal vil beslutte, og vores opfordring er jo så, at flertallet beslutter at lave uddannelsesøkonomi på en anden måde, end vi gør i dag.

Tak for debatten.

Tak. Der er sandelig en kort bemærkning fra fru Tina Nedergaard.

Ja, den skal også være ganske kort. Jeg skal bare lige have ordføreren til at bekræfte en ting, og det er om forskningsområdet, hvor alle de fire røde partier i 2011 gik til valg på og var enige om, at man skulle rulle genopretningspakken tilbage, som VKO havde lavet med fuld ansvarlighed for dansk økonomi, og i øvrigt også skabt en velfærd, som det røde flertal så kan gå og dele ud af nu. Jeg skal bare lige høre: Er det korrekt, at Enhedslisten stemte for den finanslov, der kom til at gælde for 2012, som betød, at man i 2012 brugte færre kroner på offentlig forskning, end man gjorde, da VKO-flertallet havde ansvaret for finansloven for 2011, altså at det røde flertal, da det tiltrådte, reducerede de offentlige forskningskroner – ja eller nej?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, at Enhedslisten var en del af den finanslovsaftale, som var bag finansloven for 2012. Det er også fuldstændig korrekt, at samtlige røde partier gik til valg på at rulle genopretningspakkens besparelser tilbage. Det var også et forslag, vi stillede i Enhedslisten, da vi forhandlede finanslov. Det fik vi desværre ikke flertal for, og jeg kan berolige fru Tina Nedergaard med, at vi i Enhedslisten stadig væk mener, at man skal rulle genopretningspakken tilbage.

Tina Nedergaard.

Jo, jo, men nu har Enhedslisten jo her brugt en times tid på at afæske andre partier deres holdninger til både det ene og det andet i mange år frem. Vi står foran et folketingsvalg; om ikke andet, så er der dog i hvert fald nogle kolleger, der bliver skiftet ud, herunder måske en selv. Derfor synes jeg, at det er interessant lige at spørge om noget.

Er det så ikke korrekt, at der, hvor Enhedslisten jo rent faktisk havde magt, der, hvor Enhedslisten rent faktisk havde kunnet påvirke beslutningerne, altså i november-december 2011, stemte Enhedslisten for en finanslov, som reducerede antallet af offentlige skattekroner, der gik til forskning? Er det korrekt?

Ordføreren.

Ja, det er korrekt, at Enhedslisten stemte for finanslovsforslaget for 2012, som blev lavet i november-december 2011.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.