Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 15:

Forslag til folketingsbeslutning om nærhed i retsbetjeningen.

Af Torsten Schack Pedersen (V), Mette Dencker (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom Behnke (KF).

(Fremsættelse 23.10.2014).

Forhandlingen er åbnet. Det er justitsministeren, der åbner.

Så bevæger vi os, må man sige, noget væk fra den nationale scene til noget, der vist er lidt mere lokalt funderet og motiveret, men det skal der selvfølgelig også være plads til. Under alle omstændigheder er der jo en væsentlig diskussion i hele spørgsmålet om nærhed i forhold til retsbetjeningen. Jeg tror, det er noget, der betyder noget for rigtig mange mennesker, at man ikke skal rejse for langt, og at man har en fornemmelse af og en viden om og en egentlig oplevelse af, at kvaliteten er høj, hvor end man måtte bo i Danmark.

Men det kan være, vi lige skal prøve at starte med at kigge lidt tilbage på noget af det, der er vedtaget i Folketinget allerede, for vi har jo at gøre med en domstolsreform, som er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget på baggrund af et ret omfattende arbejde i nogle forskellige sagkyndige udvalg. Der er i reformen en række indbyrdes forbundne reformer, og de havde alle sammen til formål at modernisere og forbedre de danske domstole for både at bevare og styrke domstolene som det primære forum for løsning af retlige tvister. Jeg tror, at det, der var det politiske motiv og ønske, var at sikre nogle større og mere effektive byretter og samtidig sikre, at der alle steder er det faglige miljø, der er nødvendigt, for at alle borgere, uanset hvor vi end måtte bo, kan regne med at få afgjort sager ved domstolene på et ensartet og højt fagligt niveau. Det var sådan set baggrunden, som det jo på alle mulige måder er værd at holde fast i.

Noget af det, man så besluttede dengang, var at samle dommerne i nogle stærke faglige enheder ved de 24 byretter. Domstolsreformen og de øvrige reformer, som enten samtidig eller senere er blevet gennemført, herunder instansreformen, nævningereformen, reformen af småsagsprocessen og tinglysningsreformen, er tæt forbundet med hinanden. Flere af de nævnte reformer vurderede man dengang ikke kunne gennemføres, uden at der også blev gennemført en sammenlægning af retskredse, bl.a. fordi opgaven ikke kunne løses af små byretter. Målet med reformen var at sikre, at de enkelte byretter blev ressourcemæssigt bæredygtige og selvstændigt kunne opfylde fremtidens krav til byretterne. Samtidig skulle de ud fra et nærhedshensyn, som er noget af det, vi skal diskutere i dag, ikke være større, end det var nødvendigt for at opfylde de krav.

Der er nogle enkelte steder, hvor retskredsene dækker over nogle geografisk meget store områder, og der blev jo så den gang oprettet afdelingskontorer forskellige steder i Danmark. Som forudsat ved domstolsreformen er de såkaldte borgernære sager dem, der bliver behandlet ved afdelingskontorerne, fordi det selvfølgelig selvsagt er vigtigt, at det er tæt på borgerne. De sager, man som borger kan forvente at få behandlet ved afdelingskontorerne, er bl.a. dødsboskiftesager, almindelige fogedsager, gældssaneringssager og mindre straffesager. Sager som f.eks. tilståelsessager og domsmandssager og civile sager med mange lokale vidner kan efter en helt konkret vurdering også behandles ved afdelingskontoret.

Det er de enkelte retspræsidenter, som efter drøftelse med Domstolsstyrelsen og de lokale aktører, herunder kommuner og advokater, fastlægger retningslinjerne for den nærmere fordeling af sager mellem henholdsvis hovedtingstedet og afdelingskontoret de pågældende steder. Man kan f.eks. se retningslinjerne for fordelingen mellem Holstebro og Thisted på Domstolsstyrelsens hjemmeside.

Domstolsstyrelsen har oplyst mig, at de i samarbejde med byretspræsidenterne sikrer den mest hensigtsmæssige afvikling af retskredsenes sager og administrerer arbejdet med afdelingskontoret i overensstemmelse med forudsætningerne bag reformen. Det siger sig selv, at jeg – og jeg tror også Folketinget – selvfølgelig lægger vægt på, at opgavefordelingen er i overensstemmelse med forudsætningerne bag reformen og afspejler en hensigtsmæssig balance mellem hensynet til en effektiv afvikling af sager på et højt fagligt niveau og hensynet til nærhed i retsbetjeningen.

Nu er det så Thisted, jeg har fornemmelsen af er en væsentlig bevæggrund for, at vi diskuterer det her i dag, og lad mig derfor lige knytte et par ord til særlige forhold, der gør sig gældende for afdelingskontoret i Thisted. De lokale drøftelser om fordelingen af sager mellem afdelingskontoret i Thisted og hovedtingstedet ved Retten i Holstebro har haft nogle svære forhold. Det skyldes muligvis, at man dengang, da man lavede reformen, af lokalemæssige hensyn og hensynet til personalet valgte at samle personalet fra Retten i Thisted og Retten i Nykøbing Mors ved afdelingskontoret i Thisted, indtil hovedtingstedet ved Retten i Holstebro fik nye retslokaler i 2011.

Derved behandlede afdelingskontoret i Thisted i årene efter reformen ikke kun sager fra den daværende Thisted Retskreds, men også sager fra det, der før reformen hed Nykøbing Mors Retskreds – det er egentlig meget godt, man er nordjyde, når man som justitsminister skal prøve at forklare det her. Nå, herved kunne reformen efterlade det indtryk, at afdelingskontoret i Thisted var blevet styrket. Da Retten i Holstebro fik deres nye lokaler i 2011, var det tanken at gennemføre den i reformen forudsatte fordeling af personale og sager mellem Holstebro og afdelingskontoret i Thisted. Men efter drøftelser med de lokale borgmestre og Domstolsstyrelsen valgte byretspræsidenten imidlertid ikke at foretage de forudsatte omfordelinger af sager. I stedet blev der foretaget en særlig fordeling af sager, der har medført, at et større antal sager bliver behandlet af afdelingskontoret i Thisted end forudsat ved reformen, men dog fortsat et lavere antal, end der har været behandlet i årene 2007-2010. Domstolsstyrelsen har oplyst, at denne særlige fordeling mellem Holstebro og Thisted ikke har været ændret siden 2011.

Nå, så skal vi tilbage til det mere generelle. Som reglerne er nu, har vi jo valgt at sige, at kompetencen til at lede og fordele arbejdet på den mest hensigtsmæssige måde ligger hos byretspræsidenterne. For at sikre den mest hensigtsmæssige afvikling af sagerne tages der bl.a. højde for personaleressourcer og den nødvendige retssalskapacitet. Retsbygningernes indretning og sikkerhedsniveau og muligheden for afholdelse af telefonmøder og videokonferencer er også eksempler på forhold, der kan have betydning for spørgsmålet om, hvilke sager der skal behandles på henholdsvis et hovedtingsted og afdelingskontor. Jeg vil som udgangspunkt sige, at jeg synes, at fordelingen af sager mellem hovedtingstedet og afdelingskontoret bør løses lokalt med vægt på de nævnte hensyn.

Hvis Folketinget måtte beslutte at lægge alle endommersager ved afdelingskontorerne, ville man jo fratage det lokale niveau muligheden for en fleksibel og hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, og med det er der jo en risiko forbundet. Det kan gå ud over kvaliteten, sagsbehandlingstider og en effektiv opgavevaretagelse, og det er sådan set på det grundlag, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Men jeg vil så til gengæld foreslå noget andet, fordi jeg synes, det er en relevant diskussion, om vi har den nødvendige nærhed. Derfor vil jeg gerne foreslå Folketinget i dag, at vi iværksætter en undersøgelse, som skal klarlægge fordelingen af retsmøder mellem hovedtingsteder og afdelingskontorer siden reformens ikrafttræden i 2007. Der er gået en del år, og jeg synes, det kunne være interessant at få den viden og det overblik og derved også undersøge, om der skulle være sket et skred i den balance, som er forudsat i forarbejdet til den oprindelige reform. Jeg vil selvfølgelig sørge for, at Retsudvalget bliver informeret om den undersøgelse.

Jeg ved godt, at det ikke helt er det, man ønsker med beslutningsforslaget, men det er dog sådan – og nu sagde hr. Jan E. Jørgensen før, at man kunne høre den fremstrakte hånd, og det håber jeg så at man kan igen – at jeg synes, det er en relevant problemstilling, og jeg vil gerne afdække, om der skulle være sket et eller andet skred. Men vi kan altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. Jeg kunne både høre og se den fremstrakte hånd, og det vil jeg selvfølgelig gerne kvittere for.

En af de ting, som ministeren lægger vægt på, er med udgangspunkt i afdelingskontoret i Thisted at sige, at fordi det til at starte med dækkede både Thisted og Morsø Kommuner, blev der afviklet relativt for mange sager. Nu har formålet med afdelingskontoret i Thisted faktisk hele tiden været at dække Thisted og Morsø Kommuner, altså den gamle retskreds i Thisted og den gamle retskreds i Nykøbing Mors, så der er sådan set ikke noget overraskende i, at afdelingskontoret, når det dækkede de to kommuner, så håndterede sager begge steder fra.

Så har justitsministeren jo fuldstændig ret i, at der efterfølgende skete det skred, at flere ting blev flyttet fra afdelingskontoret til Holstebro, men altså, dengang retsreformen blev vedtaget, blev det slået fast under udvalgsarbejdet, at afdelingskontoret skulle dække både Thisted og Morsø Kommuner.

Justitsministeren.

Det ændrer jo sådan set ikke på, at der vil være en eller anden fordeling af sagerne mellem Holstebro og Thisted, og det vil der også være fremadrettet. Altså, jeg vil meget nødig gå ind i en meget konkret lokal diskussion af fordelingen mellem de to, men jeg vil, som jeg sagde før, til gengæld gerne klarlægge fordelingen, også på det konkrete plan, mellem hovedtingstederne og afdelingskontorerne, for jeg deler sådan set den ånd, der er i beslutningsforslaget, om, at nærhed er vigtigt, og det tror jeg gælder på rigtig, rigtig mange områder. Omvendt skal vi jo hele tiden finde balancepunktet mellem nærhed og tilgængelighed på den ene side og kvalitet og faglighed på den anden side. Og det er jo den balance, som jeg forstår at man oprindelig har forsøgt at finde med reformen, og derfor er det da relevant at se på, om det også er lykkedes i virkelighedens verden.

Torsten Schack Pedersen.

Jeg glæder mig til, at det bliver belyst, og jeg håber så – og det kan justitsministeren forhåbentlig allerede nu give en tilkendegivelse på – at det også betyder, at man vil kigge på en af de formuleringer i forbindelse med reformens ikrafttrædelse, som ministeren beskrev, om, at hvor der var mange lokale vidner, kunne det efter en konkret vurdering afvikles lokalt. For det er i høj grad det, der opleves som ikke værende tilfældet.

Altså, når der er sager, der har sit udspring i en af de kommuner, hvor der ligger et afdelingskontor, ikke kun i Thisted, men også i Tønder, Haderslev og Grenå, og altså er meget lokale, hvor sigtede, vidner og advokater kommer fra afdelingskontorets område, er det bare med stor undren, at man ser, at de sager så alligevel afvikles ved hovedtingstedet, når det netop lå i reformen, at der lige præcis skulle tages hensyn til det. Så jeg håber, at ministeren vil bekræfte, at det meget specifikt vil blive belyst i den undersøgelse, ministeren vil igangsætte.

Justitsministeren.

Jamen jeg synes, det vil være relevant også at tage vidnespørgsmålet ind. Der kan være gode grunde til det, men det kan også være, der ikke er. Men jeg synes da, det ville være helt naturligt. For det er rigtigt, at det oprindelig er nævnt konkret, at vidnespørgsmål også bliver inddraget.

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Mette Hjermind Dencker.

Jeg skulle bare lige forstå ministeren korrekt med hensyn til det her om en analyse, fordi jeg mener, ministeren nævnte noget om at analysere, i hvilket omfang afgørelserne er blevet truffet på de lokale kontorer, og i hvilket omfang de er blevet truffet på hovedkontorerne. Der tænker jeg bare at hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre jo netop havde stillet spørgsmål, der afklarede dette. Jeg vil bare lige sikre mig, at dette netop ikke er en del af analysearbejdet, sådan at vi ikke gør det samme arbejde to gange.

Ministeren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår spørgsmålet, men jeg kan gentage, hvad jeg sagde, nemlig at jeg foreslår, at vi laver en undersøgelse, som klarlægger fordelingen af retsmøder mellem hovedtingsteder på den ene side og afdelingskontorer på den anden side, siden reformen trådte i kraft. Og det er selvfølgelig for at se, om der har været et skred i anden retning end det, man egentlig forudsatte.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Det er præcis det, som vi allerede har fået bekræftet. Det var derfor, jeg bare ville vide, om den analyse også indeholdt andre ting, for ellers er det noget, vi kan se her og nu.

Men jeg vil i øvrigt gerne spørge ministeren om noget andet. I og med at det her jo er noget, som en række forligspartier står bag, ville det så ikke være en oplagt idé også at indkalde forligskredsen til at diskutere, hvad vi kunne gøre her?

Justitsministeren.

Jeg mødes også meget gerne med forligskredsen – selvfølgelig.

Tak til justitsministeren. Fru Trine Bramsen som socialdemokratisk ordfører.

Med forslag B 15 ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen inden oktober 2015 at sikre lovgivningen, så retssager med kun en dommer afvikles ved lokale afdelingskontor i de retskredse, som er etableret under hovedtingstedet, dvs. i Thisted, Grenaa, Tønder og Haderslev.

Lad mig starte med at slå det fast, så det ikke er til at misforstå, at vi Socialdemokrater går stærkt ind for nærhed for borgerne. Det var også udgangspunktet for den domstolsreform fra 2006, som forslagsstillerne selv var penneskrivere på. I domstolsreformen var det afgørende for aftalepartierne, at der blev fundet en god balance mellem hensynet til at behandle sagerne borgernært og hensynet til retssikkerhed, ensartethed, faglighed samt en effektiv opgavevaretagelse. Og på den baggrund blev aftalepartierne enige om, præcis hvilke typer sager der skal varetages af afdelingskontorerne.

For os Socialdemokrater er det naturligvis afgørende, at retterne lever op til aftalerne bag reformen. Vi har ikke et sagligt grundlag for at antage, at dette ikke skulle ske, og derfor værdsætter vi, at justitsministeren her i dag klart har givet udtryk for, at der skal iværksættes en undersøgelse af fordelingen af sager mellem hoved- og bitingsteder. Så får vi syn for sagen: Lever retterne op til aftalen om sagsfordeling eller ej. Det er klart, at det kræver handling, hvis retterne ikke lever op til de aftaler, vi har indgået med dem, så lad mig gentage: Det er afgørende for os Socialdemokrater, at der er et nærhedsprincip, også i vores domstole.

Må jeg så ikke udtrykke min forundring over, at forslagsstillerne uden nogen som helst form for dokumentation, fakta eller andet grundlag stiller et forslag her i Folketingssalen i dag, der sætter spørgsmålstegn ved den reform, som forslagsstillerne selv står bag, en reform, som bygger på et sagligt og oplyst grundlag. Jeg håber ikke, og jeg gentager, jeg håber ikke, at det, vi i dag er vidner til, er et lokalt mediestunt. I hvert fald synes jeg, at det er dybt bekymrende, at forslaget her stilles uden skelen til fakta.

Lad mig repetere for tredje gang, at vi Socialdemokrater er meget optaget af nærhedsprincippet. Vi er garanter for, at man også lokalt kan føre retssager. Men hvad vi også er optaget af, er danskernes retssikkerhed, ensartethed, faglighed og smidighed i sagsbehandlingen. Og på den baggrund skal jeg meddele, at vi Socialdemokrater bakker op om justitsministerens undersøgelse af fordelingen af retssager, men vi kan ikke støtte forslaget her.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Nu synes jeg ellers, at justitsministeren var en lille smule fremkommelig, men det kan man så konstatere at justitsministerens partikollega på ingen måde var. Jeg synes godt nok, det er noget besynderligt at kalde et beslutningsforslag for et lokalt mediestunt – et beslutningsforslag, som udspringer af, jeg ved ikke hvor mange spørgsmål, som har været stillet i Retsudvalget, allerede da reformen blev behandlet, og hvor man efterfølgende så på, hvordan fordelingen af sager har været, både det ene år og det andet år. Mange af de ting, som justitsministeren omtaler, er der nogenlunde dokumentation for allerede, men lad os da få det fulde overblik.

Det synes jeg godt nok er en noget aggressiv tilgang til et problem, som er reelt for rigtig mange mennesker. Det er et problem, som betyder, at folk bliver krænket på deres retsfølelse, folk, som synes, det er urimeligt, at det er så besværligt at skulle have kontakt til retten. Og så står Socialdemokratiets ordfører og omtaler det som et mediestunt og siger, at der er styr på det hele. Det synes jeg er temmelig påfaldende. Men det må jeg så bare tage som udtryk for, at hele den socialdemokratiske folketingsgruppe ikke synes, at det her er noget problem, og synes, at det her er et mediestunt. Det synes jeg godt nok er imponerende.

Ordføreren.

Jamen jeg skal da gerne sende min tale til hr. Torsten Schack Pedersen, så han kan læse, hvor mange gange jeg gentager, at for os Socialdemokrater er det helt afgørende, at der er et nærhedsprincip. Men vi har indgået en aftale om domstolsreformen, som netop vægter nærhedsprincippet højt, og hvor der er klare aftaler om, hvad det præcis er for retssager, der skal føres i retten i Thisted, og hvilke sager der skal føres ved hovedtingstedet. Lad os dog finde ud af, om de aftaler overholdes.

Hr. Torsten Schack Pedersen har intet sagligt grundlag for eller belæg for at sige, at aftalerne ikke overholdes. Og det er det, jeg synes er besynderligt at man fremsætter et beslutningsforslag om, når man ikke har noget fagligt grundlag at bygge sit forslag på.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jamen det kan jo være, at jeg simpelt hen skulle have optrykt de spørgsmål, som er nævnt i bemærkningerne til beslutningsforslaget, så den socialdemokratiske ordfører havde kunnet finde ud af at læse dem. Jeg havde formodet, at man godt kunne slå dem op på Folketingets hjemmeside og se de svar, som jo præcis viser, hvordan fordelingen er af sager. For det er jo ikke – sådan som den socialdemokratiske ordfører siger det – skåret fuldstændig ud i pap, hvilke sager der skal afvikles hvor. Det er, som justitsministeren siger, efter en konkret vurdering. Og der er det bare, at der er for mange eksempler på sager, hvor sigtede og vidner kommer fra områder, hvor der ligger et afdelingskontor, og hvor retten så vælger ikke at afvikle sagen lokalt. Og det står bare for mig at se i strid med de principper om nærhed, som den socialdemokratiske ordfører også taler så meget om. Og det er sådan set bare i al beskedenhed derfor, at vi er nogle, der er optaget af, at den nærhed, som var forventet ville blive resultatet af reformen de steder, hvor man valgte at lægge et afdelingskontor på grund af de store geografiske afstande, så også bliver realiseret.

Ordføreren.

Nu er jeg godt klar over, at hr. Torsten Schack Pedersen er valgt i Thisted og derfor har en interesse i at sætte fokus på det her område. Jeg har det sådan, at når man fører en sag herind i Folketinget, skal man have et sagligt grundlag at gøre det på; så skal det basere sig på mere end bare en mavefornemmelse eller en lyst til at få mere aktivitet i ens eget område. Så jeg hilser det velkommen, at justitsministeren forslår at undersøge området og undersøge, hvorvidt retterne lever op til de aftaler, vi har indgået med dem, før vi begynder at fremsætte forslag her i Folketingssalen, der ændrer ved noget, som vi alle sammen var enige om.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Mette Hjermind Dencker som Dansk Folkepartis ordfører.

I dag skal vi drøfte noget, der rent geografisk ligger fire forskellige steder i Jylland, nemlig i Thisted, Grenaa, Tønder og Haderslev. Så er det lidt sjovt at høre en minister sige, at det er en lokal sag, og at høre en socialdemokrat sige, at det er et lokalt mediestunt. Hvis alt vest for Valby Bakke er lokalt, har vi i hvert fald også fået det bekræftet.

Da vi tilbage i 2007 vedtog retskredsreformen, var vi samtidig med til at sikre, at der var nogle lokale afdelingskontorer placeret forskellige steder i Danmark, nemlig i Thisted, Grenaa, Tønder og Haderslev. Det var alle sammen steder, hvor der var langt til et hovedtingsted, og jeg tror, at jeg taler på flere partiers vegne, når jeg siger, at vores hensigt med det naturligvis var at sikre, at folk i yderområderne også havde god adgang til retssystemet. Det er selvfølgelig vores ansvar som politikere at sikre, at de ting, vi vedtager, rent faktisk også bliver fulgt op lokalt.

Når vi så finder ud af, at de folk, der bor i nærheden af de afdelingskontorer, som vi har etableret i de tyndt befolkede områder, i mange tilfælde alligevel får afgjort deres sager ved hovedtingstederne, at de alligevel må rejse til de større byer, selv om de bor tættere på afdelingskontorerne, så må vi jo erkende, at der er plads til forbedringer her. Det er jo sådan set det, som vi i al sin enkelthed gerne vil med forslaget.

Hvis de statslige arbejdspladser, som vi placerer i de tyndt befolkede områder, ikke bliver brugt i tilstrækkeligt omfang, så ved vi jo alle sammen godt, hvad der kommer til at ske med dem, og i Dansk Folkeparti har vi en stor interesse i at bibeholde de statslige arbejdspladser, som vi har i vores landdistrikter. Derfor vil vi gerne med forslaget være med til at sikre, at afdelingskontorerne i henholdsvis Thisted, Grenaa, Tønder og Haderslev rent faktisk også bliver taget i anvendelse.

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Mette Hjermind Dencker, hvad vi så skal gøre for dem, der bor i nærheden af hovedtingstedet, for sådan som det her beslutningsforslag er udformet, vil man rigtig gerne tage hensyn til de mennesker, der bor i nærheden af afdelingskontorerne, men jeg har en fornemmelse af, at de ligesom bliver slæbt rigtig langt hen til hovedtingstederne. Så foreslår man, at alle endommersager skal flyttes ned til afdelingskontorerne, inklusive de endommersager, som har en større geografisk tilknytning til hovedtingstederne. Altså, så forstår jeg det bare ikke. Hvad så med de mennesker, der er involveret i en endommersag, men bor langt tættere på hovedtingstedet?

Ordføreren.

Tak for det. Det er sådan med det her forslag, at når vi pålægger regeringen, at de ved udgangen af folketingsåret skal fremsætte et forslag, som sikrer, at de her steder også bliver taget i brug, skal vi naturligvis gøre det på en måde, så det giver allermest mening. Der er jeg enig med fru Pernille Skipper i, at det naturligvis også skal give mening, altså at hvis man bor i Randers og alle parter, tiltalte, vidner, dommer, advokat og det hele, er tilknyttet Randers, så er det fjollet at tage til Grenå. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi sikrer, at det også giver mening, men vi kan jo med forslaget se, at på trods af at vi rent faktisk har vedtaget, at der skal være de her afdelingskontorer, så gør man lige præcis det, fru Pernille Skipper siger, bare med omvendt fortegn, og det er jo rigtig fjollet.

Fru Pernille Skipper.

Det, jeg hører fru Mette Hjermind Dencker sige, er ærlig talt, at forslaget ikke giver nogen mening. For det, der står, er, at alle endommersager kan afvikles ved afdelingskontoret i de retskredse, hvor der er etableret et afdelingskontor under hovedtingstedet. Det må så også gælde alle de sager, hvor de personer, der er involveret i en endommersag, har en større tilknytning til hovedtingstedet rent geografisk. Så kan det da godt være, at der er et problem, og det føler fru Mette Hjermind Dencker og hr. Torsten Schack Pedersen meget at der er, og så vælger man at løse det på en måde, som skaber et problem for nogle andre mennesker. Jeg tror, at jeg har svært ved at forstå det her forslag.

Ordføreren.

Vi står i den situation, præcis som fru Pernille Skipper siger, at der er nogle mennesker, som bor i, lad os sige Thisted, og der har faktisk været sager, hvor samtlige parter i sagerne i Thisted på trods af det har skullet have afgjort deres sag i Holstebro, på trods af at man har et kontor, der er lige klos op af dem, og det giver jo slet ikke nogen mening. Det er derfor, at når der er så mange sager lokalt, hvor det er afdelingskontorerne, der ligger tættest på, så skal de selvfølgelig også tages i brug, for hvis de ikke bliver taget i brug, lukker de. Så det her er simpelt hen en indskærpelse af, at de her afdelingskontorer skal tages i brug, og når vi så beder regeringen om at fremsætte forslaget, regner vi selvfølgelig med, at det bliver gjort, så det er sundt og fornuftigt og giver mening for alle, også for dem, der bor derude, så de ikke skal tage ind for at få afgjort deres sag.

Tak for det. Så er der lige en kort bemærkning til fra fru Trine Bramsen.

Tak for det. Jeg vil gerne høre, om ordføreren grundlæggende mener, at før man pålægger en regering at ændre en fordeling, er det en god idé at have et overblik over den eksisterende fordeling.

Ordføreren.

Det er vi helt enige om, og det har vi jo også allerede.

Trine Bramsen? Der var ikke flere. Så siger vi tak til Dansk Folkepartis ordfører og går til den radikale ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen.

Tusind tak, hr. formand. Vi Radikale kan ikke støtte dette beslutningsforslag. Det skyldes to ting, kan man sige, nemlig både indholdet og formen i beslutningsforslaget.

Lad os starte med indholdet. Vi Radikale bakker op om domstolsreformen fra 2007, som blev foreslået af VK-regeringen. Med den reducerede man kraftigt i antallet af mindre retskredse, og det gjorde man for at styrke kvaliteten. Man beholdt dog stadig fire såkaldte afdelingskontorer – som er det, vi diskuterer mest af alt her i dag – i de retskredse, som geografisk blev særlig store, og det kunne vi bakke op om fra radikal side, fordi vi fra radikal side også støtter nærhedsprincippet, som er blevet nævnt af tidligere ordførere.

Ved disse fire kontorer skal, som ministeren forklarede det, mindre sager behandles; det er mit indtryk, at det sådan set også bliver fulgt et langt stykke hen ad vejen, præcis som Venstre og Konservative i sin tid foreslog. Befolkningen er også godt tilfreds med betjeningen i retskredse med afdelingskontorer, det viser Domstolsstyrelsens brugerundersøgelse fra sidste år. Så jeg ser sådan ikke behovet for de store ændringer.

Jeg synes heller ikke, at det sagligt, at vi sådan lige med et beslutningsforslagssnuptag skal ændre fundamentalt i, hvordan vores retskredse arbejder. Reformen var rigtig længe undervejs, gennemarbejdet så det basker, og det har taget lang tid at gennemføre den, vi har haft sagspukler osv. osv. Og jeg er altså meget påpasselig med sådan uden videre at ændre reformen, uden at vi i øvrigt har haft tingene undersøgt tilbundsgående.

Altså, hvis vi er søde, siger vi, at forslagsstillerne har skrevet en kvart side om det her; det er en kvart side, som forslaget bygger på. Jeg synes, fru Pernille Skipper også meget fornemt gjorde opmærksom på betydningen af det, der står i forslaget; der står sådan set, at vi med det her forslag skal sikre, at endommersager afvikles ved afdelingskontoret i de retskredse, hvor der er etableret afdelingskontorer under hovedtingstedet. Betyder det så også, at alle borgerne i Holstebro skal tage til Thisted, og at alle borgerne i Sønderborg skal tage til Haderslev eller til Tønder, og at alle borgerne i Grenaa skal tage til Randers? Altså, det virker bare ikke ret gennemarbejdet, for det er sådan set det, der står. Jeg tror sådan set ikke, det er det, hvis jeg skal være sød, der er tankegangen bag det. Jeg tror, det er noget lidt andet, man har haft i tankerne.

Så jeg synes, vi skal være påpasselige med det her. Men jeg vil gerne være med til at drøfte i Retsudvalget, om vi kan evaluere det her og gøre det, som jeg hører justitsministeren siger, nemlig at vi åbner op for en form for analyse. Det vil jeg meget gerne være med til. Men vi kan altså ikke støtte, at vi her en fredag formiddag sådan lige uden videre ændrer noget, som det tog rigtig, rigtig mange år at gennemføre, og som er helt fundamentalt i vores retsvæsen. Det var indholdet.

Men vi afviser også forslaget på grund af dets form. Jeg vil være ærlig. Jeg mener simpelt hen at det her er udtryk for lokal populisme, og det synes jeg man har et ret godt bevis for. Det er nemlig, at Ventres ordfører på området i dagens anledning er blevet skiftet ud med hr. Torsten Schack Pedersen, der helt tilfældigt er opstillet i Thistedkredsen, et af de steder, hvor der ligger et afdelingskontor; det skal så lige siges, at der faktisk behandles flere sager i Thisted i dag, end VK-regeringen lagde op til med reformen, og der skulle slet ikke have været behandlet så mange sager ved afdelingskontoret i Thisted, som der bliver i dag, og det forklarede justitsministeren lige før.

Så både på grund af form og indhold kan vi Radikale altså ikke støtte det her forslag, men vi vil med glæde drøfte det i Retsudvalget, hvis Venstres medlemmer i Retsudvalget har lyst til at tage emnet op der. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg synes, det er påfaldende, at et arbejde, der har stået på, siden domstolsreformen blev vedtaget, hvor det her har været et tema i flere dele af landet, bliver nedgjort til at være sådan et lokalpatriotisk stunt. Hvis det, at vi er nogle, der er optagede af, at de principper, der ligger bag reformer, som vi laver herinde, også bliver efterlevet og opleves som sådan ude i landet, er lokalpolitisk stunt, så må man bære over med mig, for så er jeg skyldig, for jeg mener sådan set, at det, vi vedtager herinde, også skal være det, som borgerne oplever, og skal være det, der er konsekvensen af det.

Hvis man nu er med på – og det tror jeg at den radikale ordfører er – at afdelingskontorerne er velbeskrevet med hensyn til, hvilke geografiske område de dækker, så ville man også tydeligt kunne se, at det selvfølgelig drejer sig om de sager, som vedrører afdelingskontorets område, og at det er der, de skal afvikles. Det andet med, at man skulle flytte alle sagerne fra hele retskredsen ud til afdelingskontoret, giver ingen mening. Jeg vil også mene, at den radikale ordfører har temmelig svært ved at udlede det af teksten. Men så er den misforståelse i hvert fald ryddet af vejen.

Ordføreren.

Det er bare påfaldende, at det så er et medlem fra Thistedkredsen, der skal stå og fremføre det her forslag. Jeg vil gerne række en hånd ud til Venstre og sige, at jeg gerne vil være med til at undersøge reformens konsekvenser for sagsfordelingen mellem hovedtingsted og afdelingskontor. Men det er lidt påfaldende, at de to medlemmer af Retsudvalget fra Venstre, der var her ved den forrige sag, nu er gået, og så sidder vi tilbage og har kun et medlem fra Thistedkredsen. Undskyld mig, hvis jeg synes, det er påfaldende, men det synes jeg.

Torsten Schack Pedersen.

Jeg synes virkelig, det er udtryk for radikal arrogance, når den er værst. Altså, helt ærligt, skal man være afskåret fra at gå op i sager, som har en lokal interesse? Jeg troede egentlig, at et af formålene med den måde, som vi vælger folk på til Folketinget, er, at vi skal repræsentere de områder, som vi er valgt i, og være med til at løfte nogle af de problemstillinger, der er der.

Så er jeg jo glad for, at der er opbakning til det, for det er jo ikke et forslag, som jeg står alene med. Det er et forslag, som udspringer af noget, som Venstre arbejdede med i VK-regeringens tid. Så det er jo ikke noget, der er opstået fra den ene dag til den anden. Hr. Jeppe Mikkelsen vil kunne finde det her i et udspil fra Venstre fra tilbage i 2011, tror jeg.

Så jeg synes, det er en arrogant måde at angribe en problemstilling på, som er reel, nemlig at der er borgere, der oplever, at den nærhed i retsbetjeningen, som var forventet med den domstolsreform, vi lavede tilbage i 2006 med virkning fra 2007, ikke føres ud i livet. Så er vi nogle, der er optagede af, at det bliver realiseret, og det skal så nedgøres som et eller andet stunt. Det synes jeg helt ærligt er at gøre grin med de folk, som er ramt af den her problemstilling.

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne være med til at drøfte nærhed i retsbetjeningen, og jeg vil meget gerne være med til at drøfte fordelingen af sager mellem hovedtingsted og afdelingskontor i hele landet. Det er absolut en relevant problemstilling osv. Det kan vi så gøre i Retsudvalget, hvor vi kan sætte os og diskutere, om der skal tages nogle skridt til at evaluere det her punkt i domstolsreformen. Men det bliver ikke her en fredag i Folketingssalen, at vi sådan lige med et snuptag ændrer sagsfordelingen mellem hovedtingsted og afdelingskontor. Det gør det ikke, hvis det står til mig.

Kort bemærkning fra fru Mette Hjermind Dencker.

Jeg er ked af at høre, at det generer ordføreren at se nogle nye ansigter i Folketinget, som vedkommende ikke selv er vant til at samarbejde med i Retsudvalget: Hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre har en lokal forankrig i Thisted, og jeg er også skyldig, for jeg er landdistriktsordfører, og jeg ser det her ud fra en landdistriktsvinkel og ud fra et ønske om at have statslige arbejdspladser i landdistrikterne. Det fantastiske er jo, at vi er forskellige og har nogle forskellige interesser i det her.

Jeg vil godt lige spørge ordføreren, om ordføreren virkelig mener, at vi lægger os fast på, at det skal være endommersager, uanset hvor det er, fordi vi her vil pålægge regeringen at komme med et lovforslag? Tror ordføreren ikke på, at der i det lovforslag, som regeringen her pålægges at komme med, selvfølgelig er plads til, at det laves på en måde, så det giver mening for alle, der bor i yderområderne nær et afdelingskontor der, og for dem, der bor i nærheden af et hovedkontor? Tror ordføreren ikke, at det kunne blive udbyttet af at fremsætte det her beslutningsforslag?

Ordføreren.

Jo, jeg tror sagtens, at det kunne gøres mere præcist, end det sådan lige umiddebart er beskrevet i beslutningsforslaget. Det tror jeg absolut.

For at vende tilbage til det, som ordføreren startede med: Jeg synes sådan set, det er relevant at have den diskussion om statslige arbejdpladser og hvor, de skal placeres. Den diskussion havde vi også i forbindelse med domstolsreformen, da den i sin tid blev fremlagt af VK-regeringen. Der blev der faktisk kun tilføjet to ekstra afelingskontorer og to ekstra retskredse til det, der egentlig var oplægget, og det var bl.a., fordi man ville brede domstolene mere ud end det, der sådan set til at starte med var lagt op til fra VK-regeringens side. Så jeg synes sådan set, det er relevant at gøre.

Men vi er bare nødt til at være meget saglige i det her, for en af grundpillerne i vores retsvæsen, er altså instanserne, hvordan de behandler sager, og hvor de bliver behandlet. Vi bliver nødt til at arbejde meget sagligt med det, og det synes jeg bare ikke man gør, når man siger: Okay, vi stiller os op her en fredag formiddag og tænker, at vi vil ændre en reform, som det tog mange år at gennemføre, og som der lå hundredvis af siders betænkning forud for. Det synes jeg ikke er sagligt.

Mette Hjermind Dencker.

Jamen det er jo heller ikke det, det handler om. Det handler om, at der i sin tid blev vedtaget en reform, hvor vi nu kan se, at de ikke bliver benyttet i praksis. Selv om vidnerne, de tiltalte og alle sammen bor i Grenå, skal de alligevel til Randers. Vi har vedtaget noget, og så kan vi se, at det altså ikke fungerer rent lokalt. Er det så ikke vores pligt som politikere lige at åbne op for det igen og se på, om der er noget, vi yderligere kan gøre for at skærpe det her?

Ordføreren.

Vi vil gerne være med til at se på, hvad konsekvenserne af domstolsreformen har været. Det vil vi meget gerne være med til at gøre. Det hørte jeg også en udstrakt hånd fra justitsministeren i forhold til.

Men det her er en større ændring. Det er sådan set helt at flytte alle endommersager ud i afdelingskontorerne. Det er en større, konkret ændring af domstolsreformen, så jeg mener ikke, at ordføreren har ret i, at det her bare er sådan en lille justering. Det er en konkret ændring af en reform, som var meget sagligt gennemarbejdet, og det står jeg ikke sådan lige en fredag formiddag og medvirker til at ændre på.

Tak til den radikale ordfører. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, hr. Karl H. Bornhøft.

Tak. Jeg taler på vegne af SF's sædvanlige ordfører, og jeg har egentlig lyst til at vende tilbage til sådan en mere forsonlig tone.

I SF kan vi faktisk godt opbygge en meget stor forståelse for det her forslag, og vi kan også godt sige, at vi er enige i, at der for nogle borgere er blevet meget langt, når de skal have afgjort deres sager. Vi kan så også se positivt på det og sige, at det heldigvis er de færreste, der har brug for vores retssystem, men de, der har, oplever i disse år, at afstanden øges, ikke kun til retterne, men til myndighederne generelt.

Når vi så alligevel ikke støtter forslaget, handler det jo om, at vi stort set alle sammen vedtog domstolsreformen fra 2006. Den tog sigte på at finde en balance mellem hensynet til at behandle sagerne borgernært og hensynet til en effektiv opgavevaretagelse, der planlægges og udmøntes lokalt. Det var væsentligt at sikre, at alle borgere uanset bopæl skulle kunne regne med et ensartet højt fagligt niveau, når deres sag behandles. Så i respekt for, at vi er en del af en aftale, står vi ved de aftaler.

Jeg skal dog være den første til at beklage de mange centraliseringsreformer, som vi har været vidne til igennem de seneste år, og som jo altså, uanset hvordan vi vender og drejer det, har været en kæmpe udfordring for vores yderområder. Kommunalreformen, politi- og retsreformen, samlingen af skattecentre, sammenlægning af uddannelsesinstitutioner – ting, der hver for sig kan lyde ganske fornuftigt, men som samlet set og stort set tømmer yderområderne for funktioner. Og det er jo bare et forhold, vi er nødt til at erkende. Det er jo utrolig alvorligt, og jeg tror, vi bliver nødt til at have mere blik for det i tiden fremover, når vi skal lave lovgivning.

I den aktuelle sag har justitsministeren jo lovet at iværksætte en undersøgelse af fordelingen af sager mellem hovedtingsteder- og bitingsteder; det er vi glade for, og det synes vi rent faktisk er fornuftigt. Og findes der nogen ting, der skal rettes op på, er muligheden jo også derfor, og derfor ser vi frem til, at den del af arbejdet bliver gjort.

Så vil jeg afslutningsvis tillade mig at opfordre til, at tankegangen bag det her forslag, altså om nærhed, huskes, når de næste tanker om en nødvendig reform skulle gribe folketingsmedlemmerne. Det kunne jo være en god idé.

Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Pernille Skipper.

Enhedslisten er som de foregående talere meget enige i, at nærheden i retsplejen er et vigtigt princip. Tilgængeligheden og ikke mindst den indirekte retssikkerhed, der ligger heri, er hamrende vigtigt. Nogle borgere vil have nemmere ved at rejse over længere afstande end andre, og hvis man f.eks. centraliserede alle retshandlinger omkring København, ville man jo afskære bestemte befolkningsgrupper fra at kunne komme frem og tale deres sag, hvad enten der er tale om en straffesag eller en civilsag. I dansk ret opererer vi sågar også i mindre sager med de såkaldte udeblivelsesdomme, og dermed ville en manglende tilgængelighed jo helt konkret for mange betyde, at de ville blive dømt, selv om de måske mente sig uskyldige.

Så ja, nærhed og tilgængelighed har bestemt noget grundlæggende med retssikkerhed at gøre.

Når det så er sagt og vi begynder at læse det egentlige forslag, vi behandler nu, så mener jeg, at vi er ude i en detailregulering. På en eller anden måde får vi diskuteret, hvorvidt det er rimeligt, at man kan lukke et afdelingskontor ned i en periode på grund af en medarbejders barselsorlov, og det mener jeg simpelt hen ikke at vi skal sidde og forholde os til herinde. Og jeg har endnu ikke hørt et argument, der kan bestride, at retterne rent faktisk tager hensyn til den lokale behandling og rent faktisk placerer sager ved afdelingskontorerne, når det giver mening for de involverede parter. Det er ligesom noget, forslagsstillerne fornemmer. Og jeg vil da starte med at sige, at det er utrolig storsindet af ministeren, at ministeren på baggrund af nogle forslagsstilleres fornemmelser har tænkt sig at iværksætte en egentlig undersøgelse. Så kan vi jo faktisk få noget viden at tale om hernede.

Derudover vil jeg sige, at forslaget oven i købet er formuleret på en sådan måde, at for at tilgodese de mennesker, der bor i nærheden af et afdelingskontor, vil man tage alle endommersager og flytte til afdelingskontorerne – også selv om parterne geografisk bor tættere på hovedtingstedet. Og der ved jeg godt, at forslagsstillerne har været ude at sige, at det noget frygteligt vrøvl. Ja, det synes jeg også det er, men det er sådan, forslaget er formuleret, og det er sådan set det, forslagsstillerne beder os om at vedtage. Og nej, det vil vi ikke være med til at vedtage. Men jeg tror faktisk ikke, at det er det, forslagsstillerne vil. Jeg tror bare, man er kommet til at fremsætte et forslag, man ikke har gennemtænkt.

Det betyder, at man for mig at se står tilbage med én eneste begrundelse for det her beslutningsforslag, og det er jo som sagt, at forslagsstillerne har en fornemmelse af, at der er for mange sager, der bliver behandlet centralt. Og det har på en eller anden måde sammenhæng med nogle valgkredse, og så behøver vi vel ikke at sige mere end det.

Vi er i Enhedslisten meget enige i, at nærhedsprincippet er vigtigt; det har noget med retssikkerhed at gøre. Det bliver undersøgt nu, og det synes jeg er storsindet af ministeren, og det vil jeg godt bakke op om. Og vedtog man det her beslutningsforslag, ville man skabe flere problemer, end man løser, så mon ikke vi kunne blive enige om, at det saglige er at afvente ministerens undersøgelse, og så kan vi jo altid diskutere det igen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Og så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det er jo helt grundlæggende, at folk får en ordentlig retsbetjening, og derfor er Liberal Alliance også medforslagsstillere på dette beslutningsforslag, som handler om, at i de sager, som er lokalt forankrede, altså der, hvor der er et afdelingskontor, nemlig i Thisted, Grenaa, Tønder og Haderslev, er der ingen grund til, at alle dem, sagen handler om, skal tage ind til hovedtingstedet. De kan i stedet for bare blive i nærområdet, og så kan dommeren rejse ud til dem. Det er en bedre betjening af borgerne, og det synes vi er godt, og derfor er vi medforslagsstillere.

Tak. Og så er det den konservative ordfører, fru Mai Mercado.

Vi kan fra konservativ side naturligvis støtte forslaget, da vi er medforslagsstillere. Det har hele tiden været meningen, at retssager, der kunne gennemføres ved de lokale afdelingskontorer, skulle gennemføres lokalt. Udviklingen har vist noget andet, og derfor er det desværre nødvendigt med dette beslutningsforslag, som pålægger regeringen at sikre, at domstolene i deres planlægning af retsmøderne lever op til reformen. Vi er således enige i både reformen og dette beslutningsforslag, som skal sikre, at retssager med kun en dommer afvikles i de lokale afdelingskontorer i henholdsvis Thisted, Grenaa, Tønder og Haderslev. Og det skulle jeg sige på vegne af hr. Tom Behnke.

Tak. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Torsten Schack Pedersen.

Lad mig starte med at takke for opbakningen til forslaget fra Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance. Det overrasker ikke, når vi er sammen om forslaget. Jeg vil også kvittere for, at justitsministeren jo trods alt mener, at der er en vigtighed i, at der er nærhed i retsbetjeningen, og at det formål, der var for retsreformen i 2006 med virkning fra 2007, også gennemføres, og at det også er virkeligheden efterfølgende. Jeg havde jo selvfølgelig håbet, at regeringen havde været lidt mere modtagelig over for forslaget, men jeg lytter selvfølgelig til, at regeringen – trods alt – er med på, at der bliver kigget nærmere på det.

Men særligt i forhold til det, som både den socialdemokratiske ordfører og den radikale ordfører og faktisk også ordføreren fra Enhedslisten sagde, nemlig at det her forslag byggede på sådan nogle mavefornemmelser, at det var sådan uforberedt, at der ikke rigtig var nogle fakta, at det var sådan bare taget ud af den blå luft en fredag formiddag, og at det var helt urimeligt at ændre en reform bare sådan lige pludselig, må jeg jo så også sige: Der er tale om et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, fordi vi er med på, at det nok er mere hensigtsmæssigt, at lovforslag udarbejdes gennem ministerierne, i stedet for at det er oppositionen, der selv sidder og skriver konkrete lovforslag. Det er derfor, vi fremsætter det som et beslutningsforslag.

Men jeg må sige, at der altså er nogle af de beskyldninger, som er helt ude i det blå. Lad mig tage nogle af de svar, som jeg har fået, i forhold hvordan fordelingen af sager er. Altså, hvordan har fordelingen af sager været ved retten i Randers og afdelingskontoret i Grenaa i 2013? Det er så det, jeg må forstå er en mavefornemmelse, for jeg kan i hvert fald forstå, at de pågældende ordførere ikke har læst svaret på spørgsmål 945 til Folketingets Retsudvalg fra april i år.

I det svar står der, og det må man så mene er en mavefornemmelse eller ej, at hvis man kigger på afsluttede straffesager ved retten i Randers, så har der været 416 sager med domsmænd; heraf har der været to sager i Grenaa, mens der har været 620 retsmøder i Randers. Når det gælder sager uden domsmænd, har der været 2.940. Her har der været afholdt 793 retsmøder i Randers og 103 i Grenaa. Og når det gælder tilståelsessager, har der været 357 retsmøder i Randers og 29 i Grenaa. Det bliver endnu mere spøjst eller nærmest bedrøveligt, hvis man kigger på antallet af afsluttede civile sager med hovedforhandling, for hvis vi summerer op på småsager, ægteskabssager, forældreansvarssager og boligretssager, der er afviklet i Grenaa, så giver det nul. Der er to almindelige sager, der er afviklet.

Det er bare for at bruge lidt tid på at imødegå, at det her bygger på nogle mavefornemmelser. Det her bygger på, at vi selvfølgelig har stillet spørgsmål igennem flere år for at se, hvordan fordelingen af sager er, og der må vi bare sige: Der er nogle tal, som vækker bekymring, og som i vores øjne betyder, at der er sager, som i forhold til intentionen med domstolsreformen og i forhold til nogle formuleringer, som justitsministeren selv læste op, hvor det ville have være helt naturligt, at de var blevet afviklet lokalt. Det har så alligevel ikke været tilfældet, og derfor er det, at vi er kommet med forslaget. For Venstre er det selvfølgelig afgørende, at den reform lever op til de intentioner.

Betænkningen, der lå bag domstolsreformen, kom jo netop, som jeg også har fremdraget det i dag, med en anbefaling om, at der skulle etableres afdelingskontorer de steder, hvor der var langt til hovedtingstedet. Og det blev så resultatet, at der i Thisted, Grenaa, Tønder og Haderslev blev etableret afdelingskontorer, netop fordi der dér ville være uforholdsmæssig stor afstand til retten. For at sikre en nærhed i retsbetjeningen, ja, så blev der etableret afdelingskontorer i de fire byer.

Det blev også under udvalgsarbejdet i folketingssamlingen 2005-06 beskrevet, hvilke sager der som minimum burde afvikles lokalt, men også hvilke andre sagstyper, der efter en konkret vurdering, hvis der var mange lokale vidner m.v., også kunne afvikles ved afdelingskontorerne. Der er, som debatten har givet mig anledning til at sige flere gange, for mange eksempler på sager, der har deres udspring i et af lokalområderne omkring afdelingskontorerne, men som ikke er blevet afviklet lokalt. Og sagerne er der mange af.

For mig at se handler det jo om, at vi gør tingene klogt. Og jeg kan ikke se det kloge i, at vi sætter sigtede, vidner og betjente fra et område til at ligge og køre i halen på hinanden ind til et hovedtingsted, når der er et afdelingskontor i området. De sager bør afvikles lokalt, og jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal se, at de sager, der har deres udspring i en af de kommuner, der dækkes af et afdelingskontor, så alligevel afvikles ved hovedtingstedet, altså selv om det alene drejer sig om folk, der stammer fra en af de kommuner, der dækkes af afdelingskontoret.

Det har selvfølgelig noget at gøre med, hvilke vilkår vi byder borgere, hvilke vilkår vi byder folk, der betjener retten. Det betyder selvfølgelig også noget i forhold til advokaterne – ikke fordi vi skal tage særlige hensyn til dem, men hvis der bliver for langt fra et område til retten, er der måske en risiko for – vil nogle i hvert fald kunne fremføre – at advokaterne flytter nærmere retten. Man kan så sige, at en ting er, hvad det betyder for advokaterne, men noget andet er, hvad det kan betyde for et lokalområde, altså i forhold til at erhvervslivet også har mulighed for at trække på højt kvalificeret juridisk rådgivning i deres arbejde.

Så derfor er der såmænd rigtig mange gode grunde til, at vi prøver at gøre det lidt smartere og bruge hinandens tid lidt bedre, og derfor kommer vi med dette beslutningsforslag, som netop sigter på, at der, hvor sagerne har deres udspring, bør de afvikles, altså lokalt.

Det ville jeg jo gerne have haft en større opbakning til, end tilfældet er, men som sagt skal man jo altid vælge at anskue verden positivt, og derfor vil jeg da kvittere for – som jeg også tidligere har gjort – at justitsministeren trods alt vil undersøge fordelingen. Noget af det vil jeg vove at påstå at der er blevet spurgt ind til gentagne gange i Retsudvalget, men hvis vi kan få det sat ind i en større kontekst og måske også gennem en undersøgelse komme et spadestik dybere i nogle af tallene, i forhold til hvad det er for nogle elementer, der ligger bag, i forhold til hvor lokale nogle af sagerne er, jamen så vil vi jo selvfølgelig få et bedre billede af virkeligheden og forhåbentlig komme et skridt nærmere på, at den nærhed, som alle taler positivt om, også bliver realiseret. Så det synes jeg trods alt at jeg vil glæde mig over, men jeg må jo nok sige med hensyn til nogle af de meldinger, der har været, om, at det skulle være et rendyrket lokalpopulistisk mediestunt og alt muligt andet, der er blevet sagt, at det synes jeg er nogle meget voldsomme beskyldninger.

Det er en sag, der er blevet stillet spørgsmål til igennem mange, mange år, og som der er taget forskellige initiativer til at modgå, og når partier i Folketinget så griber til at fremsætte et beslutningsforslag, er det jo, fordi der ikke er sket den fornødne fremdrift på området, som har været ønsket. Og derfor synes jeg, at det har været nogle noget arrogante afvisninger, der har været, i forhold til at det er helt urimeligt, at vi tillader os at blande os i, hvordan domstolene agerer. Altså, domstolene skal jo agere efter den lovgivning, vi vedtager herinde. Det er sådan set vores opgave, og så er det domstolene, der tager stilling til de konkrete sager, og hvordan de skal falde ud, men det er nu engang Folketinget, der beslutter, hvor afdelingskontorerne skal være.

Lad mig derfor også lige komme med en enkelt rettelse til det, som fru Pernille Skipper sagde: at hun ikke kunne se, at det skulle være Folketinget, der skulle beslutte, om man kunne lukke et afdelingskontor, bare fordi der var en, der havde barsel. Men nu er det faktisk sådan, at det, da domstolsreformen blev vedtaget, blev eksplicit skåret ud under udvalgsbehandlingen, at man ikke bare kan lukke et afdelingskontor administrativt. Hvis et afdelingskontor skal lukkes, kræver det lovgivning fra Folketinget, og hvis man så mener, at det er legitimt at lukke et regeringskontor ned, mens der er en på barsel, så er man da med til at underminere det, som vi har vedtaget i Folketinget. Jeg har fået svar fra den daværende justitsminister, som siger: Hvis der skal lukkes afdelingskontorer, kræver det konkret lovgivning fra Folketinget. Og jeg troede da, at der måtte være en fælles forståelse herinde af, at det, vi har vedtaget, også er det, der skal være gældende ude i virkeligheden, og at det skal domstolene i deres daglige administration jo ikke bare kunne tilsidesætte.

Men som sagt er det sjovere at være optimist, så derfor takker jeg for tilsagnet om, at vi kommer videre i processen, og det håber jeg så kan være et skridt på vejen mod et mål, som er beskrevet i forslaget, og så må vi se, hvor hurtigt det kan ske, og om vi kan løse det ved hjælp af en beretning i Retsudvalget. Men det må vi jo se på, i forhold til hvordan arbejdet skrider frem.

Fru Pernille Skipper har en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil starte med at slå fast over for hr. Torsten Schack Pedersen, at der er stor opbakning til, at lokale sager skal behandles lokalt. Der er bare ikke nogen, der ved, om de tal, hr. Torsten Schack Pedersen læser op, er et udtryk for, at det ikke sker, og derfor er der stor opbakning til, at vi undersøger det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Torsten Schack Pedersen om noget. Han holder fast i, at det vil være en god idé at vedtage det beslutningsforslag, som det ligger her, som vil pålægge regeringen at lave lovgivning, så alle endommersager bliver behandlet i et afdelingskontor, når der er sådan et, og det vil så også indebære alle endommersager, som geografisk har en større tilknytning til hovedtingstedet. Det er sådan, beslutningsforslaget er formuleret. Og det er nu engang sådan, at regeringen, hvis vi vedtager det, så skal gøre det, der bliver sagt, fordi det er Folketinget, der bestemmer.

Så jeg kunne godt tænke mig at spørge: Er det urimeligt, hvis sigtede, tiltalte og betjente skal køre til et afdelingskontor, selv om sagen har sit udspring i et lokalområde nær hovedtingstedet?

Ordføreren.

Jamen når det er, at jeg er optaget af, at der er nærhed, så betyder det jo, at jeg mener, at man skal få sin sag afviklet tættest muligt på en, og det betyder selvfølgelig også, at en endommersag, der har sit udspring i et lokalområde i nærheden af hovedtingstedet, skal afvikles ved hovedtingstedet. Og jeg synes, det er en lidt søgt måde, fru Pernille Skipper læser beslutningsforslaget på. Men hvis der er brug for en præcisering i forhold til det helt åbenbare, altså at det jo drejer sig om de sager, der vedrører de kommuner, som afdelingskontoret dækker, så lad os da gerne skære det endnu mere ud i pap, så der ikke skal være nogen tvivl om det. For det er naturligvis det, der er sigtet. Det vil jeg sige burde være helt åbenbart.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og det vil sige, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.