Det ligger mig fjernt at grave nogen grøfter, men det må vel være tilladt at tage det alvorligt, som forslagsstillerne selv skriver.
Det, de jo skriver, er, at en vigtig ting er at øge vandføringsevnen, og at det kan ske ved en mere intensiv grødeskæring og ved regulering af vandløbene, og ved regulering forstås en ændring af profilen, eksempelvis større dybde og/eller bredde, og så står der:
»En mere intensiv grødeskæring vil i mange tilfælde have uhensigtsmæssige konsekvenser for miljøet i vandløbene.«
Det vil sige, at man selv skriver i sit eget beslutningsforslag, at det, man foreslår, vil have en uheldig virkning i forhold til miljøet, og så er det vel ikke udtryk for grøftegravning at påpege, at det vil være konsekvensen af forslaget.
Og det er også logisk nok, for det her forslag siger jo meget klart, at det vigtigste er at forsøge at sikre, at vandet kan komme væk.
Så kan det godt være, at man kan tage lidt hensyn til natur og miljø, hvis det passer sammen med det.
Men som det står her, passer det ikke altid sammen med det.
Jeg synes også, at det var rart at få nævnt Aalborgmodellen, for i Aalborg forstår de nemlig ikke, hvorfor regeringen har aftalt med f.eks.
Venstre, at det her spørgsmål om at lave en grødeskæring, som tager hensyn til natur og miljø, nu er taget væk som et af de redskaber, der skal bruges i vandmiljøplanerne, netop fordi de siger, at Aalborg faktisk har stor glæde af at gøre begge dele.
Men nu får man at vide, at det slet ikke er et redskab, man skal benytte sig af, for det har de højere magter besluttet sig for at det ikke skal, på trods af at det er et af de rigtig effektive midler til at sikre et ordentligt vandmiljø.
De har altså udviklet en metode i Aalborg, som gør, at klagerne fra landmændene faktisk ikke er til stede på det område.
Det er ikke så tit, at en rådmand fra Enhedslisten slipper for klager fra landmændene, når han arbejder med deres område.
Det fører mig lidt videre til en anden diskussion, som jeg synes også hænger lidt sammen med den her, nemlig diskussionen om de små vandløb.
Vi kan nu forstå, at det er rigtig vigtigt at få de små vandløb ud af planlægningen.
Det er også lykkedes at presse regeringen til at pille rigtig mange af dem ud i det, der er sendt ud.
Det, man så kan undre sig over, er, at eksempelvis Limfjordsrådet, som består af de kommuner, der ligger omkring Limfjorden – en enkelt er styret af en konservativ, andre af Venstrefolk, og der er da også et par socialdemokrater iblandt – siger, at det synes de er en rigtig dårlig idé.
De synes faktisk, det er rigtig kedeligt, at de her små vandløb er trukket ud af planerne, fordi de synes, det er rigtig vigtigt, at de også indgår i en samlet plan, som både tager hensyn til natur og miljø og tager hensyn til, at vandet skal væk, eller at vandet nogle steder skal gemmes et sted, hvor det skaber mere biodiversitet, skaber mere natur og skaber mere miljø og generer landbrugsproduktionen så lidt som muligt.
Det sidste er selvfølgelig med, når det er Limfjordsrådet.
Det er klart, for der tages også hensyn til landbrugets interesser.
Jeg synes også, at der er andet i det her beslutningsforslag, der er bemærkelsesværdigt.
Enten læser man ikke selv det, man refererer til, eller også har man en klar forventning om, at vi andre ikke læser det.
Det er der, hvor man starter med at henvise til:
»Natur- og Landbrugskommissionen har konkluderet, at der er behov for en revision af vandløbsloven med en præcisering af, hvordan hensyn til både afvanding, natur, miljø og klimatilpasning skal tilgodeses og afvejes mod hinanden.«
Det er korrekt refereret.
Så drager forslagsstillerne den konsekvens af det, at der skal være ensidigt fokus på det at få afvandingen igennem, men hvis man nu læser rapporten fra Natur- og Landbrugskommissionen, vil man se, at det, de siger, er, at der faktisk er et større behov for at have mere fokus på natur og miljø og have mere fokus på klimatilpasning, og at det er det, der bør afspejle sig i en ny lovgivning på det her område.
Jeg er sådan set enig med forslagsstillerne, hvis det, de mener, er, at vi skal lave en ændring af lovgivningen, der tager afsæt i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.
Så vil det være en rigtig god idé.
Men hvorfor foreslår man så præcis det modsatte?
Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have opdaget det, hvis det ikke var, fordi forslagsstillerne selv har fremhævet Natur- og Landbrugskommissionen som noget af det, de synes det er væsentligt at tage afsæt i.
Så bare til allersidst:
Jeg forstår i grunden ikke, hvorfor højrefløjen ikke bare stiller forslag om, at man ophæver § 3-lovgivningen, fordi al beskyttelse af det, der er på land, skal fjernes af hensyn til landbrugsproduktionen, og her skal al beskyttelse fjernes, så man kan sikre, at vandet hurtigt kan løbe væk, og så har det jo ikke meget mening at have noget jord, som i en eller anden udstrækning er omfattet af naturbeskyttelse.
Men det her tjener i hvert fald til det gode formål at understrege over for os alle, at når højrefløjens partier i et kortvarigt anfald af naturglæde har fundet noget skov at kaste sig over for at ville skabe større biodiversitet, så tager de sig virkelig dyrt betalt, når det handler om at reducere biodiversiteten i resten af naturen.
Det synes jeg bare er ærgerligt, men det er desværre ikke muligt at forstå beslutningsforslaget ret meget anderledes, end at det er det, der står i det, selv om jeg godt kan høre på de indlæg, der er i dag, at man ikke er så stolt over det, man selv har foreslået.
Man ville måske godt have foreslået noget andet, men så skulle man nok have gjort det.