Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 129:

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser.

Af Dennis Flydtkjær (DF) m.fl.

(Fremsættelse 27.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Det er først ministeren for by, bolig og landdistrikter. Værsgo.

Så skal vi til det igen. Der er jo tale om en delvis genfremsættelse af B 15, som vi behandlede i 2012 og stemte om i 2013. Dengang stemte regeringen imod forslaget, og det endte jo også med at blive forkastet. Jeg vil gerne sige det sådan, at vi kunne starte lidt foroven, og det vil jeg gerne gøre for at sætte den her debat lidt mere i perspektiv.

Der er jo ingen tvivl om, at der under krisen er forsvundet mange arbejdspladser i de primære erhverv i vores landdistrikter, hvilket i særlig grad bekymrer vores indbyggere i landdistrikter og yderområder. Krisen var vel koblet på urbaniseringen, fraflytningen fra land til by, og krisen, som ramte vores yderområder hårdt, er jo noget, som vi i regeringen har taget meget alvorligt. Derfor har vi som bekendt også taget en lang række initiativer for at forbedre rammevilkårene i landdistrikterne. Vi har bl.a. med forskellige vækstpakker, som vi har indgået forlig med flere af Folketingets partier om, styrket det private arbejdsmarked og lavet vækstplaner, og derfor er det vigtigt at vide, når man diskuterer de her ting, at det er de private arbejdspladser, der virkelig for alvor betyder noget i landdistrikter og yderområder.

Som jeg redegjorde for i forbindelse med B 15 i sin tid, er vi ikke modstandere af etablering af statslige arbejdspladser i landdistrikterne. Statslige arbejdspladser kan være med til at stimulere den lokale og regionale udvikling i et givet område. Inden for mit eget ministerområde har jeg også tidligere på året etableret et sekretariat i Nykøbing Falster for de lokale aktionsgrupper. Det har indtil videre givet 16 statslige arbejdspladser i Nykøbing Falster, og LAK-sekretariatet blev etableret som led i en omorganisering, hvor vi samlede alle dem, som havde med de her lokale aktionsgrupper at gøre. Det gav rigtig god mening at se på, hvor arbejdspladserne mest hensigtsmæssigt kunne placeres. Konkret gav det for mig rigtig god mening at placere LAK-sekretariatet uden for en af de større byer.

Så vi finder i regeringen, at man især bør overveje placeringen af statslige arbejdspladser i forbindelse med omorganiseringer eller i forbindelse med, at opgaver i staten lægges samme for at sikre en mere effektiv varetagelse af opgaverne. Det er ud fra, når man har omorganiseringerne og omstruktureringerne, at jeg især synes, at man skal vurdere det.

Når man gør det, skal man jo gøre det ud fra bl.a. vækst, udvikling og effektiv opgavevaretagelse. Økonomien skal give god mening, for det er også vigtigt at placere statslige arbejdspladser i yderområderne, hvis det giver god mening. Men det betyder ikke, at man for enhver pris skal flytte statslige arbejdspladser til landdistrikterne eller automatisk oprette nye arbejdspladser sådan andre steder. I dag er over halvdelen, ca. 56 pct. af de statslige arbejdspladser, placeret uden for Region Hovedstaden. Det er vores holdning, at spørgsmålet om yderligere udflytning af statslige arbejdspladser må bero på en tilbundsgående analyse og en vurdering af de faglige og økonomiske forhold i de konkrete tilfælde, herunder skal der ses på mulighederne for at sikre synergi til det lokale og regionale erhvervsliv i de områder, som man flytter arbejdspladserne ud til.

Jeg vil efterfølgende kort beskrive nogle eksempler på, hvad der kan være relevant at belyse i forhold til en hensigtsmæssig placering af statslige arbejdspladser. De nedenstående eksempler er ligeledes beskrevet i Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse fra 2014, som vi jo skal behandle om lidt.

For det første kan en institutions opgaver og interessenter gøre, at en bestemt lokalisering er hensigtsmæssig. Eksempelvis kan der være behov for, at statslige institutioner, som varetager minister- og Folketingsbetjening, er placeret på Slotsholmen. Omvendt kan der også være geografiske hensyn, der gør, at placeringen uden for hovedstadsområdet er hensigtsmæssig. I andre situationer har placeringen ingen betydning for løsningen af institutionens opgaver, og en institution ville kunne ligge i alle egne af landet, hvor der er tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft.

For det andet kan der være et vigtigt hensyn at tage i forhold til muligheder for placering, når man kigger på at opnå en højere effektivitet eller kvalitet i institutionens opgaveløsning. F.eks. kan sammenlægning og udflytning af administrative funktioner medføre økonomiske gevinster i form af lavere husleje, højere produktivitet og et mere professionelt fagligt miljø. Derfor kan en eventuel udflytning være relevant at indtænke i forbindelse med reorganisering af administrative opgaver.

For det tredje er der et hensyn, som jeg mener man bør tage, når man overvejer en udflytning af statslige arbejdspladser, nemlig at de økonomiske omkostninger skal stå i et rimeligt forhold til de økonomiske gevinster. Over for omkostninger til flytningen står selvfølgelig muligheden for lavere husleje, mere effektiv og bedre opgavevaretagelse sammen med mulighederne for udvikling af vækst i modtagerområdet. Men det er vigtigt for regeringen, at økonomien i forbindelse med udflytningen samlet set er sådan, at det sker på et ansvarligt grundlag.

For det fjerde er der selvfølgelig det hensyn at tage at kunne fastholde den specialistviden og de rette kompetencer, der er i forhold til institutionens opgaver. Der er ingen tvivl om, at der kan være risiko for kompetencetab i forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser. Såfremt det ikke er muligt at tiltrække de nødvendige specialistkompetencer, kan det jo i yderste konsekvens få en negativ indflydelse i forhold til institutionen og kvaliteten af den opgavevaretagelse, man har.

For det femte er det vel relevant og et relevant hensyn at tage, at der skal være et rigtigt match i lokalområdet, så vi sikrer, at der skabes en øget efterspørgsel efter produkter og serviceydelser og en øget beskæftigelse i nærområdet og en synergi med de lokale aktører. Derfor er det stort set, når man kigger på udflytningen af statslige arbejdspladser, til Esbjerg, Odense, Aalborg – de større og mellemstore byer. Det er meget sjældent, at det, jeg har gjort, sker. Jeg har lagt det i Nykøbing Falster, og man gør det her. Det er måske nok en saga blot at lægge dem helt uden for et sted, hvor der er et fagligt miljø. Det skal man bare have med i diskussionen, altså at det ikke er helt ude i det enkelte landdistrikt. Det er typisk i en større by, hvor man kan sparre med det faglige miljø, og hvor man kan tiltrække kompetencer, der er ordentlige i forhold til den her del af det.

Så der kan være en lang række andre væsentlige forhold, som er relevante at medtage i de konkrete tilfælde, som jeg heller ikke har nævnt her. Men der kan være et særligt formål med udflytningen, og der kan være andre overvejelser, som vurderes at være væsentlige i det konkrete tilfælde. Men det er vigtigt her, at der samlet set, når man flytter arbejdspladser ud, er et solidt og et ordentligt fundament for en beslutning om at flytte en konkret statslig institution ud – også for at undgå, at gevinster ved udflytningen går tabt.

Endelig vil jeg henlede Folketingets opmærksomhed på, at der i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag B 17 om en handleplan for styrkelse af yderområderne er truffet en beslutning om at lave en analyse, hvori vi bl.a. drøfter spørgsmålet om udflytning af statslige arbejdspladser. Det indgår i denne analyse. Derfor synes jeg ikke, det er særlig relevant den her gang at foretage en særskilt analyse, for der har vi en bredere analyse, hvor statslige arbejdspladser indgår i den analyse, vi har lavet og vedtaget sammen med et flertal i Folketinget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Først vil jeg sige tak til ministeren for redegørelsen. Jeg vil også sige tak for alle de gode argumenter for beslutningsforslaget, for jeg hørte sådan set ministerens indlæg som en stor lang salgstale med ene positive ting, som støtter ideen om at iværksætte den undersøgelse, som vi foreslår i Dansk Folkeparti, for det er en god idé at flytte statslige arbejdspladser ud. Det er også en god idé at få vejet for og imod, som ministeren siger. Ministeren siger bl.a., at vi skal lægge vægt på, om der kan være nogle vækstinitiativer, og vi skal kigge på økonomien i det. Kan kompetencerne være der? Det er jeg sådan set fuldstændig enig i, og det er netop derfor, vi foreslår at stemme for det her beslutningsforslag, så vi får lavet en undersøgelse. Så jeg forstår virkelig ikke, hvad det er, der gør, at man vælger at sige nej.

For hele talen var jo positiv over for forslaget, så kan ministeren ikke lige ganske kort fortælle, hvorfor man stemmer nej til et forslag, som man selv taler så positivt om?

Tak. Ministeren.

Det, jeg forsøgte at redegøre for, var fem helt særlige forbehold, vi skal tage, når vi flytter arbejdspladser ud, og det tror jeg er vigtigt at tage med. Jeg tror, at Sikringsstyrelsen har gjort op, at det kostede 0,5 mio. kr. pr. medarbejder at flytte ud. Dermed siger jeg ikke, at man ikke kan gøre det, og der kan også være nogle faglige hensyn, der gør, at det er en god idé at gøre det, men man skal altid også afveje økonomien og de øvrige forhold, jeg har nævnt.

Når det er sagt, vil jeg sige, at et flertal bestående af regeringen, Enhedslisten og SF har aftalt, at vi kommer med en redegørelse om det, der hedder B 17, hvori udflytning af statslige arbejdspladser indgår. Da jeg ikke går ind for dobbeltarbejde, vil jeg sige til hr. Dennis Flydtkjær, at jeg synes, at vi skal afvente det, der kommer engang inden 15. september, således at vi kan medtage det i en samlet diskussion om vores yderområder og de ting, der skal ske i vores yderområder. Derfor bør de statslige arbejdspladser være en del af det og ikke kun være et forslag, der står helt alene.

Tak. Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er jo lidt finurligt, for da vi i 2012 behandlede et forslag, der var stort set magen til det her, sagde ministeren også, at man nu ville igangsætte en undersøgelse, og nu skulle man nok få kigget på tingene, og så skulle man jo så afvente det. Der kom man så frem til, at der godt kunne findes en masse gevinster ved at udflytte statslige arbejdspladser, men kun til Ørestaden, og der skete så i øvrigt ikke nogen udflytning.

Nu siger man så nej igen, fordi man nu igen vil lave sin egen interne undersøgelse, og det kommer så meget bemærkelsesværdigt og sjovt nok, lige når vi i hvert fald er midt i en valgkamp eller temmelig sikkert lige efter en valgkamp. Kunne vi ikke lige så godt få taget skridtet fuldt ud og få et bredt flertal for, at vi sætter gang i det her arbejde, så vi kan få udflyttet nogle statslige arbejdspladser?

Ministeren, værsgo.

Tak for det. Jeg kan ikke huske, om hr. Dennis Flydtkjær var til stede, da vi behandlede B 17. Det var faktisk en langvarig diskussion, og der har været en diskussion med udvalgsmedlemmerne, og vi har faktisk ved andenbehandlingen vedtaget bredt, at vi også kigger på statslige arbejdspladser. Og det gør vi, fordi vi selvfølgelig vil have det element med, når vi kigger på, hvad der kan være med til at udvikle vores landdistrikter – der er en lang række andre parametre. Derfor synes vi, det er lidt overflødigt, at man laver to undersøgelser af det samme, og derfor kan vi ikke stemme for det her forslag. Men det er jo relevant at kigge på, om der er arbejdspladser, der kan flyttes ud.

Tak for det. Så er der en ny spørger, og det er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg er i hvert fald ikke uenig i noget som helst af det, ministeren sagde. Man kan næsten kun være enig i det.

Problemet er bare, at vi har den her debat oppe at vende, som hr. Dennis Flydtkjær også sagde, med jævne mellemrum, og budskabet lyder hele tiden, at der skal ske udflytning af statslige arbejdspladser. Det bliver i meget brede vendinger, og jeg bemærkede da også i ministerens tale, at der jo ikke er sat ord på en eneste arbejdsplads, som ministeren kunne tænke sig at udflytte.

Nu får vi så ellers rigtig, rigtig mange forslag her et par uger inden valget, men jeg kunne godt tænke mig, sådan for at få bare lidt konkret på bordet, at spørge ministeren: Venstre har foreslået, at Geodatastyrelsen, hvormed der vil følge 404 arbejdspladser, skulle flyttes til Aalborg – er ministeren og Socialdemokratiet tilhængere eller modstandere af det?

Ministeren.

Jeg kan sige til hr. Preben Bang Henriksen, at jeg har været inde at se på, hvor mange der var ansat i primærerhvervene tilbage i 1960'erne. Der var faktisk 200.000 flere ansatte i det, vi kalder primærerhverv – landbrug, gartneri og fiskeri – i 1966, end der er i dag. 2,6 pct. er i dag ansat i de erhverv. Det var private arbejdspladser.

Vi kan se på, hvor mange arbejdspladser der er mistet. Vi mistede jo under hr. Lars Løkke Rasmussens regime her i Folketinget faktisk 130.000 arbejdspladser. Vi har skabt 40.000 nye, der betyder en masse for landdistrikterne.

Jeg afviser ikke, at det kan lade sig gøre at flytte en enkelt styrelse ud – også med gode argumenter – det kan man godt diskutere. Men det, der i virkeligheden tæller, er, at vi får skabt vækst og udvikling i hele Danmark, og det er private arbejdspladser, der tæller. Det tror jeg at hr. Preben Bang Henriksen er enig med mig i.

I forhold til 200.000 mistede arbejdspladser over en årrække forslår det derfor som en skrædder et vist sted. Men jeg ser da gerne, at man kigger på, hvor man kan flytte en enkelt styrelse eller noget andet hen. Jeg har ikke taget stilling til Geodatastyrelsen, der hører under en anden ministers ressortområde.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Det var en ny lang tale af ministeren. Jeg spurgte rent konkret, om ministeren ville flytte Geodatastyrelsen til Aalborg, sådan som Venstre vil og har skrevet, at vi vil. Men jeg forstår, at det vil ministeren ikke svare på. Er det korrekt?

Ministeren.

Der bliver jo nedsat et udvalg af et flertal i Folketinget, der nu samlet kigger på, hvad vi kan gøre for at styrke yderområderne. Der er en lang række punkter, herunder statslige arbejdspladser. Vi afventer selvfølgelig den arbejdsgruppes tilbagemelding til Folketinget, inden vi tager endelig beslutning.

Så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil da bare lige høre ministeren, om han er enig med sin kollega og folketingskandidat for Socialdemokraterne, Christian Rabjerg Madsen, som ønsker flere statslige arbejdspladser til Syddanmark. Han har lavet et læserbrev, hvor han skriver, at der i dag ligger 36 ud af 43 statslige styrelser i hovedstadsområdet, og at det skal vi have ændret, hvis vi ønsker et Danmark i balance. Og det kunne jeg godt tænke mig at høre om ministeren er enig i.

Ministeren.

Jeg tror, at han hedder Christian Råbjerg , men det er jo så bare en lille serviceoplysning. Det er klart, at når man er folketingskandidat, vil man rigtig gerne gøre opmærksom på sig selv – man vil gerne vælges – sådan er det jo. Men når det er sagt, så kigger vi på det.

Det er ikke bare sådan, at der ligger en masse styrelser, der lige frit kan flyttes ud. Jeg tror som sagt, at man skal gøre det, især når man omorganiserer og omstrukturerer, ligesom jeg selv har gjort det i Nykøbing Falster.

Men nu har vi et udvalg til at kigge på det, og er der noget her, vi kan gøre, så er vi selvfølgelig åbne over for at tage den diskussion, også med Folketingets partier. Udvalget barsler inden den 5. september, så det er vel det tætteste, jeg kan komme på det nu.

Fru Karina Adsbøl.

Jamen vil det så sige, at Socialdemokraterne har folketingskandidater, som ikke går ind for den politik, I fører her? For han skriver netop – endda sammen med en afdelingsformand for HK i Sydjylland – at der netop i dag ligger 36 ud af 43 statslige styrelser i hovedstadsområdet, og det vil han have lavet om på. Og så er det jo bare relevant at vide, om det også er Socialdemokraternes holdning, og at det er det, de gerne vil kæmpe for.

Jeg hilser det velkommen, at vi får nogle flere statslige arbejdspladser i Syddanmark – der kommer jeg selv fra – men er det også den socialdemokratiske politik, som de kandidater, I har opstillet, arbejder for?

Tak for det. Man skal lige huske at tale i tredje person.

Værsgo, ministeren.

Nu er det ikke noget ukendt fænomen, vil jeg sige til fru Karina Adsbøl, at kandidater forsøger at markedsføre sig, også langt ud over partiets politik. Jeg skal ikke gå ind og omtale, hvad Dansk Folkepartis kandidater rundt omkring i landet har sagt – nogle er oven i købet blevet ekskluderet for det, de har sagt. Så det er ikke noget ukendt fænomen, at der selvfølgelig nogle gange er lidt friere rammer for kandidater uden for Folketinget, end der er inde i Folketinget, for her betyder det noget, man er lovgiver osv.

Men når det så er sagt, er det jo Christian Råbjerg, der skriver det her. Men det er faktisk sådan, at vi kigger på det nu med et udvalg, vi har nedsat. Vi har taget action på det, og den 5. september melder man tilbage, og så er det det.

Tak. Så er det hr. Mike Legarth, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg hører ministeren tale sådan i runde vendinger om, at det vil man godt kigge på, man har nedsat et udvalg, og ministeren skal jo sådan set roses for, at det i det mindste er konstruktive ord, der kommer ud af munden på ministeren. Men vi har jo brug for en sådan lidt mere markant, konkret tilkendegivelse, for den snak har vi hørt i lang tid – og når jeg siger »vi«, er det os, der bor uden for København. For sagen er jo, at man har centraliseret; at rigtig meget er placeret i København. Hvis man vil have et Danmark i balance, et Danmark med sammenhængskraft, hvor man fordeler ressourcerne – og der kan man passende skele til Norge, som har været rigtig dygtige til at placere statslige arbejdspladser overalt i regionerne og i provinsen – så ville det være rart, at ministeren her sagde: Ja, selvfølgelig, vi skal ved enhver given lejlighed sørge for at fordele ressourcerne og placere statslige arbejdspladser ude i provinserne, der, hvor det giver mest mening. Kunne vi ikke strække os så langt, hr. minister?

Tak. Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Mike Legarth, at jeg glæder mig over, at rigtig mange af Folketingets partier er optaget af udviklingen i vores landdistrikter. Det er også på tide. For vi så jo kommunalreformen, politireformen, domstolsreformen, der tømte vores land for flere ansatte. Der er vel ingen reformer lavet på et meget smalt grundlag af Dansk Folkeparti, Ventre og Konservative, der i virkeligheden har været hårdere ved vores landområder. Derfor er det også, at vi oplever, at vi er nødt til at rette op på den del af det.

Når det så er sagt, vil jeg godt sige, at vi kigger på det nu. For det, der er afgørende, er at få skabt vækst og udvikling. Jeg tror også, hr. Mike Legarth er enig med mig i, at det er private arbejdspladser. Og så kan statslige arbejdspladser jo bidrage til den her udvikling. Men det er jo private arbejdspladser, det handler om at få genskabt og få skabt nogle flere af.

Hr. Mike Legarth.

Jeg er jo helt enig i, at det historisk, når vi kigger i bakspejlet, er skiftende regeringer og skiftende farver, der har ansvaret for, at så meget er blevet placeret i København. Det tager jeg gerne på vegne af Det Konservative Folkeparti en del af ansvaret for. Men når vi så konstaterer det og nu kan se, at vi har været alt for centralistiske, og godt kan se, at der er en enorm vandring fra land til by, er vi nødt til at tage nogle initiativer og gøre noget konkret for at skabe det liv og den dynamik, der skal til, for at yderområderne kan bestå. Og her kunne en af tingene blandt mange være udflytning af statslige arbejdspladser. Når ministeren selv peger på, at det er helt åbenlyst, at det er det, der er sket tidligere, hvorfor kan ministeren så ikke også være helt konkret og sige: Ja, selvfølgelig, så retter vi op på det, så gør vi noget ved det? Nu har jeg som minister regeringsmagten, så nu gør vi noget; nu flytter vi statslige arbejdspladser ud.

Så begynd med – siger jeg for mig selv – at flytte Energistyrelsen til Esbjerg, hvor der er masser af kompetencer, hvad angår offshore, havvind osv.

Tak. Ministeren.

Det er jo altid en fornøjelse, at vi kan høre, hvor folk er valgt henne, hr. Mike Legarth. Jeg kan høre, at der er mange forskellige forslag i spil, om man nu er fra Aalborg eller fra Esbjerg.

Når det så er sagt, vil jeg bare sige, at vi jo er i fuld gang. Vi har skabt vækstplaner, i øvrigt også sammen med Det Konservative Folkeparti, Venstre og andre partier, hvor vi har sat fokus på fødevarer, på energi, på turisme, og vi har understøttet med udligningsreformer, investeringer i infrastruktur osv. Så det her ligger oveni. Det har vi gjort sammen med en række partier, forskellige partier hen over midten. I gamle dage var det jo kun med Dansk Folkeparti, vi kunne have gjort de her ting, og der tømte man landdistrikterne for offentligt ansatte. Lad os få rettet op på det, skabt mere vækst og flere arbejdspladser. Det er jeg enig i. Og så kan det med at skabe nye statslige arbejdspladser være en del af det. Det kigger vi på. Der er nedsat et udvalg, der barsler den 5. september.

Tak. Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det her er jo en genfremsættelse af et tidligere beslutningsforslag, og i mellemtiden har man taget en lang række initiativer i Udvalget for Landdistrikter og Øer. Men årsagen til, at vi har gjort det, er jo alene, at regeringen har nølet. Landdistriktsministeren har jo ikke haft nogen holdning til, om vi vil en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Derfor er der en masse partier i Folketinget, der er trukket i arbejdstøjet for at få belyst, hvordan vi kan gøre det bedst muligt, analysere på de tidligere erfaringer fra England osv. Men vi mangler jo, at vi har en landdistriktsminister, der går foran og siger: Vi vil en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Kan vi ikke få en landdistriktsminister, der giver udtryk for det – kommer med en klar melding, en klar udtalelse: Vi vil i regeringen en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser, for vi kan godt se, at det er helt skævt, at næsten 50 pct. af de statslige arbejdspladser ligger i Region Hovedstaden?

Tak. Ministeren.

Nu er det jo sådan, at det er 56 pct. af arbejdspladserne i den statslige sektor, der ligger uden for hovedstaden. Og så tror jeg, at hr. Thomas Danielsen er i den situation, at han glemmer, at boligjobordningen faktisk blev finansieret – det vedtog hans parti sammen med Dansk Folkeparti – med nedskæringer i den statslige sektor. Derfor har vi taget vidtgående hensyn, når vi skulle skære ned. De arbejdspladser, vi skulle skære ned på, skar vi faktisk ned på i hovedstaden; 85 pct. af dem blev skåret ned her. Men jeg har jo selv lagt 20 arbejdspladser ud – det forbigår hr. Thomas Danielsen fuldstændig i tavshed – til Nykøbing Falster. Og vi vil gerne se på det og gøre det sammen med et flertal i udvalget. Vi har faktisk nedsat et udvalg, der kigger på det. Nu kommer der et andet forslag om et udvalg. Vi har ligesom et, der kigger på en samlet plan. Hvorfor nedsætte to udvalg, når nu vi har et, der ser på det i forvejen?

Hr. Thomas Danielsen.

Stor ros til landdistriktsministeren, fordi man har flyttet 20 arbejdspladser til Lolland-Falster. Det glæder vi os over, det er den rigtige retning. Men der er ikke stor ros for, at når man laver en ministerrokade, flytter man bare lige med et skuldertræk dele af Kystdirektoratet til København uden at foretage analyser af alle de ting, som landdistriktsministeren ellers i sin tale står og plæderer for at det er vigtigt at få belyst. Det var endda enormt velfungerende. Det var ét eksempel.

Der er også SKAT, hvor man har betalt husleje 20 år ud i fremtiden. Flere millioner kroner kaster man bare ud ad vinduet, fordi man insisterer på at centralisere dele af skattevæsenet. SKAT, som vi ellers havde stor succes med at udflytte i VK-regeringens tid, hvor de effektiviserede med op mod 70 pct., insisterer man på – til trods for at huslejen for lokalerne er betalt – at centralisere.

Det er bare derfor, jeg efterlyser en vilje hos en landdistriktsminister, som bør stå i spidsen for det her område, til at sige: Vi har igangsat et analysearbejde, men bare rolig, intentionen bag det er, at vi skal have en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Jeg kan ikke forstå, det er så svære ord at få over læberne for landdistriktsministeren.

Ministeren, værsgo.

Det er jo skægt, at hr. Thomas Danielsen fuldstændig underkender virkningen af domstolsreformen, politireformen, centraliseringen på sygehusene og en kommunalreform, der tømte en by som Faaborg. En kommune med 17.000 indbyggere er der faktisk ikke flere kommunale arbejdspladser tilbage i. Det hele er flyttet til Ringe. Der er intet politi, der er ingen domstol.

Det er hr. Lars Løkke Rasmussens og Venstres reformer, vi forsøger at rette op på her. Vi er ved at skabe vækst i hele Danmark, og vi har også sagt, at statslige arbejdspladser skal indgå i det. Men ligefrem at beskylde os for, at det er vores skyld – efter 10 år med borgerligt styre, der virkelig flyttede arbejdspladser væk fra kommunerne ude i landdistrikterne, det er næsten for galt, vil jeg sige til hr. Thomas Danielsen.

Tak til ministeren. Nu går vi i gang med ordførerrækken, og det er hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Beslutningsforslaget, der er fremsat af Dansk Folkeparti, har til formål at sikre nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en plan for udflytning af statslige arbejdspladser til landets såkaldte yderkommuner og landdistrikter. Og det er ganske rigtigt en genfremsættelse fra Dansk Folkepartis side. Venstre stemte for forslaget, sidst det blev fremsat. Regeringen stemte nej.

Dansk Folkeparti har genfremsat det, på grund af at man har den samme undren, som vi har i Venstre, nemlig at adskillige kandidater og folketingsmedlemmer landet rundt taler om, at man skal sikre en udflytning af statslige arbejdspladser, men når vi har landdistriktsministeren på talerstolen om lige nøjagtig det emne, kan vi ikke få landdistriktsministeren til at få over sine læber, at man vil en udflytning af statslige arbejdspladser. Det er trist, for i VK-tiden havde vi ellers særdeles gode erfaringer med en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser, både når vi taler om SKAT, den digitale tinglysning, Sikkerhedsstyrelsen, miljøcentrene osv. Desværre har vi oplevet, at regeringen har centraliseret flere af de opgaver igen.

Landdistriktsministeren har ret i, at vi lavede nogle reformer, som sikrede stordrift og sikrede nogle mere effektive enheder. Forskellen er bare, at man godt kan lave stordrift og større enheder, men der er jo ingen, der siger, man skal lave det centralt i København. Man behøver ikke centralisere. Man kan godt centralisere på en decentral facon. Fordelene er mange ved en udflytning af statslige arbejdspladser. Vi oplevede, at man blev mere effektiv, effektiviteten steg helt enormt. Vi oplevede, at der var et lavere sygefravær. Vi oplevede, at huslejerne var lavere, det samme med lønniveauet. Så fordelene er mange, og det er noget af det, som kan få Danmark til at køre længere på literen. Vi taler ikke om, at der nødvendigvis skal flyttes hele styrelser ud. Man kan også flytte dele af styrelser ud.

Jeg anerkender, at man har flyttet 20 statslige arbejdspladser ud til Lolland-Falster, og det glæder vi os naturligvis over. Vi mener bare godt, at ambitionsniveauet kunne være lidt højere. Og så mener vi, det halter, når det går den anden vej. Alle de punkter, som ministeren taler for at man skal evaluere og se på, inden man tager de her beslutninger, gælder ikke den anden vej, fordi man bevidstløst centraliserer med en trækken på skulderen, uanset om det er Kystdirektoratet eller det er skattearbejdspladser.

Statsministeren afviste jo i sin fremlæggelse på forsiden af Berlingske, at regeringen nu kom med en ambitiøs landdistriktspolitik med de 50 initiativer. Det kommer så sent, at man ikke kan nå at fremsætte forslagene. Vi har ikke haft en strøm af lovforslag i Landdistriktsudvalget fra ministeren, faktisk ikke et eneste reelt lovforslag på området, men nu kommer der så nogle lovforslag, som kommer så sent, at vi faktisk ikke kan nå at udmønte dem. Det er rigtig ærgerligt.

Det, der er mest ærgerligt, er, at det eneste, statsministeren faktisk vil love med den fremlæggelse, er, at der ikke bliver udflyttet statslige arbejdspladser – noget af det, som ellers har en utrolig stor betydning.

I Venstres landdistriktsoplæg, som er 30 tætbeskrevne sider med ambitiøse vækstinitiativer, der kan fremme en positiv udvikling i hele landet, lægger vi op til, at der skal sikres en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Vi lægger op til, at det skal være med et ministeransvar, så forslaget ligger sådan set fint i tråd med Venstres politik, hvorfor vi også er positive. En detalje, som alligevel er væsentlig, er, at erfaringer fra England viser, at det er særdeles vigtigt, at det ikke er statslige arbejdspladser, som bliver prioriteret af en administration, hvorfor vi i Venstre vil, at det skal være en ministerarbejdsgruppe, som får et ministeransvar for deres respektive ressortområder til at sikre en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser.

Det var mine ord.

Tak for det. Så er det hr. Troels Ravn, Socialdemokraterne, en kort bemærkning.

Tak. Det er jo fantastisk at høre Venstres ordfører stå der på talerstolen og nærmest skamrose VK-tiden for udflytning af statslige arbejdspladser. Altså, vi, der bor i landdistrikterne, kan se noget andet. Og sporene fra en kommunalreform, fra en retsreform og fra en politireform skræmmer: tomme bygninger, der står derude, arbejdspladser, der er flyttet.

Jeg vil bare spørge ordføreren, om ikke ordføreren kan nikke genkendende til, at man ude i landdistrikterne bløder voldsomt, som følge af at VK-regeringen igennem sit 10-årsregime altså faktisk med de her reformer, som jeg omtaler, stod for en centralisering, som vi vel næppe har set sidestykke til i Danmark.

Ordføreren, værsgo.

Jeg kan forstå på ordføreren, at man taler om egne erfaringer fra os, der bor ude i landdistrikterne. Jeg bor også ude i landdistrikterne, men vil alligevel undlade at tale om egne erfaringer, men bare nøjes med at forholde mig til fakta.

De statslige arbejdspladser, vi har flyttet ud – SKAT, Sikkerhedsstyrelsen, miljøcentrene, den digitale tinglysning osv. – har skabt enormt positiv vækst og udvikling også for følgeerhvervene og i det private erhvervsliv, som har nemmere ved at rekruttere arbejdskraft.

Hvis vi tager flytningen af SKAT til Ringkøbing f.eks. helt konkret, tror jeg ikke, man føler, at det er en belastning, at man har fået et skattegrundlag, der er steget med 24 mio. kr., alene fordi vi har flyttet SKAT til Ringkøbing. Hvis vi tager den digitale tinglysnings flytning til Hobro, var der nogle indkøringsproblemer, og dem har vi evalueret, og vi ved, hvordan vi skal gøre det næste gang. Men det er jo ikke noget, man er ked af i Hobro. Tværtimod arrangerede man jo busture; man nød den store tilflytning af familier, der kom.

Så spiller ordføreren plat og uvidende i forhold til domstolsreformen og kommunalreformen osv., men det er jo netop det, vi pointerer: Vi har ikke noget imod stordrift i Venstre, man skal bare gøre det decentralt. Man skal ikke have en politik om, at alt skal flyttes til København. Men lige nøjagtig i forhold til de her områder er der jo ikke noget til hinder for, at den regering, der nu snart har siddet i 4 år, hvis den er så utilfreds med de reformer, vi har lavet, ruller nogle af dem tilbage. Man behøver ikke at tage kommunalreformen og sige: Uh, det er alt for stort, det kan vi ikke magte. Men man kunne jo godt sige: Vi vil have flere decentrale retsenheder. Det er jo sådan set også det, som vi siger i vores udspil, nemlig at den retsreform, som vi har lavet, er blevet overfortolket (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak!) Så jeg vil gerne svare færdig i mit næste svar.

Det lyder godt. Værsgo til hr. Troels Ravn.

Jamen det er jo glimrende at se en meget aktiv og ivrig ordfører, men altså, lad nu være med at stå og skamrose. Stå nu ved det ansvar. Man taler om på den ene side at flytte nogle statslige arbejdspladser ud, og når man så kigger tilbage på historien, har man på den anden side centraliseret helt uden sidestykke, hvor man ude i landdistrikterne bløder den dag i dag.

Lad os så vende blikket mod det, der kan komme, hvis Venstre får magt, som man har agt, i forhold til at indføre nulvækst. For så vil man jo igen fortsætte den linje med en centralisering og en, kan man sige, nedlæggelse af arbejdspladser. Det vil betyde, at omkring 15.000-20.000 arbejdspladser vil forsvinde. Her taler vi altså også om statsarbejdspladser, men vi taler også om offentlige arbejdspladser. 15.000 pædagoger, lærere, SOSU-assistenter og andre kommunalt ansatte vil frem mod 2020 miste deres job.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jeg begræder nogle gange alt det vrøvl, man skal lægge ører til heroppe. Nulvækst er jo i den grad i fin tråd med en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Har ordføreren ikke set de gode eksempler, vi har haft med en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser? Vi får Danmark til at køre længere på literen. Vi skal ikke nødvendigvis have de statslige arbejdspladser til at ligge på de dyreste adresser; vi skal ud og have et positivt udbytte af det.

Så fik jeg ikke gjort det færdigt, det om at ville lave om på nogle af de ting, man er utilfreds med. Men noget af det, som vi kan se er blevet overfortolket, er jo, hvordan man håndterer retterne. Så hvis der er en sag, hvor der kun er brug for én domsmand, skal den føres lokalt. Det er de områder, vi kan se man simpelt hen har overfortolket på. Derfor er det noget af det, vi også lægger op til skal laves om igen.

Så vi anerkender de fejl, vi har lavet, og ja, vi har effektiviseret, vi har lavet stordrift, men vi har gjort det decentralt. Men vi vil en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser, og det ville være dejligt, hvis regeringen kunne sige det samme.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Tak. Den beretning, vi har vedtaget i forbindelse med SF's beslutningsforslag, indebærer jo, at der nu frem til den 15. september skal fremlægges en række forslag, som skal forhandles – det står endda i beretningen – og indgå i finanslovsforhandlingerne. Hvordan vil en eventuel Venstre-Konservative-regering kunne matche sådan nogle forslag med en nulvækst, som vil indebære, at både kommuner, regioner og stat skal af med folk. Hvordan pokker vil man kunne gennemføre og realisere de forslag, som nu kommer på banen her til frem den 15. september?

Ordføreren.

Jeg skal lige starte med at præcisere vedrørende ordførerens misforståelse, i forhold til hvad et udgiftsstop betyder. Et udgiftsstop betyder, at vi pris- og lønfremskriver. Det vil sige, der er de samme lønkroner ude i kommunerne, og til de indkøb, de skal gøre, har de de samme midler, som de har i dag, fordi vi år efter år laver en løn- og prisfremskrivning. Det er blot lige, for at man ikke blander det sammen.

Det beslutningsforslag, som ordføreren så nævner, formoder jeg er B 17 – jeg er dog ikke helt sikker – og ja, der er lagt op til alle mulige fluffy ting, og som udgangspunkt støttede vi faktisk, første gang det var på tale, tanken om det. Problemet var, at det lige pludselig blev så ukonkret og ikke bindende, fordi SF lige pludselig var kommet til at tale med regeringen, og hvis man skulle stå på mål for det fra regeringens side, fordi man kunne se, at der måske kom et flertal uden om regeringen, så fik man lige pludselig udvandet forslaget. Det beklager vi selvfølgelig, men det kan vi altså ikke stå til ansvar for i Venstre. Vi vil ikke tage på os, at man fremlægger varm luft.

Hr. Lars Dohn.

Jeg tror da ikke, i hvert fald i de år, jeg har været her, at jeg sådan kan huske, at noget har været mere konkret, end at der skal fremlægges forslag den 15. september, og at de skal forhandles mellem partierne, så de kan indgå i finansloven. Så konkrete ting synes jeg ikke jeg har oplevet før, så jeg må sige, at jeg har den modsatte opfattelse af, hvad ordføreren har, af det forløb.

Ordføreren.

Det der var jo så også det mest konkrete, for hvad der egentlig skulle være på plads, hvad man skulle forpligte sig til, står jo hen i det uvisse. Det er der ingen der ved noget om. Derudover strækker beslutningsforslaget, B 17, sig jo ud over en lang række andre ting. Jeg kan ikke forstå, hvis man som politisk parti ikke selv har en holdning til, hvad man vil. Venstre har fremlagt sin politik på det her område. Hvorfor skal vi have de her kaffeklubber og drøftelsesforeninger, og hvad ved jeg, tænketanke, og hvad vi ellers har set? Vi har jo både haft besøg af Niels Hausgaard og Bonderøven i Landdistriktsudvalget for at tænke vilde tanker. Ikke for noget, men det er jo ikke et tivoli, vi er i. Det kan ikke passe, at man som parti, og især som regering, ikke har en klar politik på det her område, med hensyn til hvad man vil. At man så bare kunne sige, om man vil en udflytning af statslige arbejdspladser eller ej, var da det mindste, vi kunne forvente.

Så er det fru Anne Baastrup for en kort bemærkning.

Nu har jeg ikke deltaget i forhistorien, men jeg kan forstå på den beskrivelse, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt gav mig, om forhistorien, at der rent faktisk blev lavet en beretning på baggrund af SF's beslutningsforslag. Der kom forhandlinger ovre hos ministeren, og af en eller anden grund forlod Venstre de forhandlinger.

Så vil jeg spørge: Hvad er forskellen på det, man kan forvente kommer her til september, og det, at der bliver nedsat et udvalg, en arbejdsgruppe, med henblik på eventuelt at finde ud af, hvilke statslige arbejdspladser der skal flyttes ud? Hvad mere konkret er der i det i forhold til det, at vi den 15. september kan se, hvad det er, ministeren kommer med, og så derefter kan handle? Jeg forstår simpelt hen ikke Venstres ordfører.

Ordføreren.

Vi har en manglende forståelse for, at man kun kunne strække regeringen så langt, at der skulle komme nogle anbefalinger fra ministeren så sent, at vi kan være helt sikre på, at valget er afsluttet. Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan tage ansvar for, at man vil en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Vi kan i Venstre ikke forstå, at man ikke har en holdning til det.

Det var så det, man kunne strække sig til. Problemet var jo måske i bund og grund, at SF gik over til ministeren, så det var derfor, at det lige pludselig skulle udvandes. Jeg kan ikke forstå, at det, man så kunne forpligte sig til fra regeringens side, var: Vi vil gerne komme med vores holdning, når vi er så langt henne, at vi er helt sikre på, at valget er afsluttet.

Fru Anne Baastrup.

Men hvor meget mere konkret er Dansk Folkepartis beslutningsforslag end det, som kom ud af vores beslutningsforslag? Hvor meget mere konkret er det, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på at få lavet en plan? Hvor meget mere konkret er det? Bliver det før valget?

Ordføreren.

Det, der lægges op til i Dansk Folkepartis beslutningsforslag, er, at man aktivt siger, at man vil en udflytning af statslige arbejdspladser, og at man forpligter sig til det. Jeg siger også, at vi i Venstre er lidt uenige i Dansk Folkepartis forslag, hvad angår det, at det er en embedsmandsgruppe, der skal bestemme det her.

Det, vi foreslår, er, at det skal være et ministeransvar. Og det er så desværre det, man har travlt med at tale sig væk fra i regeringen. Men vi vil jo, at det skal være ministrene for de respektive ressortområder, der forpligter sig til en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser – så der er noget vilje bag og det ikke bare er endnu en drøftelse, der skal trækkes i langdrag.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Troels Ravn som Socialdemokraternes ordfører.

Tak. For Socialdemokraterne er det helt afgørende, at Danmark ikke er opdelt i to, tre eller flere dele, men er et sammenhængende land i balance, og derfor er landdistriktspolitik så vigtig. For den handler bl.a. om at sikre, at Danmark ikke knækker over, men hænger sammen. Vi ønsker et Danmark, hvor der er fornuftige vilkår og vækst og muligheder for et godt liv i alle dele af landet. Derfor skal forslagsstillerne også have tak for at sætte udflytning af statslige arbejdspladser og landdistrikterne til debat her i salen i dag.

Der er ingen tvivl om, at vores landdistrikter er udfordret, især når det kommer til bosætning og arbejdspladser, og det er en problematik, vi i den grad anerkender og tager alvorligt. Udfordringen, der grundlæggende bunder i urbaniseringen, ser vi over hele verden, og selv om den udvikling har fundet sted i mange år, er problemet ikke mindre aktuelt i dag, tværtimod. Udfordringerne er store, og det er noget, der ligger Socialdemokraterne meget på sinde. Udviklingen af vores landdistrikter har derfor også haft en meget høj prioritet hos os, mens vi har været i regering. For det er afgørende, at vi gør det attraktivt at bo og arbejde uden for de store byer.

Den ambition er blevet fulgt op af mange initiativer: en større udligning mellem land og by med omfordeling af 400 mio. kr., en modernisering af planloven og 1,4 mia. kr. til nedrivning og byfornyelse er bare noget af det, regeringen har gjort for landdistrikterne.

Samtidig må man ikke være blind for, at der er mange måder at skabe arbejdspladser i landdistrikterne på. Regeringen har med store offentlige byggerier sat to streger under, at vi fra statslig side sagtens kan bidrage til vækst og arbejdspladser i landdistrikterne og samtidig styrke fællesskabet. For både aftalen om Togfonden DK og boligaftalen, som regeringen indgik før jul, er to vigtige og gode eksempler på, hvordan vi fra statslig side kan skabe vækst og arbejdspladser i hele landet. De to projekter skaber nemlig tilsammen flere arbejdspladser i f.eks. Region Syddanmark end i hovedstaden. Konkret betyder Togfonden DK og boligaftalen 8.500 arbejdspladser i Region Syddanmark, og samtidig skaber vi bedre infrastruktur og renoverer vores almene boliger. Begge dele er også til gavn for livet i landdistrikterne.

Med hensyn til dagens beslutningsforslag synes jeg at det er på sin plads at minde om to ting. For det første ligger over halvdelen af alle statslige arbejdspladser uden for hovedstaden. Mens antallet af arbejdspladser i hovedstaden siden 2009 er uændret, er det gået op med ca. 10 pct. i bl.a. Østjylland og på Fyn.

For det andet vil jeg gerne understrege, at regeringen bestemt ikke har noget imod udflytning af statslige arbejdspladser. Men vi skal ikke udflytte for udflytningens skyld. Nøglen for os er derfor, at det giver faglig og økonomisk god mening, og når det gør det, er vi bestemt også parate til at handle. Derfor har vi eksempelvis flyttet det gamle statsfængsel i Vridsløselille i Albertslund til Falster med 250 tilhørende arbejdspladser. Derfor har vi rykket sekretariatet for de lokale aktionsgrupper under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til Nykøbing Falster. Og derfor fordelte vi Udbetaling Danmarks 1.000 statslige arbejdspladser på fem regionale centre i Hillerød, Vordingborg, Frederikshavn, Holstebro og Haderslev ved etableringen i 2012.

Vi har altså bestemt ikke en historie for at være imod udflytning af statslige arbejdspladser, men det skal som sagt give faglig og økonomisk god mening. Hvis vi vender blikket helt konkret mod beslutningsforslaget, ser vi, at forslagsstillerne ønsker, at en arbejdsgruppe udarbejder en plan for udflytning af statslige arbejdspladser til yder- og landkommunerne.

Socialdemokraterne kan ikke støtte forslaget.

Udvalget for Landdistrikter og Øer har i februar indgivet en beretning, der til september munder ud i en udredning af bl.a. situationen med statslige arbejdspladser. Derfor er det centralt, at det videre arbejde med at skabe vækst og arbejdspladser i vores landdistrikter tager udgangspunkt i den udredning, som kommer i september, og som vil indeholde konkrete forslag til initiativer. Deri kan det forventes, at det afklares, om det giver faglig og økonomisk mening at flytte arbejdspladser, og i givet fald hvilke arbejdspladser.

Det vil vi afvente, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er to korte bemærkninger. Først hr. Thomas Danielsen.

Tak for det. Kan ordføreren bekræfte, at en af forskellene på det forslag, som SF har fremsat, og det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti fremsætter, er, at beslutningsforslaget fra SF rummer en lang række andre områder end lige konkret udflytning af statslige arbejdspladser, men også bl.a. udflytning af statslige arbejdspladser. Men B 17 rummer en lang række andre områder også, og derfor er det jo ikke konkret det alene, som man har sagt nej til, når man nu har sagt nej til at støtte SF's forslag.

Dernæst vil jeg gerne, i modsætning til ministeren, have ordføreren til at svare på, om han kan sige: Ja, i regeringen vil vi en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Det er vores intention i det mindste at udflytte flere statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ud i landet. Kan ordføreren sige det, når nu ministeren ikke kan sige det?

Ordføreren.

Som jeg i min ordførertale redegjorde for, har vi jo undervejs i perioden her i de tilfælde, hvor det har givet god mening, udflyttet statslige arbejdspladser, ikke så få endda, og vi siger jo helt tydeligt og klart, at vi gerne vil have flere statslige arbejdspladser i vores landdistrikter og i provinsen. Derfor er der også igangsat en samlet udredning af byområdernes udfordringer, som netop skal se på mulighederne for, at den her udflytning kan ske. Jeg må sige til Venstres ordfører tydeligt og klart, at den udredning her altså ligger færdig lige om et øjeblik, i september, og det er – som altid – en godt og grundigt gennemarbejdet udredning fra regeringen, der vil ligge til grund for at træffe de næste beslutninger.

Hr. Thomas Danielsen.

Tak for det. Okay, det første spørgsmål kunne ordføreren ikke svare på. Jeg kan så forstå, at man har brug for nu at have en arbejdsgruppe til at fortælle, hvad man kan mene om det her med udflytning af statslige arbejdspladser. Måske er det lidt det samme, man oplever med Dagpengekommissionen, hvor man også ligesom skal skubbe det til efter valget, så i virkeligheden fortæller man noget i en 1. maj-tale, hvor man egentlig ikke siger mere, end hvad Lars Løkke Rasmussen mener på dagpengeområdet. Og her skal vi så også have en undskyldning for, at man skal udskyde, hvad man skal forklare vælgerne på det her område, til efter et valg. Kan det passe, at den socialdemokratisk ledede regering ikke har en klar holdning til, om man vil en udflytning af statslige arbejdspladser, og hvordan det skal gøres? Er det virkelig en ny ekspertgruppe og tænketank, der skal komme og vurdere, hvad man skal mene i regeringen – sjovt nok efter et valg?

Ordføreren.

Jamen vi har jo med vores handlinger vist, hvordan det kan gøres, og med ord har vi præciseret, hvad det er, vi vil. I modsætning til, da VK-regeringen igennem 10 år stod for en uhørt centralisering i Danmark igennem reformer, som den dag i dag ude i landdistrikterne har resulteret i, at bygninger står tomme, at det bløder derude, så er vi nu ved at vende udviklingen. Vi har flyttet statslige arbejdspladser ud, vi vil flytte statslige arbejdspladser ud i det omfang, det giver mening økonomisk og fagligt.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Tak for det. Nu har både ministeren og også den socialdemokratiske ordfører lagt meget vægt på, at nu er man jo så heldig, at det er 56 pct. af de statslige arbejdspladser, som ligger uden for Region Hovedstaden. Det betyder så også, at 44 pct. ligger i København og omegnskommunerne, men der bor altså ikke 44 pct. af befolkningen i København og omegnskommunerne. Og det er jo netop det, der er pointen med at udflytte statslige arbejdspladser, altså at der er en voldsom skævvridning. Så jeg synes næsten, det er til grin, at man på den måde står og bryster sig af det og siger, at nu har man da godt nok cirka halvdelen, der ligger uden for København. Altså, pointen er jo, at det gerne skulle være en højere procent.

Der har været utrolig mange gode eksempler på, at det er lykkedes at udflytte statslige arbejdspladser: SKAT til Ringkøbing, tinglysning til Hobro, Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg. Og så vil jeg spørge ordføreren, om han kan nævne nogle eksempler, hvor det ikke er lykkedes, og hvor det ikke har været en god idé.

Ordføreren.

Det, der er vigtigt at holde sig for øje, er, at vi, i det omfang det giver mening, og hvor der er økonomisk og fagligt belæg for det, vil flytte og har flyttet arbejdspladser. Lad mig lige igen nævne, at det gamle statsfængsel flyttede fra Vridsløselille i Albertslund til Falster, og det er 250 tilhørende arbejdspladser; vi har rykket sekretariatet for de lokale aktionsgrupper under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til Nykøbing Falster osv.

Så er det også meget vigtigt, at vi generelt har skabt arbejdspladser, også i landdistrikterne – 46.000-50.000 er det seneste tal, og det er arbejdspladser, som også kommer landdistrikterne til gode. Og vi vil også fremover – endnu en gang i det omfang, det giver mening økonomisk og fagligt – flytte statslige arbejdspladser ud. Det er svaret.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Altså, jeg må forstå, at man ikke kunne komme med nogen dårlige eksempler, og det kan jeg godt forstå, for det giver altså rigtig god mening at udflytte statslige arbejdspladser. Og lad mig komme med et eksempel. Hvis man nu kigger på, hvor der f.eks. er en masse landbrugsviden, og hvor vores produktion ligger, jamen så er det i det midtjyske – det er der, man har Forskningscenter Foulum, og Danish Crown og Arla har mange af deres arbejdspladser der. Og der er masser af store gårde. Ville det så ikke give god mening, at man flyttede f.eks. Fødevarestyrelsen ud til det område, hvor man i forvejen har ekspertisen, hvor man kan lave noget faglig sparring, og hvor huslejen typisk er billigere? Det er jo netop det, der er pointen i den her diskussion, hvor ordføreren jo også selv rigtigt siger, at det skal give mening. Men det giver jo rigtig god mening på rigtig mange områder, og jeg forstår bare ikke, hvorfor Socialdemokraterne ikke klart kan sige: Ja, vi skal da have udflyttet nogle statslige arbejdspladser.

Ordføreren.

Jo, men ordføreren for Dansk Folkeparti må forstå, at vi vel ikke kan gøre det mere klart end at vise det med vores handlinger i praksis. Vi har flyttet statslige arbejdspladser ud, og jeg har nævnt det op til flere gange. Vi siger også, at vi fremadrettet, i det omfang det er økonomisk og fagligt forsvarligt, vil være med til at udflytte arbejdspladser. Og vi er ved at lave en samlet udredning af området, som ligger færdig lige om et øjeblik. Altså, til september tager vi de næste skridt, så foretager vi de næste handlinger. Det må da være sådan, ordentlig og forsvarlig politik bliver til, altså at man har et ordentligt grundlag, inden man foretager sine handlinger.

Hr. Preben Bang Henriksen, en kort bemærkning.

Jeg tror, at mange, der lytter til debatten, måske vil undre sig over, at der ikke kommer nogen konkrete budskaber, men man kan jo så sige til dem, at der i ugens løb jo har været konkrete budskaber, for regeringen vil – og det er måske lidt sent – komme med 50 forslag. For jeg synes jo nok, at det, når man har siddet der i 4 år, måske så er lidt sent at komme med dem 4 uger før valget, men lad det så ligge. Vi har ikke set, hvad der konkret var i de forslag, men der var dog en konkret udtalelse fra statsministeren, nemlig at forslagene ikke ville omfatte udflytning af statslige arbejdspladser, og det tror jeg at rigtig mange blev meget betænkelige ved. Og derfor vil jeg spørge den socialdemokratiske ordfører: Kan ordføreren komme på en enkelt statslig arbejdsplads, der vil blive udflyttet, hvis Socialdemokratiet fortsat får regeringsmagten?

Ordføreren.

Jeg bliver nødt til at sige til ordføreren fra Venstre, at statsministeren netop har sagt det, som både ministeren og jeg også har sagt flere gange her fra talerstolen, nemlig at i det omfang, at statslige arbejdspladser skal flyttes ud og det er fagligt og økonomisk forsvarligt, så vil vi gøre det. Det er dog langt mere konkret end det, vi har hørt fra Venstres ordfører, for der kom der sådan en sang om, at man skulle køre længere på literen. Altså, det er noget med nulvækst, og det er noget med, at man ved, at det koster 15.000-17.000 jobbet, bl.a. også statslige arbejdspladser. I det område, jeg kommer fra, Sydjylland, ved vi, at det vil koste 2.000 arbejdspladser. Jeg har været meget konkret i min ordførertale og i mine svar: Vi har flyttet noget ud, og vi vil i fremtiden også flytte noget ud.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Nu bliver der efterlyst noget konkret, og jeg er bare nødt til at sige, at Venstre har spillet helt konkret ud med at flytte Geodatastyrelsen til Aalborg; det står i vores program. Så er jeg bare nødt til at spørge: Hvad siger Socialdemokratiets ordfører til den idé?

Ordføreren.

Jeg siger til den idé, at det vil vi gerne være med til at se på, og i det omfang – igen – at det er økonomisk og fagligt forsvarligt, så lad os se på det. Jeg opfatter det også bare som – ja, lad mig sige det ligeud – en gang valgflæsk, for sporene skræmmer. Jeg bor selv derude, og jeg har i de 10 år med borgerligt styre – hvor der har været en kommunalreform, en retsreform og en politireform – også set, hvad det gør ved vores lokalsamfund. Nu ligger der så noget i pipelinen om en nulvækst og noget med at køre længere på literen, men vi ved, at det vil betyde 15.000 jobs, der forsvinder. Det er sådan nogle ting, jeg er optaget af, samtidig med at jeg altså er meget konkret med hensyn til, hvad det er, vi har gjort, og hvad det er, vi vil gøre.

Hr. Mike Legarth, en kort bemærkning.

Jeg synes jo, det er påfaldende, at når vi går ordføreren lidt på klingen, så får vi at vide, at hvis det er økonomisk forsvarligt, og hvis det er fagligt anbefalelsesværdigt, så vil man flytte statslige arbejdspladser ud. Det er jo sådan en typisk rund formulering, som ikke er særlig konkret, og jeg appellerer til, at der mere håndfast bliver meldt ud, hvad det er, man står for, og hvad det er, man vil blive bedømt for ved det valg, der kommer. Ordføreren har jo selv fortalt om historien, og ordføreren syntes, at sporene skræmte, med hensyn til hvad tidligere regeringer har gjort. Men nu har den her regering jo da haft 4 år, og hvorfor har den så ikke lavet om på det? Vi kan jo bare konstatere, at der ikke er sket noget. Så jeg vil bare gerne have en konkret tilkendegivelse: Ja, Socialdemokratiet og regeringen vil udflytte statslige arbejdspladser, så vi kan få en bedre fordeling af samfundets ressourcer i det her land, sådan at vi imødekommer de udfordringer, der er for yderområderne, hvor befolkningen vandrer fra land til by.

Ordføreren.

Jeg bliver nødt til at sige til De Konservatives ordfører, at vi altså i vores tid her, godt og vel 3 ½ år, har skabt 46.000 til 50.000 nye arbejdspladser – hver dag, en ledig får et job, er en god dag – i modsætning til det, vi overtog, hvor der i de sidste år under Lars Løkke Rasmussen forsvandt arbejdspladser i meget stort tal, flere end 100.000. Når vi i dag taler statslige arbejdspladser og udflytning af statslige arbejdspladser, har jeg nævnt op til flere eksempler, bl.a. også Udbetaling Danmarks 1.000 statslige arbejdspladser, vi har flyttet ud til regionale centre, og jeg siger højt og tydeligt, at det her er et emne, der optager os meget; landdistrikterne er et emne, der optager os meget. Vi vil have et Danmark i balance, og vi vil også fortsat være med til at se på udflytningen af statslige arbejdspladser, og derfor kommer vi også med en udredning til september, altså lige om lidt.

Hr. Mike Legarth.

Hvis man er så enig, kan jeg ikke forstå, hvorfor det er så svært at give et konkret tilsagn. Men jeg vil så lige anholde det, ordføreren siger, om, at regeringen har skabt, jeg tror, det var 150.000 arbejdspladser, man kom til at sige. Altså, det er jo manipulation med virkeligheden. Sandheden er jo, at det, da regeringen overtog, var på bagkanten af en finanskrise, som fuldstændig havde forandret beskæftigelsesvilkårene, ikke bare i Danmark, men verden over. Men lad den diskussion ligge til en anden god gang, for nu er vi i gang med at forholde os til yderområder kontra byområder og centralisering og udflytningen af statslige arbejdspladser. Og ordføreren må også have set, hvor svært det har været at gøre noget ved grænsehandelen; det har der ikke være fokus på her i København, ligesom der her i København heller ikke har været tilstrækkelig opmærksomhed på, at man bør udflytte statslige arbejdspladser. Et eksempel kunne være at flytte Energistyrelsen til Esbjerg.

Ordføreren.

Ja, vi kommer vidt omkring, men lad mig lige være præcis og sige, at der er skabt imellem 46.000 og 50.000 nye arbejdspladser – jeg tror også, det var det, jeg sagde. Det er ikke kun regeringens fortjeneste, der er mange, der har en aktie i det, eksempelvis også vores virksomheder og de mennesker derude, der som ledige kæmper for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og for hvem det er lykkedes, og det er rigtig godt.

Med hensyn til grænsehandelen: Vi har faktisk sat afgifter ned, hvilket også har gjort, at vi har taget et skridt i forhold til at imødegå grænsehandel, og lad os så lige slutte rundturen her med det, vi egentlig snakker om, nemlig vores statslige arbejdspladser. Ordføreren for De Konservative må medgive, at jeg har oplistet op til flere konkrete eksempler på, at vi har flyttet noget ud. Og summen af alt det her i dag er, at vi fortsat vil gøre det, i den udstrækning det er fagligt og økonomisk forsvarligt og at vi får en udredning, som vi afventer.

Hr. Lars Dohn, en kort bemærkning.

Vil ordføreren bekræfte, at der i forlængelse af B 17 blev vedtaget en beretning af regeringen plus SF og Enhedslisten, om, at der inden den 15. september 2015 skal forelægges forslag om udflytning af statslige arbejdspladser, en beretning, som de borgerlige partier ikke ville medvirke i?

Ordføreren.

Det er meget enkelt: Det er fuldstændig korrekt.

Ikke mere? Nej. Så siger jeg tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det De Radikales ordfører, fru Lotte Rod.

Tak for det. Da den radikale landdistriktsordfører, Helle Løvgreen Mølvig, ikke kunne være her, har jeg lovet at læse hendes tale op.

Beslutningsforslaget her går ud på at pålægge regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en plan for udflytning af statslige arbejdspladser til landets yder- og landkommuner. Derudover lægger forslaget op til, at arbejdsgruppen kommer med bud på, hvilke arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner der med fordel kan placeres i provinsen. Et lignende forslag har været fremsat tidligere i folketingssamlingen 2012-13, og dengang blev det stemt ned.

I Radikale Venstre tager vi landdistrikterne alvorligt, og vi bestræber os på at sikre gode vilkår for erhvervslivet, så virksomheder i Danmark tør investere i arbejdspladser lokalt. Vi har haft flere debatter i Folketinget om de problemer, der er i yder- og landdistriktskommunerne, og vi anerkender, at vi kan gøre en forskel med den politik, som vi fører.

Der findes allerede en meget lang liste af initiativer, der har til formål at skabe bedre vilkår for landdistrikterne, som regeringen har gennemført. Tiltagene spænder vidt og har haft en effekt på en lang række områder. Men når Radikale Venstre ønsker, at der tages flere initiativer til at imødegå de problemer, der opstår i kølvandet på den demografiske udvikling på landet, synes vi, at det skal ske på et oplyst grundlag og i en helhedsstrategi.

Regeringen arbejder lige nu på en samlet udredning, som vi allerede har diskuteret flere gange blandt ordførerne, der bl.a. også skal se på muligheden for udflytning af statslige arbejdspladser og komme med et løsningskatalog med mulige initiativer. Arbejdsgruppen kommer med sine anbefalinger i september, og af den grund ser vi ikke noget behov for at nedsætte endnu en arbejdsgruppe til at kigge separat på udflytning af statslige arbejdspladser.

I Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2015, som vi skal diskutere her lige om lidt, hedder det under afsnittet om statslige arbejdspladser, at »placeringen af statslige arbejdspladser må ske under balanceret hensyn. Udover hensynet til konkrete områders beskæftigelse og økonomi gælder eksempelvis hensyn til mulighederne for at skaffe kvalificeret arbejdskraft, adgang til de daglige samarbejdspartnere samt økonomiske hensyn. Endelig gælder et underliggende hensyn om at opnå den størst mulige effektivitet i løsningen af de offentlige opgaver.«

I Radikale Venstre er vi ikke imod udflytning af statslige arbejdspladser. Tværtimod har vi været med til at træffe beslutninger om udflytning af flere arbejdspladser. Men vi vil også gerne sige, at vi lægger vægt på, at det ikke bare sker i blinde. Vi vil gerne være med til at overveje det, når der er tale om oprettelse af nye institutioner eller fremtidig reorganisering, eller hvis opgaver på tværs af staten lægges sammen, men det skal ske ud fra en overordnet samlet strategi der, hvor det giver mening menneskeligt, økonomisk og praktisk.

Derfor kan vi ikke støtte det her forslag.

Det er absolut ikke personligt til fru Lotte Rod, men foranlediget af endnu en diskussion i dag i Udvalget for Forretningsordenen, vil jeg bare sige til protokollen her, at der ikke er noget, der hedder reserveordfører. Hvis man går op på talerstolen, er man ordfører, og det interesserer ikke resten af Folketinget, hvem man har afløst. Og man skal også være rede til at svare på spørgsmål. Det er ikke sikkert, man kan det – det kan vi jo alle komme ud for. Men det skal blot være sagt, at det bestemt ikke er personligt, for det her er noget, jeg har hørt rigtig mange gange. Men foranlediget af et enigt Forretningsordensudvalg i dag føler jeg anledning til at præcisere, at det er sådan, vi ser på det.

Derefter går vi over til de korte bemærkninger. Der er tre, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Jeg vil sige til den radikale ordfører, at jeg jo kan høre, at det bliver vanskeligt at få Det Radikale Venstre med på den her dagsorden. Ordføreren, som jo ellers kommer fra provinsen, siger, at man ikke vil stemme imod at flytte arbejdspladser ud. Og det er da i det mindste godt, at man ikke vil stemme imod det, men jeg havde håbet på en mere offensiv, en mere positiv tilkendegivelse i forhold til den her problemstilling. Og jeg hører også mellem linjerne, at ordføreren på vegne af partiet – må jeg gå ud fra – er blevet pålagt at sige, at der er mange præmisser, der skal være opfyldt, for at man kan nå hen til at træffe en så drastisk beslutning, som Det Radikale Venstre åbenbart mener det vil være at udflytte statslige arbejdspladser, nemlig at det med arbejdskraften og kompetencerne og balancen og alverdens hensyn skal være opfyldt, inden man kan nå derhen. Og det er jeg skuffet over.

Jeg synes jo, det må være nemt at sige: Ja, selvfølgelig skal ressourcerne fordeles og dermed også de statslige arbejdspladser, og hver eneste gang, der åbnes en mulighed, bør vi udflytte. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jeg vil da i hvert fald gerne præcisere, at når jeg siger, at vi ikke er imod at udflytte statslige arbejdspladser, er det jo som et svar på, om vi nu stemmer det her ned. Og det er, fordi vi har en holdning til, at det ikke bare skal ske ud fra, hvor ordførerne lige tilfældigvis er valgt, så de dermed kan forsøge at hive statslige arbejdspladser til sig, men at det skal ske ud fra en samlet vurdering. Og det er jo også derfor, jeg ikke vil stå her og sige, præcis hvad det er for nogle arbejdspladser, der skal udflytte, men vi vil afvente det arbejde, som ministeriet faktisk er i gang med, og som jeg mener vi alle sammen burde tage alvorligt.

Hr. Mike Legarth.

Jamen forskellen på Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti i den her sag er, at vi mener, det her handler om politisk lederskab, og at det handler om politisk vilje. Og hvis vi siger, at vi vil fordele samfundsressourcerne mere fair, fordele dem ensartet over hele landet, så skal der træffes en politisk beslutning om at flytte arbejdspladserne ud, og så er økonomien og kompetencerne sekundært. Jeg er ikke i tvivl om, at man sagtens kan trække den arbejdskraft med de kompetencer, der skal til, ud i provinsen til at bestride de her job. Og jeg mener også, at det danske samfund må være klar til at betale en pris for det. Det her handler om fairness, og det handler om at imødekomme yderområderne i forhold til de udfordringer, de har. Og det håber jeg at Det Radikale Venstre er enig i.

Ordføreren.

Vi går i hvert fald ind i det med åbent sind og afventer det arbejde, der lige nu er i gang i ministeriet. For jeg synes, det fortjener, at der bliver kigget grundigt på det, og at vi tager en saglig debat på den baggrund.

Så er det hr. Preben Bang Henriksen for en kort bemærkning.

Vi går åbne ind i det og tager en saglig debat og kigger på det, siger ordføreren. Altså, jeg må sige til ordføreren, at vi har haft den saglige debat utallige gange her i Folketinget, og derfor er der altså brug for lidt handling. Og jeg spørger bare ordføreren: Kan ordføreren nævne en eneste statslig institution, som ordførerens parti vil flytte til provinsen?

Ordføreren.

Nej, det vil jeg ikke gøre, fordi det ville være at kortslutte den proces, vi er i gang med. Vi har bedt ministeriet om at komme med et seriøst bud på, hvor de skal arbejde på det her, og derfor ville jeg synes, at det var dobbeltarbejde at bede dem om at arbejde på det en gang til. Og i øvrigt ville det jo så være at kortslutte processen, hvis man bare her så at sige stod og sagde, at det ville være godt at flytte det til Vejle eller til Esbjerg, hvor jeg lige er valgt. Jeg synes, at vi skal afvente det seriøse arbejde, som ministeriet har gang i.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Jeg har da fuld forståelse for, at man ikke vil kortslutte nogen proces, men det kunne da godt være, at et enkelt medlem af Folketinget havde et ønske eller en idé om et eller andet, der kunne flyttes ud. Jeg har tidligere på dagen nævnt, at Venstre konkret har peget på at flytte Geodatastyrelsen til Nordjylland.

Er det sådan, at De Radikales folketingsmedlemmer, et enkelt medlem, slet ikke har noget ønske om at flytte noget konkret ud, men derimod bare vil afvente et eller andet udvalg?

Ordføreren.

Det er faktisk meget præcist sagt. Jeg synes, at problemet i det her er, at man begynder at rende rundt og love alt muligt, man kan flytte ud til der, hvor man er valgt. Jeg vil hellere have en tilgang, hvor vi har bedt ministeriet om at lave en grundig undersøgelse af det, og så træffe beslutningen på den baggrund. Og ja, derfor kommer jeg ikke til at stå heroppe og love, at vi flytter et eller andet hjem til min valgkreds.

Hr. Dennis Flydtkjær, en kort bemærkning.

Jeg tror ikke, vi får noget nærmere svar på det, så jeg vil egentlig bare spørge, om den radikale ordfører synes, at det er en rimelig fordeling, at 28 pct. af de statslige arbejdspladser alene ligger i Københavns Kommune, som jo befolkningsmæssigt udgør 9,8 pct. Er det en rimelig fordeling, eller er det med til at skævvride Danmark?

Så vil jeg også høre, om ordføreren kan bekræfte det, som jeg i hvert fald lyttede mig frem til i ordførertalen, nemlig at man ikke vil udflytte eksisterende statslige arbejdspladser, men kun vil være med til at udflytte nye, eller jeg vil nærmere kalde det placere nye statslige arbejdspladser i provinsen, men at man ikke vil flytte dem, der i forvejen er i Københavns Kommune, som udgør 28 pct.

Ordføreren.

Jeg vil ikke afvise noget på forhånd. Jeg ved heller ikke, om det sådan er det rigtige at spørge, om det er rimeligt. Altså, jeg kan egentlig godt lide tilgangen til det her, nemlig at vi undersøger det grundigt, og der, hvor det giver mening, synes jeg vi skal gøre det. Jeg kan egentlig bedre lide at have den tilgang til det, end om det er rimeligt eller ej.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg er helt med på, at man skal undersøge tingene grundigt, og det er så også derfor, vi har fremsat det her beslutningsforslag, altså netop for at få et bedre vidensgrundlag, så vi kan udflytte nogle statslige arbejdspladser. Men derfor er det jo alligevel noget, der er med til at skævvride Danmark, når alene 28 pct. af de statslige arbejdspladser er placeret i Københavns Kommune. Tager man Region Hovedstaden, ja, så er de oppe på 44,3 pct., men det er altså langt fra 44,3 pct. af befolkningen, der lever her. Og flytter man statslige arbejdspladser ud, giver det altså en masse synergieffekt ude i provinsen.

Så er det bare, jeg ikke kan forstå, hvorfor den radikale ordfører ikke er med på, at det er med til at skævvride Danmark, når man placerer en så stor andel af de statslige arbejdspladser inde midt i hovedstaden.

Ordføreren.

Jamen i virkeligheden tror jeg slet ikke vi er så uenige, fordi ministeriet sidder jo lige nu og arbejder på en undersøgelse af det her område, og det, som Dansk Folkeparti beder om, er jo at få undersøgt det, vi sådan set allerede er i gang med undersøge. Og derfor tror jeg mere, at det er et spørgsmål om tilgang til, hvor grundigt man vil gøre det. Jeg ser sådan set frem til, at vi, når vi har fået det arbejde fra ministeriet, så får en seriøs drøftelse med hinanden om det.

Så er der en sidste kort bemærkning fra hr. Thomas Danielsen.

Tak for det, og tak for ordførerens åbenhed og ærlighed på det her område. Jeg vil gerne lige stille ordføreren to spørgsmål.

Da hr. Morten Østergaard var skatteminister, lukkede man skatteafdelinger, til trods for at huslejen var betalt år ud i fremtiden, hvilket jo var en udgift, som man under alle omstændigheder skulle vedholde at betale – jeg mener, at det var ca. 30 mio. kr. – til trods for at der var plads til mange flere skattemedarbejdere, til trods for at det var enormt effektivt. Man gjorde det med den begrundelse, at infrastrukturen til området ikke var så god, som den var til nogle af de større byer, og man kunne ikke forlange, at skattemedarbejdere skulle have vanskelige pendlingsforhold, hvis de ikke ønskede at flytte dertil.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om man ikke fortæller et område, at staten ikke tror på området, og dermed også sender det samme signal til det private erhvervsliv, når nu man vælger stort set at fjerne alle arbejdspladser. Det konkrete eksempel er faktisk et af de områder af landet, hvor man har færrest statslige arbejdspladser i forvejen. Hvilket signal sender det til de eksisterende virksomheder eller virksomheder, som overvejer at flytte dertil?

Ordføreren.

Venstres ordfører må lige bære over med, at jeg ikke er totalt inde i detaljerne i den beslutning, der blev truffet, men jeg ved, at den daværende skatteminister i sin tid gjorde sig umage med at kigge på, hvor det gav mening netop at forsøge at lave en fordeling, der også tilgodeså landdistrikterne.

Hr. Thomas Danielsen.

Jeg kan sige, at i forhold til den der omlægning af SKAT lavede man ikke en fordeling, hvor man i hvert fald lagde flere arbejdspladser ud i landdistrikterne, men det er klart, at man kan måle på mange parametre.

Så siger ordføreren også, at ordføreren er tryg ved, at man nu nedsætter en arbejdsgruppe, og er egentlig glad for, at der så er et ministerie, der arbejder seriøst med det her, når man træffer den beslutning. Selvfølgelig skal man arbejde seriøst med det, men vi havde en høring i Landdistriktsudvalget, hvor vi havde engelske erfaringer inde over, som egentlig viste, at det, der er det væsentligste ved en udflytning af statslige arbejdspladser, er, at man tager politisk ansvar og ikke lader det være op til en administration at udflytte statslige arbejdspladser. Det var de erfaringer, som de havde fået fra at udflytte 20.000 arbejdspladser fra London til provinsen. Er ordføreren ikke interesseret i ligesom at tage et større politisk ejerskab og sige: Vi vil en aktiv udflytning på den og den måde

Ordføreren.

Jeg er sådan set enig med ordføreren i, at det jo er et politisk valg, hvordan man vælger at gribe det her an, altså om man siger politisk, at man vil udflytte det her, og så skal det nok blive til noget, eller om man vender den om og siger, at man sådan set gerne vil nedsætte en arbejdsgruppe i ministeriet, og så træffer man en beslutning på den baggrund. Jeg er tilhænger af det sidste, og det er derfor, at det er det, som vi har valgt at gøre.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Anne Baastrup som SF's ordfører.

Vi skal gøre mere for vores yderområder, hvis ikke Danmark skal knække midt over. Derfor skal vi satse på flere arbejdspladser, hvis vi skal tiltrække nye tilflyttere til vores yderkommuner og landkommuner. Af den grund kan jeg ærlig talt ikke forstå, hvorfor Dansk Folkeparti ikke ville være med i aftalen om den handleplan for yderområderne, som SF har sat i gang sammen med Enhedslisten og regeringen, og som bl.a. skal se på udflytning af statslige arbejdspladser. Planen skal som bekendt være færdig allerede til september.

Dansk Folkeparti har pure afvist SF's forslag om handleplanen, men har alligevel efterfølgende fremsat dette modforslag om at nedsætte et udvalg, som skal se på, ja, udflytning af statslige arbejdspladser.

Det er selvfølgelig ikke lige til at flytte en statslig institution. Det kan være svært at få medarbejdere til at flytte med, og det kan føre til store rejseomkostninger, hvis man hele tiden skal til og fra København til møder, og derfor skal vi selvfølgelig se på, hvordan det kan gøres bedst muligt. Så langt er vi naturligvis enige. Men jeg synes, det ville klæde Dansk Folkeparti at gå efter bolden og støtte op om det arbejde, der allerede er i gang, i stedet for at fremsætte egne modforslag.

For mig at se er det vigtigste, at vi får gjort noget – ikke hvem der fandt på det, eller hvem der skal have æren. Derfor skal der ikke herske tvivl om, at vi i SF gerne ser, at man kan flytte flere statslige arbejdspladser ud der, hvor det giver mening. Vi kan se fra flere undersøgelser, at der er rigtig mange, som gerne vil flytte ud på landet, hvor der er frisk luft, åbne vidder og masser af natur, men hvis der ikke er noget job at få i en rimelig pendlingsafstand, bliver det desværre ofte ved drømmene. Derfor vil vi gerne samarbejde med Dansk Folkeparti, hvis det arbejde, som regeringen er i gang med, ikke kommer med nogen brugbare bud. Men skal vi ikke nu lige vente og se i stedet for at lave taktisk partipolitik? Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger her. Så er det hr. Lars Dohn som Enhedslistens ordfører.

Hvis jeg skulle gennemføre hele min planlagte tale, ville den komme til at minde temmelig meget om den, der lige er holdt af SF. Jeg synes, det er sjældent, vi har været i den situation, som vi faktisk er i her og nu, hvor der, når vi taler om statslige arbejdspladser, skal ligge et forslag, vi skal tage stilling til, den 15. september. Jeg vil gerne give det løfte til Dansk Folkeparti, at hvis det viser sig, at de forslag, der skal fremlægges, som skal forhandles, og som skal være klar til at indgå i finanslovsforhandlingerne, ikke er tilfredsstillende, er vi parat til at lave noget sammen med Dansk Folkeparti.

Tak. Nå, så kom der alligevel en kort bemærkning lige i sidste øjeblik, i allersidste øjeblik. Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg beklager, at det var lidt sent, jeg trykkede mig ind, men talen var lidt kortere, end jeg egentlig havde regnet med. Sådan kan det jo gå nogle gange.

Jeg ville egentlig spørge hr. Lars Dohn, om han havde samme indstilling, som ministeren var inde på, og som den radikale ordfører var inde på, nemlig at det var nye statslige arbejdspladser, man skulle fokusere på at flytte ud, og ikke eksisterende statslige arbejdspladser, for der er jo en kæmpe forskel. Jeg vil egentlig bare høre, hvad Enhedslistens indstilling er til den problematik.

Ordføreren.

Vi har en række kriterier, som vi mener skal tilgodeses. De minder meget om de kriterier, som regeringsordførerne har fremsat. Vi ønsker både eksisterende statslige arbejdspladser flyttet ud, hvis det giver mening, men samtidig mener vi også, at hver gang der skal laves en udvidelse eller en ændring, så skal man egentlig overveje, om den kan ligge i et landdistrikt. Vi er noget forargede, når vi f.eks. ser, at regeringen er parat til at lægge et færgeselskab i KL. Så viser det, at regeringen ikke altid har hele den proces i orden.

Så det kan være både eksisterende og nye arbejdspladser. Men det er klart, at der skal tages personalemæssige hensyn. Det skal være bæredygtigt, det skal være økonomisk i orden osv.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det svar. Jeg er jo meget enig i, at det selvfølgelig skal give mening. Jeg tror ikke, der er nogen, der siger, at vi skal flytte det derhen, hvor det ikke giver mening. Det tror jeg ikke at der er ret mange politikere der vil gå ud med. Men kunne det ikke godt give mening, at Energistyrelsen flyttede f.eks. til Esbjerg, som flere ordførere har været inde på? Der ligger en stor del af sektoren. Det vil give en masse synergier til dem, der nu arbejder med det. Kunne det ikke give mening måske at flytte Banedanmark til Fredericia, som er knudepunktet rent jernbanemæssigt set, og rent faktisk lægge dem for enden af jernbanen? Kunne det ikke være en god idé at lægge Fødevarestyrelsen der, hvor fødevareklyngen faktisk er i Jylland? Der er jo masser af eksempler.

Kan hr. Lars Dohn bare ikke give mig ret i, at der faktisk er rigtig mange gode argumenter for det rent fagligt? Derudover er der typisk også billigere husleje og billigere lønninger, så jeg tror også, man faktisk kunne effektivisere og få nogle penge, man måske kunne bruge på et højere serviceniveau, hvis det var det. Kan hr. Lars Dohn bare ikke bekræfte, at der er rigtig mange gode argumenter for at flytte statslige arbejdspladser til provinsen?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, det er nogle rigtig fornuftige forslag, spørgeren nævner. Lad os nu afvente, hvad udvalget kommer frem med, og så må vi jo tage en vurdering af det og en konkret stillingtagen.

Tak, siger jeg så til Enhedslistens ordfører. Og så er det hr. Leif Mikkelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Det er jo et beslutningsforslag, som vi har set før. Da sagde Liberal Alliance nej til det. Venstre har nu peget på, at det skal være en ministerarbejdsgruppe, så vi vil godt afvente at se, hvad det egentlig er for et signal, det her forslag kommer til at sende endeligt, når vi kender indholdet af det og overskriften på det. Så det vil vi afvente en endelig stillingtagen til.

Nu har det været kendt et par dage, at vi skulle diskutere det her, og på et møde i går i Jylland var der en, der bemærkede til mig: Jamen I kan jo gå foran og flytte Folketinget til Jylland. Hertil bemærkede en ved siden af: Nej, ellers tak. Så det er åbenbart ikke alt, der har interesse.

Nu er det jo en spændende diskussion imellem sådan blå og rød blok. Blå blok skælder lidt ud på rød blok. Vi har en redegørelse til gode, der står på dagsordenen til senere, og hvis man kigger lidt i den, kan man faktisk se, at der er sket et fald i antallet af statslige arbejdspladser. Derfor vil jeg godt herfra som liberal rose regeringen for et fald i antallet af statslige og offentlige arbejdspladser. Det er sådan set udmærket.

Man kan så sige, at det, regeringen kan bebrejdes, er, at det fald helt markant og tydeligt og entydigt er sket uden for hovedstaden. Men ellers er balancen faktisk den samme, som den har været i mange år, nemlig at langt hovedparten af offentlige og statslige arbejdspladser ligger i hovedstaden. Det har de gjort under den her regering, det har de gjort under den tidligere regering, og det har de gjort under den tidligere regering igen. Og det gør de nok også under den næste regering. Så derfor tror jeg, at den her diskussion lidt er en storm i et glas vand.

Det er ikke, fordi vi er imod udflytning af statslige arbejdspladser. Vi synes bare, der er noget, der er meget, meget vigtigere. Ministeren sagde det faktisk, nemlig at det vigtigste er private arbejdspladser. Og de kommer jo altså ikke af, at vi flytter statslige arbejdspladser ud. De kommer af, at vi skaber vilkår for erhvervslivet til at skabe de her private arbejdspladser. Derfor har Liberal Alliance rent faktisk fået gennemarbejdet sin økonomiske politik i Finansministeriet, og det fremgår, at det vil give 124.000 private arbejdspladser, hvis man gennemfører den rigtige politik.

Det er den rigtige politik omkring landbruget: at ændre på deres gødningsforhold og deres harmoniregler, væk med randzoner, væk med skat på produktionsjord, væk med arveafgiften. Der er nok at tage fat på, som vil give en helt anden virkning i landdistrikterne, f.eks. registreringsafgiften på biler. På landet er vi sådan set nødt til at have to biler for at kunne hente børn, komme på arbejde osv., så det vil være en vældig håndsrækning. Turisterhvervet: Moms på turisterhvervet er anderledes i Danmark, end den er i vore nabolande. Sommerhusreglen om, at sommerhuse ikke kan sælges til udlændinge.

Så der er altså nok at tage fat på, som vil virke i de her områder, i stedet for at snakke om, om man lige kan flytte nogle hundrede arbejdspladser af statslig karakter det ene eller det andet sted hen. Det er ikke det, der rykker alvorligt ved, at vi flytter os fra land mod by, for det gør vi jo, fordi arbejdspladserne er der. Altså, det er nu engang sådan, at vi som mennesker gerne vil placere os og bo der, hvor vi kan få arbejde, brødføde vores familie og leve et godt liv. Det er det, som mennesker gerne vil, og det er de forhold, vi skal have genskabt.

Arbejdspladserne er røget ud af Danmark i en årrække. Det er ikke kun den her regerings skyld, det er også den tidligere regerings skyld. De er strøget ud af Danmark på grund af vores skatter og afgiftstryk og vores rammevilkår og manglende konkurrenceevne. Så enkelt er det, og det er interessant at diskutere. Og den dag, vi kommer til at diskutere det og der kommer gode forslag fra andre gode partier her i Folketinget, så kan I roligt regne med, at Liberal Alliance stemmer for.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter beslutningsforslaget om, at der er behov for at udflytte statslige arbejdspladser. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi synes, at det vil være fair, at man som land fordeler de ressourcer, der er. Det har man ikke gjort med hensyn til de statslige arbejdspladser, for de ligger hovedsagelig placeret i København. Et eksempel: Naturstyrelsen ligger på Nørrebro. Er det ikke nærmest komisk, at Naturstyrelsen ligger inde på Nørrebro? Jo, det synes jeg er et udmærket eksempel.

Der var andre ting, man kunne pege på, og fordi jeg nu er valgt i Syd- og Sønderjylland med valgkreds i Esbjerg, synes jeg personligt, at Energistyrelsen burde ligge der, simpelt hen fordi kompetencerne tilfældigvis er samlet der, ikke fordi jeg har interesse i det som person, men fordi man har Horns Rev 1, 2 og 3, altså havvindmølleparkerne, liggende derude, og alle de virksomheder og alle de interessenter, der er engageret i det, er til stede i det område, og sådan er det også med offshore, selvfølgelig, olie og gas, som ligger tæt på Vestkysten. Så det er ét eksempel blandt mange på, at man skal fordele ressourcerne mere hensigtsmæssigt, og derfor synes vi, det er en god idé, at man har den dagsorden, og at man imødekommer den og ved enhver lejlighed udflytter statslige arbejdspladser.

Debatten har jo i dag handlet om, at partierne har en masse forudsætninger for, at det kan ske. Vi synes, det skal handle om politisk vilje. I Norge, som er et godt land at kopiere i den her sammenhæng og lade sig inspirere af, har man en fantastisk struktur, hvor man har udflyttet statslige arbejdspladser rundtom i hele Norge, så der er en helt anden struktur på de statslige arbejdspladser der, end der er hos os. Det kan godt være, vi ikke kan nå helt så langt, men kan vi bare komme et stykke ad vejen, er det godt.

Det løser ikke alt at udflytte statslige arbejdspladser i forhold til den vandring, der er, af folk fra land til by. Vi har fået et meget mindre landbrug, end man havde tidligere. Der er automatisering, og tingene foregår ikke med nær samme arbejdskraft, som de gjorde før, så der er en naturlig mindre arbejdsmængde i landområderne. Det samme med fiskeriet: Der er også langt færre ansatte der. Så det gælder også om med den anden hånd at tilstræbe, at der er mulighed for at skabe vækst i landområderne og yderområderne. Det kan man gøre ved en forbedret planlov, bedre skatteforhold, bedre infrastruktur – det gælder både veje og it, det gælder lokale uddannelsesinstitutioner; altså at man på alle måder sikrer, at der er mulighed for at skabe vækst og beskæftigelse, nemmere og billigere arbejdspladser i yderområderne. Samlet set vil det være en stor fordel for det danske samfund, og en af de vigtigste ting er det, vi diskuterer i dag, nemlig at flytte statslige arbejdspladser ud og fordele de ressourcer, vi har i vores velhavende land. Det er en dagsorden, som vi i Det Konservative Folkeparti vil bakke op om og forfølge, også efter et valg.

Der er en kort bemærkning fra hr. Troels Ravn.

Tak. Jeg bemærker, at ordføreren taler om, at vi skal fordele de ressourcer, der er, og at udflytning af statslige arbejdspladser derfor en god idé. Vil ordføreren medgive, at regeringen har skabt omkring 16.000 private arbejdspladser i provinsen? Og kan ordføreren måske ikke i den forbindelse være bekymret for, hvad en nulvækst eventuelt vil betyde for landdistrikterne og det antal mennesker, man kunne forudse ville miste deres job?

Ordføreren.

Jeg ser ikke nulvækst som nogen som helst minimering, beskæring eller forringelse af noget som helst i det her land og heller ikke i yderområderne på nogen måde. Tværtimod er det jo bare en konstatering af, at vi synes, at den offentlige sektors størrelse er passende, og at vi gerne vil bevare den, fordi vi synes, den leverer en god, solid og ordentlig service til befolkningen, og det skal den blive ved med. Vi pris- og lønfremskriver endda sektorens størrelse, sådan at man kan blive ved med det samme antal medarbejdere og det samme varekøb, hvis man i øvrigt ikke ændrer på produktivitet osv. Men den mulighed giver vi, så der er ikke nogen beskæring eller minimering i det, og der er ikke nødvendigvis nogen tab af arbejdspladser, medmindre kommunerne selv vælger at omrokere offentlige arbejdspladser til private.

Hr. Troels Ravn.

Jamen så bliver jeg nødt til spørge, om der er nogle job, man kan sige er bedre end andre. For det vil ikke gøre indtryk, kan jeg forstå på ordføreren, at 15.000 vil miste jobbet. Det vil så sige, at den lærer, den pædagog, den SOSU-assistent, der vil miste jobbet ved nulvækst, ikke betyder så meget. Det kan de statslige arbejdspladser kompensere for, eller hvordan skal jeg forstå ordføreren? Er der nogle job, der er bedre end andre?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke. Jeg har den største respekt for dem, der tager det personlige ansvar på sig og sørger for sig selv, og om det er i en blå kedeldragt eller det er i beskidte jeans og T-shirt eller det er i habit med butterfly, er jeg fuldstændig græsk-katolsk ligeglad med. Det, der er afgørende, er, at folk gør det, de godt kan lide, og indretter deres liv på den måde, de synes er rigtig. Vi her i Folketinget skal jo passe på med sådan at diktere, hvad folk skal arbejde med, og hvad for noget arbejdstøj de skal tage på, og hvilken uddannelse de skal tage. Vi skal skabe rammerne; så må folk selv udnytte dem, så de lever et liv i frihed og trivsel. Og så skal vi passe på med at tage for mange penge fra dem, som de selv har tjent. Hvis de får lov at beholde 50 pct., så de selv kan disponere, hvad de vil bruge dem til, synes jeg, vi er nået langt, og det er en mærkesag for Det Konservative Folkeparti.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Først tak for en god og spændende debat. Det ser jo ikke ud til, at forslaget bliver vedtaget, men derfor kan det jo godt være en god meningsudveksling, man også får blandt politikere, og det synes jeg da i hvert fald bestemt det har været. Det er jo også en debat, vi har haft ad flere omgange igennem tiden, og specielt er det jo typisk her op til et valg, at alle politikere går ud og siger, at nu vil man udflytte statslige arbejdspladser. Det har jeg også bemærket i medierne at man gør den her gang, men jeg vil blot bemærke, at vi faktisk også tilbage i 2012 fremsatte et lignende beslutningsforslag. Så det er i hvert fald ikke bare fra mit partis synspunkt noget, der er opfundet til valgkampen. Man kan så gisne om, om det er det andre steder.

Det, at vi vil udflytte statslige arbejdspladser, vil jo sige, at det typisk er fra hovedstaden til provinsen eller landdistrikterne, og det synes vi jo i Dansk Folkeparti er en glimrende idé, og det vil være med til at løfte landdistrikterne, som jo er hårdt presset i forvejen på grund af fraflytning. Vi mener ikke, det er nogen naturlov, at statslige arbejdspladser absolut skal ligge i eller omkring København. Det skulle man ellers tro, når man kigger på tallene. Som jeg også nævnte det i en kort bemærkning, ligger 28 pct. af de statslige arbejdspladser her i Københavns Kommune. I Region Hovedstaden er man helt oppe på 44 pct., selv om det langtfra er den andel af befolkningen, der bor der. Så det er altså noget, der er med til at skævvride Danmark, lave en ret skæv fordeling.

Så derfor har vi også fremsat det her beslutningsforslag, som skal pålægge regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en plan for udflytning af statslige arbejdspladser til landets såkaldte yderkommuner og landkommuner. Det er jo, for at vi skal få et mere veludarbejdet grundlag at tage beslutningerne ud fra. Jeg er jo meget enig i det, som også er nævnt i debatten, nemlig at det selvfølgelig skal være der, hvor det giver mening, og der er selvfølgelig nogle ting, man skal kigge på rent parametermæssigt, så det ikke bare skal flyttes for at flyttes. Det giver god mening, at ministerierne og Folketinget ligger sammen, men der er altså rigtig mange styrelser, der kunne flyttes ud. Og jeg synes ikke, at det nødvendigvis giver nogen mening, at 36 ud af 43 styrelser ligger her i København. Der kunne man nok med fordel vælge at flytte nogle af dem ud.

Jeg vil egentlig gerne give et eksempel, som jeg også havde med i en kort bemærkning. For en stor del af vores landbrugsviden og landbrugsvirksomheder ligger i det jyske. Der er Forskningscenter Foulum. Der er Danish Crown, der har mange af sine produktionsarbejdspladser der. Vi har Arla. Der er masser af store gårde. Hvorfor har man så omvendt Landbohøjskolen til at ligge inde midt i København, hvor der ikke er skyggen af landbrugsjord? Hvorfor ligger Fødevarestyrelsen inde midt i København? Det kunne jo være en god idé, at man overvejede at flytte det ud, så man fik kompetencerne sat sammen, og derved kunne man måske også booste væksten, fordi man så kunne trække på de kompetencer og udvikle de erhverv, som i hvert fald, hvad angår fødevarer, er et rigtigt stort erhverv for os.

Der er en række andre eksempler, man kan sætte spørgsmålstegn ved, f.eks. Miljøstyrelsen. Eller hvorfor ligger Naturstyrelsen inde midt i København, hvor der igen ikke er noget natur? Energistyrelsen kunne måske med fordel flyttes til Esbjerg, hvilket flere ordførere også har nævnt. Det er jo netop der, arbejdspladserne ligger, og den sektor, som de beskæftiger sig med, ligger der. Hvorfor ligger Banedanmark for enden af jernbanen? Burde de måske ikke ligge i f.eks. Fredericia, som er knudepunktet? Vejdirektoratet ligger på en af de dyreste adresser inde midt i København. Der kunne man i hvert fald spare noget husleje, hvis man flyttede det et andet sted hen. Det kan være Kort- og Matrikelstyrelsen, og der er Fødevarestyrelsen, som jeg har nævnt. Altså, der er en lang række statslige arbejdspladser, man i hvert fald kunne tage med i en undersøgelse af, hvilke der giver mening, og så kan man lave en plan ud fra det.

For det er klart, at det hele ikke skal flyttes på en gang. For det er jo rigtigt, at risikoen er, at det vil give et fagligt dyk, og det vil det helt sikkert på kort sigt. Men som vi også fik at vide på høringen i Landdistriktsudvalget, har der altså ikke været et fagligt dyk i Tinglysningen i Hobro eller i SKAT i Ringkøbing. Det var der måske i starten, fordi man skulle rekruttere nogle nye medarbejdere, men nu er man fuldt ud kørende og har nogle gode statslige arbejdspladser, og det fungerer rigtig godt.

Jeg mener jo ikke, at man skal placere statslige arbejdspladser f.eks. tæt på politikere, som det er nu. Det skal heller ikke nødvendigvis være tæt på ministerierne, så man på den måde har hånd i hanke med styrelserne. Og det skal heller ikke nødvendigvis være tæt på et universitet på grund af rekrutteringen. Man kan altså nemt rekruttere, selv om det ligger ude i landdistrikterne, og det har man jo netop også set i de gode eksempler med bl.a. Tinglysning og SKAT.

Omvendt kan vi jo se, at der har været et konstant pres på at centralisere tingene i København. Man har haft en omorganisering af statsforvaltningerne. Der har været en sammenlægning af Vejdirektoratets vejcentre, og selv Kystdirektoratet, som var i Lemvig, og nu flyttet til København. Det er altså ærgerligt, at man er gået i den forkerte retning.

Så vil jeg sige, at der jo som sagt har været en masse gode eksempler, og det er også noget af det, der har været fremme på høringen i Landdistriktsudvalget. Jeg synes jo sådan set, at man bare skal lytte til det, men også kigge til andre lande som f.eks. England, der har haft nogle rigtig gode erfaringer med udflytning.

Jeg vil sige, at det er noget af det, som selvfølgelig gør, at det er vigtigt at få udflyttet. Men det er klart, som Liberal Alliance siger, at det ikke er det, der skaber en langt højere vækst, for det er jo i den private sektor. Men det er også sådan, at har man nu en potentiel medarbejder, som man gerne vil rekruttere til f.eks. Vestas i Lem, og konen skal med – det kan selvfølgelig også være manden – så er det jo trods alt nemmere at komme derover, hvis der også er nogle statslige arbejdspladser, som måske også beskæftiger højtuddannede. For så er der nogle andre arbejdspladser, man så også kan tilbyde at komme ind til. Så det gør jo altså generelt, at det bliver nemmere at få mere kvalificeret arbejdskraft i landdistrikterne, hvis der også er nogle statslige styrelser, som er placeret der. Så kan man få sin ægtefælle med, er der altså en større chance for, at man også flytter til området.

Jeg vil sige, at så er der også det aspekt i det, at det selvfølgelig er med til at pumpe nogle penge ud i lokalsamfundet. Det kan være frisørerne. Børnene skal passes. Man skal også handle ind i Netto eller Kvickly, eller hvor man nu handler henne. Så på den måde skaber det også nogle afledte effekter i lokalområdet, som kan være med til at holde hånden under den private beskæftigelse.

Så jeg vil kort sige til sidst, at jeg kun kan se, at alle vil vinde på en udflytning af statslige arbejdspladser. Derfor synes jeg også, at vi burde kunne være mere klar i spyttet fra Folketingets side, så vi ikke blot siger, at vi helst ser, at hvis der skal etableres nye statslige arbejdspladser, skal de flyttes ud – men de eksisterende arbejdspladser ser vi sådan set helst ikke gjort noget ved. Den foregående ordfører – jeg tror, at det var fra De Konservative, eller også var det fra Liberal Alliance, det kan jeg ikke huske – nævnte, at der faktisk kommer færre statslige arbejdspladser samlet set, hvilket også fremgår af den redegørelse, der skal behandles lige om lidt. Det vil sige, at når der ikke kommer nye statslige arbejdspladser, bliver der heller ikke flyttet nogen ud, ergo bliver det status quo. Jeg synes, vi burde tage lidt hårdere fat og klart melde ud samlet, at vi faktisk gerne vil flytte statslige arbejdspladser til landdistrikterne og til provinsen.

Men igen vil jeg afslutningsvis så trods alt sige tak for en god debat, nogle gode meningsudvekslinger, og så må vi jo håbe, at det bærer frugt fremadrettet med at få udflyttet statslige arbejdspladser.

Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Troels Ravn.

Tak. Jeg anerkender, at DF's ordfører i lighed med regeringen udtrykker, at en udflytning af statslige arbejdspladser skal foregå på et ordentligt grundlag – økonomisk og fagligt skal tingene være i orden. Men er ordføreren ikke bekymret over, hvad en eventuel nulvækst vil betyde for den samlede beskæftigelse og ikke mindst for beskæftigelsen i landdistrikterne? Hvad hjælper det, at man med den ene hånd flytter et mindre antal arbejdspladser ud, hvis man med den anden hånd fyrer i stor skala?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke mit parti, der går til valg på nulvækst, så det må man jo sådan set spørge de partier om, som går ind for det. Men jeg har altså svært ved at se, hvad det har at gøre med argumentationen for eller imod, om man skal udflytte statslige arbejdspladser. Altså, uanset om man har en vækst på minus, på nul eller på plus, synes jeg sådan set stadig væk, det ville være en god idé, at man fik en bedre fordeling af statslige arbejdspladser, så det ikke er 44 pct., der ligger i Region Hovedstaden, og hvor ministeren prøver at bryste sig af, at man er så heldig, at man har 56 pct. i resten af landet. Jo tak, men den fordeling kunne man godt lave mere retfærdig. Og det er sådan set lige meget, om man har 0,6 pct. i vækst, sådan som regeringen siger, 0 pct., som Venstre siger, eller 0,8, som Dansk Folkeparti siger.

Hr. Troels Ravn.

Nu er det jo nok ikke nogen stor hemmelighed, at Dansk Folkeparti står last og brast med Lars Løkke Rasmussen og hans politik, og dermed må jeg også regne med, at det gælder for politikken om nulvækst. Og jeg mener, det lyder flot, når Dansk Folkeparti og Venstre med den ene hånd vil flytte statslige arbejdspladser ud, og med den anden hånd igennem nulvækst vil fyre i omegnen af 15.000 mennesker. Jeg bliver nødt til at spørge Dansk Folkepartis ordfører, om der er nogle job, der er bedre end andre. Er det ikke slemt for den lærer, den SOSU-assistent, den pædagog, der bliver fyret ved nulvækst?

Ordføreren.

Jamen det er en lidt mærkværdig debat, for hvis man ser på, hvad der er sket under den nuværende regering, som spørgeren selv er en del af, er der altså kommet 14.000 færre ansatte i kommunerne med den førte politik. Og så sidder man og skælder ud og spørger, hvad der så vil ske i fremtiden med nogle andre i regering. Man kan jo starte med at kigge indad.

Nej, jeg synes ikke, den ene arbejdsplads er bedre end den anden. Det vigtige er sådan set, at vi får noget produktivitet og service ud af det, og så er det sådan set lige meget for mig, om arbejdspladserne er offentlige eller private, bare vi får den bedst mulige service.

Jeg vil også bare bemærke i forhold til nulvækst – jeg tror, det var den konservative ordfører, der sagde det – at hvis man siger nulvækst, får man sådan set de samme penge i dag, som man gjorde i går. Dansk Folkeparti mener så bare, at der skal en højere vækst til, fordi vi kan se, at der kommer flere ældre, og at der er brug for at dække flere udgifter til sundhedssystemet. Men til det der med at komme med skræmmeeksempler på, at nu kommer der flere tusind færre offentligt ansatte i kommunerne, vil jeg sige, at der kan man jo kigge på, hvad man selv har lavet de sidste par år.

Hr. Leif Mikkelsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Ja, det er rigtigt. Som jeg nævnte, er antallet af de statslige arbejdspladser rent faktisk faldet under den nuværende regering, og det tillader jeg mig at rose dem for. Jeg går ud fra, at den socialdemokratiske ordfører er helt tryg ved den nedgang, men bekymret for fremtiden.

Vi kan jo se, at det her forslag også blev fremsat i samlingen 2012-13, og derfor er jeg sådan set for at afdække linjen i Dansk Folkepartis politik interesseret i noget. Der var jo 10 år med VKO, hvor Dansk Folkeparti sad på de afgørende mandater. Ordføreren har jo ikke siddet så længe i Folketinget, og derfor kan det godt være, at ordføreren ikke er klar over det, og jeg har ikke tjekket efter, men har Dansk Folkeparti i de år, hvor man jo kunne få det gennemført, fremsat forslag i Folketinget om udflytning af statslige arbejdspladser, som man nu har gjort et par gange, hvor det ikke er lykkedes?

Ordføreren.

Jeg kan ikke redegøre for, om vi har fremsat forslag i Folketingssalen, netop fordi jeg ikke selv var medlem af Folketinget dengang, men jeg kan i hvert fald sige, at vi har været med til at udflytte statslige arbejdspladser, bl.a. SKAT til Ringkøbing. Vi har flyttet tinglysning til Hobro, og der er kommet nogle ting til Esbjerg og andre steder, så vi har i hvert fald været med til at give mandater til, at der bliver udflyttet statslige arbejdspladser, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kan redegøre for, hvad der er fremsat af beslutningsforslag tilbage i 00'erne, da jeg ikke selv var medlem af Folketinget på det tidspunkt.

Hr. Leif Mikkelsen.

Jeg har siddet her i den periode, og jeg kan heller ikke erindre det, men vi kan jo slå det efter, men dengang havde det virkelig battet noget at fremsætte forslaget, for vi ved, at det i dag aldrig bliver vedtaget, ligesom vi vidste, at det heller ikke blev det sidste gang. Derfor siger jeg bare, at det ville klæde Dansk Folkeparti, hvis man kom med forslag, der blev gennemført – hvis ikke det her er et paradeforslag. Det siger jeg ikke det er, men jeg siger bare, hvis det ikke er.

Ordføreren.

Nu er den parlamentariske situation i Folketinget heldigvis sådan, at hvad enten det er nu eller efter et valg, kan Folketinget jo bare støtte, hvis man er enige i intentionerne, for så bliver det til noget. Det er sådan set ligemeget, om vi sad som en flertalskoalition sammen med Venstre og Konservative, eller om vi sidder som nu, hvor man sidder i opposition. Hvis Folketinget er enige i de intentioner, som Dansk Folkeparti har med udflytning af statslige arbejdspladser, stemmer man jo ja, og er man ikke enige i det, kan man jo stemme nej. Sværere er det sådan set ikke.

Jeg vil da gerne allerede nu tilkendegive, at hvis den undersøgelse, som ministeren sagde kan komme den dag, hvor der allersenest skal være folketingsvalg, ikke kommer med et resultat, vi kan bruge til noget, genfremsætter vi da forslaget en gang til.

Så er der en sidste kort bemærkning fra hr. Thomas Danielsen.

Tak for det. Jeg kunne forstå på Troels Ravn, at hvis man laver et udgiftsstop eller nulvækst, er det en massakre på den offentlige velfærd, og at der er nogle jobs, der er bedre end andre. Det er jo sådan, at man både laver løn- og prisfremskrivning, så man kan jo ansætte de samme, som ordføreren også fuldstændig rigtigt nævnte.

Det, som jeg lige vil spørge til, er, om ikke ordføreren finder det sådan lidt hyklerisk og lidt tyndt at stå og råbe og skrige om, hvilken massakre det her vil være, når nu fakta er, at man fra 2011 til 2013 havde en nulvækst under den nuværende regering.

Ordføreren.

Det kan jeg klart bekræfte at jeg også synes er hyklerisk. Jeg nævnte jo også i mit svar til netop hr. Troels Ravn, at der faktisk kom ca. 13.000 færre offentligt ansatte i kommunerne, netop fordi der faktisk reelt havde været minusvækst i kommunerne. Så det er meget besynderligt, at man på den måde angriber Venstre for en politik, man faktisk selv har ført ud i livet igennem de sidste mange år.

Så siger jeg tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.