Tak for ordet til behandlingen af dette beslutningsforslag fra Enhedslisten.
Jeg vil sige, at i modsætning til det tidligere om voksen- og efteruddannelse er jeg egentlig lidt ærgerlig over det her – ikke i forhold til intentionen om at få skaffet flest mulige praktikpladser til de unge, det er jo en utrolig vigtig og bunden dagsorden, vi har, med det gode vekseluddannelsessystem, vi har for erhvervsuddannelserne, men når jeg synes, det er ærgerligt, er det, fordi Enhedslisten angiver, at der skulle mangle 12.936 praktikpladser, og det er jo ikke korrekt.
Det er det, jeg synes er lidt ærgerligt, og det er også noget, jeg har diskuteret med Enhedslisten før, for tallene er faktisk sådan, at hvis vi kigger på den seneste praktikpladsstatistik, så viser den, at over 79.500 elever var i gang med deres hovedforløb i marts 2015, heraf var 9 pct.
i skolepraktik på et praktikcenter, og det svarer til 7.240 elever.
Det er selvfølgelig sådan, at skolepraktikeleverne helst skal ud i praktikvirksomhed før eller siden.
Det er der heldigvis også rigtig mange, der gør – selv om de starter i skolepraktik, kommer de ud i praktik efterfølgende.
Ud over eleverne i praktikcentrene var der 1.459 elever med et afsluttet grundforløb tilmeldt som praktikpladssøgende på uddannelser, hvor der er skolepraktik, men som de så valgte ikke at tage, men de kunne fortsætte i skolepraktik og dermed gøre deres uddannelse færdig.
Det vil sige, at der er 200 elever, som var tilmeldt som søgende til uddannelser uden skolepraktik.
Når jeg synes, det er ærgerligt, er det, fordi tallet ikke er korrekt, og det giver et misvisende billede til unge, der har lyst til at vælge en erhvervsuddannelse – man skulle tro, det nærmest var umuligt at finde en praktikplads.
Men der er rigtig mange gode muligheder for at få en praktikplads, og det bliver bedre med den nye erhvervsuddannelsesreform, der træder i kraft, med de forbedrede praktikcentre, mulighederne for, at man kan lave praktikpladspakker, og som sagt også muligheden for, for langt de fleste, at man kan starte i skolepraktik og med rigtig gode muligheder for at komme ud efterfølgende.
Jeg ved godt, at Enhedslisten nogle gange har den holdning, at det ikke er lige så fint at tage en skolepraktikplads, men jeg vil også godt her advare mod at tale skolepraktikken ned.
Det er – igen – ikke det samme som, at det ikke er vigtigt at gøre alt, hvad man kan for at få ordinære praktikpladser ude i virksomheder, men det er faktisk også nogle gode praksisrettede veje, man får, igen med de nye praktikcentre, og en rigtig fin adgangsbillet til efterfølgende at få praktik i en virksomhed.
Bare for at nævne en enkelt ting, deltog jeg her den 12.
maj i den meget traditionsrige fest, der er på Københavns Rådhus, hvor de dygtigste nyuddannede unge håndværkere fra de forskellige fag, der har fået medaljer, kommer, og de får legater, og de får kongelige håndtryk.
Og det er jo de dygtigste unge håndværkere, der er der, der får medaljer.
De gik bl.a.
til møbelsnedkere og skræddere, som er unge mænd og kvinder, som er udlært i skolepraktik og alligevel leverer fremragende håndværk.
Jeg vil godt understrege, bare for at der ikke er nogen myter, at selvfølgelig ville det allerbedste være, hvis alle kunne komme ud i en ordinær praktik, men jeg synes ikke, der er nogen grund til at tale skolepraktikken ned, for der er også masser af kvalitet ved den, man kan også blive en god håndværker der.
Enhedslisten foreslår nogle konkrete ting, som jeg gerne vil kommentere.
Det første er at indføre forpligtende sociale klausuler i kommuner, regioner og stat.
Det med sociale klausuler er jo også noget, vi er optaget af i regeringen, og derfor har regeringen også pålagt statslige ordregivere at anvende det, der hedder et følg eller forklar-princip om sociale klausuler om praktikpladser tilbage fra februar 2013.
Regionale og kommunale ordregivere er efter en aftale med KL og Danske Regioner også blevet omfattet af princippet fra starten af 2014.
Følg eller forklar-princippet betyder, at ordregivere i relevante udbud enten skal anvende sociale klausuler eller forklare offentligt, hvorfor de ikke gør det.
Når vi ikke har valgt at forpligte de offentlige ordregivere til altid at gøre brug af sociale klausuler, sådan som jeg må forstå Enhedslistens forslag, skyldes det, at det vil være i strid med det, man kalder for EU-rettens proportionalitetsprincip.
For det skal altid være en konkret vurdering, om et krav om praktikpladser er proportionalt i det enkelte udbud.
Men her vil jeg godt understrege, at vi faktisk er optaget af, at det offentlige bruger sociale klausuler.
Det er jo en rigtig god måde, der er en god deal i det, ved at man siger, at her er der en opgave, der skal udføres, og en privat virksomhed får en god ordre og får dermed også mulighed for at kunne ansætte nogle flere medarbejdere, herunder også at oprette f.eks.
nogle flere lærepladser.
Så hele ideen om sociale klausuler er vi fuldstændig enige i, men som sagt skal de leve op til EU-rettens proportionalitetsprincip.
Vi følger det også løbende i regeringen, ved at alle ministerier skal indberette deres anvendelse af sociale klausuler til Erhvervs- og Vækstministeriet.
Det er sådan, at kommunale og regionale ordregivere ikke er underlagt en indberetnings til Erhvervs- og Vækstministeriet, og derfor indgår de ikke i opgørelsen, men KL og Danske Regioner har oplyst til Erhvervs- og Vækstministeriet, at de også vil gøre status på anvendelsen af princippet.
Enhedslisten foreslår også at genforhandle Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, så virksomheder, der ikke tager elever, bidrager mere end de virksomheder, der tager elever.
Nu er det jo allerede i dag sådan, at de virksomheder, der ansætter elever, bidrager forholdsvis mindre til AUB'en end virksomheder, der ikke ansætter elever, dels fordi virksomhederne ikke skal betale bidrag for eleverne, dels fordi virksomhederne modtager ydelser fra AUB'en, og på den måde får de det finansieret over bidrag fra alle virksomheder.
Som Enhedslisten også ved, er der jo indgået en bred aftale om erhvervsuddannelserne med alle partier i Folketinget, desværre uden Enhedslisten, selv om vi var meget tæt på at indgå en fælles aftale, og det vil jeg gerne kvittere for, for jeg ved, at Enhedslisten er dybt optaget af de her spørgsmål, sådan som vi andre også er.
Det indgår i aftalen, at AUB-bidraget er lagt fast indtil 2018, og det vil som udgangspunkt kræve enighed i kredsen, hvis AUB-bidraget skal genforhandles.
Forslaget fra Enhedslisten om, at stat og kommuner opretter de manglende praktikpladser, mener jeg er urealistisk, bl.a.
fordi de offentlige myndigheder ikke kan uddanne ret mange af de medarbejdere, som det private Produktionsdanmark har brug for.
Stat, kommuner og regioner skal bestemt påtage sig deres andel af uddannelsesopgaven.
Det vil jeg gerne understrege.
Men det skal selvfølgelig også være sådan, at det kan lade sig gøre i forhold til den vifte af praktikpladser, der er brug for, og der er bare en barriere i forhold til de typer uddannelsesstillinger, der vil være inden for det offentlige.
Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne understrege, at det her skal vi nå så langt i mål med som overhovedet muligt.
Nu, hvor der er gang i væksten, skulle det også gerne være sådan, at der kommer flere uddannelsesaftaler.
Jeg synes også, at en af de ting, der er beskæmmende ved at se på praktikpladsstatistikken, er, at antallet af uddannelsesaftaler falder.
Det er også derfor, at jeg netop nu har drøftelser med arbejdsmarkedets parter om, hvad vi kan gøre for at få skabt flere ordinære praktikpladser.
Det må være sådan, at det kan lade sig gøre, sådan som den økonomiske situation er nu.
Det har vi som sagt jævnligt møder om i ministeriet, og jeg forventer, at arbejdsgruppen inden sommerferien kan komme med forslag til drøftelse af, hvordan vi kan styrke, at der kommer endnu flere ordinære praktikpladser.
I den forbindelse vil jeg gerne rose, at bl.a.
Dansk Industri har taget fat i – nu kan jeg ikke huske ordsproget og vil ikke sige det forkert – alle deres medlemsvirksomheder og simpelt hen virksomhed for virksomhed med det, som de kalder for Operation Praktikplads, har kontaktet dem – og det er så mere end 1.000 medlemsvirksomheder – med henblik på at se på, om de ikke kan oprette nogle flere lærepladser nu, hvor der er ved at komme godt gang i væksten, fordi de også er optaget af, at det er nu, der skal ske noget.
Det er nu, vi står med en ny erhvervsuddannelsesreform.
Det er nu, der er brug for så mange praktikpladser som overhovedet muligt.
Det er nu, at de unge og deres forældre skal have det håb og den tro på, at det er en rigtig god uddannelsesvej – og ikke mindst, at virksomhederne jo simpelt hen kommer til at mangle dygtige medarbejdere, hvis de ikke går ind i den uddannelsesopgave nu.
Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget, men vi kan sagtens forstå intentionerne i det.
Men jeg vil nu alligevel appellere til, at vi i fællesskab lader være med at tale et forkert tal op om manglen på praktikpladser.
Det er altså ikke 12.000 unge, der mangler en praktikplads.