Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 109:

Forslag til folketingsbeslutning om annullering af besparelserne på det statslige beredskab.

Af Nikolaj Villumsen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 26.03.2015).

Forhandlingen er åbnet, og det er forsvarsministeren først. Værsgo.

Tak for det. Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015, vækstpakken, der på redningsberedskabets område er indgået med Venstre og Dansk Folkeparti, og aftalen om redningsberedskabet i 2015 er de overordnede rammer for den fremadrettede tilpasning af det statslige og kommunale redningsberedskab fastlagt, herunder de økonomiske rammer. Med aftalerne er sporene lagt til et reformarbejde, som bl.a. skal være med til at sikre, at Danmark fremadrettet har et redningsberedskab, der er indrettet med den højest mulige effektivitet, kvalitet og koordination.

Et centralt element i den videre proces er, at kommunerne med aftalen om kommunernes økonomi inden den 1. januar 2016 skal etablere sig i op til 20 beredskabsenheder. Dette arbejde er KL og kommunerne godt i gang med, og det er derfor fortsat forventningen, at kommunerne når målet med at etablere sig i op til 20 beredskabsenheder inden udgangen af 2015.

Et andet centralt element i den videre proces er, at der i andet halvår af 2015 skal udarbejdes et beslutningsgrundlag, der kan danne udgangspunkt for en ny flerårig aftale om redningsberedskabet for 2016 og frem. Beslutningsgrundlaget skal bl.a. sikre sammenhæng mellem de statslige og kommunale tilpasninger, således at der fortsat opretholdes et velfungerende beredskab i Danmark, og beslutningsgrundlaget skal endvidere udarbejdes under hensyntagen til regionale forhold og de frivillige i redningsberedskabet. Jeg forventer at kunne præsentere et oplæg til beslutningsgrundlag i forbindelse med de politiske forhandlinger i andet halvår af 2015, når en ny aftale om redningsberedskabet skal forhandles på plads.

Lad mig så blot afslutte mit indlæg med at slå fast, at Danmark naturligvis fortsat skal have et redningsberedskab, som borgerne kan være trygge ved; et redningsberedskab, der kan håndtere daglige hændelser, men også større hændelser som eksempelvis voldsomt vejr. Og jeg har tiltro til, at den igangværende proces vil sikre et sådant beredskab. Jeg kan derfor på regeringens vegne sige, at vi ikke støtter Enhedslistens beslutningsforslag.

Tak for det. Så er det hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Vi så jo, hvordan beredskabet blev brugt i forbindelse med det forfærdelige terrorangreb i København. Vi har set, hvordan vi gennem de seneste år har oplevet voldsommere vejr med storme og oversvømmelser. Samtidig kan vi så se, at der nu skal laves massive besparelser på det statslige beredskab, efter man har lavet det på det kommunale beredskab. Hvilke garantier kan forsvarsministeren give for, at de her massive besparelser ikke fører til et ringere beredskab for danskerne, sådan at der vil være ringere beskyttelse og hjælp til danskerne, når uheldet eller katastrofen er ude?

Ministeren.

Jeg er glad for, at hr. Nikolaj Villumsen udtrykker sin glæde over, at vores beredskab er godt i Danmark. Det er jeg enig i. Vi har et stærkt og et godt beredskab. Men vi kan også gøre det mere effektivt, vi kan koordinere bedre, og vi kan samle vores styrker på en sådan måde, at vi får mere for pengene. Derfor er det også vigtigt at sige, at det beredskab, vi skal have, både når det gælder det kommunale og det statslige, skal være et – som jeg også netop har sagt – der kan håndtere både daglige hændelser og større hændelser; et beredskab, som danskerne kan være trygge ved. Og jeg har fuld tillid til, at det arbejde, vi gør ude i kommunerne og også fra statslig side, sammenlagt vil give et beredskab i fremtiden, som netop opfylder det, et beredskab skal kunne, nemlig give tryghed og sikkerhed for danskerne.

Tak, og så er det hr. Nikolaj Villumsen for sin sidste bemærkning. Værsgo.

Bekymringen er jo, at det her er en spareøvelse, der kommer til at gå ud over beredskabet; den kommer til at gøre beredskabet mindre robust, så der er mindre hjælp til danskerne, når der er brug for det. Det er jo meget voldsomme besparelser, man laver. Omkring 25 pct. bliver der sparet på det statslige beredskab, når de her besparelser er fuldt indfaset. Jeg hørte ikke noget svar fra ministeren i forhold til at give en garanti for, at der ikke vil være ringere sikkerhed for danskerne, og det håber jeg meget ministeren kan give, for ellers er det da dybt problematisk i en tid, hvor vi kan se, at der gang på gang desværre er behov for beredskabet.

Ministeren.

Mit budskab er, at vi har et robust beredskab i dag, og det vil vi også have i fremtiden, når den nye struktur er på plads, sådan at vores beredskab samlet set kan håndtere både daglige hændelser og også større hændelser, f.eks. storme, og hvad vi ellers måtte kunne blive udsat for. Og derfor er det også noget, som ikke alene jeg, men også de partier, som er en del af den her aftale, lægger stor vægt på, altså at vi også i fremtiden vil have et stærkt og et robust beredskab til gavn for danskerne.

Tak til forsvarsministeren. Så går vi til ordførerrækken, og den første er Venstres ordfører, hr. Troels Lund Poulsen.

Som forsvarsministeren netop har redegjort for, har regeringen og Venstre indgået en lang række aftaler i sommeren 2014, og et af elementerne i de aftaler, der blev indgået, var, at man skulle se på det danske beredskab. Deri ligger en toleddet strategi, både en kommunal og en statslig.

Kommunerne er i gang med at se på, hvordan man kan indrette beredskabet anderledes, end det er i dag. I øjeblikket pågår der en lang række sammenlægninger. Det er alt sammen noget, som vi følger med stor interesse, og det er sammenlægninger, der ifølge Venstres opfattelse gerne skulle give et bedre beredskab og også et beredskab, som giver god mening. Det betyder selvfølgelig også, at der bliver færre ledere, færre køretøjer og måske også nogle brandstationer, der bliver indrettet på en anderledes måde, end vi kender det i dag. Det arbejde er ikke afsluttet endnu, men forventes afsluttet her inden sommerferien. Det er den kommunale del.

Så er der også lavet en aftale i forhold til den statslige del, hvor man skal finde besparelser i løbet af de kommende år i forhold til det statslige niveau og dermed hos Beredskabsstyrelsen. Og lad mig her sige følgende: For Venstre er det afgørende, at vi har et stærkt nationalt beredskab.

Jeg vil også gerne i dag udtrykke min store støtte og opbakning til Beredskabsstyrelsen og de mange mennesker, der er ansat i Beredskabsstyrelsen, og som gør en rigtig, rigtig god indsats. Derfor skal vi selvfølgelig også tænke os meget grundigt om, når de besparelser, som Venstre er en del af, skal udmøntes. Og som forsvarsministeren netop har givet udtryk for, regner han med, at man er i stand til at tage fat på udmøntningen af den her besparelse efter sommerferien. Højst sandsynligt vil vi på det tidspunkt have haft et folketingsvalg, og det betyder selvfølgelig også, at det enten er den nuværende regering eller en anden regering, som får ansvaret for at lave udmøntningen af det, der er aftalt. I den udmøntning lægger Venstre afgørende vægt på at vi ikke skal kompromittere det danske beredskab, men at det skal være lige så robust, som det er i dag, og så må vi selvfølgelig tage højde for, hvordan kommunerne på det tidspunkt har indrettet sig.

Så i Venstre går vi til den her opgave med ydmyghed og noterer os også i dag – og det vil jeg gerne kvittere for – at Enhedslisten lige umiddelbart før sommerferien begynder at interessere sig for det danske beredskab. Man skal selvfølgelig huske at kvittere for det, når Enhedslisten kaster sig over en sag og på den måde gerne vil diskutere det, og det er vi selvfølgelig glade for, og derfor er vi også helt overbeviste om, at Enhedslisten så også gerne vil være med til at sikre, at vi får et stærkt beredskab. Og det har jeg sådan set heller ikke nogen grund til at tro at Enhedslisten ikke vil. Så selv om Enhedslisten ikke er en del af aftalen, vil jeg håbe, at Enhedslisten også vil interessere sig for den her vigtige diskussion.

Med de bemærkninger kan Venstre derfor ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jeg kan ikke lade være med at bemærke, at hr. Troels Lund Poulsen altid bliver en smule arrogant, når han er lidt presset, og jeg kan egentlig godt forstå, at Venstre er presset i den her sag. Situationen er jo den, at vi står over for massive besparelser i det statslige beredskab – besparelser, som kommer, fordi Venstre har været med til at træffe beslutningen sammen med regeringen og Dansk Folkeparti. Vi kunne se i forbindelse med terrorangrebet i København, at der er behov for et stærkt beredskab til at komme danskerne til hjælp, ligesom vi har kunnet se, at der er brug for et stærkt beredskab til at komme danskerne til hjælp, når der er oversvømmelser, og når der er voldsomme storme, som gør, at man ude i de små hjem har behov for, at beredskabet kommer.

Det skaber jo stor bekymring rundtomkring nu her, at der skal skæres massivt i beredskabet, så jeg kunne godt tænke mig at høre fra Venstre, hvilke garantier Venstre kan give for, at de besparelser, som er planlagt, ikke kommer til at føre til ringere sikkerhed for danskerne ved fremtidige katastrofer og ulykker.

Ordføreren.

Først og fremmest tak for de meget positive bemærkninger om min person. Det er altid dejligt, når hr. Nikolaj Villumsen kommer med stor ros. Jeg går ud fra, at det ikke var nogen ros, hr. Nikolaj Villumsen gav med det, at jeg måtte opfattes som værende arrogant. Jeg prøver i hvert fald ikke på at være arrogant, vil jeg sige til hr. Nikolaj Villumsen, men jeg synes, det er en meget arrogant tilgang at have, at man starter med at komme med så personlig en kritik. Men lad det være, det er åbenbart den måde, Enhedslisten ønsker at diskutere i Folketingssalen på.

Jeg sagde meget klart i mit ordførerindlæg, og jeg gør det gerne igen, at det er afgørende for os, at fremtidens statslige beredskab skal være lige så robust som det, vi finder i dag. For vi kan ikke gå på kompromis med, hvordan og hvorledes vores beredskab skal være. Det er også afgørende for os, at Beredskabsstyrelsen har de helt nødvendige forudsætninger for at være til stede.

Hr. Nikolaj Villumsen sagde faktisk noget rigtigt i et af spørgsmålene til forsvarsministeren, nemlig at Beredskabsstyrelsen jo også deltog i forbindelse med den terroraktivitet, der desværre på tragisk vis fandt sted i København i februar måned. Beredskabsstyrelsen gør en fremragende indsats rundtomkring i landet, og derfor skal man selvfølgelig også tænke sig meget godt om i forhold til at foretage den effektivisering, som man politisk har besluttet. Men det afhænger jo også meget af, hvordan de kommunale beredskaber kommer til at se ud, hvordan de indretter sig, og hvordan sammenhængen så bliver til det statslige niveau.

Men jeg kan forhåbentlig berolige Nikolaj Villumsen med, at Venstre er meget optaget af det her spørgsmål, og at vi ikke på nogen måde vil svække det nationale beredskab.

Nikolaj Villumsen.

Det lyder jo flot. Realiteten er bare, at der er blevet skåret massivt i det kommunale beredskab, og at man nu står over for en massiv besparelse i det statslige beredskab – på et tidspunkt, hvor vi kan se at der har været behov for beredskabet i forbindelse med terrorangrebet København, i forbindelse med det voldsommere og voldsommere vejr, som vi oplever. Der savner jeg bare et svar fra Venstre – og jeg kan konstatere, at det kan jeg ikke få i dag – på, hvordan man kan foretage så massive besparelser, uden at det går ud over den sikkerhed, som danskerne da selvfølgelig har krav på at have i tilfælde af katastrofer og ulykker.

Men der er åbenbart ikke et svar fra Venstre, eller hvad?

Ordføreren.

Jeg må nok desværre komme med det nedslående budskab til hr. Nikolaj Villumsen, at uanset hvad jeg siger, anser Nikolaj Villumsen det ikke for noget svar. Jeg har sagt gentagne gange, og jeg siger det gerne igen, at det er afgørende, at den måde, vi indretter det statslige beredskab på, ikke kommer til at gøre det statslige beredskab dårligere eller svækker det, i forhold til hvad vi kender i dag. Og det er forudsætningen for de forhandlinger, vi starter op på.

At man så nu på kommunalt niveau laver om på beredskabsstrukturen, synes jeg på mange måder er meget fornuftigt. Men der noterer jeg mig selvfølgelig, at Enhedslisten går meget mere op i, hvordan strukturen er, og hvordan og hvorledes beredskabet er kommunalt, end at man måske ser på, hvordan man indretter beredskabet på en bedre måde. Det var også derfor, jeg nævnte, at der kan foretages effektiviseringer på det kommunale beredskab, som giver rigtig, rigtig god mening, og som også kan være med til at styrke det kommunale beredskab.

Tak til ordføreren. Så er det den socialdemokratiske ordfører, og det er ikke John Dyrby Paulsen som forventet, men fru Annette Lind. Værsgo.

Tak. Danmark har i dag et velfungerende redningsberedskab baseret på det kommunale og det statslige redningsberedskab. Og jeg vil gerne starte med at sige, at de gør en meget, meget vigtig indsats, ikke mindst de frivillige, som gør et kæmpestort stykke arbejde. Det vil vi fra socialdemokratisk side ikke lave om på. Vi skal både nu og i fremtiden have et velfungerende og robust beredskab, som borgerne kan være trygge ved. Strukturudvalget har imidlertid peget på, at det på en række områder er muligt at effektivisere redningsberedskabet, uden at det går ud over kvaliteten, og at der er et betydeligt økonomisk potentiale for det samlede beredskab ved en reform.

Med aftalen for kommunernes økonomi for 2015 og vækstpakken, som regeringen og redningsberedskabets område har indgået med Venstre og Dansk Folkeparti, har vi derfor fastlagt nogle overordnede rammer for den fremadrettede tilpasning af det statslige og det kommunale redningsberedskab – et redningsberedskab, som fortsat skal leve op til håndtering af daglige hændelser, håndtering af sjældnere hændelser, ulykker, katastrofer og ekstremt vejr, og håndtering af konsekvenser af både menneskeskabte og naturskabte katastrofer samt mulighed for at yde en international bistand.

Vi støtter derfor ikke Enhedslistens forslag i dag, da vi allerede prioriterer at have et stærkt og velfungerende redningsberedskab. Jeg vil samtidig sige, at jeg kan se, at Enhedslisten har glemt at anvise finansiering.

Men jeg vil gerne slutte, hvor jeg startede: Hos Socialdemokraterne lægger vi vægt på, at Danmark fortsat skal have et redningsberedskab, som borgerne kan være trygge ved, som tager regionale hensyn, og som kan løse internationale opgaver på samme niveau som i dag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jeg vil gøre den socialdemokratiske ordfører opmærksom på, at vi har vedlagt et forslag til finansiering, hvor vi tager det fra den væbnede del af hjemmeværnet, men vi har også understreget, at vi selvfølgelig er parat til at forhandle i udvalgsbehandlingen, hvor pengene kan komme fra. Så der er finansiering af forslaget.

Men i forhold til bekymringerne over besparelserne, som er grunden til debatten i dag, vil jeg sige, at man jo kan se, at beredskabet gør en stor indsats. Vi så dem gøre en indsats, da der var det forfærdelige terrorangreb i København. Vi ser dem gøre en indsats, når der skal bekæmpes ebola igennem det internationale beredskab. Vi ser dem gøre en stor indsats, når der er oversvømmelser og storme rundtomkring i Danmark. Hvad er ligesom situationen i forhold til de besparelser, man nu har foretaget? Hvad kommer til at være konsekvensen? Kan man få en garanti for, at de vil kunne gøre den samme indsats, når der gennemføres en 25 pct.s besparelse? Det er jo det, der er bekymringen rundtomkring. Er Socialdemokraterne sikre på, at der ikke vil være en forringelse?

Ordføreren.

Jeg deler fuldstændig hr. Nikolaj Villumsens beundring for beredskabet. De gør et fantastisk stykke arbejde. Jeg kommer rigtig meget derude og kan se, at de alle sammen er dedikerede folk. Det er her – og det ved hr. Nikolaj Villumsen også – et strukturudvalg, som er kommet med en række anbefalinger. De har sagt, at på en række områder kan man effektivisere, sådan at vi også i fremtiden får det samme gode, robuste beredskab, som vi har i dag. For der er jo ingen tvivl om, at vi skal have det samme gode og robuste beredskab, som vi har i dag.

Nikolaj Villumsen.

Der er ingen tvivl om, at vi har at gøre med dedikerede folk. Det ved jeg udmærket, og det ved ordføreren også. Det er helt klart, at de gør en stor indsats. Problemet er jo bare, at når man skærer 25 pct. – og en del af frygten er f.eks., at fire af de nuværende statslige beredskabscentre skal lukke – så vil der være en markant mindre styrke til at gøre den dedikerede indsats, og det kan svække robustheden. Det er derfor, jeg spørger Socialdemokraterne. Det er fint at snakke om robusthed, men hvordan kan vi have sikkerhed for, at den samme robusthed vil være der, når vi har gennemført en 25 pct.s besparelse? Måske kunne Socialdemokraterne nævne et eksempel på noget overflødigt fedt, der var i beredskabet. Jeg har nemlig ikke kunnet finde et eneste eksempel på det endnu.

Ordføreren.

Der sker rigtig store forandringer i beredskabet lige nu. Som de forrige ordførere har sagt, samler man tingene på en række kommunale områder, og derved kan man effektivisere. Der er ingen tvivl om, at fremtidens beredskab skal kunne løse de opgaver, som de gør i dag. Strukturudvalget har peget på en række områder, hvor man kunne effektivisere, sådan at vi lige nøjagtig opnår at få det her robuste beredskab.

Tak til fru Annette Lind. Så går vi videre i ordførerrækken til fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

Sidste år blev det i forbindelse med indgåelsen af vækstaftalen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti aftalt, at der skulle gennemføres besparelser på beredskabsområdet i 2015, 2016 og 2017. Det har siden vist sig, at det næppe kan gennemføres uden at svække beredskabet for meget. Derfor har mange af ordførerne for de forskellige politiske partier på beredskabsområdet også flere gange gjort opmærksom på, at det kan være nødvendigt at se på disse besparelser og deres udmøntning igen. Det er en proces, som er i gang, og som forhåbentlig vil styrkes efter valget.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte dette beslutningsforslag, fordi det er en komplet annullering af en aftale, der også omfatter en hel række andre ting. Men Dansk Folkeparti støtter, at besparelserne tages op til fornyet drøftelse i beredskabskredsen. Tak.

Der er sært nok en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre en uddybning fra Dansk Folkeparti. Her er der et konkret forslag om at annullere de besparelser, der er, og vi er rede til at diskutere, hvordan de penge skal findes, i udvalgsbehandlingen; det er jo det, man normalt gør i sådan en proces i Folketinget.

Når Dansk Folkeparti ikke vil støtte Enhedslistens forslag, hvordan vil man så sikre, at der ikke bliver lavet besparelser på beredskabet? For jeg synes, det er vigtigt, at man i dag udeomkring i landet, hvor man sidder og er bekymret for de her besparelser, får en klarhed over det. Hvordan kan vi undgå, at de kommer, når Dansk Folkeparti har tænkt sig at stemme imod Enhedslistens forslag?

Ordføreren.

Der er jo andre måder at sikre beredskabet på end lige præcis at følge Enhedslistens beslutningsforslag. For det første er det ikke sikkert, at en komplet annullering af alle besparelser er den rigtige vej. Det kan jo godt være, at der er nogle af dem, som er rimelige og fornuftige, mens andre er overdrevne, og det er den proces, som vi gerne vil se på. For det andet er forhandlingerne jo heller ikke afsluttet, så på den måde er der mulighed for at se på det med nye øjne. Men en fuldstændig annullering, sådan som Enhedslisten foreslår, synes vi ikke giver mening. Vi vil hellere se mere nuanceret på det og tage det op i den proces, som er i gang, og som vi regner med bliver styrket efter et valg.

Nikolaj Villumsen.

Men det undrer mig lidt, for Dansk Folkeparti har jo været med til at lave de her besparelser. Så har vi i dag en debat, hvor Enhedslisten, fordi vi mener, det er dybt uansvarligt at lave de her besparelser, er kommet med et forslag om at annullere dem, og så siger Dansk Folkeparti lige pludselig, at måske er de besparelser ikke fornuftige. Men hvad for nogle dele af de her besparelser er så fornuftige? Dansk Folkeparti må da have gjort op med sig selv, hvorfor man i første omgang kunne spare så mange millioner, og hvorfor man lige pludselig skifter holdning, sådan at nogle af besparelserne måske ikke er gode. Man kunne jo frygte, at det bare var, fordi DF var blevet politisk presset i et spørgsmål om et område, som jeg ganske enkelt mener det er uansvarligt at skære i.

Ordføreren.

Det er nok mere et spørgsmål om, at man er blevet klar over, at det simpelt hen er for voldsomme besparelser, og at det ser ud, som om det vil gå for hårdt ud over det statslige beredskab. Det er der al mulig grund til at sikre ikke sker, og derfor er der grund til at se på det igen. Men det er ikke nødvendigvis det samme, som at man skal annullere alt, hvad der er aftalt på det område. Så derfor mener vi, at Enhedslistens beslutningsforslag ikke er en vej frem, men det er en vej frem at kigge nuanceret på de besparelser, der er vedtaget, og tage det op i beredskabskredsen igen.

Fru Lone Loklindt har en kort bemærkning.

Ja, jeg lytter med interesse, når jeg hører, at Dansk Folkepartis ordfører taler om, at der skal kigges på besparelserne igen, og så kunne jeg godt tænke mig at spørge fru Marie Krarup, om hun mener at have tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om besparelserne er de rigtige eller de ikke er de rigtige. Altså, har man fra Dansk Folkepartis side allerede et overblik over, hvad det er for nogle besparelser, der så vil skulle rulles tilbage?

Ordføreren.

Nej, det har vi netop ikke på nuværende tidspunkt, og det er jo det, vi er bekymrede for. Vi synes, det ser bekymrende ud med de meget store besparelser på det statslige beredskab, og det vil vi gerne have kigget nærmere på, i lyset af at der allerede nu sker omstruktureringer på det kommunale beredskab. Det er jo klart, at de ting hænger sammen. Og så er spørgsmålet, om der er blevet skåret eller afgivet løfte om at skære for voldsomt i det statslige beredskab, og det er det, vi gerne vil have kigget på. Og det mener vi der er behov for at der bliver set på i beredskabsordførerkredsen.

Lone Loklindt.

Nu ligger der jo en strukturanalyse til grund for bl.a. de besparelser, der allerede er aftalt, og så kunne jeg bare godt tænke mig at høre konkret: Mener Dansk Folkeparti, at den strukturanalyse rækker som analyse for det, eller kunne man fra Dansk Folkepartis side også være interesseret i at få en risiko- og sårbarhedsanalyse, der går længere frem i tiden og er mere omfattende end det, der ligger i strukturanalysen?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke umiddelbart tage stilling til. Men jeg synes, det lyder rimeligt, for vi kan jo ikke have det fulde overblik over, hvad der vil ske. For i lyset af at der sker de kommunale omstruktureringer, hvad vil der så ske på det statslige område? Så det lyder umiddelbart som en fornuftig idé at få den større indsigt.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og så har fru Lone Loklindt mulighed for at holde sin ordførertale.

Radikale Venstre mener, det er vigtigt, at vi har et stærkt og robust beredskab i Danmark. Det beslutningsforslag fra Enhedslisten, som vi behandler her i dag, kan jeg med det samme sige at vi ikke kan støtte. Men jeg vil gerne gå lidt ind i selve debatten alligevel.

Forslaget handler alene om besparelser på det statslige beredskab, men de besparelser, som blev aftalt mellem regeringen, DF og Venstre sidste år, handler jo sådan set om redningsberedskabet, både det kommunale og det statslige. Det kommunale er allerede – som vi også har hørt flere andre tale om – i gang med på baggrund af strukturrapporten at indrette sig anderledes, effektivisere i forhold til at have 20 enheder frem for 98. Og så er spørgsmålet selvfølgelig, hvordan vi får et statsligt beredskab, der passer ind i den struktur, så vi får udnyttet ressourcerne bedst muligt.

Men når jeg alligevel godt på en måde vil imødekomme forslagsstillerne, er det i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt man kan sige, at den eksisterende strukturanalyse er tilstrækkelig i forhold til at vurdere den sammenhængende risiko- og sårbarhedsanalyse, som i virkeligheden skal række meget langt ud i fremtiden. Vi har set, at angrebet på mødet i Krudttønden og efterfølgende på synagogen har rejst spørgsmål om, hvordan vi lever op til det, som svenskerne kalder samfundsbeskyttelse.

Vi er nødt til at have et beredskab, der tænker meget tværfagligt og tværsektorielt forebyggende og derfor ikke alene interesserer sig for redning. Og derfor har vi i Radikale Venstre interne drøftelser om, hvordan vi kan indrette det fremtidige beredskab. Det ændrer ikke ved, at vi har besluttet at spare i forhold til de eksisterende strukturanalyser, men vi vil gerne være med til at skaffe et mere omfattende analysearbejde, som rækker længere ud i fremtiden i forhold til de udfordringer, Danmark som samfund står over for, og i det lys se på indretningen af det fremtidige beredskab.

Rigsrevisionen var jo i foråret 2014 inde at se på det statslige beredskabs organisering med udarbejdelse af beredskabsplaner og -øvelser og fandt, at det ikke var godt nok, og en præcisering af loven gør det tydeligt, at beredskabsplanerne skal afleveres til Beredskabsstyrelsen. Men det kan måske være en god idé at se på, hvordan vi hidtil har løst koordineringen, når vi ved, at sektoransvarsprincippet må kombineres med et tværgående koordinerende princip.

Vi vil som sagt ikke fravige de besparelser, der er på baggrund af strukturanalysen, men vi vil alligevel gerne fra Radikale Venstres side give tilsagn om, at vi også er optaget af at give det samlede beredskab et eftersyn set i lyset af en samlet risiko- og sårbarhedsanalyse, som rækker meget længere ud i fremtiden end den, som de her besparelser er baseret på.

Der er en kort bemærkning fra Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Det er jo meget sjovt, at den radikale ordfører nævner de her forskellige analyser, der er lavet, for der har været lavet et stort analysearbejde og en rapport. Der pegede de på fra Deloittes side, at der kunne findes 10 mio. kr. i besparelser på det statslige beredskab. Nu laver man så en besparelse på 125 mio. kr. i det statslige beredskab. Det er på baggrund af en beslutning om en vækstpakke.

Er det virkelig klogt at lave en så voldsom besparelse, når der ikke er nogen beredskabsfaglig vurdering og heller ikke nogen analyse, der peger på, at det er berettiget at gøre det? Er det ikke farligt, at spareiveren kommer til at gå ud over beredskabet? Kan det ikke svække det beredskab, der er nødvendigt, når danskerne har brug for det?

Ordføreren.

Hensigten er jo ikke, at det skal svække det, men at det skal give en ændret struktur, som spiller bedre sammen med en ny kommunalstruktur.

For Radikale Venstre er det vigtigt, at vi kan opretholde et stærkt beredskab i Danmark, men så sandelig også et stærkt beredskab internationalt. De aftalte besparelser går jo på, hvordan vi kan få de to strukturer til at hænge bedre sammen i Danmark, så det kommunale og det statslige spiller sammen. Og der er påpeget en række effektiviseringer, som er mulige. Men for os er det også vigtigt, at der fremadrettet bliver et større og bredere beredskab og ikke kun et redningsberedskab, som det her jo i virkeligheden omfatter.

Nikolaj Villumsen.

Jamen det er jo godt, at man ikke har til hensigt at forringe beredskabet. Spørgsmålet er jo bare, om det i realiteten bliver et forringet beredskab. Det bekymrer mig meget, at man har lavet de her voldsomme besparelser uden at have en analyse, der viser, at det kan man gøre, uden at der vil komme forringelser. Tværtimod sagde den analyse, man sad med, at der kun kunne findes 10 mio. kr. på det her område. Nu vælger man at finde 125 mio. kr. Og så er mit spørgsmål til De Radikale: Kan man så være sikker på, at det ikke fører til forringelser for danskerne?

Ordføreren.

Lige nu er der ikke foretaget den fulde besparelse på det statslige område, og ministeren fortalte jo også, at der vil komme en plan for, hvordan det så skal udmøntes. Det er selvfølgelig der, at vi skal have sikkerhed for, at vi ikke forringer det samlede danske redningsberedskab. Men alle forligspartierne får jo mulighed for sammen med ministeren at gennemgå det, når vi kommer til efteråret 2015. På den baggrund er der jo ikke nogen grund til at starte med at fjerne de besparelser, vi blev enige om. Men det er klart, at der jo skal forhandles på et grundlag, som ministeren til den tid fremlægger.

Tak til den radikale ordfører. Så er det ordføreren for Socialistisk Folkeparti, hr. Holger K. Nielsen.

Beredskabsområdet er et vigtigt område, men også, kan man sige, et politisk ømtåleligt område, for der er sjældent mange stemmer i at bevilge flere penge til beredskabet på kort sigt. Omvendt har politikerne, hvis det store sker, hvis ulykken sker, jo et kæmpe, kæmpe problem, hvis de ikke har gjort noget på forhånd, hvis de ikke har udvist rettidig omhu. Derfor tror jeg det er vigtigt, at vi løbende diskuterer, hvordan vi kan have et godt beredskab, have den forsikringsordning, som det i en vis forstand er, hvis der kommer store ulykker, hvis der kommer terror, hvis der pludselig kommer andre begivenheder, som vælter ned over os. Så det er et meget, meget centralt område at prioritere, og det har vi også løbende gjort fra SF's side. Derfor er diskussionen i dag sådan set også okay.

Vi er ikke en del af vækstaftalen fra sidste år, og vi er derfor ikke forpligtet af de besparelser på det statslige beredskab, som blev aftalt dengang, og vi vil også godt gøre opmærksom på, at det efter vores mening kan have ganske, ganske negative konsekvenser, hvis man laver for store besparelser på det statslige redskab, og at vi er nødt til at være helt, helt opmærksom på det. For det går jo ikke, at vi får et svækket beredskab ud af det her. Jeg har også bemærket, at andre ordførere lægger stor vægt på, at det her ikke må medføre, at det samlede beredskab bliver svækket.

Vi kan ikke stemme for det her forslag fra Enhedslisten. Jeg synes, det kommer sådan lidt underligt, det må jeg altså tilstå. Der skal være forhandlinger her til efteråret om, hvordan det skal udmøntes, og det ville måske være en idé at vente på de forhandlinger og gå ind i de forhandlinger, i stedet for at vi lige før valgkampen skal stå og diskutere det her forslag, som Enhedslisten udmærket godt ved ikke vil have et flertal bag sig. Men det er jo Enhedslistens valg at lave politik på den måde. Sådan er det.

Men som sagt er vi meget kritiske over for den besparelse, og vi ønsker ikke at få et svækket beredskab ud af det. Vi vil godt se på de effektiviseringsmuligheder, der måtte være, og derfor vil vi også gå ind i de forhandlinger, der kommer til efteråret, om et forlig på området. Jeg tror, det er vigtigt, at der bliver brede forlig på et område som beredskabsområdet. Det er jo der, den centrale diskussion om det her kommer til at foregå.

Jeg bemærkede mig, at Dansk Folkeparti siger, at de ikke længere føler sig forpligtet af de her besparelser. De føler måske, at man skulle tage det op til genovervejelse. Det synes jeg da er en meget interessant melding. Det er jo sjældent, at de her førstebehandlinger, ikke mindst sådan en fredag eftermiddag, bringer noget nyt, men jeg synes da i og for sig, det var en meget interessant ny melding, der kom der fra Dansk Folkeparti, et af forligspartierne, nemlig at de godt vil have en ny diskussion af den her besparelse. Så det ser jeg da frem til at vi kan få til efteråret.

Der er en kort bemærkning fra Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jamen det er jo, som hr. Holger K. Nielsen siger, ganske interessant, at der i dag er et af forligspartierne, som har ændret holdning. Det giver jo et perspektiv for, at man kan få gjort noget ved det her.

Vi har jo i Enhedslisten fra start været dybt kritiske over for de her besparelser. Vi havde håbet, at man ville ændre ved dem i det beredskabsforlig, som blev indgået lige inden jul. Der kunne vi se, at det var take it or leave it – enten stemte man for besparelser, eller også kunne man ikke være med i forliget. Senest kunne vi så kort efter nytår, i februar, at der blev begået et terrorangreb, og vi havde brug for beredskabet, ligesom vi har set det ved gentagne storme og oversvømmelser. Det er jo baggrunden for det her forslag i dag.

Så jeg kunne bare godt tænke mig at høre fra SF, hvad grunden egentlig er til ikke at stemme for det, nu hvor SF er enig i, at det er dybt problematisk, hvis der bliver skåret så massivt ned på det statslige beredskab.

Ordføreren.

Det er, fordi det jo går ind og, om man så må sige, harpunerer det forhandlingsforløb, der kommer til efteråret, ikke? Altså, det er jo ikke det her forslag, der ændrer nogle ting.

Enhedslisten hænger hele tiden fast i, om man stemmer for deres forslag eller ej. Det er, som om det er altafgørende for Enhedslisten, og at hvis man ikke stemmer for Enhedslistens forslag, sker der ikke noget som helst med beredskabet. Det er jo en fuldstændig latterlig tilgang til hele det område.

Der pågår jo en forhandling om de her ting og om, hvordan det skal udmøntes, og jeg synes da, det er langt vigtigere, at man går ind og ser på det i stedet for at se på et eller andet beslutningsforslag, som vi står her og diskuterer en sen fredag eftermiddag, som om det skulle være det helt afgørende for, om der kan ske nogle ting. Det er det jo ikke, og det ved hr. Nikolaj Villumsen også udmærket godt, hvis han tænker sig om.

Nikolaj Villumsen.

Jeg tænker mig nu ofte om, og noget, jeg bl.a. har bemærket, når jeg har tænkt mig om, er, at man på baggrund af terrorangrebet i København har tilført politiet flere ressourcer. Det har SF støttet, og det har Enhedslisten støttet, og det er jo godt. Man har lært af situationen, man har taget bestik af situationen, og så har man tilført penge til et område. Hvorfor ikke gøre det på beredskabsområdet? Hvorfor ikke sige: Vi har kunnet se, at vi har brug for et robust og stærkt beredskab, så lad os da tilføre det her område nogle penge og lade være med at lave de massive besparelser, som der desværre er blevet lagt op til, fordi Venstre, Dansk Folkeparti og regeringen besluttede at gøre det?

Ordføreren.

Jamen det er muligt, men det forudsætter da ikke et ja til det her beslutningsforslag. Altså, det her beslutningsforslag siger jo intet om, hvordan man alternativt kunne lave nogle ændringer og måske nogle effektiviseringer.

Derfor er det fuldstændig grotesk, at Enhedslisten forsøger at køre en dagsorden om, at en forudsætning for, at man overhovedet kan gøre noget som helst, er, at man stemmer for Enhedslistens elendige beslutningsforslag. Det jo fuldstændig latterligt, og det er ikke en måde at lave politik på. Der kommer jo en forhandling her til efteråret, så lad os tage den derfra. Hvis Enhedslisten ellers tog sig selv alvorligt, gik man jo ind i den forhandling i stedet for at fremsætte det ene paradeforslag efter det andet her i Folketingssalen.

Tak til SF's ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Enhedslisten har fremsat et forslag om annullering af besparelserne på det statslige beredskab. Man kunne jo fristes til at sige, at man sikkert kunne skifte de tre sidste ord ud, og så kunne Enhedslisten fremsætte beslutningsforslag om annullering af besparelser på hvad som helst, for det er vel nogenlunde partiets politiske program.

Som vi ser det i Liberal Alliance, støttede vi faktisk den aftale, som regeringen indgik med Venstre og Dansk Folkeparti i sin tid, om at lave disse besparelser. Det gjorde vi jo først og fremmest ud fra den tanke, at når en regering, som efter vores mening i øvrigt ikke fører en ansvarlig økonomisk politik, mener, at der kan spares, så må der virkelig kunne spares. Altså, hvis denne regering mener det, må der dog være et potentiale. Det betyder selvfølgelig ikke, at alt er mejslet i granit. Der kan selvfølgelig godt opstå nye situationer. Alle er måske blevet mere opmærksomme på nogle ting efter de tragiske begivenheder med terrorangrebet i København. Og måske er der god grund til at se tingene i en sammenhæng, både dette beredskab, men også det helt almindelige politi- og forsvarsarbejde.

En gang imellem kunne Enhedslisten jo så stille sig selv spørgsmålet: Kan man organisere tingene bedre i stedet for bare at sige, at svaret på et hvilket som helst spørgsmål er at hælde flere penge i? Det kunne jo godt være, at man kunne organisere tingene bedre og dermed få et bedre beredskab, end man har i dag, for de penge, som det er planlagt at bruge.

Ultimativt kan man jo også forestille sig, at antagelsen fra Enhedslisten er korrekt, altså at der er brug for flere midler, når man så har gennemgået det dybere. Så kommer man til det prioriteringsspørgsmål, der handler om, at hvor skal man så finde pengene? Det er jo der, hvor vi er tilbage ved det, jeg lagde ud med, nemlig at man så næsten allerede nu kan forudse, at lige meget hvor man finder pengene, vil vi om et år have et forslag til folketingsbeslutning fra Enhedslisten om annullering af besparelserne på det sted, hvor man så fandt pengene. For det er ligesom sådan, det kører.

Så jeg synes, at der mangler en grundlæggende sådan mere økonomisk ansvarlig tankegang fra Enhedslistens side, i forhold til at finde ud af hvordan man egentlig vil finansiere et samfund. Altså, hvis man gennemførte Enhedslistens samfundsmodel, ville der godt nok ske nogle forandringer og være pengemangel i den offentlige sektor i løbet af ganske få år, fordi man havde spist af reserverne og været efter alle de mennesker, som leverer værdierne i det her samfund.

I forhold til forslaget kan vi ikke stemme for, men vi går da ud fra, at vi bliver inviteret til forhandlinger ligesom alle andre, når man skal se på det her. Og der vil vi da gå konstruktivt ind i spørgsmålet om, om man kan organisere det bedre, og om der eventuelt skal bruges flere midler på det her – i givet fald, hvis der skal, skal vi nok være med til at tage ansvaret for også at finde dem.

Vi siger nej.

Hr. Nikolaj Villumsen for en kort bemærkning.

Nu er det jo faktisk sådan, at Danmark allerede i dag har Europas formentlig billigste beredskab. Nu vil der så komme en massiv besparelse på 25 pct. Man kan sige, at det jo ikke er underligt, at Liberal Alliance ikke har noget imod at spare på og forringe den offentlige service, men jeg kunne godt tænke mig at høre fra Liberal Alliance: Kan man anvise, hvor de her besparelser kan findes, så det er forsvarligt, og så vi sikrer, at den samme service og hjælp kan gives til danskerne i tilfælde af katastrofer og ulykker?

Ordføreren.

Det ville være rart, hvis Enhedslisten havde den samme automatik der, hvor Danmark er det dyreste land, som de har der, hvor vi er det billigste, for når vi er de billigste, skal vi automatisk bruge flere penge, men når vi så er det dyreste, burde der så ikke være den automatik, at vi automatisk bruger færre penge? Hvis det bare var det, der var automatikken hele vejen rundt, så tror jeg sådan set, at Enhedslisten og Liberal Alliance kunne lave en finanslov, for så er vi parate til at hæve Danmark alle de steder, hvor vi er billigst, hvis vi bare sænker det alle de steder, hvor vi er det dyreste, for så får vi i hvert fald en markant mindre offentlig sektor.

Når det så er sagt, så mener jeg sådan set ikke, at det er mit ansvar at skulle anvise, hvor besparelserne konkret skal være. Der er indgået en aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti – ikke med Liberal Alliances stemmer. Det er jo ikke Liberal Alliance, der har været med til at indgå aftalen. Jeg har jo regeringens ord for, at det her kan lade sig gøre på en ansvarlig måde. Den regering, der kun sidder, fordi hr. Nikolaj Villumsen og hans parti ønsker det, siger, at det her kan lade sig gøre på en ansvarlig måde. Det vælger vi at tro på. Når vi ellers kender den meget store modvilje, der er i den her regering imod at lave offentlige effektiviseringer, må vi tro på, at når selv den mener det, må det kunne lade sig gøre.

Nikolaj Villumsen.

Det er jo ikke et svar, hr. Simon Emil Ammitzbøll. Liberal Alliance er med i beredskabsforliget. Liberal Alliance er begyndt at implementere nogle af de besparelser, der er blevet besluttet. Liberal Alliance må da stå på mål for, hvilket beredskab det skaber i Danmark.

Når Liberal Alliance så i dag afviser at annullere de besparelser og finde nogle andre penge, må man da kunne påvise, hvor de besparelser skal laves, sådan at danskerne ikke bliver dårligere stillet i tilfælde af terrorangreb eller ved tilfælde af oversvømmelser og storme i fremtiden. Det er da ikke for meget forlangt, at Liberal Alliance ved, hvilke konsekvenser de besparelser, som man er gået med til at implementere, får for den danske befolkning.

Ordføreren.

Selv om man ikke kan lide svaret, er det jo et svar. Jeg kan da uddybe det ved at sige, at jeg glæder mig til at høre hr. Nikolaj Villumsens tale lige om lidt, hvor vi får gennemgået alle de gange, hvor der har været problemer med det danske beredskab.

Derudover vil jeg i forhold til det om terrorangreb, som spørgeren tager op, sige, at med den rapport, som Justitsministeriet præsenterede her forleden dag, tror jeg, at det er andre steder man skal finde problemerne, når det gælder, om forberedelsen er god nok.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Og så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti har altid haft en særlig opmærksomhed på beredskabet, og vi har fra dag et været imod de her besparelser, som regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har gennemført. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at det bliver rullet tilbage. Det har vi også afsat finansiering til i vores finanslovsudspil og i vores 2020-plan osv.

Det er jo en sjælden forbrødring, at Enhedslisten fremsætter et beslutningsforslag her i salen, som vi er enige i, men her har vi altså en ligelydende opfattelse, og det kan jo kun glæde en, at der også på tværs af partierne kan skabes enighed en gang imellem.

Man skulle måske starte med at definere, hvad det statslige beredskab er. Man laver man? Der har vi i Danmark seks centre fordelt rundtomkring i landet. På de centre er der trænede, uddannede eksperter, der kan medvirke til at håndtere nødsituationer, katastrofesituationer, ulykkessituationer som storme, oversvømmelser og sammenstyrtede bygninger og beslægtede opgaver. De er fuldtidsansatte og er rigtig dygtige til opgaven. Nu skal de altså så spare 25 mio. kr. i 2015, 75 mio. kr. i 2016 og 125 mio. kr. i 2017 og 125 mio. kr. i årene derefter.

Det mener vi er et fuldstændig forkert signal at sende. Vi er jo i en tid, hvor vi ved at der er klimaforandringer. De fleste danskere vil nikke genkendende til Allan, Bodil, Dagmar og Egon, som stormene er blevet kaldt, og de ulykker, de har medført. Det har været oversvømmelser, beskadigede bygninger i alvorlig grad. Beredskabsstyrelsen og deres ansatte har været med til at forhindre, begrænse betydelige skader ved at kunne rykke ud tidligt, sådan at der ikke kom oversvømmelser i folks hjem i nogle sammenhænge, at bygninger ikke styrtede helt sammen i andre sammenhænge osv.

Så vi synes, det er helt oplagt, at vi her fra Folketinget prioriterer et stærkt, velfungerende rednings- og katastrofeberedskab i Danmark, og derfor synes vi, at man hellere skulle styrke det og sikre de beredskabscentre, vi har, og det antal folk, vi har til rådighed til at kunne træde til, når det har været nødvendigt – og det har vi historisk evidens for at sige at der har været med passende mellemrum. Så der er ingen argumenter for at sige, at der ikke længere er et behov. Vi mener overhovedet ikke, at man med sagligheden in mente kan pege på, at der her kan foretages nogle stordriftsbesparelser. Vi mener, der er behov for mindst seks centre i Danmark.

Der er den forskel, at det kommunale beredskab hovedsagelig har deltidsansatte, og det statslige beredskab hovedsagelig har fuldtidsansatte, og så er det klart, at når man har deltidsansatte, kan man ikke rykke ud lige så hurtigt og lige så effektivt, som de fuldtidsansatte kan. Derfor har kommunerne kunnet trække på Beredskabsstyrelsen, der jo altså har folk siddende i beredskab, der kan træde til lynhurtigt, har det materiel, det grej, der skal til for at være effektive straks, nu og her, når ulykken sker. Så også den indsats vil jo blive forringet, for nu er der ikke længere så mange til rådighed; man har ikke det stående beredskab, som man havde tidligere.

Så jeg synes, det er helt afgørende, og derfor vil jeg på vegne af Det Konservative Folkeparti bare sige, at vi er enige i det beslutningsforslag, som Enhedslisten her bringer frem om at rulle det tilbage. Det er vi helt enige i. Det har vi haft en selvstændig dagsorden om. Vi synes, det er et lodret forkert forslag. Og når nu forhandlingerne, som jeg kan høre der bliver lagt lidt op til fra regeringens side, fra Venstre og Dansk Folkeparti, kommer i gang, vil vi forsøge at minimere det så meget, vi overhovedet kan. Men det er selvfølgelig bekymrende, at der er lagt op til besparelser på 125 mio. kr. om året, når vi ved, at der er klimaforandringer, flere oversvømmelser, flere storme, vildere vejr, end vi nogen sinde har set. Så det er et galt tiltag, man der har forhandlet sig frem til. Det skulle være ordene fra Det Konservative Folkeparti i dag.

Tak til den konservative ordfører. Så vil jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, som er hr. Nikolaj Villumsen.

Beredskabet gør en rigtig, rigtig flot indsats, og det skylder vi det stor tak for. Og ikke mindst, fordi vi skylder det en så stor tak, er det også vigtigt, at vi gør os selv klart, at hvis man skærer massivt på beredskabet, jamen så svækker man den robusthed, så svækker man de muligheder, som beredskabet har for at fortsætte med at yde den samme indsats, som det gør i dag.

Det forfærdelige terrorangreb i København understreger desværre vigtigheden af et stærkt beredskab i Danmark. Havde terroristen brugt sprængstof i stedet for skydevåben, som vi tidligere har set det ved terrorangreb i London, Madrid og i Oslo, så ville der have været brug for en massiv indsats fra brand- og redningsfolk. Sådan en indsats svækkes af de planlagte besparelser i beredskabet.

Det er dybt uansvarligt at skære på beredskabet i en tid, hvor vi kan se, at der er brug for det. Danmark har allerede et billigt beredskab. Jeg har aldrig hørt – og heller ikke i debatten i dag – nogen påpege, at der skulle være overskydende fedt på det her område. Tværtimod har vi brug for vores beredskab. Det har vi, hvis det forfærdelige skulle ske, at vi bliver ramt af et terrorangreb, men det har vi også, som vi ser det, gang på gang, når vi skal tackle det voldsommere vejr, som klimaforandringerne har forårsaget.

Vi har set, hvordan den ene storm efter den anden har ramt Danmark. Beredskabet har i den sammenhæng ydet en flot indsats, men man kan ikke lave den samme indsats, når der skæres massivt ned. Jeg må ærlig talt sige, at jeg ikke har hørt nogen som helst saglige argumenter for at skære ned, hverken i debatten i dag, og heller ikke ved de utallige samråd, spørgsmål til ministeren og politiske diskussioner, som vi har haft.

Den her mangel på saglige forklaringer på, hvordan man sikrer mod forringelser af beredskabet med de massive besparelser, som man planlægger, skaber bekymring. Det skaber ikke bare bekymring hos mig, det skaber bekymring mange steder rundt omkring i Danmark.

Jeg mener, det var forkert at skære i det kommunale beredskab. Der er ingen tvivl om, at man sikkert kunne lave ændringer, men man kan ikke lave ændringer af sparehensyn på et beredskab, som i forvejen er presset. Man skulle i stedet for have til hensigt at styrke beredskabet – det gør man ikke med besparelser.

Det er efter min bedste overbevisning spareiveren, som har sejret over den beredskabsfaglige vurdering i de kommunale besparelser, men desværre også i planlagte statslige besparelser. Jeg mener, at det vil være en katastrofe, hvis der spares 125 millioner på det statslige beredskab. Det er omkring 25 pct. af det samlede budget, som forsvinder, som forsvinder i en tid, hvor vi gang på gang har brug for et stærkt redskab.

Jeg synes, det er tragisk, og jeg frygter, det kan gå ud over danskerne, når uheldet eller katastrofen er ude. Det risikerer at hæmme vores evne til at række en hjælpende hånd gennem det internationale beredskab, når der er brug for det rundt omkring i verden. Det har vi senest set med ebolaproblemerne i Vestafrika; der har det internationale beredskab været indsat. Det er de allersvageste, som risikerer at blive ramt, men det er også Danmarks omdømme som et land, der kommer og rækker en hjælpende hånd, når der er brug for det, som risikerer at blive ramt. Jeg frygter, at det kan ende med at blive meget dyrt for os. Beredskabet er vores fælles forsikring. Beredskabet er derfor også uansvarligt at skære på.

Jeg må indrømme, at jeg havde håbet, at de mange problemer, som der desværre har været med storme og oversvømmelser for ikke at tale om det forfærdelige terrorangreb i København, havde fået regeringen, havde fået Dansk Folkeparti, Venstre og Folketingets andre partier til at genoverveje fornuften i, at der skal skæres på det her område. Jeg havde jo håbet, at der ville være støtte til forslaget fra Enhedslisten om at annullere besparelserne. Det kan jeg desværre se ikke er tilfældet; der er ikke et flertal for at annullere forringelserne.

Jeg må dog samtidig sige, at jeg har noteret mig, at flere partier har udtrykt bekymring over besparelserne, og jeg håber, at vi i udvalgsarbejdet kan omsætte denne bekymring til en beretning fra udvalget, som adresserer den og klart slår fast, at den findes, og at den skal respekteres, så vi undgår en stor forringelse på beredskabet, som der ikke er belæg for at gøre, og som vil stille danskerne dårligere ved fremtidige katastrofer.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.