Vil ministeren påtage sig et ansvar for at få spørgsmålet om cand. Pæd. Psyk.-uddannelsen løst på den ene eller anden måde, bl.a. ved at få indkaldt parterne til et møde, hvor der kan være mulighed for at lave nogle konkrete aftaler i den meget langstrakte sag?

Det var ikke rimeligt at forlange en stillingtagen fra ministeren på samrådet den 4. februar så kort tid efter ministerskiftet. Derfor vil jeg nu give ministeren et par uger til at overveje sit svar. Ved høringen om folkeskolelærernes efter- og videreuddannelse den 4. marts om formiddagen gav dekan Mette Thunø udtryk for, at den skæve udvikling i kandidatproduktionen alene skyldes den manglende efterspørgsel på fag-faglige kurser. Hendes universitet er tilsyneladende et vilje- og visionsløst offer for efterspørgslen. På denne baggrund er det ejendommeligt, at Aarhus Universitet tilsyneladende er ganske ligeglad med den kraftige efterspørgsel, der gennem et årti igen og igen er blevet manifesteret, når det gælder cand.pæd.psyk.-uddannelsen. Ved den pågældende høring stod dekanen så vidt, jeg opfattede det, aldeles alene med sin holdning. Alle brugere, lærerne, KL osv. var varmt for cand.pæd. psyk.-uddannelsen. Jeg håber, ministeren er enig i, at intet universitet kan undskylde sig med henvisning til efterspørgslen. Det er universiteternes pligt at leve op til samfundsbehov uanset efterspørgslen. Men i tilfældet cand.pæd.psyk.-uddannelsen er der både samfundsbehov og efterspørgsel, hvilket gør universitetets uendelig langvarige træghed endnu mere uforståelig. Ministeren bør anmode universitetet om at tage hensyn til den store ærgelse, universitetets dumstædige holdning har forvoldt i store dele af undervisningssektoren gennem mange år. Til gengæld kan universitetet med stor fordel drosle ned på den enorme produktion af antropologer og sociologer, som ikke gavner lærernes faglige kompetencer.