L 157 Forslag til lov om ændring af beredskabsloven.

(Præcisering af planlægningsforpligtelse for statslige myndigheder, bemyndigelse til at fastsætte regler om uddannelse for medlemmer af ungdomsbrandkorps og om tilskud hertil, nedlæggelse af evalueringsinstituttet m.v.).

Af: Forsvarsminister Nicolai Wammen (S)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 14-03-2014
1. behandlet / henvist til udvalg 25-03-2014
Betænkning afgivet 06-05-2014
2. behandlet/direkte til 3. behandling 08-05-2014
3. behandlet, vedtaget 20-05-2014
Ministerområde:
Forsvarsministeriet
Resumé:
Hovedformålet med loven er at præcisere den planlægningsforpligtelse, der gælder for de statslige myndigheder på beredskabsområdet, og at tilvejebringe en hjemmel til at fastsætte regler for uddannelse af medlemmer af ungdomsbrandkorps og de tilskud, der ydes til disse. Begge dele er led i udmøntningen af den politiske aftale om redningsberedskabet i 2013-2014, der blev indgået den 12. november 2012 mellem den daværende regering (S, RV og SF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Herudover indeholder loven en række justeringer og præciseringer af beredskabsreglerne, bl.a. indgår elementer vedrørende redningsberedskabets indsættelse i udlandet.
Afstemning:
Vedtaget 107 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget