Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 99:

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Ret til at danne elevråd m.v.).

Af undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 12.12.2013).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anni Matthiesen som Venstres ordfører.

Tak for det, hr. formand. Frie skoler hviler jo bl.a. på frihedsværdier, frihed til at skabe skoler, tit jo i tæt, tæt samarbejde både med forældrene og eleverne, en frihed, som vi i Venstre mener, at vi så vidt muligt skal bevare på alle fronter, en frihed, som jo er helt unik på rigtig mange områder, og som vi skal passe på ikke at komme til at ødelægge ved at blande os måske unødigt fra Christiansborgs side.

Derfor vil Venstre også holde fast i, at vi heller ikke skal blande os i, hvordan de frie skoler involverer deres elever i den demokratiske læring. Som jeg kender dem, og jeg har besøgt rigtig mange frie skoler, gør man alt for at involvere også eleverne og forældrene i demokratiske beslutninger. Det er med at tage et demokratisk medansvar, og jeg forstår egentlig, at skolerne også i hverdagen rigtig, rigtig mange steder involverer deres elever i beslutningerne.

I Venstre ønsker vi at give de frie skoler frie rammer, og derfor vil vi også stemme nej til dette lovforslag.

Afslutningsvis vil jeg også godt understrege, at vi selvfølgelig har forståelse for, at de frie skolers og de private skolers foreninger måske lidt nødtvungent også har været med til positivt at arbejde for det her lovforslag.

Men som sagt vil vi gerne holde frihedens fane højt i det her lovforslag, og jeg vil også under selve lovbehandlingen tillade mig at stille nogle spørgsmål af mere opklarende art i forhold til: Ved man noget om, hvordan det egentlig fungerer allerede på de frie skoler, hvis man sammenligner med folkeskolerne? Altså, hvor mange steder er der reelt allerede elevråd, og hvor mange steder har man egentlig allerede taget de her ting i brug? Det er i hvert fald nogle af de ting, som jeg under behandlingen mellem første og anden behandling vil spørge nærmere ind til hos ministeren.

Men som sagt, Venstre stemmer nej til dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Troels Ravn som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Uddannelse er afgørende for, at vi har borgere, der aktivt deltager i vores demokrati. Derfor er det vigtigt, at børn og unge i så stort omfang som overhovedet muligt bliver inddraget i beslutninger, der vedrører dem selv. Den inddragelse skal starte så tidligt som overhovedet muligt. Det har vi her i landet en rigtig god tradition for. Det er nemlig reglen snarere end undtagelsen, at der på de danske folke- og friskoler bliver nedsat elevråd, hvor elever kan få medindflydelse på de trufne beslutninger.

Det er glædeligt, for på den måde sikrer vi, at eleverne i en tidlig alder stifter bekendtskab med demokratiets spilleregler. Målet er at motivere vores unge til at engagere sig i samfundet. De skal opnå følelsen af, at man med en målrettet indsats kan opnå indflydelse på emner, som man brænder for.

Retten til at danne elevråd er i dag kun lovfæstet for folkeskoler. På friskoler findes denne ret ikke. Det ønsker vi at ændre. Uanset hvor man går i skole, skal retten til at blive trænet i demokratiet være sikret. Selv om der primært er tale om en principiel ændring, imødekommer vi med lovforslaget Danske Skoleelevers opfordring til, at elever på de danske friskoler får en lignende lovbunden ret til at nedsætte elevråd, holde plenummøder, oprette talsmandsordninger eller lignende. For at sikre, at den nye ret i praksis bliver anvendt, skal skolens leder være forpligtet til at opfordre til brugen heraf.

Socialdemokraterne støtter naturligvis lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Ja. Det er et lidt interessant forslag, fordi det kommer fra Danske Skoleelever, som jo ønsker, at der gælder samme regler som i folkeskolen. Og som det fremgår af høringssvarene, støtter de forskellige privat- og friskoleforeninger lovforslaget, men de er jo trods alt friskoler, og friskoler skal have friheden til at tilrettelægge deres dagligdag, som de vil. Eleverne har jo mulighed for at oprette elevråd, hvis skolen giver lov. Sådan er det jo med en friskole. Man har jo valgt at blive friskole netop for at være fri. Og der skal de jo så også have friheden til at sige nej, hvis de ikke mener, at der skal oprettes elevråd.

De fleste steder siger man jo ja. Så derfor er vi i Dansk Folkeparti ikke så begejstrede som Danske Skoleelever og de forskellige privat- og friskoleforeninger. Vi synes faktisk, at vi skal sige nej til det her lovforslag. Egentlig burde regeringen nok tage det af bordet og så tage en snak med friskoleforeningerne igen. Det er måske ikke sikkert, at de er så begejstrede, som det fremgår af høringssvarene.

Så et ja til friskolefriheden og et nej til lovforslaget fra Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Hr. Christian Friis Bach som radikal ordfører.

Tak for det. Jeg vil gerne sige lidt på vegne af Det Radikale Venstre og på vegne af den radikale ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen.

Vi bakker varmt op om elevdemokratiet i den danske grundskole. Det er godt for den demokratiske kultur, det er godt for skolerne, det er godt for børnene, for de unge selv. Derfor kan vi også støtte, at elever på de frie grundskoler nu får en lovfæstet ret til at dyrke elevdemokratiet. Vi kan også bakke op om, at skolelederen får pligt til at opfordre dem til at bruge den ret, hvis de ikke bruger den i dag. Elevdemokratiet er allerede meget stærkt i det frie skolemiljø, så det bliver næppe svært for skolerne at leve op til den her bestemmelse, men hvordan de gør det, og præcis hvorledes det bliver skruet sammen, er i en rigtig god friskoletradition holdt i rigtig brede rammer. Hver skole er forskellig; der er ikke en korrekt måde at gøre det her på, og derfor kan vi bakke op om, at det sker inden for brede rammer.

Så vil jeg rose ministeren for at inddrage foreningerne bag de frie grundskoler i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, som vi altså støtter. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen ordfører for SF til stede. Er hr. Troels Ravn også ordfører for SF?

Som man kan se, er jeg ikke fru Pernille Vigsø Bagge, men jeg skal på vegne af SF sige, at de støtter forslaget her. Det glemte jeg at sige i min egen tale, undskyld.

Det er noteret.

Så er det fru Rosa Lund som Enhedslistens ordfører.

Tak. Jeg må jo indrømme, at jeg er en lille smule overrasket over, at der findes partier i det her Folketing, som kan være imod, at elever, som går på en friskole, får ret til at oprette et elevråd. Jeg troede, at det her ville være et lovforslag, som vi ikke skulle have den store debat om, fordi vi alle sammen herinde synes, det er rigtig vigtigt, at unge mennesker lærer at deltage i vores demokrati.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at som det er i dag, kan skolerne selv tilrettelægge og beslutte og sige, at de på deres skole gerne vil have et elevråd, men i de situationer, hvor det ikke er sådan, synes vi i Enhedslisten, at det er rigtig vigtigt, at eleverne har en ret til at oprette elevråd, for når man er på en skole, er det jo de voksne, der bestemmer, og sådan skal det langt hen ad vejen også være, men jeg mener faktisk, at eleverne bør have en ret til at oprette elevråd. Derfor kan vi altså støtte det her lovforslag.

Jeg har dog en enkelt bemærkning til en formulering i lovforslaget. Formuleringen lyder, at eleverne skal have en oplevelse af, at de har indflydelse. Det er en formulering, vi også kender fra regeringsgrundlaget, og vi håber i Enhedslisten, at vi på et tidspunkt kan komme til at diskutere det, så det ikke bare er en oplevelse, de har, men at det er noget, de rent faktisk har.

Enhedslisten kan støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Fru Merete Riisager som Liberal Alliances ordfører.

Tak. Vi behandler nu L 99 om elevråd i frie grundskoler, og lige om lidt behandler vi L 100 om oprettelse af vuggestuer i de frie grundskoler. Som jeg ser det, handler det ene, L 99, om utidig indblanding, dog i mindre skala, mens det andet handler om at åbne en dør til nogle nye muligheder. Derfor er det sådan, at Liberal Alliance siger nej til L 99 om elevråd i de frie grundskoler.

Jeg vil bare sige med det samme, at det ikke handler om, at vi ikke støtter elevråd, men vi mener ikke, at vi fra Folketingets side skal blande os i, hvordan man ude på de frie grundskoler forvalter samarbejdet mellem de voksne og børnene, mellem undervisere og elever, mellem lærere og forældre. Kvaliteten ved de frie grundskoler er netop, at det styrer de selv.

Det her forslag er et lille forslag, men det er også et forslag, som er et eksempel på en sygdom i systemet. Der er en styringsmani, som jeg oplever hver eneste dag, når jeg går rundt herinde på Christiansborg, og særlig når vi sidder i forhandlinger. Lige så snart der er noget, som er godt et eller andet sted, eller som man kan argumentere for, er det straks noget, alle skal have. Jeg mener, at det er udtryk for en Christiansborgarrogance, som både breder sig hos embedsmænd og politikere. Det handler om, at de siger, at hvis de har set lyset i lige præcis det her, så skal alle jo have det. Man anerkender ikke, at der ude i landet er virkelig dygtige mennesker, som tilrettelægger skolelivet og livet i det hele taget på en måde, som vi slet ikke kan forestille os, og som er langt bedre og mere genial end det, som vi kunne have udtænkt herinde.

Derfor er historien om de frie grundskoler jo også, at de er så velfungerende og faktisk får bedre resultater stort set inden for alt, vi kan komme i tanker om at måle på. Forklaringen på det er netop friheden. Man har friheden til selv at sætte sig ned og finde ud af, hvordan man vil gøre det her, uden at der kommer utidig indblanding fra kommuners og Christiansborgs side. Vi er nemlig ikke de klogeste herinde, selv om vi nogle gange bilder os selv og hinanden det ind.

Derfor glæder det mig rigtig meget, at både Venstre og Dansk Folkeparti siger nej til det her forslag, og jeg oplever også, at de selvfølgelig anerkender, at elever kan få indflydelse, men at det altså ikke er en del af vores butik herindefra at have en holdning til, hvordan man tilrettelægger det ude på de enkelte frie grundskoler.

Et flertal i Folketinget har lige vedtaget en folkeskolereform, som lægger en jernnæve ned over folkeskolerne. Man indfører en helhedsskole, hvor man tager pædagogerne og fører dem over i folkeskolen. Så kan de sidde derovre og undervise, selv om de ikke er uddannet til det, og de fine kompetencer, som pædagogerne har i at varetage børnenes fritid, skal så på en eller enden måde bruges i et forsøg på at undervise, som om pædagogerne var lærere. Og lærerne skal så forsøge at lede pædagogerne. Det er alt sammen uden forskningsmæssig evidens for, at det vil gøre børnene dygtigere. Så der er meget styring herindefra.

Det her er en lille sag, men herfra vil jeg bare udtrykke glæde over, at både Venstre og Dansk Folkeparti siger nej til utidig indblanding. Det gør vi også i Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Fru Lene Espersen som konservativ ordfører.

Det Konservative Folkeparti vil så, man kan sige bryde den tendens, der i hvert fald har været blandt de borgerlige partier til at sige nej til lovforslaget, for vi vil sige ja. Det Konservative Folkeparti synes faktisk, det er et godt lovforslag. Vi har især hæftet os ved, at Dansk Friskoleforening i deres høringssvar har bakket op om den løsning, der er. Og noget af det, jeg faktisk synes er meget væsentligt, når vi diskuterer lovforslaget her, er jo netop at diskutere, hvordan vi sikrer, at eleverne i deres opdragelse på flere forskellige måder lærer at indgå i et samfund, der hviler på demokratiske værdier.

En af måderne at gøre det på er ved at fortælle, at der er mange demokratiske processer, der har betydning for samfundets demokratiske grundværdi, og som man kan indgå i. Mange er en del af det frivillige foreningsliv og meget andet, men noget andet er altså det repræsentative demokrati, det er også en måde at lære noget om demokratiske værdier på. Og vi har noteret os, at ministeren har været imødekommende i forhold til det, jeg i hvert fald kan se har været bekymringen for de danske friskoler, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt det skal være et elev råd , der skal nedsættes.

For jeg vil sige, at jeg godt kunne forstå bekymringen, hvis det var sådan, at man skulle vælge en model og presse ned over hovedet på de frie skoler. Men forslaget her er jo altså at ligestille eleverne på de frie skoler, og altså give frihed til eleverne, med de elever, der går i folkeskolen, således at de får mulighed for at få de praktiske erfaringer, der er med demokratiske processer i det repræsentative demokrati. Det kan f.eks. være et plenummøde en gang om året, det kan også være en talsmandsordning, og i og med der er den fleksibilitet, synes vi faktisk, at lovforslaget holder sig inden for den rigtige balance af både at vægte hensynet til de frie skolers frihed meget højt, men også vægte hensynet til elevernes frihed til at få lov til at afprøve det repræsentative demokrati.

Jeg vil sige, at Det Konservative Folkeparti vil stemme ja til det her lovforslag ved tredjebehandlingen, hvis ikke det undervejs lige pludselig viser sig, at der er nogen, der skifter mening. Men hvis vi læser høringssvarene fra de skoler, vi har talt om, kan vi se, at de altså er positive over for lovforslaget, og derfor synes vi faktisk, det er et fint lille lovforslag, som vi bakker op om.

Tak til ordføreren. Undervisningsministeren.

Det lovforslag, vi drøfter i dag, synes jeg selv – selv om det er blevet sagt, at det er et lille, men heldigvis også af et pænt flertal, fint lovforslag – har en principiel vigtighed. Det er et emne, der er blevet rejst af Danske Skoleelever, som organiserer alle elever i grundskolen i Danmark. De har haft en drøftelse om folkeskolens formålsparagraf, som, blandt så meget andet, siger, at eleverne også skal uddannes til demokratiske medborgere – og det kan ske på mange måder – og det, at man har mulighed for at få medindflydelse igennem bl.a. elevråd, er jo en af måderne. Det er dermed også lidt en kommentar til Enhedslisten om, at man ikke bare skal have en oplevelse af at have indflydelse, men at man reelt skal have medindflydelse. Det kan man have igennem elevråd, og det kan man også have i klassen, i forhold til at man har indflydelse på, hvordan undervisningen udformes, hvad det er for nogle opgaver, temaer osv. Det er en meget fin og lang tradition, vi har haft, og som jeg må sige jeg faktisk har haft en oplevelse af at alle partier på tværs af skel har bakket op om.

Derfor vil jeg også sige, at jeg faktisk er lidt forundret over nogle af de argumenter, jeg har måttet høre her, fra bl.a. Venstre, Dansk Folkeparti og ikke mindst Liberal Alliance. Liberal Alliance kan svinge sig helt op til at sige, at det er udtryk for styringsmani, at det nu er sådan, at elever, der går på frie grundskoler, også har en mulighed for at bruge den ret til at danne elevråd, men vel at mærke på en måde, der respekterer andre former for elevindflydelse, som kendetegner de frie skoler. Det vender jeg lige tilbage til. Men Liberal Alliance siger, det er udtryk for styringsmani, og at fordi noget er godt ét sted – jeg citerer Liberal Alliance – så skal man ikke bare sige, at andre skal have det. Der er jo en grund til, at vi har en folkeskolelov, der faktisk hylder muligheden for elevindflydelse. Og der er faktisk en god grund til, at vi har frie grundskoler, der på samme måde hylder, at der både skal ske faglig læring, men at man også skal uddannes og dannes til medborgere. Derfor vil jeg så også bare sige, at hvis man skulle trække parallellen helt ud, kan man sige, at bare fordi det er godt med demokrati som sådan ét sted, er det ikke det samme, som at alle skal have det – må jeg forstå på Liberal Alliance.

Altså, det her handler om et syn på, hvordan vi giver både nogle rettigheder og nogle pligter til elever, uanset hvilken skoleform de er på, til at få medindflydelse på det uddannelsessted, hvor de er. Jeg synes, det er en fantastisk fin rettighed, der har været i rigtig, rigtig mange år i forhold til eleverne. Og jeg vil godt sige, at det jo er sådan, at langt de fleste frie grundskoler har forskellige typer af elevdemokrati, nogle gange udformet på en lidt anderledes måde end elevråd i folkeskolen; det har langt de fleste. Men der er jo en grund til, at Danske Skoleelever har rejst det, og det er, fordi der er enkelte steder, hvor den rettighed ikke har været der for elever – ellers havde de jo ikke rejst det.

Den måde, jeg har valgt at gribe det an på, er, at jeg har haft nogle utrolig konstruktive drøftelser med alle foreningerne bag de frie grundskoler. Og de er gået meget konstruktivt ind i det, for de er jo enige i – det er jo en del af det, der hviler på den friskoletradition, vi har – at elevindflydelse er en del af det. Og alle har også været enige i, at der har været et hul et eller andet sted i forhold til at sikre eleverne den rettighed de få steder, hvor eleverne ikke syntes, at de kunne få opfyldt den rettighed på en ordentlig måde. Og det er lige præcis derfor, vi i fællesskab har brugt kræfter på at finde en formulering, hvor man ikke bare sikrer elevernes rettighed til at danne elevråd, men også, at der er plads til andre måder at gøre det på.

Jeg vil godt sige tak til den konservative ordfører, som meget fint også gav nogle eksempler på anderledes måder at lave elevråd på, som jeg også er stødt på i den frie grundskole. Det kan nemlig være igennem plenumforsamlinger, talspersoner – der er andre modeller. Og det giver da lige præcis mulighed for, at de andre måder at arbejde med elevdemokrati på også er en del af det. Derfor vil jeg godt lige ridse op, hvad det er, der sker med lovforslaget her, som altså er en meget, meget fin understregning af, hvorfor elevdemokrati på forskellige måder er vigtigt, og hvorfor skolens ledelse også har en rolle i forhold til at opfordre elever til at gribe den mulighed.

De tre elementer, vi tager stilling til, er for det første, at lovforslaget skal sikre, at skolens elever får ret til efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres fælles interesser vedrørende skolen. Det var det første. Det andet er, at skolens leder bliver forpligtet til at opfordre eleverne til det, hvis de ikke benytter denne ret, for det er jo også en del af den demokratiske dannelse. Altså, hvis eleverne af forskellige grunde ikke har grebet den mulighed, skal skoleledelsen gøre dem opmærksom på, at her har de en mulighed for netop at udfolde den del, som også er vigtig i forhold til en skoles virke. Sidst, men ikke mindst, understreger lovforslaget også, at man skal respektere de frie grundskolers frihedstraditioner, idet skolens leder skal kunne opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens overbevisning. Men i sidste ende er det eleverne, der vælger den form, som de kan udøve elevdemokratiet i.

Der er en grund til, at de forskellige foreninger bag de frie skoler roser lovforslaget. Det er jo netop, fordi vi har haft den lange, grundige, konstruktive debat med hinanden og fundet en form, som alle i den grad kan se sig i – bare for at nævne Dansk Friskoleforening, som bemærker i deres høringssvar, at Dansk Friskoleforening stiller sig meget positivt over for den foreslåede formulering om elevernes ret til et elevdemokrati. Og jeg kan tage en af de andre store, Danmarks Privatskoleforening, der ikke har nogen bemærkninger til lovforslaget og anerkender, at udkastet er i fin overensstemmelse med de overvejelser og tanker, som ministeren har delt med skoleforeningerne. Ja, for det her synes vi alle sammen er den rigtige måde at udmønte elevdemokratiet på.

Det må virkelig stå lidt hen i det uvisse, hvordan det kan være, at Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ikke synes, at det er noget, man skal bakke op om, når alle, både eleverne, de frie grundskoler, i øvrigt et bredt flertal her i Folketinget synes, at det altså er en værdi, vi har hyldet i mange, mange år. Jeg håber, at debatten her ved førstebehandlingen – og meget gerne debatten i udvalgsbehandlingen – gør, at nogle af de partier, der nu sådan meget håndfast siger, at det kan man ikke støtte, selv om alle ude i den verden synes, at det er en god idé, alligevel overvejer, om det ikke er vigtigt at give det signal ved at bakke op om elevernes ret til at kunne arbejde med elevdemokrati på forskellig vis med respekt for de frie skolers traditioner på det her område, og alligevel overvejer, om man ikke skulle støtte det ved tredje behandling. Det er et lille, fint, vigtigt lovforslag, og det vil klæde det lille, fine, vigtige lovforslag, at samtlige af Folketingets partier bakkede op om det.

Men tak til trods alt de mange partier, der har talt meget positivt om det, for det her skylder vi eleverne. Det er faktisk noget, som det demokratiske fundament hviler på, når vi gerne vil uddanne elever til at blive fremtidens demokratiske medborgere.

Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Tak. Det undrer mig sådan set ikke, at ministeren ikke forstår, hvad vi mener i Liberal Alliance, når vi siger, at ministeren og andre Socialdemokrater lider af styringsmani. Det er klart, at det jo ville ændre på hele ministerens politik, hvis hun faktisk forstod det.

Men ministeren siger her, at der er tale om et lille, fint lovforslag, men som er så meget mere alvorligt, fordi det handler om de frie grundskoler. Det er jo det, som jeg mener ministeren mangler at anerkende, nemlig at de frie grundskoler ikke er ministerens, det er civilsamfundets, det er forældrenes. Det er ikke ministerens skole, det er ikke en, hun kan skalte og valte med, det er ikke en, hun skal blande sig i.

Jeg synes også, at ministeren skulle blande sig meget mindre i folkeskolen, men det er så en helt anden sag. Ministeren har lige været i stand til at argumentere for, at det ville være en fin, fin mulighed, hvis man beslaglagde børnenes fritid og lagde den ind midt i skoledagen, på trods af at hun ikke kan dokumentere, at det ville gøre børnene dygtigere. Så der taler vi jo fra hver sin planet.

Men vil ministeren i det mindste ikke anerkende, at der er en forskel, således at de frie grundskoler er et sted, hvor ministeren ikke har noget at gøre?

Ministeren.

Nu har der i mange, mange år været en lovgivning om de frie grundskoler, og det er selvfølgelig, fordi der skal være en fælles ramme for, hvordan de frie grundskolers virke kan udfolde sig, herunder at man også sikrer, at selv om der er forskellige måder, de kan udøve deres undervisning på, skal eleverne i sidste ende kunne det, der svarer til det, som folkeskoleeleverne kan fagligt, socialt osv.

Så der er god grund til, at der har været en friskolelov i mange, mange år og i øvrigt en friskolelov, som der har været et meget, meget bredt flertal for – jeg vil nærmest tro, at det kun er Liberal Alliance, der ikke synes, at der skal være en lovgivning, der sætter en ramme for, hvordan det er, friskolernes virke skal være.

Så har der lige været den lille hurdle, at der ikke stod noget om elevernes ret til elevråd. Det er derfor, vi har valgt det, som er det fineste i dansk demokratisk tradition, nemlig at have et tæt samarbejde med de relevante organisationer, der repræsenterer de frie grundskoler, som anerkender processen og faktisk synes, at det her er en rigtig fin måde både til at sikre elevernes ret til at danne elevråd, men også til at kunne gøre det på en anderledes måde lige præcis i de frie skolers ånd.

Så jeg tror, at jeg vil tillade mig at konstatere, at det vist mest er Liberal Alliance, der har svært ved, at der bliver lavet en god demokratisk ramme. Det er der ikke nogen af de pågældende skoleforeninger der synes.

Fru Merete Riisager.

Nu taler ministeren mod bedre vidende. I hvert fald hvis ministeren har hørt efter i nogle af de debatter, vi har haft, ville ministeren være klar over, at Liberal Alliance støtter det, at man i de frie grundskoler skal leve op til det samme faglige niveau, som man skal i folkeskolen. Det er slet ikke noget problem, fordi det, at man har en frihed til at drive skole, betyder, at man faktisk får et højere fagligt niveau. Så den del går helt fint. Det, jeg er meget imod ved det her forslag, er, at man går ind og blander sig i processen, og det er så klassisk Socialdemokratiet, som noget kan være. Man kan ikke nære sig, man har en god idé, og så må andre også følge trop.

Ministeren.

Jeg er både glad for og stolt over, at vi med det her lovforslag giver elever, der går i en fri grundskole, retten til, at de også kan danne elevråd. Det vil jeg meget gerne stå på mål for her. Jeg ved, at det er noget, eleverne har efterspurgt rigtig længe, og det er noget, som alle de frie skolers foreninger bakker op om. Det her er ikke bare et smukt kompromis, det er måden at finde en løsning, som alle synes er rigtig, rigtig god og understøtter princippet om elevdemokrati.

Fru Anni Matthiesen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg tror egentlig gerne, jeg vil prøve at tage hul på det spørgsmål, som jeg måske også vil stille mellem første- og andenbehandlingen: Kan ministeren sige noget om, hvor mange af de her frie grundskoler der i dag egentlig ikke opfylder lovforslaget, L 99?

Ministeren.

I de dialogmøder, jeg har haft med de frie grundskoler, bad vi også om at få, kan man sige, sådan et overblik over, hvordan de håndterede det i de frie grundskoler. Altså, der ligger ikke sådan en systematisk evaluering, det er på baggrund af tilbagemeldinger fra dem, og derfor synes jeg, det er en god idé, at fru Anni Matthiesen beder om at få de informationer, vi fik fra de frie grundskoler, som et led i den her dialog.

Langt de fleste steder har man enten elevråd eller noget, der minder om det. Der er nogle få steder, hvor man har valgt at gøre det på andre måder. Der er altså ikke, kan man sige, en officiel kortlægning af det, men vi kan sagtens give et overblik på baggrund af den tilbagemelding, vi fik i dialogen med de frie grundskoler.

Fru Anni Matthiesen.

Det er, fordi jeg har det sådan, at når vi nu vedtager nogle lovforslag her i Folketingssalen, så tænker jeg ligesom tingene til ende og tænker: Jamen hvordan vil man egentlig reelt sikre også efterfølgende, at lovforslaget her bliver opfyldt? Og der tænker jeg jo lidt på, om det vil sige, at man så vil gå ind og lave nogle spørgeskemaundersøgelser hos eleverne. Eller hvordan forestiller ministeren sig egentlig at man så efterfølgende vil sikre at lovforslaget her bliver opfyldt?

For jeg kan jo se, at der også er skrevet en masse ind om, at man ikke nødvendigvis behøver lave elevråd, man kan også lave plenummøder osv. Men det kan vel også foregå på rigtig mange andre forskellige måder, og som jeg har indtryk af, foregår det på rigtig mange forskellige måder, også i de frie grundskoler. Der vil jeg gerne spørge ministeren: Hvordan forventer ministeren så egentlig at man vil tjekke op på det?

Ministeren.

Danske Skoleelever er optaget af, at de gerne vil lave en kampagne for at informere eleverne, som går på de frie grundskoler, om, at nu har de fået den her rettighed. Det er jo også en god måde at gøre det på, for det her er netop en rettighed til eleverne. Og det betyder, at hvis der er nogle elever, der ikke synes, de får en mulighed for at få medbestemmelse på den frie grundskole, hvor de går, så kan de nu med loven i hånden rejse det i forhold til den skole, de er på. Og jeg må sige, at med den brede opbakning, der også er fra skoleforeningerne, tror jeg, at hvis der er nogle få, der måske ikke helt har gjort det, så vil de komme til at gøre det nu, fordi der faktisk er støtte til, at eleverne skal have mulighed for den demokratiske udfoldelse.

Men hvis vi nu antager, at der er nogle enkelte steder, hvor man ikke vil gøre det, så kan eleverne jo nu med den nye lov i hånden rejse det. Forhåbentlig løser de det på den pågældende skole, men i sidste ende kan de jo gå til ministeriet og sige: Den her skole lever altså ikke op til vores mulighed for at få elevindflydelse.

Men jeg synes, lovforslaget har en meget fin balance, i forhold til at der er mange måder, som elevdemokratiet kan blive opfyldt på. Den frihedsgrad er der i forhold til de frie grundskoler her, og derfor håber jeg virkelig også, at Venstre vil genoverveje støtten til lovforslaget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.