Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 2. behandling af lovforslag nr. L 88:

Forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. (Forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen m.v.).

Af fødevareministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 28.11.2013. 1. behandling 05.12.2013. Betænkning 15.01.2014. Ændringsforslag nr. 1 af 17.01.2014 uden for betænkning af Charlotte Dyremose (KF)).

Ønsker nogen at udtale sig? Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Med det her lovforslag er den nye fødevareminister ved at starte op på sit første løftebrud. Og hvorfor så det? Jo, for den nye fødevareminister har jo sagt, at hvis man kommer med nye krav og byrder til landbruget og fødevaresektoren, så skal der kompenseres på anden måde, sådan at der er balance. Når man så kigger i det her lovforslag fra regeringen selv, kan man se, at det vil koste sektoren 314 mio. kr. om året. Og så er det bare, man spørger: Hvor er så de lempelser, der skulle komme på anden vis, sådan at der bliver balance? De har ikke været til at få øje på endnu. Men det kan jo nås endnu, så jeg vil da opfordre fødevareministeren til at komme med forslag og forklaringer på, hvordan det her så kan bringes i balance, sådan at man ikke skal ud i en ny løftebrudsdiskussion.

Det kan så også undre, at forslaget overhovedet kommer på dagsordenen. Det handler jo om flere løsgående grise i det, der hedder løbe- og kontrolafdelingen. Erhvervet har selv sagt, at man sådan set er klar til at begynde at spille med på den her dagsorden, man skal bare have den fornødne tid til det, og derfor var det jo også, at det var fastsat til først at skulle træde i kraft om nogle år. Og så ser vi jo så nu, at regeringen bare kræver, at der skal strammes op, uanset hvad – det skal være endnu strammere; man fløjter ligesom med på den gode, gamle sang igen og siger, at det skal starte allerede i 2015. Og det er jo en af de væsentlige årsager til, at der så kommer nye ekstrabyrder oveni, ovenikøbet i form af det store beløb på 314 mio. kr. Det er til at få øje på.

Vi er nu ved andenbehandlingen. Jeg vil da foreslå, at fødevareministeren simpelt hen tager det her lovforslag af bordet og så følger det, man nu er blevet enige om på EU-niveau. Det ville være et første skridt i den rigtige retning i forhold til ligesom at give det lidt bedre vilkår og lidt bedre rammer, og det kunne sende nogle gode signaler til landbruget og fødevaresektoren.

Så kan jeg også med glæde konstatere, at Det Konservative Folkeparti har stillet et ændringsforslag om netop det samme emne her, altså med hensyn til at få udsat den her dato – det får vi nok nærmere forklaringer på nu, men jeg har set det, og vi kan fra Venstres side selvfølgelig støtte det. Tak.

Tak for det. Så er det fru Charlotte Dyremose.

Vi havde fra konservativ side lovet at redegøre for vores holdning her ved andenbehandlingen. Vi er af den overbevisning, at det her forbud mod fiksering er et godt skridt i den rigtige retning i forhold til dyrevelfærden i de danske svinestalde, og det er jo også en samlet arbejdsgruppe om hold af svin, der kommer med de anbefalinger, der ligger i lovforslaget.

Derfor er vi også enige i det indholdsmæssige i forslaget. Der er dog en ændring i forhold til arbejdsgruppens anbefalinger, og det er, at ministeren netop har trukket ikrafttrædelsesdatoen frem til 2015 frem for 2021 – og af hensyn til at få processen hurtigt i gang er det selvfølgelig ganske forståeligt. Sagen er jo bare den, at hvis man skal sikre gode forhold for den enkelte gris, ja, så hjælper det faktisk ikke ret meget, hvis vi flytter produktionen af svin ud af landet – for grisen får det ikke bedre af at flytte til Tyskland og Polen; den får det bedre af at få gode forhold i den stald, den bor i.

Derfor vil vi opfordre alle til at stemme for vores ændringsforslag, således at der bliver en længere overgangsordning – i virkeligheden særligt af hensyn til dem, der måtte have planlagt nogle ændringer i deres stalde umiddelbart i den nærmeste fremtid og måske bliver fanget i de her regler. Vi havde også håbet, at det måske kunne lykkes at få ministeren overbevist om at udskyde det bare en lille smule af hensyn til ikke at risikere eventuelt at skræmme nogle producenter ud af landet. Så vi håber, at der vil være opbakning til ændringsforslaget.

Men ud over det synes vi faktisk, at det indholdsmæssigt er et godt forslag, som vi kan støtte.

Tak for det. Så er det fødevareministeren.

Jeg vil appellere til, at der er lidt mere ro i salen.

Først tak til fru Charlotte Dyremose. Jeg er meget glad for støtten til indholdet, og jeg er bestemt heller ikke i tvivl om, at hun og hendes parti går meget op i dyrevelfærd, så også tak for, at man nævner det forhold. Vi synes, at en 20-årsovergangsperiode er nok, og når vi netop giver så lang en overgangsperiode, ser vi ingen grund til at flytte datoen for ikrafttrædelse. Men som sagt kvitterer jeg for, at I støtter indholdet.

Jeg undrer mig måske en lille smule over, at hr. Erling Bonnesen kommenterer det her lovforslag uden overhovedet at nævne dyrevelfærd. Jeg går ud fra, at vi er enige om, at dyrevelfærd i den danske svinesektor er vigtig, og derfor havde det måske været passende også at nævne det, når hr. Erling Bonnesen nu kommenterede forslaget.

Det, hr. Erling Bonnesen siger, er, at der skal være balance. Og ja, der skal være balance – der skal være balance mellem hensynet til dyrevelfærden og hensynet til erhvervet. Og så refererer hr. Erling Bonnesen til, at jeg har sagt, at når vi gør noget, som nogle gange kan gøre det en smule vanskeligere at producere, skal man samtidig også gøre noget andet, som giver bedre forhold. Og så efterlyser hr. Erling Bonnesen, at vi gør noget andet. Det undrer mig lidt, eftersom hr. Erling Bonnesen jo er med i de forhandlinger, som vi netop har sat i værk, om regeringens vækstplan for fødevareerhvervet. Det er en vækstplan, som ifølge branchen selv, Søren Gade fra Landbrug & Fødevarer og Peder Tuborgh fra Arla, har sagt kan føre til 25.000 jobs – 25.000 jobs – frem mod 2020. Det er mange jobs, og det er selvfølgelig et udtryk for, at man mener, at de tiltag, vi har taget, altså også vil føre til, at der bliver produceret flere grise i Danmark, at der vil blive produceret flere svin i Danmark, at forholdene vil blive markant bedre i Danmark. Og det er jo præcis det, vi mener, når vi taler om balance, vil jeg sige til hr. Erling Bonnesen. Tak.

Tak for det. Så er det hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak for det. Danske landmænd er jo i forvejen blandt verdens bedste, når vi taler dyrevelfærd. Det er jo derfor, produkterne bliver efterspurgt verden over som kvalitetsfødevarer. Så vi har da grund til at være stolte over det. Og når erhvervet selv spiller med på det her lovforslag og på, som det egentlig også var for arbejdsgruppen, at det går nogle år ud i tiden, så er det jo, det kan undre, at man partout kommer og strammer op. Det her er jo en klokkeklar overimplementering i forhold til EU-niveauet og i forhold til, hvad også erhvervet selv har spillet med på. Så det er jo sådan set en stramning bare for stramningens skyld, for nu synes man, at man igen skal have nogle billige point på landbrugets bekostning.

Så jeg vil da opfordre regeringen og dem, der ville stemme for det, til at stoppe sparkeriet på landbruget og prøve at samarbejde med dem. Her viser de faktisk, at de er klar til at samarbejde og godt vil være med til også at sikre en endnu bedre dyrevelfærd, selv om vi i forvejen er blandt verdens bedste til det. Og man kan så aflæse, at regeringen selv har regnet ud, at det koster 314 mio. kr. lige oven i hatten. Det er da en ørefigen, der er til at forstå, og det slår da klart nogle af pinden.

Hvad var det også, vi så i sidste uge? Vi så slagterilukninger, og hvis det her fortsætter, er det jo ikke det sidste, vi har set. Vi kan forstå, at når det kommer til handling, så trykker man jo på strammerknappen, og så er det ligegyldigt med slagteriarbejdspladserne. Det er det bestemt ikke for os. Så skal der være nogen mening med vækstplanen, er det nu på det her, man skal tage en ommer.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg må sige, at hr. Erling Bonnesen i hvert fald siger en ting, som jeg er meget, meget glad for, nemlig at vi er et foregangsland på dyrevelfærdsområdet, og at det er det, vi brander os på ude i verden, og at det er derfor, vi kan sælge vores produkter. Det er dejligt, for jeg synes faktisk mange gange, at når jeg har sagt til hr. Erling Bonnesen og andre fra Venstre, at vi skal brande os på dyrevelfærd, så er jeg blevet mødt med udsagn om, at det ikke er noget, man går op i ude på de store markeder. Det signal tager jeg i hvert fald imod.

Så taler hr. Erling Bonnesen om overimplementering. Nej, det er ikke overimplementering, hvis man er mere ambitiøs end resten af Europa. Hvis hr. Erling Bonnesen definerer det som overimplementering, at vi er mere ambitiøse end resten af Europa på det her område, så må det også være overimplementering, når vi er mere ambitiøse i forhold til f.eks. fois gras-produktion. Så skal jeg tolke hr. Erling Bonnesens kommentarer om en overimplementering sådan, at på alle de områder, hvor vi har strammere regler i Danmark, skal vi sænke regelniveauet til europæisk niveau? For så forventer jeg selvfølgelig at se forslag fra Venstre om, at vi ændrer reglerne for fois gras-produktion, så det kan tillades i Danmark; at vi ændrer reglerne for minkproduktion, sådan at vi sænker de velfærdsniveauer, vi ellers har hævet. Ja, listen er meget, meget lang. Hvis det er det signal, der bliver sendt fra hr. Erling Bonnesens side, må vi jo tage det til efterretning, men det er ikke regeringens holdning. Vi mener sagtens, at man på nogle områder kan gå efter at have mere ambitiøse målsætninger.

Tak. Hr. Erling Bonnesen.

Tak for kvitteringen for, at vi er enige om, at vi har en meget høj dyrevelfærdsmæssig standard her i Danmark. Jeg kan godt forstå, at fødevareministeren har behov for at tale om noget lidt andet.

I forhold til overimplementering kan man bare slå op i papirerne og læse, der står det klokkeklart. Den sidste bemærkning, jeg har her og nu i min sidste runde, er, at når det står i regeringens eget lovforslag, at det koster erhvervet 314 mio. kr. ekstra, uden at det får kompensation, og når fødevareministeren selv har sagt til citat flere steder, at så skal der kompenseres på anden måde, så mangler vi altså at se forslagene til den kompensation. Ellers ender det her jo som en løftebrudssag for den nye fødevareminister, og det ville da være ærgerligt både for ministeren, men bestemt også for erhvervet. Så lad os få kompensationen for de 314 mio. kr. på plads. Hvor er den?

Så er det ministeren.

Hr. Erling Bonnesen taler om kompensation. Jeg har aldrig talt om kompensation, jeg har talt om at finde en balance, og hvis det er, hr. Erling Bonnesen endelig vil finde en balance, kan vi jo bare sige, at regeringen lige har fremlagt en vækstplan, som altså ifølge erhvervet selv kan føre til op til 25.000 jobs. De mener ikke, at det forslag, vi her har fremsat, vil koste 25.000 jobs. Det gør de selvfølgelig ikke, så det er en lidt forvrøvlet diskussion. Så taler hr. Erling Bonnesen om en overimplementering. Nej, det er altså ikke overimplementering af en lovgivning, når man har et højere ambitionsniveau, end andre lande har. Hvis man ikke vil have det, vil det jo altså betyde, at vi f.eks. skal til at tillade fois gras-produktion i Danmark, og at vi ikke kan forbyde pesticider, som går i vores grundvand. Det må man jo så også mene er overimplementering.

Tak. Så er det fru Charlotte Dyremose for en kort bemærkning.

Fra konservativ side er vi jo meget enige med ministeren i, at vi godt må være mere ambitiøse på dyrevelfærdsområdet i Danmark. Det er jo også derfor, vi er enige i de anbefalinger, der ligger i rapporten, og at vi gerne ser, at lovforslaget her kommer igennem.

Vi har så den her lille ene bekymring, og jeg fornemmer, at ministeren ikke ønsker at stemme for det konservative ændringsforslag. Derfor vil jeg godt spørge ministeren helt konkret, om ministeren vil se til, at det her forslag ikke kommer til at få særlig hårde konsekvenser for enkelte landmænd, der f.eks. allerede har projekteret nye anlæg, som vil falde for den meget stramme tidsfrist, som ministeren lægger op til her.

Så er det ministeren.

Det vil vi selvfølgelig være opmærksom på, og det er også sådan, at har man meddelt tilladelser før ikrafttrædelsesdatoen, er det til de tilladelser, der gælder, og de skal så ikke behandles efter de nye regler.

Tak for det. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 uden for betænkningen af Charlotte Dyremose (KF). Og vi stemmer.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 36 (V, LA, KF), imod stemte 53 (S, RV, SF, EL og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 14 (DF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.