Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 88:

Forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. (Forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen m.v.).

Af fødevareministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 28.11.2013).

Hr. Erling Bonnesen som Venstres ordfører åbner forhandlingen.

Tak for det. Vi kan konstatere, at dansk landbrug er voldsomt presset økonomisk også i de her år. Der er stor bekymring, også i fødevarevirksomhederne, om, hvorvidt man kan få råvarer nok i fremtiden til at leve op til alle de gode ord, som nu kommer fra mange forskellige politiske sider, om, at vi skal satse på fødevarevirksomhederne og øget fødevareeksport. Der er kort og godt brug for konkurrenceforbedrende tiltag, og det er nu, man skal sætte handling bag ved ordene.

Statsministeren svarede jo også i tirsdagsspørgetiden her i Folketingssalen, at reguleringen af dansk landbrug skal give erhvervsøkonomiske gevinster. Så er det sagt så tydeligt, som det skal siges nu. Der skal gøres nogle ting, for at man kan hjælpe og støtte op omkring fødevareerhvervet og også omkring landbruget.

Fødevareministeren sagde også for mindre end en måned siden til Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning følgende, og jeg citerer:

Jeg forstår, hvor I er, og jeg ved godt, at vi skal undgå nye byrder. Derfor vil jeg også sige til jer, at på min vagt kommer I ikke til at overimplementere. Citat slut.

Hvad er det så, vi ser? Det lovforslag, som vi ser her, må ses som et klokkeklart brud med dette løfte. Det går i den stik modsatte retning, og det er klart utilfredsstillende. Lovforslaget indfører et krav om løsgående søer i svinebedrifternes løbe- og kontrolafdelinger, og dermed vil kravene til danske svineproducenter være langt strengere end de krav, der stilles til de øvrige EU-svineproducenter i henhold til svinedirektivet, hvor der på nuværende tidspunkt, dvs. fra den 1. januar 2013, kun er krav om løsdrift i drægtighedsstalde.

Med forslaget her pålægger fødevareministeren svineproducenterne, som det fremgår af forslaget, »væsentlige økonomiske byrder« – altså stik modsat det, vi lige har hørt i festtalen fra Herning. Man vurderer, som det står i lovforslaget, at omlægningen vil koste sektoren 314 mio. kr. Det skriver ministeren og regeringen selv. Man siger, at man vil hjælpe, men man kommer med nye byrder og øgede omkostninger.

Samtidig ser vi jo derude, at slagterierne er nødt til at fyre slagteriarbejdere, fordi erhvervet jo skriger efter danske råvarer, men der er ikke råvarer nok. Fødevareministeren kan måske forklare, hvordan det hænger sammen med hendes ambition om, at fremtidens regler skal give os et større råvaregrundlag, en styrket fødevaresektor og flere arbejdspladser, som hun også sagde i sin Herningtale for kort tid siden.

Lovforslaget bygger på anbefalingerne fra arbejdsgruppen om hold af svin, som bl.a. anbefalede, at en lov som denne først skulle træde i kraft den 1. januar 2021, bl.a. på grund af det nuværende markedstillæg. Man får altså på nuværende tidspunkt et markedstillæg for produktion med den løsdrift, som landmændene i den her situation selv har etableret, og det vil med stor sandsynlighed forsvinde med dette lovforslag. Det vil altså sige, at man skyder sig selv i foden to gange. Det er klart utilfredsstillende. Det har fødevareministeren valgt ikke at tage hensyn til med lovforslaget her, og fødevareministeren kan måske forklare, hvorfor hun ønsker at straffe de producenter, der har været længst fremme med hensyn til dyrevelfærd, og som allerede har indrettet sig på en produktion, hvor dette tillæg indgår.

Forslaget udstiller med al tydelighed, at regeringen siger ét, man gør det stik modsatte. Fødevareministeren kan sine festtaler, og det lyder jo godt med en styrket fødevaresektor og flere arbejdspladser, og det var nu, vi så skulle se den konkrete handling. Men de ting, der her lægges op til i det forslag, som vi behandler nu, kører i den stik modsatte retning, og det er ikke tilfredsstillende, og derfor kan Venstre selvfølgelig ikke støtte det her lovforslag.

Der er et par korte bemærkninger. Først hr. Per Clausen.

Jeg vil bare spørge hr. Erling Bonnesen, om han synes, det er tilfredsstillende, at vi i Danmark har en svineproduktion, som betyder, at der er en negativ sundhedsmæssig effekt på søernes klove og ben, fortykning af huden, reduceret hjertekarsundhed, reduceret knoglestyrke og generel forhøjet sygelighed plus øget stress.

Altså, er det de her rigtig, rigtig dårlige forhold for dyrevelfærden i svineproduktionen i Danmark, som hr. Erling Bonnesen vil fastholde? For det er vel også kernen i det her. Er der overhovedet ingen grænser for, hvad hr. Erling Bonnesen vil acceptere i forhold til ikke at gøre noget for at skabe bedre dyrevelfærd i svineproduktionen i Danmark af hensyn til svineproducenternes økonomi?

Ordføreren.

Nu har jeg efterhånden været rundt i en række forskellige svinestalde over de seneste år, og jeg kan med glæde konstatere, at det fuldtonende kan siges, at lige præcis hos svineproducenterne i Danmark har man så at sige verdens bedste dyrevelfærd, og dyrene har det generelt godt i Danmark. Så ja, der kan altid findes enkelte dårlige eksempler, men jeg synes, det er tiden nu at få gjort op med det, som jeg også ser hos Enhedslisten, nemlig at man tager nogle dårlige enkelteksempler og blæser det op, som om det er hele branchen, der er sådan. Det er jo ikke korrekt.

Så undrer det mig da også, når jeg læser det her forslag, at der står, at forslaget, som Enhedslisten måske står bag, giver risiko for øget ammoniakemission. Altså, det er også dårligt for miljøet. Det synes jeg man burde tænke på i Enhedslisten.

Hr. Per Clausen.

Jeg synes ærlig talt, hr. Erling Bonnesen skulle vælge sine argumenter med lidt større omhu. Det, jeg refererede, var, hvad den arbejdsgruppe, som er baggrund for, at det her forslag bliver fremsat, skriver generelt – generelt – om den måde, man behandler søer på i svineproduktionen i Danmark, når man fikserer dem. Der er altså ikke tale om at finde enkeltstående eksempler, der er tale om en rapport, som beskriver et generelt problem, som Landbrug & Fødevarer jo i øvrigt var enig i var en korrekt beskrivelse af problemstillingen.

At man så ikke ønsker at gøre noget ved det, fordi man hellere vil tjene penge, er en anden sag. Og det er derfor, at hr. Erling Bonnesen og Venstre her skriver sig ind i en smuk tradition i Venstre om, at man aldrig nogensinde er villig til at tage nogle initiativer, der kan komme til at koste en landmand en krone, hvad enten det handler om miljø eller dyrevelfærd. Og jeg synes, hr. Erling Bonnesen skal være velkommen til at fastholde det synspunkt, men vi andre har også lov til at sige, at det er dybt, dybt uanstændigt.

Ordføreren.

Vi har heldigvis en fri debat, og jeg kan også dokumentere en perlerække af sager, hvor Venstre igennem årene har været med til at fastsætte regler, både som regeringsparti og som oppositionsparti. Og jeg refererer sådan set bare til de ting, der fremgår af det her lovforslag, så det er ikke opfundet nogen som helst steder; med hensyn til den øgede ammoniakemission, så fremgår direkte af ministerens fremsættelsestale.

Så synes jeg da, at det, når man besøger en række stalde over tid, er værd at glæde sig over, at vi generelt kan konstatere, at dyrevelfærden har det godt, og at der er rykket rigtig meget på det område, hvis man sammenligner over et tidsspand på 20-30 år. Det tror jeg også at Enhedslisten må medgive i sidste ende.

Men ja, der kan altid findes enkelteksempler, og dem skal man selvfølgelig være på vagt over for, og det har vi også deltaget i i forskellige forligssituationer, både som regeringsparti og som oppositionsparti. Så den der dæmonisering med påstanden om, at Venstre aldrig vil være med til at stille nogen krav, er simpelt hen fejlagtig.

Hr. Christian Friis Bach for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil gerne høre hr. Erling Bonnesen, om han er bekendt med, at andre lande i EU allerede stiller krav modsvarende de krav, der hermed bliver stillet i det her lovforslag, til opdræt af grise, af deres søer og gylte. Jeg kunne også godt tænke mig at få uddybet påstanden om, at den merpris, man kan opnå i fremtiden, hvis man stiller højere krav til dyrevelfærd, vil falde væk. Forventer ordføreren, at fremtidens forbrugere vil stille færre krav til dyrevelfærd, eller er det forventningen, at der vil blive stillet øgede krav, og at vi derfor måske kan ruste dansk landbrug til fremtidens markeder?

Ordføreren.

Jeg tror, at vi ligesom sådan skal tage fat i perspektivet. Allerede nu har vi her i Danmark, og godt for det, verdens højeste niveau for dyrevelfærd, og så skal vi så også tænke os meget nøje om, for hver gang man strammer skruen yderligere her i Danmark, men ikke gør det i andre lande, tvinger man arbejdspladser, vækst og beskæftigelse ud af landet. Det er den situation, vi sådan set står i nu. Det er jo gået godt i en årrække med bare at kunne skrue, og det går nok, men nu kan vi jo bare f.eks. se på smågrisesituationen, hvor det efterhånden ikke længere kan betale sig at investere i slagtesvin og produktion her i Danmark, en tredjedel af smågrisene er man jo nødt til at eksportere, fordi det ikke kan betale sig at investere i det i Danmark, og det synes jeg er tosset. Så der er nu brug for at få et lidt mere sådan klart syn på det perspektiv og det grundlag, vi skal tage stilling til.

For så vidt angår, hvad de andre lande gør i den her konkrete situation, står det jo også beskrevet i det, at en række lande, i hvert fald når vi tager på EU-niveau, har sat det op til nogle flere år. Der synes jeg at vi skulle lægge os lidt i selen og sige, at vi er nødt til at have noget mere lige konkurrencevilkår til de danske producenter.

Hr. Christian Friis Bach.

Spørgsmålet gik på, om der er andre lande i EU, der allerede stiller krav til, at søerne og gyltene skal gå løse, og om de dermed med de krav allerede er drevet ud af markedet, eller kunne man måske tro, at man kunne vende det til en konkurrencemæssig fordel; og så lidt nærmere om, hvorfor er det, at den fremtidige prisgevinst ved højere dyrevelfærd vil falde væk. Kan ordføreren redegøre for det?

Ordføreren.

Jeg tror lige, at vi skal holde os meget klart også, som vi alle sammen ved, at den danske fødevaresektor er meget, meget eksportorienteret. En lang række af de andre lande har næsten kun fokus på deres hjemmemarked. Så er det jo, at hvis vi strammer kravene yderligere, kommer det til at gå ud over eksportendelen, for så kan man ikke konkurrere på de internationale markeder. Det kan en lang række af de andre lande tage noget mere afslappet på, for de har simpelt hen ikke den eksport. Så det er jo det perspektiv, vi også er nødt til at tage alvorligt. Det er jo der, vi har nået smertegrænsen nu, hvor skruen er ved at gå over gevind, og når man strammer yderligere, ryger eksporten, og det synes jeg er skidt.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Tak. Det, der egentlig fik mig til at rejse mig for at spørge, var hr. Per Clausens kommentar om, hvorvidt det her ville mindske den stress, der jo ikke er godt for dyrenes velfærd. Jeg vil så bare spørge ordføreren om høringssvaret, som jeg selvfølgelig ved at ordføreren har læst, fra Den Danske Dyrlægeforening, som skriver:

»En vigtig ting ved lovforslaget, som ikke bliver beskrevet, er, at den gennemsnitlige faringsprocent ligger lavere i besætninger med løsgående søer ... Med det nye lovforslag vil der være flere søer i den gruppe, der flyttes tilbage og oplever en ny omgang »stress« i forbindelse med både sammenblanding og løbning.«

Altså: Dyrlægeforeningen siger faktisk, at det her forslag vil give øget stress i forhold til den produktionsform, man har i dag. Så spørgsmålet til ordføreren er: Mener ordføreren faktisk ikke, at det her forslag også er problematisk i forhold til dyrevelfærden, i forhold til det spørgsmål, der kom fra Enhedslisten, om, at det skulle mindske stress?

Ordføreren.

Jeg siger mange tak for spørgsmålet. Det er yderst, yderst relevant, når vi jo lige præcis taler om dyrevelfærd og mange af de ting, der er tilknyttet det, at Dansk Folkepartis ordfører spørger ind til det. Det synes jeg lige præcis er vigtigt at få ind i den her debat, for man ønsker jo at dæmonisere, at vi ikke ønsker at tage vare på dyrevelfærden og andet. Jeg synes, det er dejligt at få konstateret det, som ordføreren også spørger om, nemlig hvordan dyrlægerne forholder sig til det her. De er mere end betænkelige ved det her, så jeg synes også, det er godt, vi får det på bordet; at vi faktisk har dyrlægerne med os i den her sag, er godt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Orla Hav som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Danmark har et fantastisk effektivt landbrug. Erhvervet producerer fødevarer til langt flere mennesker end den danske befolkning. Det nyder vi godt af i form af beskæftigelse og indtjening for landet. Den høje effektivitet rummer imidlertid visse risici: Miljøet belastes, naturen belastes, og produktionsdyrenes velfærd belastes. Som det ansvarlige samfund, vi er, sikrer vi, at disse omkostninger for natur, miljø og dyrevelfærd holdes nede på et anstændigt og forsvarligt niveau. Og disse emner har vi til stadighed en debat om mellem interessenterne i de berørte organisationer. Til tider trækkes skellene skarpt op, men oftest lykkedes det at finde en passende balance imellem synspunkterne.

I dag står vi med et lovforslag, der skal sikre balancen mellem grises anvendelse som produktionsdyr og deres velfærd. Med vanlig dansk grundighed og seriøsitet har der været nedsat en gruppe af sagkyndige for at give råd om, hvor balancen bør være mellem disse størrelser. Gruppen afgav sin betænkning eller sit værk i 2010, så det er ingenlunde ny viden, vi har gang i i den proces, der nu foregår politisk.

Konkret drejer det sig om adgangen til at fiksere eller fastspænde søer og gylte, for at de kan producere på den mest effektive måde. Dyrevelfærdsmæssigt skal vi tilstræbe, at dyrene får vilkår, der bedst muligt sikrer deres naturlige adfærd. Arbejdsgruppen om hold af svin anbefaler, at der indføres et forbud mod fiksering af søer og gylte i løbeafdelingen samt på længere sigt et forbud mod fiksering i farestalden. Med lovforslaget tager vi det første skridt i retning af at forbedre dyrevelfærden. Vi skal åbent sige til hinanden, at det har økonomiske konsekvenser for erhvervet, men vi er overbeviste om, at det på længere sigt er en klog investering at bygge på god etik, når det gælder vores produktionsdyr.

Det er ikke så længe siden, Natur- og Landbrugskommissionen blev nedsat på initiativ af den nuværende regering. Kommissionen har afgivet sin betænkning, og vi skal omsætte nogle af dens tanker til virkelighed. Hvis vi er lidt positive, er det her et eksempel på at følge de tanker, der ligger i Natur- og Landbrugskommissionens betænkning, om, at Danmark skal søge mod nye markeder, hvor vi ikke er på et så prisfølsomt område, men hvor vi har kvaliteten i højsædet, og hvor en større og større del af befolkningen får råd til at købe bedre kvalitetsfødevarer, end vi kender i dag. Derfor er det klogt, at vi er på forkant af den udvikling, som vi ser beskrevet af Natur- og Landbrugskommissionen. Vi tror på, at forbrugerne vil belønne den produktionsform og den høje grad af dyrevelfærd i form af større efterspørgsel og krav om bedre dyrevelfærd i lande, hvor de ikke på nuværende tidspunkt har dette for øje.

Med lovforslaget følger vi som sagt anbefalingerne fra den sagkyndige arbejdsgruppe og gør det på en måde, så erhvervet har mulighed for at gennemføre det over tid og med skyldigt hensyn til nuværende og fremtidige produktionsbygninger.

Må jeg så komme med en enkelt bemærkning til det om, hvor forfærdeligt det står til med dansk landbrugs økonomi: Jeg skal bare sige, at jeg blev kendelig oplivet, da jeg læste Børsen i tirsdags, hvor der stod, at dansk landbrug aldrig har haft større indtjening end i 2012. Så vi glæder os da over, at regeringens fornuftige politik allerede har haft virkning for landbrugserhvervet.

Socialdemokraterne kan støtte lovforslaget.

Der er foreløbig tre, der har bedt om korte bemærkninger, først hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg så også den omtalte artikel den anden dag, og der kan man selvfølgelig kun glæde sig over, når det er, at der kommer lidt stigning i afregningspriserne, men ordføreren ved udmærket godt, at det jo kører både op og ned. Vi kender jo den der bølge, når det gælder grisepriserne, altså at det både stiger og falder, så jeg tror, man sådan skal passe på med at sige, at bare fordi der er en enkelt uges stigning, er erhvervet reddet. Nej, der er brug for et længere træk i forhold til det her, og det er jo også derfor, det sådan set har været godt, at vi har set de udmeldinger fra rigtig mange forskellige politiske sider, også fra ordførerens eget parti, om, at der nu skulle gøres noget for erhvervet, og det har vi netop også hørt statsministeren sige i tirsdags.

Så hvordan har ordføreren det egentlig med at stå og behandle et forslag, som går fuldstændig stik imod det, som fødevareministeren har sagt ved flere lejligheder, og som statsministeren også har givet udtryk for? Hvordan har ordføreren det egentlig med ligesom at sige noget positivt i den retning, og så gør man lige det stik modsatte her og pålægger erhvervet flere omkostninger?

Ordføreren.

Nu kan jeg jo godt høre, at Venstre sådan har en hang til at falde tilbage til en retorik, der har været brugt over en ganske lang periode, med forskellige udtryk. Jeg føler faktisk ikke, at det her er et udtryk for, at vi går stik imod nogen som helst retning. Vi giver nogle rammer for dansk landbrug, for at det kan udvikle sig, endog på meget lang sigt; det her er en meget lang igangløbingsfase i forhold til at forbedre bygningsmassen i dansk landbrug, og det synes vi er klogt og rigtigt, og det sker på et tidspunkt, hvor vi oven i købet har varslet, og regeringen har varslet, at der kommer initiativer til at forbedre vilkårene for dansk landbrug, også i forbindelse med det at skulle rette op på nogle af de synder, der er sket, mens økonomien blot fik lov til at løbe løbsk i samfundet og i forhold til den finansielle sektor og også i forhold til landbruget. Vi vedkender os, at vi er en del af et genopretningssystem efter den uansvarlighed, der har været kørt, og det står vi gerne ved, om end vi også gerne vil sætte nogle perspektiver på i forhold til en fremtidig indtjening, som kan blive højere.

Hr. Erling Bonnesen.

Det, som forslaget her konkret gør, er jo, at det ensidigt pålægger danske producenter ekstra krav, ud over hvad man bredt havde fundet frem til i EU. Det synes vi er tosset, og det er jo det, som vi påpeger igen og igen; det er jo ikke det, der er brug for nu. Dyrevelfærden har det jo generelt godt. Ja, vi kan så også finde nogle enkelte eksempler på noget andet, det vil man altid kunne, og det skal jagtes og så vidt muligt fjernes, men det, der er kernen i det her, det er jo det, der er det helt centrale nu, når vi kigger på vores store eksportorienterede fødevaresektor, er, at man her kommer med nogle ekstra krav, ensidigt i Danmark, oven i det, som man er blevet enige om på EU-niveau, og det er da tosset. Det jager arbejdspladser ud af landet, men det er så det, jeg kan høre at fødevareministeren er klar til at stå på mål for, og det er Socialdemokratiet åbenbart også, og det synes jeg er ærgerligt.

Ordføreren.

Vi føler sådan set ikke, at det her er noget ensidigt fra dansk side. Vi tror på, at det at have en ordentlig dyrevelfærd vil være en gevinst for dansk landbrug på den lange bane. Der er ingen tvivl om, at der vil være markeder, hvor vi kan sælge vores produkter, steder, hvor man i høj grad vil sætte fokus på sporbarhed, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og etik i forbindelse med omgangen med dyr og produktionen af dem. Så vi har sådan set ikke nogen problemer med, at vi er foregangsland på det her område. Og når det så oven i købet kan slås i gang på en baggrund, der hedder, at regeringen er helt bevidst om, at der skal ske nogle initiativer for at afhjælpe nogle af de økonomiske ulykker, der er sket, så har vi det sådan set ikke så dårligt med det.

Hr. Leif Mikkelsen en kort bemærkning.

Tak for det. Ved behandlingen af det seneste lovforslag var hr. Orla Hav fremme med, at jeg måtte kunne forstå, at det var rigtig godt at skele til, hvad der foregår i EU sådan for ensartethedens skyld. Det synspunkt holdt så i meget kort tid for hr. Orla Havs vedkommende. Nu er det ikke, fordi det kommer som nogen overraskelse, for det ville faktisk have overrasket mere, hvis Socialdemokraterne ikke støttede det her lovforslag fra regeringens side, men det er dog fantastisk: Her kommer man så med et lovforslag, der laver særregler for Danmark. Det står direkte i forslaget, at det her giver dårligere muligheder og vilkår for dansk svineproduktion.

Vil det sige, at det kun tog hr. Orla Hav den tid, der gik, fra han sad nede på sin plads, til han nåede derop på talerstolen, at få et andet synspunkt på det forhold, at vi skal give lige vilkår og indrette os i lyset af EU-systemet? Det er ret hurtigt at ændre synspunkt eller standpunkt eller begå løftebrud, afhængig af hvad man nu vælger at betegne det som, men det er ikke særlig troværdigt, vil jeg sige til hr. Orla Hav.

Ordføreren.

Jamen jeg kan også godt høre, at hr. Leif Mikkelsen har sådan en retorik, han kan falde tilbage på, og et indlært salmevers om det, og det beklager jeg selvfølgelig. Jeg har på ingen måde skiftet standpunkt, men hr. Leif Mikkelsen sammenblander æbler og pærer i den her sammenhæng. Det andet forslag gik på at få ensartede regler, for så vidt angik finansieringen, så vi var ligestillet med øvrige lande på fødevaresikkerhedsområdet.

Det her drejer sig om, at vi vil slå et slag for dyrevelfærden, den dyrevelfærd, som vi tror bliver et vigtigt parameter for fremtidens forbrugere. De vil vælge danskproducerede varer frem for nogle andre, som man kan løfte pegefingeren over for. Og så tror vi i øvrigt, at det er en trend, der vil brede sig til andre dele af EU og verden i øvrigt. Så vi har det sådan set udmærket med det, og jeg føler overhovedet ikke, at der er tale om løftebrud, eller hvad hr. Leif Mikkelsen ellers kommer med af fine antydninger. Der er en konsistent linje i at støtte, at danske fødevarer skal kunne sælges også i fremtiden.

Hr. Leif Mikkelsen.

Jeg går ud fra, at hr. Orla Hav har læst lovforslaget og fremsættelsestalen, hvori der står:

»Krav om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen vil medføre, at kravene til svineproduktion i Danmark vil være strengere end kravene i EU ...«.

Vil det sige, at hr. Orla Hav anerkender, at man altså her er med til at overimplementere, at lave regler, der gør det særlig vanskeligt for dansk svineproduktion, og at argumentationen før var, at man skulle følge de samme regler? Man kan kalde det, hvad man vil, men for mig lyder det ikke særlig troværdigt, vil jeg bare sige.

Men er vi enige om, at det her er særregler, der gør det vanskeligere og dyrere for dansk svineproduktion? vil jeg spørge hr. Orla Hav.

Ordføreren.

Men jeg kan jo spørge hr. Leif Mikkelsen, om ikke også vi er enige om, at det her er regler, der vil gøre det bedre at være produktionsdyr i Danmark, og dermed vil man være i stand til at fortælle en bedre historie om de produkter, som dansk landbrug skal sælge i fremtiden. Det tror jeg sådan set vil tælle rigtig meget på et fødevaremarked, som også vil efterspørge kvalitetsfødevarer i langt højere grad, end vi ser i dag. Det er det, Natur- og Landbrugskommissionen har beskrevet for os.

Så er det i øvrigt en gevinst på dyrevelfærdsområdet i den forstand, at dyrene nu går fra at være fritgående 55 pct. af tiden til at være fritgående 80 pct. af tiden. Det har vi det sådan set ikke så dårligt med.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Jeg bliver jo nødt til at spørge ordføreren, om det er det samme forslag, vi taler om. Og så vil jeg også gerne lige spørge om, hvorhenne det står, at det her kommer fra Natur- og Landbrugskommissionen. Der kom 144 forslag og 44 anbefalinger. Jeg tror, at det her kommer fra Arbejdsgruppen om hold af svin, som har arbejdet med det her, og at det er den, man henviser til.

Jeg forstår ikke, når regeringen har slået det så stort op med Natur- og Landbrugskommissionen, at man lige kommer væltende ud over kanten med sådan et forslag som det her, uden at man har haft en dialog med Folketinget om de ting, der ligger i Natur- og Landbrugskommissionen.

Jeg er enig i, at det godt kan være dyrevelfærdsmæssig fornuftigt at kigge på det her, så det er vi sådan set positive over for i Dansk Folkeparti. Men timingen er da fuldstændig elendig, hvis ministeren havde regnet med, at vi skulle have en god dialog om Natur- og Landbrugskommissionen, og det her er sådan set ikke en del af det.

Så vil jeg også gerne lige spørge ordføreren om, hvad der er god dyrevelfærd. Hvad er det, som ordføreren forbinder med god dyrevelfærd?

Ordføreren.

Jeg skal selvfølgelig beklage over for hr. René Christensen, at jeg er så fri, at jeg tager nogle af perspektiverne fra de anbefalinger, der ligger fra Natur- og Landbrugskommissionen, med ind i argumentationen for de anbefalinger, som også kommer fra arbejdsgruppen. Det skal ministeren bestemt ikke stå på mål for, det skal jeg. Men jeg synes da, det er oplagt. For når vi har haft en diskussion om, hvad det er for nogle perspektiver, vi ser i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, er det da klogt at begynde at overveje, hvordan de passer ind i de ting, vi gør på nuværende tidspunkt.

Jeg synes, der er en lige linje her. Der er en lige linje, i forhold til at Natur- og Landbrugskommissionen påpeger, at der kommer en større efterspørgsel efter fødevarer i verden, der kommer en større efterspørgsel efter kvalitetsfødevarer i verden, og det kan dansk landbrug da lige så godt høste gevinsten af, hvis vi opfører os klogt. Og det er sådan set det, jeg synes ligger i en lige linje af det her.

Så der er ikke nogen sammenblanding på den måde, og det er i hvert fald ikke ministeren, der har lod og del i det. Det skal jeg nok stå på mål for selv. Jeg synes ikke, timingen er dårlig. Jeg synes sådan set, det er fornuftigt, at vi kommer i gang, og jeg synes sådan set også, at der er givet en pæn tid til at løbe det her i gang i form af krav til de bygninger, der skal produceres i. Så jeg synes, der er tale om rettidig omhu, fornuft og fremtidsperspektiv.

Hr. René Christensen.

Nu svarede ordføreren faktisk ikke på det, jeg spurgte om. For hvad er god dyrevelfærd? Jeg vil bare sige, at for Dansk Folkeparti betyder dyrevelfærd ret meget, men vi mener ikke, det er rigtigt, hvis man bare tror, at man laver god dyrevelfærd, altså at løsdrift bare er lig med god dyrevelfærd. Det, vi også vil komme til at opleve her – det er jeg slet ikke i tvivl om – er flere søer, som får problemer med benene, fordi de flere gange skal ud i løsdrift, hvor de hopper op på ryggen af hinanden og er mere aggressive. Det vil vi komme til at se. Vi vil også, som dyrlægeforeningen siger, se, at der er flere, som har været inde at blive løbet, men som så kommer ud og på en eller anden facon aborterer – jeg ved ikke, hvad det hedder, når det er grise – altså ikke er blevet løbet ordentligt, og som så skal tilbage og endnu en gang insemineres og derfor ud af gruppen.

Vi skulle jo tage en snak om det her: Hvad er god dyrevelfærd? For det er ikke kun løsdrift, der er god dyrevelfærd. Det er også management, for landmændene er det uddannelse, og man kunne også komme ind på andre ting.

Ordføreren.

Altså, hvis hr. René Christensen havde hørt efter, hvad jeg sagde i min ordførertale, ville han have hørt, at jeg faktisk sagde, at vi ville tilstræbe, at dyrene fik så naturlige vilkår, som det overhovedet kunne lade sig gøre i et produktionssamfund. Vi anerkender, at det er produktionsdyr, vi har med at gøre, men vi bør tilstræbe, at dyrene får en så høj grad af naturlig adfærd som muligt. Og de problemstillinger, som hr. René Christensen henviser til, er jo dem, arbejdsgruppen har beskrevet – det er jo en lang række dårligdomme, som produktionsdyrene pådrager sig, fordi vi byder dem at leve under nogle unaturlige vilkår. Her har vi en chance for at gøre det lidt bedre for dem og dermed minimere det. Og de dårligdomme, som hr. René Christensen påpeger, kan jo i øvrigt – det står der i papirerne – løses ved godt landmandskab, og det tror vi faktisk på at dansk landbrug er i stand til.

Tak til ordføreren. Så er det hr. René Christensen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak, formand. Det her er jo et meget mærkværdigt forslag at få her i Folketingssalen. Det er det især, fordi det er fra den fødevareminister, som for ikke særlig længe siden stod og sagde noget helt andet ovre i Herning.

Jeg vil starte med at sige, at jeg som udgangspunkt har læst det meget positivt. Jeg synes faktisk, det er vigtigt, at vi får kigget på dyrevelfærden også i vores svineproduktion. Vi har nogle udfordringer, men vi har bestemt også nogle muligheder. Derfor var det også, at jeg spurgte ordføreren fra Socialdemokratiet, der tidligere var på talerstolen, om, hvad god dyrevelfærd er. Jeg fik også svar på det. Svaret var, at det er, når det er mest naturligt. Når det er mest naturligt, må betyde, at det er, når det er udendørs, og så skal det være en økologisk gris. Hvis det er det, man vil, så skal man bare sige, at man vil lægge så mange barrierer i vejen, så vi kun har en økologisk produktion. Men så ender man altså derude, hvor vi i hvert fald får en væsentlig mindre produktion.

Jeg vil så også sige, at det jo ikke er sådan, at der ikke er nogen udfordringer ved at have det så naturligt som muligt. Hvis vi kigger på dødeligheden blandt pattegrise, ser vi, at den er 33 pct. for økologiske pattegrise. Den er kun 25 pct. for konventionelle pattegrise. Det vil sige, at man heller ikke skal måle dyrevelfærd på, hvor mange pattegrise der dør. Det er der ellers blevet målt dyrevelfærd på rigtig mange gange inde i Folketingssalen. Når der dør mange pattegrise, er det lig med dårlig dyrevelfærd. Det er det så ikke.

Når man kigger på grisene, der går ude, og som heller ikke får kuperet halerne, så ser vi, at rigtig mange økologiske krise får halebid. Nogle får også bylder på ryggen, for lige så snart der går hul på halen, kommer der yderligere bid, som giver blødninger. Vi har også kunnet se på grise, der går udendørs, at de har fået klovproblemer, i form af at de har fået bylder på klovene, fordi de har gået ude på et underlag, der ikke har været godt nok. Men det er jo naturligt at gå udendørs for en gris, og økologi er også godt, men man skal lade være med at sige, at alt bare skal være naturligt, fordi det er den bedste dyrevelfærd. Det er en kombination af begge dele.

Det forslag her har kun fokus på en ting: Løsdrift er lig med god dyrevelfærd. Det er Dansk Folkeparti ikke enig i. Vi mener faktisk, at vi skal have en helt anden dialog for at få en god dyrevelfærd. Megen god dyrevelfærd ligger faktisk, som ordføreren også afslutningsvis sagde, i management hos den enkelte landmand, og vi har flyttet os fantastisk, hvad angår det. De sidste to veterinærforlig, der er blevet lavet, har jo netop bidraget til, at vi har fået større dyrevelfærd i dansk svinebrug, og derfor er det så ærgerligt, at vi skal se sådan en sag som den her nu.

Jeg vil så også sige, at når man læser fremsættelsestalen, ser man, at ministeren så sent som i går snakkede om månegrisen og om, hvordan vi skal gøre det mere fantastisk, hvordan vi skal øge produktionen i samklang med natur og miljø, og at vi skal lave nogle stalde, hvor der ikke er ammoniakfordampning fra. Så kommer man med et forslag – dagen efter at man har siddet i et åbent samråd og sagt, at månegrisen er vejen frem – der øger ammoniakemissionen fra den danske svineproduktion. Det er da paradoksalt, at man kommer med to forslag, der er så modstridende, fra den ene dag til den anden.

Jeg vil også lige læse noget op, som ministeren har sagt:

Vi har ikke råd til at miste nogen af jer. I og jeres forgængere har med flid og nøjsomhed bygget det landbrug op, som vi lever af i dag – et landbrug som tjener milliarder hjem til os alle sammen, som har skabt tusindvis af job.

Sådan indledte fødevareministeren sin tale, der flere gange blev afbrudt af klapsalver fra salen. Det kan jeg godt forstå skete. Hun fortsatte:

Jeg vil have fjernet flest mulige barrierer, for at I igen kan udfolde jeres talent, håndværk og muligheder.

Der er jeg meget, meget enig med ministeren. Det er det, det drejer sig om. Vi skal tilbage til fagligheden hos landmanden. Hun fortsætter:

Jeg er stolt af at kunne sige, at jeg er minister for jer.

Sådan sagde ministeren til landmændene, og de var selvfølgelig rigtig glade for det, og det var Dansk Folkeparti sådan set også, og vi havde også håbet, at det var en minister, der ville noget mere end det, der kommer her, for det, der ligger her, er ensidigt. Man siger, at dyrevelfærd er lig med løsdrift. Det er en del af det, men det er altså ikke hele historien, og derfor er det ærgerligt, at sådan et forslag kommer ind fra højre, når vi står på tærsklen til en kæmpe mulighed med Natur- og Landbrugskommissionen. Vi kan tale om dyrevelfærd, vi kan tale om rammevilkår, vi kan tale om vækstmuligheder. Dem burde vi have taget ovre hos ministeren på nogle møder, som vi plejer, ligesom når vi laver veterinærforlig. Man sætter sig sammen og har en politisk dialog om, hvordan vi kommer videre. Der er jo ingen i det her Folketing, der er imod god dyrevelfærd, men det er altså ikke på den her måde, man får det. Tak for ordet.

Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Per Clausen.

Det er vel her, at Dansk Folkeparti endelig bryder med forsøget på at fremstå som et parti, der prioriterer dyrevelfærd højt. Og tak for, at vi kan blive fri for det hykleri fremover, vil jeg sige til hr. René Christensen.

Så vil jeg bare stille et enkelt spørgsmål. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som kom med sin rapport i 2010, som var bredt sammensat af sagkyndige, dyrevelfærdsinteresserede svineproducenter osv. Var det ikke helt entydigt, at de sagde, at det ville skabe klart bedre dyrevelfærd, hvis man droppede fikseringen? Så anbefalede de at gennemføre det, der ligger i det her lovforslag, og valgte ikke at anbefale det i farestaldene, fordi der sagde de, at der ville det være alt for dyrt og alt for besværligt, og det kunne de slet ikke finde ud af. Så det forslag, som hr. René Christensen i dag afviser, er et forslag, som alle er enige om vil skabe klart bedre dyrevelfærd, og det er jo kendsgerningen på trods af alt udenomssnakken.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at det her forslag på nogle punkter vil skabe bedre dyrevelfærd. Det er vi sådan set enige i. Men skal vi bare komme med sådan et forslag her og lægge det ud over erhvervet sådan lige på en gang og så sige: Det er nok for os. Det er faktisk ikke nok for Dansk Folkeparti. Vi mener faktisk, at vi skal tale om, hvordan vi får en bedre dyrevelfærd. Det her er jo ikke entydigt det, man siger. Der er andre ting, som også kommer fra arbejdsgruppen, man også kunne gøre.

Jeg siger bare, at løsdrift ikke er det eneste, der skal til for at have en god dyrevelfærd, og det er det, man lægger op til her. Man tror på, at man ved at bygge nogle nye stalde kan få en bedre dyrevelfærd. Det er da paradoksalt, at Den Danske Dyrlægeforening siger, at det her ikke ensidigt kun giver god dyrevelfærd.

Så skal man lige huske på, hvordan det er, vi kontrollerer landmændene. Der har vi et system, der er så bureaukratisk og så hårdt og har krydsoverensstemmelse, og jeg vil vædde med – nu skal man passe på med at sige det – at vi om få år, hvis det her bliver implementeret, vil komme ud og se, at der er masser af landmænd, der nu vil få krydsoverensstemmelse, fordi de kommer ud og oplever, at der er flere søer, som har benproblemer og andet, fordi de har været lukket ude flere gange i en flok, hvor de ikke passer til, fordi man nu har den her udfordring, at man ikke kan holde dem, når man inseminerer dem. Det giver altså ikke øget dyrevelfærd. Det giver nogle pressede landmænd, og pressede landmænd giver heller ikke bedre dyrevelfærd.

Hr. Per Clausen.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til hr. René Christensen, for han bliver ved med at antyde, at der skulle være noget i det her forslag, der nok alligevel fører til dårligere dyrevelfærd, på trods af at alle, dyrlægeforeningen, Det Dyreetiske Råd, alle forskere, der arbejder med det her, siger: Det vil entydigt føre til bedre dyrevelfærd. Ja, svineproducenterne var sådan set også enige om det i 2010, altså at det ville føre til bedre dyrevelfærd. Alligevel bliver hr. René Christensen ved med at antyde, at der nok er et eller andet, der nok vil føre til dårligere dyrevelfærd. Er der andre end hr. René Christensen, der har den opfattelse, og er der nogen af dem, der forsker i det her, beskæftiger sig seriøst med det her, som mener, at det her lovforslag ikke vil føre til bedre dyrevelfærd? Jeg vil sådan set gerne diskutere alt det andet, man kunne gøre, jeg vil også gerne diskutere svineproducenternes økonomi, men at stå her og skulle høre på en mand, der forsøger at sige, at det her lovforslag ikke vil føre til bedre dyrevelfærd, synes jeg er for langt ude.

Ordføreren.

Det, vi siger, er bare, at der er mere i det her end kun det. Hvad angår brugen af antibiotika, må vi jo sige, at vi kan se, hvordan god management har gjort, at det er faldet markant. Vi kan ikke løse problemerne med dyrevelfærd kun ved at stå herinde og lovgive og lægge flere barrierer ud for erhvervet. Det kan vi altså ikke, det er ikke nok. Det er altså andre ting, der skal til, og jeg tror på, at et langt bedre samarbejde om de her ting, altså hvordan vi får den gode dyrevelfærd, er det, vi skal arbejde frem imod. Så vil jeg bare påpege, at det her giver god dyrevelfærd på nogle parametre, men det er ikke nok, og derfor er det, Dansk Folkeparti spørger: Hvorfor kommer det her forslag nu pludselig ind fra højre? Hvorfor vil ministeren ikke tage den samtale med Folketinget om, hvordan vi får en god dyrevelfærd sammen med miljø og mulighed for at udvikle erhvervet?

Hr. Orla Hav for en kort bemærkning.

Jeg er nødt til at spørge til indledningen af ordførertalen fra hr. René Christensen. Jeg vil bare gerne have at vide: Hvor i det her lovforslag står der noget som helst om udendørs hold af svin? Hvor står der noget om økologi, og hvor står der noget i forhold til alle de der antydninger, som hr. René Christensen benyttede sig af at svinge sig meget højt op på?

Jeg forholdt mig alene til det lovforslag, der ligger her, og sagde, at vi dyrevelfærdsmæssigt skal tilstræbe, at dyrene får vilkår, der sikrer mest muligt af deres naturlige adfærd.

Jeg vil bare have vide: Hvor står der noget om, at det her skulle have noget med udendørs hold af grise at gøre?

Ordføreren.

Det var, fordi jeg spurgte ordføreren, hvad ordføreren lagde i god dyrevelfærd, og så svarede ordføreren, at det var ud fra, hvad der var mest naturligt. Og så er det mest naturlige jo sådan set, at grisene er udendørs – og jo slet ikke en månegris, for det vil være det mest unaturlige, altså hvor den er lukket hermetisk inde. Det vil jo være meget unaturligt i forhold til det.

Det er jo derfor, diskussionen er: Hvad er god dyrevelfærd? Jeg har haft flere debatter hernede, hvor god dyrevelfærd var defineret som lav dødelighed blandt pattegrise. Og der må jeg så bare sige, at den politiske diskussion om, hvad god dyrevelfærd er, tror jeg er meget forskellig, alt efter hvad det er for en sag, man står med. Og derfor er det så ærgerligt, at det her forslag kommer nu, for der er også gode ting i det her forslag, og det har jeg også sagt heroppefra – der er gode ting i det. Men det burde være i en sammenhæng med det arbejde, som jeg håbede på at den her regering ville tage med et samlet Folketing, så vi kunne få stoppet de her debatter hernede, hvor vi skal have den ene side og den anden side af det. For jeg tror faktisk, at alle går ind for en god dyrevelfærd. Alle går formodentlig også ind for, at vi skal have vækst i landbruget. Og det gør ministeren – det har jeg da i hvert fald kunnet høre på svinekongressen.

Hr. Orla Hav.

Er det rimeligt, vil jeg spørge hr. René Christensen, at tage sit sammenligningsgrundlag ud fra smågrisedødeligheden hos økologiske grise i forhold til grise, som er produceret på konventionel måde? Det er vel en sammenligning mellem konventionelt på den ene og den anden måde, så man ikke går til den yderlighed, som ikke er i det her lovforslag, nemlig at det er udendørs hold og økologiske grise. Det er jo ikke det, vi kan sammenligne med. Så det er lidt urimeligt, at hr. René Christensen anvender en sprogbrug, hvor han siger, at det her kan gå rivegalt, og at man vil noget helt andet.

Jeg tillod mig bare at sige: Mest mulig naturlig adfærd. Og det er åbenbart for svært for hr. René Christensen at forholde sig til udtrykket mest mulig. Så får den sådan lige en omgang, og så vil man ikke være med på nuværende tidspunkt.

Det her er et konkret forslag, som forbedrer dyrevelfærden efter arbejdsgruppens anbefaling.

Ordføreren.

Nej, jeg reflekterede bare over ordførerens svar. Man stiller nogle spørgsmål, og så får man nogle svar, og så kan man jo reflektere over dem, og det var det, jeg prøvede at gøre. For hvad er god dyrevelfærd? Det var jo sådan set bare det, der var spørgsmålet, og det svarede ordføreren på, og det reflekterede jeg så over. Og der siger jeg bare, at vi ikke kun kigger på én ting, når vi kigger på god dyrevelfærd. Så kigger vi faktisk på hele paletten af, hvad det er, de her produktionsdyr bliver udsat for. Og vi er ikke tilfredse med, at man bare siger: Bare der er løsdrift, så er der god dyrevelfærd. Det er faktisk en meget større debat at tage om, hvordan vi får en god dyrevelfærd, samtidig med at vi selvfølgelig også har en høj produktion. For det er vi faktisk også forpligtet til at have i forhold til fødevaresikkerheden.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Friis Bach som radikal ordfører.

Tak for det. Da jeg som andre i salen er ud af landmandsæt, har jeg været i en del svinestalde. Senest besøgte jeg, fordi den ligger tæt på min fætters gård, Sønderskovgård ved Hjørring. De har en supermoderne svinestald og svineproduktion, der kombinerer ekstremt høj dyrevelfærd, rigtig gode arbejdsforhold for medarbejderne, meget, meget solide og gode produktionsresultater og en merpris, fordi de producerer englandsgrise. Det er fremtidens stald, og den er i øvrigt blevet belønnet som sådan. Det er fremtidens svineproduktion, og de kan godt være med, og de kan godt konkurrere.

Det er den staldtype, vi vil fremme med det her lovforslag. Det vil sætte søerne og gyltene fri, ikke kun i godt halvdelen af tiden, men i størstedelen af tiden, og det vil – og det ved man, hvis man har været i en svinestald – entydigt give søerne bedre dyrevelfærd, mindre stress, mindre sygelighed, færre hudskader, bedre muskelstyrke og knoglestyrke, færre skader på klove og ben og færre hjerte-kar-sygdomme. Det medvirker til bedre dyrevelfærd, og det giver også på sigt dermed lavere omkostninger, for syge dyr er også dyre dyr.

Med det her går vi helt klart foran i EU, men vi går ikke først i EU. En række andre lande er i fuld gang med at gå i den samme retning. I Sverige har man et nationalt krav om, at gylte og søer skal holdes løse parvis eller i grupper; i Holland har man et nationalt krav om, at de skal være gruppeopstaldet i 4 dage efter insemination; i Østrig har man krav om gruppeopstaldning 10 dage efter fravænning; Storbritannien har nationale regler om, at søerne skal gå løse i enten gruppestalde eller i individuelle stalde i løbe- og kontrolafdelingen. Så andre lande kan godt klare det, og andre lande går samme vej. Vi går foran, men vi går ikke først.

Derfor er dette ikke et spørgsmål om svækket konkurrencedygtighed. Det her er et spørgsmål om en langsigtet satsning på markeder, som kræver høje standarder for dyrevelfærd og -sundhed, og det er de markeder, Danmark skal satse på. Ja, lovforslaget vil have betydelige økonomiske konsekvenser for erhvervet i overgangsperioden, men der bliver givet rigtig god tid, og der er fundet en meget forsvarlig balance mellem hensynet til dyrevelfærden og varetagelsen af svineproducenternes økonomi. Der er en overgangsperiode på 20 år. Og igen: Har man været i en svinestald, ved man, at den bliver slidt ned meget hurtigt, og at der er brug for løbende at renovere den. Det er der tid til, og vi kan dermed imødese og imødekomme fremtidens krav til fremtidens staldbygninger.

Landmænd i Danmark viser, at det her kan lade sig gøre, og andre lande i Europa viser, at det her kan lade sig gøre. Det kan også lade sig gøre i Danmark. Det vil ruste os til fremtidens markeder. Derfor støtter vi i Det Radikale Venstre det her lovforslag. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Allerførst tillykke til ordføreren med det nye ordførerskab. Og så er det jo dejligt, at vi – tror jeg da – kan konstatere, vi i Danmark generelt har en høj dyrevelfærdsstandard. Selvfølgelig kan der findes enkelteksempler på det modsatte, som vi har haft oppe at vende tidligere i debatten, men generelt tror jeg, vi er enige om, at vi har en høj dyrevelfærdsstandard.

Så tror jeg også, vi kan være enige om, at det er godt, og at det er forudsætning for, at vi stadig væk har en stor eksportorienteret fødevaresektor, at vi har et meget, meget varieret udbud af produkter. Man kan ikke bare komme med ét sæt. Derfor er det jo også sådan, at når vi kigger på det indenlandske, vil vi se, der er mange gårdbutikker, egnsspecialiteter osv. Også det eksempel, som ordføreren selv har med fra sin hjemegn, er jo fint i forhold til lige præcis den niche. Men derfor kan det jo ikke nytte noget, at man så ensretter tingene, sådan at man kun udpeger ét hjørne og ét flag og siger, at præcis sådan skal alle være. Der er vi nødt til at brede det ud. Og det, der er forudsætningen for, at vi stadig væk har en stor, generelt eksportorienteret fødevaresektor, er ikke alene, at vi har en god dyrevelfærd, men at vi også kan konkurrere.

Så hvordan har ordføreren det egentlig med, at man her sådan fra radikal side siger: Vi skal tvangsmæssigt styre produktionen lige nøjagtig i en bestemt retning? Det kan godt være, det giver en lille gevinst der, men så koster det meget mere et andet sted. Og ordføreren har jo også selv refereret, at det koster meget for erhvervet her, og det koster også vækst og i sidste ende arbejdspladser på slagterierne. Hvordan har ordføreren det egentlig med det?

Ordføreren.

Det har jeg det godt med, fordi jeg ved, landmændene kan klare det. Jeg har store ambitioner for danske landmænd. Jeg ved, de kan; jeg ved, de kan producere; jeg ved, de kan sikre et erhverv med meget høj grad af dyrevelfærd og samtidig leve op til de konkurrencemæssige forhold på en måde, der gør, at de kan være med på de globale markeder.

Vi skal ikke kun gå efter at have mange forskellige udpluk og en stor diversitet; vi skal gå efter at have et stærkt brand for dansk landbrug, og det skal handle om en høj grad af dyrevelfærd og en høj grad af sundhed. Det er dér, vi er i dag, og dér skal vi også være om 20 år. Så svaret er ja – vi siger, det er dér, vi skal være, men vi siger også, det er dér, vi skal være om 20 år. Det kan landmændene godt levere. Det ved jeg. Og det vil være til gavn for dansk landbrug, hvis de gør det.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen vi er fuldstændig enige om, at dansk landbrug og fødevaresektoren generelt har et godt brand derude, rundtomkring i verden. Det tror jeg ikke er til diskussion. Det er jo det, der – om jeg så må sige – hyldes ved rigtig mange forskellige lejligheder. Og heldigvis er der også større og større efterspørgsel efter det. Og vi kan jo også kun sige, at det i den situation – med de eksempler, som ordføreren her selv refererer til fra sin hjemegn – er fint, at man selv har udviklet nogle ting yderligere og er gået i den retning. Det er jo lige præcis det initiativ, der har drevet og udviklet hele fødevaresektoren igennem mange år.

Men der, hvor jeg synes kæden ryger af for den radikale ordfører, er, når man vil tvangsstyre hele produktionen i en bestemt retning, selv om man også på anden måde kan levere god dyrevelfærd og levere produkter, der efterspørges, og som skaber arbejdspladser. Det er dér, jeg synes kæden ryger helt af. Og ordføreren bekræftede så desværre, at det sådan set er ligegyldigt, at der skal fyres nogle slagteriarbejdere på grund af de her generelle krav. Ordføreren må jo så stå på mål for, at det er ligegyldigt.

Så er det ordføreren.

Det er de her krav, der vil være med til at sikre fremtidens svineproduktion i Danmark, som er en svineproduktion kendetegnet netop ved et stærkt brand, en høj grad af dyrevelfærd, en høj grad af sundhed. Og det kan landmændene levere. Jeg forstår ikke, hvorfor ordføreren ikke har større ambitioner for danske landmænd, for det her kan de godt levere. De får 20 år til det.

Vi kan jo ikke have, at der om 20 år er få producenter i Danmark med dårligere dyrevelfærd, som trækker vores brand ned, som mindsker vores mulighed for virkelig at markedsføre Danmark og dansk svineproduktion som værende af den højeste standard. Der er andre lande, der er gået foran. Vi skal ikke komme bagud. Lovforslaget sikrer, at vi er med.

Hr. Leif Mikkelsen, kort bemærkning.

Tak. Jeg lyttede interesseret til et folketingsmedlem, der har været i en svinestald. Ja, ja. Når nu det er så godt, som ordføreren siger, ville det så ikke være rimeligt, at regeringen i stedet for at påføre danske landmænd en særlig byrde arbejdede for at indføre det i EU-regi? Ville det ikke være meget mere rimeligt i forhold til dansk landbrug? Når nu vi taler om, at vi ikke skal overimplementere osv., ville det så ikke være mere rimeligt, hvis det er så godt, som ordføreren siger? Så må det være godt for hele EU, og så var vi fri for at stille danske landmænd en situation, hvor man her og nu får en byrde, der er anderledes, end man får i andre EU-lande.

Ordføreren.

Det vil Danmark bestemt også gøre, det er jeg sikker på. Jeg vil godt æde min stråhat på, hvis vi stadig sidder her, at om 20 år er det her et EU-krav.

Hr. Leif Mikkelsen.

Var det så ikke helt rimeligt, at vi, frem for nødvendigvis at indføre det i Danmark, så gør det i sammenhæng med, at man gør det i EU? Var det ikke ret og rimeligt? Hvis man nu bekender sig til EU-medlemskabet, hvad jeg mener at ordførerens parti gør og er meget begejstret for det, var det så ikke helt rimeligt at bruge det fællesskab til at sikre den høje dyrevelfærd, vi har i Danmark, og som vi sagtens kan være bekendt, ved at vi meget nemt for det her erhvervs konkurrenceevnes skyld kunne vente, indtil der kom en EU-aftale?

Ordføreren.

Lad os nu holde fast i, at det her er en god idé. Det er en god idé for dyrevelfærden, det siger arbejdsgruppen entydigt, det er en god idé for at ruste dansk svineproduktion til fremtiden. Vi går foran, vi går ikke først, men vi går foran. Det er præcis der, dansk svineproduktion skal være, for vi skal værne om vores brand som værende det land, der sikrer høj dyrevelfærd og høj dyresundhed. Det er det, Danmark skal leve af, det er den niche i verden, vi skal udnytte. Vi kan ikke konkurrere på elendige produktionsforhold med kinesere eller andre lande, men vi kan konkurrere på det brand, vi har, nemlig høj dyrevelfærd, en stærk sundhed, og der vil fremtidens forbrugere være, og der vil være langt flere af dem i fremtiden. Det er derfor, vi skal investere, og det er derfor, vi skal satse på lige præcis det, som lovforslaget stiller krav om.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Nu har ordføreren flere gange sagt, at det, vi skal brande os på, er god dyrevelfærd. Når man sådan hører om de her nye markeder, er det jo ikke det, der står øverst på dagsordenen; det gør jo faktisk den her sikkerhed, vi har. For det første har vi en fantastisk ensartethed, for det andet har vi en sporbarhed, og for det tredje har vi en fødevaresikkerhed, der er i top. Det er i hvert fald det, der bliver efterspurgt meget, særlig på det kinesiske marked, bl.a. fordi de har været udsat for det, de nu har været udsat for med deres egen mangel på fødevarekontrol. Det vil jeg bare høre om ordføreren ikke kan bekræfte.

Det andet, jeg gerne vil sige til ordføreren, er: Kan man ikke blive nervøs for, at investeringerne kan komme til at foregå uden for Danmarks grænser når vi nu, som der også står i forslaget, får de her skrappere krav i Danmark, som kan have betydelige økonomiske konsekvenser for erhvervet? Det er jo ikke i forbindelse med den drift, man har nu; jeg anerkender, at der er lavet en pæn overgangsordning i forhold til de driftsformer, man har i dag, det anerkender jeg fuldt ud.

Der er jo rigtig mange danske landmænd, som tager deres management med uden for de danske grænser og fortsætter deres udvikling af svineproduktionen i andre europæiske lande end i Danmark, og det er det her vel et bidrag til. Når man kigger på, hvad det koster at etablere sig med en ny stald, så kan man se, at man eksempelvis kan gøre det billigere uden for de danske grænser. Er ordføreren ikke nervøs for, at vi med den her tilgang til det, altså ved at gå så meget foran, også skubber til den udvikling, som jo faktisk er i gang?

Ordføreren.

Jeg håber da bestemt, danske landmænd også engagerer sig i verden og investerer i andre lande. Jeg synes, det er en god ambition for også dansk landbrug at være med internationalt, men det vil ikke mindske investeringerne i Danmark. Vi har et konkurrencedygtigt erhverv. Det viser de undersøgelser, der er lavet. Vi har et erhverv, der kan klare sig, men det kan kun klare sig, hvis det også har et stærkt brand på dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.

Jeg er helt enig med ordføreren i, at sikkerhed og sundhed er afgørende konkurrenceparametre for dansk svineproduktion, men det er dyrevelfærden også. Der er en forventning om, at vi har styr på det i Danmark. Med det her lovforslag sender vi et klart signal om, at det har vi, og englandsgrisen bliver til en global gris før eller senere. Det bliver ikke kun en gris i England, det bliver en europæisk og en global gris, der bliver efterspørgsel på, og det er jo lige præcis derfor, vi skal gøre det. Det er der, hvor Danmark skal være.

Hr. René Christensen.

Det er jo ikke længe siden, vi stod med en stor udfordring. Det, man siger, er, at der vil ske investeringer i Danmark. Vi kan altså bare se, at slagterierne mangler slagtesvin. Vi kan se, at slagterierne har en stor udfordring med, at der simpelt hen er for få slagtesvin. Der er faktisk en overkapacitet på vores slagterier. Landmændene producerer ikke nok svinekød til vores danske arbejdspladser.

Med det her forslag gør man jo ikke mere for at øge produktionen i Danmark. Her sættes der jo en ekstra pind ind, og det er faktisk en ting til, der gør, at når man kigger koldt og kynisk – det er jeg enig i – på bundlinjen og ser, hvor det bedst kan betale sig at etablere en fødevarevirksomhed, så er det her ikke et element, der skubber i den rigtige retning, når man står og skal etablere sig. Det må ordføreren da være enig i.

Ordføreren.

Det, der driver produktionen i Danmark, er efterspørgslen efter det, vi laver, og den efterspørgsel vil i fremtiden i høj grad blive drevet af vores stærke brand, når det gælder fødevaresikkerhed, sundhed og dyrevelfærd. Så fremtidens erhverv afhænger snævert af, at vi investerer rigtigt i præcis det brand, som vi har, og det brand, som der bliver endnu mere efterspørgsel efter i fremtiden. Der bliver givet 20 år til det. Jeg tror ikke, der er en svinestald i det her land, der ikke bliver renoveret inden for de 20 år, hvis jeg skal spå lidt om det. Der bliver slidt hårdt på de svinestalde, og derfor er der god tid for erhvervet, og vi kan sende et signal om, at vi går foran i Danmark. Vi går ikke først, men vi går foran.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Tak. Jeg ville betegne forslaget som rettidig omhu fra ministerens side. Vi havde jo Arbejdsgruppen om hold af svin, som afleverede sin rapport i december 2010; nu er vi i december 2013. Den anbefalede jo lige præcis, at vi skulle gennemføre det her. Og der har også her i debatten tidligere været anvendt nogle citater fra dyrlægeforeningen, men bare for at der ikke er nogen, der er i tvivl om det, heller ikke nogen af dem, der hører det her uden for det her hus, er det ikke sådan, at dyrlægeforeningen ikke har bakket op om det her. Det har dyrlægeforeningen bakket op om i det udvalg. Så derfor er der jo ingen diskussion om, at det her er bedre dyrevelfærd.

Så har der været rejst en diskussion af Dansk Folkepartis ordfører om, at det er management, der er brug for. Det er jo en af de ting, som dyrlægeforeningen skriver om. De skriver, at der også er brug for bedre management og bedre styring osv. Det er jo en selvfølge, det ved vi jo godt, altså at det er et af dansk landbrugs problemer i den del, der ikke går så godt – der er jo faktisk en del af dansk landbrug, der går rigtig godt – der går rigtig godt for tiden. Børsen havde en overskrift i forgårs, der hedder »Guldregn over danske landmænd«. Så det går rigtig godt i dele af dansk landbrug. Men der er de dele af landbruget, hvor det ikke går godt, og vi ved godt, at en del af det handler om styring, uddannelsesniveau og management. Derfor er det fornuftigt, synes jeg, at dyrlægeforeningen påpeger, at det skal der også til. Ja, selvfølgelig skal der også det til, men det er jo ikke et argument imod det her. Der har været andre, der har været inde på, hvad problemerne er dyrevelfærdsmæssigt, og jeg skal bare citere fra vores bemærkninger her fra arbejdsgruppen, som siger, at fikseringen indebærer, at der, ud over at der kan være hudskader og negativ effekt på dyrenes evne til at regulere temperatur, er negativ påvirkning af muskelstyrke, negativ sundhedsmæssig effekt på søers klove og ben, fortykning af huden, reduceret hjerte-kar-sundhed, reduceret knoglestyrke og generelt forhøjet sygelighed. Jeg er ikke engang færdig med at citere. Det er det, man er enig om. Og der siger man, at et af svarene er, at man laver det her forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen i en svinestald. O.k., altså ingen tvivl om, at forslaget medfører bedre dyrevelfærd.

Så kommer så diskussionen, om det så er forkert at gøre det nu. Jamen hvad er det nu, vi gør? Vi siger her ved førstebehandlingen i december 2013, at nye stalde fra 2015 nu skal levere den her forbedring af dyrevelfærden, og så er der 20 år – 20 år – til 2035. I 2035 skal det her være gennemført. Så er der nogle, der mener, at det er hastværk, altså at det sker lynhurtigt, altså nærmest kommer som et lyn fra en klar himmel. Nej, det gør det ikke, det er nemlig helt fornuftigt i forhold til et erhverv, at man giver et varsel, at man sørger for, at man bruger det her, når man laver den nye plan for de nye stalde. Passer det så ind i erhvervsudviklingen og de problemer, der er i erhvervet? Det er jo ikke, fordi jeg mener, der ikke er problemer i erhvervet, især fordi finansieringen er så ringe. Erhvervet blev hårdt grebet af spekulationslyst og overbelåning osv., så det er selvfølgelig et problem. Men det passer jo som fod i hose. Alle ved, at fremtidens svinestalde bliver endnu større – endnu større. Det er jo ikke noget, som vi alle sammen som første reaktion synes lige er det, vi har drømt om.

Det er jo lige netop derfor, det er rettidig omhu nu at sige: Når vi nu kommer til i de næste år at bygge meget større stalde, er det der og nu, vi skal begynde at sige, at de nye stalde skal leve op til de her krav. Og er det så også godt, når vi skal eksportere? Ja, selvfølgelig er det det, for det er et konkurrenceparameter i dag, men det bliver da selvfølgelig et stadig mere betydende konkurrenceparameter hos dem, der vil købe danske produkter. For danske produkter vil jo altid skulle sælges på, at de kan noget med sundhed, noget med dyrevelfærd, noget med de måder, der er produceret på, der er bare lidt bedre end dem, vi konkurrerer med, for ellers er der jo ingen grund til at købe det hos os.

Så jeg vil sige, at de indvendinger, der har været, opfatter jeg i hvert fald ikke som særlig seriøse, og jeg opfatter det lidt, som om man er bare lidt mavesur og ikke rigtig vil være med til at lave noget, der på lang sigt forbedrer dansk landbrugs konkurrenceevne og mulighed for at udvikle sig fornuftigt.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Vi har jo ved rigtig mange lejligheder hørt SF-politikere, også ordføreren selv, råbe vagt i gevær, når der var tale om forslag og situationer, der gav anledning til øget ammoniakemission. Så kan vi jo læse her i ministerens fremsættelse, at lige præcis det her forslag giver stor risiko for øget ammoniakemission. Hvordan har SF's ordfører det egentlig med det?

Ordføreren.

Jamen det er jo helt rigtigt, som hr. Erling Bonnesen siger, at ting kan være mere komplicerede. Altså, er man i gang med at løse et problem, kan der komme et andet problem. Det har jeg det godt med, for det løser vi jo på en helt anden måde. Det løser vi jo sådan set, ved at vi begynder at indføre – det er ikke det, vi har til debat her – rensning af ammoniak i staldene. Så løser vi det problem, og sådan er det jo. Men hvis der ikke sker en ammoniakrensning, vil det jo øges, men du kan jo godt lave en ammoniakrensning i et lukket staldsystem. Så det kan vi jo løse hen ad vejen i en anden sammenhæng end den her.

Hr. Erling Bonnesen.

Med det svar er det jo ikke underligt, at dansk landbrug og fødevaresektoren er i en situation, hvor det ikke længere kan betale sig at investere i slagtesvinestalde, og hvor vi nu ser en fjerdedel af smågrisene – det er man nødt til – blive eksporteret.

For det er jo en dobbelt lussing, der nu kommer fra SF's ordfører. Først kommer man med nogle krav og et forslag, så det siger smak på den ene side. Altså, det vil give øget ammoniakemission i miljøet, men det er ligegyldigt, siger SF's ordfører, for så stiller vi bare nogle krav, så det også siger smak på den anden side. Så det er en dobbelt lussing, og det er nøjagtig den situation, som dansk landbrug er i: at der er krav på krav på krav, og at det er ligegyldigt, for de skal bare bruges til fine ord i udstillingsvinduet. Så det er ikke underligt, at vi ser, at dansk landbrug i højere og højere grad er nødt til at lægge sine udviklingsorienterede investeringer uden for landets grænser – desværre.

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at Venstres ordfører ikke mener, at jeg siger noget, som vil være godt for erhvervet, men det mener jeg jo selv at jeg gør. Egentlig har jeg det måske, næsten ligesom hr. Erling Bonnesen har det i forhold til mig. Jeg kan høre, at han mener, at jeg sådan set er noget af det værste, dansk landbrug kan opleve. Og på mange måder mener jeg jo i virkeligheden, at hr. Erling Bonnesen tit virkelig er med til at skade det erhverv og det erhvervs fremtid med den måde, der bliver argumenteret unuanceret og upræcist på. Det er jeg jo ked af, begge dele.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Tak. Det plejer jo at være sådan, at regeringen er enig med sig selv og enig med sin minister, så nu vil jeg godt spørge ordføreren fra SF, om ordføreren er enig med ministeren, da ministeren for nøjagtig 1 måned siden sagde vedrørende landmændene: Jeg vil have fjernet flest mulige barrierer for, at I kan udfolde jeres talent, håndværk og muligheder. Det vil sige, at landmændene godt kan tænke selv; det var det, ministeren sagde. Så vil jeg bare spørge ordføreren: Mener ordføreren, at det her forslag sådan dikterer, hvad landmændene skal gøre, eller giver det mulighed for, at landmændene kan udfolde deres talent, håndværk og muligheder?

Jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren er enig med ministeren i den her udtalelse, ministeren er citeret for.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, det lød meget klogt, det kunne jeg godt selv have sagt. Og jeg synes da, at lovforslaget handler om at tænke selv. Men hvorfor sidder vi her i det her rum? Er det ikke for at lave nogle langsigtede linjer for udviklingen i Danmark? Det her er noget, der skal være fuldt gennemført om 20 år. Jeg ville da sige, at det var manglende rettidig omhu, hvis vi ikke gjorde de her ting, og derfor forstår jeg heller ikke rigtig, at Dansk Folkepartis ordfører, som jo plejer at føre sig frem med dyrevelfærdsargumenter, på den her måde prøver at finde en eller anden måde til at kunne kritisere det her. Jeg kunne forstå det, hvis man sagde, at ikrafttrædelsesdatoen skulle være en anden, sådan noget kan jeg godt forstå, men det her drejer sig jo faktisk om de nødvendige rammer, vi må lægge for, at alt talentet kan blive udfoldet, også hos arkitekterne, også hos dem i banken. For når man går hen i banken og skal låne til en ny svinestald, er det jo rart at vide, at den stald, man får bygget, kommer til at kunne blive stående, uden at der kommer nye krav til staldbygningen, med hensyn til den måde, den er konstrueret på, i de næste år.

Hr. René Christensen.

Ordføreren sagde det egentlig meget fint før, altså at det var lidt mærkeligt, at der var nogle, der sådan var sure, som virkede lidt frustreret – det er ikke helt ordret citeret, men jeg tror, det var det, ordføreren mente, og det er faktisk også det, jeg i hvert fald er som repræsentant for Dansk Folkeparti. For vi har fået en minister, som har talt om samarbejde, som har talt om, at nu skulle landbruget udvikle sig, nu skulle vi have Natur- og Landbrugskommissionen, og den skulle vi diskutere. Men der er jo rigtig mange ting, hvis vi skal udfolde det, der ligger i Natur- og Landbrugskommissionens rapport, for der er jo også hele diskussionen om arealer og dyreenheder og alle de andre ting. Derfor er der, som jeg også sagde som ordfører på talerstolen, jo gode ting i det her forslag, men vi synes bare, at man skulle have kigget på det som en landbrugspakke og have spurgt: Hvad er det, vi skal rulle ud over erhvervet, både i forhold til de gode ting og også de her ting, som vi vil politisk, i forhold til dyrevelfærd, miljøområdet, de andre steder?

Så sent som i går stod ministeren i et åbent samråd og sagde til os, at månegrisen var vejen frem, altså et lukket system, hvor der ingen ammoniakfordampning er; dagen efter kommer der et forslag, som drejer sig om øget ammoniakfordampning fra svinestaldene. Er der noget at sige til, at man som ordfører godt kan være lidt frustreret, halvsur, eller hvad man skal kalde det?

Erhvervet fylder så meget i den danske eksport, at vi bare synes, at man faktisk burde have taget en større dialog om det. Selvfølgelig skulle dyrevelfærden – og sikkert også løsdriften – have været en del af den diskussion, men det burde have været pakket med ind i den store ting, som vi regnede med skulle komme efter Natur- og Landbrugskommissionens rapport.

Ordføreren.

Jeg synes, det står fint her. Jeg forstår jo godt diskussionen om, at der også er en meget større landbrugsdiskussion i øvrigt, og den er jeg enig i at vi har foran os, men vi er vel også nødt til at tage noget af det stykkevis. Jeg synes ikke, der er nogen argumenter for, at det her absolut skulle være en del af opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissionens rapporter, ikke efter min opfattelse. For jeg mener faktisk, det her er ret vigtigt for erhvervet at vide i god tid, når de skal overveje – forhåbentlig også – at investere i nye stalde. For det er jo noget af det, det her handler om, altså at der skal investeres i nye stalde, og så synes jeg, det er godt, at man allerede nu ved, at man skal tage de her forholdsregler, og at dem, der tegner staldene, og at dem, der er i gang med at forberede det og gerne vil bygge dem, ved noget om, hvordan de skal indrette sig.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Nu har jeg jo ikke nogen særlig forpligtelse til at være enig med ministeren, men jeg vil alligevel sige, at når ministeren bliver citeret for, at hun vil fjerne unødvendige begrænsninger på landbrugsproduktionen og slippe landmændenes kreativitet løs, er jeg helt enig med hende i det. Det er en rigtig klog og fornuftig sætning, selv om jeg godt kan forstå, at det kan give anledning til misforståelser hos dem, der ønsker at misforstå, fordi de tror, at alle hindringer er unødvendige, at al miljøregulering er unødvendig, at al dyrevelfærdslovgivning er unødvendig, og at det er bedre at afskaffe alle regler og så lade kreativiteten slippe løs.

Men dette ønske om fuldstændige opgør med lov og orden, som Venstre og Dansk Folkeparti står for, deler vi ikke i Enhedslisten. Vi tror ikke på, at sådan det totale anarki er løsningen på alle samfundsmæssige problemer. Vi tror, det er rigtig fornuftigt at regulere og gennemføre lovgivning.

Så lad os komme til det her lovforslag, som vi behandler i dag. Det er forhastet, kan man hos nogle få indtryk af. Det forstår jeg ikke helt, for der er jo tale om en arbejdsgruppe, som kom med en rapport i 2010. Der var ingen i den arbejdsgruppe, som såede tvivl om, hvorvidt det var rigtigt, at det dyrevelfærdsmæssigt ville være et kolossalt fremskridt at afskaffe fikseringen. Der var også enighed om, at man skulle gøre det på det område, som beskrives i det her lovforslag.

Jeg ved ikke, hvorfor den daværende regering ikke rigtig kom i gang. Man kan selvfølgelig også diskutere, hvorfor det har taget så lang tid for den nuværende regering at komme med det her forslag. På den anden side må man vel sige, at det jo kommer på et rigtig, rigtig godt og passende tidspunkt, særlig set i lyset af debatten i dag, fordi den jo understreger, at der er klar og utvetydig forskel på den tilgang, den nuværende regering har til, hvordan landbrugserhvervet skal udvikle sig i Danmark og hvordan man skal sikre dyrevelfærden, og den tilgang, som Venstre og Dansk Folkeparti har.

Det synes jeg jo er rigtigt og godt og vigtigt, for pointen er jo: Skal vi udvikle en fødevareproduktion i Danmark, som baserer sig på en høj grad af dyrevelfærd, markant hensyntagen til miljø, eller skal vi opretholde en svineproduktion, som ifølge den her arbejdsgruppe, som blev nedsat, har ganske alvorlige negative konsekvenser for dyrevelfærden?

Jeg kan ærlig talt ikke forstå, at hr. René Christensen og hr. Erling Bonnesen mener, at de gavner dansk landbrug ved at gå ud at sige: Vi er nødt til at opretholde den produktionsform, hvor vi fikserer søerne, på trods af at vi ved, at det på en række områder har meget, meget alvorlige, meget, meget negative konsekvenser for dyrevelfærden, og vi ved, at det ville føre til markante forbedringer, hvis man greb ind over for det.

Altså det, som åbenbart skulle være reklametalen for dansk landbrug i fremtiden, skulle være, at vi heldigvis har politikere i Danmark, der er så indskrænkede, at de satser på at bevare en produktionsform, som udsætter dyrene for unødige lidelser. Det tror jeg faktisk er en rigtig, rigtig dårlig idé. Og derfor synes jeg også, at det her lovforslag i forhold til den erhvervsmæssige udvikling er et skridt i den rigtige retning.

Jeg tror, at hr. René Christensen antydede, at lovforslaget ikke løser alle dyrevelfærdsproblemer i den danske svineproduktion, og det er jeg helt enig i. F.eks. opretholder vi jo muligheden for, at man stadig væk kan fiksere søerne i 20 pct. af tiden, på trods af at det fremgår ganske tydeligt af arbejdsgruppens rapport, at det også er en rigtig, rigtig dårlig idé set ud fra et dyrevelfærdsmæssigt hensyn.

Her har regeringen så valgt at sige, at fordi kreativiteten og evnerne i dansk landbrug endnu ikke har udviklet sig så langt, at man rigtig kan løse den udfordring, så lader man landbruget fortsætte med at behandle søerne dårligt i 20 pct. af tiden, hvorimod man på de andre områder siger, at det er opfattelsen, at dem, som er dygtige i dansk landbrug, kan løse udfordringerne. Og det er jeg sådan set enig i.

Så kan man jo også diskutere hastværket i det her. Jeg har besøgt mange svinestalde. På et tidspunkt var der en række svineproducenter, der troede, at min holdning til dyrevelfærd og forholdene i dansk svineproduktion ville ændre sig, hvis jeg bare så det. Nu har jeg fulgt det, siden jeg var barn, så det er ikke sådan nyt for mig at se svinestalde. Det har sådan set bekræftet mig i, at der var god grund til at kræve forbedringer, og at der var god plads til forbedringer. Men det har jo også overbevist mig om, at der faktisk med jævne mellemrum investeres i forbedringer og renoveringer og fornyelser og nye stalde.

Derfor vil jeg sige, at den overgangsregel, der nu er fastsat, på 20 år, tror jeg giver rigtig, rigtig god mulighed for, at man kan gennemføre det her på en rigtig, rigtig langsom og forsvarlig måde.

Man kan jo ikke, synes jeg, forsvarligt acceptere – 3 år efter at der er kommet en rapport, der klart siger, hvad man skal gøre – at gøre ingenting. Vi lader, som om vi ikke ved det, vi snakker udenom, vi finder løsrevne citater fra dyrlægeforeningen, når kendsgerningen er, at alle – alle, som beskæftiger sig seriøst med det her – er enige om, at det her lovforslag vil være et kolossalt fremskridt for dyrevelfærden.

Jeg er glad for sammen med regeringen at kunne bære det her lovforslag igennem.

Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Tak. Det, der er så forunderligt ved det her forslag, er jo, at der egentlig ikke er så meget forskel på, hvad der bliver sagt, men at der vil være forskel på, hvordan der bliver stemt. Det er jo sådan det, der ligger i det her. Det undrer mig, og det undrer Dansk Folkeparti, at man ikke bruger flere kræfter på sådan et forslag, specielt når man bl.a. snakker om månegrisen og andre ting.

Ordføreren siger også, at man skal brande sig på dyrevelfærd, miljø og de andre ting. Hvis man nu vil have det her gjort, og hvis man havde gjort det rigtigt, skulle man jo også have haft en dialog: Når der nu skal komme de her stalde, hvordan skal det så være? Hvordan skal filtreringen være? Skal det være våde filtre, når ammoniakken skal køres ud gennem stalden? Hvordan skal de her stalde fungere, når man får løsdrift? Der skulle være en politisk dialog om det, men det ønsker den her regering jo ikke. Det her er et udtryk for, at regeringen sidder ovre på deres kontorer, og så finder man på at lave et forslag, for nu har den her rapport også ligget der længe, og nu kan man ikke have den til at ligge længere.

Det er også det, hr. Per Clausen siger: Den har ligget for længe, der er ikke blevet talt om den, og nu må vi gøre noget, vi fremsætter et forslag. Hvorfor dog ikke prøve at lave noget ordentlig politik, så vi kan få noget god dyrevelfærd og et godt miljø og noget vækst i vores erhverv, så vi alle sammen også som velfærdssamfund kan blive lidt rigere? Så ville det være meget sjovere at være politiker.

Ordføreren.

Jeg opfatter jo ikke det her lovforslag som udtryk for, at der ikke har været dialog. Der har jo været et langvarigt udredningsarbejde, en rapport, der har været i høring, og meget snak frem og tilbage.

Så vil jeg bare sige til det om månegrisen, uden at jeg skal gøre mig til ekspert på det område, at jeg da formoder, at det er en del af det her koncept, som det vistnok hedder på nydansk, om månegrisen, at der skal være tale om, at man overholder de regler, som ligger i det her lovforslag, ellers er det da fuldstændig perspektivløst. Det håber jeg da ikke at det er. Vi opstiller nogle grundlæggende regler for, hvordan dyrevelfærden skal være, og på den baggrund slipper vi kreativiteten løs, og så må vi se, hvad der kommer ud af det.

Hr. René Christensen.

Nu er månegrisen jo noget, man taler om. Sådan er lovgivningen jo faktisk ikke. Det, man lægger op til her, og det, der faktisk også står i forslaget, er jo, at det her kan give en øget ammoniakfordampning. Og en øget ammoniakfordampning kan jo så betyde to ting: at man skal have færre grise for at mindske ammoniakfordampningen, eller at man skal købe noget udstyr. Derfor havde det jo været godt – for jeg synes faktisk, at snakken om månegrisen er interessant – med en dialog. Hvordan kan vi øge produktionen og blive et rigere samfund, samtidig med at vi ikke belaster miljøet, og samtidig med at vi også har en god dyrevelfærd? Det er et interessant projekt, som den tidligere fødevareminister satte i gang.

Men det her er ikke en del af det; det her skyldes, at der har ligget en rapport. Den har ligget der for længe, nu skal man være aktiv, og så kommer man i gang med det her forslag. Og det er bare ærgerligt, at der ikke bliver brugt flere kræfter på det, når man nu pålægger erhvervet de her byrder fremadrettet. Det er bare sørgeligt.

Ordføreren.

Det her lovforslag handler om, at vi sætter søerne fri i 80 pct. af deres levetid; det handler om, at vi fjerner et af de værste eksempler på, at man behandler dyr dårligt i den danske svineproduktion. Det er ikke for tidligt, at vi gør det. Det er snarere for sent.

Så vil jeg bare til hr. René Christensens oplysning sige, at hvis man har et lukket staldsystem, kommer der ikke ammoniak ud af den stald. Derfor går jeg ud fra, at månegrisprojektet løser ammoniakproblemet. Jeg håber sandelig også, at man i det projekt tager hensyn til, at der skal være bedre dyrevelfærd.

Tak til ordføreren. Hr. Leif Mikkelsen som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Vi har danske landmænd, der dagligt knokler for både at øge produktionen, behandle dyrene godt og sikre en god dyrevelfærd, og derfor er det helt urimeligt, når det så herfra fremstilles fra bl.a. Enhedslistens side sådan, at vi har en elendig dyrevelfærd og dyrene bliver behandlet dårligt og det er nødvendigt, at vi herinde lovgiver og lovgiver for at forbedre det, for det, der foregår derude, er rigtig skidt. Det er faktisk en hån mod de mennesker, der gør et seriøst og godt stykke arbejde, som gør, at ministeren kan rejse rundt i verden og prale af dansk landbrugs produktionsformer og kvalitet osv., som vi hørte på et samråd i går. Jeg synes, det er et direkte forfejlet billede og et meget urimeligt billede at fremstille af de mennesker, der dagligt arbejder med det her.

Når vi så dertil lægger, at dansk landbrug er i en situation, hvor gældsbyrden er stor og det er vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen, ville det have været rigtig godt, hvis ministeren havde taget fat i hele problemet. Jeg anerkender gode signaler fra ministeren om, at man tager det her alvorligt, og at landbrugserhvervet som sådan er så vigtigt for vores eksport, at der skal tages hånd om det, der skal findes langvarige løsninger på det. Det er jeg enig i. Det vil vi gerne samarbejde med ministeren om.

Det er også derfor, at det her er et rigtig skidt forslag. Man kommer og stikker forslaget ind i en proces, hvor vi venter på, at regeringen skal klargøre sine overvejelser om kommissionen og dermed komme med anbefalinger til, hvad der skal ske. Så kommer man og stikker sådan en ind, som jo kun har et mål lige nu, nemlig at forværre vilkårene, altså svække konkurrenceevnen og dermed gøre det vanskeligere. Hvad nu, hvis der ikke kommer andre ting? Hvad kommer der ellers? Ministeren sagde i går på et samråd, at der arbejdes på mange ting, der kan forbedre erhvervet. Vi har selvfølgelig til gode at få at vide, hvad det så er, og hvornår det så kommer. Kommer det i en sammenhæng?

Jeg tror, at dansk landbrug har brug for at få det svar fra regeringen, som kan leve op til ministerens udmelding om, at man tager det alvorligt, at man gerne vil bruge det her erhverv til både at ændre vores handelsbalance, øge vores valutaindtjening og forhåbentlig få erhvervet til at overleve bedre, end det gør i dag. Det er hårdt derude at slås med gældsproblemer hver eneste dag. Det er også anerkendt af mange, at der er en voldsom gældsbyrde i dag, og problemet kan kun løses ved at give øgede muligheder. Vi skal ikke begrænse produktionen, vi skal faktisk øge produktionen, så man selv kan tjene de penge, der skal til, for at få erhvervet op at stå. Det er et liberalt erhverv, det er frihedstænkende mennesker, der arbejder derude, der gerne vil klare sig selv, og som ikke ønsker at leve af andres penge. Derfor kan vi ikke støtte det her forslag. Isoleret set er det rigtig skidt, at man kommer med det her, uanset argumenterne om at det er på 20 års sigt.

Man skal lade landbruget kunne se en sammenhængende linje i politikken, så vi enten i praksis får realiseret ministerens festtaler, eller også holder vi op med festtalerne. Det her er i hvert fald et andet svar end det, der er i festtalerne, og det gør det lidt utroværdigt. Man kunne godt nå frem til at sige, at der siges et og gøres noget andet. Det er ikke godt i politik.

Når man læser høringssvarene, ser man, at de, der arbejder med dyrene og er tættest på dem, advarer mod det her. De peger på en række problemer i det, og svarene fra ministeriets side er, at der er sket en fornuftig afvejning. Det er sådan set et standardsvar i alle bemærkningerne. Når nu der skal argumenteres for, at man ikke ønsker at følge nogle høringssvar, skriver man, at der er sket en fornuftig afvejning. Det er så afvejning af hvad? Det er i hvert fald ikke af landbrugets konkurrencevilkår i forhold til alle andre, for vi går enegang i EU i det her spørgsmål. Det er igen imod det, der er blev signaleret om, at det ikke vil ske med den her minister og den her regering.

Så vi synes, det er ærgerligt. Vi vil nemlig gerne tilsige ministeren og regeringen støtte til at se alvorligt på at forbedre produktionsmulighederne og øge produktionen i dansk landbrug og dermed også den generelle økonomiske situation i Danmark. Så vi siger nej til det her forslag og ja til at gøre noget alvorligt ved landbrugets problemer, og vi venter stadig væk med længsel på, at regeringen kommer med sine anbefalinger i forlængelse af kommissionens arbejde. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Vivi Kier som konservativ ordfører.

Der var engang, hvor hønsene løb frit rundt ude på gårdspladsen, og hvor grisene gik rundt og hyggede sig i mudderbade. Der var engang, hvor alt syntes bedre end i dag, når man snakker dyrevelfærd.

Dyrevelfærd har været diskuteret meget her fra talerstolen. Jeg forbinder dyrevelfærd med, at dyr har det godt frem til slagtningstidspunktet. I Danmark er vi kendt for at gå foran med dyrevelfærd, selv om vi hver dag møder mange, der mener, at vi burde være endnu mere restriktive i forhold til dyr.

Som det er skrevet i det her forslag, ligger der en rapport tilbage fra 2010 med en lang række anbefalinger til hold af svin, og det er de anbefalinger, der nu omsættes til et lovforslag. Det er et forslag, som skal sikre, at søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen får bedre dyrevelfærd og får bedre mulighed for ikke at stå fastbundet.

Men som ny dyrevelfærdsordfører hæfter jeg mig jo ved det med, at svin også skal have mulighed for at få daglige brusebade, skal have daglig social kontakt med andre dyr, og vi fastsætter størrelsen på gulve og bokse og arealer. Og så er det sådan, jeg ikke lige kan lade være med at tænke: Tænk, hvis vi havde de samme regler i vores sociallovgivning eller havde lige så restriktive regler for antibiotika til mennesker. Ja, der er det så lige, at den tidligere social- og sundhedsordfører dukker frem i mig.

Men vi skal huske på, at det at drive landbrug er et erhverv; et erhverv, hvor svinesektoren eksporterer for 32 mia. kr., hvilket er 5 pct. af Danmarks samlede eksport. Og der er et stor eksportpotentiale i Asien. Svinesektoren beskæftiger ca. 40.000 mennesker, ligesom landbruget står for 12 pct. af beskæftigelsen i udkantsområderne.

Fra konservativ side ser vi gerne bedre dyrevelfærd, men vi er altså også nødt til at forholde os til, at det er et erhverv. Viden og teknologi er på plads til at kunne gennemføre de her elementer i forslaget, og ministeren skriver jo selv i forslaget – hun kunne have ladet være med det – at det vil være langt strengere krav end et EU-svinedirektiv. Derfor er det noget overimplementering, og det kan man jo stå og lave meget polemik om. Men det anføres også i forslaget, at der vil være miljømæssige konsekvenser af et vist omfang, og det anføres, at det vil have betydelige økonomiske konsekvenser for erhvervet.

Så er der tidshorisonten på 20 år, som rigtig mange har nævnt. Og det kan lyde som en lang tidshorisont, men det er et af de elementer, som jeg synes er rigtig vigtigt at høre om, så vi kan give erhvervet tid og mulighed for at omstille sig til nogle skrappere forhold. Der, hvor jeg bliver rigtig skeptisk, og der, hvor jeg er totalt uforstående, er, når ministeren i sit forslag vælger at fremrykke tidspunktet for nybygninger til 2015.

Alt det andet i den rapport, der ligger, har man lyttet til, altså horisonten på 20 år. Men i rapporten står der jo rent faktisk, at nybygningerne skulle gælde fra 2021, altså har den arbejdsgruppe, der har siddet, faktisk vurderet, at også for nybygninger var der behov for en periode til at omstille sig.

Så på den baggrund er vi meget, meget skeptiske og håber på, at ministeren kunne være imødekommende, og vi har i hvert fald en række spørgsmål i udvalgsarbejdet, før vi vil tage endelig stilling. Vi vil gerne være med til bedre dyrevelfærd, men vi vil også gerne være med til at sikre erhvervet den omstillingsperiode, som de selv har udtrykt ønske om.

Tak til ordføreren. Så er det fødevareministeren.

Tak for det. Tak for en god debat, hvor man i hvert fald ikke kan anklage Folketinget for ikke at tage det her alvorligt.

Jeg vil gerne sige, at det at tage det alvorligt for mig betyder, at man vedstår sig de anbefalinger, som man overtager. Da jeg kom som ny minister, overtog jeg et lovforslag, som lå på mit bord. Det er et lovforslag, der er forberedt grundigt, og som er resultatet af arbejdet i en arbejdsgruppe, som var nedsat under Justitsministeriet under den tidligere Foghregering under en tidligere konservativ justitsminister. Det var en arbejdsgruppe bestående af folk fra dyrevelfærdsorganisationer og forskningsinstitutter.

En hel masse repræsentanter har siddet og arbejdet i en arbejdsgruppe, som har haft navnet »Arbejdsgruppen om hold af svin«. Her har man analyseret og diskuteret, hvordan svinene i Danmark egentlig har det; de svin, som vi producerer, og som vi sælger. Man konstaterede, at der var nogle dyrevelfærdsmæssige problemstillinger; nogle problemstillinger, som man mente kunne afhjælpes, hvis der eksempelvis blev sørget for, at drægtige søer og gylte fik bedre tid, når de var i løsdrift. De anbefalinger var der sådan set enighed om, og derfor har det gået sin stille gang, og de er efterhånden blevet udviklet til et lovforslag, som vi altså førstebehandler i dag.

Når jeg har lyttet til debatten, har jeg jo hæftet mig ved de mange kommentarer, der har været. Det er ikke kun kommentarer til de udtalelser, som jeg selv som fødevareminister er kommet med, om, hvordan jeg ønsker det godt for det danske erhverv, hvordan jeg ønsker at give gode muligheder for dansk landbrug, fordi det er dem, vi skal leve af. Jeg er stolt af, at vi har en sektor, der tjener penge til os, og jeg mener, at vi skal give dem de bedste muligheder for at tjene penge, også i fremtiden.

De udtalelser står jeg naturligvis fuldstændig ved, men det ændrer ikke ved, at jeg også står ved, at jeg har arvet et lovforslag, som jeg egentlig synes er godt, fordi det giver bedre dyrevelfærd. Og det er jo ikke sådan, som også hr. Christian Friis Bach kommenterede, at det her er noget, som Danmark står alene med. Som den radikale ordfører fik nævnt, er der både i Sverige, Holland, Østrig og England allerede nationale krav om, at gylte og søer skal være løsgående i løbe- og kontrolafdelingen. Der er med andre ord ikke tale om, at der her falder en idé ned fra himlen, som gør, at dansk landbrug bliver sat i en fuldstændig urimelig konkurrencesituation, for de andre lande er sådan set allerede startet.

Når man kigger på en dansk svinestald, er afdelingerne inddelt i forskellige afsnit. Der er en løbe- og kontrolafdeling – det er den, som det her lovforslag handler om, og det er der, hvor selve insemineringen foregår – så er der drægtighedsstalden, og så er der farestalden.

Se, da man sidst behandlede et lovforslag, som vedrører det her, var det, da man vedtog et lovforslag, som trådte i kraft i 1999. Dengang endte Venstre med at stemme for, men først efter lange overvejelser og også kun med en bemærkning om, at man ikke ønskede, at grisene skulle have mulighed for at gå løse i helt så lang tid, som det øvrige Folketing mente. Så kender vi egentlig Venstre igen: Når der først er et resultat, hvortil man kan sige, at nu er der kommet noget, der er godt, står man op og ser ud, som om man altid har været dem, der har kæmpet for dansk landbrug. Når vi i dag har et landbrug, som har rigtig gode konkurrencemæssige fordele, fordi vi har god sporbarhed, fordi vi har en rigtig høj fødevaresikkerhed, fordi vi har et brand, som verden gerne vil betale for, rejser man sig op i Venstre og siger: Se, hvad vi har lavet. Men sandheden er jo, at man dengang var nølende, og det er man så også i dag.

Sidste gang skete der det, efter den nationale lovgivning var stemt igennem, at 4 år efter vedtog EU regler, som handlede om præcis det samme. Og jeg vil ikke afvise, som også andre ordførere har været inde på, at det her kommer til at blive et EU-krav, og derfor er der sådan set ikke noget forgjort i, at vi allerede nu sørger for, at vores fremtidige stalde bliver korrekt indrettet. Jeg er helt sikker på, som det også er blevet nævnt i debatten, at det her kommer til at blive noget, der vil gælde i andre EU-lande.

Jeg synes som sagt, at det er et fornuftigt forslag, og jeg er glad for, at der har været den lange proces, der har været. Jeg synes, det er godt for dyrevelfærden; jeg synes, det er godt for vores konkurrencemuligheder.

Så vil jeg også gerne give en kommentar til tidsperspektivet, for selv om der er nogle, der ikke synes, at det er lang tid, så træder det her lovforslag først i kraft i 2015. Vi er lige nu i 2013, og det træder i kraft i 2015. De ansøgninger, der vil blive indleveret indtil 2015, vil blive indleveret og skal ekspederes efter de vilkår, vi har i dag. Fra 2015 kommer der så en overgangsperiode på 20 år, altså til 2035, for de eksisterende staldbygninger, og når jeg regner efter, er jeg til den tid 61 år, og det synes jeg ikke er lige om lidt.

Så med de ord vil jeg sige tak for bemærkningerne. Jeg er sikker på, at det her vil betyde, at dansk landbrug også fremover vil stå i en konkurrencemæssigt god situation.

Afslutningsvis skal jeg så bare nævne, at det her jo ikke står alene. Vi har, som jeg også nævnte på samrådet i går, masser af tiltag med fokus på dansk landbrugs konkurrencevilkår. Det her er et element, der har ligget og overvintret et stykke tid. Det er sådan set et element, jeg er glad for og tilfreds med. Men det betyder ikke, at vi i regeringen ikke har fokus på hele tiden at hjælpe landbruget, for der er behov for hjælp. Tak.

Der er et par korte bemærkninger her til slut. Først er det hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Fødevareministeren forsøger at undskylde sig lidt med, at det her lovforslag er et, hun har arvet fra sin forgænger. Det er jo ikke korrekt. I dag er det jo lige præcis 1 uge siden, ministeren selv fremsatte det her lovforslag; der står den 28. november på det. Det er 1 uge siden, ministeren selv fremsatte det her forslag. Så synes jeg, at det er lidt ynkeligt at høre, at ministeren ligesom nu forsøger at undskylde sit løftebrud med, at det er noget, man har arvet fra en forgænger. Ministeren havde alle mulighederne for at sige: Det her lovforslag vil jeg ikke køre igennem, for jeg vil stå ved det, som jeg sagde ovre i Herning, nemlig at der ikke kommer nogen overimplementering på min vagt.

Vi kan bare konstatere ud fra debatten her i Folketinget, at ministeren nu har erkendt sit løftebrud for åbent tæppe. Det lyder sådan her: Ja, jeg holder nogle fine festtaler for jer til jeres delegeretmøde og modtager alle klapsalverne, og så tager jeg hjem i Folketingssalen og gør lige det modsatte. Ovenikøbet er der de her tre ting, som min taletid ikke rækker til at komme ind på nu, men man kommer med væsentlige byrder. Der kommer øget ammoniakemission, og der er økonomiske konsekvenser for erhvervet. Det taler for sig selv.

Ministeren.

Jeg kan godt høre, at det gør ondt på Venstre, at landbruget ikke er helt utilfreds med, at regeringen rent faktisk sørger for at have fokus på de behov, som landbruget har. Til kommentaren om, hvorvidt det her er overimplementering, vil jeg sige: Nej, det er det ikke, for der er ikke nogen EU-direktivforpligtelser, vi skal leve op til. Det her er nogle nationale regler. Det ændrer ikke ved, at jeg synes, at det her er godt, for det her betyder, at der er mere frihed til søerne, fordi de kan gå rundt i både løbe- og kontrolafdelingen og i drægtighedsstaldene, hvilket der i forvejen er lovkrav om. Det synes jeg er en god ting. Modargumentet, hvis man skulle spørge den anden vej rundt, ville jo være: Hvis vi aldrig kan gøre noget i Danmark, som EU ikke siger vi skal, hvad er det så egentlig, vi skal have et Folketing for?

Hr. Erling Bonnesen.

Det her er en klokkeklar overimplementering. Det her er øgede danske krav, som kommer oven i, hvad EU-reglerne siger i forvejen. Det fremgår klart og tydeligt. Ministeren har jo selv skrevet det her, så den forklaring, ministeren nu kommer med, holder simpelt hen ikke – og man kunne sige en masse til den. Jeg er ked af at sige det. Det her er en klokkeklar overimplementering mod de danske landmænd oven i, hvad EU-reglerne sådan set siger, og det er præcis det modsatte af, hvad ministeren selv sagde hun ville for bare cirka en måned siden ovre i Herning. Det er det, som vi påpeger, for vi synes sådan set, at man skulle stå ved de gode festtaler, men vi kan høre, at det kun er festtaler.

Ministeren.

Vi laver i regeringen mange ting. Bl.a. laver vi et nabotjek. Det betyder, at vi kigger på de lande, som ligger omkring os, ser på, om noget af den EU-lovgivning, som vi følger i Danmark, og den måde, vi har implementeret den på, er strengere end i vores nabolande og dermed giver landbruget dårligere konkurrencevilkår. Det arbejde sætter vi i gang nu, og der vil vi selvfølgelig sørge for at ændre og justere, hvis vi finder tilfælde.

Vi har ekstremt stor fokus på erhvervets konkurrencevilkår. Når jeg rejser rundt, som jeg bl.a. lige har gjort i Japan og Kina med Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri, så er det jo også en af de ting, som jeg netop tager ud for at promovere – altså at være med til at åbne døre op for eksport af varer til nye markeder, sørge for, at vi kan komme ind dér, og jeg møder sådan set, når jeg kommer rundt, en stor ivrighed efter at få danske fødevarer, fordi de har den kvalitet, de har, og fordi vi har den dyrevelfærdsmæssige stand, som vi har.

Hr. René Christensen, en kort bemærkning.

Tak til ministeren. Jeg vil ikke gå så meget ind i, hvad ministeren sagde ovre på svinekongressen, det tror jeg man har fundet ud af nu. Men jeg vil gerne lige spørge ind til det, ministeren sagde her fra talerstolen, nemlig at hvis der er nogle, som ansøger om en miljøgodkendelse til at lave svineproduktion inden 2015, så vil de blive behandlet efter de gamle regler. Er det korrekt forstået?

Ministeren.

Det er korrekt forstået, det er den overgangsbestemmelse, der ligger i lovgivningen, ja.

Hr. René Christensen.

Det vil sige, at selv om man ikke har modtaget sin miljøgodkendelse inden 2015, og man først modtager den i 2017, som vi jo desværre nogle gange oplever, så vil man stadig væk blive behandlet efter de gamle regler.

Ministeren.

Det står i overgangsbestemmelserne, at ansøgninger, som er indgivet inden lovens ikrafttrædelse, vil blive behandlet efter gamle regler, dvs. de nuværende regler, og dermed er det jo korrekt, at det er de regler, der gælder i dag, der vil gælde for ansøgninger, som er indsendt inden den 1. januar 2015.

Den sidste korte bemærkning fra hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det. Det mest irriterende ved det her er ikke overimplementering, det er nationale regler. Jeg spørger ministeren: Forbedrer det her lovforslag isoleret set erhvervets konkurrencevilkår, eller forringer det erhvervets konkurrencevilkår?

Ministeren.

Konkurrencevilkår består jo af mange ting. De består bl.a. af, hvilke markeder vi kan sælge til, hvilken uddannelse vi har, hvilken infrastruktur vi har, hvilken miljøbelastning vi har, hvad der er af nationale og internationale regler. Når dansk landbrug klarer sig godt lige nu, som der er flere, der har refereret til ud fra den artikel, der var i Børsen, så gælder det jo ikke hele det danske landbrug. Dele af det danske landbrug har det rigtig, rigtig svært, og derfor er jeg som minister stadig meget optaget af hele tiden at kigge på, hvad vi kan gøre for at lette forholdene for dansk landbrug. Men hvis vi skal tale om en konkurrencefordel, er det altså meget svært at pille en enkelt ting ud og sige, at det udgør lige præcis en dansk konkurrencefordel, for dyrevelfærd er jo for rigtig mange en vigtig parameter, og når vi eksempelvis, som også den radikale ordfører nævner, kan tage flere kroner for vores svin, som vi sælger til UK, så er det, fordi man i UK har nogle ekstra skærpede dyrekrav, som vi ikke har i Danmark, og derfor får man også en højere afregningspris for dem.

Så isoleret set kan man sige, at det her er en udgift for landbruget, men man kan også tjene flere penge på det. I fremtiden tror jeg, at rigtig mange flere forbrugere, som får penge mellem hænderne, som får bevidsthed om, hvad dyrevelfærd, hvad miljøpåvirkning, hvad fødevaresikkerhed betyder, vil prioritere sunde og raske sporbare varer. Der er Danmark jo i front, og dermed er det også en konkurrencefordel.

Hr. Leif Mikkelsen.

Det var en meget lang forklaring på et meget enkelt spørgsmål. Men man nåede bare ikke rigtig frem til svaret. Spørgsmålet var sådan set, om det her svækker eller styrker konkurrenceevnen. Jeg tror, det er det, erhvervet sidder og lytter til. Når jeg sammenholder det med det, ministeren ellers siger, bliver jeg bekymret. Jeg kan læse af ministerens egne ord, at det vil forringe vilkårene for dansk svineproduktion.

Derfor skal det signal, at regeringen med det her lovforslag vil gøre det her og nu, stå klart. Derfor kan man ikke bare sige, som ministeren gør, at konkurrenceevnen er mange ting. Anerkender man ikke, at de enkeltelementer, man stopper ind, har den virkning, som så er negativ? Og vi får stadig væk noget at vide om alle de her gode ting, ministeren arbejder med for landbruget, men rækkefølgen er bare fuldstændig forkert for det her trængte erhverv.

Ministeren.

Som jeg nævnte tidligere, har vi for år tilbage vedtaget lovgivning, som handler om løsdrift i drægtighedsstalde. Det var en lovgivning, som blev indført i Danmark i 1999 med en overgangsbestemmelse til 2013, altså indeværende år. Men det blev så til gengæld indført i EU i 2003 med samme overgang til 2013. Det vil sige, at der havde danske landmænd faktisk 4 år, hvor de var foran, til at nå at komme i stand.

Var det så en konkurrencemæssig fordel eller ulempe for dem? Ja, man kunne vel godt argumentere for, at fordi de har haft nogle regler, der gjorde, at de skulle indrette sig på fremtidens marked, havde de sådan set en fordel i forhold til nogle andre. Det ved jeg ikke. Kan det så stå alene i forhold til alle mulige andre konkurrenceparametre? Det ved jeg heller ikke, men jeg synes da, det vil kræve et analysearbejde at få sat det svar i sving.

Jeg kan bare konstatere, at nu kommer vi med nogle krav. Jeg er ganske overbevist om, at EU vil følge efter. Dermed er jeg egentlig også af den overbevisning, at vi på sigt vil ende med at synes, at det her har været en god investering for dansk landbrug, som vil give os nogle gode muligheder på fremtidens markeder.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:03).