Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 60:

Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven. (Forrentning af negativ institutskat, etablering af en godkendelsesordning for ikkefradragsberettigede pensionsindbetalinger og tilbagebetaling m.v. af ikkefradragsberettigede indbetalinger til ratepension i indbetalingsåret m.v.).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 06.11.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mads Rørvig som Venstres ordfører.

Med L 60, som vi behandler nu, foreslår regeringen flere ændringer på pensionsområdet. Først og fremmest gives pensionsinstitutterne mulighed for i indtil 5 år at få forrentet den uudnyttede negative skat, der skyldes omtegning af gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter. Ændringen gælder ligeledes for andre produkter, der stort set svarer til markedsrenteprodukter.

Formålet er at understøtte pensionsopsparernes mulighed for at foretage en sådan omtegning. Gennemsnitsrenteprodukterne er som følge af den lave rente dyrere for branchen. Med de faldende og lave renter vil pensionsselskaberne og arbejdsmarkedspensionerne i større omfang end hidtil være nødt til at afdække pensioner med lav rentegaranti. Derved risikeres, at de pågældende kunders afkast fastholdes på det nuværende lave renteniveau i en længere periode. I sidste ende kan det potentielt indebære et betydeligt tab af pension for kunderne, særlig hvis de lange renter i løbet af nogle år vender tilbage til mere normale niveauer.

Ligeledes får institutterne en solvenslempelse ved omtegning til markedsrenteprodukter. Derved får de mulighed for at føre en bedre investeringsstrategi. Samlet set burde det sikre kunderne en bedre forrentning af deres pensionsopsparinger.

Det foreslås endvidere at indføre en ordning for pensionsindbetalinger, der ikke har været fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, herunder indbetalinger til udenlandske pengeinstitutter. Ved indbetalinger til disse pensionstyper får pensionsopsparere fremover mulighed for at få en afgørelse fra SKAT om, at indbetalingerne ikke har været fradragsberettigede m.v. Den foreslåede ordning vil på udbetalingstidspunktet give pensionsopsparerne en administrativ lettelse. Også SKAT vil på sigt få en administrativ fordel af denne ændring.

Derudover foreslås der nye regler for indbetaling til ratepension og ophørende alderspension, der ikke har været fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. De foreslåede regler giver mulighed for, at indbetalingerne enten kan udbetales til pensionsopsparerne eller alternativt overføres til en fradragsberettiget pensionsopsparing allerede i det år, hvor indbetalingen er sket. Formålet med forslaget her er som med det foregående at opnå administrative lettelser for pensionsopsparerne, for pengeinstitutterne og for SKAT.

Venstre støtter lovgivning, der giver forbrugerne og erhvervslivet bedre vilkår, giver bedre forrentning af borgernes pensionsopsparing og styrker opsparingslysten. Dermed sikres fremtidens pensionister en højere indkomst fra deres pension, hvilke styrker forbruget og væksten i samfundet. Venstre bemærker, at branchen overordnet set er tilfreds med de foreslåede ændringer. Dog havde vi gerne se, at regeringen i højere grad havde efterkommet branchens ønsker om et regelsæt, der måske var lidt nemmere at administrere.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jo, men det koster jo, så vidt jeg kan se, over de kommende år 220 mio. kr. for statskassen at gennemføre den her lovgivning. Var det ikke bedre at bruge de penge på forbedringer for de fattigste folkepensionister i stedet for at dele dem ud til dem, der trods alt er så relativt velstillede, at de har en stor pensionsformue?

Ordføreren.

Altså, nu skeler lovforslaget her ikke til, hvor stor en formue man skal have for at få fradraget. Og der er jo også, kan man sige, folkepensionister, der har anden opsparing ved siden folkepensionen. Det her synes jeg er en fornuftig ordning at lave, primært fordi vi slipper for noget administrativt bøvl, både dem, der skal administrere det, nemlig SKAT og pengeinstitutterne, men altså også borgerne selv. Så jeg synes, det er et meget fornuftigt forslag.

Hr. Frank Aaen.

Nu kan man nok gå ud fra, at dem, der ikke har en privat opsparing, får nul kroner ud af det her. Dem, der har en stor opsparing, får mange kroner ud af det her. Så det er altså 220 mio. kr., vi bruger, som kunne bruges til noget andet, og det kan jeg ikke forstå at Venstre bare synes er en god idé – medmindre man gerne vil forsvare dem, der har de største pensionsopsparinger. Det er også o.k. Jeg kan bare sige, at Enhedslisten er imod.

Ordføreren.

Altså, jeg kan ikke svinge mig helt op til den store ideologiske klassekamp over det her lovforslag, det må jeg indrømme. For det gælder jo både for dem, der har en pensionsopsparing på få midler ved siden af folkepensionen, og for dem, der har store pensionsopsparinger. Og uanset om man har en stor pensionsopsparing eller en lidt mindre, opnår man en administrativ lettelse. SKAT opnår en administrativ lettelse, og det bliver nemmere for dem, der forvalter pensionen. Så jeg kan ikke hidse mig helt så meget op, som hr. Frank Aaen lægger op til.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

At spare op til seniortilværelsen og alderdommen gør de fleste borgere trygge. Det sikrer dem og deres familie økonomisk, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det lovforslag, vi behandler i dag, indeholder tre hovedtiltag, der understøtter, at de, som sparer op til pensionsalderen, kan få tilbudt flere opsparingsmodeller. Samtidig gør forslaget det administrativt lettere både for dem, som sparer op, for pensionsinstitutterne og for skattemyndighederne.

Det første tiltag handler om, at flere og flere pensionsinstitutter gerne vil tilbyde deres kunder at udskifte de såkaldte gennemsnitsrenteprodukter med markedsrenteprodukter.

Med lovforslaget vil vi gerne bane vejen for, at flere, som sparer op til deres pension, kan få mulighed for at skifte over til et markedsprodukt, hvis de ønsker det. Derfor foreslår vi, at pensionsinstituttet kan få forrentet uudnyttet negativ skat, hvis de udskifter et gennemsnitsrenteprodukt med et markedsrenteprodukt.

Det andet tiltag er rettet mod folk, som skal have pensionen udbetalt fra en pensionsopsparing, de har i udlandet. Her kan det være svært at afgøre, om de har haft fradragsret for deres indbetalinger – indbetalinger, der kan være foretaget for mange år siden. Når den udenlandske pension skal udbetales, skal den person, som har opsparingen, dokumentere over for SKAT, at der ikke har været fradragsret, og det kan der selvsagt være meget bøvl forbundet med. Derfor foreslås det, at pensionsopspareren kan få en afgørelse fra SKAT om, at indbetalinger til pensionsordningen, herunder en udenlandsk pensionsordning, har været uden fradragsret m.v. Dermed slipper pensionsopspareren for meget bøvl, når pensionen skal udbetales.

Det tredje tiltag skal sikre en hurtigere udbetaling eller tilbagebetaling i forhold til ratepensionen eller alderspensionen, sådan at disse fremgår rigtigt i pensionsopsparerens årsopgørelse for indbetalingsåret. På den måde kan man undgå at skulle rette årsopgørelsen. Derfor foreslås det, at pensionsopspareren allerede i indbetalingsåret kan få indbetalinger til ratepenion og ophørende alderspension, der har været uden fradragsret, udbetalt eller overført til en fradragsberettiget pensionsordning.

Foruden de tre hovedtiltag byder lovforslaget på nogle mindre justeringer i pensionsbeskatningsloven og i pensionsafkastbeskatningsloven.

Lovforslaget er blevet til i samspil med branchen. Det byder på små, men fornuftige tiltag, og det giver nemlig dem, der sparer op til pensionsalderen, lidt flere muligheder. Tiltagene er alle nogle tiltag, som pensionsbranchen har ønsket indført, og samtidig letter det arbejdet for skattemyndighederne.

Socialdemokraterne kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Christian Langballe som Dansk Folkepartis ordfører.

Jeg står her igen på vegne af vores skatteordfører, hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Nu har både Venstre og Socialdemokraterne jo opridset de mange fordele ved det her lovforslag, så for at gøre en lang historie kort vil jeg egentlig bare sige, at vi synes, at det her lovforslag er meget fornuftigt, og at vi derfor støtter lovforslaget.

Tak. Så er det hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak, formand. Jeg vil gerne indgå en tvekamp med Dansk Folkeparti om at gøre det endnu kortere: Jeg synes, der er tale om et fornuftigt forslag, som Radikale Venstre støtter.

Tak til ordføreren. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Så kan jeg måske sige det endnu kortere, specielt nu, når Enhedslisten ikke længere er repræsenteret her i salen, for ellers kunne man jo tage en lille diskussion om, hvorvidt det her lovforslag ikke netop kommer alle til gode. Men det er blevet beskrevet i detaljer, så jeg vil ikke gå længere ned i det. SF kan selvfølgelig støtte lovforslaget og alle tre områder derunder.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen er gået, men har ligesom tilkendegivet sine synspunkter i en kort bemærkning. Det er hr. Ole Birk Olesen som Liberal Alliances ordfører.

Dette lovforslag kan vi støtte uden nogen som helst problemer. Det rummer en mulighed for at trække udgifter til omlægning af pensionsprodukter fra, så det bliver nemmere at gå over til markedsrenteprodukter, og det rummer to administrative lettelser af lovgivningen på pensionsområdet, som vi også bakker op om. Derfor vil vi stemme for det her lovforslag.

Tak. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Det Konservative Folkeparti kan også støtte forslaget. Det rummer administrative lettelser, og det giver lidt bedre og mere smidig konkurrence og gennemsigtighed for kunderne, så det er alt i alt et fornuftigt forslag, som vi vil stemme ja til.

Skatteministeren.

Jeg vil godt sige tak for debatten her under førstebehandlingen, også for den positive behandling, forslaget har fået. Det er jo ikke de helt store ændringer, vi laver her. Det er nogle ret små, synes vi, snusfornuftige ændringer af pensionsbeskatningslovgivningen. Lovforslaget er blevet til i dialog med branchen, som ligesom ønskede de her lettelser og også ønskede muligheden for, at man i højere grad kan tilbyde fleksible produkter til kunderne.

Så alt i alt synes jeg også som skatteminister, at der er tale om fornuftige tiltag. Der er meget teknik i det her, og derfor går jeg også ud fra, at de mere tekniske spørgsmål kan vi få behandlet under udvalgsbehandlingen i Skatteudvalget.

Nu er hr. Frank Aaen her ikke. Jeg kunne forstå, at Enhedslisten vil stemme imod lovforslaget, ud fra at det ville give et provenutab på – hørte jeg – omkring 200 mio. kr. Det er ikke et tal, jeg kan genkende, og det er ikke det, som fremgår af lovforslaget. Den varige virkning vedrørende et provenutab er 5 mio. kr., og så er der lidt mellemfinansiering, men den varige virkning er et provenutab på 5 mio. kr., og derfor synes jeg også, at der er tale om et begrænset provenutab i det her. Det er alt i alt et fornuftigt lovforslag, og jeg takker for partiernes kommentarer her under førstebehandlingen.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.