Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 56:

Forslag til lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde og lov om støtte til danske investeringer i Østlandene. (Undtagelse af dokumenter om Investeringsfonden for Udviklingslandes og Investeringsfonden for Østlandenes forretningsvirksomhed fra lov om offentlighed i forvaltningen).

Af ministeren for udviklingsbistand (Christian Friis Bach).

(Fremsættelse 31.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karen Ellemann som Venstres ordfører.

Tak for det, hr. formand. Investeringsfonden for Udviklingslandes og Investeringsfonden for Østlandenes forretningsvirksomhed beror på et godt og fortroligt samarbejde med virksomhederne. Både danske og internationale virksomheder stiller materiale og viden til rådighed for fondene, som så bruger det til vurdering af potentielle investeringer. Det kan f.eks. være detaljerede budgetter, forretningsplaner og lignende. Dette forhold gør de to fonde i stand til at træffe beslutninger på et så veloplyst grundlag som overhovedet muligt, når de vurderer, hvilke projekter de skal involvere sig i, og det er selvsagt en forudsætning for kvaliteten af fondenes arbejde og den værdi, de skaber.

Derfor kan det i værste fald være hæmmende for den udvikling, fondene er sat i verden for at skabe, hvis fondene ikke fremover kan garantere deres samarbejdspartnere samme grad af fortrolighed, som de kan i dag. Det fremgår bl.a. af høringssvarene til forslaget, at såfremt den nuværende praksis ikke bliver videreført, vil det ganske enkelt gøre det mindre attraktivt for virksomhederne at samarbejde med de to fonde. Jeg vil gerne slå fast, at det har vi fra Venstres side absolut ikke nogen interesse i kommer til at ske.

Derfor vil jeg starte med at slå fast, at vi støtter det her lovforslag. Og det gør vi sådan set ikke for at begrænse offentlighedens mulighed for at søge aktindsigt generelt, men vi ønsker, at det her lovforslag bliver vedtaget for netop at beskytte de virksomheder, der samarbejder med fondene, så fondene også i fremtiden vil være i stand til at løfte den opgave, der er deres formål, nemlig at skabe udvikling i fattige lande og på samme tid pleje danske handelsinteresser.

Der er tale om en konkret afvejning, og derfor mener vi også, det er helt rimeligt, at L 56 kun omfatter fondenes forretningsvirksomhed. Personalesager og fondenes interne administration skal og vil med L 56 fortsat være tilgængelig for aktindsigt, ligesom miljøoplysninger vedrørende fondenes investeringer stadig vil kunne indhentes af offentligheden via miljøoplysningsloven.

Sidst, men også væsentligt, vil fondene fortsat være underlagt kontrol fra Rigsrevisionen. Derfor vil jeg blot afslutningsvis sige, at Venstre agter at stemme for L 56.

Hr. Christian Juhl har en kort bemærkning.

Jeg vil gerne høre fru Karen Ellemann uddybe. Hun sagde, at i værste fald kunne offentlighed til de her ting være skadelig. Så tænkte jeg »i værste fald«. Kan fru Karen Ellemann uddybe, hvad »i værste fald« er?

Ordføreren.

Nu har jeg fornøjelse af at vikariere for hr. Jakob Ellemann-Jensen, så det bliver i familien, kan man sige. Men ikke desto mindre vil jeg mene, at det er indlysende, at det, hvis man lige pludselig på den måde skal offentliggøre virksomhedernes detaljerede budgetter og forretningsplaner, er »i værste fald«, hvis det afholder virksomhederne fra at bidrage til fondene.

Hr. Christian Juhl. Ikke mere? Tak til Venstres ordfører. Fru Mette Gjerskov som socialdemokratisk ordfører.

Tak, formand. Hvad handler lovforslaget, vi står med i dag, egentlig om? Ja, det handler om, at vi i offentlighedsloven har sagt, at hvis der er nogen områder, som skal undtages fra offentlighedsindsigt, skal det fastsættes ved lov her i det her Folketing. Det er ikke nok, at det står i en bekendtgørelse, som kan skrives i et ministerium, det skal ind over Folketinget. Og det er så det, vi gør i dag, fordi de her investeringsfonde har været undtaget for aktindsigt via en bekendtgørelse. Hvorfor er de undtaget for aktindsigt? Det er, fordi det handler om forretning, det handler om forretningshemmeligheder. Hvis ikke der er den her undtagelse for aktindsigten, er vi bekymret for, at der ikke er mange, der har lyst til at investere, og det vil sige, at vi har brug for den her undtagelse for aktindsigten. Den er meget indsnævret, den handler kun om forretningsområdet, den handler ikke om miljøoplysninger, den handler ikke om alle mulige andre oplysninger, men lige præcis snævret ind til der, hvor der kan være en konkurrencesituation med andre virksomheder. Det synes jeg sådan set er fornuftigt, det synes vi i Socialdemokratiet er fornuftigt, og derfor kan vi støtte det her lovforslag og samtidig også understrege, at retstilstanden overhovedet ikke har ændret sig i forhold til i går eller i morgen, eller før eller efter det her lovforslag måtte blive vedtaget, for det eneste, det handler om nu, er, at vi skriver det ind i en lov, i stedet for at det står i en bekendtgørelse. Det er vi trygge ved og glade for Folketinget har fået lejlighed til at forholde sig til.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Jeg vil godt høre fru Mette Gjerskov, om ikke der i dag i offentlighedsloven findes mulighed for, at man kan sige, at de og de ting i forvejen er fritaget for offentlighedsloven, og at det behøver man ikke lave en lovændring for.

Ordføreren.

Jo, det kan jeg bekræfte – det er der. Men jeg kan så også samtidig understrege, og det står der faktisk også i baggrundsmaterialet til det her lovforslag, at virksomhederne er bekymrede over, at det er op til en enkelt sagsbehandling at vurdere, hvorvidt det, de nu mener er deres forretningshemmelighed, skal behandles på den måde. Derfor beder de om, at de får en generel undtagelse på det her område.

Det har fungeret godt i mange, mange år. Uanset at vi har haft mange kritikpunkter på de her fondes arbejde i tidligere tider, har det ikke været spørgsmålet om det med aktindsigt, der har været problemet. Det har mere været ovre på miljødelen, og miljødelen er jo åben.

Hr. Christian Juhl.

Jamen gør det ikke indtryk, når Advokatrådet, Danske Medier, et universitet og 3F sågar siger, at det her er ganske unødvendigt, og at det ville være rigtig godt ikke at lave skrappere begrænsninger i offentlighedsloven?

Ordføreren.

Man kan sige, at offentlighedsloven jo har været meget omdiskuteret i dette land det sidste års tid, og derfor er det jo ikke underligt, at der er forskellige personer og organisationer, som går ind og prøver den, tester den nu her, hvor den rent faktisk kommer til udtryk.

Jeg synes, jeg har forsøgt at læse deres indvendinger nøje, men jeg mener ikke, at der er nogen af dem, der opvejer det, at vi vil stå med nogle investeringsfonde, som vil mangle investorer og forretningsforbindelser, fordi der vil være for meget åbenhed i omgangen med deres papirer.

Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører.

Det her lovforslag vedrører, som det blev sagt tidligere, til dels noget, som bliver tilbageført igen for at sikre det i forhold til den nye offentlighedslov, som blev vedtaget i sidste samling. Men det ændrer jo ikke ved, at lovens § 4 eksempelvis fastslår, at det påhviler udviklingsministeren at sikre åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden. Det er jo, hvis man kigger på det her lovforslag, lidt af en kontrast set i forhold til, hvad vi egentlig kan få ud af det med hensyn til den her offentlighedslov, da vi med det her lovforslag jo reelt lægger nogle begrænsninger ind, som egentlig var givet fri.

Så er det rigtigt, at de her begrænsninger alene vedrører forretningsoplysninger om den enkelte virksomhed, som ønsker at komme ind og få støtte fra de her udviklingsfonde, men omvendt siger de også, at det stadig væk er sådan, at man kan søge aktindsigt, hvis det drejer sig om personalesager og fondens interne administration. Der vil jeg i hvert fald gerne på Dansk Folkepartis vegne sige, at vi er meget interesseret i at få vide – helt klart og specifikt – hvad der udgør fondens interne administration. Er det f.eks. honorarer til fondens formand eller virksomhedernes formænd, eller er det repræsentationsudgifter, er det rejseomkostninger, er det aflønning af eksterne konsulenter? Hvad er det, det drejer sig om, når man taler om den her interne administration?

Vi har haft en sag for ikke så længe siden – den kører faktisk lidt endnu, kan man sige – om GGGI, og der synes jeg jo med al respekt, at vi i hvert fald fra politisk side har en stor og vigtig opgave i at sikre, at der er så høj en grad af offentlighed som muligt om, hvordan de statslige midler ad den ene eller den anden vej kanaliseres videre ud i systemerne, eksempelvis via de her investeringsfonde, som de her to fonde jo er.

Vi mener i Dansk Folkeparti, at det, som vi jo bl.a. kan se i de høringssvar, vi har fået fra Danske Medier – og der er også forskningschefen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, som jo siger det – er, at det faktisk er sådan med det her lovforslag, at man i hvert fald skal være sikker på, hvad det er, man går ind i, fordi det er en begrænsning, al den stund at man prøver på at begrænse eksempelvis mediernes adgang til de oplysninger, som ligger til grund for bevillingssager osv.

Så jeg vil ikke sige, at vi sådan bare pr. automatik vil afvise lovforslaget, men vi i Dansk Folkeparti vil gerne stille nogle supplerende spørgsmål, bl.a., som jeg sagde, om, hvad fondens interne administration er. Kan vi være helt klare på, at det ikke betyder, at der vil blive lukket døre, når der er vigtige og principielle ting, der skal afdækkes via eksempelvis mediernes ansøgninger om aktindsigt i de forskellige projekter? Jeg vil i hvert fald gerne have en klar tilkendegivelse af, at der ikke ligger det i det her forslag. Men vi ser frem til udvalgsbehandlingen, og så vil vi tage den derfra.

Tak til ordføreren. Fru Lone Loklindt som radikal ordfører.

Som vi allerede har hørt, har Investeringsfonden for udviklingslande og Investeringsfonden for østlandene til formål at styrke erhvervsudviklingen i udviklingslandene gennem investeringsprojekter i samarbejde med private virksomheder. Gennem fælles projekter kan der jo opnås større investeringer, end virksomhederne kan realisere alene.

Hidtil har fondenes forretningsvirksomhed været undtaget fra offentlighedsloven gennem bekendtgørelser. De bortfalder med den nye offentlighedslov, som træder i kraft den 1. januar 2014, og det her lovforslag handler så om, at fondene fortsat skal kunne sikre de private samarbejdspartnere, både i Danmark og i udlandet, fuld fortrolighed om deres forretningsoplysninger. Den garanti er væsentlig, for at fondene faktisk kan få udleveret et ordentligt grundlag, ikke kun når de skal vurdere virksomhedens evne til at løfte projekterne, men også for at virksomhederne vil indgå i et samarbejde.

I Radikale Venstre er vi meget optaget af den betydning, som fondene faktisk har for udviklingsarbejdet gennem de arbejdspladser, som bliver oprettet på baggrund af dansk forretningskultur og etiske principper. Vi anerkender behovet for fortrolighed om vitale forretningsinformationer, men til gengæld er vi også meget optaget af, at der er mest mulig åbenhed om arbejdet til inspiration for andre og til demokratisk kontrol med de statslige midler. Vi er i særdeleshed optaget af, at miljøoplysninger fortsat bliver fuldt tilgængelige, som miljøoplysningsloven og Århuskonventionen også giver grundlag for.

Vi støtter derfor lovforslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Den tidligere ordfører nævnte GGGI-sagen som et eksempel på, hvordan det kunne være rigtig, rigtig godt at have offentlighed i tingene. Der er stadig væk spørgsmål i GGGI-sagen, som blev besvaret med: Det ved vi ikke, fordi det er interne GGGI-forhold. Giver det ikke stof til eftertanke hos ordføreren, at vi har så nye og så friske eksempler på, at offentlighed faktisk er en streng nødvendighed som i GGGI-sagen?

Ordføreren.

Jeg mener også, at det er meget væsentligt, at der er offentlighed om netop, hvordan fonden i øvrigt arbejder, hvordan fonden styrer sine egne midler. Det, der er brug for garanti for fortrolighed om, er de centrale virksomhedshemmeligheder – kan man sige – dem, som man ikke kan tåle kommer til konkurrenters information. Det er den slags oplysninger, der skal være fortrolighed om, for at virksomheder vil indgå i sådan nogle samarbejder. Til gengæld kan man sige, hvis ikke virksomheden udleverer de oplysninger i første omgang, vil fonden få meget svært ved faktisk at vurdere, om virksomheden har evne til at løfte projekter ude og på den måde så kan blive valgt fra. Så det er sådan set ikke et spørgsmål om, at vi ikke skal kunne kontrollere IFU- og IØ-fondenes eget arbejde.

Hr. Christian Juhl.

Det forstår jeg ikke. Når offentlighedsloven i sig selv giver adgang til for fondene at begrænse offentligheden adgang til de her oplysninger, som blev nævnt i det her, hvorfor skal vi så lave en ekstra begrænsning i loven? Kan vi ikke bare nøjes med de begrænsninger, der findes i forvejen i offentlighedsloven? Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal lave ekstra begrænsninger, som man i princippet kan lukke totalt af for engagementer i fondene.

Ordføreren.

Det her lovforslag prøver jo at videreføre den retstilstand, der er nu i forhold til virksomhedernes oplysninger, og det vurderes at være væsentligt for virksomhederne, at de får de her garantier. Men jeg er enig med ordføreren fra Enhedslisten i, at der naturligvis skal være mest mulig offentlighed omkring fondene i øvrigt og fondenes egen administration.

Tak til ordføreren. Fru Özlem Sara Cekic som SF's ordfører.

Formålet med det her lovforslag, som vi behandler i dag, er at bevare det gode internationale samarbejde, der er mellem Investeringsfonden for udviklingslande og Investeringsfonden for østlandene og private virksomheder. IFU's og IØ's investeringer og engagement har skabt en økonomisk aktivitet, tilført viden og teknologi og medvirket til uddannelse og træning af ansatte i lande, hvor der har været og stadig er brug for det. Det er et samarbejde, SF støtter.

Lovforslaget skal sørge for, at fondene som hidtil kan samarbejde med udenlandske og danske virksomheder på de vilkår, de har aftalt og altid har haft. Det handler ikke om at begrænse offentlighedens generelle indsigt i fondenes aktiviteter. Fondene skal fortsat udvise størst mulig åbenhed inden for deres øvrige områder.

I SF går vi ind for åbenhed. Desværre må vi også være realistiske i forhold til de udenlandske virksomheder, som fondene samarbejder med. De kender ikke til dansk lovgivning eller dansk administrativ praksis og vil med stor sandsynlighed standse samarbejdet med fondene, hvis man fra dansk side kræver fuldstændig aktindsigt i fondenes forretningsvirksomhed. Hvis vi gerne vil fortsætte det gode internationale udviklingssamarbejde, skal vi skabe de rammer, som IFU og IØ har brug for for at kunne samarbejde med private virksomheder. Derfor støtter SF forslaget.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Tak. Jeg forstår ikke, at man bakker op om en indskrænkning af offentlighedsloven på det her område. Det drejer sig sådan set bare om nogle virksomheder, der får noget hjælp til at arbejde i et andet land. Hvilke oplysninger, som kan begrænses af den nuværende offentlighedslov, er nye – nej, nu skal jeg sige det, så det er til at forstå: Hvad er det, der gør, at offentlighedsloven i sig selv med dens begrænsninger ikke er god nok? For dér står der nemlig også, at man kan undtage oplysninger netop om interne virksomhedsforhold. Hvorfor kan den ikke blive brugt, i stedet for at man skal til at lave en særlig lovgivning om det?

Ordføreren.

Som jeg har forstået det – og det kan godt være, at jeg har forstået det forkert, det er der jo sandsynlighed for – er det sådan, at de bekendtgørelser, der er, nu bliver erstattet af lovgivning.

Christian Juhl.

Jamen skidt være med bekendtgørelserne – det er ikke dem, jeg tænker på. Den nye lov om offentlighed siger netop, at man kan undtage visse oplysninger i de her fonde. Det behøver man ikke at lave en ny lovgivning om. Der kunne man bare sige: Her har man offentlighedsloven, og her har man loven om fondene. Og offentlighedsloven gælder selvfølgelig loven om fondene, og der behøver man ikke at erstatte bekendtgørelsen med en ny regel. Man behøver da slet ikke at gøre det i IØ-fonden, der ikke skal til at i gang med nye aktiviteter. De skal måske i bedste fald vedligeholde nogle af de aktiviteter, de har. Der er det helt meningsløst at lave det.

Ordføreren.

Men som jeg forstår det, er det, der sker lige nu, jo en videreførelse af den nuværende retstilstand. Der er ikke noget helt særligt, altså ud over den nuværende retstilstand, der bliver videreført.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Juhl som Enhedslistens ordfører.

Tak. De to fonde har naturligvis lavet en række hensigtsmæssige ting. Den ene fond, nemlig IØ-fonden, er jo på vej til at stoppe for nye aktiviteter, og jeg finder det fuldstændig meningsløst at lave nogle begrænsninger i offentlighedsloven for en virksomhed, som ikke skal etablere nye aftaler.

Hvad angår de andre aktiviteter i den internationale fond, vil jeg sige, at der jo ikke findes nogen situationer, som ikke er dækket ind af den nye offentlighedslov. Det er overflødigt at sige, at vi nu skal erstatte bekendtgørelserne med et nyt princip i selve fondslovene. Vi kan bare nøjes med at bruge offentlighedsloven, den er fuldt ud dækkende for de ting, som fondene måtte finde fornuftige at dække ind, nemlig det vedrørende de interne forhold i virksomheden.

Jeg er chokeret over, at regeringspartierne synes, at det er en god idé. Jeg forledes til at tænke, at de ikke har læst bidraget fra de forskellige organisationer særlig grundigt. Advokatrådet siger direkte, at man som udgangspunkt bør være tilbageholdende med at gennemføre de her ting, og opfordrer til, at man nøjes med at have offentlighedsloven. Dansk Industri, for nu at tage dem, er så beskedne, at de siger, at de fleste virksomheder vil finde det svært at samarbejde. Det er de samme ord, vi nu har hørt igen og igen: Det er en fordel, det er lidt svært for virksomhederne. Det vurderes at være væsentligt for virksomhederne, siger den radikale ordfører, og det gælder vistnok, som jeg forstod det, også for SF's ordfører, at sådan er det blevet sagt. Jamen det er jo ikke rigtig godt at sige, at det er blevet sagt sådan. Ja, det er der nogle der siger, men hvis vi så går igennem svar fra de andre, som har bidraget, kan vi se, at de siger det direkte modsatte. Og det ville da ikke virke særlig seriøst, hvis jeg sagde, at de i den og den organisation siger, at det må være sådan, og at det så må være sådan.

Men når der er kvalitet i de argumenter, der kommer, så synes jeg, at man bør lytte til dem. F.eks. tager Danske Medier afstand fra det, 3F tager afstand fra det, og sågar Københavns Universitets udlandsafdeling og NGO FORUM, som er en sammenslutning af alle ulandsorganisationer i Danmark, siger, at det her ikke er hensigtsmæssigt. Jeg synes, at der er en perlerække af gode argumenter for ikke at gennemføre den her lovgivning; jeg synes, at vi skulle lade være med at gøre det; jeg synes, at vi skulle sige, at offentlighedsloven fint dækker den her aktivitet, og at vi ikke har brug for yderligere stramninger, og at vi derfor skrotter det her forslag til lovgivning.

Vi kan ikke stemme for det.

Tak til ordføreren. Er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance?

Vores ordfører, fru Mette Bock, er desværre blevet forhindret i at møde op her i sidste øjeblik, og det er derfor faldet i mit lod at redegøre for vores holdning til det her lovforslag.

Jeg skal starte med at sige, at vi stemmer nej til lovforslaget. Det gør vi, fordi vi ønsker større åbenhed i forvaltningen og vi synes, regeringen og den tidligere regering gjorde alt for meget for at mørklægge. Der er allerede mulighed for at undtage fonde fra aktindsigt, når det kommer til den del af deres aktiviteter, som omhandler deres forretningsstrategi i forbindelse med samarbejde med virksomheder. Vi anser derfor dette lovforslag for unødvendigt.

Fru Lene Espersen som konservativ ordfører.

Da vores ordfører, hr. Per Stig Møller, ikke har mulighed for at være i salen, skal jeg fremføre følgende på hans vegne:

Dette lovforslag er en konsekvens af den nye offentlighedslov. For hidtil har den forretningsvirksomhed, der udøves af Investeringsfonden for Udviklingslande og Investeringsfonden for Østlandene, igennem en bekendtgørelse været undtaget fra aktindsigt. Denne undtagelse og bekendtgørelse falder bort med den nye offentlighedslov, hvilket umiddelbart vil betyde, at private virksomheders forretningsovervejelser og dispositioner i samarbejde med disse fonde vil kunne offentliggøres.

Da private virksomheder ofte ligger i konkurrence med hinanden, kan disse selvfølgelig ikke leve med, at deres forretningsmæssige dispositioner lægges frem for alle, herunder deres konkurrenter. Derfor overføres bekendtgørelsens undtagelser til det her fremsatte lovforslag, hvorefter undtagelserne for forretningsvirksomhed fortsat gælder.

Det kan vi i Det Konservative Folkeparti støtte, og derfor støtter vi forslaget, idet vi fremhæver, at undtagelsen kun gælder forretningsvirksomhed og altså ikke fondenes interne administration og eksempelvis personsager. De vil være undergivet aktindsigt efter offentlighedslovens almindelige bestemmelser. Offentligheden og dermed pressen vil således kunne holde øje med, at fondene drives forsvarligt og korrekt. Det er kun private virksomheders forhold, de ikke får indsigt i, eftersom offentlighedsloven jo drejer sig om den offentlige forvaltning og ikke om private virksomheders forretninger.

Vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det udviklingsministeren.

Jeg vil gerne takke for en god debat og for den opbakning, som lovforslaget har fået her under førstebehandlingen i Folketinget.

Lovforslaget vil jo skabe et godt grundlag for, at Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU, og Investeringsfonden for Østlandene, IØ, fortsat kan garantere samarbejdspartnere, der er private virksomheder både i Danmark og også i det store udland, den samme fortrolighed, som de hidtil har haft, når det gælder forretningsoplysninger, som fondene modtager, når de skal gennemføre investeringer. Hvis ikke fondene er i stand til at gøre det – garantere denne fulde fortrolighed – så vil en række af virksomhederne efter min vurdering fremover afstå fra at samarbejde med IFU og IØ.

Det er jo rigtigt, at det følger offentlighedslovens § 30, at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om forretningsforhold, men det vil basere sig på en konkret vurdering, og det er min klare vurdering, at især udenlandske samarbejdspartnere vil afstå fra at samarbejde med fondene, fordi de måske ikke har den samme grad af kendskab til og fortrolighed med dansk lovgivning og derfor ikke tør basere deres investeringer på denne konkrete vurdering. Det vil i givet fald gøre det meget vanskeligt for fondene at varetage deres formål og opgaver i henhold til lovgivningen og sikre de investeringer i verdens fattige lande, som vi rigtig gerne vil se.

Det præciseres jo i lovforslagets bemærkninger, at IFU og IØ fortsat skal sikre størst mulig åbenhed i deres virke, herunder spørgsmålet om intern administration, personaleforhold, og til hr. Hans Kristian Skibby vil jeg sige, at vi selvfølgelig besvarer yderligere spørgsmål herom.

Fondene fremlægger detaljer, som det også har været anført heroppefra, om deres investeringer; der bliver fremlagt detaljer om samfundsansvar, der bliver rapporteret om miljøoplysninger i henhold til miljøoplysningsloven, og de redskaber, som fondene i øvrigt anvender i at tilrettelægge deres virke, bliver også lagt åbent frem; og endelig kan Rigsrevisionen kigge fondene efter i sømmene.

IFU og IØ er helt i front, som det anføres i et af høringssvarene, når det gælder åbenhed og også, når det gælder dialogen med det omgivende samfund. Derfor er jeg glad for den opbakning, der har været her i Folketinget, bag lovforslaget. Tak.

Hr. Christian Juhl har en kort bemærkning.

Nu gik der et lys op for mig, for ministeren siger, at det slet ikke er, fordi den nuværende offentlighedslov ikke dækker; det er, fordi udenlandske virksomheder ikke har kendskab til lovgivningen, og derfor skal det stå i en ekstra lovgivning. Er det ikke en lidt udsøgt ekstra service at yde, at det både skal stå i offentlighedsloven og så i fondslovene, for at udenlandske virksomheder kan forstå det? Eller er det en praksis, som regeringen nu vil til at indføre over det hele, for så har jeg da et par steder, hvor jeg tror vi skal have set lovene ret grundigt efter, for der findes også udenlandske arbejdere, der ikke er bekendt med de danske lovgivninger?

Ministeren.

Det, jeg anførte, var, at udenlandske virksomheder, som skal foretage investeringer i samarbejde med danske virksomheder, måske vil have sværere ved at tolerere den usikkerhed, der kunne fremkomme, i og med at man med offentlighedslovens § 30 sikrer aktindsigt, sikrer, at der kan undtages aktindsigt i oplysninger vedrørende forretningsforhold – men ud fra en konkret vurdering. Med loven her tilsigter vi og giver virksomhederne en garanti for, at de interne forretningsmæssige forhold ikke vil blive omfattet af aktindsigt, og det er den garanti, der kan sikre fondene et stærkt virke og investeringer i verdens fattige lande. Og det er det, regeringen ønsker at fondene skal tilvejebringe.

Hr. Christian Juhl.

Tak. Det vil sige, at når ministeren skal afveje hensynet til den danske offentlighed eller offentligheden i det hele taget med en mulig usikkerhed i forhold til nogle enkelte udenlandske virksomheder, er det den usikkerhed i forhold til de udenlandske virksomheder, som vægtes mest, og så må offentligheden i Danmark vige. Er det sådan, man skal forstå det?

Jeg synes bare, at det er at gå både med livrem og seler, når vi nu har en offentlighedslov, som i den grad i § 30 tager hensyn til det her spørgsmål. Og så synes jeg, at det er både overflødigt og negativt, at man så siger, at der nu her er en generel afvisning af offentlighed i de her spørgsmål.

Ministeren.

Det kan jo nogle gange være nødvendigt at iføre sig både livrem og seler, men det konkrete her er ønsket om at sikre, at IFU og IØ – især IFU, med de nye investeringer og den stigende betydning, regeringen tillægger IFU, også på områder som klimainvesteringer i de arabiske lande – kan sikre den fortrolighed, som virksomhederne ønsker og kræver, og som det også i en række høringssvar bliver anført er afgørende for, at fondene kan udføre deres virke.

Jeg vil understrege, at det her jo ikke er en opstramning eller en mørklægning. Det er en fortsættelse af den praksis, fondene har haft, og hvorunder de har skabt gode resultater.

Tak til udviklingsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.