Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 38:

Forslag til lov om ændring af regionsloven. (Regioners nedsættelse af stående udvalg uden forudgående godkendelse).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager).

(Fremsættelse 09.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jacob Jensen som Venstres ordfører.

Positionen er jo nok velkendt i den forstand, at forslaget her er en delvis udmøntning af den aftale, der blev lavet tidligere på året, i forbindelse med evalueringen af kommunalreformen, og som vi jo et langt stykke hen ad vejen var enige om, men hvor der dog var et enkelt område, hvorom Venstre og et par andre partier sagde, at det syntes vi var en dårlig idé. Og det her var så lige præcis det område, hvor vi ikke syntes det var hensigtsmæssigt, at regionerne skulle have den her mulighed for at have stående udvalg.

Vi kan ikke helt se, at vi med kun fem regioner kan følge argumenterne for, hvorfor det skulle være nødvendigt at kunne lave de her forskellige lokale strukturer, som kan give unødig uro. Derfor mener vi ikke, at fordelene opvejer de ulemper, som vi ser.

Så derfor støtter vi ikke, jævnfør den aftale, vi har indgået, det her forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Simon Kollerup.

Det er der jo, og det er, fordi jeg sådan set ikke rigtig kan blive klog på, hvad Venstre vil med vores regioner udeomkring i landet. Jeg kan huske et sommergruppemøde, tror jeg det var, i Venstre, hvor man proklamerede med brask og bram, at nu skulle de her regioner altså nedlægges, hvis man ellers fik magt, som man havde agt i Venstre.

Senest har jeg så set Venstres formand være ude at sige efter Venstres landsmøde, at nå, jamen altså, man kunne jo godt her op til et regionsvalg sige, at de skulle få lov at overleve, hvis de klarede det godt nok. Derfor er mit spørgsmål bare til Venstres ordfører: Hvad er Venstres holdning eller standpunkt, eller hvad det nu er, vi efterhånden skal kalde det, for så vidt angår at nedlægge regionerne? Vil Venstre gerne nedlægge regionerne, hvis man vinder næste folketingsvalg, eller vil man gerne bevare regionerne?

Ordføreren.

Det er egentlig pudsigt. Jeg havde nok tænkt, at det spørgsmål netop ville komme fra hr. Simon Kollerup og Socialdemokraterne, for jeg tror, at S kan stå for andet end det, man tænker, når man sådan ser et S efterfulgt af kolon, nemlig at det er Socialdemokraterne. Det kan nemlig også stå for systembevarende. For jeg husker, at dengang vi diskuterede kommunalreformen, var Socialdemokraterne inderligt imod oprettelsen af regionerne. Amterne var fantastiske, det var det eneste rigtige, det var det system, man skulle bevare for alt i verden. Man var imod at skulle oprette noget, der hed regioner.

Nu står vi så fra Venstres side og siger: Jamen amterne gjorde det på sin vis udmærket. Vi ville gerne udvikle vores velfærdssamfund. Vi skabte nogle nye regioner. Tiden er gået siden, og nu ser vi bare nogle nye muligheder. Vi ser, at sygehusstrukturen er faldet på plads. Vi ser, at der er nogle andre opgaver, der skal løses fremadrettet. Vi vil tilpasse systemet til borgerne og ikke omvendt.

Der må jeg bare konstatere, at det er lige det modsatte synspunkt, som Socialdemokraterne går ud fra, når de siger: Vi vil som socialdemokrater stå på systemet i forhold til borgeren. Og det må jo være det, som ligger i spørgsmålet, og det er det, mit svar skal være.

Hr. Simon Kollerup.

Jeg er bange for, at Venstres ordfører misforstod spørgsmålet, for jeg spurgte nemlig ikke om, hvad holdningen var til, at man skiftede fra amter til regioner. Jeg spørger faktisk om, hvad holdningen er lige her og nu. Altså: Hvad er Venstres holdning?

Vil man gerne nedlægge regionerne, som kører en meget effektiv administration, og som driver vores sundhedsvæsen effektivt og fornuftigt? Om man gerne vil nedlægge regionerne, er jo sådan set et relativt relevant spørgsmål her op til regionsvalget. Hvad er Venstres standpunkt i den her sag: Vil man gerne nedlægge regionerne, eller vil man gerne bevare dem?

Jeg synes, det er meget simple spørgsmål, og det handler om her og nu, i dag, ikke om, hvad der skete for 5 år siden.

Ordføreren.

Det er jo sådan set også et meget misvisende spørgsmål, fordi det netop ikke er et spørgsmål, der er relevant i forhold til regionsvalget.

Regionsvalget handler om, hvem der skal stå i spidsen for de regioner, vi har. Vi har regionerne, og vi har dem også efter regionsvalget. Derfor er det helt afgørende, at de opgaver, der ligger inden for regionerne, bliver løst så hensigtsmæssigt som muligt. Og derfor er det selvfølgelig naturligt, at det skal være Venstrefolk, der står i spidsen for regionerne. Det siger sig selv, når jeg står her.

Jeg tror, at hr. Simon Kollerup har et andet synspunkt, men når regionerne eksisterer, lever Venstre altså i virkeligheden, og det tror jeg sådan set vil være det letteste for os alle sammen. Men jeg må bare igen notere mig, at nu taler Socialdemokraterne varmt for bevarelse af regionerne. Dengang de skulle oprettes, var man inderligt imod dem.

Tak. Fru Pernille Vigsø Bagge.

Jeg synes sådan set ikke, svaret var så soleklart til hr. Simon Kollerup, så jeg er da nødt til lige at fortsætte i samme boldgade. Jeg synes da, at befolkningen op til et regionsrådsvalg har krav på at vide, hvad det er for nogen planer, Venstre har for de regioner, som vi jo bl.a. med det her forslag er med til at give mere selvbestemmelse, decentrale strukturer osv. Er det Venstres politik, at de regioner skal nedlægges, så hurtigt som det overhovedet kan lade sig gøre, eller hvad er det egentlig, der er Venstres politik i forhold til de fem regioner, vi har i Danmark?

Ordføreren.

Når der bliver spurgt, om det er relevant i forhold til regionsrådsvalget, må jeg bare afvise det blankt. Det er ikke regionsrådsvalget endsige regionsrådene, som tager stilling til, hvorvidt regionerne skal overleve eller have en anden position, eller om de skal have noget helt fjerde. Det er jo altså Folketinget. Og når man så spørger – det er jo relevant op mod regionsrådsvalget – må jeg bare sige: Nej, regionsrådsvalget handler om, hvem der skal stå i spidsen for regionerne og dermed drive regionerne inden for det område, som de nu engang har. Sygehusvæsenet fylder selvfølgelig mest og er langt det væsentligste. Det er derfor, jeg blot i al stilfærdighed siger: Regionsrådsvalget har intet med det spørgsmål at gøre. Men jeg vil bare holde fast i, at vores position er den samme, som den hele tiden har været. Vi ser gerne, at systemet skal udvikle sig af hensyn til borgeren og ikke omvendt.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Så lad os sige, at vi følger hr. Jacob Jensens tankegang og siger, at mit spørgsmål ikke er relevant i forhold til det valg, der finder sted her den 19. november. Så lad os omformulere spørgsmålet. Lad os sige, at Venstres holdning til regionerne er relevant i forhold til folkestyret, i forhold til borgerne, i forhold til vælgerne, i forhold til de opgaver, regionerne varetager i dag. Jeg håber – og jeg kan se, at hr. Jacob Jensen nikker – at man er enig i, at der kan regionerne og deres eksistens have en relevans. Hvad er så Venstres plan for de regioner? Er det meningen, at regionerne skal afvikles, smides ud, droppes, så hurtigt som Venstre overhovedet får mulighed for det, eller er det noget andet, der er Venstres holdning? Kan vi få svaret så, når hr. Jacob Jensen nu anerkender, at det er relevant for borgerne, for folkestyret, for fremtiden?

Ordføreren.

Det er da bestemt relevant at diskutere, hvordan de væsentlige opgaver – lad os bare holde fast i sundhedsområdet, som regionerne ligesom har som deres hovedopgave – drives mest hensigtsmæssigt af hensyn til borgeren, men ikke af hensyn til systemet. Det er derfor, jeg undrer mig lidt – måske ikke så meget, for jeg kender godt positionerne, men alligevel – over, at man på det tidspunkt, hvor regionerne i den struktur, vi kender i dag, blev oprettet, var inderligt imod. Det var helt forfærdeligt, amterne gjorde det fantastisk, det skulle bevares. Så siger Venstre på det tidspunkt: Jamen vi vil gerne udvikle tingene, vi vil gerne have en ny struktur. Den landede måske ikke lige helt perfekt, men den landede dog et sted, hvor vi syntes det var bedre end det, vi havde.

Nu er der så gået en rum tid, og nu siger vi så igen: Kan vi dog ikke kigge på det en gang mere med hensyn til, vi løser opgaven, og ikke af hensyn til systemtænkningen? Det er sådan set blot det, vi lægger op til en diskussion omkring. Kan vi ikke få en diskussion fordomsfrit om, hvordan de her ting skal løses, og ikke tage udgangspunkt i systemet, som det er? Det er sådan set blot det, der er mit svar.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Simon Kollerup som socialdemokratisk ordfører.

Det lovforslag, som vi behandler nu, handler om at give regionerne mulighed for at nedsætte stående udvalg, ligesom vi kender det fra kommunerne. Det er med andre ord en mærkbar styrkelse af regionerne. Med regeringsskiftet åbnede vi op for, at regionerne kunne søge dispensation hos Økonomi- og Indenrigsministeriet til at nedsætte stående udvalg. Siden da har Region Hovedstaden søgt om og også fået en dispensation til at indføre udvalgsstyret. I 2012 nedsatte regeringen et udvalg, der så skulle evaluere hele kommunalreformen med det formål at undersøge muligheder for bedre at understøtte en effektiv og moderne offentlig sektor. Udvalgsarbejdet resulterede, som mange ved, i en række anbefalinger. De førte til, at der blev lavet en politisk aftale før sommerferien, hvor regeringen sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance blev enige om at give mere frihed til det regionale selvstyre. Venstre var imod. Med aftalen var vi enige om, at regionerne fremover skulle have mulighed for at nedsætte stående udvalg uden først at skulle søge dispensation hos Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det er den aftale, som vi i dag følger op på med dette lovforslag.

Fra socialdemokratisk side har vi et stærkt ønske om at styrke regionerne og generelt give offentlige myndigheder større frihedsgrader i tilrettelæggelsen af deres arbejde. Det gælder selvfølgelig også regionsrådene, som med det her lovforslag får lettere ved at tilrettelægge deres arbejde. Vi ønsker generelt større frihedsgrader og mere tillid til offentlige myndigheder og til offentligt ansatte. Det var også grunden til, at vi før sommerferien indgik en aftale med fagbevægelsen, kommuner og regioner om en modernisering af den offentlige sektor – en aftale, der netop baserer sig på øget tillid, så der skabes plads og rum til, at medarbejderne kan udfolde deres faglighed og deres engagement. Hos Venstre er det sværere at få øje på tilliden til regionerne, tilliden til de ansatte i sundhedsvæsenet og de ansatte i regionerne. Det er nemlig en lille smule uklart, også i den her sag, hvad Venstres holdning, standpunkt, eller hvad det efterhånden hedder, er. Op til folketingsvalget i 2011 og også frem til Venstres landsmøde for ganske nylig mente Venstre nemlig, at regionerne skulle nedlægges. Nu mener man så måske nok, at de vistnok godt kan få lov at overleve – nu er der jo snart regionsrådsvalg. Og det er ikke rigtig til at blive klog på eller for den sags skyld særlig tillidsskabende for de mange ansatte i regionerne, men forhåbentlig kan vi blive lidt klogere på Venstres holdning til regionerne i løbet af den pågående debat. Vi blev ikke meget klogere på grund af Venstres indlæg tidligere.

Men for at summere op vil vi med det her forslag styrke regionerne, og derfor kan jeg selvfølgelig meddele, at vi fra Socialdemokratiets side støtter lovforslaget.

Hr. Jacob Jensen for en kort bemærkning.

Jeg skal bare forstå den sammenkædning, som ordføreren for Socialdemokraterne her foretager. Man er enig om, at der er nogle opgaver, som i dag ligger i regionerne, som skal løses, men hvordan kan det være, at det så skulle skabe mistillid til de ansatte, altså til dem, der løser opgaven, at man ønsker, at den struktur, som de løser opgaven indenfor, skal ændres? Altså hvis man mener, at strukturen måske kan være anderledes og dermed måske frigive nogle ressourcer ved at løse opgaven lidt mere hensigtsmæssigt, hvorfor er det at have mistillid til dem, der løser opgaven? Det er da tværtimod at have tillid til dem. Eller hvordan skal den sammenkædning forstås?

Ordføreren.

Jeg tror bare, at man skal prøve at sætte sig i de ansattes sted – det vil sige dem, der arbejder i regionerne og i sundhedsvæsenet, som oplever, at det danske sundhedsvæsen hele tiden effektiviseres og forbedres til gavn for patienterne og de danske borgere.

Der tror jeg, at det for en ansat må være mistillidsskabende og måske endda også en lille smule utrygt, når et af de helt store partier og et parti, der gerne vil være statsministerbærende efter næste valg, med brask og bram på et sommergruppemøde – det husker vi alle tydeligt – melder ud, at de vil nedlægge regionerne. Nu siger man så i ly af regionsrådsvalget: Man kan måske godt få lov at overleve som region, hvis man ellers gør det godt nok. Det er i øvrigt uden at meddele, om man synes, at regionerne gør det godt nok. Derfor tror jeg, at tilliden til Venstre i spørgsmålet om regionerne er meget lille.

Jeg kan i hvert fald bare konstatere for min egen del, at jeg har rigtig svært ved at finde ud af, hvad Venstre mener, men i dag får vi i hvert fald et klart svar på, at Venstre, når det handler om at styrke regionerne – de regioner, der driver vores sundhedsvæsen, som i deres arbejde hele tiden prøver at gøre det mere effektivt og klogt i forhold til borgerne – her melder fra. Det er da i hvert fald et stykke ad vejen med til at afklare Venstres holdning.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg vil godt anholde den præmis, som ordføreren her lægger for dagen. Ordføreren siger, at fordi vi har en holdning til og diskussion om den struktur, som eksempelvis sundhedsområdet skal administreres og styres efter, og fordi vi mener, at vi måske godt kunne kigge lidt fordomsfrit på, om det ikke kunne gøres lidt anderledes, skulle det være ensbetydende med, at vi vil af med de ansatte – sådan hørte jeg det nærmest ordret – at vi er imod de ansatte, at vi har mistillid til de ansatte. Den præmis synes jeg faktisk at ordføreren skal tage i sig igen. Det var jo fuldstændig det modsatte, jeg sagde.

Jeg sagde lige præcis, at vi gerne vil kigge på, hvordan strukturen kan indrettes, og det er både af hensyn til de ansatte, som jo er dem, der skal udføre opgaven, og i sidste ende af hensyn til de patienter, som skal igennem sundhedssystemet. Så jeg vil godt bede om, at ordføreren tager anklagen om, at Venstre vil af med de ansatte og dermed fjerne de opgaver, der løses, tilbage. Det er lige præcis det modsatte, vi står for.

Ordføreren.

Jeg har ikke tænkt mig at trække det tilbage, at Venstre i hvert fald i dag har meldt sig ud af den fordomsfrie debat. Vi havde jo egentlig en relativt fordomsfri debat om, at man måske kunne ændre strukturerne i vores sundhedsvæsen i en mere styrkende retning. Det anser jeg det for at være, når vi giver regionerne mulighed for at nedsætte stående udvalg. Det har vi set helt fordomsfrit på. Det vil vi gerne styrke, fordi vi gerne vil lave et mere effektivt sundhedsvæsen og drive vores regioner bedre og mere moderne, og fordi vi tror på vores regionsrådspolitikerne og på de ansatte i regionerne.

Så jeg kan konstatere, at Venstre i hvert fald ikke har taget afstand fra det synspunkt, der handler om at nedlægge regionerne. Det er måske bare værd at notere sig op til regionsrådsvalget i november.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Marinus som Dansk Folkepartis ordfører.

Regionerne var fra begyndelsen et kompromis, en organisation, som ingen måske rigtig ønskede på den måde, den blev oprettet, altså et kompromis. Det er måske også derfor, at kendskabet til og interessen for landets regioner er ekstremt begrænset. Man kan faktisk have den bagtanke, at regionerne måske blev dannet for at tage skraldet for mange af sygehusnedlæggelserne, som har fundet sted de senere år.

Regeringen har nu haft det såkaldte gennemsyn af kommunalreformen, også her på regionsområdet, og vi må indrømme, at det nok er blevet en fuser. I Dansk Folkeparti havde vi helt fra starten helst undværet regionerne, og de andre ikkesocialistiske partier er, som jeg kan fornemme det, kommet til fornuft og mener nu det samme.

Dengang regeringsmagten skiftede, troede regionerne nok, at de havde fået en allieret, for i valgkampen blev der netop sagt fra den side, at regionerne skulle have flere opgaver. Men igen har regeringen vist sig som en løftebryderregering. De flotte løfter er blevet afløst af status quo. Det højeste, man har kunnet svinge sig op til, er det her forslag, som nu giver regionerne mulighed for at få stående udvalg, hvilket praktiseres mange steder i forvejen. Det er derfor et ligegyldigt symbolforslag uden relevans, som vi behandler her i dag.

I Dansk Folkeparti mener vi stadig væk, at regionerne bør nedlægges, og derfor stemmer vi også imod enhver ekstra kompetence, der tildeles regionerne. Jeg skal derfor meddele, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Boye Koch som radikal ordfører.

Jeg vil gøre det relativt kort, for der er jo tale om et rimelig enkelt og efter Radikale Venstres opfattelse rimelig ukontroversielt lovforslag.

Som det burde stå klart efter de foregående ordføreres indlæg, handler det om at give regionerne mulighed for uden ministerens forudgående godkendelse at etablere et almindeligt udvalgsstyre og altså nedsætte stående udvalg. Lovforslaget medfører således mere frihed i det regionale styre, og det er godt i tråd med regeringens mere generelle bestræbelser på at give offentlige myndigheder større frihedsgrader i tilrettelæggelsen af deres arbejde. Der er også i høj grad tale om en afbureaukratisering, for regionen kan vælge den model, der giver bedst mening for dem, og man kan da godt have lidt svært ved at forstå, hvorfor et liberalt parti som Venstre kan være imod det.

Der gives både mulighed for, at regionen kan nedsætte stående udvalg, der tager del i den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver, altså almindeligt udvalgsstyre, hvis det giver bedst mening, og at udvalgene ikke eller kun inden for visse områder varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, den såkaldte Skanderborgmodel. Og hermed kommer reglerne til at svare fuldstændig til dem, der gælder for kommunerne.

Vi synes, det er et godt forslag, og vi har også noteret os høringssvarene, der uden undtagelse er positive over for initiativet. På den baggrund kan Radikale Venstre altså støtte det fremsatte lovforslag.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører.

I SF lægger vi ikke skjul på, at vi gerne vil erstatte krav om overflødig dokumentation og statsstyring med afbureaukratisering og tillid til kommuner og regioner. Vi vil mere nærhed og mindre centralisering. Som vi tidligere har sagt, ønsker SF at bevare fem folkevalgte regioner, men mener samtidig, at man bør undersøge, hvordan den nuværende arbejdsdeling fungerer. Af samme grund støtter vi lovforslaget og de anbefalinger fra udvalget om evaluering af kommunalreformen, som lovforslaget bygger på, da ændringerne vil give mere frihed til regionerne. Ved at tillade regionerne at træffe beslutninger i styrelsesvedtægten om almindeligt udvalgsstyre uden om ministeren styrkes en mere decentral beslutningsproces, og det kan SF i dette tilfælde bakke hundrede procent op om.

Tak til ordføreren. Der er ingen ordfører fra Enhedslisten, så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Lovforslaget her bygger videre på aftalen om rammer for justering af kommunalreformen, der vedrører mere frihed i det regionale styre. I Liberal Alliance er vi tilfredse med, at der er indgået en aftale om justering af kommunalreformen, som lægger op til, at regionerne får mere frihed, så længe de er der. I Liberal Alliance mener vi også, at regionerne skal nedlægges, men jeg kan ikke rigtig se, at man, selv om man har det synspunkt, så ikke kan være for det her lovforslag. For virkeligheden er jo den, at vi har regioner i Danmark, og så længe vi har det, må vi jo sørge for, at de kan gøre deres arbejde mest effektivt og bedst muligt, og det mener vi sådan set at det her lovforslag giver mulighed for. Så derfor kan vi støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte, at man ændrer på styreformen i regionerne. Vi synes ikke, at det er nogen god idé, at man ændrer på udvalgsstyret og nu giver øgede beføjelser og kompetencer. Vi synes, det øger bureaukratiet, og at det på længere sigt vil give en omkostningsstigning og mere bøvl, og vi mener, at man skal forsimple og forenkle og gøre det lettere.

Derfor er vi imod det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Økonomi- og indenrigsministeren ... Hr. Finn Sørensen er dukket op. Vil hr. Finn Sørensen gerne have ordet som ordfører for Enhedslisten inden økonomi- og indenrigsministeren? Værsgo.

Det vil jeg gerne, og tak for formandens imødekommenhed. Jeg havde ikke lige forretningsordenen present og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis formanden nu sagde nej. Så jeg er glad for, at jeg fik muligheden. Men det bliver ganske kort.

Jeg skal bare meddele, at Enhedslisten støtter det her lovforslag. Det er jo også en naturlig konsekvens af, at vi er med i den aftale, der ligger bag det. Vi synes, det er nogle udmærkede ændringer. Vi kan måske ikke helt forstå det store postyr, der er, så man ligefrem stemmer nej, for vi synes da, det er nogle forholdsvis beskedne ændringer. Vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det økonomi- og indenrigsministeren.

Første og fremmest vil jeg takke de ordførere, som har udtrykt sig positivt om forslaget, og helt tilslutte mig Liberal Alliances overvejelser i den forbindelse, nemlig at det her fjerner bureaukrati, det gør tingene enklere.

Det er nemlig allerede i dag sådan, at regionerne kan lave stående udvalg. De skal så bare bede om lov til at organisere sig med stående udvalg. Det vil sige, at det, vi gør her, er, at vi sådan set fjerner det forsinkende, bureaukratiske led, at de skal spørge, om de må lave stående udvalg. I sagens natur er det dermed jo også signaleret, at vi synes, det er en god idé at have stående udvalg. Jeg tror, at det styrker politikeres mulighed for at få viden om de ting, de har med at gøre, have det i en længere tidsperiode og få et samarbejde på kryds og tværs i partierne om den opgave, som de skal løse til borgernes bedste.

Derfor synes jeg, det er nødvendigt at udfordre det konservative synspunkt om, at man ikke kan stemme for forslaget, fordi det øger bureaukratiet. Det, forslaget gør, er, at det fjerner en spørgeprocedure og stiller regionerne frit, i forhold til hvordan man vil organisere sit udvalgsarbejde. Det er meget, meget svært at forstå, at det skulle øge bureaukratiet. Jeg tror sådan set, at det tværtimod mindsker bureaukratiet og styrker demokratiet, fordi det gør, at man i den enkelte region selv må forholde sig til, hvordan man organiserer sit arbejde, så det er organiseret bedst muligt til gavn for borgerne.

Man kan så sige, at det er en lidt lavtflyvende, enkel tilgang at have til lovforslaget, og jeg synes, det er helt oplagt at have den. Man kan så også have den mere symbolske tilgang til forslaget, nemlig at det her i højere grad giver regionerne mulighed for at udføre et godt stykke arbejde og derfor styrker regionerne, sådan som den socialdemokratiske ordfører sagde. Også det symbolske er jeg sådan set enig i, og derfor synes jeg, det ville være i umiddelbar forlængelse af den positive udmelding, som er kommet fra Venstres formand om regionernes fortsatte beståen, at man så også stemte for det her lovforslag.

Jeg forstod Venstres ordfører sådan, at man jo var glad for regionerne, da de blev oprettet, man har så været i tvivl om deres berettigelse i mellemtiden, men nu vil man gerne positivt diskutere, om de ikke skulle have lov til at blive her. Det vil jeg gerne kvittere for, for jeg tror, det skaber arbejdsro, og er der noget, jeg synes er afgørende, er det, at vi har arbejdsro og fokus i regionerne på det, som er kerneopgaven og den meget store opgave, nemlig at sørge for, at vores sundhedsvæsen udvikler sig til at være stadig bedre set med borgernes øjne.

Derfor tror jeg, at vi fra politisk side kunne gøre borgerne en meget stor tjeneste ved at stoppe polemikken om, hvorvidt vi skal have en demokratisk kontrol af den måde, vores sundhedsvæsen udvikler sig på. For regionerne har jo sådan set, synes jeg, vist meget, meget stærkt, at de træffer endog særdeles vidtgående, men også gennemarbejdede, velstrukturerede beslutninger om, hvordan vores sundhedsvæsen skal struktureres, hvilken adgang der skal være, hvilken balance der skal være mellem supersygehuse og de forskellige andre dele af sundhedsvæsenet i den enkelte region. Jeg vil gerne her kvittere for det meget store arbejde, som er gjort.

Jeg tror, det vil være godt både for de politikere, som vi vælger inden for en kort tidshorisont, men også for de medarbejdere, som virkelig trækker igennem for at levere til borgerne, at de ved, at den demokratiske ramme, som er styrende for deres arbejde, for de ting, der fokuseres på og for den måde, man gør tingene på, er stabil. For det må være hovedopgaven at sørge for, at vores sundhedsvæsen udvikler sig stadig bedre set med borgerøjne, og der synes jeg, at det lovforslag, vi har til behandling i dag, er et lille skridt i den rigtige retning. Men det ville være et stort principielt og symbolsk vigtigt skridt, hvis Venstre beslutter sig for at lægge sin tvivl ned – jo også i lyset af at Venstre sådan set selv lavede regionerne, opfandt dem og dermed også gav dem den opgave, som de i hvert fald set med mine øjne har løst til meget, meget stor grad af tilfredshed.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.