Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 24:

Forslag til lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. (Erklæring om valgbarhed m.v.).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Finn Thranum som Venstres ordfører.

Tak for ordet, hr. formand. Dette er min første tale fra denne historiske og betydningsfulde talerstol.

Europa-Parlamentet er som bekendt det fælles parlament for alle 28 medlemsstater i Den Europæiske Union. I international sammenhæng er det en helt unik institution, da medlemmerne af Parlamentet er grupperet efter politisk tilhørsforhold og ikke efter nationalitet. Liberale sidder sammen med liberale, socialdemokrater sidder sammen med socialdemokrater osv. Denne gruppering illustrerer fint, at medlemmernes politiske arbejde i udgangspunktet hverken er præget af statsborgerskab, bopæl eller nationalitet, men alene handler om politiske visioner. Kort sagt: Vil vi have et rødt eller et blåt Europa?

Europa-Parlamentet bidrager til at gøre EU til en politisk kampplads mellem højre og venstre frem for en kampplads imellem store og små lande. Det kan man kun være tilfreds med i et mindre land som Danmark, som måske ikke har de store realpolitiske muskler at spille med, men som har meget at byde på, når det kommer til politiske ideer og nytænkning. Derfor er vi i Venstre naturligvis også tilhængere af at gøre det nemmere at blive kandidat til Europa-Parlamentet, selv om man stiller op i et andet land end dér, hvor man har sit statsborgerskab.

De nuværende regler om valgbarhed betyder, at en kandidat til Europa-Parlamentet, der opstiller uden for sit eget hjemland, selv er ansvarlig for at fremskaffe den påkrævede valgbarhedsattest. Ofte oplever kandidaterne problemer med at finde den rigtige myndighed i deres hjemland, få etableret kontakt og få udstedt valgbarhedsattesten i tide. Denne administrative byrde udgør en hindring for at deltage i valgene til Europa-Parlamentet, hvilket betyder, at kun meget få ellers valgbare unionsborgere lader sig opstille til Europa-Parlamentet i et andet land end deres oprindelige hjemland.

Med forslaget vil den administrative byrde lettes for kandidaterne. Fremover vil det være økonomi- og indenrigsministeren, der har ansvaret for at indhente oplysninger om en kandidats valgbarhed i den pågældende kandidats hjemland. Det er reelt set en mindre teknisk ændring, men alligevel en væsentlig forbedring, der gerne skulle lette vejen til opstillingslisten, hvilket forhåbentlig på sigt vil tilskynde borgere på tværs af medlemsstaterne til at opstille til Europa-Parlamentet.

Derudover bemærkes, at forslaget umiddelbart hverken vil medføre økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige. Det skyldes ikke mindst, at antallet af kandidater fra de øvrige medlemslande for Danmarks vedkommende forventes at blive begrænset.

Samlet set er der således tale om en ændring af valgbarhedsreglerne, som vil medføre en lettelse af den administrative byrde for kandidaterne, hvilket vil give bedre mulighed for at deltage i det europæiske demokrati. Der er altså ikke tvivl om, at en ændring af valgbarhedsreglerne i Danmark og i de øvrige medlemsstater er til fordel for kandidaterne, hvorfor Venstre også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Kollerup som socialdemokratisk ordfører.

Det er allerede i dag muligt for kandidater fra andre EU-lande, som har bopæl i Danmark, at stille op til europaparlamentsvalget herhjemme. Den samme mulighed gør sig selvfølgelig også gældende for danske statsborgere, som er bosiddende i et andet EU-land, ligesom det i øvrigt også er muligt for statsborgere fra et andet EU-land at stemme til europaparlamentsvalget i det land, hvor man har bopæl. Muligheden for at opstille i et andet EU-land har ikke været anvendt særlig ofte herhjemme, men som jeg har kunnet læse mig frem til, er det bl.a. sket ved det seneste europaparlamentsvalg, hvor en svensk statsborger stillede op for JuniBevægelsen.

Med det lovforslag, som vi behandler i dag, og som skyldes en ændring af et EU-direktiv, forenkles proceduren, så det fremover bliver lettere for kandidater fra andre EU-lande at stille op. I dag er proceduren nemlig den, at det er den enkelte kandidat, der selv skal indhente oplysninger om sin valgbarhed fra myndighederne i sit hjemland. Med forslaget i dag vil det fremover være Økonomi- og Indenrigsministeriet, som forestår denne procedure. Såfremt forslaget finder flertal her i salen, vil det træde i kraft fra årsskiftet, så det bliver gældende til europaparlamentsvalget, som vi skal have til næste sommer.

Socialdemokraterne er varme tilhængere af et tæt og tillidsfuldt europæisk samarbejde og finder det derfor helt naturligt, at vi forenkler proceduren for opstilling af kandidater fra andre EU-lande. Det må ikke være en tung og bureaukratisk procedure, der afholder folk fra at lade sig opstille og afprøve deres mandat ved en dansk folkeafstemning. Socialdemokraterne kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Marinus som Dansk Folkepartis ordfører.

Lovændringen, vi skal se på her i dag, er implementeringen af to forskellige EU-direktiver, der begge egentlig skulle gøre det nemmere for ikkedanske EU-borgere at stille op til europaparlamentsvalget i Danmark.

I Dansk Folkeparti er vi generelt modstandere af EU's evindelige forsøg på at udviske nationalstaterne og fratage dem deres særpræg. Der arbejdes i disse år heftigt i EU på helt at afskaffe nationalstaternes pladser i Parlamentet og indføre fælleslister på europæisk plan – det hørte vi jo også Venstres ordfører var inde på. For Dansk Folkeparti er det en helt ugennemførlig og vanvittig tanke.

Dette forslag er et skridt i den forkerte retning. I Dansk Folkeparti finder vi, at Danmarks kun 13 medlemspladser i Parlamentet i forvejen er en forsvindende lille del og har en forsvindende lille indflydelse for et land i Parlamentet. Vi ser derfor det her som et skridt i den her vanvittige og groteske retning, det burde slet ikke eksistere, og derfor kan vi naturligvis heller ikke støtte det forslag, som vi behandler her i dag. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Boye Koch som radikal ordfører.

L 24, som vi behandler i dag, er måske ikke det mest banebrydende lovforslag, og man kunne måske nøjes med at påpege, at der er tale om gennemførelse af et EU-direktiv og dermed nogle regler, som vi er forpligtet til at udmønte i dansk ret.

Vi mener imidlertid, at indholdet i forslaget på sin egen måde er ret så principielt og dermed værd at glæde sig over, for det handler jo grundlæggende om at gøre det nemmere og fjerne alle unødige barrierer fra at deltage i valghandlingen til Europa-Parlamentet som europaparlamentskandidat. Det bliver gjort administrativt lettere at stille op til europaparlamentsvalg for en særlig gruppe, nemlig for de statsborgere fra et andet EU-land, der er bosat i Danmark, og som ønsker at stille op i Danmark, og for danskere bosat i et andet EU-land, der eventuelt ønsker at kandidere der.

Som det også allerede er blevet sagt, ændrer man proceduren for indhentelse af valgbarhedserklæringer. Frem for som nu, at det kandidaten selv, der skal bede myndighederne i hjemlandet om oplysninger om valgbarhed og om at udarbejde en valgbarhedsattest, så bliver det fremover den relevante myndighed i bopælslandet, der skal sørge for at indhente de relevante oplysninger ved myndighederne i kandidatens hjemland. Dermed bliver den administrative byrde altså overført fra kandidaten til myndighederne, og det er godt. Der er naturligvis også en mere principiel gevinst ved regelændringen, nemlig den, at den medvirker til at styrke princippet om fri bevægelighed af personer og arbejdskraft over landegrænserne.

På den baggrund kan Radikale Venstre bakke op om det fremsatte lovforslag.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører.

Som danskere er vi også europæere, og SF mener, at økonomi- og indenrigsministerens forslag om at gøre det lettere at stille op til europaparlamentsvalg uden for sit hjemland vil styrke fællesskabsfølelsen, demokratiet og integrationen i Den Europæiske Union.

Vi støtter derfor forslaget om at lempe de administrative byrder, som borgeren pålægges i forbindelse med at blive opstillingsberettiget til europaparlamentsvalg, så det bliver lettere for valgbare personer at kandidere i det land, som de er bosiddende i, men ikke nødvendigvis har statsborgerskab i.

Vi anerkender, at man bør ændre de eksisterende regler, så det fremover ikke er borgerens egen opgave at indhente de nødvendige oplysninger hos myndigheder i hjemlandet, men i stedet et anliggende mellem de pågældende medlemsstater at udveksle relevante informationer. Det skyldes først og fremmest, at flere europæiske borgere oplever problemer med at finde frem til de rigtige myndigheder, som skal udstede en attest med de rette oplysninger, der blåstempler ens kandidatur. Desværre resulterer denne praksis undertiden i, at engagerede og valgbare unionsborgere ikke lader sig opstille uden for hjemlandet, fordi det simpelt hen er for besværligt.

Det mener SF ikke er en farbar vej for Det Europæiske Fællesskab eller den europæiske integration, og derfor kan vi selvfølgelig tilslutte os en ændring af loven, sådan som økonomi- og indenrigsministeren foreslår.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Enhedslisten. Er der nogen, der gemmer sig et sted? Det er der vist ikke. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Der er jo tale om gennemførelsen af et EU-direktiv, som fjerner nogle administrative forhindringer for borgere, der ønsker at stille op til europaparlamentsvalget. Det kan vi godt støtte i Liberal Alliance, så vi stemmer ja.

Tak til ordføreren. Hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, formand. Det Konservative Folkeparti kan også støtte, at det nu bliver myndigheden, der indhenter de oplysninger, der skal til, både for danskere, der stiller op i udlandet, og som får leveret oplysningerne til det respektive land, og for de udlændinge, der stiller op i Danmark, hvor det er myndigheden, der indhenter de oplysninger, der skal til, så det ikke er dem, der stiller op, der selv skal gøre det. Det synes vi er sund fornuft. Og det er jo ikke, fordi vi ændrer på kravene. Det er præcis de samme krav, der var gældende tidligere, men nu er det altså myndigheden, der indhenter oplysningerne hos et andet lands myndigheder. Vi synes, at det er sund fornuft, så vi støtter det lovforslag.

Tak til ordføreren. Økonomi- og indenrigsministeren.

Jeg vil gerne sige mange tak til ordførerne og kvittere for den positive modtagelse, lovforslaget har fået. Det fik en meget fin – synes jeg – og udtømmende gennemgang af Venstres ordfører som den første taler, helt, som det skal være.

Jeg vil så sige, at jeg ikke helt forstår Dansk Folkepartis stillingtagen, eftersom der her er en administrativ lettelse for borgeren, fordi myndigheden påtager sig gøre det administrative arbejde. Det troede jeg egentlig var en af de ting, som vi delte på kryds og tværs i Folketinget, nemlig at jo mindre administrativt besvær en borger skal have, jo bedre er det, men der kan jeg så forstå, at modstanden mod EU eller i hvert fald imod det, at man stiller op i sin politiske kapacitet i stedet for sin nationale kapacitet, kan overtrumfe det synspunkt. Det er man jo selvfølgelig i sin gode ret til.

Der er faktisk et eksempel. Der var en svensk statsborger, som stillede op til Europa-Parlamentet i 2009 for JuniBevægelsen, og jeg tror i hvert fald, at han ville have sat pris på at kunne gøre det mere direkte og uden den administrative barriere, som jeg synes vi fjerner med den debat, vi har i dag, og den tredjebehandling, der forhåbentlig vil finde sted om nogle uger.

Jeg synes, at det er godt, fordi det er med til at styrke adgangen til vores demokrati og til at stille op, og derfor vil jeg gerne igen sige mange tak til ordførerne for den behandling, forslaget har fået i dag.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.