Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 20:

Forslag til lov om mediestøtte.

Af kulturministeren (Marianne Jelved).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Fru Ellen Trane Nørby.

Tak. Hensigten med det lovforslag, som vi skal behandle her i dag, er jo at omlægge og modernisere den danske mediestøtte, så den medvirker til at løfte den demokratiske debat og fremme mangfoldigheden i medierne.

Der er ingen tvivl om, at den intention er vi sådan set enige i fra Venstres side, og dermed burde vi jo sådan set også have kunnet nå til enighed om den overordnede målsætning om, at vi også i en tid, hvor medierne konvergerer, fortsat skal opretholde et alsidigt og mangfoldigt mediemarked, som kan være med til at understøtte den demokratiske debat, og som kan være med til at understøtte dækningen af, hvad der sker i et samfund som det danske, og som samtidig også er med til at understøtte mediernes demokratiske, kritiske og uafhængige funktion. Vi er altså enige med regeringen i det overordnede mål om en omlægning af mediestøtten, men vi er desværre ikke enige med regeringen i den måde, som man med L 20 har foreslået at omlægge støtten på.

Vi synes ikke, at det er en reel modernisering, der er tale om i L 20. Vi synes, det er ærgerligt, at regeringen på ingen måde tør træffe de rigtige beslutninger og tør træde ind i den digitale virkelighed, som medierne befinder sig i, og dermed også lave en moderniseret lovgivning, som forholder sig til, at i dag er tv ikke kun tv, DR er ikke kun radio og tv, og aviser er ikke kun aviser, men at alle i dag er til stede på digitale platforme, at der er nye nichemedier, der opstår hver dag, og at de medier ligger i indbyrdes konkurrence og deler nyheder på kryds og tværs og er med til at give vores mediemarked en helt anden underskov og en helt anden mangfoldighed, end der var tale om tidligere.

Derfor synes vi også, det er ærgerligt, at man ikke fra regeringens side ønsker at træffe den rigtige beslutning og sammentænke mediestøtten med den måde, vi giver licens på, altså træffe nogle beslutninger, der på sigt sikrer, at vi har én lovgivning og ikke to lovgivninger, som ligesom lader, som om der er tale om to helt forskellige måder at have samfundsdebat og mediedækning på i Danmark. Derfor synes vi egentlig også, at den måde, som regeringen har tilrettelagt L 20 på, på mange måder bliver bagudskuende, og at den sammensmeltning, som der sådan set var en bred politisk enighed om var ved at ske, også burde have mundet ud i, at vi nu lavede en ny og moderniseret medielovgivning, hvor vi med en overgangsordning lagde grundstenene til, at vi kunne modernisere mediestøtten, men hvor vi samtidig også satte nogle sigtelinjer op for, hvordan vi reelt set kunne gøre mediestøtten teknologineutral og platformsneutral.

I stedet for ligesom at lave en lovgivning, der for alvor peger fremad, har regeringen sammen med Enhedslisten nu lavet en aftale, som pålægger medierne en ekstra lønsumsafgift og dermed er med til at koste arbejdspladser rundt i landet. Desuden har regeringen også sammen med Enhedslisten i forbindelse med finansloven opfundet en reklameafgift, som også påvirker mange af de samme medieaktører, som det her lovforslag rummer. Man sender en check til LO som tak for velkomstsstøtten og indfører et ejerskabskriterie, som jo reelt set betyder, at et dagblad som Ingeniøren lige pludselig står i den situation, at de, fordi de er ejet af ingeniørernes forening i Danmark, ikke kan modtage støtte, men hvis de solgte en vis del af deres ejerskab til en medieaktør som Berlusconi eller Murdoch, ville de lige pludselig kunne modtage mediestøtte. Det giver ingen logisk mening, at man indfører et ejerskabskriterie, som en lang række af høringssvarene også peger på er i direkte strid med det, der både er intentionerne i lovgivningen, men også er det, der er traditionen i dansk medielovgivning.

Med den aftale, man laver med Enhedslisten, ender vi så i en situation, hvor vi reelt set får sådan et mediestøttebingo, hvor der er nogle, der falder ud som vindere, og nogle, der falder ud som tabere. Tag f.eks. Ekstra Bladet; Ekstra Bladet vinder adskillige millioner kroner på den omlægning, som regeringen laver sammen med Enhedslisten, hvorimod et lille regionalt medie som Samsø Posten, som dækker et lille område, hvor der ikke er andre medieaktører, helt står til at miste deres støtte. Det er uigennemtænkt, det er ulogisk, det har intet med demokratisk debat og samfundsforankring af mediestøtten at gøre, og det har intet med nytænkning, fremadrettethed og en modernisering af mediestøtten at gøre.

Det er også derfor, at vi fra Venstres side med beklagelse kan konstatere, at på trods af de mange bekymringer, der også er fremkommet i høringsprocessen og i høringssvarene fra organisationer og interessenter i mediebranchen, så er der ikke fra regeringens side på nogen måde lagt op til at flytte et komma i lovforslaget. Det er også derfor, at vi i dag må sige, som vi også sagde, da forhandlingerne pågik, at vi ikke kommer til at støtte det lovforslag, der ligger i dag. Vi havde håbet på, at vi kunne have lavet en reel modernisering af medielovgivningen i et bredt fællesskab herinde i Folketinget. Det har ikke været muligt, for regeringen har ikke haft viljen til reelt set at være med til at modernisere mediestøtten. Derfor kan vi heller ikke støtte L 20, som det foreligger.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning, hr. Mogens Jensen.

Det, der jo er det sørgelige i den her sag, er, at det er et af de områder, hvor vi igen ser et Venstre, der zigzagger i deres kurs. Venstre har jo selv, mens man sad i regering, været med til at igangsætte det udredningsarbejde, der fører frem til den lov, der ligger her i dag. Venstre har både stået bag udredningsarbejdet og Dyremoseudvalget, som har været sammensat til at komme med anbefalinger til, hvordan vi skulle indrette mediestøtten, og hvor hele mediebranchen har været repræsenteret. Det er jo deres principper og deres arbejde, vi nu rent faktisk bruger til at indføre den nye mediestøtte.

Men nu hvor Venstre er kommet i opposition, dur det, man selv har været med til at sætte i gang som regering og bakke op som regeringsparti, pludselig ikke, og det synes jeg ærlig talt er trist, vil jeg gerne sige til fru Ellen Trane Nørby. For jeg ved jo, hvor meget vi har været enige hele vejen igennem, indtil Venstre kom i opposition, om, hvordan det her skulle håndteres. Derfor spørger jeg bare: Bekymrer det ikke fru Ellen Trane Nørby, at Venstre er fuldstændig uenig med hele mediebranchen, når man forlanger at ville sammenblande licens og statsstøttemidler i forhold til at støtte den danske mediebranche?

Ordføreren.

Det er jo desværre trist, at hr. Mogens Jensen åbenbart overhovedet ikke kan huske, hvad det var, der var det fælles grundlag for udredningsarbejdet. Det var ellers det tidspunkt, hvor hr. Mogens Jensen og mange af de andre regeringspartier turnerede rundt med løfter om, at der skulle tilføres x antal millioner til det her område. På det tidspunkt blev kompromiset, at det her var en udredning, som skulle bygge på, at man skulle omfordele inden for den eksisterende ramme.

Hvad er det så, hr. Mogens Jensen og regeringen starter med? Man starter med at indføre en lønsumsafgift på dagbladene, som betyder, at man mister adskillige millioner, som ellers er med til at sikre, at vi har regionalt funderede medier, som er med til at dække det, der sker i vores lokalsamfund over hele landet. Det er jo det, der har rykket hele fundamentet ved enigheden, altså at hr. Mogens Jensen og regeringen har gjort det her til en spareøvelse, at hr. Mogens Jensen og regeringen har gjort det her til en tak for sidst til LO, hvor man fuldstændig i modstrid med, hvad alle høringssvarene peger på, indfører et ejerskabskriterie, så man ikke længere lægger op til, hvad der er indholdet, men i stedet for, hvem det er, der ejer bladene. Det bryder fuldstændig med de principper, der jo er grundlaget for den enighed, der lå i mediestøtteudvalget.

Derudover går hr. Mogens Jensen og regeringen ind og opfinder en detailregulering på det kulturelle område, som også bliver påtalt i de fleste høringssvar, og som i høj grad handler om smagsdommeri og ikke er et spørgsmål om at platformsneutralisere mediestøtten.

Så er det hr. Mogens Jensen.

Jamen fru Ellen Trane Nørby svarede ikke på mit spørgsmål: Bekymrer det ikke Venstres ordfører, at Venstre i den her sag går fuldstændig op imod det, som mediebranchen selv ønsker, nemlig en mediestøtteordning, der hviler på Dyremoseudvalgets arbejde? Det har Venstre vendt sig fuldstændig væk fra. Nu handler det ikke længere om at lave en såkaldt delvis platformsneutral ordning, næ, nu skal vi helt tilbage Anker Brink Lund-forslaget om at smelte licenskroner sammen med statsstøttekroner. Hvorfor kan Venstre ikke støtte en mediestøtteordning, som mediebranchen i princippet selv ønsker og selv har lavet grundlaget for?

Ordføreren.

Jamen det er ikke mediebranchen, der har lavet det forslag, der ligger nu. Det er ikke mediebranchen, der har opfundet en lønsumsafgift. Det er ikke mediebranchen, der har opfundet et ejerskabskriterie. Det er ikke mediebranchen, der har opfundet en detailregulering, hvor man går ind og er smagsdommer for den redaktionelle frihed. Det er noget, hr. Mogens Jensen og regeringen har opfundet. Og det er jo der, hvor det her lovforslag bryder fundamentalt med det, der var grundlaget i Dyremoseudvalgets anbefalinger. Det er også der, hvor det her lovforslag ikke sætter sigtelinjerne til det, der ellers var bred politisk enighed om, nemlig at det her var et første skridt hen i retning af det, som Anker Brink Lund-rapporten pegede på, nemlig at vi har behov for en reel modernisering, hvor vi også samtænker lovgivning på medieområdet, i lyset af at medierne konvergerer.

Så er det fru Zenia Stampe.

Jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvis nu regeringen simpelt hen havde valgt at overtage Dyremoseudvalgets anbefalinger bogstav for bogstav og fremlagt det i salen i dag, ville Venstre så have stemt for?

Ordføreren.

Der er jo nogle ting, som Dyremoseudvalget lægger op til, at man kan forhandle politisk om, f.eks. antallet af redaktionelle medarbejdere. Så det er jo ikke sådan, at der var en ensidig retning på det. Den store forskel – og det er jo også grunden til, at forligsparterne gik fra hinanden – var, at regeringen samtidig gjorde det til en spareøvelse ved at opfinde en lønsumsafgift og sammen med Enhedslisten pålagde de danske medier en reklameafgift, som er med til at gøre, at man rigtig mange steder risikerer, at der er dagblade, der drejer nøglen om. Ikke mindst ude i de små lokalsamfund, hvor det lokale dagblad er med til at dække, hvad der sker i et område. Og det er den bekymring, vi har haft, det er den bekymring, der kan ses i mange af høringssvarene, og vi synes, det er rigtig ærgerligt, at regeringen bare har ladet hånt om den bekymring og egentlig har gjort det til en spareøvelse i stedet for at se det som et område, hvor vi finder nogle fælles løsninger for, hvordan vi kan modernisere og sikre en fremtidig mediestøtteordning.

Fru Zenia Stampe.

Nu blev der nævnt et eksempel på noget, der kunne være til forhandling, nemlig det med antallet af redaktionelle medarbejdere. Det var så det eneste eksempel, og derfor vil jeg gerne stille det spørgsmål igen, som jeg ikke fik svar på: Hvis vi havde fremlagt Dyremoseudvalgets anbefalinger og Venstre havde fået lov til at afgøre de spørgsmål, som var til forhandling, bl.a. antallet af redaktionelle medarbejdere, havde vi så haft Venstre med i dag – ja eller nej?

Ellen Trane Nørby.

Jamen jeg svarer gerne igen, for fru Zenia Stampe hørte åbenbart ikke efter. Regeringen gjorde det her til en spareøvelse, i det øjeblik man pålagde dagbladenes en lønsumsafgift. Fru Zenia Stampe ved også godt, at det var der, hvor forhandlingerne for alvor gik i hårdknude. Det var, fordi regeringen reelt ikke ville tage det arbejde, der havde været i gang i 2 år, seriøst. Der lå nogle anbefalinger, som netop beroede på, at man omfordelte støtten, og ikke på, at man fjernede et meget, meget stort tocifret millionbeløb fra aviserne. For nogle dagblade var det rigtig mange penge, og det er jo der, forskellen er.

Jeg siger tak til ordføreren. Så er det hr. Mogens Jensen.

Nu har vi jo i en lang række år drøftet, hvordan vi kunne modernisere den danske mediestøtte, så den kommer til at leve op til nutidens og også fremtidens medielandskab, hvor nye medieplatforme er vundet frem, og hvor internetmediet spiller en større og større rolle. Debatten har taget sit udgangspunkt i et omfattende udredningsarbejde, som er foretaget af medieforskerne Anker Brink Lund og Preben Sepstrup og et meget detaljeret udvalgsarbejde med deltagelse af mediebranchen og under ledelse af Henning Dyremose.

Det er altså på en solid baggrund, at vi med det her lovforslag bygger videre på det arbejde, som den tidligere regering satte i gang, og som er fortsat under den her regering og udmønter en ny mediestøtte med udgangspunkt i principperne i Dyremoseudvalgets anbefalinger.

Udgangspunktet er at indrette mediestøtten, så den medvirker til at løfte den demokratiske debat, fremme mangfoldigheden i medierne ved netop at understøtte nye former for journalistik og nye medier og ved at skabe en platformsneutralitet i mediestøtten. Og det vil sige, at vi nu overgår fra en mediestøtte, der indtil nu har støttet distribution af trykte aviseksemplarer, til en mediestøtte, der støtter det skrevne redaktionelle indhold af medierne, uanset om de er trykt eller på internettet.

Mediestøtten vil fortsat indeholde en supplementspulje, hvorfra der kan ydes ekstra støtte til små landsdækkende dagblade og fritstående internetmedier, som stadig har det svært på mediemarkedet. Og der oprettes også med lovforslaget en ny innovationspulje, der kan yde projektstøtte til etablering og udvikling af både trykte og internetbaserede medier. Det er en pulje, der skal sikre mulighed for, at også nye medier kan udvikles, og at mangfoldigheden i det danske mediebillede kan bevares. Endelig kan der ydes saneringsstøtte til nyhedsmedier i akutte økonomiske vanskeligheder.

I de principper, der nu ligger til grund for fordelingen af den nye mediestøtte, har Socialdemokraterne og de øvrige forligspartier haft særlig fokus på at tilgodese de lokale og regionale dagblade, da der ikke er nogen tvivl om, at netop de lokale medier har særlige økonomiske udfordringer i de her år. Men for at sikre en fornuftig indfasning af den nye støtte har vi etableret en 3-årig overgangsperiode samt en særlig overgangsordning for de blade, der måtte opnå mindre støtte end hidtil i den nye ordning.

Det er klart, at når vi laver en ordning, hvor man overgår fra at støtte trykte aviseksemplarer til at støtte det redaktionelle indhold – der dermed sådan set påvirker, hvor mange journalister man ansætter til at lave kvalitativt indhold – vil der være nogle, som mister, og nogle, som får. Der vil ske en omfordeling. Og uanset hvilke principper man havde lavet, ville det have været meget svært at undgå. Men efter 3 år vil vi så evaluere, om ordningen fungerer efter hensigten.

Jeg er sådan set enig med Venstres ordfører i, at vi i løbet af den kommende tid og de kommende år kommer til at se på, hvordan vi i højere grad kan indrette den samlede mediestøtte i Danmark efter den virkelighed, at radio, tv og trykte medier smelter sammen på medieplatformene. Det er klart, at det er en udfordring, vi står over for. Men det, som det her lovforslag er udtryk for, er det omfattende arbejde, der har ligget forud for det her, og som er igangsat under den tidligere regering, og som vi har bygget videre på. Og ja, der er ændret lidt hist og pist, bl.a. har vi ændret på de fordelingskriterier, som Dyremoseudvalget fastlagde, fordi vi godt vil tilgodese de lokale dagblade frem for de store dagbladshuse. Så jo, vi har ændret noget, men de grundlæggende principper er dem, som mediebranchen selv har forhandlet sig frem til og selv er blevet enige om i Dyremoseudvalget, og jeg synes, det skal stå klart heroppefra i dag, at det er grundlaget, som det her lovforslag bygger på.

Men jeg vil selvfølgelig foreslå, at vi i det kommende folketingsår får drøftet indgående, hvordan vi i højere grad kan prøve at sammentænke de forskellige former for mediestøtte, sådan at vi sikrer, at vi fremover i højere grad kan indrette virkeligheden på, at radio, tv og trykte medier altså smelter sammen.

Så Socialdemokraterne kan selvfølgelig støtte lovforslaget, og jeg skal meddele på hr. Ole Sohns vegne, at det kan SF naturligvis også.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Tak for det. Socialdemokratiets ordfører siger, at man har ændret et par småting i forhold til det, den tidligere regering var kommet med. Det kunne jeg forstå. De der småting, man så har ændret, ud over en intern fordeling som f.eks. at Randers Amts Avis og andre lokale og regionale dagblade mister penge, er jo, at man har lavet det her til en spareøvelse. Man er altså gået ind nu og har fjernet et stort, stort tocifret millionbeløb med både reklameafgiften og lønsumsafgiften, som er steget voldsomt.

Så hvis man virkelig mener det der med, at nu skal man gå ind og gøre noget for det lokale, regionale dagblad, som ordføreren påstod at ordføreren gjorde, hvorfor i alverden fjerner man så et stort tocifret millionbeløb fra dem, endda samtidig med at man indgår et medieforlig sammen med os om bl.a. at tilgodese TV 2 regionerne og DR? Det hænger da overhovedet ikke sammen, vil jeg sige til ordføreren.

Ordføreren.

Jeg skal beklage utrolig meget, at hr. Michael Aastrup Jensens lokale avis i den by, hvor han har valgt, mister lidt støtte. Det er desværre, fordi man lige præcis på Randers Amts Avis – der er også et par andre aviser, der har det problem – har færre journalister ansat i forhold til de udgifter, man for nuværende har til at trykke aviser, så der kommer en ny balance. Det sker desværre en række steder. Men så er der andre – og heldigvis langt de fleste lokale medier – som får mere ud af den her støtte, og det sker på bekostning af nogle af de store dagblade. Sådan hænger det sammen.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Nu kunne man jo også bare have nævnt Sjællandske og andre regionale dagblade, der ligger meget, meget langt væk fra, hvor jeg bor. Det er jo bare et hult forsøg på at forsvare sig, og det ændrer jo stadig væk ikke ved det spørgsmål, som jeg stillede, nemlig: Hvordan kan man gå ind og sige, at man ønsker en regional dagbladsdækning, når man fjerner et stort, stort tocifret millionbeløb fra dem? Det kan da overhovedet ikke lade sig gøre. Så hvorfor i alverden skulle man ikke hellere sige: O.k., vi sørger for, at de penge kommer tilbage igen, så der kommer til at være status quo som det mindste – hvis man altså ønsker det?

Ordføreren.

Jamen det holder jo ikke, hvad Venstres ordfører siger. Nu er det ikke medieordføreren, men kulturordføreren. Det, der er til rådighed til dagbladene i forhold til den gamle dagbladsstøtte, er nøjagtig det samme, som det var før, og det ved hr. Michael Aastrup Jensen jo udmærket, fordi vi netop omprioriterede midler fra ideelle blade til dagbladsområdet for netop at sikre, at vi kunne opretholde det samme støttebeløb. Så det holder jo ikke, hvad hr. Michael Aastrup Jensen der siger.

Så er det fru Ellen Trane Nørby.

Jeg kan så forstå på hr. Mogens Jensen, at ideelle blade, herunder Forbrugerrådets blad Tænk og andre blade, åbenbart ikke er med til at bidrage til mangfoldigheden og underskoven. Det er i hvert fald en ny definition af, hvordan det er, vi er med til at skabe mangfoldighed på det danske mediemarked. Men det kommer sig nok noget af, at hr. Mogens Jensen ikke anerkender, at det jo ikke kun er et spørgsmål om, at regeringen gør én ting, men at regeringen har indført en reklameafgift, som er rigtig omkostningstung eller meget trækker indtægter ud fra en række af de her dagblade, at man har lavet et lovforslag, som ændrer på annonceringsreglerne, og som koster de danske dagblade omkring 50 mio. kr., og at man har indført en lønsumsafgift på 40 mio. kr. Alt det her lægger man oven i, at man omlægger mediestøtten.

Ude på det enkelte dagblad bliver journalisterne jo ikke kun ansat ud fra, om pengene kommer ind via annoncering, eller de kommer ind, fordi man ikke er blevet pålagt en ekstra lønsumsafgift på 40 mio. kr., eller de kommer ind som mediestøtte. Det er alt sammen noget, der er med til at understøtte, at man kan have en regional avis, og derfor er summen af det lovforslag og de beslutninger, som regeringen har truffet, jo, at der er rigtig, rigtig mange dagblade rundtom i landet, der er pressede, og derfor harmonerer det ikke med ønsket om mangfoldighed, og at det her skal være med til at understøtte lokale medier.

Så er det ordføreren.

Jo, men fru Ellen Trane Nørby kan jo tale herfra og til juleaften, men det står altså fast, og det har været en klar prioritering fra regeringens side, at det beløb, vi har til uddeling til mediestøtte fremover, stort set er det samme, som vi har haft hidtil at uddele til mediestøtte. Det bliver fordelt, ja, på en anden måde, og det gør det jo nødvendigvis, når du omlægger fra avistryk til at støtte antallet af journalister eller det redaktionelle indhold. Uanset hvordan, kan det jo ikke undgås.

Men der har vi netop i ordningen lagt vægt på at understøtte de lokale og regionale medier, og derfor vil man også se, at der er sket en omfordeling fra de store medier til de lokale og regionale medier, og at der blandt de lokale og regionale medier er flere, som får mere i støtte i forhold til den tidligere ordning.

Fru Ellen Trane Nørby.

Så jeg kan forstå, at når sjællandske dagblade skal aflevere millioner af kroner, er det en styrkelse af de regionale dagblade, eller når Samsø Posten fremover mister hele deres støtte, er det en styrkelse af de lokale medier i Danmark. Det tror jeg ikke lige er den opfattelse man har, hverken på Sjælland eller på Samsø. Men det er måske de der ekstra millioner, som Ekstra Bladet får, der er udtryk for, at man styrker den regionale støtte i Danmark. Det her er tilskudsbingo, som ikke er forankret i, at man gerne vil være med til at understøtte samfundsdebatten, og det er rigtig trist, at det er den beslutning, regeringen har truffet. Men jeg vil bare spørge ordføreren:

Står ordføreren ved det fælles arbejde, der blev lavet i Anker Brink Lund-rapporten, og som pegede på, at det her kun var første skridt i retning af, at man lavede en reel modernisering af mediestøtten?

Så er det ordføreren.

Altså, når Sjællandske Medier beklageligvis får mindre i støtte, end de har fået hidtil – og jeg har besøgt Sjællandske Medier og talt med direktøren og haft en god dialog – så skyldes det jo det forhold, at man på Sjællandske Medier har forholdsvis færre journalistiske kræfter og bruger forholdsvis færre ressourcer på det i forhold til de trykomkostninger, man har haft tidligere i forbindelse med at distribuere på tryk. Derfor kommer de i den her situation. Det kan ikke undgås, når vi omlægger støtten, som vi gør her.

Jeg tror ikke, fru Ellen Trane Nørby er imod det princip, som vi bruger her, og det er også det princip, som vi har overtaget fra Dyremoseudvalget, og som hele mediebranchen har været enig i.

Tak. Så er det hr. Morten Marinus.

Tak for det. Når den socialdemokratiske ordfører her i svaret til Venstres ordfører på spørgsmålet om, hvorfor det bl.a. er Sjællandske Medier, der mister tilskud, siger, at det er, på grund af at de før har haft høje distributionsomkostninger, så er det selvfølgelig også rigtigt nok, og jeg kunne også godt forstå det, hvis ordføreren havde forholdt sig til det i sin ordførertale. Men der siger ordføreren, at en af grundene til, at man laver det her, er, at man vil styrke de regionale dagblade.

Jeg kan da godt se, at der ved hurtig gennemgang her af de lokale og regionale dagblade er 12, der får mere, og 11, der får mindre. Jeg synes jo, at det, selv om der er én mere, der får mere, end der er, der får mindre, jo ikke er en generel styrkelse af de regionale dagblade. Så kunne ordføreren ikke bare have sagt det i sin ordførertale i stedet for at bruge som argument, at det var for at styrke de regionale dagblade generelt?

Ordføreren.

Jamen hvis du havde implementeret Dyremoseudvalgets model fuldstændigt, ville du med den model have oplevet, at de 11, der får mindre, ville have fået endnu mindre, og det ville dem, der så får mere, også have fået. Så ville det have været en dårligere situation for alle, og derfor har vi valgt at omprioritere midler til fordel for de lokale og regionale medier, så alle forholdsmæssigt får mere, end de ville have fået, hvis vi havde udmøntet Dyremoseudvalgets reelle principper.

Hr. Morten Marinus.

Så det vil sige, at når ordføreren i sin ordførertale siger, at man styrker de regionale medier, så er det i virkeligheden på baggrund af det udspil, der kom i Dyremoserapporten, og ikke, i forhold til hvordan det har været hidtil. Det har jeg så forstået.

Så vil jeg også gerne spørge: Synes ordføreren, at det er en styrkelse af de regionale og lokale medier, at Samsø Posten mister al sin støtte?

Ordføreren.

Jamen når du laver et nyt sæt regler, hvor du laver en omfordeling af mediestøtten fra at støtte trykte eksemplarer til at støtte indhold, så vil der være tabere og vindere i det spil. Og Samsø Posten lever ikke op til de kriterier, vi stiller, om at have den redaktionelle arbejdskraft, der er nødvendig, eller det indhold, der er nødvendigt. Så kan man jo ikke få støtte efter den nye ordning – det er virkeligheden.

Hr. Lars Barfoed.

Jeg skal bare for god ordens skyld spørge hr. Mogens Jensen, om hr. Mogens Jensen ikke kan bekræfte, at når vi tager de ting, der skete nogenlunde samtidig – altså aftalen om mediestøtte, reklameafgiften og lønsumsafgiften på dagbladene – så betyder det samlet set en forringelse af økonomien hos den kreds af modtagere af mediestøtte, der er – en forringelse af deres økonomi. Er det ikke det, der er tale om?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, vil jeg sige til hr. Lars Barfoed, at der er nogen branche, der her i kriseårene ikke har været ramt af økonomisk tilbagegang. Det har mediebranchen også. Der er også en regning, der har skullet betales, og som vi alle sammen har skullet være med til at betale, for krisen, som hr. Lars Barfoeds parti jo bl.a. har haft ansvaret for hvordan blev håndteret under den tidligere regering. Det har ikke været let, alle har skullet betale den regning, og det har mediebranchen også, og det er beklageligt, men det er sådan, det er. Og heldigvis er vi nu ved at komme på rette spor igen, og det vil forhåbentlig også blive til glæde for mediebranchen.

Hr. Lars Barfoed.

Nu er det jo ikke den finansielle krise, der er årsag til den forringelse af økonomien, der ligger i, at man indfører en reklameafgift og øger lønsumsafgiften på dagbladene. Det er jo de aftaler, regeringen og Enhedslisten har lavet, der har medført det. Det er bare for lige at slå det fast.

Ordføreren.

Altså, det er jo hr. Lars Barfoed udmærket bekendt, at vi under VK-regeringens krisehåndtering opbyggede en stor gæld. Vi skulle have Danmark på rette spor igen, og det har vi alle sammen været med til at betale til på forskellig måde, og det har avisbranchen altså også givet sit bidrag til, og selvfølgelig påvirker det økonomisk. Men nu er vi så på rette spor igen, og så håber jeg, at det kan begynde at gå fremad også for mediebranchen. Det vil vi i hvert fald gerne bidrage til også med det her lovforslag.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Morten Marinus fra Dansk Folkeparti.

Tak. På vegne af Dansk Folkeparti skal jeg meddele, at vi ikke kan støtte lovforslaget om en ny mediestøtteordning, som det ligger nu. Forliget, som dette lovforslag jo er en udmøntning af, lever simpelt hen ikke op til de minimumskrav, som vi i Dansk Folkeparti finder at en medielov skal indeholde. Og jeg er meget enig med Venstres ordfører i mange af de generelle bemærkninger, som hun allerede er kommet med.

Jeg vil derudover godt uddybe en af vores største anker, og den er, at lovforslaget simpelt hen ikke lever op til ambitionen om at sikre lokale kvalitetsnyheder til alle danskere. Vi er stærkt fortørnede over, at en avis som Samsø Posten, der har været drevet i flere årtier, helt uforståeligt står til at miste al støtte. Hvis vi ønsker at holde liv i de lokale samfund, så er det lige netop der, man skal have adgang til støtte. Det er jo ingen kunst at drive kvalitetsjournalistik, hvis man er et stort landsdækkende eller regionalt dagblad. Men en avis som Samsø Posten formår faktisk at gøre det, selv om de har et ganske lille marked, hvor de til gengæld har en stor abonnentprocent, hvilket alle andre aviser kun kan drømme om.

I bemærkningerne til lovforslaget understreger ministeren, at forslaget skal styrke den demokratiske debat. Andre steder hedder det, at debatten skal løftes ved alsidighed og mangfoldighed i udbuddet af nyhedsmedier. Et sted i bemærkningerne til lovforslaget går ministeren et skridt videre og skriver, at loven skal øge borgernes muligheder for at holde sig informeret lokalt, nationalt og internationalt. De hensigter er Dansk Folkeparti naturligvis enige i. Naturligvis er det helt afgørende, at man har en levende debat i samfundet, ikke kun her på Christiansborg og nærmeste omegn, men også ude i lokalsamfundene, i kommunerne, i udkantsområderne og på de danske øer. Men sådan som lovforslaget er udformet, er der desværre en uheldig diskriminering af netop øer.

Derfor håber Dansk Folkeparti, at man kan rette op på det i det kommende udvalgsarbejde og finde en permanent løsning for Samsø Posten, så den ikke nødvendigvis skal sikres ved, at man søger en eller anden en støtteordning. Som lovforslaget er udformet, vil der jo ske det, at Samsø Posten mister al sin støtte. Det er en avis, der har eksisteret i mere end 100 år, det er et gammelt dagblad, og det er måske den avis i Danmark, der uden sammenligning har den højeste lokale oplagsdækning. Samsø Posten har et oplag på cirka 2.700 eksemplarer, og det er vist det eneste dagblad, der læses af stort set alle husstande i lokalområdet, foruden at man har et stort antal abonnenter uden for Samsø. Men ifølge lovforslagets tekst bortfalder støtten til Samsø Posten, fordi avisen kun har en redaktør og to deltidsansatte journalister. Det giver kun 1,8 årsværk, hvor lovforslaget kræver, at man har 3 årsværk. Avisen har aldrig haft 3 årsværk, og det er heller ikke nødvendigt at have 3 årsværk på Samsø Posten.

Det er ikke rimeligt, at man skaber så stor usikkerhed for et øsamfund. Selv om Samsø har mindre end 4.000 borgere, er det en levende kommune med en kommunalbestyrelse, et lokalt foreningsliv, et færgebyggeri og et havnebyggeri og engagerede borgere, der leverer stribevis af læserbreve og debatindlæg og andre indlæg til avisen i årets løb. I det øsamfund midt i Kattegat er lokalavisen det, der skaber sammenhængskraft i kommunen. Det er noget, som vi i Dansk Folkeparti forhåbentlig sammen med andre partier kan arbejde på at få løst under udvalgsarbejdet, så vi kan sikre, at Samsø posten også fremover får permanent støtte. Vi er i hvert fald klar til at prøve at forhandle en konstruktiv løsning i det kommende udvalgsarbejde.

Det kan ikke passe, at regeringen hævder, at man vil arbejde for at løfte debatten og skabe vækst og udvikling i landdistrikterne, og samtidig vil lukke en god arbejdsplads, et nyhedsmedie, der har betjent lokalbefolkningen på Samsø i mere end 100 år. Kort sagt er regeringens revision af mediestøtten mangelfuld. Den løser ikke alle de problemer, der var med den gamle støtteordning, den skaber faktisk nye problemer. Den bidrager ikke til at få kvalitetsnyheder frem i hele landet og er kort sagt meget tæt på at være uværdig for det danske samfund og den demokratiske tradition, som mediestøtten ellers er skabt ud fra. Tak for ordet.

Tak. Der er nu tre medlemmer, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den første er hr. Mogens Jensen fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Jeg skal bare lige høre, om Dansk Folkepartis ordfører generelt er enig i det, der ligger i lovforslaget, om at lave støtten om fra at gå fra trykte avissider til nu at gå til redaktionelt indhold. Altså, er ordføreren principielt enig i den omlægning?

Så vil jeg gerne stille spørgsmål om Samsø Posten, som Dansk Folkepartis ordfører spurgte meget til i forbindelse med min ordførertale. Jeg er jo helt enig med Dansk Folkepartis ordfører i, at vi skal være optaget af, hvordan vi sikrer, at vores små lokalsamfund og øsamfund kan overleve og også opretholde kultur, debat og dialog. Jeg glemte i mit svar at gøre Dansk Folkepartis ordfører opmærksom på, at der jo netop i lovforslaget her gives mulighed for, at man kan få dispensation, hvis man kun har et årsværk og man så tilsvarende har frivillige, der hjælper til på bladet. Så der er faktisk en mulighed for, at Samsø Posten kan få tilskud fra mediestøtteordningen.

Ordføreren.

Tak for det. Altså, det grundlæggende i at omlægge fra egentlig distributionsstøtte til en produktionsstøtte eller demokratistøtte, eller hvad det nu bliver kaldt, er Dansk Folkeparti enig i. De hensigter, der er i Dyremoserapporten, synes vi langt hen ad vejen er gode. Det er også et nødvendigt onde, kan man sige. Det er i hvert fald godt, at man tager den debat. At det så i dag har været nævnt, at det er et bingolotteri, hvem der får, og hvem der mister, er jo så noget andet. Men generelt er det jo meget fornuftigt, at man støtter, at der lægges om til egentlig produktionsstøtte frem for distributionsstøtte. Der er selvfølgelig også nogle nye puljer, der gør, at forskellige medier kan søge. Også internetmedier kan søge. Det er måske ikke alle sammen, der er lige gode efter Dansk Folkepartis mening. Det er så en anden side af sagen.

Men når det drejer sig om Samsø Posten, ser vi altså helst, at der kommer en permanent løsning frem for en eller anden undtagelsesregel om, at de kan søge og så få. Vi vil faktisk hellere have en permanent løsning.

Hr. Mogens Jensen for anden korte bemærkning.

Tak for svaret. Så jeg forstår Dansk Folkepartis ordfører ret, når jeg hører ordføreren sige, at man faktisk er enig i principperne i det her, både det, at vi nu omlægger fra distributions- til produktionsstøtte, og også at vi har forskellige puljer, der kan hjælpe med til at skabe ny udvikling og støtte nye medier. Jeg hørte også, at man fra ordførerens side anerkendte, at der faktisk er en mulighed for, at Samsø Posten kan opnå støtte, og at vi måske får et lille anerkendende ord med fra Dansk Folkepartis side i den anledning.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, der er behov for et lille anerkendende ord og heller ikke et stort, som Socialdemokraternes ordfører her gerne vil have mig til at give. Det skaber altså usikkerhed, når man ryger ud af en permanent ordning og i stedet for skal til at søge dispensation og komme med i en eller anden puljeordning, støtteordning, for bare at få en lille del af det, man tidligere har fået i støtte. Så nej, det er vi ikke enige i.

Den næste, der har bedt om ordet, er fru Zenia Stampe for Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg kunne da godt tænke mig at høre, hvad den her permanente løsning så skulle være. Hvordan skulle den se ud for Samsø Posten? Hvad er det for en regel, man så skulle lave, som jo så selvfølgelig også skulle kunne gælde for andre lignende medier, hvis sådan nogle skulle opstå? Hvad er det for en ordning, man helt præcis har i tankerne fra Dansk Folkepartis side?

Ordføreren.

Der kan man jo lave en ordning, der hedder støtte til dagblade på ikke brofaste øer, således at de kan få tilskud, selv om de har under tre årsværk. Samsø Posten har altså et problem. Der kunne opstå andre medier på Ærø eller Læsø, som måske også ville få de problemer i starten, men her er der altså tale om et over 100 år gammelt dagblad, og det vil vi gerne bevare. Det vil sige, at en regel om støtte til dagblade på ikke brofaste øer synes vi kunne være en løsning.

Fru Zenia Stampe for anden korte bemærkning.

Det synes jeg da faktisk er et rigtig interessant forslag. Jeg undskylder meget, hvis det er mig, der har en dårlig hukommelse, men jeg mindes altså ikke, at det forslag er blevet fremført i forhandlingerne. Det er måske sådan en god efterrationalisering, der kommer her.

Jeg har også et andet spørgsmål, og det handler om de her regionale dagblade, som mister støtte. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det er for en ordning, som Dansk Folkeparti forestiller sig kunne sikre, at de her dagblade ikke mistede støtte.

Ordføreren.

Jeg kan sige til det første, at det må skyldes ordførerens dårlige hukommelse, for det har jeg faktisk sagt til både den forrige kulturminister, Uffe Elbæk, da vi havde et møde med ham, og den nuværende kulturminister. Så det om en ordning for øer er sagt.

Med hensyn til de regionale dagblade er det jo svært, selvfølgelig er det det, og derfor er det da også dejligt, at man nu lige pludselig har fundet et akkumuleret overskud, som man kan bruge til finansiering de første 3 år, når man skal implementere den her ordning. Det kan da hjælpe et stykke hen ad vejen, men jeg synes altså stadig væk, at man bør kigge på de ting, der er nævnt både i min ordførertale og Venstres ordførertale.

Den næste og foreløbig sidste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er fru Ellen Trane Nørby fra Venstre, værsgo.

Tak. I Venstre er vi jo meget enige med Dansk Folkeparti i bekymringen om de ikkebrofaste øer og de konsekvenser, som omlægningen får for bl.a. Samsø Posten.

Et andet sted, hvor man jo kan have en bekymring, er med hensyn til det forhold, at det her jo gør, at balancen mellem de forskellige medietyper, vi har i dag i Danmark, skrider – public service-medierne over for de publicistiske medier – og man kunne jo høre, at socialdemokraternes ordfører mente, at det var krisens skyld. Derfor vil jeg blot høre Dansk Folkepartis ordfører, om Dansk Folkepartis ordfører ikke kan bekræfte, at DR har modtaget 130 mio. kr. ekstra i den her regerings tid til fordeling over 2012 og 2013, og at det står i skærende kontrast til, at regeringen har indført en lønsumsafgift på dagbladene på 40 mio. kr., en ændring af annonceringsreglerne, som nok vil koste dagbladene 50 mio. kr., og en reklameafgift, som også forventes at koste dagbladene omkring 50 mio. kr. Det er altså mere end det beløb, som tilsvarende er blevet tilført DR. Er det grundlæggende problem ved den her omlægning ikke, at man reelt set destabiliserer hele den mangfoldighed og balance, som er nødvendig, for at vi har et mangfoldigt mediemarked i Danmark.

Ordføreren.

Det kan jeg bekræfte. Jeg synes i hvert fald, det har været vanskeligt som medieordfører at gå ud og fortælle og forsvare, hvorfor vi kan give Danmarks Radio flere penge af licensmidlerne bl.a. til en styrkelse af børne-tv. Jeg synes, det er fint, at DR styrker børne-tv-området, men det kunne de måske gøre inden for rammerne af de eksisterende midler. Så det kan jeg fuldt ud bekræfte. Det er i hvert fald underligt, at man den ene dag skal styrke Danmarks Radio ved public service-licensmidlerne og så den anden dag skal gå ind og forhandle et mediestøtteforslag, som i bund og grund, når man lægger alle de der sammen, er en forringelse af det eksisterende.

Fru Ellen Trane Nørby, anden korte bemærkning, værsgo.

Tak. Jeg er glad for, at vi er enige om, at det står i skærende kontrast, at Danmarks Radio over 2 år får tilført 130 mio. kr. ekstra, mens regeringen sammen med Enhedslisten har opfundet nye afgifter, som pålægger dagbladene ekstra udgifter for op mod 150 mio. kr., og at det derfor heller intet har at gøre med krisen.

Det får mig så også til at spørge Dansk Folkepartis ordfører om det, der også var grundlaget for Anker Brink Lund og Preben Sepstrups rapport, nemlig at vi på sigt skal have en medielovgivning i Danmark, som ikke forholder sig til, om det er de gamle typer medier eller ej, men at det er et mere mangfoldigt mediemarked, uagtet hvilken platform man er på. Er der ikke behov for, at vi også kigger fremad og ikke kun laver et lille step på stedet, men reelt set tager den diskussion om, hvordan vi laver en fremtidssikret og reelt moderniseret mediestøtte?

Ordføreren.

Man kan jo sige, at den her fordeling, der nu er lagt op til, måske i virkeligheden allerede er forældet, inden den bliver vedtaget. Jeg synes stadig væk, der er positive elementer i den, men det havde måske været endnu bedre, hvis det havde været for 5 eller 10 år siden, for der sker netop så meget på den teknologiske side, at man faktisk godt både kan sammentænke de sider og slå forhandlingerne om public service-medierne sammen. Det har vi også haft fremme i debatten.

Så generelt set synes jeg faktisk at modellen sådan set er god nok, den kommer måske bare for sent. Og så er den anden model måske endnu bedre i fremtiden.

Godt, tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre, værsgo.

Tak for ordet. Jeg har glædet mig rigtig meget til, at det her forslag endelig landede her i Folketingssalen. Der er gået rigtig lang tid, siden vi startede forhandlingerne. Jeg har såmænd nået at få et barn og har været på barsel og er kommet tilbage fra barsel i mellemtiden, så derfor er det jo dejligt, at vi endelig er her. Men også fordi der er gået så lang tid siden forhandlingerne, havde jeg fornøjelsen af lige at genopfriske, hvad det var, vi var blevet enige om – i hvert fald nogle partier. Og da jeg sad og genlæste vores aftale, sad jeg og blev et stort spørgsmålstegn. Jeg var også begejstret, det vil jeg gerne sige, men jeg var også meget undrende, fordi jeg virkelig måtte rode meget tilbage i min hjerne for at finde ud af, hvorfor det var, at vi ikke kunne få de borgerlige med på den her aftale. Langt hen ad vejen flugter den jo netop med de anbefalinger, som der lå fra Dyremoseudvalget, og som jeg oplevede at der var en meget bred opbakning til, ikke mindst omlægningen af støtten fra at være distributionsstøtte til at være produktionsstøtte.

Der er nogle ganske små detaljer, som vi har ændret. Nogle af dem vil jeg meget gerne tage æren for: Bl.a. har vi udvidet innovationspuljen, fordi vi – og når jeg siger »vi«, er det Det Radikale Venstre – var meget opsatte på, at de nye medier med den her aftale skulle have bedre chance for at etablere sig og blive en del af mediestøttesystemet. Det tager vi gerne æren for; der lavede vi en lille afvigelse fra Dyremoseudvalgets anbefalinger.

Men jeg må indrømme, at da jeg mødte op i dag, havde jeg meget svært ved at huske og finde ud af, hvorfor det var, at de borgerlige valgte at stå uden for aftalen, men det har jeg jo så fundet ud af i dag. Det handler om alt muligt andet end egentlig mediestøtte: Det handler om Danmarks Radio, og det handler om de erhvervsstøttebesparelser, som vi gennemførte tidligere. Og det er jo rigtigt, at det er sjældent, man kan se en lov uafhængigt af andre love, men det svarer jo lidt til, at jeg, hvis jeg var kulturordfører og Det Kongelige Teater havde fået en ekstra bevilling, så sagde: Nej, så vil jeg ikke være med til at lave en egnsteateraftale, for det er helt urimeligt over for egnsteatrene, at Det Kongelige Teater nu har fået flere penge. Altså, en lov vil jo altid skulle ses i sammenhæng med andre love, men det synes jeg ikke legitimerer, at man så siger: Fordi vi ikke fik viljen på nogle andre områder, vil vi sætte enhver udvikling på det her område i stå.

Det er faktisk sådan, jeg opfatter de borgerliges holdning til det her spørgsmål: Man er bare gået uden for døren, når det handler om mediestøtte, fordi man er pigefornærmet over, at man ikke fik sin vilje igennem i forhold til Danmarks Radio eller erhvervsstøtteaftaler. Så er man pludselig negativ over for nogle ting, som man oprindelig signalerede ret stor imødekommenhed over for. Jeg vil bare sige: Jeg synes, det er dødærgerligt.

Men for vores vedkommende kan jeg så sige, at vi selvfølgelig støtter forslaget. Vi er rigtig glade for det, og det ligger i fin forlængelse af Dyremoseudvalgets anbefalinger med nogle vigtige og gode suppleringer, som vi har kæmpet for i forhandlingerne.

Tak. Der er foreløbig to kollegaer, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den første er fru Ellen Trane Nørby fra Venstre, værsgo.

Tak. Jeg kan se, at den radikale ordfører nu også har tillagt sig den her tradition, regeringspartierne ligesom er kørt over på, nemlig at bruge al deres taletid på at kritisere os andre i stedet for at fortælle, hvad de selv vil. Det kan man jo så vælge at disponere på den måde.

Når vi ikke synes, at det her var en modernisering og en reel fremtidssikring af mediestøtten, skyldes det, at man reelt set har sendt en ekstraregning på op imod 150 mio. kr. til dagbladene, som man har sendt til dem, samtidig med at man siger: Nu skal I være innovative, nu skal I tage en lang række beslutninger, som er vanskelige, fordi I skal omlægge hele jeres organisation fra, at I har været vant til at sælge aviser, som blev kørt ud med postbuddet eller med et avisbud, til, at nu skal I også være en del af en mediehverdag, hvor man udkommer 24 timer i døgnet, hvor I nu får støtte på produktion i stedet for distribution. Der skal man så spare 150 mio. kr. Det er det, man reelt set fra regeringens side ender med at hive ud.

Det har vi været bekymret for, fordi det ender med at hive stikket på en lang række af vores samfundsmedier. Det er jo også derfor, vi har sagt, at det her trækker i den forkerte retning, ikke fordi der ikke er gode elementer i det, men fordi regeringen gør så meget skidt samtidig, og så er det, fordi det her jo ikke kan stå alene. Det er jo derfor, at jeg vil høre den radikale ordfører, om den radikale ordfører fuldstændig har skrottet tankerne om, at man skulle samtænke medieforliget og mediestøtten, som der var lagt op til i Anker Brink Lund og Preben Sepstrups rapport.

Det er fuldstændig legitimt, at man vil spørge ordføreren om noget, men man har 1 minut til den første korte bemærkning og ½ minut til den anden korte bemærkning, og det har jeg tænkt mig overholde.

Ordføreren.

Vi vil meget gerne tænke på tværs, og det synes jeg også vi gør, og det synes jeg også vi gjorde, da vi havde medieforhandlinger, fordi det jo også er noget, der indgår i vores dialog om overvejelser i public service-aftalen med Danmarks Radio, nemlig at vi skal sørge for at få indkredset Danmarks Radio, så Danmarks Radio selvfølgelig ikke får ædt sig for meget ind på de publicistiske medier.

Det er også en problemstilling, som vi er optaget af, men vi mener ikke, at tiden er moden til, at vi slår alle de mediestøtteordninger inklusive vores store public service-kanal, Danmarks Radio, sammen i et stort bingospil, hvis jeg må overtage det ord fra fru Ellen Trane Nørby. Det mener vi ikke at tiden er moden til. Så synes vi, at det er ærgerligt, at vi skal sætte udviklingen i stå på de enkelte områder, blot fordi vi ikke er villige til at smide det hele i en stor hat og så starte det store bingolotteri.

Så vil jeg gerne sige, at når jeg bruger tid på at snakke om, hvad Venstre gerne vil, er det, fordi det er temmelig klart, hvad vi gerne vil, for det står i forslaget. Jeg behøver jo ikke stå her og referere, hvad der står i lovforslaget. Det ved jeg godt at der er nogle ordførere der gør, men så vil jeg sige til dem, der lytter, at så vil jeg anbefale, at man læser forslaget. Når jeg bruger tiden her, er det, fordi jeg oprigtig talt er ærgerlig over, at vi ikke kunne lave en fælles aftale på det her område, fordi det udspil, der ligger, flugter de anbefalinger, der lå i Dyremoseudvalget. Det er meget små ændringer, der er foretaget, og derfor anser jeg det her som rent politisk drilleri, og det er bare ærgerligt.

Fru Ellen Trane Nørby, anden korte bemærkning.

Den markante forskel er, at regeringen har gjort det her til en spareøvelse. En regning på op mod 150 mio. kr. har man sendt af sted til de danske dagblade. Det er et fundamentalt brud med den aftale, der lå før valget, nemlig at det her var en omfordeling inden for rammen, og det er det, der har umuliggjort, at man kan lave en modernisering af mediestøtten. Det er noget, regeringen har valgt at gøre politisk med åbne øjne. Vi havde gerne været med til at støtte den regionale dækning og den regionale samfundsdebat. Desværre er der bare ikke nogen entydighed i regeringens forslag, som siger, at man støtter det regionale. Der er en lang række regionale medier, som bliver store tabere i det her. Vi vil gerne styrke innovationen, men vi synes, at det er trist, at Det Radikale Venstre nu er løbet fra deres tilsagn til Anker Brink Lund og Preben Sepstrups rapport og dermed den reelle fremtidssikring af mediestøtten og medieforliget.

Ordføreren.

Vi tager gerne ansvar for, at vi har skåret dagbladene, netop fordi vi har sagt, at det er fair, at dagbladene eller medierne også kommer til at betale en del af regningen, når vi i det hele taget er ude og skære på erhvervsstøtteordningerne. Det tager vi gerne ansvaret for. Den ligger på vores skuldre. Jeg kan bare ikke forstå, hvordan det kan gøre, at Venstre og de øvrige borgerlige partier, hvis jeg har forstået ret, synes, at det så er ligegyldigt at blande sig i fordelingen af de mediestøttemidler, der stadig væk ligger, for de er jo ikke beskåret. Det er jo interessant, at det, at vi har taget nogle penge fra dagbladene – og ja, det har vi gjort – gør, at Venstre og de andre borgerlige partier mener, at så er det fuldstændig lige meget, hvordan vi i øvrigt fordeler resten.

Tak. Den næste, der har bedt om adgang til en kort bemærkning, er hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre, værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå, at vi er pigefornærmede. Og det er da fuldstændig rigtigt, at vi er fornærmede over, at man åbenbart mener, at det skal være de danske lokale medier, som er med til at sikre den lokale pressedækning, der betaler gildet – det her trecifrede millionbeløb – mens man friholder DR og TV 2-regionerne. Dem giver man jo faktisk flere penge. Altså, så kan man ikke stå deroppe på talerstolen og spille hellig og sige, at alle skal betale en del af regningen, og hvad ved jeg. For det gør DR og TV 2-regionerne jo ikke – tværtimod får de faktisk flere midler. Så hænger det jo overhovedet ikke sammen.

Det her handler jo om, om vi stadig væk vil have en lokal pressedækning eller ej i fremtiden, og så kan man altså ikke bare tro, at når man tager 150 mio. kr. fra dem, kan vi stadig væk have en lokal pressedækning i fremtiden. Det får vi selvfølgelig ikke.

Så hvorfor spiller man hellig, når man friholder nogle frem for andre?

Ordføreren.

Jeg vil også gerne tage ansvaret for, at vi har givet TV 2-regionerne flere penge, for det er jo netop for at styrke den regionale mediedækning. Og jeg vil også gerne tage ansvaret for, at vi har skåret ned på medierne, fordi vi generelt har skåret i den generelle erhvervsstøtte. Men jeg får bare stadig væk ikke noget svar på, hvorfor den ugerning – som det er for partiet, som gerne vil have nulvækst, så vidt jeg forstår – gør, at det så er fuldstændig ligegyldigt, hvordan man fordeler midlerne. Det er da bare ærgerligt at bruge sine mandater på den måde – altså netop at være pigefornærmet og gå uden for døren, når der stadig væk er ting, der er i spil. Altså, sådan ville jeg da ikke forvalte mit mandat, men vi søger jo også altid mest mulig indflydelse. Jeg ved ikke, hvordan Venstre har det lige nu, men åbenbart ikke sådan.

Hr. Michael Aastrup Jensen, anden korte bemærkning.

Som fru Zenia Stampe sikkert kan huske, sad vi gentagne gange under forhandlingerne om både medieforliget og mediestøtten og tiggede og bad om en mulighed for at kunne forhandle det samlet, hvilket Radikale Venstre jo også selv har kæmpet for i gamle dage. Så derfor er vi kede af, at vi altså ikke kan sørge for at få det set i et samlet lys, sådan at vi kan sikre, at vi også stadig væk har en lokal pressedækning i fremtiden. Ved at fjerne 130 mio. kr. fordelt over de næste 2 år samtidig med at vi giver penge til store institutioner som DR og TV 2-regionerne, er vi altså ude i en situation, hvor vi vil se lukkede dagblade i løbet af få år, tror jeg. Og det er Radikale Venstre med til at tage ansvaret for. Det ønsker vi ikke at tage ansvaret for.

Ordføreren.

Jamen det er jo interessant – vi skal stå og diskutere mediestøtte, altså hvordan vi fordeler mediestøtten til dagbladene, og så vil Venstre gerne diskutere erhvervsstøtte. Altså, jeg kunne jo også lave det trick og så flytte diskussionen derhen og sige: Nå ja, men hvis vi så ikke skulle skære ned på medierne, hvad ville I så hellere skære ned på? Altså, hvilke erhvervsstøtteordninger synes I så man skulle skære ned på?

Men jeg synes, vi skal tage den diskussion, som det handler om i dag, og det er mediestøtte. Og jeg vil godt tillade mig at nævne, selv om der ikke er nogen, der har stillet mig spørgsmål om det, at når der er nogle, der siger, at der er nogle regionale dagblade, der bliver ramt urimelig hårdt, er det jo, fordi de ikke har så mange redaktionelle omkostninger, og der er én måde, de kan få en større del i støtten på, og det er at få nogle flere redaktionelle medarbejdere. Og den opfordring vil jeg da gerne sende ud i landet.

Den næste kollega, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Mogens Jensen fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak. Ja, jeg synes jo, at den radikale ordfører har fat i den lange ende i diskussionen. Men jeg vil blot bede den radikale ordfører om at bekræfte – for jeg står nemlig med tallene her – at i forhold til de lokale og regionale medier er der 17 medier, der får mere, end de fik tidligere, under den nye ordning, og 7, der får mindre. Kan den radikale ordfører bekræfte, at det er rigtigt? Det er altså 17-7 og ikke 10-11, som DF's ordfører sagde. Og så kunne jeg også tænke mig at spørge den radikale ordfører, for jeg har ledt længe: Har den radikale ordfører fundet i Venstres finanslovsforslag 150 mio. kr., der er afsat til at støtte mediebranchen her på finansloven for 2014? Jeg har nemlig ikke kunnet finde det.

Ordføreren.

Nej, jeg har heller ikke ledt efter dem. Men jeg stoler på mine gode regeringskolleger og tror på, at de nok ikke er der, hvis hr. Mogens Jensen har ledt efter dem. Jeg sidder ikke med papirerne, men igen stoler jeg på, at den fordeling, som hr. Mogens Jensen listede op, er den korrekte.

Hr. Mogens Jensen, anden korte bemærkning? Nej. Den næste, der har bedt om adgang til kort bemærkning, er hr. Lars Barfoed fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg har undret mig lidt over fru Zenia Stampes retorik. Jeg forstår på fru Zenia Stampe, at det, der er anstødsstenen for vores vedkommende, sådan som fru Zenia Stampes ser det, er sparet erhvervsstøtte. Hvad er det for en sparet erhvervsstøtte, fru Zenia Stampe taler om? Det, vi taler om, er øgede afgifter, altså øget lønsumsafgift og reklameafgift på medierne. Det er det, der belaster deres økonomi, og som blev indført, lige præcis samtidig med at man så ville have, at vi skulle lave mediestøtteforhandlinger. Samlet set betyder det en forringelse af mediernes økonomi. Det er det, vi harcelerer over.

Ordføreren.

Ja, og det står jeg fuldstændig ved. Vi har ændret på lønsumsafgiften, og det rammer så nogle medier. Men jeg kan bare ikke forstå, hvordan det så legitimerer, at man er ligeglad med, hvordan man fordeler den erhvervsstøtte-, undskyld, mediestøttepulje, som stadig væk er intakt. Jeg forstår bare ikke, at man kan være så ligeglad med det.

Hr. Lars Barfoed, anden korte bemærkning.

Det er vi bestemt heller ikke ligeglade med, men regeringen kan altså ikke på den ene side lægge nye afgifter på og så på den anden side forvente, at vi skal komme og hjælpe til med en mediestøtteordning. Vi må se samlet på, hvordan mediernes økonomi er, og der er det altså ikke sådan, at vi er optaget af nogle besparelser i erhvervsstøtte, for det er altså ikke erhvervsstøtte, vi diskuterer her, det er øgede afgifter, som regeringen har pålagt disse virksomheder, og som forringer deres økonomi ganske betydeligt. Det er det, der er problemet.

Ordføreren.

Ja, det synspunkt kan man jo godt have. Man kan jo sige, at man ikke snyder andre end sig selv, for man kunne jo have haft indflydelse på, hvordan vi fordelte den her mediestøtte, men det har man så valgt ikke at få indflydelse på, og det kan jeg jo kun beklage på De Konservatives vegne og så være glad på egne vegne over, at vi faktisk er kommet med et mediestøtteoplæg, som jeg synes er rigtig fornuftigt.

Den foreløbig sidste, der bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg sidder sådan set bare og lytter lidt til debatten, for jeg skal ikke blande mig i det, som kulturordførerne og kulturudvalgsmedlemmerne diskuterer. Men der er noget andet, der interesserer mig voldsomt, og det er, at jeg rejser rundt med partikolleger til de to ordførere, der diskuterer lige nu her, i Landdistriktsudvalget. Og jeg skal hilse og sige, at der, i Landdistriktsudvalget, er vi enige om, at der skal gøres noget for landdistrikterne. Vi skal opprioritere dem, og ministeren holder store taler og siger, at nu skal der ske noget – eller han siger faktisk, at det regeringsskifte, der har været, har gjort, at der er sket meget mere.

Nu sidder jeg så her og hører, at noget af det mest vitale, der findes på en ø, når man er ude og besøge den, netop er deres post, i det her tilfælde Samsø Posten. Nu skal jeg sidde og høre, at man med et pennestrøg sløjfer det. Man siger: Det sløjfer vi bare. Jeg har jo læst høringssvaret, og jeg kan forstå, at der aldrig nogen sinde har været det antal journalister. Jeg må bare sige, at jeg er blevet helt overrasket over, at man kan mene, at det er antallet af journalister, der gør, om en avis har noget redaktionelt stof, læserne vil læse. Det må da være det, man skriver, og de informationer, man giver, der gør det.

Men det, jeg bare vil spørge den radikale ordfører om, er: Vil den radikale ordfører gøre sit til, at Samsø Posten ikke mister sit tilskud?

Ordføreren.

Jamen der er jo muligheder for dispensation, og det synes jeg da er relevant at se på i den her forbindelse. Og så vil jeg da i øvrigt lige sige, at hr. Hans Christian Schmidt – nu ved jeg faktisk ikke helt, hvad han er ordfører for, om det er landdistrikter – dumper ind i en mediedebat og sætter spørgsmålstegn ved en ret fundamental ting i Dyremoseudvalgets anbefalinger, nemlig at der skal være et eller andet minimum af redaktionelle medarbejdere, for at man giver støtte. Jeg er bare interesseret i – nu kan jeg så ikke stille spørgsmål tilbage til Venstre, men det kan jeg så gøre bagefter – om det så er Venstres holdning, at man ikke skal have en bundgrænse for antallet af redaktionelle medarbejdere, i forhold til hvem der skal modtage mediestøtte – altså om det er Venstres holdning, sådan med landdistriktsordførerens mellemkomst.

Hr. Hans Christian Schmidt, anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg forventer slet ikke, at den radikale ordfører ved, hvad jeg laver, så det gør ingenting. Jeg kan jo høre, at ordføreren har rigeligt at se til med at holde sammen på det, hun selv laver, så lad bare det ligge.

Det, der interesserer mig, er de her forskellige budskaber, som regeringen er ekspert i at sende: Vi gør meget for jer ude i landdistrikterne, ja, vores hjerter banker for jer hver dag, men i øvrigt så gør vi det lige mere besværligt for jer, når I ikke ser på det. Nu kan jeg bedre forstå, at de, når vi kommer på de øer, siger: Ved I hvad, vi regner sådan set ikke med, at I hjælper os særlig meget, men kunne I ikke bare lade være med at stå i vejen? Det udtryk forstår jeg godt i dag, for de har jo aldrig været tre journalister. Så de er da sikkert helt ligeglade med, at vi sidder herovre på Christiansborg og finder ud af, at det er det, der skal være afgørende for, at man får penge.

Til spørgsmålet til den radikale ordfører: Vil den radikale ordfører gøre sit til, at det ændres? Jeg sagde ikke, hvad man kan finde af dispensationer, men vil den radikale ordfører det?

Ordføreren.

Jeg vil gerne diskutere det, men jeg vil ikke love noget på forhånd.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Jørgen Arbo-Bæhr for Enhedslisten, værsgo.

Det er jo en form for modernisering i lille skala af vores mediestøtteordning. Det betyder, at den nuværende distributions- og projektstøtteordning til dagblade og dagbladslignende publikationer skal afløses af den nye mediestøtteordning. Det handler jo både om støtte til de trykte blade såvel som de internetbaserede medier. Spørgsmålet er, hvordan man kan tage højde for de nye medier. Jeg synes, at den løsning, som fremgår af lovforslaget, virker til at have en god balance. Vi skal jo prøve at bruge disse midler, de ca. 400 mio. kr. så godt som muligt til at give befolkningen både nyheder, baggrundsstof og starte og skubbe til den demokratiske debat. Det handler jo om produktionsstøtte i stedet for distributionsstøtte, og den gives til medier, som har tre redaktionelle årsværksansatte. Den skal gives til medier, hvor en stor del af indholdet skal være redigeret, og halvdelen af det skal behandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer.

Jeg vil godt tilføje et spørgsmål, som er: Hvad er kulturelle temaer? Mit udgangspunkt er, at det skal være kultur, der er meget bredt defineret. Desuden er der nogle stopklodser, f.eks. får medier, som helt eller delvis er ejet af offentlige institutioner eller ejet af arbejdsgivere eller arbejdstagere eller brancheorganisation, ingen produktionsstøtte. Samtidig er der et loft på 17,5 mio. kr. og på maksimalt 35 pct. af de redaktionelle omkostninger pr. medie. Også her har jeg et spørgsmål: Hvorfor handler det kun om pr. medie, men ikke noget om loft pr. koncern?

Desuden har jeg også læst høringssvarene, hvor jeg har bemærket høringssvaret fra Producentforeningen, som har bemærket, at de finder det uforståeligt, at tilskudsordningerne udelukker internetbaserede medier, som formidler nyhederne via levende billeder. Som de siger, betragtes levende billeder i alle øvrige sammenhænge som en ligeværdig form i forhold til det skrevne ord. Også på dette område vil jeg godt høre ministerens holdning.

Til sidst vil jeg godt rose forslaget om et uafhængigt medienævn, som skal stå for fordeling af støtte. Vi skal selvfølgelig holde snor i nævnet for at finde ud af, om de gør det så godt som muligt, og det er godt, at vi skal have en revision og en evaluering senest i folketingsåret 2016-17. På den baggrund vil jeg godt støtte forslaget.

Tak. Der er en enkelt kollega, der har bedt om adgang til en kort bemærkning. Det er fru Ellen Trane Nørby fra Venstre, værsgo.

Tak. Det var en helt anden type ordførertale, Enhedslistens ordfører holdt, end den, vi hørte fra regeringspartiernes ordførere. Det forekommer mig egentlig lidt underligt, set i lyset af at det er Enhedslisten, der har lavet den her aftale med regeringen. Derfor vil jeg da bare hilse det velkomment, hvis det her er en imødekommelse af det, som vi sådan set har foreslået helt fra starten, nemlig at man nu tog et skridt, men at man også samtidig lagde konturerne til en reelt set modernisering af mediestøtten, så vi fik samtænkt den støtte, vi giver til de publicistiske medier, og den støtte, vi giver til de tv- og radiobårne medier.

Derfor vil jeg bare spørge Enhedslistens ordfører: Når Enhedslistens ordfører nu specifikt nævner høringssvaret fra Producentforeningen og det forhold, at det her forslag på ingen måde tager højde for hverken tv- eller den radiobårne lyd, tager ordføreren jo netop præcis fat i det, der har været vores anke helt fra starten, nemlig at man ikke samtænker det, så vil ordføreren på den baggrund være med til at presse regeringen til, at vi reelt set laver den modernisering, der er behov for, hvor vi ligestiller de forskellige platforme og dermed den måde, som man formidler nyheder på?

Ordføreren.

Jeg synes som udgangspunkt, at balancen imellem de forskellige platforme indtil videre er god, for vi skal jo også diskutere det i fremtiden. Det er jo klart, at det, når vi snakker om folk, der på den ene side har dagblade og tv og radio på den anden side og desuden er internetbaseret, udvikler sig. Så som udgangspunkt kommer vi til at diskutere det også i fremtiden, men indtil videre synes jeg, at der er en god balance i det her lovforslag

Fru Ellen Trane Nørby for den anden korte bemærkning.

Jo, men det, Enhedslistens ordfører siger, er meget sjovt, for det er jo sådan set det, der hele vejen igennem har været vores kritikpunkter, nemlig at vi med det her initiativ ikke løser de reelle problemer. Det er sådan et halvt skridt fremad, lidt ståen stille på stedet, et kvart skridt tilbage og så måske nogle positive moderniseringer på nogle områder, bl.a. at der, som ordføreren også siger, kommer et medienævn.

Derfor vil jeg blot høre igen: Vil Enhedslisten være med til at sikre, at det her ikke bare bliver et halvt skridt fremad, men at det bliver det første skridt på en lang rejse mod en reel ligestilling, sådan at den mediekonvergering, der er mellem tv, radio, internettet og dagblade, reelt også udmønter sig i en samlet lovgivning i stedet for forskellige dellovgivninger?

Ordføreren.

Der er noget, der undrer mig meget ved det, som fru Ellen Trane Nørby siger. Det er rigtigt, at vi går nogle små skridt fremad, og det moderniserer også en lille smule, som fru Ellen Trane Nørby, så vidt jeg hørte det, sagde, og så synes jeg bare, at det vel er bedre end ingenting. Jeg synes, at det forlig, vi har lavet, er så langt, som vi kunne komme. Derfor synes jeg, at det var et godt forlig.

Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger er hr. Morten Marinus fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge Enhedslistens ordfører, om Enhedslisten under de forhandlinger, de har haft med regeringen, efter at vi andre ikke længere var med i forhandlingerne, har udtrykt et ønske om at fjerne alle tilskud fra Samsø Posten. Eller har Enhedslisten måske ikke været opmærksom på den problematik, der har været omkring Samsø Posten?

Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg er nok nødt til at sige, at jeg ikke var med i forligsforhandlingerne. Men jeg har jo set det høringssvar fra Samsø Posten, og jeg synes selvfølgelig, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at der kan gives dispensation til nogle af den slags medier.

Men jeg ved jo ikke så meget om det, for jeg var ikke med i forligsforhandlingerne. Jeg synes bare, at når jeg læser det høringssvar fra Samsø Posten, kan jeg se, at jeg gerne vil være med til at diskutere det i udvalget.

Hr. Morten Marinus for anden korte bemærkning. Værsgo.

Det kan jo undre nogle, for man kan se, at dagbladet Arbejderen fortsat er støtteberettiget med et oplæg på sådan cirka 2.400 eksemplarer. Det må bl.a. være, fordi de har flere journalister til at skrive den, end Samsø Posten har med sine 2.700 eksemplarer i oplag. Mener Enhedslistens ordfører ikke, at Samsø Posten, hvis man kigger på oplaget, er mindst lige så støtteberettiget som dagbladet Arbejderen?

Jørgen Arbo-Bæhr.

Jo.

Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre. Værsgo.

Jamen det var jo interessant, at spørgeren lige nu er inde på det samme tema, for det er faktisk den vinkel, jeg også godt vil komme ind på. For jeg må jo sige til ordføreren, at jeg faktisk mange gange har oplevet Enhedslisten også være meget positive over for øerne. Jeg tror også, at det vil ordføreren selv mene. I hvert fald kan jeg jo se, at der har været det med færgesekretariatet og forskellige ting, og Enhedslisten plejer også at deltage i de debatter, vi har med øerne, når vi er ude at besøge dem. En ting, de er meget opmærksomme på, at jo bl.a. det der forbindelsesled, de har med hinanden, når de bor på sådan en ø, herunder f.eks. Samsø. Der er jo også andre end Samsø, der har sådan et regionalt nyhedsmedie.

Jeg vil godt spørge, om jeg skulle forstå det, ordføreren sagde lige før, sådan, at man ville være villig til at gå ind og kigge på de kriterier, der ligger til grund for, at Samsø Posten mister hele sit tilskud, altså at det er dem, man vil gå ind og genoverveje.

Ordføreren.

Man skal bare huske på, hvad det er for nogle kriterier, vi har, og det, vi har foreslået. For jeg synes, det er godt, at det med en redaktion i virkeligheden mere skal være en fordel. Jeg synes, det er godt, når der f.eks. står, at der er tre redaktionelle medlemmer, og hvis der ikke skal være det, skal der være nogle frivillige tilknyttet, som de f.eks. har på Samsø Posten. Så derfor synes jeg, det er godt, hvis vi får diskuteret, om man kan give dispensation til nogle rundtomkring, for på nogle øer er der nogle mennesker, som i virkeligheden gerne vil have deres lokale medie, og uanset om det er tv, eller om det internetbaseret, eller om det er tv eller radio, så synes jeg, at vi virkelig skulle sige, at o.k., der er nogle af dem, som måske skal have dispensation. Og det er jo en del af forliget.

Hr. Hans Christian Schmidt for den anden korte bemærkning.

Jeg synes jo, det er interessant, for det er sådan set en god udvikling. Der er jo tit, at vi siger det på den måde, at når en ø ikke har bro, så er det en helt speciel situation, de er i. Måske kan jeg forstå det, ordføreren har sagt, sådan, at man vil tage det tema op og sige, at man ikke kan have – som her med Samsø Posten – at de skal have tre ansatte, når de aldrig i de hundrede år, de har eksisteret, har haft dem. Altså, så bliver det jo en voldsom merudgift for dem, og så holder det helt op af sig selv. Hvis jeg må forstå det sådan, vil jeg sige, at så synes jeg, at vi har nået et godt stykke i dag.

Ordføreren.

Man kan jo ikke give nogen løfter herfra, men som udgangspunkt synes jeg, at vi selvfølgelig skal gøre noget for dem, der har noget lokalt, og som synes at de vil komme med. Jeg læste jo det der høringssvar. Jeg synes, det er et godt høringssvar. Derfor synes jeg som udgangspunkt, at vi i virkeligheden bør diskutere, om de skal have dispensation, også i fremtiden.

Den foreløbig sidste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det, som Enhedslisten har været med til i det her forlig, er jo at fjerne 130 mio. kr. over 2 år fra bl.a. de lokale og regionale dagblade. De har dermed været med til at sikre, at vi altså går en meget dårlig tid i møde med garanterede dagbladslukninger rundtomkring i lokalsamfundene. Er det noget, Enhedslisten er stolt af? Det var den ene del af spørgsmålet.

Så er der den anden del af spørgsmålet. Ifølge det, som fru Ellen Trane Nørby var inde på, har man nu taget første skridt, og det kan vi forstå Enhedslisten også synes det er. Hvornår tager vi så næste skridt i forhold til at modernisere hele mediestøtteområdet og også ser det hele som en helhed? For det synes jeg godt man kan give håndslag på i dag. Nu har vi taget første skridt, og så må vi jo tage næste skridt, hvis Enhedslisten er enig i det. Og hvis Enhedslisten er enig i det, har vi flertal, og så kan vi jo bare sige: Så gør vi det.

Ordføreren.

Jeg synes, at det som udgangspunkt er underligt at høre hr. Aastrup Jensen nu sige, at man har skåret 130 mio. kr., og at han så kalder det for det første skridt. Jeg synes, at vi i virkeligheden har omlagt en masse i forbindelse med medieforliget. Der er jo også både tv, radio og internet. Som udgangspunkt skal man jo udvikle sig, i forhold til at det bliver mere moderne med det medieforlig, som vi har i dag.

Hr. Michael Aastrup Jensen for den anden korte bemærkning.

Jamen det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at der er 130 mio. kr., som Enhedslisten og regeringspartierne har fjernet fra bl.a. de regionale og lokale dagblade. Flere af dem er absolut heller ikke vores kop te, men det må vi jo erkende at der er et flertal for. Derfor kunne jeg jo være glad for den lille åbning, der var, over for fru Ellen Trane Nørbys spørgsmål, nemlig at lad os da prøve at få en overordnet struktur for al mediestøtte, det vil sige også tv-delen, bl.a. Danmarks Radio, og også i forhold til TV 2-regionerne og lignende, hvor vi jo lige nu holder dem kunstigt fra hinanden. Så lad os da prøve at se, om vi ikke kan lave en fælles struktur for det i fremtiden. Det tror jeg da også Enhedslisten er enig i.

Ordføreren.

Jeg forstår bare ikke den måde, Venstre har tacklet det på. For vi har jo gjort meget ikke mindst inden for Danmarks Radio, f.eks. børne-tv osv. Jeg synes, at det som udgangspunkt er underligt, at Venstre nu kommer løbende og siger, at o.k., så tager vi det næste skridt, når man nu var modstandere af det første skridt. Så jeg forstår det simpelt hen ikke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er fru Mette Bock for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det har været virkelig interessant at lytte til den her debat, og jeg vil gerne sige, at hvis jeg lyder lidt kritisk i det kommende, er der altså ikke, fordi jeg er pigesur, så er det sådan set, fordi jeg er erfaringsramt.

Inden jeg går i gang med det, som egentlig er mit indlæg, vil jeg sige, at jeg kan forstå, at der er rigtig mange, som er rigtig meget optaget af Samsø Posten og Samsø Postens overlevelse. Det kan jeg godt forstå, for Samsø Posten er et udmærket lille organ, som har en meget, meget høj grad af dækning i sit udgivelsesområde. Samsø Posten koster, så vidt jeg lige har kunnet finde frem til, 2,5 kr. i løssalg og en lille smule mere, hvis man abonnerer på avisen. Hvis man løftede prisen til en femmer, ville man have indvundet mere end det, som man mister i mediestøtte. Og jeg har læst høringssvaret fra Samsø Posten, hvor man siger, at man så vil miste utrolig mange abonnenter. Jeg har sådan set erfaring fra lokalt forankrede medier, og jeg ved, at hvis man leverer det lokale stof, hvilket Samsø Posten er eminent dygtige til, så bliver abonnenterne der. Men hvis man fristes til at lave alle mulige andre udenomsværker, som læserne lige så godt kan finde andre steder, så falder de fra. Så jeg er helt sikker på, at Samsø Posten selv uden mediestøtte vil overleve som et fremragende lokalt forankret organ. Det er bare lige for at få proportionerne med ind.

I øvrigt vil jeg sige, at jeg sådan set tror, at vi alle bredt her i Folketinget er helt enige om, at frie og uafhængige medier er demokratiets salt. Men spørgsmålet er så, om man kan sige, at man i et land, hvor man på den ene side belaster medierne med lønsumsafgifter, reklameafgifter, multimedieskat osv. og på den anden side giver statsstøtte i form af nu produktionsstøtte, projektstøtte og saneringsstøtte, kan tale om, at man har frie medier. Det synes jeg ikke man kan.

Min erfaring fra mediebranchen er faktisk, uanset om man taler om elektroniske medier eller om man taler om gammeldags trykte medier, at man ønsker en uafhængighed. Min erfaring er også, at den måde, den danske mediestøtte har været givet på, uanset om det er til de elektroniske eller trykte medier, har lagt en dæmper på udviklingen af nye forretningsmodeller, i takt med at vi har fået nye måder at distribuere indhold på.

Hvis vi går tilbage og ser på mediestøttens historie, står der ganske vist i bemærkningerne til lovforslaget, at der har været givet distributionsstøtte i flere hundrede år. Det har jeg nu meget, meget svært ved at finde frem til. For det første blev de første dagbladsprivilegier jo givet i 1641, og dengang havde man censur, og for det andet synes jeg også, at man skal have med i sin historiske erindring, at i de første rigtig mange år var de trykte medier jo partitilknyttede og partibårne aviser. Og sådan som jeg opfatter mediehistorien, var distributionsstøtten i de første mange årtier – også efter grundlovens indførelse – tænkt som en partistøtte og ikke som en støtte til at sikre, at vi skulle have frie og uafhængige medier. For det er jo også en historisk kendsgerning, at i de første mange årtier efter vores grundlov i 1849 var medierne fortsat underlagt streng kontrol. Det var faktisk først efter 1901, vi for alvor kan tale om, at vi fik frie medier.

Når vi i Liberal Alliance ikke kan støtte lovforslaget, som det er her, er det sådan set, hverken fordi vi synes, at det her i virkeligheden er en spareøvelse, som nogle af de borgerlige partier synes, eller fordi vi synes, at det her er for dårligt, i forhold til hvordan det ser ud nu – jo, det er for dårligt. Men det, jeg synes kunne være håbet, var, at man faktisk havde politisk mod til at træffe politiske beslutninger.

Vi har diskuteret det her i årevis. Først arbejdede Anker Brink Lund med at få formuleret en fremragende rapport, så nedsatte man endnu et mediestøtteudvalg, som lavede endnu en tyk rapport, og alligevel står vi stadig væk og stamper. Der er ting i det her, som jeg synes er udmærket – f.eks. at man nu tager de netbaserede medier ind – men hvis man kigger på det samlet, er det her et udtryk for, at vi går fra stenalder til middelalder, og jeg synes faktisk, det er på tide, at vi kommer ind i nutiden og ser på medierne samlet og undlader at kigge på, hvad det så er for kanaler, det her indhold kommer ud igennem. Det er fortid at tænke på den måde, og det er simpelt hen for uambitiøst politisk, at vi bliver ved med at gøre det.

Så kan man sige: Jamen det er det muliges kunst. Nej, det er ikke bare det muliges kunst. Vi bør have det politiske mod til at kigge frem og sige, at frie medier ikke er statsstøttede medier. Lad os kigge på det her samlet, lad os få lavet en langtidsplan, som sørger for en udfasning af den her mediestøtte. Dygtige medier kan sælges, der er forbrugere til dem, og vi vil fortsat have et alsidigt og mangfoldigt medieindhold i Danmark, hvis vi laver en langtidsplan, som tager afsæt i den virkelighed, vi kender i dag, og ikke i fortidens medier.

Tak til ordføreren. Der er foreløbig to, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den første er fru Ellen Trane Nørby fra Venstre, værsgo.

Tak for det. Jeg har egentlig bare to spørgsmål. Det ene spørgsmål går på den reelle fremtidssikring, for det var jo en stor del af debatten i forhandlingerne. Spørgsmålet var, om det her ligesom var endemålet, eller om det var et skridt på vejen. Regeringen valgte jo at sige, at det mere var endemålet end et skridt på vejen.

Derfor vil jeg blot høre Liberal Alliances ordfører, om Liberal Alliances ordfører deler det ønske, der deles bredt, og som også er forankret i Anker Brink Lund- og Preben Sepstrup-rapporten, nemlig ønsket om at få lavet en reel modernisering, der gør, at man samtænker på baggrund af den mediekonvergens, der er.

Det andet spørgsmål, jeg egentlig gerne vil stille Liberal Alliances ordfører, er om ejerskabskriteriet. Nu var det jo sådan, at det var et af de punkter, som vi også tog op under forhandlingerne med regeringen, og regeringen var overhovedet ikke villig til at ændre på det. Derfor vil jeg blot høre Liberal Alliances ordfører: Når Liberal Alliances ordfører nu taler om frie medier, giver de ejerskabskriterier, som regeringen har lagt ind, så på nogen måde mening? Kriterierne betyder, at ingeniørforeningens blad ikke kan få støtte, men hvis de sælger en stor del af deres blad til f.eks. Rupert Murdoch eller Berlusconi, kan de få støtte. Er det i god tråd med, hvordan vi normalt har sikret samfundsdebatten i Danmark?

Ordføreren.

Ganske kort vil jeg sige, at jeg er fuldstændig enig i, at hvis man fortsat skal have mediestøtte, og det skal man jo nok nogle år frem – jeg synes så, man skulle kigge på, hvordan man kunne udfase det – så er det klart. at så skal man tænke samtlige medier sammen, og jeg tror også, vi vil se nye medier, som vi slet ikke har fantasi til at forestille os vil komme frem i de kommende år, så selvfølgelig skal det hele tænkes sammen.

Den anden ting er om ejerskabskriteriet, der selvfølgelig ikke er tidssvarende, og det er heller ikke relevant at bringe det ejerskabskriterie ind på den måde, som det er formuleret her, hvis det, der er formålet, er at sikre frie, alsidige og uafhængige medier.

Fru Ellen Trane Nørby, anden korte bemærkning.

Ja tak. Jeg er meget enig i Liberal Alliances ordfører synspunkt om behovet for, at man samtænker og dermed også tilgodeser nogle af de medier, der måske ikke har set dagens lys endnu, fordi vi kommunikerer på en hel ny måde, og på mange måder konserverer det her i stedet for egentlig at fremtidssikre den måde, som samtidsdebatten kører på.

Hvad angår ejerskabskriteriet, vil jeg blot høre, om det ikke er korrekt, at det var en del af anbefalingerne fra Dyremoseudvalgets rapport, så når det i dag bliver fremført, at det her lovforslag er forankret i Dyremoseudvalgets rapport, så er det her endnu et punkt, som på ingen måde er forankret i mediernes ønsker i Danmark.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at det ikke er en del af Dyremoseudvalgets rapport, men jeg vil så sige, at jeg heller ikke synes, at vi politisk nødvendigvis skal følge alle anbefalinger i sådan en rapport. Tværtimod tror jeg, at hvis man sætter folk til selv at bestemme, hvilken støtte de vil have, er der punkt 1 ingen, der vil være imod, at man skal have støtte, og punkt 2 arbejder man primært for at bevare eksisterende privilegier. Resultatet er jo altså blevet, at vi giver tingene en anden overskrift, men tager ikke det fulde skridt og kigger på en egentlig modernisering af den mediestøtte, der er – også med henblik på en langsigtet afvikling.

Tak. Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil gerne sige tak for en rigtig interessant ordførertale, og jeg har tænkt mig at stille et totalt upolemisk spørgsmål. Og det er helt ærligt ment, for jeg ved jo, at Liberal Alliances ordfører ved rigtig meget om det her.

Derfor kunne jeg bare godt tænke mig at komme lidt nærmere ind på det her med fremtidens mediestøtte, hvor man tænker på tværs af medier og man ikke har den her type mediestøtte, hvor man har frie og uafhængige medier. Kunne vi få bare et par ord mere om det? Det kunne jo godt blive interessant at mødes om om et par år. Jeg tror faktisk, at ordføreren har noget byde på, der kunne være interessant for os andre at høre, så det kunne vi måske få løftet sløret lidt for.

Ordføreren.

Altså, for det første mener jeg jo, at afsættet skal være indhold, fuldstændig uafhængigt af hvad det er for en platform, det kommer ud på. Det gør man ikke her. Man tager det lille skridt, at man tager de netbaserede ting med, men man tager ikke skridtet fuldt ud og kigger på medier samlet set.

En andet lille eksempel, jeg vil nævne, på, hvad jeg synes komplicerer tingene, når man ikke tænker alle medier sammen her, er, at vi jo for øjeblikket har en voldsom debat om de trykte mediers mulighed for at lave en betalingsbarriere, i forhold til når deres kunder trækker på nettet. Det er komplet umuligt, fordi Danmarks Radio også er på nettet, og de kan selvfølgelig ikke tage betaling. Og det vil sige, at det forrykker konkurrencevilkårene. Så siger de trykte medier, at så må DR bare overhovedet ikke være på nettet. Det er jo også fuldstændig galimatias, for selvfølgelig skal DR være på nettet, for alle er på alle platforme eller er i hvert fald på vej til at komme det.

Det er bare et eksempel på, at her prøver man på at løse nogle problemer, men i virkeligheden kommer man til at gøre alle sure, og i virkeligheden forhindrer man den forretningsudvikling, den nytænkning i forhold til forretningsmodeller, som er fuldstændig afgørende. Det er bare et lille eksempel på, at det her i virkeligheden også er med til at komplicere mere end forenkle og understøtte det, vi alle sammen gerne vil have, nemlig frie og uafhængige medier.

Fru Zenia Stampe for den anden korte bemærkning.

Jeg forstår fuldstændig problemstillingen, den er vi også rigtig optaget af, og jeg kunne ikke helt forstå, hvem det var, der var skyld i, at den problemstilling opstod, om det var Danmarks Radio, fordi de var på nettet, eller om det var dagbladene, fordi de gik på nettet og vi nu støtter dem i det. Det ved jeg ikke. Men det, jeg så godt vil spørge ind til, er: Indebærer det her nye mediestøttesystem så, hvis man tænker helt på tværs, at vi ikke længere har en public service-kanal som Danmarks Radio?

Ordføreren.

Altså, jeg mener, at Danmark er så lille et land, at der simpelt hen er ting, der ikke kan produceres af det kommercielle marked, og som vi også ønsker produceret i et lille sprogområde, og derfor bliver vi nødt til på en eller anden måde at finde ud af at støtte det her.

Hvis vi skal tale om Danmarks Radio, vil jeg sige, at jeg er sikker på, at vi har et Danmarks Radio, også når vi tænker 10, 20 og 30 år frem. Det ønsker jeg også selv. Jeg ønsker bare, at finansieringen af Danmarks Radio skal finde sted på en anden måde, og jeg ser gerne, at det, som det kommercielle marked selv kan løfte, løfter de, og så koncentrerer Danmarks Radio sig om de public service-kerneopgaver, som ikke kan løftes af det kommercielle marked. Det er en lang debat, men jeg uddyber det meget gerne i flere diskussioner om det her.

Det er ikke for at afbryde en god debat, men vi har nogle regler, vi skal overholde.

Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Mogens Jensen fra Socialdemokraterne, værsgo.

Tak. Jeg synes også, at det var en spændende ordførertale, og jeg er glad for, at vi kan konstatere, at alle er optaget af det spørgsmål, der handler om, at medieformerne smelter sammen – tv, radio, net, de skrevne ting på samme platform. Det vil selvfølgelig også på et tidspunkt skulle afspejle sig i den måde, vi indretter mediesystemerne på, lige så vel som man forsøger at finde nogle forretningsmodeller, der afspejler den her nye virkelighed. Så det er vi jo sådan set enige om.

Jeg vil godt spørge Liberal Alliances ordfører, om ordføreren mener, at man fra regeringens side skulle gennemføre en mediestøtteordning, som går imod det, som branchen selv ønsker og mener er det rigtige, for at de kan fungere som branche og få det bedste ud af de offentlige støttekroner.

Ordføreren.

Hvis jeg skal give et ærligt svar på det, vil jeg sige, at hvis vi som politikere altid kun skulle træffe beslutninger på baggrund af, hvad folk siger de gerne vil have, ender vi i en meget, meget mærkelig situation.

Jeg synes selv, at mediebranchen på mange måder tænker reaktionært i forhold til det, der er den nye virkelighed. Hvis vi ser på, hvad det koster at forbruge et medieindhold i Danmark, i forhold til hvad det koster f.eks. i Norge – vi skal ikke sammenligne os med meget store lande, hvor der er et meget stort marked, men Norge har nogenlunde det samme befolkningstal, som vi har – er det langt billigere i Norge. Hvorfor er det det? Er det det, fordi de giver en massiv højere mediestøtte, end vi gør i Danmark? Nej, de har simpelt hen været bedre til at nytænke og udvikle i forhold til den virkelighed, vi står over for nu.

Derfor synes jeg også, at man politisk, uanset om det handler om mediebranchen eller det handler om andre brancher, skal have modet til at udfordre, modet til at skubbe til en udvikling og ikke bare bevare velerhvervede privilegier. Det synes jeg at det her forslag lægger op til, og derfor ser jeg gerne, at det bliver taget af bordet, og at vi så kan få en diskussion, som faktisk er fremadrettet og ikke rettet bagud.

Hr. Mogens Jensen for den anden korte bemærkning.

Jamen jeg helt enig med ordføreren i, at mediesystemerne selvfølgelig skal indrettes sådan, at det fremmer udvikling og innovation. Derfor har regeringen jo heller ikke fuldt Dyremoseudvalget til fulde. Vi har bl.a. lavet en større innovationspulje, der giver mulighed for nye medier, og vi har også ændret det på andre områder. Men det grundlæggende princip for fordelingen af mediestøtten følger Dyremoseudvalget og det, som branchen har været enige om. Det er Venstre jo så løbet fra. Men jeg må forstå på Liberal Alliance, at de så er enige med Venstre i, at det skal man bare løbe fra, og at man skal være ligeglad med, hvad branchen selv mener.

Ordføreren.

Nu må Venstre jo selv stå til regnskab for, hvad de selv mener. Men jeg vil bare sige, at Danmark jo er et rigtig lille land, og nu nedsætter man så sådan et medienævn – er det ikke det, det hedder? – som så skal sidde og uddele innovationsstøtte og andre ting. Vi mennesker er indrettet på den måde, at vi drejer næsen hen i den retning, hvor der er puljer, der kan søges, og min erfaring er, at det ikke fremmer innovation. Innovation er benhårdt arbejde, innovation er noget, der koster blod, sved og tårer, og er noget, som kan skabe underskud i en lang årrække. Innovation skabes ikke, ved at vi i dette lille land har et nævn – jeg tror næsten, at jeg ville kunne sætte navn på de mennesker, som kommer til at sidde i sådan et nævn, og jeg vil bare sige, at det ikke er fremtidens folk. Men overrask mig glædeligt.

Jeg har ikke flere kollegaer, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Lars Barfoed fra Konservative Folkeparti, værsgo.

Jeg synes, at debatten her meget godt afslører, at den mediestøtteordning, der formentlig vil vise sig at være flertal for, som vi diskuterer nu, bare er en kortvarig, midlertidig position på vejen til en ny mediestøtteordning, som er mere permanent, for det er jo sådan, at forretningsgrundlaget under de traditionelle medier, de trykte medier, eroderer. De eksisterende dagblade søger efter nye forretningsmodeller, der kan give dem en indtjening, og det må selvfølgelig også sætte sig sine spor i den måde, hvorpå vi yder mediestøtte. Det gør det jo allerede med den omlægning, der nu gennemføres, en omlægning, jeg i princippet i øvrigt er enig i. Det tror jeg sådan set at vi alle sammen er.

Det var jo også det, der lå til grund for forhandlingerne i Dyremoseudvalgets betænkning, nemlig at vi overgår fra en distributionsstøtte til en produktionsstøtte. Det er vi jo sådan set enige om er rigtigt, i og med at dagbladene i stigende grad arbejder ud fra en elektronisk platform, internetbaseret platform, og altså så nu også søger at finde et forretningsgrundlag til at gøre det, hvilket ikke er så let, som man måske skulle have troet.

Så er der jo også det forhold, at medierne, som flere også har været inde på, mere og mere smelter sammen, og det kan blive sværere og sværere i fremtiden at sondre mellem dagblade, skrevne medier på den ene side og elektronisk baserede medier på den anden side, og der må vi i en eller anden udstrækning samtænke den måde, hvorpå vi yder støtte til henholdsvis dagblade og til de elektronisk baserede medier. Om det skal være en samlet ordning eller bare en form for samtænkning, er det nok for tidligt at sige noget om, men vi bliver nødt til at samtænke det, i og med at pressen under alle omstændigheder i stigende grad fungerer på de samme platforme. Det kan vi ikke se bort fra i den måde, hvorpå vi yder tilskud fra det offentliges side, den måde, vi tilrettelægger det på her i Folketinget.

Endelig er der så den basale kendsgerning, at det i hvert fald er en mulighed, at vi efter næste valg, der jo kommer inden for de næste par år, må jeg gå ud fra, vil se, at der er et flertal i Folketinget, der ikke er bundet af den aftale, som nu fører til en lovgivning, og det vil sige, at et nyt flertal efter næste valg vil være frit stillet til at gennemføre en anden ordning end den, der nu bliver gennemført.

Jeg synes egentlig, at det ville være bedst, hvis det var sådan, at vi kunne blive enige – et bredt flertal i Folketinget – om en permanent, langvarig og langtidsholdbar ordning, så der kom ro på det på lidt længere sigt. Men altså, vi er der, hvor vi er.

Som sagt er Det Konservative Folkeparti enig i den principielle ændring, der sker fra distributionsstøtte til produktionsstøtte, men vi har ikke kunnet tilslutte os den aftale, fordi vi blev sat foran et forhandlingsbord, hvor der var den klare betingelse, at vi måtte acceptere, at samlet set skulle der ske en forringelse af mediernes økonomi, fordi regeringen altså mente, at den kunne gennemføre reklameafgift og lønsumsafgift over for dagbladene og dermed forringe deres økonomi og så få os til at forhandle mediestøtte helt uden at tage hensyn til det. Man kan altså ikke forvente, at man kan gennemføre forringelser over for de pågældende virksomheder med Enhedslisten og så gennemføre en mediestøtteordning over for de samme virksomheder med os samtidig. Det kunne vi ikke få en fornuftig dialog om, og dermed sluttede de forhandlinger så desværre. Det er ærgerligt.

Så vil jeg sige, at som sagt kan vi være enige i hovedsigtet, men jeg synes bl.a., der her i dag har været flere forhold, som man kunne trække frem, der giver anledning til at kritisere de ændringer, der er sket i forhold til mediestøtterapporten, ikke mindst vil jeg sige, at flere har været så glade for innovationspuljen, men det er jo mærkeligt – synes jeg – at man vil øge innovationspuljen i forhold til det, der bliver lagt op til, samtidig med at man gennemfører en ordning, der ikke sikrer, at der fortsat er den støtte, som der hidtil har været til en avis som Samsøposten, som altså er en 104 år gammel avis, som er velfungerende i sit lokalområde. De får altså fjernet deres støtte, bl.a. fordi man vælger at prioritere innovationspuljen til helt nye virksomheder. Det synes jeg er en mærkelig prioritering, der sker i den forbindelse.

Det korte af det lange er, at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte lovforslaget, men jeg tror, at vi inden for ganske få år kommer til at forhandle og drøfte den her sag igen, for det er et område, der bevæger sig med stor hast, og hvor der vil blive behov for at se mere samlet på hele mediesituationen i en fremtidig mediestøtteordning.

Tak. Der er foreløbig tre, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den første er hr. Morten Marinus fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Jeg synes, den konservative ordførers tale her faktisk kom rigtig godt rundt om det hele og var meget brugbar og også uddybende i forhold til De Konservatives holdninger til de her spørgsmål. Så stor ros herfra for det.

Så vil jeg gerne stille et spørgsmål til den konservative ordfører, som ikke kun er ordfører på medieområdet for Det Konservative Folkeparti, men jo også leder og partiformand for Det Konservative Folkeparti. Jeg går ud fra, at når man er partiformand, har man også kontakt til de borgmestre, partiet har rundtomkring i landet, og Det Konservative Folkeparti har jo netop borgmesterposten på Samsø. Har hr. Lars Barfoed været i kontakt med borgmesteren på Samsø og hørt noget om den her problematik i forbindelse med Samsø Posten, eller er det måske noget, hr. Lars Barfoed har tænkt sig at gøre her efterfølgende?

Ordføreren.

Jeg har faktisk nævnt Samsø Posten i mit indlæg her, i og med at jeg synes, det er forkert, at man prioriterer til fordel for nye medier, men samtidig vælger en ordning, hvor man nedprioriterer i forhold til et medie som Samsø Posten. Og ja, naturligvis har vi en kontakt, og naturligvis er jeg opmærksom på, at det betyder meget for lokalsamfundet, at man har Samsø Posten.

Den næste i rækken, der har bedt om korte bemærkninger, er hr. Mogens Jensen fra Socialdemokraterne, værsgo.

Tak. Jeg synes, hr. Lars Barfoed fremlægger det, som det er, og som vi også oplevede det under forhandlingerne, altså at De Konservative sådan set principielt var enige i principperne for udmøntningen af mediestøtten, men at der var nogle andre forhold i forbindelse med nogle andre rammevilkår, som gjorde at man ikke kunne støtte aftalen, og det synes jeg bare hr. Lars Barfoed skal have en cadeau for at sige ærligt og åbent.

Men så vil jeg godt spørge netop i forhold til de andre rammevilkår: Er det sådan, at vi på De Konservatives forslag til finanslov kan finde 150 mio. kr., som man har øremærket til at give til mediebranchen?

Ordføreren.

Nej, det kan man ikke finde på vores finanslovsforslag. Vi har jo ikke nogen indflydelse på den mediestøtteordning, der er. Det er jo en mediestøtteordning, som andre nu gennemfører lovgivningsmæssigt. Det er jo i den sammenhæng, at det skal frem. Og jeg har ikke forstået, at vi får indflydelse på den mediestøtteordning, der nu bliver gennemført. Så det er en sag, der må diskuteres, i forbindelse med at man gennemfører et lovforslag på et eller andet tidspunkt om at ændre mediestøtteordningen. Så kan det komme på tale, men inden for den lovgivning, der nu lægges op til, er der jo ikke nogen mulighed for at påvirke det, for der er jo et forlig mellem nogle partier om det her.

Hr. Mogens Jensen, anden korte bemærkning.

[Lydudfald] ... virkeligheden er jo den, at i forhold til den reelle mediestøtte, der deles ud, er beløbet det samme, som det har været hidtil. Så der er jo det samme beløb til rådighed. Men det, jeg forstår på ordføreren, er, at man er utilfreds med lønsumsafgiftpåvirkninger og reklameafgiftpåvirkninger på branchen svarende til noget, der ligner 150 mio. kr., og så spørger jeg: Har De Konservative stående på deres finanslovsforslag, at de vil kompensere mediebranchen med 150 mio. kr., som er det beløb, som har været nævnt? For så kan man jo godt stå her og råbe op om, at man synes, det er for dårligt, hvis ikke man sætter dem på sit finanslovsforslag og er villig til at kompensere for det.

Ordføreren.

Der vil i hvert fald være et forslag fra vores side om at fjerne reklameafgiften, som er en del af det.

Så er det fru Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre, første korte bemærkning.

Så går jeg også ud fra, at man vil tilbageføre det, vi har ændret i forhold til lønsumsafgiften, for det er jo den anden del, som har påvirket medierne. Men jeg vil gerne følge lidt op i samme tråd, som hr. Mogens Jensen tog fat i, dvs. at jeg vil bede Det Konservative Folkepartis leder forholde sig isoleret set til mediestøtten. Det er én pose penge. Nu bliver den fordelt i forhold til distribution, men i fremtiden, hvis det her forslag bliver vedtaget, og det gør det jo nok, vil den blive fordelt i forhold til produktion. Hvilken ordning er bedst, produktion eller distribution?

Ordføreren.

Det er sjovt, at fru Zenia Stampe spørger, for jeg havde egentlig, mente jeg, iagttaget, at fru Zenia Stampe lyttede efter, hvad jeg sagde, men det har fru Zenia Stampe så ikke gjort, fordi jeg sagde, tror jeg, et par gange i mit indlæg, at vi jo sådan set alle sammen var enige om, at der skulle ske en omlægning fra distributionsstøtte til produktionsstøtte. Så det er min position, ja.

Fru Zenia Stampe, anden korte bemærkning.

Man så kan jeg ærlig talt ikke forstå, hvorfor man stemmer imod. Det vil sige, at det her forslag gør, at vi kommer til at fordele den pose penge på en bedre måde – det har vi jo Det Konservative Folkepartis formands ord for – men man vil stemme imod, fordi man er utilfreds med nogle ting, som er ændret nogle andre dage i nogle andre lovforslag. Det vil sige, og det vil jeg bare gerne have en bekræftelse på, at Det Konservative Folkeparti stemmer imod en fordelingsnøgle, som er bedre end den, som eksisterer i dag. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Det er måske forbigået fru Zenia Stampes opmærksomhed, men der er jo andre elementer i det her forslag end blot, at man flytter sig fra distributionsstøtte til produktionsstøtte. Der er jo, som jeg f.eks. sagde, en innovationspulje, der er en nedprioritering af andre midler, der er hele ejerskabskriteriet, der er en lang række elementer i det her forslag, som vi ikke haft mulighed for at påvirke, fordi vi allerede af økonomiske grunde ikke kunne komme videre i forhandlingerne, fordi regeringen valgte samlet set at forringe støtten til medierne. Så kunne vi ikke på det grundlag forhandle videre, og så kom vi jo aldrig dertil, at vi kunne få indflydelse på de enkelte elementer i det her. Så ja, hovedsigtet er vi enige om, men vi har slet ikke haft mulighed for at få forhandlet enkeltdelene i forslaget.

Næste korte bemærkning er fra fru Mette Bock fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå, at også Det Konservative Folkeparti er meget optaget af Samsø Postens fremtid, hvilket jeg sådan set også er. Jeg var på en cykeltur derovre en dag her i sommer, og der var hovedoverskriften: Solbærhøsten er gået i gang. Det skal man ikke trække på smilebåndet af, fordi det er faktisk en ret vigtig lokal nyhed. Vi fandt et sted, man kunne købe solbær. En anden nyhed var, at Dansk Folkepartis ledere ville komme på besøg. Så var vi jo rigtig glade for at kunne konstatere, at vi var kommet før dem. Så der er rigtig mange gode nyheder der.

Men er hr. Lars Barfoed så bekymret for Samsø Postens overlevelse, at han mener, at en prisstigning 2,50 kr. til 4 eller 5 kr. simpelt hen er noget, som truer det danske demokrati? I forlængelse heraf vil jeg gerne spørge, om Det Konservative Folkeparti mener, at niveauet for den mediestøtte, vi har i dag, uanset hvordan man så finder ud af at fordele den, er det rigtige niveau, eller skal det stige eller skal det falde i de kommende år ifølge Det Konservative Folkeparti?

Ordføreren.

Nu bliver jeg spurgt direkte, om den manglende støtte til Samsø Posten er en trussel mod dansk demokrati som sådan. Jeg tror ikke, at vores parlamentariske system bryder sammen af den grund. Så langt vil jeg dog ikke gå. Men jeg synes, det er problematisk, at man altså på den måde nedprioriterer støtten til en 104 år gammel avis, som har stor betydning for et lokalsamfund, til fordel for, at man vil øge en innovationspulje til helt nye virksomheder. Det synes jeg er en forkert prioritering, og det er sådan set det, jeg bebrejder regeringen at man gør.

Om det samlede niveau for støtte til medier er det rigtige, ja, det kan diskuteres. Jeg vil da ikke på forhånd lægge mig fast på, hvordan det skal se ud om 5 eller 10 år, men jeg tror, vi kommer til at vurdere samlet set, hvordan vi fordeler støtten, især når man tager i betragtning, at vi jo altså samlet har set, at her er der sket en forringelse af dagbladenes økonomi, fordi man har pålagt dem lønsumsafgift og reklameafgift og også fastholdt mediestøttebeløbet, men at man har ydet betydelig større beløb til bl.a. Danmarks Radio og TV 2. Der tror jeg nok, at vi er nødt til at se samlet på prioriteringen af de ting for fremtiden.

Fru Mette Bock, anden korte bemærkning.

Altså, hvis ikke Det Konservative Folkeparti har tænkt over det med mediestøttens niveau, vil jeg gerne anbefale, at Det Konservative Folkeparti begynder at tænke over det, for de frie medier er jo demokratiets salt. Det er vi sådan set alle sammen enige om. Spørgsmålet er bare, hvordan vi skaber rammevilkår generelt omkring denne branche, som sikrer, at vi når det, som vi alle gerne vil, og som ikke bare gør, at medierne står stille og ikke får udviklet sig på den måde, som de gerne skal. Det var den ene ting.

Den anden ting er, at jeg vil sige, at jeg jo er hundrede procent enig i – og jeg synes, det er meget mærkeligt, hvis man går ned i detaljerne i det her forslag – at man ikke støtter et organ som Samsø Posten, men at Ekstra Bladet får mange flere midler. Er det hovedårsagen til, at Det Konservative Folkeparti ikke bakker op om forslaget, eller hvad er sådan den mere principielle begrundelse for det?

Ordføreren.

Jamen som sagt brød forhandlingerne om den her aftale jo sammen på grundlag af, at regeringen ville en samlet forringelse af økonomien for medierne, som er omfattet af mediestøttelovgivningen. Allerede af den grund brød vores forhandlinger sammen, og det har jo så betydet, at vi ikke har haft mulighed for at øve indflydelse på enkeltelementerne i forslaget.

Tak. Den foreløbig sidste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er fru Ellen Trane Nørby fra Venstre, værsgo.

Tak. Jeg vil bare høre den konservative ordfører om noget. Nu var vi jo ikke i den heldige situation, at den radikale ordfører deltog i forhandlingerne, men den radikale ordfører var undskyldt af helt naturlige årsager, så det er slet ikke det, der skal klandres for. Men det gør jo nok, at den radikale ordfører måske ikke har den helt tætte oplevelse af, hvad det var, der foregik i de forhandlinger. Jeg kan i hvert fald se, at der er en vis opfattelsesforskydning i forhold til, hvad der reelt set skete i forhandlingerne i forhold til den udlægning, som vi lidt oplever den radikale ordfører ligesom er foregangskvinde for. Derfor vil jeg blot høre den konservative ordfører, om den konservative ordfører oplevede regeringen som meget kompromisvillig og forhandlingsvillig på det her punkt, om f.eks. ejerskabskriteriet og dermed gaven til fagforeningerne var til forhandling, og om der reelt set var nogen mulighed for at kunne forhandle om den ekstra afgift, som regeringen pålagde dagbladene via lønsumsafgiften, altså om det var den konservative ordførers opfattelse, at der reelt set var kompromisvillighed fra regeringens side eller ej.

Ordføreren.

Så længe vi var ved forhandlingsbordet, var der ikke nogen forhandlingsvillighed på det punkt. Det var også derfor, at ejerskabskriteriet var et af de elementer, jeg nævnte, som jo ville have været til forhandling, hvis vi var blevet i forhandlingslokalet. Men nu brød forhandlingerne jo altså af andre grunde sammen tidligt, men der var ingen bevægelse fra regeringens side på det punkt. Vi måtte forstå, at det nærmest var et ultimatum fra regeringens side.

Fru Ellen Trane Nørby for den anden korte bemærkning.

Tak. Det var den samme oplevelse, jeg havde inde i lokalet, og derfor synes jeg egentlig bare, det er rart, at vi får det bekræftet, sådan at den radikale ordfører måske også får en fornemmelse af, at der jo ingen forhandlingsvilje var fra regeringens side, når det kommer til at lave en aftale. Det var jo reelt set først, da der kom en ny kulturminister og forhandlingerne var brudt sammen både en og to gange, at der overhovedet var noget initiativ til at prøve at lave en bred aftale. Det er vel grundlæggende også det, der har været med til at skabe en dyb mistillid på et område, som ellers har været kendetegnet ved, at vi har fundet fælles løsninger, fordi regeringen så principielt gik ind og brød med hele det, der var grundlaget for Dyremoseudvalgets rapport, nemlig at det ikke skulle være en besparelsesøvelse, men en reel modernisering af mediestøtten.

Ordføreren.

Jamen det er så sandt, som det er sagt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den næste på talerlisten er kulturministeren, værsgo.

Tak. Jeg kan indlede med at bekræfte, at jeg er enig med fru Ellen Trane Nørby og hr. Lars Barfoed i, at udgangspunktet for, at det ikke kunne føre til nogen forhandlinger, var, at der var stigende lønsumsafgifter og reklameafgifter. Det var situationen. Det har jo ikke noget som helst med medieændringerne eller medieforhandlingerne at gøre, det var min opfattelse, det var regeringens opfattelse, det var regeringsordførernes opfattelse, at de to var som at blande æbler og pærer sammen – jeg var lige ved at sige i en pærevælling. Og sådan gør man ikke, men det er ærgerligt, det er rigtig bundhamrende ærgerligt. Og nu har hr. Lars Barfoed varslet, at der kan komme et valg, og det kommer der jo på et tidspunkt, og at det så kan være, at der er et andet flertal i Folketinget på det tidspunkt, og så kan man lave alt det her om. Jeg synes da, det er fornøjeligt, at der er relativt meget af det, der ikke skal laves om, fordi der er rigtig meget af det, som den nuværende opposition er enig i. Men det kunne jo også godt være, at der kom en anden slags opposition på det tidspunkt, som gerne ville indgå i en forhandling, så vi fik en bred aftale, og jeg hørte også på hr. Lars Barfoed, at det var ønskeligt, hvis det kunne være sådan. Så det er jeg fortrøstningsfuld over for. Men vi får ikke en anden regering.

Så jeg vil gerne takke for alle bemærkningerne under førstebehandlingen, jeg synes, det har været ganske interessant at høre, hvor langt vi i virkeligheden kunne være blevet enige. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen på baggrund af Mediestøtteudvalgets arbejde ønsker at modernisere den danske mediestøtte, og derfor har vi lavet en omlægning. Hovedformålet med loven er, at mediestøtten i fremtiden i højere grad kan medvirke til at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder med henblik på at styrke demokratiet og den demokratiske debat i landet. Det kan ske ved at støtte nye former for journalistik, nye medier, de trykte mediers omlægning til digital distribution samt internetmedier i øvrigt. Derfor er det tanken med lovforslaget at omlægge den nuværende distributionsstøtte til trykte aviser til redaktionel produktionsstøtte, så både trykte og internetbaserede nyhedsmedier kan få del i støtten. Samtidig er det et formål med lovforslaget at understøtte nytænkning og innovation af mediebranchen, og derfor stilles der forslag om at oprette en innovationspulje, hvorfra der kan søges støtte til etablering af nye medier eller udvikling af eksisterende nyhedsmedier, herunder omstilling til ny teknologi og infrastruktur.

Det er klart, at når en ordning omlægges ved at ændre fordelingsprincippet og inkludere nye medier, vil der ske en omfordeling af tilskuddene, det kan simpelt hen ikke undgås, og det er også det, der er meningen. Derfor foreslås det, at der oprettes en overgangspulje, hvorfra der i 3 år ydes ekstra støtte til den nuværende støttemodtager, som får mindre støtte i den nye ordning. Det giver de berørte medier tid til at omstille sig til den ændrede støtte, og de særlige aviser, som får ekstra støtte fra en supplementsordning i den nuværende distributionsstøtteordning, foreslås at få adgang til støtte fra en tilsvarende supplementsordning i den nye ordning. Det er meget indforstået. Der er to aviser, der får en særlig støtteordning, og det er Information og Kristeligt Dagblad.

Derudover foreslås det i lovforslaget, at fritstående internetmedier tillige kan få del i supplementsordningen.

Endelig skal jeg bemærke, at ordningen foreslås evalueret senest efter 3 år, og så bliver det muligt at tage stilling til, om der er behov for at revidere ordningen i lyset af den meget hastige udvikling i forbrugsmønster, teknologi og mediemarked. Regeringen forventer, at lovforslaget vil være med til at understøtte den nødvendige udvikling af de trykte og skrevne internetbaserede medier de kommende år. Jeg vil meget gerne bidrage til et konstruktivt udvalgsarbejde. Jeg vil bare lige knytte et par kommentarer til nogle af indlæggene.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr havde nogle spørgsmål til mig, som jeg har aftalt med ordføreren at vi vender tilbage til under udvalgsbehandlingen.

Fru Mette Bock havde mange meget interessante bemærkninger og betragtninger, også en problematisering af, hvad støttesystemer i virkeligheden gør. Det er jo fuldstændig korrekt, at det påvirker vores adfærd: Man stikker næsen derhen, hvor pengene er. På mange måder er det jo også det, der er meningen. Det er jo derfor, vi prøver at tænke på, hvad det er for en adfærd og udvikling, vi så fremmer. Det kan også give anledning til, at man spørger sig selv, om det er den rigtige måde at fremme tingene på. De overvejelser, fru Mette Bock var inde på, synes jeg er helt relevante. Det er bare en kæmpe mundfuld at skulle forholde sig til lige her og nu, men det er jo en diskussion, som måske kan modnes på en eller anden måde.

Når man omlægger, er der nogle, der bliver vindere, og nogle, der bliver tabere i forhold til status quo. Derfor er Samsø Posten altså også ramt. Og så vil jeg godt lige sige, at jeg har fået leveret nogle tal her under debatten, der viser, at for Samsø Posten betaler man 249 kr. pr. kvartal. Det svarer til størrelsesordenen 4,15 kr. pr. eksemplar. Morsø Folkeblad, som jo også er et hæderværdigt og udmærket skrift, betaler man 779 kr. pr. kvartal for, hvilket svarer til knap 11 kr. pr. eksemplar. Så man kunne jo godt forestille sig, at når Samsø Posten koster 4,15 kr., kunne den godt hæves en lille smule i pris og tilgodese det behov for økonomi, som Samsø Posten har. Så det var bare et godt råd.

Jeg skal måske også understrege endnu en gang, som hr. Mogens Jensen har gjort det, at der er 17 af de lokale medier, der får flere midler, end de fik før, og der er 7, der får mindre. Det er fantastisk svært at undgå, at der sker den forrykning, for der lægges op til, at man ændrer en adfærd, og dermed er der også nogle, der mærker det mere, end andre mærker det.

Med disse ord ser jeg frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Tak til ministeren. Der er foreløbig fire, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er fru Ellen Trane Nørby fra Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg synes da, det er både positivt og interessant, at kulturministeren hilser de bemærkninger velkommen, som Liberal Alliances ordfører kom med. For det var jo sådan set det, der var hele grundlaget for både Anker Brink Lund, Preben Sepstrup og efterfølgende Dyremoseudvalget, nemlig at vi skulle have en grundlæggende debat om, hvordan vi kunne omlægge mediestøtten. Det var også det arbejde, som regeringen reelt set kørte af sporet, fordi man ikke – da det så kom til stykket – havde viljen til at træffe de vanskelige, svære beslutninger. Vi vidste jo godt alle sammen, at det her ikke var let, men man gik fra en situation, hvor Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne sådan set havde et ønske om at sammentænke tingene, og til, at da man selv fik regeringsmagten, ønskede man ikke at diskutere de her vanskelige omlægninger, som følger af et andet medieforbrug. Jeg vil blot høre kulturministeren: Hvor lang er notifikationsprocessen? For det her kan jo ikke træde i kraft, før det er godkendt af Europa-Kommissionen, og derfor synes jeg sådan set, at det for alles vedkommende ville være relevant at vide, hvad kulturministeren vurderer at den realistiske tidshorisont for en ikrafttrædelse er.

Ministeren.

Det har jeg faktisk glemt at repetere. Jeg vil næsten foreslå, at jeg svarer hurtigt skriftligt, for jeg har ikke svaret med mig heroppe, og jeg kan ikke huske det.

Fru Ellen Trane Nørby, anden korte bemærkning.

Det tager vi så skriftligt. Det kan betyde, at den omlægning, som i forvejen ikke er en reel modernisering, bliver endnu mere forældet, inden den kan træde i kraft. Det må tiden vise.

Jeg vil gerne spørge til ejerskabskriteriet. For ministeren siger, at det at kigge på reklameafgiften, annonceomlægningerne og lønsumsafgiften er at blande pærer og æbler sammen. Et andet kardinalpunkt for regeringen var de her ejerskabskriterier, så man kunne tilgodese nogle af fagbevægelsens blade som følge af den støtte, man havde fået i valgkampen, og reelt set fordele støtten skævt. Derfor vil jeg blot høre, hvordan det kan være, at regeringen havde et så ultimativt krav, at man var fuldstændig ude af stand til reelt set at lave en forhandling på det punkt.

Ministeren.

Jamen det har fru Ellen Trane Nørby jo overhovedet ikke afprøvet. Der har jo ikke været nogen forhandlinger om det, altså før min tid. Jeg har ikke overværet de forhandlinger. Jeg hørte også, at fru Ellen Trane Nørby gjorde opmærksom på, at der et par gange i løbet af efteråret havde været sammenbrud i nogle forhandlinger, og det er så i den sammenhæng. Det kan jeg ikke kommentere, jeg var der ikke.

De næste korte bemærkninger går til hr. Lars Barfoed fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg kan ikke lade være med at spørge til den mest omtalte avis i den her debat, nemlig Samsø Posten, når ministeren selv nævner den og fremhæver priser osv. Jeg vil alligevel spørge, om ministeren ikke vil være villig til at se på, at den ene avis nu har fået fjernet al støtte, selv om det er en 104 år gammel avis, der betyder meget for lokalsamfundet, mens man har opprioriteret støtte til helt nye medier, som slet ikke har bevist deres værd endnu. Det er fint nok, at der er en pulje til de nye medier, men det må da også være vigtigt og påskønnelsesværdigt, at man sikrer sig, at man værner om de aviser, der findes udeomkring lokalt, som f.eks. Samsø Posten. Så kunne ministeren ikke her over for Folketinget tilsikre, at man finder en løsning, så den avis også kan modtage tilskud i fremtiden?

Ministeren.

Det har jeg meget svært ved at se for mig, det må jeg indrømme. Altså, vi laver jo nogle regler, fordi de regler skal holdes, og det er dem, der skal effektueres, og så kan man jo ikke begynde med at pille enkelte medier ud, fordi de har 100 år på bagen, eller fordi der er andre gode begrundelser, og ikke ville anerkende, at hele øvelsen går ud på at ændre tilskuddene på en sådan måde, at man inddrager nye former for medier i støtten. Det var jo det, vi skulle bestræbe os på, så vi får netmedierne ind. Nej, de har ikke alle sammen vist deres værd endnu, men det kommer de jo til.

Så gør jeg opmærksom på, at prisen for et eksemplar af Samsø Posten er godt 4 kr., og med ikke ret meget oven i det kan Samsø Posten fortsætte sin virksomhed – godt nok uden støtte, ja, men hvad er der egentlig i vejen med at kunne klare sig uden støtte, når det, der skal gøres, er af relativt lille omfang ? Det vil jeg anbefale Samsø Posten at gøre.

Hr. Lars Barfoed, anden korte bemærkning.

Jeg kan godt høre, at der ikke er meget forståelse for Samsø Posten hos ministeren. Men jeg vil nu alligevel sige, at som lovforslaget ser ud, er der puljer og dispensationsmuligheder osv., så det må dog være muligt et eller andet sted at finde plads til den meget begrænsede økonomi, det ville være at give et tilskud til en avis som Samsø Posten, som ikke får noget, fordi det sådan set er en avis, der er sparsommelig med hensyn til de omkostninger, den har. Det synes jeg godt man kunne se på.

Ordføreren.

At hr. Lars Barfoed ikke blev ved forhandlingsbordet og fik indflydelse på det, der skulle ske, kan jeg ærgre mig over i dag, men jeg synes ikke, det er rimeligt, at man laver et regelsystem, som alle retter ind efter, undtagen Samsø Posten. Det synes jeg ikke er fair. Og Samsø Posten kan uden det store besvær klare sig.

Næste korte bemærkning er fra hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre. Værsgo.

Jeg kan forstå, at ministeren har været nede og få nogle tal – det er jo sådan, vi arbejder, når der sidder embedsfolk hernede i salen. Derfor siger ministeren så, at nu må man kunne forstå, at en avis, der koster 4,50 kr., jo nemt kan stige. Men jeg tror alligevel, når jeg har hørt ministeren tale også før i tiden, at man også skal vurdere den vare, man får – hvor meget man får i forhold til det, man betaler. Så jeg kunne godt tænke mig, når nu kulturministeren er så sikker på, at man sagtens vil kunne betale mere for den avis, at spørge, hvor mange sider den avis er på.

Ministeren.

Jeg har ikke tallet. Men jeg har set Samsø Posten. Fire sider.

Men det er jo lige præcis det, der er så farligt; det er det der med tal og procenter. Det er jo det tætteste, man kan komme på løgn i den her verden, og derfor skal man altid passe på det der. Så nu står vi altså og skal overbevise nogle folk om, at sådan en avis på fire sider – den er her (medlemmet holder Samsø Posten op) – nemt kunne koste meget mere end 4,50 kr. Men tro mig, øboer er kloge. Man kunne forestille sig, at der godt kunne være nogle folketingsmedlemmer her, der kunne blive store forretningsmænd eller -kvinder, hvis de var i stand til at sælge den meget dyrere. Jeg tror, at man skal indstille sig på, at sådan fire sider til 4,50 kr. nok er ved at være niveauet. Det kan godt være, det er anderledes i København end derude, hvor man skal få det til at løbe rundt. Så jeg vil bare spørge ministeren endnu en gang: Var det ikke en god idé, om vi lige prøvede at finde ud af, at her er der altså noget, der er helt specielt i forhold til den lov?

Ministeren.

Samsø Posten kan jo f.eks. søge Innovationspuljen, fordi den gerne vil omstille sig til at være et netbaseret medie. Det var også en mulighed. Der er jo handlemuligheder for Samsø Posten ligesom for alle andre medier. Sådan er det bare – som vi siger. Ja, sådan er det bare. Der er muligheder, hvis man vil.

Tak. Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Ja, man kan godt høre, at der ikke er meget hjerte for Samsø Posten overhovedet. Der er til gengæld meget større hjerte for Avisen.dk og Ugebrevet A4, som er gratis at benytte i dag, og som jo så også har ejere, som er fagbevægelsen. Der kunne man jo lige så godt sige til fagbevægelsen, altså vennerne, at hvis de lige satte en pris op, gav det nogle kroner, så kunne de jo også køre videre uden at skulle have offentlig støtte. Men nej, nej, dem giver man flere millioner kroner i støtte i stedet for, og så lukker man en øs eneste dagblad. Det synes jeg er lidt grotesk.

Nå, men så en anden del af spørgsmålet. Det er det med forhandling: Er det ikke korrekt, at vi fra Venstres side tiggede og bad om at få lov til at tage en forhandling om det her, en forhandling, hvor vi selvfølgelig drøftede alt medierelateret – det vil sige tog medieforligsdelen med DR og TV 2, samtidig med at vi selvfølgelig også tog en snak om reklameafgiften og lønsumsafgiftsstigningen? For vi skal jo se det hele i en helhed. Men tiggede og bad vi ikke om det gentagne gange?

Ministeren.

Jo, Venstre insisterede på, at lønsumsafgiften og reklameafgiften indgik i forhandlingerne. Regeringen insisterede på, at det skulle de ikke, for de havde ikke noget som helst at gøre med mediestøtteordningen.

Hr. Michael Aastrup Jensen, anden korte bemærkning, værsgo.

Men det gør de jo så, for hvis man på den ene side siger til nogle medier, at man lige trækker 130 mio. kr. over 2 år fra dem, har det jo altså en betydning for dem – så har det jo en betydning, når man så også på den anden side giver ekstra midler til Danmarks Radio, som er en konkurrent for rigtig mange medier, hvis ikke for alle, sammen med TV 2-regionerne, som også er det.

Så kan man jo ikke bare sige: Jamen nu deler vi det op i nogle fiktive dele. Altså, det hele skal ses i en sammenhæng. Man kan ikke bare sætte det op i nogle kasser, fordi man har lyst, for de kasser findes ikke i virkeligheden.

Ministeren.

Vi skal jo også se på, hvordan skattesystemet har ændret sig gennem årene, siden de sidste gang fik penge osv.

Altså, mediestøtteordningen er én ting. Det håbede jeg virkelig alle partier var enige i var det, vi forhandlede. Og så forhandler vi ikke finansloven med lønsumsafgift og reklameafgift osv., som Venstre ikke er med i. Det indgår ikke i mediestøtteordningen.

Jeg er helt uenig i det ræsonnement, Venstres to ordførere, kulturordføreren og medieordføreren, kommer med i den her sammenhæng.

Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Morten Marinus fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det, der undrer mig lidt, er, når ministeren siger, at nu skal man jo endelig ikke sammenligne æbler og pærer, det må man ikke i den her debat, og så selv sammenligner Samsø Posten med Morsø Folkeblad. Morsø Kommune har et indbyggertal på mellem 21.000 og 22.000 indbyggere, Samsø har et indbyggertal på knap 4.000 indbyggere.

Synes ministeren, at det er rimeligt, at man sammenligner de her to medier i den her debat?

Ministeren.

Ja, det synes jeg. Jeg synes ikke, at der er noget som helst i vejen for det. De borgere, der bor i Morsø Kommune, betaler også af egen lomme, når de køber Morsø Folkeblad. Og 10 kr. er jo temmelig mange penge for en avis. Det kan man altså godt gøre i Morsø Kommune, men det kan man ikke på Samsø.

Jeg forlanger ikke eller ser ikke for mig, at det er nødvendigt for Samsø Posten at gå op til 10 kr. Der skal ikke så stor en stigning til, før det kan lade sig gøre. Man kan også gøre noget andet, som jeg sagde før. Man kan omlægge sin produktion, så den bliver netbaseret og meget billigere.

Ordføreren for anden korte bemærkning.

Lad mig starte med det sidste. For det er jo ikke vores pligt at tvinge folk til at omlægge produktionen, hvis de ikke ønsker det. Og mig bekendt ønsker Samsø Posten eller abonnenterne på Samsø Posten ikke en omlægning.

Men jeg synes altså stadig væk, at det er for dårligt, at ministeren sammenligner to produkter, som overhovedet ikke kan sammenlignes. Abonnenterne på Samsø Posten betaler faktisk mere pr. side end dem, der abonnerer på Morsø Folkeblad (ordføreren holder de to aviser op) . Samsø Posten er som sagt kun på fire sider. Det vil sige, at man betaler knap 1 kr. pr. side. Morsø Folkeblad koster i løssalg 14 kr. Man får 32 sider, og så har man jo den glæde i Morsø, at de er overtaget af Nordjyske Medier, så ud over det, får de også et tillæg med fra Nordjyske med nogle fordele, som de så kan benytte sig af (ordføreren holder tillægget til Morsø Folkeblad, »Fordele«, op).

Så man får faktisk en meget, meget billigere sidepris, når man køber Morsø Folkeblad. Derfor synes jeg ikke, at man kan sammenligne dem. Og hvis man endelig ønsker at sammenligne, synes jeg, at udlægningen vender forkert i det, ministeren siger, for så betaler de faktisk meget mere for Samsø Posten, end de gør for Morsø Folkeblad.

Ministeren.

Jeg er uenig med Fremskridtspartiets (der protesteres fra Dansk Folkepartis pladser i salen) – undskyld, Dansk Folkepartis ordfører. Jeg beklager.

Den næste for en kort bemærkning er fru Mette Bock. Værsgo.

Jeg må sige, at jeg godt nok synes, at det er fantastisk, at det, vi kredser rundtomkring, når vi taler om omlægning af mediestøtten, er Samsø Posten.

Samsø Posten er så god, at min mor holdt Samsø Posten 15 år efter, at hun havde forladt øen. Nu sidder vi så og diskuterer, om det skal være 4 sider eller 20 sider. Måske skal vi til at betale efter vægt!

Jeg kan i øvrigt om Samsø Posten oplyse, at Samsø Posten faktisk er et meget fremsynet medie, punkt 1, fordi de i modsætning til andre trykte medier, hvor det faktisk er billigere at få avisen bragt, end det er at gå ned til bageren selv og købe den, er dyrere, hvis man skal have den bragt i stedet for at gå ned og købe den i Tranebjerg. Det er et meget fremsynet medie.

Hertil kommer, punkt 2, at Samsø Posten faktisk allerede udkommer som e-avis. De viser på alle måder på Samsø Posten, at de godt kan tænke nyt. Samsø Posten skal nok overleve.

Derfor synes jeg virkelig, at det ville have været fantastisk, hvis vi kunne have haft nogle principielle diskussioner om det her. Så jeg vil egentlig bare nøjes med at rose ministeren fra et rødt parti for at gå ind for markedsbaserede løsninger i modsætning til, hvad jeg kan høre nogle af mine kolleger her fra den borgerlige side gøre, sådan som diskussionen har udviklet sig her.

Jeg synes, at det er meget, meget mærkeligt.

Ministeren, værsgo.

Jeg har ikke nogen kommentarer, jeg vil bare kvittere for indlægget.

Så er den næste taler hr. Mogens Jensen. Værsgo.

Jeg tager bare ordet, fordi det sådan set var mig, der lagde tallene op til ministeren. Det gjorde jeg, fordi jeg er morsingbo og kender Morsø Folkeblad. Jeg kender ikke så meget til Samsø Posten, jeg har set den.

Men det her handler jo om, om man i sit lokalsamfund også er villig til at have medier, for så koster det noget i dag.

Jeg kan godt forstå, hvorfor vi skal diskutere det her, for hr. Morten Marinus fører kommunal valgkamp. Hr. Morten Marinus fører kommunal valgkamp, det er det, der foregår. Og hr. Hans Christian Schmidt rejser jo rundt og lover alt muligt alle steder, han kan løse alverdens problemer, inklusiv altså også redde Samsø Posten. Det er derfor, vi diskuterer det så meget her i Folketingssalen.

Vi er også bekymrede for de små samfund. Og derfor er der også i det her lovforslag, og det er det, jeg vil bede ministeren bekræfte, en mulighed for, at Samsø Posten kan få en dispensation, hvis de ud over det ene årsværk, de har, kan sandsynliggøre, at de har frivillig arbejdskraft, der leverer yderligere arbejdskraft. Så der er en mulighed for, at Samsø Posten kan få støtte.

Det var bare det, jeg ville bede ministeren om at bekræfte – ud over det, at jeg altså også er morsingbo og gav hende et tal på Morsø Folkeblad.

Værsgo til ministeren.

Jamen det er rigtigt, at der er en ordning, hvor man kan få dispensation fra hovedkravet. Jeg kender ikke Samsø Postens indre anliggender, så jeg kan stå her og bevilge støtte til dem. Det må de undersøge.

Hr. Mogens Jensen for anden korte bemærkning? Nej. Har ministeren flere bemærkninger? Nej.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.