Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 107:

Forslag til lov om Danmarks Innovationsfond.

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 15.01.2014).

Sammen med dette punkt foretages:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 108:

Forslag til lov om ændring af lov om teknologi og innovation og lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde. (Ændringer som følge af lov om Danmarks Innovationsfond m.v.).

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 15.01.2014).

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 109:

Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om Højteknologifonden. (Ændringer som følge af lov om Danmarks Innovationsfond).

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 15.01.2014).

Forhandlingen er åbnet, og det er først fru Karen Ellemann Jensen for Venstre.

Alle er mere eller mindre optaget af, at det generelt skal være mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark, både når det handler om omkostningsniveauver og -byrder, og så sandelig også når det handler om innovationsmuligheder.

Med den her lille buket af lovforslag tager vi for alvor fat på virksomhedernes vilkår og muligheder for netop at udvikle viden og teknologi, som dels kan føre til en styrkelse af forskningen, dels føre til mere innovative løsninger til gavn for samfundet og til gavn for produktudviklingen. Og det siger sig selv, at det er noget, vi glæder os over i Venstre. Kernen i de tre lovforslag, som vi sambehandler her, er, at vi erstatter de nuværende råd – Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation – med en ny fond, Danmarks Innovationsfond.

Det her er en øvelse, der har taget lidt tid. Det har været nogle lange forhandlinger, og jeg skal også være ærlig og indrømme, at vi i starten fra Venstres side nok var lidt skeptiske, primært over for det emne, der handler om, at Højteknologifonden skulle gå tabt med den her fusion. Den bekymring skyldes, at vi sådan set har set, at Højteknologifonden har været meget succesfuld, og derfor har vi været bekymrede for, at man kom til at hælde badevandet ud for tidligt, altså at velfungerende elementer i Højteknologifonden ganske enkelt ville gå tabt med den her fusion.

Men når jeg nu står her, er det for med det samme at sige, at vi er meget, meget glade for den aftale, der nu er indgået, og det er vi af flere grunde.

For det første er der en markant erhvervsrettet profil i den kommende fond. Det betyder indlysende nok, at der er fokus på, at virksomheder kan komme med et konkret problem og med støtte fra Danmarks Innovationsfond få hjælp til at løse det.

For det andet bliver det mere simpelt for forskere at søge penge, for når vi reducerer bureaukrati, er det sådan set godt for de offentlige finanser, men jo så sandelig også for de borgere og virksomheder, som skal i kontakt med det offentlige.

For det tredje, som måske nok er det allervigtigste, er vi sådan set meget tilfredse med den måde, den nye fond organiseres på. I det oprindelige oplæg var der lagt op til bare at lægge Højteknologifonden i graven, men vi oplevede heldigvis, at ministeren var lydhør og imødekommende i forhold til at garantere, at Danmarks nye innovationsfond bygges op efter samme principper og også helt principielt kommer til at fungere på samme måde som Højteknologifonden. Og her er det vigtigt at understrege, at det for os betyder, at den nye fond ikke bare skal ligne Højteknologifonden, men sådan set helt generelt skal fungere på samme måde, som Højteknologifonden hidtil har gjort. Så vi skal altså sikre lighed med Højteknologifonden i alle aspekter af den nye fonds virke og organisering. Derfor er det også vigtigt, at ministeren sikrer kontinuitet i bestyrelsessammensætningen, således at ånden fra Højteknologifonden videreføres i den nye organisation.

Der er også andre elementer end ligheden med Højteknologifonden, det er værd at knytte en bemærkning til, og det er særligt i forhold til samfundspartnerskaberne – dem, der er kendt som INNO+ – hvor jeg gerne vil understrege vigtigheden af bestyrelsens egenbestemmelse i forhold til fordelingen af fondens midler. Fonden har mulighed for at fordele op til 500 mio. kr. til samfundspartnerskaber, og dette er jo altså netop en mulighed og ikke et krav. Det er alene bestyrelsen, der skal træffe beslutning om det netop på baggrund af ansøgninger og prioriteringer, og det er altså ikke os som politikere, der skal lave den fordeling.

Forhandlingerne om Danmarks Innovationsfond har været lange, men de har bestemt også været konstruktive, og jeg vil gerne på Venstres vegne have lov til at takke ministeren og så sandelig også alle de øvrige forligspartier. Jeg synes, det er flot, at det er et samlet Folketing, der samles om den her store satsning. Vi har fået en god aftale, som jeg tror på vil være til gavn for danske virksomheder og dermed jo altså også til gavn for vores land. Og på den her baggrund kan jeg lidt overraskende oplyse, at Venstre har tænkt sig at støtte alle tre lovforslag.

Tak for det. Der er ingen, der har korte bemærkninger til det. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Mette Reissmann.

Danmark er et af de lande, der investerer mest i forskning og innovation. Det er positivt, for vi ved, at innovation er en central drivkraft for vækst, beskæftigelse og velstand. Og når vi igennem forskning skaber ny teknologi i danske virksomheder, skaber vi også flere arbejdspladser. Men vi skal selvfølgelig altid være opmærksomme på, om pengene også bruges bedst. Når Danmark er blandt de lande, som investerer flest penge, skal vi også være et af de lande med flest innovative virksomheder. Sådan er det desværre ikke i dag, for mange forsknings- og innovationsprojekter kommercialiseres eller implementeres ikke i stor skala. Det betyder, at den samlede effekt i forhold til vækst og beskæftigelse udebliver.

Det danske forsknings- og innovationssystem har været for kompliceret, og det har været alt for ufleksibelt for brugerne. Systemet har mange indgange – og det er uhensigtsmæssigt – og overlappende kasser, og forskerne har haft svært ved at finde ud af, hvilket sted de skulle henvende sig, når de har haft gode projekter, som de skulle have vurderet.

Det er ikke, fordi vi fra Socialdemokratiets side mener, at Højteknologifonden ikke har gjort et godt stykke arbejde – ej heller de to råd – men som sagt handler det om at skabe gennemsigtighed og i øvrigt også at lette det for dem, der ønsker at gøre brug af midlerne, der er til stede i fonden. Derfor er det også glædeligt, at alle Folketingets partier i dag er med til at sikre, at den viden, som vi betaler for, bliver udviklet og i højere grad bliver omsat til konkrete jobs. Helt konkret vil vi med disse lovforslag skabe et mere smidigt og enkelt system ved at samle en række råd og fonde til en samlet Innovationsfond. Og ved at oprette én uafhængig fond samler vi de stærkeste og mest innovative forskere og virksomheder i Danmark. Den vil bestå af folk fra forskningsverdenen såvel som fra det private erhvervsliv, og på den måde binder vi erhvervslivet og forskningsverdenen bedre sammen.

Fondens aktiviteter vil dække hele innovationskæden fra idé til udvikling og have et stærkere fokus på erhvervslivets behov, end de to råd og Højteknologifonden tilsammen har i dag.

Det er vigtigt også at understrege, at der er en bottom-up-tilgang, hvor virksomhedernes behov – måske endda særlig de mindre virksomheders – afgør, hvilke redskaber der tages i brug for at prioritere projekterne. En samlet fond vil give langt bedre muligheder for sammenhængende satsninger, og en samlet fond vil også qua en slagkraftig bestyrelse have en gennemslagskraft i en skala, der ikke i dag er mulig. Fondens bestyrelse har det fulde ansvar for fonden og træffer alle beslutninger. Den er bredt sammensat af erhvervs- og forskningsmæssigt kompetente personer. Fonden er uafhængig og får et selvstændigt og uafhængigt sekretariat til at betjene sig.

Innovationsfonden kommer til at disponere over knap 1,6 mia. kr. om året, som skal omsættes til ny viden og teknologi til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Fonden skal ifølge lovforslaget være evalueret senest i 2018. Jeg tror på, at vi med oprettelse af Innovationsfonden nu vil se et enklere og mere slagkraftigt system til gavn for alle danskere. Det er fremsynet politik og noget, der heldigvis er sikret i mange år fremover, fordi alle partier i Folketinget valgte at være med i aftalen. Vi gøder med andre ord jorden til mere vækst og flere arbejdspladser i Danmark.

På den baggrund støtter Socialdemokratiet forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. I dag behandler vi loven om Danmarks Innovationsfond, en aftale, som havde en lidt hård fødsel. Men jeg vil gerne takke ministeren for, at han – om end nødtvunget – accepterede, at der skulle bruges tid og arbejde på at skabe en aftale om fonden. Det var ikke let, men det tager tid at finde gode løsninger. Det glæder mig, at der er enighed på tværs af hele Folketinget, så fonden kan starte med en bred opbakning.

I Dansk Folkeparti er vi overordnet set meget tilfreds med aftalen. Beslutningen om at sammenlægge Højteknologifonden, Den Strategiske Forskningsfond og Rådet for Teknologi og Innovation vil gøre den nye innovationsfond både mere enkel og mere slagkraftig. De mange penge skal sikre, at investeringer i forskning og udvikling bliver omsat til helt konkrete løsninger til at skabe vækst og job. Det overordnede formål med aftalen er at skabe en fond, som kan bidrage til at åbne for bedre muligheder for at skabe en sammenhæng mellem forskning og virksomheder til gavn for Danmark og danskerne.

Dansk Folkeparti er også tilfreds med, at sammenhængen mellem forskning og virksomheder nu bliver sikret, ved at der skal være en regional repræsentation, hvilket jeg ser frem til bliver udmøntet, f.eks. som kontaktpersoner i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Det vigtige ved repræsentationerne er, at det giver en let adgang til fonden for specielt de små og mellemstore virksomheder, netop de virksomheder, hvor vi ved at der er stort potentiale. Derfor er det også understreget i lovforslaget, at fonden skal understøtte forskning og innovation i små og mellemstore virksomheder.

Jeg har godt bemærket, at der i høringssvarene fra forskellig side ytres en bekymring for, at man ikke bare kan gå efter de store projekter med de store potentialer. For mig understreger det bare behovet for at sikre fondens fokus på SMV'erne. Når jeg generelt ser på høringssvarene, tror jeg faktisk, at vi har ramt et ganske passende niveau. Der er nogle, der peger på for meget, nogle peger på for lidt armslængde; nogle peger på for meget erhverv i bestyrelsen, andre for lidt.

Der er dog punkter, som vi skal drøfte i udvalgsarbejdet, f.eks. kritikken af den manglende præcisering af opgaven med at udbrede viden. Jeg mener, at det er vigtigt, at videndeling bliver sikret i projekterne, at forskningsresultaterne så vidt muligt bredes ud. Selv om det naturligvis ikke skal være en hovedopgave for fonden, så skal den vinkel være overvejet og integreret i de projekter, der bevilges til. Det vil jeg gerne have præciseret.

Så kan man spørge: Har vi nu fundet den perfekte løsning? Nej, jeg havde gerne set, at fonden var blevet meget bredere, at de fonde, som i dag ligger i andre ministerier også kunne lægges ind i den her fond, f.eks. UDP'erne, udviklings- og demonstrationsprogrammerne, men når vi nu ikke kunne lægge alle puljer sammen, så kan vi i det mindste tilstræbe en ensartethed og nem tilgang til puljerne. Derfor glæder det mig også, at vi har fået lagt en forpligtelse ind for fondens bestyrelse til at indgå i det tværgående samarbejde med de øvrige råd, fonde og nævn i det samlede forsknings- og innovationssystem med det formål at sikre ensartethed i arbejdet i forhold til alle programmer og dermed fortsætte det arbejde, som er i gang, for at sikre en ensartet ansøgningsprocedure, så vi bl.a. kan undgå, at ansøgninger skal laves meget forskelligt, i forhold til om det er den ene eller den anden fond, man søger.

Det skulle jo gerne være sådan, at man som virksomhed eller som forsker kan koncentrere sig om det gode projekt, den gode idé og ikke om, hvilken fond man kan søge, eller hvordan man kan tilrette projektet til den ene eller anden fonds formål eller sigte.

Men som sagt er den her pakke jo nok det bedste, vi kan få her og nu, og jeg vil sige, at det heller ikke er så ringe endda, og derfor bakker Dansk Folkeparti op om lovforslaget og de øvrige to lovforslag, som vi sambehandler, og dermed etablering af fonden. Tak for ordet.

Tak for det. Det gav ikke anledning til bemærkninger fra nogle af medlemmerne. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Lotte Rod.

Hvert år investerer vi knap 20 mia. kr. i forskning og udvikling. Det gør Danmark til et af de lande, der bruger flest penge på forskning og udvikling i forhold til vores BNP. Det er jeg stolt af som radikal.

Med lovforslagene her skaber vi en markant forenkling af strukturen på forsknings- og innovationsområdet. Vi sammenlægger de eksisterende fonde til en ny samlet fond, Danmarks Innovationsfond, som kommer til årligt at uddele i størrelsesordenen 1,6 mia. kr. til strategisk forskning, udvikling og innovation, afhængigt af bevillingerne på finansloven. Vi bygger dermed videre på de gode erfaringer fra Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation og skaber dermed en mere sammenhængende indsats med øget fokus på løsningen af samfundsudfordringer.

Radikale Venstre støtter forslagene.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger til det. Så er det ordføreren for SF, fru Trine Mach.

Tak for det. Som de øvrige ordførere er vi også i SF svært glade for aftalen om etableringen af Danmarks Innovationsfond. Vi er, som fru Lotte Rod lige sagde, et af de lande, der investerer mest i forskning og udvikling. Vi har status som foregangsland. Det behøver man i virkeligheden bare at skæve til miljøområdet for at kunne se.

Men vi ville jo gerne have mere ud af de investeringer. Vi vil gerne have, at de udkrystalliserer sig i konkrete nye løsninger, produkter, systemer og virksomheder og dermed i vækst og arbejdspladser. Og det er det, fonden kan spille ind med: gøre, at vi bliver bedre til at høste frugterne af den innovation og forskning, der produceres her i landet, få skabt flere og bedre partnerskaber mellem vidensinstitutioner, private virksomheder og offentlige parter.

Med etableringen af innovationsfonden skabes et kraftcenter, kan man måske kalde det, nemlig én bevilgende aktør til teknologiudvikling, innovation og udfordringsdrevet forskning, en stærkere platform for, at den gode forskning, der finder sted, når ud over rampen og bliver omsat til konkrete succeser i erhvervslivet. Det kan omsættes til mere vækst og mere beskæftigelse, end det sker i dag. Et mere slagkraftigt system kan bringe innovative virksomhedsfolk og dygtige forskningskræfter sammen, og udgangspunktet er, som flere har sagt, samfundets og virksomhedernes behov og udfordringer.

På den måde er vi med Danmarks Innovationsfond ikke kun med til at styrke Danmarks position som foregangsland på forskningsområdet, vi imødekommer også de udfordringer, vi står over for som samfund, og vi skaber grobund for mere vækst og mere beskæftigelse. Det er noget, der kommer både befolkningen og erhvervslivet til gode. Derfor er vi i SF glade for, at vi har en samlet aftale, og vi bakker op om hele pakken.

Tak for det. Så er det ordføreren for Enhedslisten, fru Rosa Lund.

Tak. Jeg skal jo passe på, at jeg ikke kommer til at gentage det, tidligere ordførere, der har stået heroppe, har sagt. Jeg vil bare understrege, at vi i Enhedslisten er meget glade for, at der nu kommer en lettere adgang til forsknings- og innovationsmidler, og vi er meget glade for, at der kommer én samlet indgang. Det tror vi særlig vil være godt for små og mellemstore virksomheder, som vi jo har mange af i Danmark.

Lige præcis i små og mellemstore virksomheder foregår produktionen og vidensudviklingen samme sted, og derfor er det også der, innovationen sker i praksis og sker i hverdagen. Og derfor er det rigtig vigtigt, at de små og mellemstore virksomheder har nogle helt klare veje ind til at få noget økonomisk støtte til deres projekter, og det tror vi at denne nye fond vil være bedre til end de mange forskellige ordninger, der har været indtil nu. Vi er rigtig glade for, at der kommer en samlet indgang, og at man på den måde har forsimplet processen og således kan sikre bedre udvikling og mere innovation i Danmark.

Jeg synes også, det er vigtigt at understrege, at fonden ikke udelukkende er rettet mod innovation, men også mod forskning. Det Strategiske Forskningsråd har jo lige netop med den forskning at gøre, som er på nippet til at blive til virkelighed, og derfor mener vi i Enhedslisten, at den passer rigtig godt sammen med Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation i en ny fond, så der kommer den her samlede indgang.

Fonden skal også stå for udmøntningen af bevillinger til de nye samfundspartnerskaber, som skal sikre, at overordnede prioriteringer kan komme ud af laboratorierne og ind i virkeligheden, og det glæder vi os i Enhedslisten meget til at se foldet ud.

Til sidst vil jeg bare sige, at det har været vigtigt for os i Enhedslisten, at fonden tager hensyn både til erhvervslivets behov og til forskningen. Det synes vi er endt rigtig godt ud, og det synes vi også er afspejlet i fondens bestyrelse. Når det så er sagt, havde vi også ønsket os i Enhedslisten, at der blev en plads i bestyrelsen eller i et repræsentantskab til lønmodtagernes organisationer, fordi det er på gulvet ude i virksomhederne, at ideerne opstår, og at den egentlige innovation foregår. Det kunne der desværre ikke opnås enighed om, men vi tror alligevel, at den her nye fond med klare indgange vil sikre bedre muligheder for virksomhederne, og vi tror også, at den her nye fond vil være særlig til gavn for beskæftigelsen i Danmark, og derfor kan vi støtte lovforslaget.

Tak for det. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Joachim B. Olsen.

På vegne af fru Merete Riisager skal jeg læse følgende tale op:

Liberal Alliance er en del af forliget om Danmarks Innovationsfond, og vi støtter derfor de tre lovforslag. For os har det været væsentligt, at en betragtelig del af de afsatte midler ikke er bundet til bestemte projekter eller temaer. Det er afgørende, at de midler, der afsættes til forskning i Danmark, går til forskning, der viser den højeste forskningsmæssige standard, i stedet for at gå til temaer, der er sidste nye mode på den politiske scene. Politikere er ikke eksperter til at udpege, hvilke steder det vil være fornuftigt og fordelagtigt at forske. Vi ved ikke, hvor der vil ske nybrud i forskningen, eller hvor det vil kunne betale sig at sætte ind, så virksomhederne får det bedst mulige udgangspunkt for innovation.

Vi kan acceptere, at der i dette forlig er afsat nogle midler til bestemte områder, men vi ser gerne, at man fremadrettet får et langt større fokus på forskningsmæssig excellence end på trends og politiske modediller. Det er også afgørende for os, at de organisationer, der udvælger forskning, er professionelle, gennemsigtige og har internationalt udsyn. Vi skal hele tiden blive bedre til at bekæmpe nepotisme og indspisthed, ting, der let opstår i et lille land som vores, hvor alle kender alle, når det kommer til eksempelvis forskningsmiljøer.

Vi skal have mere international repræsentation i de organisationer, der finder og udpeger de forskere og virksomheder, der får bevillinger, og vi skal have øjne på det udefra, der sørger for, at vi ikke kører af sporet. Vi kommer alt for let til at sidde og se på vores egne navler, og det fører ikke til god forskning. Fri konkurrence mellem de bedste, professionel udvælgelse og en stejl kurve for uddeling af midler, hvor vi afsætter en stor del til de allerbedste, er vejen frem.

Liberal Alliance støtter alle tre lovforslag.

Tak for det. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Charlotte Dyremose.

Også i Det Konservative Folkeparti har vi jo været med i forhandlingerne om kernen i de her tre lovforslag, og vi er rigtig glade for det resultat, vi er nået frem til. For os at se er det rigtig vigtigt, at strategiske forskningsmidler og offentlige midler bruges til at løse samfundsmæssige problemer, til at skabe vækst, til at skabe arbejdspladser, at der er et tæt samspil mellem forskning og erhvervsliv, fordi det lige præcis er i spændet mellem forskning og erhvervsliv, offentlige midler og privat initiativ, at mange nye interessante løsninger kan findes, både på samfundsmæssige problemer og i erhvervslivet til at skabe eksport, til at skabe arbejdspladser.

Så målet her med sammenlægningen og oprettelsen af én fond, altså netop det at sikre den her målretning, er, ud over at vi sætter stor pris på, at det også simplificerer systemet, noget af det, vi i Det Konservative Folkeparti altid har haft som et sigte i vores overvejelser om forskningsmidler. Og derfor er vi rigtig glade for, at det også er sådan, det er blevet i det her meget brede forlig. Så er der en anden ting, jeg lige vil pointere, og det er, at der er tale om en uafhængig fond – altså uafhængig af ministeriet – og at man også får lavet et uafhængigt sekretariat. Det er noget af det, der har været vigtigt for os, netop sådan at det er fonden, der uddeler midlerne fuldstændig uafhængigt af ministeriet.

Så med andre ord: Vi er glade for resultatet, og vi bakker op om lovforslagene.

Tak for det. Så er det ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Jeg vil gerne takke for en god debat i dag og ikke mindst takke for det meget brede samarbejde og det meget lange samarbejde, der har været om tilblivelsen af de her lovforslag, med i hvert fald en snes forhandlingsmøder, der har ført frem til den samdrægtighed, vi så har kunnet aflæse af ordførertalerne i dag.

Som afrunding vil jeg gerne benytte lejligheden til at opsummere formålet med etableringen af Danmarks Innovationsfond. Da regeringen tiltrådte, annoncerede vi, at vi ville lave en innovationsstrategi for Danmark, og et meget væsentligt omdrejningspunkt i den strategi, da den blev præsenteret, var den reform af rådene på innovations- og forskningsområdet, som ligger til grund for lovforslagene i dag. Ambitionen for os er klar: De store offentlige investeringer i forskning og innovation skal i øget omfang bidrage til løsninger på samfundsudfordringer og skabe vækst og beskæftigelse.

Vi investerer hvert år knap 20 mia. kr. i forskning og udvikling, og det gør Danmark til et af de lande, der set i forhold til BNP investerer mest i forskning og udvikling og herved også investerer mest i vores fremtid. Det er noget, vi kan være stolte af, og noget, vi bør værne om, og noget, vi bør fortsætte. Derfor er det også et mål for regeringen, at vores offentlige forskningsinvesteringer skal udgøre mindst 1 pct. af BNP, og her er der tale om et gulv og ikke et loft.

De massive investeringer har bl.a. resulteret i fremragende forskere og forskningsresultater i verdensklasse. Det vidner bl.a. den nylige evaluering af Grundforskningsfonden også om. Men samtidig har vi måttet konstatere, at når vi kigger på resultaterne af investeringerne og den viden, der kommer ud af dem, så er det ikke tilstrækkeligt, hvad vi får ud af det. Sammenligner vi os med andre lande, klarer vi os dårligere på parametre som f.eks. kommercialisering af forskningsresultater, private investeringer i forskning og innovation, andelen af innovative virksomheder og højtuddannede i den private sektor. Der er derfor behov for at sætte ind og gøre tingene anderledes, hvis vi fortsat skal kunne begå os i den globale konkurrence.

Det betaler sig. Faktisk kan man læse i Produktivitetskommissionens rapport, der jo kom, et stykke tid efter at vi havde indgået vores aftale, at virksomhederne kan opnå et afkast i størrelsesordenen 25-35 pct. af deres investeringer i forskning. Det var altså også grunden til, at vi allerede i 2012 lancerede Danmarks første samlede innovationsstrategi.

Med vores forslag om at samle og forenkle strukturen på forsknings- og innovationsområdet ønsker vi at fremtidssikre det danske forsknings- og innovationssystem og sikre, at det bidrager til at levere løsninger på de konkrete samfundsudfordringer, og at vi får større effekt af vores investeringer i forskning og udvikling. Derfor er det altså en usigelig glæde, at det er et samlet Folketing, der efter grundige forhandlinger er enige om at ændre den nuværende struktur. Vi etablerer altså én samlet fond, Danmarks Innovationsfond – fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation ved at sammenlægge Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation.

Vi forventer, at fonden vil uddele – i hvert fald i år – knap 1,6 mia. kr. til strategisk forskning, udvikling og innovation, afhængigt af hvordan finanslovsbevillingerne falder. Med Innovationsfonden vil koblingen mellem forsknings-, teknologi- og innovationsindsatsen blive styrket, og der vil blive skabt et mere enkelt og slagkraftigt forsknings- og innovationssystem. I dag skal den her indsats koordineres mellem tre forskellige organer med hver sin ledelse og egne strategier.

Jeg vil dog gerne benytte lejligheden her til at understrege, at forslaget om en ny organisering af forsknings- og innovationsområdet ikke skal ses som en kritik eller manglende anerkendelse af den indsats, som Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden eller Rådet for Teknologi og Innovation har ydet over tid. Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation har på hvert sit område opnået ganske markante resultater. Men uanset de gode erfaringer med de enkelte dele af det samlede system må vi jo altså konstatere, at de store offentlige investeringer, som vi i Danmark foretager, ikke i tilstrækkeligt omfang omsættes i vækst og beskæftigelse i virksomhederne, og det er på den baggrund naturligt og nødvendigt at ændre strukturen. Det er ikke for at lave tingene om for enhver pris, men for at sikre, at vi gør tingene på den bedste og mest effektive måde.

Nu får vi med Innovationsfonden skabt en helt ny bevillingsstruktur for strategisk forskning, højteknologi og innovation, hvor vi bygger videre på de allerbedste elementer fra de gamle organer. Det giver en mere sammenhængende indsats med fokus på de indsamlede effekter og et øget fokus på løsning af samfundsudfordringer og dermed også et større afkast af de offentlige investeringer.

Jeg noterede mig i debatten, at bl.a. Dansk Folkeparti pegede på det, som også er en del af høringssvarene, nemlig at understøtte vidensformidling og vidensudveksling, og det har fra starten været opfattet som en central opgave, men vi har på baggrund af høringssvarene også tilpasset bemærkningerne i håbet om at kunne imødekomme det, men drøfter det selvfølgelig gerne yderligere, hvis der er behov for det.

Jeg vil, inden jeg slutter, for god ordens skyld allerede nu gøre opmærksom på, at jeg i forbindelse med udvalgsbehandlingen agter at stille et ændringsforslag til lovforslag nr. L 107 om Danmarks Innovationsfond vedrørende momsfritagelse. Momsfritagelsen betyder, at fonden kan få sine udgifter til ikkefradragsberettiget købsmoms refunderet. Det vil betyde, at Innovationsfonden får de samme muligheder for momsfritagelse, som Styrelsen for Forskning og Innovation, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation har haft indtil i dag.

Samlet set er det med en vis stolthed, at jeg nu kan konkludere på førstebehandlingen, at vi fortsat har et helt enigt Folketing, der bakker op om den her markante forenkling i forskningsrådsstrukturen. Jeg mener, at den enighed og det samarbejde, der er på det her område, er med til at øge forventningerne til, at det vil lykkes os for alvor at få taget hånd om samfundsudfordringerne og få gjort det på en måde, som forøger vækst og beskæftigelse i Danmark – noget, som der er god brug for. Tak for ordet.

Tak for det.

Da der ingen medlemmer er, der har ønsket korte bemærkninger, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.