Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 94:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af et id-kort inden for byggebranchen.

Af Finn Sørensen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 03.04.2014).

Forhandlingen er åbnet. Det er først beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal over for dem, der er i salen, beklage, at der selvfølgelig kommer en vis gentagelse, ikke kun i min argumentation, men også i forhold til den debat, vi lige har brugt 2 timer på. For tingene hænger jo meget nøje sammen.

Men jeg vil gerne – ligesom ved det beslutningsforslag, vi lige har behandlet – meget klart tilkendegive, at i kampen mod social dumping står Enhedslisten og regeringen fuldstændig sammen. Det er os, der i fællesskab har fået etableret det unikke samarbejde mellem SKAT, politi og arbejdstilsyn. Det er os, der har skærpet sanktionerne; det er os, der har styrket kontrollen; det er os, der ad forskellige omgange og i forskellige sammenhænge har fået etableret et meget, meget bedre fundament for at bekæmpe social dumping.

Det skal vi også, for det er et kæmpemæssigt problem for vores arbejdsmarked, at der kommer både udenlandske lønmodtagere og udenlandske virksomheder hertil, der ikke vil overholde spillereglerne. Det går ud over gode danske lønmodtagere; det går ud over gode danske virksomheder, der gerne vil overholde reglerne; det går sådan set ud over os alle sammen, fordi der er skat og moms, der ikke bliver indbetalt, og regler for arbejdsmiljø og sikkerhed, der ikke bliver overholdt. Så langt så godt.

Jeg har det også sådan i forhold til min egen glæde over alt det, vi har sat i gang, og som virker, at jeg ikke forsømmer en eneste lejlighed – ej heller i dag – til at tilkendegive, at vi selvfølgelig altid vil være villige til at tage nye instrumenter og nye redskaber i brug over for dem, der gerne vil snyde, og dem, der gerne vil konkurrere på ulige vilkår, løndumpe, ikke give medarbejdere ordentlige arbejdsvilkår. De finder hele tiden nye veje til at snyde og bedrage, og derfor skal vi selvfølgelig være villige til også hele tiden at igangsætte brugen af nye redskaber.

Id-kortet, eller sikkerhedskortet, er en rigtig, rigtig god idé. Jeg er personligt stærk tilhænger af, at vi får det indført. Det er vi også i regeringen. Vi har jo forsøgt at lande en aftale med Enhedslisten om at indføre et sikkerhedskort på byggeriets område ad to omgange. Vi har siddet i langstrakte finanslovsforhandlinger, hvor det var på bordet, og hvor det ikke lykkedes at lave en aftale, desværre. Og vi har netop i det her forår også været i gang med forhandlinger om børnechecken, hvor der har kørt et helt spor i forhold til social dumping. Også her har regeringen, bl.a. på opfordring fra Enhedslisten, lagt en idé om et sikkerhedskort i byggeriet på bordet.

Vi har ikke lavet en aftale endnu, desværre. Det håber jeg vi kommer til at gøre på et tidspunkt. Når vi sidder ved et forhandlingsbord, vil det også være mit ønske, at vi får indført et sikkerhedskort på byggeriets område. For det vil være godt både for myndighederne og sådan set også for fagbevægelsen og – kan man sige – den almindelige hverdag og infrastruktur på byggepladsen, hvis man kan se, om de folk, der går og arbejder, også har lov til at gøre det og er her på ordentlige vilkår.

Tak for det. Der er et par spørgsmål. Det er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, værsgo.

Jeg vil gerne kvittere for hele ministerens indlæg og vil så bare foreslå, at vi med det samme sætter os ned og får lavet den aftale.

Tak. Ministeren.

Jamen jeg kan sende opfordringen tilbage, for vi har lige, for ganske få uger siden, siddet i et forhandlingsrum, hvor der var alle gode muligheder for at lave en aftale. Det er altså for let – og det er sagt i en god ånd, i en god tone og med et smil på læben – når man, fordi man ikke har kunnet opnå en aftale, går fra et forhandlingsbord og så lige fremsætter et beslutningsforslag, hvor man siger: Hej, kom så, regering, så kan I lige stemme for. Altså, det er ved forhandlingsbordene, vi skaber resultaterne i dansk politik, og derfor er der en fortsat tilkendegivelse fra regeringens side: Vi ønsker at få det indført. Og så må vi selvfølgelig håbe, at vi lykkes med at lande en aftale i en anden forhandling, al den stund at det ikke er lykkedes endnu.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Nu synes jeg jo, det er en god idé, at man laver aftaler om det, man kan blive enige om. Og her er vi åbenbart enige, måske ikke om den helt konkrete udformning af det, der kan være en knast eller to, der skal høvles af, men vi er enige om det fornuftige i at få indført et sådant kort, og så er det da en rigtig god idé, at vi ser at få lavet sådan en aftale. For jeg er sikker på, at der er rigtig mange derude på byggepladserne, der meget gerne vil have det der id-kort. Så jeg kan jo spørge lidt polemisk: Hvorfor skal en aftale om det være betinget af, at Enhedslisten stemmer for regeringens lovforslag om børnechecken? Det er sådan set det, ministeren skal forklare mig.

Tak. Ministeren.

Men det er det bestemt heller ikke betinget af. Vi sad jo i langstrakte finanslovsforhandlinger i efteråret 2013, hvor det at indføre et sikkerhedskort på byggeriets område var en af hjørnestenene i en mulig finanslovsaftale. Der var også mange andre gode ting på bordet, og jeg vil som beskæftigelsesminister bare sige, at det selvfølgelig var ærgerligt, at vi ikke fik landet en aftale, for der lå nogle meget, meget klare forbedringer i forhold til både arbejdsmiljø og social dumping. Men mon ikke der igen kommer et forhandlingstidspunkt? Så tager vi den derfra.

Tak. Hr. Christian Juhl, Enhedslisten, værsgo.

For det første vil jeg gerne opfordre til, at vi også kan tage forhandlinger om enkeltting undervejs. Det er jo en meget mere dynamisk måde at drive regering på. Det er så let for en regering at sige, at man lige vil have det hele med, og så gå fra forhandlingsbordet, fordi man ikke får det hele med. Det er jo ved forhandlingsbordet, vi laver politik, vil jeg sige til ministeren. Det er sådan, det foregår i dansk politik; man skal jo ikke bare gå, fordi man ikke lige kan få det hele ned.

For det andet vil jeg gerne høre, om ministeren vil give et tilsagn, når det gælder de uklarheder, der svæver i luften i øjeblikket, i forhold til EU-retten og det foregående forslag. Nu var der ikke en mulighed for at stille spørgsmålet i sidste runde, fordi ministeren ikke gik på talerstolen, så jeg vil gerne høre, om vi kan få et notat, en forklaring, et argument for, at der skulle være en regel, der siger, at kommunerne ikke kunne lave arbejdsudbuddet.

Tak. Ministeren.

Nu er det måske lidt groft at sige, at ministeren ikke gik på talerstolen, al den stund at det var mig, der som minister åbnede debatten om det beslutningsforslag, vi lige har behandlet; det er jo sådan, proceduren er. Så jeg har været på talerstolen, og jeg har redegjort for regeringens holdning. Og det kan jeg godt gøre igen, men nu er det jo altså et andet beslutningsforslag, vi behandler her, og jeg går ud fra, at Enhedslisten er lige så optaget af det her beslutningsforslag, som man var af det foregående forslag, som vi lige har brugt næsten 2 timer på at behandle.

Jeg vil gerne gentage, hvad angår id-kortet – man kan kalde det et id-kort, man kan kalde det et sikkerhedskort, det kan også havde andre udformninger – at det er en god idé. Og det er rigtigt, som hr. Finn Sørensen siger, at det er blevet efterlyst af byggeriets folk igennem længere tid, fordi det selvfølgelig vil være et meget, meget let redskab: Har man kortet, eller har man ikke kortet? Har man kortet, er det, fordi man, i hvert fald som udgangspunkt, er her på ordentlige vilkår, med hvad dertil hører, alt afhængigt af hvad vi lægger ind i sådan et kort, og har man ikke kortet, ja, så skal alarmklokkerne ringe. Derfor er der igen bare et tilsagn om, at det her er noget, jeg håber vi kan håndtere i fællesskab.

Det gælder for så vidt også det at udbrede brugen af arbejdsklausuler, for det er også et godt redskab, og her er vi så uenige om, om der skal lovgives eller ej.

Tak for det. Og det er rigtigt, at det er B 94, vi behandler nu. Værsgo til spørgeren igen, hvis det drejer sig om B 94.

Er det så også rigtigt forstået, at ministeren, hvis Folketinget vedtager det her forslag, er forpligtet til at finde en løsning i forhold til det id-kort isoleret set? Er det rigtigt forstået, at ministeren så er forpligtet til at finde en løsning i forhold til id-kortet, og at vi ikke behøver vente til finanslovsforhandlinger og andet?

Tak. Ministeren.

Det er jo korrekt, at regeringen med beslutningsforslaget pålægges at fremsætte et lovforslag, og det kan Folketinget jo godt vedtage. Det er jeg ikke sikker på at Folketinget gør, ej heller, selv om det er Enhedslistens ønske. Men det ændrer jo ikke på, hvor jeg i hvert fald for mit eget vedkommende startede debatten, nemlig at vi er i en situation, hvor både regeringen og Enhedslisten og også SF, vil jeg tro – eller det er ikke noget, jeg tror, det er noget, jeg ved – er optaget af det her spørgsmål. Så det må jo være muligt på et tidspunkt at få etableret et rum, hvor man også kan lave en aftale derom, og det håber jeg selvfølgelig sker.

Tak. Hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo

Nu, hvor ministeren synes, det er sådan en god idé med sådan et id-kort, vil jeg spørge, om det så ikke ville være en endnu bedre idé, hvis østarbejdere skulle have sådan et lille mærkat syet på trøjen, hvor der stod deres navn, og hvor der stod deres cpr-nummer, eller hvad de nu måtte have af andre informationer. Så kan det på en arbejdsplads blive rigtig tydeligt, hvem der er østarbejdere, og hvem der ikke er, og så kan vi virkelig kontrollere dem. Det må så være en endnu bedre idé, eller hvad synes ministeren om den idé?

Tak. Ministeren.

Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår behovet for den lidt mere polemiske tilgang til diskussionen. Men nej, det er selvfølgelig ikke noget, jeg på nogen måde vil hverken påskønne, værdsætte eller initiere. Det er jo heller ikke det, jeg argumenterer for. Det, jeg og regeringen argumenterer for, er at indføre et sikkerhedskort, der gælder for alle, der går på danske byggepladser – og det er, hvad enten man har sine rødder i Øst- eller Vestjylland eller i Øst- eller Vesteuropa eller et andet sted for den sags skyld.

Så nej, vi ønsker ikke at indføre et sikkerhedskort med henblik på at udpege og visualisere, hvor folk kommer fra, men for at være sikre på, at alle har et ordentligt fundament for at arbejde på danske byggepladser. Det er ud fra et ønske om at fremme sikkerhed og arbejdsmiljø.

Tak. Hr. Joachim B. Olsen.

Jamen hvorfor så ikke bare sige, at alle danske medarbejdere skal medbringe deres pas, når de går på arbejde – altså at du, hvis du arbejder på en dansk byggeplads, skal have dit pas med, så man kan kontrollere, hvem du er? Altså, jeg kan ikke tro, at ministeren ikke har nogen betænkeligheder ved det her kontrolregime, som man så gerne vil indføre. Det kan jeg faktisk ikke.

Tak. Ministeren.

Altså, jeg ville være ualmindelig både bekymret og betænkelig ved at bede mennesker om at medbringe deres pas. Hvorfor i alverden skulle vi dog gøre det? Altså, det, vi diskuterer i dag, er, om vi kan fremme indsatsen mod social dumping, og der er jo problemer på mange danske byggepladser. Jeg besøgte en for ganske nylig sammen med tre danske myndigheder, og der var utrolig dårlige arbejdsvilkår – få hundrede meter herfra.

Det må da være i alles interesse, at vi gør, hvad vi kan i fællesskab i Folketinget, for at fremme lønmodtageres rettigheder og for at sikre, at de danske virksomheder og i øvrigt også udenlandske virksomheder, der gerne vil konkurrere på ordentlige vilkår, får muligheden for det, og for at vi så samtidig kan sætte foden ned over for dem, der enten undergraver vores velfærdssamfund i det hele taget eller ikke tager sig ordentligt af lønmodtagerne. Ofte vil der være en sammenhæng mellem de to ting.

Men at gå derfra og så til at kræve, at alle skal bære pas, er da en mærkelig kobling at foretage. Det, vi foreslår, er altså et sikkerhedskort, og det er jo noget helt, helt andet.

Tak til ministeren. Hr. Jakob Engel-Schmidt har også et spørgsmål inden sin ordførertale. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg kan jo notere mig, at ministeren dybest set er begejstret over forslaget og måske i fremtiden vil finde en aftale med Enhedslisten. Det venter vi jo så på. Men mit spørgsmål til ministeren er: Hvilke andre områder forestiller ministeren sig at udbrede det her regime for?

Det, jeg mener, er: Når man først ved lov har stadfæstet, at alle arbejdere på byggepladser skal medbringe og bære et id-kort, hvad kan vi så forvente som det næste skridt – hvilke brancher, hvilke områder bliver det her udbredt til?

Tak. Ministeren.

Altså, jeg vil sige det på den måde, at ideen om at indføre et id-kort eller et sikkerhedskort, som foreslået fra regeringens side, jo – og det skal jeg være ærlig og sige – ikke er en idé, vi selv er kommet på. Det er en idé, der er fostret ude på byggepladserne. Og jeg tror egentlig, at årsagen til, at ideen opstår, er den meget enkle ting, at hvis man har et id-kort eller et sikkerhedskort, bliver det meget, meget let gennemskueligt og gennemsigtigt, om de mennesker, der går på byggepladserne, er der på ordentlige vilkår.

Al den stund at jeg er meget, meget stærk tilhænger af et velorganiseret, veletableret, ordnet dansk arbejdsmarked, imødekommer jeg selvfølgelig også sådan et forslag med interesse. Og jeg synes, man skal passe en lille smule på med at kravle alt for højt op i det ideologiske træ, for det, vi taler om her, er, at man bærer et sikkerhedskort på sit arbejdstøj, så man skal hverken rende rundt med det ene eller det andet dokument eller pas eller noget helt tredje.

Tak. Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Tak for det, formand. Det beslutningsforslag, vi debatterer i dag, pålægger, hvis det vedtages, alle bygningsarbejdere at bære et id-kort indeholdende oplysninger om navn, nationalitet, skat osv. osv. Det er temmelig vidtgående på det danske arbejdsmarked.

Jeg er ikke på vej op i et ideologisk træ. Jeg ønsker faktisk at sørge for at udjævne det danske arbejdsmarked, så der hverken er stubbe eller knopskydninger udi overflødig lovgivning, hvilket jeg håber ministeren er enig med mig i.

Derfor spørger jeg igen: Hvis Socialdemokraterne basalt set er venligt stemt over for tanken om id-kort på den her måde, er der så nogen brancher, ministeren ikke forestiller sig man kan udbrede systemet til?

Tak. Ministeren.

Jeg har ikke sagt, at vi er positive over for beslutningsforslaget, som det ligger. Vi stemmer nej til det her beslutningsforslag. Men vi har i andre sammenhænge selv foreslået at indføre et sikkerhedskort, fordi vi tror, det vil være et nyttigt redskab i kampen mod social dumping, og der har vi taget stilling til byggeriets område, fordi det også har været diskuteret på det område. At det også vil kunne gælde andre områder, vil jeg ikke afvise, men det er ikke noget, vi har forholdt os til endnu.

Tak til ministeren. Det er altså rigtig godt at trykke sig ind i god tid. Så er det hr. Jakob Engel-Schmidt. Værsgo.

Tak, formand. Det kommer nok ikke som en overraskelse for de tilstedeværende i salen, at Venstre er imod Enhedslistens beslutningsforslag, men jeg skal sige, at det jo er helt fascinerende at følge med i den politiske stammedans, der for et øjeblik siden foregik mellem Enhedslistens ordfører og vores minister på området. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at man jo nærmest kan optage en dokumentar ud i sådan moderne samarbejdsvanskeligheder, idet det jo fremkommer i debatten, at man ofte har været ved at vedtage et id-kort, men endnu ikke er nået i mål. Det noterer vi os i Venstre med tilfredshed, da vi selvfølgelig er imod id-kortet.

Som tidligere sagt i min korte bemærkning indeholder beslutningsforslaget en bestemmelse om at indføre et id-kort, hvor personer ansat i byggebranchen skal opgive navn, nationalitet, skatteoplysninger, og formålet med kortet sammen med en række andre redskaber er at bekæmpe social dumping.

Som jeg tidligere har sagt til B 93, mener vi i Venstre, at vi skal have ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, hvor regler overholdes, og vi mener også, at den danske model fungerer så fremragende, at vi skal undgå overflødig lovgivning. Venstre mener derfor ikke, at id-kortet løser nogen problemer. Det er udelukkende ekstra bureaukrati og fjerner den fleksibilitet, som vi alle sammen er så glade for på vores arbejdsmarked i dag.

Må jeg ikke minde forsamlingen om, at SKAT siden 1. juli 2012 har kunnet kræve, at medarbejdere på en byggeplads identificerer sig med cpr-nummer og fremvisning af gyldig legitimation. Det mener jeg er tilstrækkeligt, og jeg mener, at den nødvendige kontrol er mulig at føre, skulle man ønske det. Venstre mener kort sagt ikke, at der er behov for yderligere foranstaltninger på området. Vi mener, at det vil medføre et administrativt arbejde både for arbejdsgiver og arbejdstager, og det vil også medføre yderligere omkostninger.

Som tidligere nævnt har byggebranchen jo stor fordel af, at det danske arbejdsmarked er så fleksibelt, og bygge- og anlægsbranchen er også karakteriseret ved, at der ofte er stort behov for at op- og nedskalere i antallet af medarbejdere på byggepladsen, ofte med få dages varsel. Når der ikke ifølge Enhedslistens beslutningsforslag må arbejdes på en byggeplads uden et gyldigt id-kort, kan det skabe visse udfordringer. Jeg vil gætte på, at det kommer til at tage længere tid end en enkelt dag eller to at udstede det her id-kort. Det vil medføre yderligere omkostninger, det vil medføre forsinkelser, og det vil medføre, at en praktisk opbygning er en hæmsko for danske entreprenører og byggevirksomheder.

Venstre er af den opfattelse, at Enhedslistens forslag til kortets indhold er meget vidtgående. Der er tale om en meget omfattende registrering af personfølsomme oplysninger, der er omfattet af persondataloven. Med de seneste afsløringer omkring Nets, Se og Hør og andre virksomheder in mente synes jeg, at det er noget, vi skal være særdeles varsomme med og ikke bare skyde det hen til en akademisk diskussion om persondatasikkerhed.

Anvendelsen af det her id-kort medfører altså en række problemstillinger i forhold til overholdelsen af persondataloven, som bør afdækkes, før man overhovedet påtænker at gå videre, skulle man være for beslutningsforslaget.

Derudover er der også mulighed for, at der opstår en række vanskeligheder, når udenlandske arbejdere skal have registreret kurser i sikkerhed, idet det kan være utrolig udfordrende for danske arbejdsgivere at vurdere, om kurserne kan tilsvares med sideløbende og tilsvarende uddannelse i Danmark. Jeg forventer derfor lange sagsbehandlingstider, højere omkostninger for danske virksomheder og generelt besvær, hvis Enhedslistens beslutningsforslag gennemføres.

Venstre har også noteret sig, og det har jeg i særdeleshed, at Enhedslistens forslag omhandler både medarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende etableret som enkeltmandsvirksomhed. Vi finder det meget besynderligt, at enkeltmandsvirksomheder på den måde sidestilles med ansatte under et. Det er nyt i dansk lovgivning.

Afslutningsvis vil jeg gerne bemærke, at der i beslutningsforslaget ikke er fremsat en nærmere beskrivelse af, hvilke sanktioner man skal påføre virksomheder eller ansatte på byggepladser, der ikke har de her id-kort. Det synes jeg havde klædt forslagsstillerne at informere os om overvejelser omkring. Hvis vi nu skal være helt ærlige, fornemmer jeg, at der er en bagvedliggende tanke i forhold til det her beslutningsforslag, og det kunne være spændende at høre hr. Finn Sørensen og ligestilledes bemærkninger til, om det i virkeligheden ikke handler om at sørge for, at udenlandske arbejdere, der kommer til Danmark, skal have så svært som overhovedet muligt ved at opnå tilladelse til at arbejde i Danmark, for hvis det er den reelle hensigt, kan man jo bare sige det i stedet for at skulle indføre alt muligt bureaukrati som et skjul for det.

Med de bemærkninger kan jeg informere om, at Venstre stemmer nej til beslutningsforslaget. Tak.

Tak for det. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, værsgo.

Tak. Jamen det er jo nærmest også rituelt. Jeg kunne næsten have skrevet det der ordførerindlæg, for det ville jo starte med, at hvis der er noget, Venstre meget, meget gerne vil, er det at bekæmpe social dumping. Men hver eneste gang, der kommer et konkret forslag, som kunne styrke det danske samfund i kampen mod den vederstyggelighed, som vi ellers alle sammen er enige om ikke burde finde sted, er Venstre imod. Jeg vil bare prøve, om jeg kan få en lillebitte smule saglig debat med hr. Jakob Engel-Schmidt om det her. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste.

Vil ordføreren bekræfte – for jeg går ud fra, at han har læst det, men jeg er nu lidt usikker, når jeg hører, hvordan ordføreren fremstiller det – at det, der er forslagsstillernes intention med det her, er at styrke myndighedernes muligheder for at sikre, at vi har et godt arbejdsmiljø i byggeriet, og at det arbejde, der foregår i byggeriet, sker i overensstemmelse med de regler, der nu engang er omkring skat, registrering af virksomheder, social sikring, arbejdsskadeforsikring osv.? Kan ordføreren bekræfte, at det er et godt formål, og at det er det formål, der er med forslaget, og er ordføreren enig i, at det er et godt forslag til at styrke myndighederne, hvad det angår?

Tak. Ordføreren.

Nu er jeg jo selvsagt ikke den samme politiske kapacitet som hr. Finn Sørensen. Jeg synes egentlig, det er en smule uhøfligt, at hr. Finn Sørensen af flere omgange insinuerer, at debatformen med undertegnede skulle være kedelig, at jeg ikke har forberedt mig, og at jeg ikke ønsker at forstå hr. Finn Sørensens forslag. Det synes jeg er trist, for jeg har forstået hr. Finn Sørensens forslag, og jeg har læst det. Mit parti og jeg selv er sådan set bare imod.

Vi mener, at det er unødigt bureaukrati. Vi mener, at det vil medføre yderligere omkostninger. Vi mener, at SKAT har den mulighed for at kontrollere arbejdspladserne i dag, som hr. Finn Sørensen ønsker. At hr. Finn Sørensen muligvis har en række sympatiske bevæggrunde for at fremsætte forslaget, medgiver jeg gerne, men at hr. Finn Sørensen møder modstand fra partiet Venstre, bør jo hverken komme som en overraskelse eller opfattes som en personlig fornærmelse.

Hr. Finn Sørensen.

Der er vel ingen grund til at tage det som en personlig fornærmelse, men det var jo, fordi ordføreren fremstillede en masse vanskeligheder, som man ikke kan læse ud af forslaget. Forslaget er jo i virkeligheden meget enkelt, nemlig at staten står for udstedelse af et id-kort, kald det sikkerhedskort, eller hvad man vil, som vil være et værktøj for myndighederne, når de skal ud at kontrollere forholdene på byggepladserne.

Jeg ved ikke, om hr. Jakob Engel-Schmidt selv har været på byggepladserne, men der skrives dog meget om det i medierne, og der synes jeg, at det klart fremgår, at der er store vanskeligheder med arbejdsmiljøet, det siger Arbejdstilsynet i hvert fald. Der er store vanskeligheder i visse situationer med at kontrollere virksomheders og beskæftigedes identitet, hvilket jo er nødvendigt, når vi skal kontrollere, om love og regler bliver overholdt (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak), og der vil et sådant ...

Tak! Ordføreren, værsgo.

Jeg vil gerne bekræfte, at det af de oplysninger, man kan finde hos SKAT, fremgår, at der gøres et stort arbejde for at kontrollere byggepladser. Der kan muligvis være udfordringer. Jeg mener dog ikke, at løsningen er det forslag, som hr. Finn Sørensen fremsætter, og hr. Finn Sørensen skyder sig i foden, idet han siger, at jeg perspektiverer en række problemer, han ikke mener at kunne læse ud af beslutningsforslaget. Det må i det mindste for hr. Finn Sørensen være beviset på, at jeg har sat mig ind i sagen og kan se perspektiverne ud over selve beslutningsforslaget. Jeg synes, det er trist, at hr. Finn Sørensen hverken vil svare på, bekræfte eller afkræfte, at det her dybest set handler om at besværliggøre adgangen til danske byggepladser for udenlandske arbejdstagere.

Tak for det. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Jeg føler mig lidt provokeret af den måde, som ordføreren taler på her. Nu er det jo ikke mit forslag, og det er ikke Socialdemokraternes forslag, men i forbindelse med den del af det, der handler om arbejdsmiljøet og sikkerheden på arbejdspladsen – det er bare for lige at give et lynkursus til ordføreren her – er det sådan, at vi i fællesskab, partierne imellem, inklusive Venstre, har en arbejdsmiljøplan, og vi har et fælles ønske om at sikre, at arbejdsmiljøet er så godt som muligt på byggepladserne i Danmark. Det er dem, vi taler om her. Det er faktisk sådan, at der er en overrepræsentation af både ulykker, arbejdsskader og dødsulykker på byggepladser i Danmark i forhold til resten af arbejdsmarkedet. Det, vi taler om her, er at indføre et kort – man kan så kalde det sikkerhedskort eller id-kort – hvor man har mulighed for at sikre, at dem, der er på byggepladsen fra første dag, er i stand til at bevæge sig derind uden at blive udsat for en ulykke. Statistikkerne siger helt klart, at unge, nyansatte og udenlandsk arbejdskraft er dem, der er overrepræsenteret, og det er også derfor, der skal være fokus på dem. Det er der i øvrigt også i vores fælles plan i forhold til 2020 – arbejdsmiljøplanen. Det er der, fokus er, og et id-kort eller et sikkerhedskort vil være et gevaldigt instrument i løftet i arbejdsmiljøet. Og jeg vil bare lige sige til ordføreren, at det måske vil være smart, hvis ordføreren går hjem og læser på den lektie.

Tak. Ordføreren.

Det er altid rart at få lektier for i Folketingssalen, og tak for det, vil jeg sige til hr. Lennart Damsbo-Andersen. Jeg tror, vi begge er enige om, at det er dybt ulykkeligt, når der sker ulykker, særlig dødsulykker, på danske arbejdspladser. Det vil jeg gerne være med til at undgå, og det mener jeg sådan set også vi sammen gør en stor indsats for. Men jeg kan bare ikke se, at indførelsen af et id-kort selvstændigt vil forhindre eller nedbringe antallet af ulykker på danske arbejdspladser, og særlig på konstruktionssteder, hvor der bygges. Det i sig selv handler jo om sikkerhed og om, at arbejdsgiver og arbejdstager sammen finder en model, hvor man tager størst muligt ansvar for at uddanne og gøre opmærksom på de sikkerhedsrisici og -trusler, der kan være. Og det kan man jo sagtens gøre, uden at man udstyrer alle danske arbejdstagere med et id-kort. Det håber jeg ordføreren er enig med mig i.

Tak. Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg tænkte, at nu må jeg hellere tage ordet igen, for nu kommer vi ind i en konkret diskussion. Det er rigtig godt. Det er jo netop sådan, at et kort, man kun kan få, hvis man har gennemgået et basiskursus, inden man går ind på en byggeplads, alt andet lige vil sikre, at der bliver færre ulykker, at der bliver færre arbejdsskader, for så ved man nøjagtig, hvordan man skal begå sig på en arbejdsplads. Det er en af problemstillingerne i dag.

Det kan godt være, at man siger, der vil være en administrativ byrde i det her, men jeg er overbevist om, at der til gengæld vil være en meget, meget stor besparelse i forhold til det antal arbejdsskader og ulykker, der så vil komme i fremtiden. Der er ingen tvivl om, at hvis man går ind i det her, vil det være til stor gavn for både den enkelte, for byggepladser og firmaer og også for samfundet.

Tak. Ordføreren.

Tak for det. Det er jeg så ikke enig med hr. Lennart Damsbo-Andersen i, og det er heller ikke sikkert, vi bliver det. Men jeg vil gerne sammen med hr. Lennart Damsbo-Andersen arbejde for, at vi højner niveauet for det danske arbejdsmiljø og sikkerheden på danske arbejdspladser.

Jeg kan være bekymret for, at indfører man det her id-kort, vil det blive udbredt til andre sektorer, og vil dermed også påtvinge virksomheder, arbejdstagere og arbejdsgivere unødvendigt bureaukrati.

Samtidig mener jeg jo stadig væk, at det er arbejdsgivers ansvar at sikre, at de mennesker, der bliver ansat, har den nødvendige uddannelse, der betyder, at man ikke kommer galt af sted, og at man er opmærksom på de sikkerhedstrusler og risici, der findes på arbejdspladsen. Det ændrer et id-kort ikke noget ved positivt. Det gør hverken fra eller til. Tak.

Tak for det. Og så er der ikke flere spørgere. Så er det den næste ordfører, og det er hr. Lennart Damsbo-Andersen. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg endnu en gang sige tak til Enhedslisten for at rejse den her debat. Som socialdemokrat mener jeg, at en styrket indsats mod social dumping er en nødvendighed for et mere fair og ordentligt arbejdsmarked. Og jeg tror faktisk ikke, det er tilfældigt, at Folketingets partier til venstre for midten gennem de seneste år har diskuteret indførelse af et id-kort, for det vidner om den betydning for indsatsen mod social dumping, som et sådant kort vil have. Enhedslisten har jo også så glimrende i sit forslag beskrevet konsekvenserne og mulighederne i forbindelse med et sådant kort.

Et af Socialdemokraternes store mål er at skabe et velfungerende og sundt arbejdsmarked i Danmark. Det er det, som vi er valgt til, og det er derfor også vores ansvar at bekæmpe social dumping og dårligt arbejdsmiljø. Regeringen har i de seneste år styrket indsatsen mod social dumping på det danske arbejdsmarked, og her skal jeg blot henvise til den debat, vi havde tidligere.

Men Socialdemokraterne stiller sig så også lidt uforstående over for Enhedslistens forslag – hvorfor lige nu? Enhedslisten havde jo sidste år i forbindelse med finanslovsforhandlingerne mulighed for at få id-kort gennemført. Og senest har Enhedslisten under forårets forhandlinger om børnechecken endnu en gang sagt nej til et tilbud, der bl.a. indeholdt id-kort. Der er jo et behov for et id-kort, og derfor kan det undre, at Enhedslisten har sagt nej. Alt andet lige er det jo ærgerligt, at det ikke er lykkedes.

Socialdemokraterne bemærker, at der i Enhedslistens beslutningsforslag ikke er forelagt nogen former for finansiering. Og det er endnu mere ærgerligt, for den model for id-kort, som Enhedslisten har foreslået, er både administrativt tung og forbundet med store omkostninger. Således vil etableringen af ordningen alene koste 134 mio. kr., og der vil efterfølgende være en administrativ byrde på 53-54 mio. kr. Så på den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget. Omvendt kan jeg forstå på den debat, der allerede har været, at vi kan se frem til et møde mellem ministeren og Enhedslisten, hvor der kan være mulighed for at lave en aftale, og det ser vi frem til.

Tak til ordføreren. Hr. Finn Sørensen for et spørgsmål. Værsgo.

Tak. Jamen jeg er da glad for, at vi stadig væk er enige om, at det er en god idé at få sådan et id-kort og et sikkerhedskort. Og så er det bare, vi spørger: Skulle vi ikke se at få lavet en aftale om det? For det synes jeg er en god idé i politik – i hvert fald for parter, som gerne vil arbejde sammen om et vigtigt spørgsmål, og det vil vi jo gerne, for vi er jo enige om, at vi skal finde på alt, hvad vi overhovedet kan, der kan bruges til at bekæmpe social dumping. Her er noget, vi kan blive enige om, så lad os dog lave en aftale om det og lade være med at kæde det sammen med alt muligt andet, som vi ikke er enige om.

Jeg er nødt til lige at spørge ordføreren: Hvad var det for nogle beløb, ordføreren kom med, på, hvad det her ville koste? Det er ikke noget, jeg kan genkende. Var det ordførerens bud på, hvad omkostningerne vil være af at indføre Enhedslistens forslag?

Tak. Ordføreren.

Det kan jeg ikke sige helt nøjagtigt. Der er formentlig stillet et spørgsmål eller lignende, men det er i hvert fald ministeriets bud på, hvad sådan en ordning her vil komme til at koste. Det er der, hvor det kommer fra.

For at vende tilbage til det andet, for det synes jeg er meget mere vigtigt, vil jeg sige, at der jo er en bred enighed i Folketinget – måske ikke med Venstre – i forhold til at vi skal sikre, at forholdene er ordentlige på byggepladserne. Og derfor ser jeg også meget frem til, at ministeren og Enhedslisten kan mødes om det her og få lavet en aftale.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Tak. Det gør jeg også, men så måtte jeg jo opleve noget besynderligt, for jeg skrev jo netop til ministeren her for en uges tid eller mere siden, ikke ret meget mere – inden for den sidste uges tid, de sidste 14 dage – og opfordrede hende til, at vi straks sætter os sammen og laver en aftale om id-kort. Men der fik jeg det svar, at det ikke var lige nu, at det ikke hastede med det.

Jeg forstår det ikke rigtigt. Det ene øjeblik haster det, og der bliver vi skældt ud, fordi vi ikke vil sige ja til alt muligt andet, som vi i øvrigt er uenige i, men det næste øjeblik haster det alligevel; så kan vi vente og måske gøre det engang i fremtiden. Skulle vi nu ikke bare glemme alt det dér drilleri og så se at få sat os ned og få lavet den aftale?

Tak. Ordføreren.

Der er jo ikke så meget at sige til det. Som jeg sagde før, har jeg noteret mig i den debat, der har været indtil nu i dag, at både forslagsstilleren og ministeren er på talefod, og at der er en invitation fra ministeren til Enhedslisten om at få en diskussion om det her. Og vi vil i hvert fald fra Socialdemokratiets side se frem til, at der kan findes en løsning på det.

Tak. Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten, værsgo.

Jeg vil egentlig også bare nøjes med at kommentere det her besynderlige fænomen, som jeg vil kalde Corydondoktrinen. Hvorfor vil jeg det? Det vil jeg, fordi jeg hørte ham i en debat med bl.a. mig og nogle havnearbejdere, og havnearbejderne var meget opsatte på at få fjernet begrænsningen på fradraget for fagforeningskontingentet. Så sagde de til ham: Hvorfor i alverden får I det ikke gennemført? Enhedslisten siger jo, at de vil være med til det i morgen, hvis det er. Så siger han: Enhedslisten skal yde noget for at få noget. Det er altså en eller anden idé om, at man ikke kan lave politik og så vedtage det, man er enige om. Man skal vedtage noget, og så skal modparten yde noget, modparten ikke kan lide at yde. Det er jo en besynderlig form for tankegang, og jeg synes, vi skal prøve at gøre op med den.

Det er jo ikke så sært, at vores baglande synes, det går ad helvede til med regeringen, når det er sådan, at den synes, man skal gøre noget, man er imod. Det er jo ikke Enhedslisten, der skal have et id-kort, fordi Enhedslisten gerne vil have det i baglommen. Det er arbejderne på danske byggepladser, der skal have et redskab til at styre byggepladserne. Det er dem, man skal tænke på, man skal ikke tænke på Enhedslisten, det er fuldstændig ligegyldigt.

Jeg vil bede om, at man ikke bander i Folketingssalen, for det er ikke så godt. ( Christian Juhl (EL): Undskyld).

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jeg er sådan set fuldstændig enig med spørgeren, i forhold til hvem det er, det her handler om. Og jeg håber også, det fremgik af det spørgsmål, jeg stillede til hr. Jakob Engel-Schmidt før, altså at det handler om, at man skal have nogle ordentlige, sikrede forhold på de danske byggepladser. Det, der er problemstillingen her fra vores side, er ene og alene det, at Enhedslisten ikke har anvist en finansiering af det, som det her forslag handler om, og derfor stemmer vi nej.

Hr. Christian Juhl? Nej. Hr. Jakob Engel-Schmidt, værsgo.

Tak for det. Jeg er jo lidt ked af, at hr. Lennart Damsbo-Andersen står på talerstolen og udbasunerer, at Venstre ikke ønsker ordentlige forhold på danske byggepladser. Intet kunne være mere forkert.

Til gengæld vil jeg forsøge at spørge ordføreren, om han kan hjælpe mig med at få svar på det, ministeren ikke kunne svare på: Bliver den ulykkelige situation en realitet, at Enhedslisten i selskab med Socialdemokratiet gennemfører det her med id-kort, hvor stopper det så? Er der nogen brancher, områder eller særlige fag, hvor ordføreren med det samme kan sige at det vil de gerne, der vil de gerne indføre id-kort, eller der indfører de under ingen omstændigheder id-kort?

Tak. Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad Enhedslisten har tænkt, det kan jeg jo ikke vide, men jeg ved, at for mig selv og for Socialdemokratiet handler et sikkerhedskort om sikkerhed på byggepladser i Danmark, som jeg netop også prøvede at forklare Venstres ordfører før, da Venstres ordfører var på talerstolen. Det handler om sikkerhed på danske byggepladser, og derfor vil det være der, et sådant kort kunne anvendes. Jeg kan ikke se for mig lige her, hvor det så ellers kunne være henne, men man skal jo altid være åben for, at hvis der er en situation, hvor tingene kan bruges, vil det være nyttigt at bruge dem. Det tror jeg også Venstres ordfører er enig i.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Jeg vil bestemt ikke bebrejde ordføreren, at han ikke ved, hvad Enhedslisten tænker. Det er vi flere der ikke altid er helt klar over.

Når det er sagt, synes jeg, at et id-kort, hvad enten det lever op til den model, Enhedslisten har foreslået, eller det lever op til en mere skrabet model, som Socialdemokratiet har foreslået, stadig væk er vidtgående udi den normale kultur, vi har på vores arbejdsmarked.

Det er jo derfor, jeg nervøst spørger ordføreren, om vi kan forvente, at det udbredes til andre brancher, andre områder. Og der bliver jeg lidt bekymret, når ordføreren siger: Ja, umiddelbart kan jeg ikke forestille mig det, men der kan jo være gode argumenter for alligevel at gøre det. Kan ordføreren forstå min bekymring?

Tak. Ordføreren.

Nej, det kan jeg faktisk ikke. For hvis der er tale om et sikkerhedskort, er det ene og alene for at sikre, at folk kan være sikre på at være sunde, både når de går til deres arbejdsplads, og når de går hjem igen. Så der er jeg overhovedet ikke bekymret.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Med hensyn til det her id-kort vil jeg sige, at det ikke ligger fjernt for Dansk Folkeparti. Det kan være en god idé. Jeg vil trods alt sige – hvis nu beslutningsforslaget skulle blive vedtaget – at jeg gerne vil have sådan lidt mere afklaring på, hvad der skal stå på id-kortet, for det her er måske ikke lige den endelige liste over det. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor meget et id-kort skal indeholde, men det kan jo være med til at gøre, at vi kan få styr på, hvem der er på byggepladserne. Så det er ikke noget, der afskrækker Dansk Folkeparti.

I forbindelse med den her debat om id-kort og det, at det kan indføres i andre brancher – og jeg håber da, at hr. Jakob Engel-Schmidt lytter nu, hvor han så end er gået hen, det kan være, han er inde ved siden af – kan jeg starte med at sige, at vi har id-kort herinde i Folketinget, vi har id-kort for at komme ind i alle kommunale bygninger, vi har id-kort i forsvaret, vi har id-kort for at komme ind på sygehuse og det hele.

Der er rigtig mange virksomheder, der bruger id-kort som adgangskort, når man tjekker ind, ellers kan man ikke komme ind i bygningen, og så bruger de det også til at beregne løn efter. Novo Nordisk har det f.eks., og i lufthavnen kan man ikke komme ind som ansat, uden at man har et id-kort. Jamen det er da utrolig mange steder, man har et id-kort. Der er flere og flere virksomheder, der udsteder id-kort, og så bruger de det som adgangskort og til at tjekke, om folk nu er kommet på arbejde, så de kan udregne løn efter det. Og der er flere og flere steder, det er blevet udbredt.

Jeg tror nok, at over halvdelen af Danmarks befolkning efterhånden har et id-kort på deres arbejdsplads. Embedsmændene, der sidder hernede bagved, har et id-kort. De kan ikke kommer herind, hvis ikke de har et id-kort. Altså, sådan er det alle steder. Hos Falck har folk id-kort; det findes utrolig mange steder. Jeg har haft id-kort over halvdelen af mit liv på arbejdsmarkedet, og derfor er det ikke så vanskeligt for mig at sige ja til. Jeg mener: Hvorfor skal det lige være sådan, at byggebranchen, altså dem, der går derude, overhovedet ikke skal have noget id-kort?

Man kan bare tænke på de butikker, man går ind og handler i. Mange af de ansatte der har id-kort for at komme ind i butikken. Når de møder, kører de lige id-kortet igennem. Det bliver mere og mere udbredt at have et adgangskort for simpelt hen at komme ind på sin arbejdsplads. Så det er ikke noget, der afskrækker Dansk Folkeparti.

Jeg synes egentlig, man måske skulle begynde at lave en opgørelse over, hvor mange steder der er id-kort, adgangskort og sikkerhedskort. Man kan kalde dem meget, for man kan putte meget på sådan et kort. Så der er store muligheder i det, og det giver virksomheden en sikkerhed for, at det kun er dens egne medarbejdere, der kommer ind. Der er rigtig mange af de store danske virksomheder, hvor man ikke kan komme ind, hvis ikke man har et id-kort, som man lige kører igennem en scanner. Så det er ikke noget, der sådan er afskrækkende.

Jeg synes, vi skal kigge nærmere på det. Vi har nogle afklarende spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet, for der er det her med, hvad et kort reelt skal indeholde. Jeg er heller ikke sikker på, at hr. Finn Sørensen har overblik over, om det nu er fyldestgørende, eller hvordan og hvorledes. Det kunne godt være, der er lidt mere, der skal på, og det kunne også være, det er lidt mindre. Det ved jeg ikke; det skal jeg ikke gøre mig klog på. Det synes jeg vi kunne tage under udvalgsarbejdet.

I Dansk Folkeparti kan vi godt se ideen i det, for så kunne vi jo have det her med, at vi ved, at dem, der kommer på arbejdspladsen, også har ret til at være der, sådan at det ikke bare er nogle, der uden videre er kommet ind på en arbejdsplads.

Selvfølgelig skal vi ikke kræve, at der skal være kontrol af id-kort ude hos hr. og fru Jensen, hvis de har en, der kommer og skal lave en halv times arbejde. Jeg tror heller ikke, det er det, som Enhedslisten tænker på i den forstand. Men er man ansat i et firma og kommer ud, har man jo id-kort. Men det er jo ikke sådan, at det bliver kontrolleret, fordi man kommer ud og lige skal lave en stikkontakt eller skifte en vandhane. Det er jo ikke der, der er det helt store problem, altså ved de her småjob.

Så lad os kigge på det under udvalgsarbejdet. Vi har nogle afklarende spørgsmål i Dansk Folkeparti, men vi er positivt stemt over for forslaget.

Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Jeg vil gerne takke ordføreren for den positive indgang til det, og jeg synes, det er den rigtige ånd at gribe lige nøjagtig sådan et beslutningsforslag an på, for selvfølgelig kan det forhandles, og selvfølgelig er Enhedslisten åben for at høre, hvilke indvendinger der kan være, og hvilke andre forslag der kan være.

Så vil jeg bare gerne takke ordføreren for en masse gode argumenter. Nu er det jo sådan, at mine argumenter preller af på hr. Jakob Engel-Schmidt, har jeg lagt mærke til, men det kan være, at ordføreren har en lidt bedre adgang til hr. Jakob Engel-Schmidts forståelse af tingene, og der synes jeg bare, det var nogle rigtig gode argumenter, der blev fremført for, hvorfor det er en god idé at have sådan en kort, som vi for min skyld også kan kalde et sikkerhedskort; det er ligegyldigt, hvad det hedder.

Så tak for ordførerens positive indstilling til det her.

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg skal heller ikke gøre mig klog på det. Jeg kan bare sige, at hr. Jakob Engel-Schmidt selv har haft id-kort i meget lang tid. Han har en fortid inde ved forsvaret og er nu herinde i Folketinget, og det har givet anledning til et kort spørgsmål. Jeg ved godt, at hr. Jakob Engel-Schmidt ikke er så gammel, så måske er det ikke så lang tid, men lad nu det være. Men til det der med kendskab til id-kort kan jeg sige, at det har hr. Jakob Engel-Schmidt i hvert fald uanset hvad. Så lad os kigge på det under udvalgsarbejdet.

Tak for det. Så er det hr. Jakob Engel-Schmidt.

Det er jo næsten rart, at hr. Bent Bøgsted nævner vores fælles fortid i de væbnede styrker, og det er rigtigt, at jeg både som rekrut, sergentelev og i øvrigt også løjtnant på Sjælsmark Kaserne havde et id-kort. På det stod der dog ikke, hvilken nationalitet jeg havde, om jeg havde nogle skatteoplysninger af særlig karakter, men primært min rang, mit personnummer, og hvad jeg skulle gøre, når jeg blev kapret af fjenden, og hvad man skulle gøre i den slags forhold.

Der synes jeg jo måske alligevel, vil jeg sige til hr. Bent Bøgsted, at der er stor forskel på det forslag, hr. Finn Sørensen er forfatter til, og hvad du og jeg har været udsat for i de væbnede danske styrker. Det håber jeg du er enig i.

Jeg skal lige sige, at man ikke tiltaler direkte. (Jakob Engel-Schmidt (V): Det håber jeg at ordføreren er enig i). Godt.

Jamen så kan jeg fortælle hr. Jakob Engel-Schmidt, der jo tog en officersuddannelse, kunne jeg forstå, at jeg var våbenmekaniker i forsvaret, og når jeg havde våbeneftersyn, havde jeg som oversergent også kommandoen over officerer. Så det klarer vi nok også alligevel herinde.

Men jeg vil bare vende tilbage til forslaget. Det kunne jo godt være, det var en god idé, som hr. Jakob Engel-Schmidt rejste der, nemlig at der også skulle nationalitet på. Det står egentlig ikke på den liste, som Enhedslisten er kommet med her. Så det kunne jo godt være, at det var et godt forslag, der skulle med. Det skal jeg ikke kunne sige. Men det tror jeg egentlig ikke Enhedslisten lige havde tænkt på. Så det var da et forslag, der kunne tages med.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Nadeem Farooq, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg mindes ikke at have hørt en politiker bruge udtrykket id-kort så mange gange på så kort tid som hr. Bent Bøgsted, men det er jo fint nok.

Jeg har tidligere i forhold til B 93 fortalt om Radikales tilgang til kampen mod social dumping. De tiltag vil jeg ikke kommentere eller udfolde yderligere her. De burde være sådan rimelig klare.

I forhold til et sikkerhedskort er det en diskussion, vi har haft tidligere. Vi har også haft den i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, og der har været en del polemik om, hvordan og hvorledes Enhedslisten forsømte lejligheden til at få lukket den aftale. Det skal vi heller ikke tale så meget om. I hvert fald vil jeg sige, at der stadig udestår nogle ting i forhold til det administrative, med hensyn til hvordan et sikkerhedskort eller et id-kort skal designes, også i forhold til økonomien i det, for det er jo ikke en gratis omgang at få det her effektueret. Det koster i etablering over 100 mio. kr. og i drift 50 mio. kr. Så det er jo også ting, vi skal tage med i betragtning.

Så samlet set vil jeg sige nej til beslutningsforslaget, men jeg deltager gerne i videre drøftelser af, hvordan man kan udforme et sikkerhedskort, der lever op til en række af de ting, som jeg har nævnt her. Tak.

Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, værsgo.

Jeg vil gerne sige klart og tydeligt tak til ordføreren for den udmelding, der kommer her. Jeg er også glad for, at ordføreren ligesom siger: Lad os nu glemme de andre forsøg, vi har haft på det her. For der har jo været involveret andre ting, som vi ikke var enige om, og som forhindrede, at vi fik lavet det her med id-kortet. Det, der jo så er vores forslag, er: Jamen lad os dog pille det ud, som vi er enige om, nemlig at vi gerne vil lave et sådant sikkerhedskort eller id-kort, og så finde frem til, hvordan det nu skal se ud, hvis det ikke lige skal være, som Enhedslisten foreslår.

Jeg undrer mig – ligesom jeg gjorde under hr. Lennart Damsbo-Andersens indlæg – over, hvor de der beløb på, at det skulle være så forfærdelig dyrt, kommer fra. Det, vi har foreslået, ligger ret tæt på modeller, vi tidligere har drøftet – og det var jo helt andre og langt mere beskedne beløb, vi talte om der – og som vi, tror jeg, uden nogen vanskeligheder kan finde pengene til.

Tak. Ordføreren.

Hvad angår beløbene, er det ikke noget, jeg selv har regnet på, men tal, som refererer til tal fra Beskæftigelsesministeriet. Det er det ene.

I forhold til muligheden for at kunne lave en aftale mener jeg grundlæggende, at der er ræson i at kunne gennemføre og designe et sikkerhedskort eller et id-kort, om man vil, men at der er nogle ting, der skal undersøges, og så må vi jo se, i hvilken sammenhæng det så eventuelt ville kunne lade sig gøre. Men det koster nogle penge, og jeg mener da, at vi ved en given lejlighed må sætte os sammen og finde ud af, hvad det så koster, for jeg henholder mig til ministeriets tal.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Jeg må jo så bare sige, at det åbenbart er en af de fordele, der er ved at være regeringsparti, nemlig at man får nogle oplysninger, som resten af Folketingets ordførere på området ikke har haft adgang til. Jeg kender ikke de beregninger, men dem må jeg jo spørge ind til, og det bliver så en del af udvalgsarbejdet. Det havde måske været fremmende for debatten, hvis vi diskuterede på lige fod, om man så må sige.

Når det er sagt, vil jeg endnu en gang kvittere for den positive indstilling til, at vi finder en løsning på det. Og så bare den lille advarsel til ordføreren og for den sags skyld også til det andet regeringspartis ordfører: Lad nu være med at opfinde et eller andet, som man godt ved vi er uenige om, og som skal være en betingelse for, at vi kan få gennemført en aftale om noget, som vi er enige om.

Tak. Ordføreren.

Som en selvudslettende og ydmyg radikal kunne det jo aldrig falde mig ind at begynde at opfinde konflikter. Tværtimod vil jeg gerne række hånden ud for ligesom at minimere de holdningskløfter, der kunne være. Så jeg ser gerne frem til en god og saglig debat om det her emne.

Tak. Så er det hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Altså, man kan jo beskrive ordføreren med mange ord, men ydmyg og selvudslettende synes jeg ikke er to af dem.

Jeg synes egentlig ikke, at ordføreren skal gøre sig nogen anstrengelser udi at sørge for en nem proces med hr. Finn Sørensen. I Venstre ønsker vi ikke, at det her skal blive til virkelighed, så jo flere politiske krumspring den radikale ordfører kan være skyld i, jo gladere bliver vi.

Jeg vil egentlig spørge den radikale ordfører om to ting: 1) Hvor store omkostninger er der forbundet med det her? Ordføreren har tilsyneladende en indsigt, jeg endnu ikke er nået til. Og 2) Hvor stort skal det samfundsøkonomiske tab være, før De Radikale trækker følehornene til sig og siger nej tak?

Tak. Ordføreren.

Der var en del spørgsmål og også en opfordring til at videreføre nogle krumspring. Det ligger ikke i min natur at gøre sådan; jeg er jo som sagt et meget ydmyg menneske.

Når det handler om økonomien, ligger omkostningerne ved at designe kortet i omegnen af 100-150 mio. kr., og så snakker vi om en driftsomkostning på 50 mio. kr. årligt. Det er kort sagt de tal, jeg har.

Det er meget interessant med hensyn til samfundsøkonomien og det samfundsøkonomiske tab, for det kan der jo være. Det er også derfor, at jeg er fortaler for en ædruelig kamp mod social dumping. Det vil, som jeg også sagde under behandlingen af B 93, sige, at det handler om at finde balancen mellem kampen mod social dumping og hensynet til konkurrenceevnen, og de ting tager jeg selvfølgelig med i overvejelserne.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Det glæder mig, at den radikale ordfører hører til den del af De Radikale, der lytter til eksperter.

Jeg nævnte i min ordførertale, at hvis dette id-kort indføres, vil der i mange tilfælde kunne gå flere dage, fra man søger om at få det, til det bliver udstedt. Det betyder, at man på nogle byggepladser vil få svært ved at nå at gennemføre det arbejde, man skal; fleksibiliteten på arbejdsmarkedet vil være udvisket, og det vil medføre både administrative og økonomiske problemer.

Jeg savner, at ordføreren forholder sig til de problematikker og igen svarer på: Hvor galt skal det stå til, før man ikke længere ønsker at bakke op om et id-kort?

Tak. Ordføreren.

Jeg vil gerne understrege, at jeg fuldt ud forstår de betænkeligheder, der kan være, og som spørgeren også har i forhold til omkostningssiden af et id-kort. Det er jo sådan, at jeg ikke ser det her som det store dyr i åbenbaringen. Jeg mener, at kampen mod social dumping skal være mangefacetteret, og mange forskellige indsatser skal tilsammen være effektive. Så id-kortet er blot ét element i den kamp.

Tak. Så var der lige hr. Joachim B. Olsen. Værsgo.

Jeg vil gerne bede ordføreren redegøre for, om social dumping ifølge ordføreren også er, når virksomheder tilbyder ydelser og tjenester til under overenskomstmæssige vilkår.

Tak. Ordføreren.

Jeg vil meget gerne diskutere social dumping på de høje nagler med spørgeren, men en redegørelse kan jeg dog ikke levere her. Jeg vil i hvert fald sige, at for mig er social dumping en timeløn på 40, 50, 60 kr. Det er social dumping, for hvis der skal være en rettesnor for social dumping, er det det, som ligger under overenskomstens minimumsløn.

Tak. Hr. Joachim B. Olsen.

Vil det sige, at ordføreren også mener, at det er social dumping, hvis man sælger sin arbejdskraft til 100 eller 110 kr. i timen, altså nogle få kroner under overenskomstmæssige vilkår? Jeg mener: Ordføreren repræsenterer trods alt et semiliberalt parti og går vel ind for, at der er aftalefrihed, at to parter kan aftale løn- og arbejdsvilkår, og at der sådan set ikke er andre, der skal blande sig i det, medmindre man selvfølgelig er dækket af en overenskomst, for så skal man selvfølgelig overholde de aftaler, man har indgået. Men som liberal i en eller anden forstand er det så ikke ordførerens overbevisning, at frie mennesker skal være frie til at indgå frivillige kontrakter med hinanden, uden at en tredjepart skal blande sig i det?

Tak. Ordføreren.

Altså, som liberal er jeg meget optaget af aftalefrihed, af fleksibilitet, af, at når parterne finder en løsning, er det den, der gælder, og også af det forhold, at man som arbejdsudbyder så at sige kan sælge sin arbejdskraft på den måde, man vil. Men som socialliberal mener jeg også, at der skal være en sammenhængskraft på det danske arbejdsmarked, sådan at der er fair og ordentlige konkurrencevilkår. Man kan jo ikke sige, at lige præcis få kroner under en overenskomsts minimumsløn er social dumping, men når det går markant og støt ned under den, er det social dumping.

Tak, og tak til ordføreren. Så er det hr. Eigil Andersen, Socialistisk Folkeparti, som den næste ordfører. Værsgo.

Social dumping er uacceptabelt, og som jeg også nævnte under det foregående punkt er underbetaling og snyd med moms og skat og overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne noget, der underminerer både danske job, altså danske lønmodtageres job, og danske firmaer, og derfor går det naturligvis ikke.

Den udenlandske arbejdskraft fra de andre EU-lande er velkommen, men det skal ske sådan, at det er på danske betingelser efter de danske regler. Så kan man spørge sig selv, hvem det er, der gør det uacceptable, hvem det er, der egentlig har ansvaret for den sociale dumping. Ja, det er jo de arbejdsgivere, der scorer kassen på arbejdskraft, som får sulteløn, og det gælder, hvad enten arbejdsgiveren er en dansk landmand, eller det er en dansk arbejdsgiver inden for en helt anden branche, der udnytter udenlandsk arbejdskraft, eller det er et udenlandsk firma fra Østeuropa, som kommer hertil og arbejder. Så er det sådan, at der bag ved social dumping altid står en arbejdsgiver. Så det er arbejdsgiverne eller i hvert fald en del af arbejdsgiverne, der udnytter folk, og det synes jeg er vigtigt at huske i den her debat.

Den regering, der kom til efter valget i 2011, har gjort en kæmpeindsats mod social dumping. Der er bevilget mange flere penge til kontrol mod social dumping, ca. 550 mio. kr. fordelt over 5 år, og de penge har så medvirket til, at der er blevet afsat mere mandskab både hos politiet, Arbejdstilsynet og SKAT, og det betyder, at kontrollen er blevet langt mere effektiv. Der er afholdt stribevis af razziaer, og der er afsløret hundredvis af ulovligheder.

Et andet eksempel på det, der er sket, er, at bøderne for overtrædelse af reglerne er blevet forhøjet. Og endnu et eksempel er, at kontrollen med, at de udenlandske firmaer rent faktisk eksisterer i f.eks. Polen og ikke bare har en postkasse i Warszava, er blevet skærpet. For efter EU's regler kan man ikke nøjes med at have en postkasse i Warszava og så stadig væk kalde sig et udstationeret firma – og så bliver der i øvrigt hverken betalt skat i Polen eller i Danmark. Så det er altså rent svindel. Og der er så gennemført en stribe andre ting, som jeg ikke kan nå at nævne nu, under den regering, der sidder nu.

Venstre mente, at kontrollen fungerede godt nok under den gamle regering, så der var ikke brug for at gøre mere, har Venstres fru Inger Støjberg sagt i en debat her i Folketingssalen. Det er bare ét af de punkter, hvor Venstre har taget grueligt fejl, og jeg tror, at Venstre undervurderer, hvor mange af Venstres vælgere som i virkeligheden ser meget alvorligt på social dumping.

Men kampen mod social dumping er ikke slut. Vi skal forstærke indsatsen, og derfor støtter SF forslaget fra Enhedslisten om at indføre id-kort på byggepladserne, og det skal naturligvis, som beskæftigelsesministeren også nævnte, omfatte både danske og udenlandske bygningsarbejdere.

Det er meget positivt at medtage kravet om 1 dags sikkerhedsuddannelse i det, der skal være betingelsen for, at man kan få kortet, men det kræver så, at ordningen bliver udformet inden for EU's regler, dvs. inden for det, der hedder anerkendelsesdirektivet. Men det tror jeg godt kan lade sig gøre. Skulle det vise sig, at id-kortet uden sikkerhedsuddannelse er nødvendigt, fordi det måske ikke kan tilpasses EU's regler, så vil id-kortet stadig væk være et kæmpe fremskridt. Personligt tror jeg, at det godt kan lade sig gøre at få sikkerhedsuddannelsen med.

SF og Enhedslisten har et stort værdifællesskab på mange punkter, og det fremgår også af debatten i dag, men der er også forskelle. Når disse id-kort er så vigtige, så forstår jeg ikke, at Enhedslisten hele to gange inden for et halvt år har sagt nej til at få kortet indført, nemlig ved finanslovsforhandlingerne i november og december og så i marts. Det synes jeg er meget skuffende. Nogle gange er det altså sådan, at man skal kende sin politiske besøgelsestid for at opnå et positivt fremskridt, og id-kortet har fagbevægelsen kæmpet for i en årrække. Derfor synes jeg, at Enhedslisten har svigtet fagbevægelsen i den her sag de to gange, hvor man har sagt nej. Det samme gælder i øvrigt, da man ikke tog imod tilbuddet om, at skattefradraget for fagligt kontingent kunne blive forhøjet fra 3.000 kr. om året til 6.000 kr. om året.

Men nuvel, sket er sket. Jeg håber, at der bliver endnu en mulighed for at få det her gennemført, altså at der bliver en tredje gang, hvor tilbuddet kommer frem i en forhandling, og så håber jeg på, at tredje gang er lykkens gang. For det vil være til stor hjælp i kampen mod social dumping ude på byggepladserne. Så summa summarum, SF støtter Enhedslistens beslutningsforslag.

Så er det hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning, værsgo.

Tak, og tak for de positive tilkendegivelser. Da ordføreren åbenbart fandt anledning til at drive lidt polemik over for Enhedslisten, skal jeg bare bede ordføreren om at bekræfte, at ordførerens parti i forbindelse med finanslovsforhandlingerne var medlem af en regering, der valgte at lave en finanslov sammen med højrefløjen, hvorved en mulig aftale med Enhedslisten om id-kort røg på gulvet. Det vil sige, at ordføreren og ordførerens parti sagde nej til en aftale med Enhedslisten om id-kort i byggeriet.

Kan ordføreren bekræfte, at ordførerens parti ved de nylige forhandlinger om børnecheck ikke støttede Enhedslistens krav om en massiv indsats imod social dumping, og at ordføreren dermed forpassede muligheden for at lave en aftale om id-kort? Ordføreren kan vælge at lade være at gå ind i polemikken; jeg synes bare, spørgsmålet var på sin plads, når nu ordføreren syntes, vi skulle bruge tid på sådan noget pjat.

Jeg har så et spørgsmål, jeg meget gerne vil have et svar på: Har ordføreren nogle betingelser for, at vi indleder en forhandling med det samme – SF, Enhedslisten, regeringen – om hurtigst muligt at lave en aftale om id-kort, altså ud over at vi skal være enige om, hvordan kortet skal udformes? Har ordføreren derudover nogle betingelser for en enighed om det?

Ordføreren.

Jeg synes, det er helt fair at snakke om den situation om finansloven og børnechecken, der har været, for det er noget, der bliver diskuteret udeomkring. Jeg vil sige, at SF som regeringsparti med glæde har medvirket til, at der blev fremsat et tilbud til Enhedslisten om, at man kunne indføre id-kortet ved finanslovsforhandlingerne, og ligeledes til, at der blev fremsat et tilbud om, at der kunne gives en forhøjelse af skattefradraget for fagligt kontingent fra 3.000 kr. til 6.000 kr. årligt.

Min vurdering af de samlede tilbud, som blev givet til Enhedslisten, er, at det burde man have sagt ja til. Det ville SF have gjort ud fra en betragtning om, at vi er socialistiske stemmer, der arbejder, og vi har en stor forpligtelse til at skaffe mennesker, der lever her og nu, de forbedringer, der overhovedet kan lade sig gøre. Derfor mener jeg, det burde være sket der. Men vi vender blikket fremad, og SF vil gerne deltage i de forhandlinger, som vi bliver indbudt til. Nu er det så ikke i vores magt at være den, der indbyder til forhandlinger.

Hr. Finn Sørensen.

Nej, det er jeg helt med på. Jeg synes, vi ved andre lejligheder skal tage polemikken om finansloven og børnechecken og hu hej, hvor det går. Det var bare ordføreren, der tog proppen af den flaske.

Jeg skal bare høre ordføreren: Er ordføreren indstillet på, at vi laver en forhandling hurtigst muligt om, hvordan vi udformer det her sikkerhedskort/id-kort, og at vi så undlader at rode andre ting ind i det, andre emner, som kan vanskeliggøre enighed om det her?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det er min opfattelse, at forhandlingerne om børnecheckens skæbne, som har været meget langstrakte, egentlig ikke er afsluttet. Jeg tør ikke sige, om de så bliver genoptaget efter EU-valget. Det kunne man måske forestille sig. Hvis der så i den forbindelse måske bliver en ny lejlighed, hvor der kunne tales om id-kort, synes jeg, at det ville være meget positivt. Men det kræver nok, at Enhedslisten medvirker.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance, som ordfører.

Enhedslistens kommunistiske fortid svigter jo ikke. Det er jo soleklart med det her lovforslag, hvor man ønsker at tvinge folk til at gå rundt med id-kort. Det er et unødvendigt forslag. For nogle år siden har regeringen indført, at alle på en byggeplads skal kunne identificere sig med pas eller andet med billede. Det må være mere end tilstrækkeligt.

Det her lovforslag har en klar, men måske skjult hensigt. Udlændinge skal være tydelige i landskabet, og deres mangler skal udstilles. Her omkring majdagene kommer ordet Ausweis for byggebranchen meget nært.

Kortet skal angiveligt give myndighederne et bedre redskab, men det er højst tvivlsomt, om Arbejdstilsynet kan få en bedre kontrolindsats eller nedbringe antallet af arbejdsulykker. Det har Arbejdstilsynet selv tidligere vurderet.

Regeringens tværministerielle udvalg om modvirkning af social dumping, som afgav sin meget omfangsrige rapport i oktober 2012, afviser i realiteten ideen om id-kort som instrument til at imødegå social dumping. Det sker med henvisning til EU-retten, men Arbejdstilsynet er citeret i rapporten for:

»Udvalget har i øvrigt noteret sig, at Arbejdstilsynet finder det meget tvivlsomt, om en ID-kortordning kombineret med en generel sikkerhedsuddannelse i nævneværdigt omfang vil kunne medvirke til at nedbringe antallet af arbejdsulykker på bygge- og anlægsområdet henset til de betydelige økonomiske omkostninger forbundet med en sådan ordning.«

Enhedslisten besidder således åbenbart en viden, som Arbejdstilsynet ikke har, og Enhedslisten har da også undgået at nævne omkostningssiden i beslutningsforslaget.

Der stilles ikke i forslaget krav om obligatoriske uddannelser, men det er jo utvivlsomt næste krav.

Det er et meget vidtgående krav med det her id-kort, og det er administrativt et stort apparat, som skal sættes i gang, med mange usikre punkter. Kortet skal bæres af alle beskæftigede inden for byggebranchen, og hvis de på vegne af en arbejdsgiver eller på vegne af personer med enkeltmandsfirmaer i byggebranchen skal udføre arbejde på en byggeplads. Det må medføre, at kortet skal bæres hele tiden og ikke alene på byggepladsen, men også på værkstedet og til og fra arbejde, ellers er det ulovlig adfærd. Det må jo gælde for alle – det vil også sige ingeniørerne og dem på kontoret og måske endda den chauffør, der bringer materialer til og fra byggepladsen. De skal have og bære et kort. Man kan jo spørge, om Enhedslisten har nogen opgørelse over antallet.

Det påstås, at det vil blive nemmere at få den rigtige arbejdskraft, da man via kortet kender kompetencer. Jeg tvivler på, at ansættelser foregår sådan i virkeligheden.

Man kan spørge, hvorfor Enhedslisten ikke nævner, om kortet kan bruges til at bekæmpe det hvide sorte arbejde, som udføres af fagforeningernes egne medlemmer i weekenden og efter arbejdstid.

Det er noget uklart, hvilke oplysninger der skal være synlige, og hvilke der bare ligger gemt på chippen, men det er præsenteret sådan, at vedkommendes fødselsdato og køn skal vises.

Vi kan på ingen måde støtte det her beslutningsforslag, som, hvis det blev vedtaget, er et meget stort skridt mod et overvågningssamfund. Det troede vi egentlig var noget, som Enhedslisten også var imod, men det er åbenbart kun ord og ikke noget, som understøttes af de beslutningsforslag, som de fremsætter her i Folketinget. Tak.

Hr. Finn Sørensen.

Kan ordføreren bekræfte, at forslaget går ud på, at det er alle beskæftigede på byggepladser – det er det, der er formuleringen i forslaget – og at det altså ikke handler om, at specielt udenlandske arbejdere skal gøres synlige, og om alle mulige andre, må jeg tillade mig sige, temmelig ulækre henvisninger til kedelige historiske eksempler? Kan ordføreren bekræfte, at det er et kort, der skal anvendes og bæres af alle beskæftigede på byggepladser?

Så vil jeg gerne bede ordføreren om at dokumentere den grove påstand, han fremkom med, nemlig at fagforeningernes medlemmer i weekenden laver sort arbejde. Jeg vil gerne bede ordføreren om at dokumentere den påstand.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at det her beslutningsforslag ligger fint i tråd med den yderste venstrefløjs traditioner med at pakke argumenter ind. Det er jo helt tydeligt, når man læser fagbevægelsens begrundelse – det er måske ikke så meget i det her beslutningsforslag – for at ville indføre et id-kort. Hr. Finn Sørensen kan bare lave en googlesøgning, og der handler det om at ville kontrollere østarbejdere. Det ved hr. Finn Sørensen også godt.

Jeg vil gerne bekræfte, at der findes 3F'ere, der udfører sort arbejde. Men hr. Finn Sørensen kan måske afkræfte, at der findes nogen som helst, også fra 3F, der laver sort arbejde?

Hr. Finn Sørensen.

Forskellen mellem ordføreren og undertegnede er, at jeg ikke fremkommer med påstande om andre menneskers påståede kriminelle handlinger, som jeg ikke kan dokumentere. Jeg vil gerne bede ordføreren om at dokumentere sin påstand om, at 3F'ere laver sort arbejde i deres fritid.

Så noterer jeg mig, at ordføreren ikke vil bekræfte det, der står i forslaget, nemlig at det er et kort, der skal bæres af alle beskæftigede i byggebranchen, hvilket jo gør, at ordførerens påstand om, at det her kort skulle ligge i nærheden af, hvad man tidligere har set rigtig grimme historiske eksempler på, er grebet ud af luften og er et totalt usagligt forsøg på at lægge et sådant udmærket redskab for had.

Ordføreren.

Jamen det kan jeg ikke bekræfte. Når man går ind på diverse hjemmesider, som fagbevægelsen og fagbevægelsens medlemmer skriver på, og når man hører den argumentation, der er blevet brugt fra fagbevægelsens side, så handler det her om at kunne kontrollere østarbejdere. Det handler ikke om noget som helst andet. Det er der talrige eksempler på. En simpel googlesøgning kan afklare det spørgsmål.

Så vil jeg sige, at det er almindelig kendt, at der foregår sort arbejde i Danmark. Det sorte arbejde bliver også udført af 3F'ere, selvfølgelig gør det det. Og så spørger jeg jo bare, om det kort også skal bruges til at bekæmpe sort arbejde, eventuelt udført af medlemmer af fagbevægelsen. Det må Enhedslistens ordfører også kunne svare på.

Tak. Men det har Enhedslistens ordfører ikke mulighed for lige nu her i hvert fald. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mai Mercado, De Konservative.

Enhedslisten foreslår at indføre et id-kort til alle beskæftigede inden for byggebranchen. Når man sådan læser forslaget, stiller man sig i hvert fald som ordfører det spørgsmål, hvad formålet er med sådan et id-kort, og så kan man jo læse, at det er, for at folk skal kunne identificere sig med henblik på at imødegå arbejdsulykker. Jeg vil faktisk sige, at jeg måske bedre kunne forstå forslaget, hvis formålet med identifikation skulle ses i lyset af social dumping frem for arbejdsulykker, sådan at det blev muligt at identificere østarbejdere og komme efter dem, hvis de ikke opfylder de krav, der er. Men jeg kan så forstå, at det handler om at sætte fokus på arbejdsskader. Og der er det jo ikke sådan, at fordi man går rundt med et id-kort, er det i sig selv med til at reducere antallet af arbejdsskader.

Uanset om det er i en social dumping-kontekst eller det er i en arbejdsmiljøkontekst, er vi stadig væk modstandere af et sådant beslutningsforslag. Det er vi, fordi vi mener, det er bureaukratisk og bøvlet. Det vil give en stor omkostning for virksomhederne og for myndighederne: for myndighederne, fordi de skal udarbejde og håndtere id-kortene – som i øvrigt vil kunne forfalskes og vil kunne anvendes under falske forudsætninger – og for virksomhederne, fordi det vil give et stort administrativt arbejde.

Men modstanden mod forslaget er sådan set ikke alene begrundet i, at der er så store udgifter forbundet med et politisk forslag, som – kan man sige – kommer til at hvile på symbolik. Nej, vi er heller ikke glade for sådan et statsligt id-kort, fordi vi mener, at der kommer til at være tale om en åbenlys registrering og en potentiel overvågning af mennesker. Det byder os meget imod, og derfor stemmer vi imod beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg glemte under det forrige punkt at takke for debatten. Det vil jeg ikke glemme her, så tak for de mange indlæg, der har været.

Hvis man orker at læse bemærkningerne til det her forslag, ser man, at det jo meget klart fremgår, hvad formålet er med det. Det står i andet afsnit i bemærkningerne: »Id-kortet har en række forskellige formål, som sammen med andre tiltag kan medvirke til at bekæmpe social dumping og højne arbejdsmiljøet«.

Det korte af det lange er jo, at indførelsen af et sådant kort vil være et godt redskab for myndighederne til at tjekke, om love og regler bliver overholdt på landets byggepladser, når det drejer sig om arbejdsmiljø, og når det drejer sig om skat, moms, sociale bidrag, registrering i RUT osv. Det er i al sin enkelhed det, der er formålet, og det synes jeg heller ikke rigtig at vi har fået nogen argumenter imod. Så derfor må jeg jo beklage den holdning og indstilling, der for nu at sige det kort kommer fra borgerlig side, minus De Radikale, og som er, at man overhovedet ikke ønsker at diskutere et sådant redskab, hvilket jo bare bekræfter os i, at når de borgerlige partier taler om at bekæmpe social dumping og der så kommer konkrete forslag, som virkelig vil styrke kampen på det område, ja, så går man imod dem. Det bemærker man jo. Mere vil jeg sådan set ikke bruge tid på i forhold til den side af salen.

Til regeringspartierne, beskæftigelsesministeren og SF vil jeg gerne sige, at jeg kvitterer for den positive udmelding, der er, om, at vi stadig væk er enige om, at det vil være et godt redskab i kampen for et godt arbejdsmiljø og i kampen mod social dumping i byggesektoren at indføre et sådant id-kort. Og så er jeg selvfølgelig udmærket klar over, at der så forestår en forhandling for at finde ud af, hvordan det helt konkret skal udformes, og hvor vi selvfølgelig også skal diskutere finansieringen. I den forbindelse vil jeg også gerne kvittere for indlægget fra Dansk Folkeparti, der jo kan se nytten af at få udformet et sådant kort og få givet myndighederne det redskab.

Så det er jo bare at komme i gang med de forhandlinger snarest muligt. Enhedslisten er parat, og jeg håber, at især beskæftigelsesministeren, som jo skal tage initiativet til en sådan forhandling, ser at få taget initiativ til det – hellere før end siden. Der er jo ingen grund til at blande alle mulige andre forhold ind i det. Og hvis det er muligt at finde finansieringen til sådan et kort, uden at det absolut skal indgå i en finanslovsforhandling, skal det også undersøges, og det er vores vurdering, at det vil være muligt. Det er også derfor, jeg for ikke så længe siden opfordrede beskæftigelsesministeren til omgående at indkalde til forhandlinger for at få lavet en god aftale om det her, og det er Enhedslisten parat til til hver en tid.

Jeg vil også gerne takke hr. Finn Sørensen for en god debat, og det er jo rart at se, at blodtrykket er kommet lidt ned, når nu hr. Finn Sørensen har indtaget talerstolen.

Jeg har en række spørgsmål, som jeg ønsker hr. Finn Sørensen skal svare på:

Hvor stor en ekstraomkostning for samfundet mener hr. Finn Sørensen det her forslag kan oppebære, før hr. Finn Sørensen er villig til at trække det? Vi ved, at det vil koste danske selskaber utrolig mange penge, når man ikke kan opnormere fra dag til dag, da administrationen af de her kort sandsynligvis vil være både langvarig og besværlig.

Kan hr. Finn Sørensen bekræfte – når det nu ikke gælder om at holde østarbejdere ude af arbejdsmarkedet – at man selvfølgelig i forslaget vil betone, at man anerkender sikkerhedsuddannelser taget andre steder end i Danmark, så man ikke positivt eller negativt diskriminerer arbejdstagere fra andre lande end Danmark?

Ordføreren.

Hvis ordføreren læser vores forslag, vil ordføreren kunne se, at det, vi lægger op til, er en statslig ordning, som jo af gode grunde så også skal finansieres af staten, og som vi herinde i Folketinget skal finde pengene til. Det må nødvendigvis være sådan, fordi et sådant kort jo skal have den autoritet, om man så må sige, der ligger i, at det er et statsligt kort, som er underlagt de regler til datasikkerhed, og hvad der ellers måtte være, som staten har ansvaret for i en sådan forbindelse. Så det er ikke noget, der skulle påføre virksomhederne nogen ekstraomkostninger, medmindre de ønsker at gå med ind i finansieringen, hvad vi jo gerne ser de gør. Det kunne f.eks. være finansieringen af den fornødne uddannelse. Som vi også skriver i forslaget, er det jo noget, man må drøfte med arbejdsmarkedets parter.

Jeg vil da lige gøre ordføreren opmærksom på, at man faktisk blandt arbejdsmarkedets parter i byggeriet løbende drøfter dette spørgsmål, og der er jo slet ikke den store uvilje imod det, som der er fra de borgerlige partiers side her i salen i dag.

Hr. Jakob Engel-Schmidt. (Finn Sørensen (EL): Nå, jeg glemte et svar på et spørgsmål, men det tager jeg i næste runde). Ja, det bliver næste gang.

Jamen det er jo en helt udsøgt kvalitet hos ordføreren, at han kan udbasunere sin holdning uden at svare på det, jeg rent faktisk spurgte om, men det skal ikke afholde mig fra at spørge igen:

Når det nu er sådan, at man ønsker at indføre et id-kort, hvis implicitte formål er at sørge for at besværliggøre udenlandske arbejdstageres adgang til danske byggepladser, hvad vil man så gøre for at sikre sig mod denne diskrimination?

Jeg vil så i øvrigt bare tilføje det aber dabei, at parterne på arbejdsmarkedet – og i det her tilfælde byggeriet – bestemt ikke er enige i det fornuftige i hr. Finn Sørensens forslag.

Ordføreren.

Nu har vi ikke haft det her konkrete forslag forbi begge parter på byggeriets område. Det har vi ikke, så jeg har heller ikke taget dem til indtægt for, at de er enige i det forslag, der ligger her. Jeg ved bare, at man løbende drøfter spørgsmålet om indførelsen af et sådant kort.

Jeg beklager, at jeg ikke fik svaret på det med diskrimination. Der er ingen diskrimination i det her. Det er et kort, som skal bæres af alle beskæftigede.

Når det drejer sig om det med sikkerhedsuddannelsen, er det klart, at når man, ligesom man gør på andre områder, skal tage stilling til uddannelse, vil der også komme til at indgå et begreb, som hedder merit – det vil sige, hvilke kvalifikationer den pågældende har i forvejen – og det vil der, uanset om det er udenlandske eller danske arbejdere. Det slipper man ikke udenom, og det er også fornuftigt at kigge på spørgsmålet om, hvilke meritter en person har på et givent uddannelsesmæssigt område.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.