Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 9:

Forslag til folketingsbeslutning om at fastfryse grundskylden på 2013-niveau.

Af Mike Legarth (KF) m.fl.

(Fremsættelse 08.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Vi starter med ministeren, og på vegne af økonomi- og indenrigsministeren er det uddannelsesministeren. Værsgo.

Jeg skal endnu en gang på økonomi- og indenrigsministerens vegne beklage, at det er mig, der træder i hendes sted. Men til gengæld skal jeg på regeringens vegne tage hul på behandlingen af endnu et beslutningsforslag om den kommunale grundskyld, nemlig Det Konservative Folkepartis, som vil pålægge regeringen inden udgangen af 2013 at fremsætte lovforslag, således at provenuet for grundskylden fastfryses på 2013-niveau målt i faste priser. Beslutningsforslaget er overordnet en genfremsættelse af det beslutningsforslag nr. B 83, som Folketinget forkastede den 13. juni 2012.

Jeg vil gerne – ligesom sidst vi drøftede sagen – henlede opmærksomheden på, at den eksisterende ejendomsskattelov, som den tidligere regering ændrede tilbage i 2003 , beskytter grundejerne mod store pludselige stigninger i den kommunale ejendomsskat. I de perioder, hvor grundværdierne vokser meget, sikrer loven, at det først slår igennem med en vis forsinkelse i det skattegrundlag, som grundskylden beregnes af. Omvendt betyder det selvfølgelig, at skattegrundlaget for grunde i perioder med lave stigninger eller fald i grundværdierne kan stige mere end de faktiske grundværdier. Det er så at sige prisen for at have grundskatteloftet, fordi der i sidste ende bør være en sammenhæng mellem den skat, man betaler, og den værdi, som grunden har.

Men grundskatteloftet er jo ikke det eneste værn mod stigende grundskyld. Siden 2009 har der været lovgivning, som indebærer sanktioner over for kommunerne, hvis den samlede kommunale skat bliver forhøjet. Så hvis der vedtages forhøjelse af kommuneskatterne – herunder grundskylden – som medfører en stigning i den samlede kommunale beskatning, så udløser det sanktioner over for de kommuner, som har forhøjet skatten. Og der er på den baggrund kun sket forholdsvis få ændringer i de kommunale grundskyldspromiller i de senere år. Senest har vi med de vedtagne budgetter for 2014 set, at der sker et lille fald i den gennemsnitlige grundskyldpromille fra 2013 til 2014.

Beslutningsforslaget fra De Konservative lægger op til at gå endnu længere ved at fastfryse grundskylden målt i 2013-priser. Og jeg forstår det sådan, at de grundværdier, som der skal betales skat af, fastfryses på 2013-niveau og årligt reguleres svarende til inflationen. Endvidere fastsættes der et loft for grundskyldspromillerne svarende til niveauet i 2013.

En sådan model ville for det første bryde med princippet om, at der er en sammenhæng mellem de faktiske grundværdier og de værdier, der betales skat af. I dag kan der på grund af stigningsbegrænsningen være en vis tidsforskydning, men på lang sigt vil det forventeligt være de faktiske grundværdier, der beskattes. Hvis der sker en fastfrysning, vil den sammenhæng gradvis blive mindre og mindre. Det vil betyde, at skatten i stigende grad vil blive oplevet som uretfærdig og vanskelig at anvende i den lokale beskatning.

Endvidere vil regeringen fastholde, at det er kommunalbestyrelsen, der inden for de nævnte sanktionsmekanismer fastsætter grundskyldspromillen hvert år i forbindelse med den endelige vedtagelse af årsbudgettet. Det er kommunalbestyrelsen, der skal stå til ansvar over for vælgerne for den grundskyldspromille, som de fastsætter. Det tror jeg er ganske sundt for vores lokale demokrati, og jeg henviser da også til den debat, der lige har været, som i høj grad har handlet om at sikre det kommunale selvstyre.

Beslutningsforslaget vil for det andet betyde, at de offentlige finanser bliver svækket. Og i den forbindelse vil jeg gerne rose De Konservative for, at man ved denne lejlighed, som jeg forstår det, nu åbent erkender, at der er en svækkelse af de offentlige finanser. Det gjorde man vist ikke sidst. De Konservative vurderer, at forslaget vil betyde et mindre provenu på 6,7 mia. kr. i 2020, som bør finansieres af tilsvarende lavere stigning i det offentlige forbrug.

Ved en gennemlæsning af De Konservatives 2020-plan »Ny vækst og styr på gælden« fremgår det, at en del af finansieringen af fastfrysning af grundskyldsprovenuet skal ske ved en nulvækst i det offentlige forbrug. Det er som bekendt ikke regeringens politik.

Samlet set kan vi derfor ikke støtte beslutningsforslaget, da det vil medføre store offentlige besparelser, og da det bryder med princippet om, at der er en sammenhæng mellem de faktiske grundværdier og de værdier, der betales skat af.

Tak. Der er foreløbig en enkelt kollega, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Ministeren henviser til, at man skal betale grundskyld i forhold til de stigninger, der sker. Men er ministeren ikke enig i, at de stigninger, vi har set der fastsættes af SKAT, har været fuldstændig pilskæve, har været helt urimelige, har været helt unfair og dermed ikke har bund i virkeligheden? Det er jo en helt forkert måde at straffe boligejerne på, og derfor ville det være en god idé at annullere det system og indføre det system, som vi Konservative her peger på, altså fjerne reguleringsmekanismen og fastfryse grundskylden på 2013-niveauet, så man undgår de der forkerte fastsættelser.

Ministeren.

Jeg tror, jeg vil prøve at holde mig til forslaget her og ikke den standende diskussion om, hvordan man sikrer, at vurderingerne er korrekte. Det, som det handler om her, er jo, om man principielt synes, at en grundskyldsbeskatning skal afspejle værdien af grunden. Og det har jo været princippet. Men man har så lagt et loft ind, der gør, at hvis det stiger, med store stigninger – som er det, der henvises til i beslutningsforslaget – ja, så sker der en udjævning, der gør, at man ikke oplever det som så kraftigt. Derfor vil det jo over tid være grundværdien, som er det, der beskattes, hvorimod vi, hvis man laver en fastfrysning med 2013 som udgangsår, så kan sige, at det vil være 2013, som – tilfældigvis – vil være udgangsåret, hvilket der jo ikke er nogen højere retfærdighed i.

Hr. Mike Legarth, anden korte bemærkning.

Jo, men årsagen til, at jeg henviser til princippet, som ministeren kalder det, er jo, at princippet i virkeligheden ikke virker. Det fungerer ikke, det er sat ud af kraft i forhold til det, som jeg ved at både ministeren og jeg gerne vil levere til befolkningen, nemlig et ordentligt, reelt vurderingsniveau. Men det er man ikke i stand til at levere, og derfor er det da en god idé at annullere det.

Så til det næste: Er det ikke et problem, at mange ikke kan blive boende i deres egen bolig, fordi grundskylden stiger med så meget, at de ikke har råd til at betale den?

Ministeren.

Jo, men igen er vi jo nødt til at tage fat i principperne. Altså, synes man, når man har en beskatning, som man har med grundskylden, så, at den skal afspejle den faktiske værdi af grundene, eller synes man det ikke? Det synes vi i regeringen, og derfor arbejder vi jo også i almindelighed på at sikre, at der er et system, der understøtter det. De Konservative vil så fastfryse det på niveauet for et tilfældigt år, som jeg forstår er 2013, hvorefter det princip løbende vil blive afviklet.

Det andet, som jo er nok så vigtigt, er, at det så også har store økonomiske konsekvenser; det havde vi jo også lidt en diskussion om tidligere. Det, som har været en fælles bestræbelse, bl.a. i skattereformen, har jo været at sænke skatten på arbejde. Derfor synes jeg da også, at man i forhold til det, at der allokeres 6,7 mia. kr. til det her formål – uanset at vi så ikke er enige i finansieringen – kan sige, at det kan man strukturpolitisk sagtens sætte spørgsmålstegn ved.

Tak. Der er yderligere en kollega, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg vil gerne bede ministeren om sådan at hæve blikket lidt og se på boligbeskatningen som et hele. For ministeren siger, at beskatningen af grundene skal afspejle den faktiske værdi af grundene.

Burde det ikke være sådan, at boligbeskatningen som et hele afspejler den faktiske værdi af boligerne, i stedet for at det er som i dag, hvor beskatningen af det at have en have er blevet så stor, at man i nogle tilfælde i nogle kommuner betaler 60-70 pct. mere i samlede boligskatter for at have et hus til eksempelvis 2 mio. kr. end for at have en lejlighed til 2 mio. kr.?

Det vil endda stige. I en kommune som Hvidovre vil det være sådan om få år, at man vil skulle betale dobbelt så meget i samlet boligbeskatning for at have et hus til 2 mio. kr., som hvis man havde en lejlighed til 2 mio. kr. Er det en rimelig måde at beskatte folk på?

Ministeren.

Jamen jeg kan så forstå, at der måske kan være et beslutningsforslag på vej fra Liberal Alliances side om helt at afskaffe grundskylden. I den forbindelse vil jeg foreslå, at man lige gør sig overvejelser om finansieringen.

Ikke desto mindre vil jeg bare sige, at for vores vedkommende synes vi, det er helt fair, at der er en grundskyld, men vi synes selvfølgelig, det er vigtigt, at den afspejler værdien af grunden. Og der er der så en udjævningsmekanisme, som modvirker de her meget kraftige pludselige ændringer. Men over tid skal den afspejle værdien, og det konservative forslag her vil helt afvikle det. Men selvfølgelig kan man indtage det principielle synspunkt, at man er imod det, at der er en grundskyld. Men det er vi ikke i regeringen.

Hr. Ole Birk Olesen for anden korte bemærkning. Værsgo.

Vi vil bestemt gerne gå ind og prøve at se på, om det kan lade sig gøre at finansiere, at man gør noget drastisk ved grundskylden, så vi ikke har den her uretfærdighed i beskatningen af huse og lejligheder.

Men jeg spørger bare igen: Hvorfor er det sådan? Altså, der er nogle goder forbundet med at bo i en lejlighed inde i byen; man kan have udsigt ud over havnen; man kan have tæt beliggenhed i forhold til kulturinstitutioner. Der er jo ikke nogen beliggenhedsskat; der er ikke en udsigtsskat. Men der er en grundskat. Så hvis man gerne vil have en have, som børnene kan sove i en barnevogn i, som de kan spille fodbold i, og som man kan lade hunden gå ud i, så er der ekstraskat på. Hvorfor skal der være det?

Ministeren.

Jeg må sige, at jeg nok har lidt svært ved at følge hr. Ole Birk Olesens argumenter, for præcis de herligheder, der beskrives der, afspejler sig selvfølgelig i værdien, som jo også vil blive beskattet. Men det er jo sådan, at man også har grundskyld i etagebyggeri, men man deles selvfølgelig om den. Derfor er det jo ikke sådan, at man slipper for det. Der er jo grund under alle boliger; der er bare nogle, der er lidt flere om at dele den samme grund, fordi man bor oven på hinanden. Men der er jo ikke nogen, der sådan er uden grund, kan man sige, altså boliger frit svævende i luften.

Den foreløbig sidste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Jeg vil godt følge op der, hvor hr. Ole Birk Olesen slap. For vi kan forudsætte, at værdien af en bolig udgøres af to elementer; det ene er værdien af grunden, og det andet er værdien af, skal vi sige murstenene. Og lad os bare sige, det giver en samlet sum på 2 mio. kr.

Så er det jo rigtigt, at når boligerne ligger oven på hinanden i form af lejligheder, er man flere om at betale grunden. Men så er grunden jo også mere værd. Altså, en grund, man kan bebygge med 200 pct. eller 180 pct., har selvfølgelig en større værdi end en grund, man kun kan bebygge med 35 pct. eller 40 pct.

Så det, jeg vil spørge ind til hos ministeren, er: Hvordan kan det være, at der er den skævvridning, sådan at der for to boliger, som har præcis den samme værdi, eksempelvis på 2 mio. kr. – den ene er en lejlighed, og den anden er en villa – er så stor forskel i de samlede ejendomsskatter, der skal betales, altså grundskylden og ejendomsværdiskatten lagt sammen?

Tak. Ministeren.

Nu er jeg lige optaget af det første spørgsmål. Altså, det, som er centralt for diskussionen her – i hvert fald den, hr. Ole Birk Olesen rejser – er jo tilsyneladende, om man synes, der skal være en grundskyld, som skal afspejle værdien. Og det synes vi så i regeringen.

Der vil jeg bare henvise til, at grundværdien skal ansættes i forhold til grundens værdi i ubebygget stand under hensyntagen til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Altså, den skal med andre ord ansættes til den værdi, grunden ville have, hvis den henlå ubebygget og ville kunne anvendes til det formål, der ville give det bedste økonomiske resultat.

Det er jo sådan set et forsøg på at afspejle netop det, at der kan være forskellige formål, men at grunden jo i sig selv har en værdi. Og man må sige, at det med jordbeskatning generelt jo ikke er noget, som er opfundet under hverken den her regering eller den forrige. Det er jo ikke sådan et helt nyt fænomen, selv om man selvfølgelig altid kan tage en principiel debat også om det.

Hr. Jan E. Jørgensen, værsgo.

Vi havde jo et helt politisk parti engang, som opstod på baggrund af tanker omkring jordbeskatning. Men det, jeg så vil spørge ind til hos ministeren, er, om der er gået et eller andet galt et eller andet sted. For der kan jo ikke være andre elementer, som indgår i fastsættelsen af værdien, end jorden og murstenene.

Det er jo selvfølgelig rigtigt, at jorden har en værdi afhængigt af beliggenhed, udsigt osv. osv. Men i de her forsøg på at ramme værdien må et eller andet være gået galt, når man for en lejlighed i en kommune til 2 mio. kr. oplever at skulle betale mindre i samlede boligskatter end for en villa til 2 mio. kr. i den samme kommune. Er det noget, som ministeren vil gå ind og se på, så der kan rettes op på denne skævhed?

Ministeren.

Under alle omstændigheder er jeg jo ikke den pågældende minister, kan man sige. Men i hvert fald tror jeg, det falder lidt uden for diskussionen her. Derfor vil jeg opfordre til, at eventuelle spørgsmål af den karakter må stilles skriftligt, for det, som jeg forholder mig til på regeringens vegne i dag, er, hvad konsekvenserne ville være af en fastfrysning af grundskylden. Jeg har forsøgt at beskrive, hvorfor vi synes, det ville være en dårlig idé af både principielle grunde og økonomiske grunde.

Som sagt tror jeg, jeg på forhånd kan sige, at vi ikke har planer af den karakter, som hr. Jan E. Jørgensen antyder. Og jeg synes heller ikke, jeg har set nogen konkrete forslag fra Venstre, der vil adressere det. Men ikke desto mindre kan man jo stille sine spørgsmål.

Tak for det. Ja, så er det hr. Simon Kollerup som ordfører. Værsgo. Det er det ikke. Nej. Skulle hr. Jan E. Jørgensen have ordet? Jeg kiggede meget bestemt derned, og det så ud, som om der ikke rigtig skete noget. Men værsgo, hr. Jan E. Jørgensen.

Man kan jo selvfølgelig også udtømme spørgsmålene i de korte spørgsmål.

Jeg blev så forvirret over alle de spørgsmål, jeg skulle stille. Godt! Nu kommer min ordførertale.

Jeg vil godt kvittere for, at forslagsstillerne har rejst denne meget relevante debat om den stigende grundskyld. Venstre deler forslagsstillernes bekymring over udviklingen i grundskylden, og vi er helt enige i, at den stigende grundskyld er et stort problem for rigtig mange mennesker.

I Venstre ser vi de store stigninger i grundskylden, ikke mindst som følge af de seneste ejendomsvurderinger, som et alvorligt problem. Problemet er ikke lige stort i alle kommuner. Rekordindehaveren er den kommune, hvor jeg selv bor, Frederiksberg, og det er så en rekord, vi ikke er så stolte af, for vi kan se frem til, at helt almindelige boligejere risikerer at skulle betale lige over 100.000 kr. i grundskyld om året, når stigningerne er fuldt indfaset, for et ganske almindeligt parcelhus. Det er en fordobling i forhold til i dag, og det er voldsomt mange penge at skulle betale i skat.

Heldigvis har vi, da vi sad i regering, lagt et loft over, hvor meget grundskyldsbetalingen må stige, men det ændrer jo altså ikke ved, at de nyeste vurderinger er en udfordring for boligmarkedet. F.eks. viser en opgørelse, som Danske Bank har lavet for Politiken, at værdien af et gennemsnitligt hus i Frederiksberg Kommune risikerer at blive reduceret med 850.000 kroner, når grundskylden er slået helt igennem.

Stigningen i vurderingerne har i øvrigt heller ikke altid så meget med virkeligheden at gøre, vurderingerne bygger nemlig primært på handel med ubebyggede grunde, og dem er der jo altså ikke så mange af i tæt bebyggede kommuner som f.eks. Frederiksberg. Det giver slet ikke mening at bruge prisen på ubebyggede grunde som parameter for udviklingen i grundpriserne i bykommuner, hvor der er bygget ud stort set til sidste kvadratmeter.

Venstre deler således De Konservatives bekymring for de skattestigninger, som boligejerne har set, og vi er derfor positivt indstillet over for forslaget, men man kan ikke basere sin skattepolitik på god vilje alene. Hvis man vil være troværdig i sin politik, skal man kunne finansiere den.

Vi har i vores finanslovsudspil for 2014, som beslutningsforslaget jo lægger op til at det skulle gælde fra, ikke afsat midler til en fastfrysning af grundskylden i hele landet. Vi har i stedet valgt at prioritere de 5 mia. kr., vi har til rådighed, til lettelser af skatten på arbejde og skatterne for erhvervslivet, fordi vi mener, at det, Danmark har allermest brug for lige nu, er, at vi får gang i væksten igen og får skabt flere arbejdspladser. Noget er vigtigere end andet, og prioriteringen fra statslig side lige nu og her er altså at få skabt øget vækst og flere arbejdspladser.

Det betyder ikke, at der er skatter, som Venstre synes er for lave, heller ikke grundskylden, og det er næppe sidste gang, vi har denne diskussion. Der er imidlertid ikke nogen grund til at tro, at der sker noget som helst med grundskylden, der koster penge, på nationalt plan, før vi får en ny regering, uanset hvor mange beslutningsforslag der måtte komme.

Mens vi så venter på en ny regering, må vi derfor opfordre til, at kommunerne selv gør noget ved problemet. Kommunerne har jo muligheden for at sætte grundskyldspromillen ned og dermed kompensere boligejerne for de fremtidige stigninger i betalingerne.

Her i Folketinget har Venstre jo desværre ikke flertal sammen med Konservative og Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti, men det har vi på Frederiksberg, der som sagt er den kommune, der bliver allerhårdest ramt. På Frederiksberg burde der være flertal for at sænke grundskyldspromillen, og på Frederiksberg er der oven i købet penge til at gøre det.

Venstre vil derfor så kraftigt som overhovedet muligt opfordre De Konservative til lokalt at gøre noget ved problemet i de kommuner, hvor Det Konservative Folkeparti har politisk indflydelse. Det har man gjort i kommuner som Greve og Gentofte, hvor man har en meget lav grundskyldspromille, og det vil jeg meget gerne rose dem for.

Men den konservative mærkesag om stop for stigninger i grundskylden er åbenbart ikke nået til Frederiksberg, på trods af at der jo altså kun er ganske få kilometer fra Christiansborg til Frederiksberg Rådhus. Her har De Konservative nemlig med borgmesteren i spidsen modsat sig at sænke grundskyldspromillen, selv om de sammen med Venstre og Liberal Alliance kunne få flertal for det. I stedet har man valgt at sænke personskatten, det er fint nok, men personskatten er altså i forvejen blandt landets allerlaveste, og det er komplet uforståeligt, at man ikke vil gøre noget ved problemet, når man både har flertal og penge til at gøre det. Herinde har vi som bekendt ingen af delene.

Som sagt mener vi i Venstre, at man skal have finansieringen på plads for at kunne føre en troværdig skattepolitik. Vi har ikke nogen finansiering til dette forslag, da vi som sagt har valgt at prioritere vækst og arbejdspladser i vores finanslovsudspil i år, og derfor kan vi ikke på nuværende tidspunkt stemme for beslutningsforslaget, men vi stemmer heller ikke imod, for vi så gerne, at der kunne gøres noget ved de stigende grundskyldsbetalinger.

Tak for det. Hr. Mike Legarth, Det Konservative Folkeparti, en kort bemærkning. Værsgo.

Anerkender ordføreren, at Det Konservative Folkeparti har afsat fuld dækning til finansiering af at fjerne stigninger i grundskylden, altså at indføre indholdet af det beslutningsforslag, der er fremsat, som fra 2020 koster 6,7 mia. kr. om året? Anerkender Venstre det?

Ordføreren.

Jeg har ikke været De Konservatives forslag igennem i dybden, men jeg anerkender bestemt, at man har peget på, at man kan finde 6,7 mia. kr. til at sænke grundskylden. Det er jo så et spørgsmål om prioritering, for de 6,7 mia. kr. kunne man så alternativt have brugt til f.eks. at fjerne topskatten med.

Tak. Hr. Mike Legarth.

Ja, jeg kan høre, at jeg taler med en ordfører, der ikke sætter sig ind i ret meget andet end sin egen verden, for vi fjerner også topskatten i vores 2020-plan. Jeg havde forventet, at når man drøftede ting som det her, så havde man sat sig lidt ind i sagerne. Det er så ikke tilfældet

Jeg kan så sige, at vi krone til krone har finansieret de tiltag, vi søsætter, herunder fastfrysning af grundskylden, og jeg undrer mig over, at Venstre ikke kan tilslutte sig det. Ordføreren står og fører sig frem som den store talsmand for, at han vil gøre noget ved grundskylden, men reelt kan han ikke levere noget som helst andet end tomme ord. Venstre svigter den her dagsorden, der bliver ikke gjort noget ved det. Venstre taler, men handler ikke.

Tak. Ordføreren.

Ja, jeg synes måske, at hr. Mike Legarth skulle rette kanonerne mod dem, som rent faktisk bestemmer noget lige for tiden, og det er jo altså regeringen og ikke Venstre.

Tak for det. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for talen og også for at pointere, at De Konservative på Frederiksberg ikke lever op til Det Konservative Folkepartis intentioner om at holde grundskylden i ro.

Jeg bemærkede en ny åbning, som jeg ikke har hørt tidligere, fra Venstre, idet hr. Jan E. Jørgensen siger: Der er ingen grund til at tro, at der vil ske noget med grundskylden, før der kommer en ny regering, og mens vi venter på en ny regering, kan vi så opfordre kommunerne til at gøre det. Vil det sige, at Venstre nu faktisk har et ønske om, når man kommer i regering – hvis man kommer i regering – at gøre noget i stil med det forslag, der ligger her fra De Konservative, om at fastfryse grundskylden, et forslag, som også Liberal Alliance har fremsat i en lidt anden form tidligere?

Tak. Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at hr. Ole Birk Olesen siger det, han siger. Nu skal man passe på med ikke at overfortolke. Jeg forsøger at veje mine ord på en guldvægt, for det her er et særdeles vanskeligt spørgsmål. Det, jeg siger, er, at under den nuværende regering sker der i hvert fald ikke noget. Dermed ikke sagt, at jeg kan garantere, at der sker noget under en kommende regering, for vi går til valg på en politik, som vi kan gennemføre. Vi ønsker ikke fra Venstres side at stå i en situation som den, Socialdemokraterne og SF har været i, hvor man har udstedt et hav af løfter, som man så bagefter har måttet rende fra. Vi ønsker at fremstå troværdige, sådan at de forslag, vi lægger frem, også mens vi er i opposition, også er dem, vi gennemfører, når vi kommer i regering.

Så jeg lover ikke, at der bliver gjort noget ved grundskyldsproblematikken, der koster kroner og øre i den kommende regeringsperiode. Jeg lover heller ikke, at der ikke sker noget.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen.

Nu er det jo ikke sådan, at den alternative finansiering af de forventede grundskyldsstigninger på 14 mia. kr., som skal være med til at finansiere den offentlige sektor frem mod 2020, sådan bare lige kommer dumpende ned fra himlen. Hvis man gerne vil sørge for, at man ikke behøver at opkræve de 14 mia. kr. ekstra, skal man have en intention og en vilje til at gøre det. Det er jo ikke noget, der bare sådan tilfældigvis kommer, og som Venstre så eventuelt vil tage imod med kyshånd, hvis det kommer. Er der en beslutning eller et eller andet?

Tak. Ordføreren.

Nej.

Tak for det. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg skal bare høre ordføreren, om ordføreren er enig i, at det forslag, der ligger her fra Det Konservative Folkeparti, er en begrænsning af det kommunale selvstyre.

Ordføreren.

Nej, det er det vel ikke, for kommunerne kan jo fastsætte den grundskyld, de har lyst til, fremover.

Hr. Finn Sørensen, værsgo.

Det kan de ikke, for forslaget går jo ud på at fastfryse grundskylden. Den skal fryses fast på sit niveau fra 2013. Hermed udelukker det jo de kommuner, der eventuelt måtte have plads op til det nuværende loft, fra at udnytte det loft. Så det er da en begrænsning af det kommunale selvstyre. Det må ordføreren da give mig ret i.

Ordføreren.

Nu er det ikke Venstre, der har fremsat forslaget. Jeg ved ikke, om man med forslaget har den intention, at en kommune ikke må opkræve mere i grundskyld. Sådan har jeg ikke læst det, men det vil jeg da foreslå at Enhedslisten spørger Det Konservative Folkeparti om.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Kollerup, Socialdemokraterne. Værsgo.

De Konservatives forslag om at fastfryse grundskylden på 2013-niveau vil ifølge forslagsstillerne selv i hvert fald koste 6,7 mia. kr., og De Konservative foreslår så, at forslaget finansieres ved et mindre offentligt forbrug, altså ved nulvækst, i hvert fald hvis man skal tro De Konservatives 2020-plan.

I Socialdemokratiet er vi af den opfattelse, at der skal være plads til en moderat stigning i de offentlige udgifter. Vi ved nemlig, at nulvækst ikke harmonerer med f.eks. flere plejekrævende ældre, højere medicinudgifter, nye it-løsninger og nye investeringer i vores fællesskab og i vores velfærd.

Hvis vi ikke tillader en moderat stigning frem mod 2020, vil det betyde besparelser andre steder i kernevelfærden og færre ansatte. Det erkendte den tidligere VK-regering i 2011, også i sin egen daværende 2020-plan, hvor der stod anført, og jeg citerer:

Nulvækst i det offentlige forbrug i mange år fremover vil reelt betyde, at man bliver nødt til at spare på kernevelfærd. Citat slut.

Også på det punkt kan vi altså konstatere, at Venstre og De Konservative har ændret holdning eller standpunkt. Vi mangler blot at få et klart svar fra De Konservative og Venstre på, hvor det så er, der skal skæres ned. Er det på pædagogerne? Er det på politibetjentene, social- og sundhedshjælperne eller folkeskolelærerne? For vi ved, at nulvækst i det offentlige vil betyde færre offentligt ansatte.

Finansministeriets beregninger viser, at konsekvenserne ved nulvækst i forhold til regeringens plan vil betyde en nedskæring på samlet 22 mia. kr. svarende til 33.000 færre offentligt ansatte. At nulvækst betyder færre offentligt ansatte, bliver ligeledes bakket op af ti forskellige topøkonomer.

Men forslaget betyder også, og der har Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen, jo ret, at vi griber ind i det kommunale selvstyre, hvor kommunalbestyrelserne selv kan fastsætte grundskyldspromillen, når næste års budget skal vedtages. Den frihed mener vi at kommunerne fortsat skal have. I den anledning kunne det egentlig være interessant at høre den konservative ordfører, hvad de konservative borgmestre har sagt til forslaget.

Såfremt forslaget bliver vedtaget, skal borgmestrene jo i gang med at genåbne deres budgetter for 2014, som allerede er vedtaget, for at foretage besparelser i omegnen af 1,1 mia. kr. som konsekvens af fastfrysning af grundskylden. Vi har jo allerede i dag et loft over, hvor meget grundskylden må stige fra år til år. I dag er reguleringsprocenten fastsat til maksimalt at udgøre 7 pct., og samtidig må de kommunale skatter ikke stige under ét. På den måde er grundejerne sikret mod store stigninger i deres grundskyld, og i dag er det da også kun ca. 10 pct. af boligejerne, der betaler grundskyld af den aktuelle grundværdi.

Endelig mener vi også, som ministeren også gjorde opmærksom på i sin tale, at der bør være en sammenhæng mellem værdien af grunden og den skat, som man betaler. Med en fastfrysning, som der bliver foreslået af De Konservative, vil den sammenhæng løbende blive mindre og mindre.

Så med disse bemærkninger kan jeg derfor meddele, at Socialdemokratiet ikke kan støtte De Konservatives beslutningsforslag.

Tak for det. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Her behandler vi jo et forslag, som handler om, at man vil fastfryse grundskylden på 2013-niveau; efterfølgende skal der så være en inflationsregulering, som gør, at den kommer til at stige løbende.

Jeg vil sige, at jeg synes, det er et ganske sympatisk forslag, De Konservative er kommet med, for vi er i Dansk Folkeparti enige i problemstillingen om, at det ikke er holdbart, at grundskylden stiger så voldsomt, som den gør rundtomkring i nogle dele af landet. Man kunne bl.a. forestille sig, at der nogle steder kunne være et pensionistpar, der i god tro havde sparet op i deres hus, for at det kunne være udbetalt, når de kom på pension, og som havde en tro på, at de kunne sidde i det og leve lykkeligt der resten af deres dage, men som nu på grund af grundskylden, der stiger så voldsomt, er nødt til at flytte fra det område, som de har boet i hele deres liv. Det synes vi ikke er en holdbar måde at indrette det på. Det her kan jo helt klart komme til at vælte en privatøkonomi, når man ser på de store stigninger, der er rundtomkring.

Det er bl.a. nævnt i beslutningsforslaget, at det, når de her stigninger vil være slået fuldt igennem, vil betyde en stigning på 7.200 kr. i Rødovre, en stigning på 55.000 kr. i Frederiksberg og en stigning på 4.200 kr. i Aarhus, og der vil sikkert også være en stigning mange andre steder rundtom i landet. Ser man på det på rent nationalt plan, ja, så vil man se, at hvor kommunerne i dag får et beløb på 26 mia. kr. i kassen på grund af grundskylden, så vil det beløb stige til omkring 40 mia. kr. i år 2020. Så der er altså en voldsom stigning lagt ind, og det tror jeg da kan komme til at give nogle kæmpe problemer for mange af boligejerne derude.

Så vi er enige i, at der skal ske noget på området, og at man skal have taget nogle initiativer for at komme de problemer til livs. Og her kunne en fastfrysning da være en af løsningerne, som kunne give noget stabilitet og tryghed for boligejerne derude, men det rejser også et par spørgsmål. For hvad så med de områder, hvor det faktisk falder i forhold til i dag? For vi kunne jo forestille os, at de nogle steder – det kunne f.eks. være i det område, jeg kommer fra, Lemvig – hvis grundpriserne falder og vurderingerne falder, men man så samtidig regulerer det opad med inflationen, så vil komme til at få en stigning, selv om de egentlig reelt skulle have haft et fald.

Så er der en anden problemstilling, når man siger, at man vil låse det fast på 2013-niveauet. For nu er det jo sådan, at der ikke er nogen 2013-vurdering; vi har kun vurderingen for 2011, og den er fyldt med fejl; det er derfor, man vil udskyde den. Så jeg er ikke helt klar over, hvordan man vil lægge det fast på en 2013-vurdering, når den ikke findes. Men det kan ordføreren for De Konservative eventuelt redegøre for, når han selv kommer på talerstolen. Man kan i hvert fald ikke fortsætte med det fejlagtige grundlag, som vi har i dag. Så jeg vil opfordre til, at man venter, til det her udvalg, hvis arbejde bliver færdiggjort næste sommer, er kommet med en ny model for, hvordan man kan lave de her vurderinger, og så må man ud fra den tage en beslutning om, hvordan man håndterer den stigende grundskyld.

Så er det jo i forhold til finansieringen i forslaget sådan, at det i år 2020 vil give et mindreprovenu på 6,7 mia. kr. Det er jo et ret anseligt beløb, som det ikke lige er så nemt at finde. Det foreslår man så bliver fundet ved en lavere vækst i den offentlige sektor. Det er vi i Dansk Folkeparti jo som bekendt ikke med på. Så det gør selvfølgelig, at vi ikke kan støtte det med finansieringen i det her forslag.

Men vi vil godt støtte intentionen om, at man altså skal have fundet en løsning på det her med den stigende grundskyld rundtomkring for alle boligejerne. Det er ikke holdbart, at der er den her voldsomme stigning, så vi er med på at finde en løsning. Et forslag kunne jo være, at man f.eks. lavede en fælles beretning her i Folketinget, som gjorde, at man forpligtede hinanden til, når man havde den her nye model i 2014, at man så også satte sig ned og fandt en holdbar løsning på det her med, at grundskylden ikke stiger så meget fremadrettet.

Tak for det. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg vil stille det samme spørgsmål, som jeg stillede til Venstre: Er ordføreren enig i, at dette forslag er en begrænsning af det kommunale selvstyre?

Tak. Ordføreren.

Ja, der vil umiddelbart være en begrænsning i det kommunale selvstyre, for beløbet bliver jo fastfrosset. Så det giver jo næsten sig selv, men omvendt tror jeg, at der kan være en god stabilitet i det for boligejerne derude, altså at de så trods alt bedre kan regne med, hvad de kommer til at betale i grundskyld, og ikke får de her store stigninger frem mod 2020. Så det skal man opveje mod hinanden, men jeg tror sådan set heller ikke, at jeg er til, at det lige præcis skulle være den her model. Jeg anerkender bare, at der er en kæmpe udfordring, med hensyn til at grundskylden stiger rigtig mange steder rundtomkring i landet, og at vi skal have fundet en løsning på det.

Men jeg har indtryk af, at det her lige så meget er et valgkampsforslag fra De Konservative. For der er jo ikke nogen 2013-vurdering at låse det fast på; der er kun et fejlagtigt grundlag fra 2011-vurderingen lige nu. Det mest saglige ville jo være at vente, til vi får en ny model her i 2014, som vi så kan fastlægge det ud fra, og at vi så der sætter os sammen bredt i Folketinget og prøver på at finde en løsning på, hvordan vi kan indrette grundskylden fremadrettet, så vi ikke har de her store stigninger.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Tak til ordføreren. Jeg var kun ude på lige at få opklaret, om ordføreren på det her punkt var enig med Venstre, der ikke kunne se, at der var en begrænsning af det kommunale selvstyre. Men der kan jeg forstå at ordføreren i modsætning til Venstres ordfører godt kan læse indenad. Så tak for svaret.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Boye Koch, Radikale Venstre. Værsgo.

Med dette forslag ønsker Det Konservative Folkeparti at fastfryse grundskylden på 2013-niveau. Som det allerede er blevet nævnt, er forslaget begrundet i, at stigende boligskatter ifølge De Konservative er negative for boligmarkedet, og desuden er De Konservative mere generelt af den opfattelse, at skattetrykket i Danmark er for højt.

I Radikale Venstre er vi ikke begejstrede for det konservative beslutningsforslag. For det første vil man med fastfrysningen miste frihed i kommunerne til hvert år at fastsætte grundskyldspromillen i forbindelse med den endelige vedtagelse af budgettet. For det andet vil beslutningsforslaget indebære en væsentlig svækkelse, som det også allerede er blevet nævnt, af de offentlige finanser – nærmere bestemt et provenu på 6,7 mia. kr. i 2020, som skal finansieres af det offentlige forbrug.

Radikale Venstre mener som bekendt også, at det er et ganske sundt princip, at der er en sammenhæng mellem de faktiske grundværdier og den skat, man betaler, og det princip vil forslaget bryde med.

Hvad angår bekymringen over, at boligejerne udsættes for voldsomme stigninger i ejendomsskatterne, kan det bemærkes, som det også allerede er blevet nævnt, at boligejerne allerede nu nyder beskyttelse mod store pludselige stigninger i den kommunale ejendomsskat som følge af det årlige stigningsloft på 7 pct. Derudover er der som bekendt en mekanisme til sikring mod for store stigninger i de samlede kommunale skatter, idet vi siden 2009 har haft en lovgivning, der indebærer sanktioner over for kommunerne, hvis dette sker.

På den baggrund kan Radikale Venstre ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pernille Vigsø Bagge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

I modsætning til det forslag, vi behandlede tidligere, er vi i SF helt entydigt imod det her forslag fra De Konservative, som vil fastfryse grundskylden på 2013-niveau. Her er der jo intet overladt til kommunerne, der til gengæld sidder tilbage med et ordentligt hul i kommunekassen med alle de negative konsekvenser, det har. Det er ikke bare centralistisk og dyrt, det er også direkte asocialt og en potentiel bombe under hele skattesystemet i det her land.

Grundskylden hænger som bekendt sammen med henholdsvis prisudviklingen og ejendomsvurderingerne, og selv om der i øjeblikket er meget diskussion om især vurderingernes kvalitet og diverse regeringers håndtering af samme, er der dog over tid en sammenhæng. De forhold vil langsomt, men sikkert blive udvandet, hvis man kunstigt fastfryser grundskylden, og på sigt vil der ikke længere være genkendelighed mellem det, ens ejendom er værd, og det, der opkræves i grundskyld, og så har vi endnu en skat, der virker uforståelig for borgerne, og det er ikke det, vi har brug for.

Det vil desuden fratage kommunerne et af de eneste håndtag, der er tilbage på indtægtssiden, og vil dermed fastlåse kommunernes økonomi i helt uhørt grad. Det er muligt, at Konservative ønsker helt at fratage kommunalbestyrelserne indflydelse i det her land, men det er vi i SF altså direkte imod.

Også ud fra det perspektiv kan vi ikke støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne rose forslagsstillerne for, at de fremsætter forslaget, dels på grund af den klare melding om, hvordan det skal finansieres, dels på grund af det klare dementi af den kritik, som undertegnede og andre blev udsat for under behandlingen af det tidligere forslag, nemlig at vi kun var ude på at begrænse det kommunale selvstyre – så dermed også noget ros for underholdningsværdien.

Det fremgår jo klart af det her forslag, at det begrænser det kommunale selvstyre, fordi man fastfryser grundskylden på 2013-niveau, sådan at den kun reguleres med inflationen for at kompensere for inflationen, og det må jo klart være en begrænsning af det kommunale selvstyre, som i dag giver mulighed for udsving mellem et loft og en bund for opkrævning af grundskyld. Så det vil jeg da gerne have at ordføreren kommer med en undskyldning for – jah, det er måske for meget forlangt – men så i hvert fald erkender, at der er nogle ting, der ikke rigtig hænger sammen i ordførerens kritik af undertegnede og undertegnedes parti, hvad det her angår.

Men når alt det her drilleri er overstået, og det skal jeg så nok skynde mig at gøre, er der jo et langt alvorligere indhold i det, og det er jo hele spørgsmålet om finansieringen. Det fremgår jo klart og tydeligt i slutningen af forslaget, at det vil beløbe sig til et mindre provenu, som det hedder, på 6,7 mia. kr. årligt, når vi når frem til 2020. Og ordføreren og ordførerens parti siger jo klart, at dette bør finansieres af en tilsvarende lavere stigning i det offentlige forbrug. Nu er der jo efterhånden ikke ret mange andre steder at hente besparelser i det offentlige end på lønkroner. Hvis man nu laver et forsigtigt regnestykke, der siger, at en offentligt ansat koster ca. 400.000 kr. i gennemsnit – det er nok lidt i overkanten, men så kan jeg da ikke beskyldes for at smøre for tykt på – vil det her forslag altså koste ca. 16.000 offentligt ansatte, der jo i dag er beskæftiget med at uddanne vores børn i skolerne, passe dem i daginstitutionerne, passe de gamle i hjemmene og på plejehjem. Det er jo de grupper, der især indtil nu har holdt for, og det er jo også de store grupper af offentligt ansatte ude i kommunerne, inden for hvilke kommunerne synes at de har mulighed for at spare nogle penge.

Så tak for den, skal vi sige rygende pistol, der klart viser konsekvenserne af den politik med nulvækst i den offentlige sektor og skattelettelser, som ordførerens parti går ind for.

Så vil jeg gerne sige, at jeg er enig i, at det er noget rod med de her ejendomsvurderinger. Det tror jeg hele Folketinget er. Det skal diskuteres under næste punkt, så jeg skal jeg ikke gå længere ind i det her, men bare sige, at det, man foreslår her, er en pokkers dårlig løsning på det problem.

Tak. Hr. Mike Legarth, en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for underholdningsværdien, vil jeg sige til hr. Finn Sørensen, som jo selv henviser til, at underholdningsværdien er høj. Jeg bliver afkrævet en undskyldning, fordi jeg har sagt noget, der strider mod noget, jeg har sagt tidligere. Jeg havde jo været rød hovedet og havde været på knæ, hvis der var det mindste om det, men vil hr. Finn Sørensen være venlig at tage beslutningsforslaget. Jeg citerer, og der er kun to sætninger: Regeringen pålægges inden udgangen af 2013 at fremsætte lovforslag, som med forbehold for ændringer i de kommunale grundskyldssatser fastfryser grundskylden på dens niveau i 2013, således at der herefter alene sker inflationsregulering.

Altså: Vi påvirker ikke det kommunale selvstyre, det er de bagvedliggende værdier, der ændres på, det, der hedder reguleringsmekanismen på de ca. 7 pct., vi vil fjerne og så alene inflationssikre. Det kommunale selvstyre består, det påvirker vi ikke, naturligvis ikke. Så nu håber jeg, at hr. Finn Sørensen er klar med en undskyldning for den urigtige påstand.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Ja, det er klart. Hvis jeg har misforstået forslaget, skal jeg gerne komme med en undskyldning for min manglende evne til at læse, men det tror jeg da næppe at jeg har. I så fald vil jeg bede ordføreren om, når ordføreren nu kommer på talerstolen for at sammenfatte forslaget, meget grundigt at forklare, hvad det går ud på, for jeg kan altså ikke læse ordene »fastfryser grundskylden på dens niveau i 2013« på anden måde, end at så er det ikke muligt at hæve grundskyldspromillerne, når de først er fastlagt en gang og kun bliver inflationssikret. Det er vel også det, man kan læse, når man bladrer om på side 2 og ser i bemærkningerne til forslaget: Det Konservative Folkeparti mener, at grundskylden bør fryses fast på sit niveau for 2013, så denne voldsomme stigning i ejendomsskatterne undgås.

Det er svært at opfatte forslaget på anden måde, end at det forhindrer kommunerne i at regulere grundskyldspromillerne. Men hvis jeg har misforstået det, vil jeg gerne lytte, og hvis jeg har misforstået det, vil jeg også gerne undskylde for den del.

Tak. Hr. Mike Legarth.

Jamen det har ordføreren misforstået. Den undskyldning er så modtaget, og så skal vi ikke gøre mere ud af det. Skat er meget kompliceret. Grundskyldsberegninger er meget komplicerede, men der foregår altså en automatisk stigning i de grundskyldsværdier, der er, og det er den automatiske stigning på de 7 pct., vi vil nulstille. Kommunerne kan fortsat have deres egne grundskyldspromiller, som de gerne vil. Det ændrer vi ikke på, og det har vi også eksplicit skrevet i teksten, som jeg refererede ord for ord, netop for at der ikke skulle sås tvivl om det. Så vi har gjort, hvad vi kunne for at rydde den misforståelse af vejen. Men lad os komme videre.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Jamen jeg vil bare sige, at enten har det ikke været tydeligt nok, eller også er jeg ikke god nok til at læse. Jeg kan altså ikke finde det i teksten. Men i hvert fald tak for den del af opklaringen.

Tak til ordføreren. Og så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Vi siger tak for beslutningsforslaget fra De Konservative, som vi kan bakke op om. Vi synes, det er vigtigt at sikre boligejerne i Danmark mod at komme til at betale helt urimelige summer i grundskyld.

Jeg har tidligere stået heroppe i anledning af, at vi selv havde et beslutningsforslag i samme boldgade på banen, og har opremset de mange kommuner, hvor folk kommer til at betale 500 kr. eller mere om måneden i grundskyld som følge af de stigende grundskyldspriser. Så slemt kan det gå, at man som gennemsnitlig husejer på Frederiksberg kommer til at betale 5.000 kr. mere om måneden i grundskyld. 5.000 kr. mere om måneden i grundskyld er jo noget, der kan jage familier fra hus og hjem. Det er noget, som gør, at pensionister, der har troet, at de kunne blive boende i deres hus, indtil de ikke længere kunne gå op ad trappen, pludselig må erkende, at det kan de ikke. De har simpelt hen ikke råd til at betale den kæmpe grundskyld på 5.000 kr. mere om måneden eller, som det bliver til, 100.000 kr. i alt, når stigningen er indfaset, om året. De skal altså så betale 100.000 mere i grundskyld om året i et gennemsnitligt hus på Frederiksberg. Det skal der selvfølgelig gøres noget ved, og det konservative forslag her vil gøre noget ved det.

Jeg synes ikke, det er helt tilstrækkeligt, fordi man i De Konservatives forslag tillader, at man hæver grundskylden med inflationen. Det er jo sådan, at vi har et skattestop for ejendomsværdiskatten i Danmark, og den er ikke inflationsreguleret, den er på en nominel værdi, og det vil sige, at hvis man kun indfører en fastfrysning med inflationsregulering, så vil grundskylden fortsætte med at stige og stige med inflationen, mens ejendomsværdiskatten heldigvis holdes på en nominel værdi uden inflationsregulering, og det vil betyde, at det misforhold, der er mellem beskatning af ejerlejligheder og huse i Danmark, vil blive endnu større. Det er allerede sådan i dag, at man i en række kommuner betaler en meget større samlet ejendomsskat, hvis man bor i et hus, end hvis man bor i en lejlighed. Et hus i f.eks. Rødovre beskattes med 69 pct. mere i samlede ejendomsskatter end en lejlighed i Rødovre, selv om huset og lejligheden har fuldstændig samme værdi. Så hvis man er en person i Rødovre, der gerne vil købe et hus til 2 mio. kr., skal man altså lige tage med i betragtningerne, at hvis man køber huset til 2 mio. kr., så skal man betale 70 pct. mere i ejendomsskat, end hvis man køber en lejlighed til 2 mio. kr. Hvorfor skal der være den diskrimination af boligformer i Danmark?

Der er altså nogle mennesker i Danmark, der har brug for at have en have omkring deres grund, især børnefamilier, som gerne vil have en have, hvor barnet kan sove i barnevogn, eller hvor børnene kan løbe ud og lege, hvor man kan bygge et legehus eller måske have nogle høns. De mennesker skal altså så bare betale en ekstra skat, bare fordi de har en hæk omkring deres grund, fordi de har en grund med en have på. Det synes vi ikke er rimeligt.

Det konservative forslag vil medføre, at den her forskel i beskatningen af ejerboliger, afhængigt af om det er lejligheder eller huse, vil fortsætte med at stige, i stedet for at man i det mindste sørger for, at forskelsbeskatningen ikke bliver større.

Men vi støtter forslaget, fordi det trods alt har fat om hovedparten af problemet, og så har vi jo vores eget forslag, som vil tage fat om hele problemet.

Tak for det. Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg er enig med ordføreren i problemstillingen i forhold til ejerlejligheder og huse, og vi vil gerne være med til at se på det og adressere den problemstilling.

Så vil jeg bare nævne, at årsagen til, at vi vælger den her model, hvor grundskylden dog stiger med inflationen – det koster 6,7 mia. kr. om året, når vi når frem til 2020 – er, at vi skal opretholde balancen, så vi også kan have finansiering nok til at sænke skatten, fjerne topskatten og sådan nogle ting. Derfor er det her, vi starter. Det er det, vi lægger ud med, for at vi også kan have finansiering til balancen på den længere bane. Men jeg er glad for opbakningen til beslutningsforslaget.

Tak for det. Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen det forstår jeg godt. Men så kunne Det Konservative Folkeparti jo bare være lidt mere ambitiøs. Altså, Det Konservative Folkeparti benytter et udgiftsstop i den offentlige sektor som finansieringskilde, og inden for det udgiftsstop skal Det Konservative Folkeparti have penge til både den her fastfrysning af grundskylden og afskaffelse af topskatten og andre ting.

I Liberal Alliance mener vi jo godt, at den offentlige sektor kan blive mere effektiv, at den kan levere mere for de samme penge eller det samme for færre penge. Og derfor har vi jo sagt, at der skal ske en effektivisering af den offentlige sektor. Det er ikke nok blot at have et udgiftsstop; der skal være en udgiftsreduktion. Og det giver jo så ifølge vores planer penge til mere end det, som Det Konservative Folkeparti har penge til.

Tak for det. Hr. Mike Legarth.

Nu har vi jo fra konservativ side fremlagt vores 2020-plan, som rent faktisk flytter 62,8 mia. kr. Vi finder altså besparelser på 62,8 mia. kr., og dem bruger vi så til fastfrysning af grundskyld, fjernelse af topskat, fjernelse af arveafgift, fjernelse af en række stopklodser og barrierer for det at drive virksomhed og skabe job og beskæftigelse. Og den balance skal findes et eller andet sted. Det er her, vi er landet.

Hvis vi sammen senere kan forstærke nogle af de elementer og finde en balance, der er mere passende, er vi da åbne over for den dialog. Vi synes bare, vi har ramt rigtigt med vores oplæg. Men jeg har jo forståelse for, at andre partier har en lidt anden mening og en lidt anden balancering, og jeg ser frem til de fremtidige drøftelser om det.

Tak for det. Hr. Ole Birk Olesen.

Det ser vi også frem til.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mike Legarth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, fru formand, og tak for bemærkningerne. Når stigningerne i grundskylden som følge af bl.a. de seneste ejendomsvurderinger fra SKAT slår fuldt igennem, vil de kommunale boligskatter stige med eksempelvis 7.200 kr. om året for et gennemsnitshus i Rødovre, 55.400 kr. på Frederiksberg, 11.900 kr. i København og 4.200 kr. i Århus. Det viser flere beregninger fra nogle af landets førende pengeinstitutter.

I Det Konservative Folkeparti mener vi, at grundskylden bør fastfryses på sit niveau for 2013, så den voldsomme stigning i ejendomsskatterne undgås. Det er af afgørende betydning for danskernes mulighed for at planlægge deres egen tilværelse og forvalte både fritid og arbejdsliv, at der er grundlæggende ro om deres økonomiske forhold. Og for de danske familier er det af stor vigtighed at have mulighed for at have et hjem, en bolig, der lader familielivet hænge sammen, og at der er mulighed for at sælge sin bolig og købe en ny, når det af hensyn til skolegang, arbejdsliv eller familieforhold i øvrigt måtte være påkrævet. Stigende boligskatter vil kun gøre det sværere at sælge sin bolig og dermed at have den fornødne fleksibilitet og frihed.

Det er samtidig nødvendigt for væksten, at der er godt gang i det private forbrug. En af forudsætningerne for et passende niveau for privatforbruget er, at danskernes tillid til deres økonomiske situation er på plads, ligesom boligmarkedet er vigtigt for samfundsøkonomien, fordi bolighandeler efterspørger håndværkere, møbler, flyttemænd og en række andre ydelser. Højere boligskatter gør det sværere at sælge boliger, mange vil blive låst fast, og færre vil have mulighed for at investere i en ny bolig. Med en fastfrysning af grundskylden vil danskerne derimod i højere grad turde handle bolig, og af den grund er det vigtigt, at vi holder boligskatterne i ro. Og mange kommuner vil have overordentlig vanskeligt ved at holde boligejerne skadesløse ved at sænke grundskyldspromillen. Det kommunale tilskud og udligningssystemet fungerer nemlig sådan, at de øgede indtægter fra stigende ejendomsvurderinger i vidt omfang ikke tilfalder den enkelte kommunekasse. Men alligevel skal kommunerne bære provenutabet med en promillesænkning, og derfor er et nationalt skattestop på grundskylden, som ikke belaster de enkelte kommuner, påkrævet.

Skattetrykket i Danmark er et af verdens højeste, det fjerner en del af borgernes frihed og individuelle ansvar, og det går også ud over virksomheders muligheder for at generere arbejdspladser og velstand i det hele taget. En fastfrysning af boligskatterne skal således ikke ses som en modsætning til lettelser i skatten på arbejde, men som et supplement til det. Og det her forslag må naturligvis ikke være til hinder for, at der sker en korrektion af de ejendomsvurderinger, der har været foretaget forkert af SKAT, jævnfør Rigsrevisionens kritik for nylig, fastfrysningen skal naturligvis ske med udgangspunkt i de korrekte værdier.

Til sidst vil jeg sige, at en inflationsregulering ikke i sig selv vil udgøre noget provenutab for staten eller kommuner, men i forhold til eksisterende planer for en samlet dansk økonomi i balance i 2020 vurderer vi og fagfolk, at forslaget vil medføre et mindre provenu, der beløber sig til ca. 6,7 mia. kr. årligt i 2020, og det skal selvfølgelig finansieres af en tilsvarende lavere stigning i det offentlige forbrug, og det har vi anvist i De konservatives 2020-plan. Tak.

Tak for det. Hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Nu sagde jeg noget pænt før om to konservative kommuner, nemlig Gentofte og Greve, og jeg vil også gerne supplere med en tredje konservativ kommune, nemlig Høje Taastrup, hvor man til næste år sænker grundskyldspromillen. Vil den konservative ordfører prøve at gøre sin indflydelse gældende over for De Konservative på Frederiksberg, som ikke har valgt at sænke grundskyldspromillen her i år?

Tak. Hr. Mike Legarth.

Jeg vil starte med at tage imod rosen i forhold til Høje Taastrup Kommune. Det er jo ganske rigtigt hr. Michael Ziegler, der sidder som borgmester derude. Det er en meget veldrevet kommune, som jeg ønsker held og lykke i valgkampen, og som har gjort det fremragende, og når vi sammenligner nøgletal – best practice, som vi kalder det – kan vi se, at her kan mange kommuner lære meget af Høje Taastrup. De har gjort det, der er rigtigt for dem.

I forhold til at se på, hvordan der drives politik rundtomkring – vi så før, at Greve Kommune også udmærker sig ved at have en meget lav grundskyldspromille, og jeg synes, det er værd at anerkende her fra talerstolen, at det er godt, at borgerne i Greve skal betale så lidt som muligt – vil jeg sige, at jeg håber, at alle kommuner forsøger at bruge de penge, der er til rådighed, på bedst mulig måde til gavn for alle deres borgere.

Tak for det. Hr. Jan E. Jørgensen.

Det er jeg med på, men nu stillede jeg også et spørgsmål om Frederiksberg. Jeg kan godt forstå, at det måske er svært at sige fra talerstolen, men er man begejstret for, at der er den debat på Frederiksberg i Det Konservative Folkeparti, hvor man altså ikke vil sænke grundskylden, selv om man rent faktisk kunne have gjort det?

Tak. Hr. Mike Legarth.

Det, jeg hæfter mig ved, er, at vi har en god, veldrevet kommune på Frederiksberg, som også i forhold til alle nøgletal udmærker sig. Jeg kan forstå, at der har man et rådighedsbeløb, man nu kan bruge til at sænke skatter og afgifter for, og jeg formoder, at man er kommet frem til, at den model, man har valgt, med, at man sænker kommuneskatten, er det rigtige for Frederiksberg, og det har jeg virkelig ikke nogen tanker om at blande mig i her fra Folketingets talerstol.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.