Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 82:

Forslag til folketingsbeslutning om kommunalt salg af byggegrunde til under markedsprisen.

Af Eigil Andersen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2014).

Forhandlingen er åbnet, og den første taler er ministeren for by, bolig og landdistrikter. Værsgo.

Tak for det. Forslagsstillerne fra SF vil pålægge regeringen at gøre det muligt for kommunerne at sælge byggegrunde til under markedsprisen i de tilfælde, hvor grundene skal anvendes til byggeri af almene boliger. Herved vil det blive muligt at bygge almene boliger på dyre grunde, uden at lejen forhøjes.

Jeg kan sagtens forstå hensigten med forslaget, og jeg forstår det sådan, at det skal give bedre muligheder for at bygge nye boliger i så at sige alle prisklasser – også i nye og attraktive udviklingsområder. Formålet skulle være at skabe mulighed for en blandet beboersammensætning og undgå en opsplitning af byerne.

Disse intentioner er jeg fuldstændig enig i. Det er vigtigt at undgå en opsplitning af vores byer, og det er også vigtigt, at vi bygger, så der skabes en alsidig beboersammensætning. Der ydes i dag en relativt betydelig støtte til nye almene boliger, og starthuslejen blev med virkning fra midten af 2009 reduceret med 10-12 pct., samtidig med at den maksimale anskaffelsessum blev forhøjet. I dag ser vi også, at almene boliger spiller en væsentlig rolle i mange byudviklingsområder.

Det betyder ikke, at det er muligt at bygge alle steder, og det skal det vel heller ikke nødvendigvis være. Det er ikke realistisk at udvide rammerne, så der kan bygges almene boliger på de mest attraktive grunde. Huslejen ville i givet fald blive så høj, at familier med almindelige indkomster ikke ville have mulighed for at bo der, og så er vi kommet væk fra formålet med almene boliger. Salg af kommunale grunde under markedsprisen vil medføre betydelig højere støtte til boliger, som i dag i forvejen får en betydelig støtte. Kommunerne betaler i dag 10 pct. af anskaffelsessummen i grundkapital, mens den løbende ydelsesstøtte udgør i omegnen af 20 pct., så det er altså samlet set 30 pct. ifølge Hansens Den røde for stråtækte skoler. Salg af kommunale byggegrunde til under markedsprisen vil derfor medføre større kommunale udgifter i en tid, hvor kommunernes økonomi i forvejen er presset. Det vil også medføre en skjult og uigennemskuelig støtte til almene boliger, og det går imod princippet om, at kommunerne skal købe og sælge til markedsværdien.

Sammenfattende vil jeg sige, at jeg er enig i intentionerne om en blandet bolig- og beboersammensætning. Det er uhyre vigtigt, at vi ikke lader byerne falde fra hinanden i adskilte byområder – ghettoer om man vil – for de forskellige befolkningsgrupper. Det er helt afgørende for samfundets sammenhængskraft, at vi bor blandet, og der er allerede i dag gode muligheder for at sikre dette. Man kan nå langt med de gældende regler, og efter regeringens opfattelse er forslaget ikke hensigtsmæssigt, da det vil medføre yderligere støtte og større kommunale udgifter samt medføre en risiko for skævvridning af boligmarkedet.

På den baggrunden kan regeringen ikke støtte forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Eigil Andersen. Værsgo.

Mange tak for det. Jeg glæder mig uhyre meget over, at vi er enige om, at det er et godt formål at stile mod byer med blandet beboersammensætning, at de både er for dem med de små indtægter og dem med de høje indtægter, for det fremmer den demokratiske dialog og tolerance og indsigt i hinandens liv. Det er jeg meget glad for.

Til gengæld er jeg meget ked af, at regeringspartierne ikke vil stemme for det her forslag. Jeg betragter det egentlig – nu er det jo en socialdemokratisk minister, vi har på talerstolen – som en hjælp til Socialdemokratiet, som SF kommer med her, og det skyldes, at den socialdemokratiske overborgmester i København, Frank Jensen, jo har ønsket, at der bliver indført den her mulighed. Sagen er jo, at Københavns Kommune har råd til det. De har penge i kassen, og det er jo ikke noget med, at der er nogle kommuner, som bliver tvunget til at bruge denne mulighed. Den kan selvfølgelig kun bruges af de kommuner, som har råd til det. Men når nu overborgmesteren i København synes, at det er en rigtig god idé, kunne boligministeren så ikke også synes, det var en rigtig god idé at gennemføre det her?

Ministeren.

Ja, nu skal man jo altid passe på med hjælp rundtomkring fra, men jeg har haft rigtig god hjælp af hr. Eigil Andersen i forskellige andre sammenhænge og betragter også det her som et ærligt stillet forslag. Men når vi nu kigger på Københavns Kommune, så er jeg jo enig i, at vi skal undgå opsplitning af byer, og at vi skal skabe en alsidig beboersammensætning. Det mener jeg faktisk også at vi kan gøre i dag. Vi har et støttesystem, som muliggør, at der kan bygges nye, billige almene boliger næsten alle steder.

Det er klart, at det ikke kan lade sig gøre på de allerdyreste steder, som jeg også sagde i min tale, men der bygges faktisk mange almene boliger i de nye udviklingsområder. Københavns Kommune regner med, at ca. 10 pct. af de boliger, der bliver bygget i Nordhavn, faktisk er almene boliger, og både på havnen i Aarhus og i Aalborg bliver der bygget almene boliger.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Men problemet er jo, at nogle af de huslejer givetvis bliver for høje, sådan at folk med små og jævne indtægter ikke kan betale dem, så der er jo en vanskelighed der. Jeg har bemærket, at boligministerens egen tænketank, Byen 2025 tror jeg den hedder, også har foreslået, at man skal give kommunerne ret til at sælge byggegrunde til almene boliger til under markedspris. Gør det ikke indtryk på ministeren, at ministerens egen tænketank har foreslået nøjagtig det samme, som SF har stillet forslag om her?

Ministeren.

Det gør altid indtryk, og vi har også en løbende dialog med de seks store byer, som hr. Eigil Andersen ved, også i København. Men man kan sige, at der faktisk delvis er mulighed for at imødekomme nogle af de her ting i den gældende lov. For når vi kigger på planlovens § 5, stk. 2, kan vi konstatere, at den indeholder en udtømmende beregning af, hvad det er for nogle forhold, der kan fastsættes i en lokalplanbestemmelse vedrørende det, der reguleres ved anvendelse af enkeltbygninger. Og anvendelsesbestemmelsen kan alene relatere sig til en ubestemt brugergruppe, men det kan godt være sådan, at der kan fastsættes, at der skal opføres almene ungdomsboliger i betydningen ungdomsegnede boliger eller ældreboliger i betydningen ældreegnede boliger. Det vil sige, at man ikke udelukkende må bygge for folk med Parkinsons sygdom, men gerne for ældre mennesker. Det samme gælder på ungdomsboligområdet.

Så der er jo faktisk i planloven mulighed for det her i forvejen. Så vil jeg sige, at vi synes ikke, det skal være dyrere for det offentlige at bygge flere boliger.

Der er en enkelt mere til korte bemærkninger. Hr. Lars Dohn, Enhedslisten.

Ministeren siger, at man ikke ønsker et forvredent boligmarked i byen, som om det kunne forvride f.eks. socialt, at man i de nye udviklingsområder i København – der er jo ikke så store områder at bygge på – kom op på de 20 pct., som er Københavns Kommunes målsætning. Jeg hører på ministeren, at ministeren er glad for 10 pct. Er det ikke sådan, at med den enorme tilflytning, 77.000 mennesker frem til 2020, så er der ikke boliger, der er til at betale? Problemet med alment nybyggeri er i forvejen, at det er meget dyrt, så derfor: Hvorfor ikke bruge muligheden og så få sikret de byggegrunde, så der kan bygges, så vi kan få en social balance i København?

Ministeren.

Nu tror jeg, at hr. Lars Dohn skal lade være med at lægge mig ord i munden, jeg ikke har sagt. Jeg sagde, at der bliver bygget 10 pct. Jeg sagde ikke noget om, at jeg var glad for 10 pct. Jeg er glad for den målsætning, Københavns Kommune har om 20 pct., og jeg vil godt sige, at når vi snakker almene boliger for nytilkomne, er det jo i høj grad ungdomsboliger. Der har jeg jo lige i mit tidligere svar til hr. Eigil Andersen sagt, at der faktisk inden for planlovens § 15, stk. 2 er mulighed for at planlægge at bygge ungdomsboliger.

Så skal jeg også sige, at de fleste grunde, der købes af vores almene boligorganisationer, faktisk tre fjerdedele af dem, bliver købt af private og ikke af kommunerne. Så der er faktisk muligheder for det, og jeg synes, at det er prisværdigt, at København har nogle meget ambitiøse regler for, hvordan man vil implementere det her. Så jeg synes egentlig, at vi kommet et stykke ad vejen, og så skal hr. Lars Dohn huske, at vi jo også nedsatte den kommunale grundkapital fra 14 til 10 pct., så vi virkelig har fået gang i boligbyggeriet.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Med hensyn til bemærkningen om et forvredent boligmarked er det så ikke netop det, vi er i gang med at have nu, ved at nord for København bor de, der enten har valgt de rigtige forældre eller har tegnedrengen i orden, samtidig med at der sker en stadig større koncentration af dårligt stillede i bestemte kvarterer? Det er i hvert fald det, som et embedsmandsudvalg i Københavns Kommune er nået frem til, fordi de har faktisk arbejdet rigtig grundigt med den her problemstilling. Så derfor undrer det mig, ligesom det undrer SF's ordfører, at man ikke laver den alliance med de fire store byers socialdemokratiske borgmestre og Lyngby-Taarbæks borgmester.

Ministeren.

Det er faktisk sådan, når vi kigger på landsplan, at så er der faktisk de sidste 10 år opført 8.346 ungdomsboliger, og der er opført 24.859 almene ældreboliger, og der er opført 15.938 almene familieboliger, altså i alt lige knap 50.000 – 49.143 – almene boliger. Kigger man på København separat, kan man se, at der også er et efterslæb her, for der var en årrække, man ikke byggede så meget alment i København.

Men jeg hilser velkommen, at man nu har den ambitiøse målsætning. Jeg synes, at mulighederne inden for det er gode, og man kan planlægge for ungdomsboliger og for ældreboliger, og jeg synes faktisk, at det er et stykke ad vejen også i de her områder. Det er jo planlovens § 15, stk. 2, der giver en udtømmende beregning på, at man faktisk gerne må bygge ungdomsboliger og ældreboliger. Det er der mulighed for at bruge også i Nordhavnen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har korte bemærkninger. Næste taler er fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo

Vi er nu gået i gang med at behandle tre beslutningsforslag i træk fra venstrefløjen, der vil ændre diverse regler på boligområdet. Jeg kan allerede nu udløse spændingen og sige, at Venstre ikke støtter nogen af disse forslag, da alle tre i sidste ende vil være til skade for forholdene på boligområdet.

Det er SF, der lægger ud, og SF foreslår, at kommuner skal kunne sælge byggegrunde til under markedsprisen, hvis grundene skal bruges til at bygge almene boliger på. SF ser det som en metode til at undgå, at huslejen i storbyerne skulle blive så høj, at folk med små indkomster ikke har råd til at bo der. Desværre virker forslagets reelle konsekvenser ikke til at være gået op for SF, for hvis man åbner for en mulighed for, at kommuner kan sælge grunde til under markedsprisen, bliver der jo reelt tale om en form for indirekte støtte til opførelse af almene boliger. Almene boliger får allerede i dag støtte, men i dag er der tale om en tydelig støtte. Hvis beslutningsforslaget her skulle blive vedtaget, bliver støtten i stedet for ugennemsigtig. Det betyder, at det bliver umuligt for borgerne og byrådsmedlemmerne at vide, hvor meget der egentlig gives i støtte til opførelse af almene boliger.

I 2009 gennemførte Venstre, da vi var en del af regeringen, en ny finansieringsmodel for almene boliger. Det betød, at huslejen i nyopførte almene boliger faldt, samt at det igen blev muligt at bygge mange steder. Det er en finansieringsmodel, som har fungeret rigtig godt og sikret, at huslejen i almene boliger er fastholdt på et rimeligt niveau. Dette forslag lægger i stedet op til en ugennemsigtig, konkurrenceforvridende støtte. Det bakker Venstre ikke op om, og derfor stemmer Venstre imod dette beslutningsforslag.

Der er en enkelt for korte bemærkninger. Hr. Eigil Andersen, værsgo.

Først vil jeg gerne lige spørge til Venstres samfundsmæssige syn i den her sag, for det er jo en kendsgerning, at vi har flere og flere af de rigmandsghettoer, hvor højtlønnede direktører og tandlæger osv. bor, mens rengøringsassistenter og metalarbejdere og kontanthjælpsmodtagere så bor i nogle andre kvarterer. Jeg vil gerne først spørge Venstres ordfører: Mener Venstre, at det er godt, at samfundet er splittet op i forskellige boligområder på den måde, jeg lige har beskrevet?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, det samfundets opgave at bestemme, hvem man skal have som nabo, medmindre man udgør et samfundsmæssigt problem, og det gør man de steder, hvor der er utryghed og parallelsamfund og sådan noget i boligområdet. Der kan det være en samfundsmæssig opgave at få løst disse problemer. Men ellers må folk bo, hvor de har lyst, og være nabo med hvem, de har lyst.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det er vi så enige om. Altså, jeg har ikke noget forslag om, at samfundet skal bestemme, hvor mennesker skal bo, men jeg vil gerne give mulighed for blandede bolsjer, hvis man kan sige det på den måde. Det er meget vigtigt efter vores mening, at der er forskellige befolkningsgrupper.

Jeg kan ikke forstå, at ordføreren siger, at man så ikke i kommunerne ved, hvor meget man vil støtte de pågældende almene boliger med, for forslaget lægger op til, at det er kommunalbestyrelsen, som kan bestemme, at man vil sælge en grund til under markedsprisen. Så vil de jo vide, hvor meget støtte det er. Jeg troede faktisk, at Venstre var et parti, der gik ind for decentralisering, og at man turde overlade beslutningerne til kommunerne.

Ordføreren.

Markedsprisen kender man jo ikke, før en grund er blevet solgt til markedsprisen. Det er først der, prisen er reel. Og når den ikke bliver solgt til markedsprisen, kendes markedsprisen faktisk ikke, og derfor vil det være en ugennemsigtig støtte. Derfor er det en ugennemsigtig støtte, og det er jo præcis, at man vil bestemme, hvor folk skal bo, hvis man siger, at det er et problem, at der bor folk, som har høje indkomster, i nærheden af hinanden. Det synes jeg ikke man skal blande sig i. Jeg synes, det er op til folk selv, hvem de har lyst til at bo sammen med.

Der er endnu en fir en kort bemærkning. Hr. Lars Dohn, Enhedslisten.

Jeg sidder da egentlig og undrer mig lidt over, hvordan Venstre vil løse de fire største byers store tilflytningsproblem. Er det markedet, der skal løse det? Skal vi have Londontilstande? Skal sygeplejersken, politibetjenten og lagerarbejderen pendle fra Vestsjælland for at kunne arbejde i København? Hvad vil man gøre med de 15.000, der står på venteliste, når studieåret starter? Skal København f.eks. ikke være en studieby? Er det ikke nødvendigt, at samfundet blander sig i at give den der valgmulighed med hensyn til, hvor man gerne vil bo?

Ordføreren.

Nu er jeg måske en smule farvet af, at jeg selv pendler ind fra Vestsjælland. Men når det så er sagt, kan jeg sige, at jeg jo ikke synes, at vi som sådan skal bestemme, at samtlige studerende skal have mulighed for at bo inden for Københavns volde. Vi kan ikke regne med, at der er plads til dem, der ønsker at bo der. Det vil der ikke være.

Derfor er det jo godt, at vi har blandede boligformer, sådan som vi har det i København, og sådan som vi har det alle steder i Danmark. Der er både almene boliger, og der er private udlejningsboliger, som i øvrigt oftest er de billigste, fordi de hører ind under huslejereguleringen. Der er nyere private udlejningsboliger, som er dyrere. Der er ejerboliger, og der er andelsboliger. Så der er jo et bredt spektrum af valgmuligheder. Og den gode løsning på det her er da, at der er valgmuligheder.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jamen når nu VKO-styret fjernede de billige andelsboliger og fik prisen på dem til at eksplodere – tidoblede prisen – og når man accepterer § 15, stk. 2-moderniseringer, betyder det jo, at de boliger, der skulle være til rådighed, ikke længere er til rådighed. Så al den snak om det frie valg passer ikke. Kan det være tilfældigt, at københavnerne nu har 10 m² mindre til rådighed pr. beboere, end de havde før krisen? Det er vel et udtryk for, at man ikke af frivillige, men tvungne årsager nu bor sammen og deler en lejlighed, fordi man ikke har råd til at have sin egen bolig. Er det ikke Venstres mål, at man skal have en bolig i det her land?

Ordføreren.

Det er bestemt Venstres mening, og vi håber, at alle folk kan få en bolig. Men det er jo ikke meningen, at alle skal bo inden for voldene i København. Det kan man ikke forvente.

Vi har meget blandede boligformer, og jeg er fuldstændig uenig i udlægningen af, at § 5, stk. 2, hindrer, at der stadig væk er boliger, der er under huslejereguleringsloven. Det kan vi da se. Dem er der masser af endnu. Den skal bare undgå, at de forslummer.

Til spørgsmålet om andelsboliger: Prisen var også højere før, end den reelt så ud til at være, for folk betalte penge under bordet. Så det handler jo om, at vi rent faktisk ser på, hvordan tingene i virkeligheden er; at vi ikke skjuler tingene under bordet eller andre steder. Det skal være reelt, og det skal være åbent for alle.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu. Den næste taler er hr. Jan Johansen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Det forslag fra SF, som vi behandler her, går på at gøre det muligt for kommunerne at sælge byggegrunde til under markedsprisen i de tilfælde, hvor grundene skal anvendes til byggeri af almennyttige boliger, så huslejen dermed kan mindskes.

Fra Socialdemokratiets side har vi stor forståelse for forslaget, som SF har fremsat. Det har vi, fordi vi er meget optaget af, at vores byer skal være til at bosætte sig i for alle. Der skal være plads til både studerende, pensionister, børnefamilier og borgere med små almindelige indkomster. Byen skal ikke kun være for dem med den store pengepung. Vi ønsker, at folk fra alle samfundslag kan bosætte sig i byen, så både læreren, SOSU-assistenten og den arbejdsløse fortsat kan mødes nede i den lokale brugs og have børnene i samme folkeskole. Det skaber ikke alene en større tryghed og sammenhængskraft i samfundet, men vi tror også, at vi på den måde sikrer både en større forståelse for hinanden og en større vilje til at hjælpe hinanden på tværs af samfundslag.

Selv om vi er enige i hensigten med forslaget fra SF, kan vi ikke støtte det. Vi yder allerede i dag en betydelig støtte til den almennyttige bolig. Det er godt, det betyder nemlig, at der langt de fleste steder kan bygges billige almene boliger. I de sidste 10 år er der givet tilsagn om at opføre næsten 50.000 almennyttige boliger, hvoraf en stor del af dem er i de største byer. Vi mener, at udfordringerne med dette forslag er, at støtten til almene boliger bliver mere skjult og uigennemskuelig, at forslaget kan indeholde juridiske udfordringer i forhold til kommunalfuldmagten, og at forslaget lægger større udgifter på de kommunale budgetter.

Som sagt deler vi målsætningen om at skabe en blandet beboersammensætning. Regeringen har derfor allerede taget en række initiativer på dette område. Vi har gjort det billigere for kommunerne, herunder storbyerne, at opføre nye almene ungdoms-, ældre- og familieboliger. Det har vi gjort ved at indføre en lavere kommunal grundkapital ved byggeri af nye almene boliger. Der er sat gang i byggeriet, særlig på ungdomsboligsiden. Sidste år blev der givet tilsagn om at støtte 1.300 ungdomsboliger, og i år forventer kommunerne at give tilsagn om støtte til yderligere 2.400 ungdomsboliger, primært i de store studiebyer.

Nybyggeri udgør kun en lille del af den samlede boligmasse. Det er derfor vigtigt, at vi også kigger på den eksisterende boligmasse. Her har vi sikret, at Landsbyggefonden fra 2011 til 2016 kan bruge op mod 29 mia. kr. til renoveringsprojekter og helhedsplaner for de almene boliger. Det betyder, at vi kan renovere og energioptimere vores almennyttige boliger, samtidig med at vi kan holde huslejen og lejernes el-, vand- og varmeforbrug nede. Vi tror, at attraktive nyrenoverede almene boliger også er med til at tiltrække nye beboere og sikre en mere blandet beboersammensætning.

Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Socialdemokraterne ikke kan støtte forslaget.

Der er en enkelt for en kort bemærkning, hr. Eigil Andersen. Værsgo.

Altså, det, som hr. Jan Johansen sagde som ordfører her i starten, nemlig beskrivelsen af, hvor vigtigt det er, at vores samfund hænger sammen, også i boligkvartererne, kunne jeg ikke have sagt bedre selv. Det vil jeg gerne sige. Jeg vil også tilføje en anden ting, nemlig at jeg fuldt ud anerkender, at der er taget en række initiativer, som har gjort det billigere at opføre almene boliger. Men der, hvor det halter, er så, at det stadig væk ikke er godt nok, og slet ikke et sted som her i København, for kommunen klager over, at der er for få muligheder for, at de kan opføre nogle boliger, som folk kan betale. Og her spiller det en rolle, at man kan få lov til at sælge byggegrundene til under markedsprisen.

Derfor vil jeg gerne spørge, hvilke initiativer ordføreren egentlig vil tage, når man siger nej til det her forslag, som er kraftigt inspireret af København. Hvilke initiativer vil man så tage for at fremme, at der bliver en alsidig beboersammensætning?

Ordføreren.

Det, jeg synes er rigtig vigtigt, er jo, at vi har boligreguleringsloven, og den fastholder vi selvfølgelig. Det gør, at der er billige boliger, også i København. Nogle af de initiativer, som hr. Eigil Andersen også var med til at tage, da SF sad i regering, var, at vi satte grundkapitalen ned fra 14 pct. til 10 pct. Det vil selvfølgelig altid være sådan, at der vil være nogle byggegrunde, hvor det ikke kan lade sig gøre at bygge almennyttige boliger, fordi de jo bliver bygget med et loft for, hvad de højst må koste, for netop at være billige, så dem med de lavere indkomster også kan bo i byen. Vi skal blive ved og anstrenge os, ligesom Københavns Kommune har gjort. De har sagt 10 pct., men vil gerne nå op på 20 pct.

Jeg tror, at man skal kigge sig omkring og sige: Hvor ligger der byggegrunde, der kan bygges på, så vi kan bygge almennyttige boliger? Og det er jo sådan både i Odense og i Aalborg, ved jeg, at boligerne ligger attraktive steder, fordi man har bygget det ind i planen for, hvor mange boliger der skal bygges fremadrettet. Og der har man også vedtaget, at der skal være almennyttige boliger. Så jeg tror, at den måde, som vi arbejder på, skal vi blive ved med arbejde på. Og de anstrengelser skal nok bære frugt til sidst, er jeg overbevist om.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Men problemet er jo, at f.eks. her i København bliver folk med almindelige og små indtægter skubbet ud i syvende kartoffelrække. Her kan man ikke få den attraktive placering med hensyn til nye almene boliger. Jeg tænker på, om der ikke er et emne her, som man skal have en ordentlig og større debat om i Socialdemokratiet. Det forekommer mig, at partiet er meget splittet, hvad det her angår, når Frank Jensen går ind for det, som SF her foreslår. Jeg tænker også på, at Socialdemokratiet for 6-7 år siden fremsatte et forslag her i Folketinget, som svarer til det, som vi har fremsat her, og det bliver så afvist. Altså, man afviser på en måde et forslag, som man egentlig selv fremsatte i Folketinget for ikke så mange år siden.

Ordføreren.

Tak. Der er jo kommet et andet politisk grundlag, og det er det, vi taler ud fra nu. Jeg er alligevel helt sikker på, at de anstrengelser, som Frank Jensen og Københavns Kommune gør sig, nok skal bære frugt. Jeg er også sikker på, at vi er meget opmærksomme på, også i Socialdemokratiet, at her ligger der nogle udfordringer, og dem vil vi blive ved med at arbejde med. Lige nu ser vi, at problemet med det pres, der er, når der kommer 1.000 nye borgere hver eneste måned til København, skal løses, men det kan ikke bare løses med et snuptag, ved at man siger, at man forærer grundene væk eller sælger dem billigere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger. Så er næste taler fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg var så ivrig, men nu blev det jo min tur.

Det her beslutningsforslag handler om at give kommunerne lov til at sælge byggegrunde til under markedsprisen. SF pålægger regeringen inden den 5. oktober 2014 at fremsætte et lovforslag eller foretage de nødvendige ændringer i de administrative forskrifter, der giver lovhjemmel til, at en kommune må sælge byggegrunde til under markedsprisen i de tilfælde, hvor grunden skal anvendes til byggeri af almene boliger, således at huslejen derved formindskes i forhold til salg af byggegrunden til markedsværdien.

Jeg synes ikke, der står ret meget i beslutningsforslaget, og det er svært at se, hvilke konsekvenser det her beslutningsforslag eventuelt kunne medføre, og derfor er vi også i Dansk Folkeparti meget skeptiske over for det. For det kunne jo også munde ud i, at der gik spekulation i, at man bevidst opkøbte en grund for at sælge den igen billigere. Og jeg tænker heller ikke, at det er meningen, at det er borgerne i kommunen, der skal finansiere de ekstra udgifter, som det medfører ikke at sælge til markedsprisen. Det gælder også i forhold til ekspropriation, hvor man f.eks. kan ekspropriere en privat grund for efterfølgende eventuelt at sælge grunden til en lavere pris. Det vil ikke være fair over for ejeren af jorden, men endnu værre er det, at det kan være konkurrenceforvridende i forhold til private, som har købt en grund på markedsvilkår. Derfor mener vi, at man skal have lige vilkår i forhold til salg og køb af byggegrunde, uanset om det er beregnet til almene boliger eller andet.

Desuden har kommunerne jo i dag flere muligheder, og mange af dem er også blevet remset op i dag. Men kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om støtte til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved byggeri. De kan også give tilsagn om støtte til nybyggeri af selvejende almene ungdomsboliger. Reglerne svarer til dem, der gælder for de almene ungdomsboliger. Der kan endvidere også ydes støtte til eksisterende selvejende ungdomsboliginstitutioner til opførelse af almene ungdomsboliger, typisk i forbindelse med ældre kollegier. Der opføres ikke længere nye selvejende ungdomsboliginstitutioner med støtte. Kommunalbestyrelsen kan også give tilsagn om støtte til en almen boligorganisation, som vil etablere almene ungdomsboliger ved på- og tilbygning til den almene boligafdelings ejendomme.

Kommunerne har i dag en række muligheder for at etablere kvarterer for indbyggere med forskellige indtægtsgrupper. I Dansk Folkeparti anerkender vi, at der er nogle udfordringer på området, og derfor er vi også glade for, at vi har taget initiativer her i Folketinget. Her i sidste uge gav vi tilsagn om, at man kunne få tilskud til husleje. Vi har her i Folketinget også taget initiativer i forhold til skæve boliger, så der er nogle udsatte grupper, som kan få en anderledes bolig. Så der er også bygget en række skæve boliger. Og så har vi også været med til at tage initiativer i forhold til startboliger til unge. Så der er taget en række initiativer.

Det er kommunalbestyrelsen i dag, der skal sikre, at der er et bredt boligmarked, men vi anerkender, at der er udfordringer på området, og derfor kan vi også i udvalget drøfte, hvilke muligheder vi fremadrettet kan samarbejde om. I Dansk Folkeparti finder vi bare ikke, at det her er den rigtige måde at gøre det på. Tak for ordet.

Der er en enkelt for korte bemærkninger. Hr. Eigil Andersen. Værsgo.

Dansk Folkeparti siger jo, at man er den lille mands og den lille kvindes parti. Det har jeg i hvert fald hørt tit. Her er jo en situation, hvor Dansk Folkeparti virkelig kunne være den lille mands og kvindes parti ved at stemme for det her forslag, for det, som det vil betyde, er, at den lille mand og den lille kvinde med de små indtægter også kan komme til at bo f.eks. i Nordhavnen her i København, sådan at det ikke kun er dem med tegnebogen i orden, dem med den store tegnebog, som kan få råd til at bo der. Tænker Dansk Folkeparti på den lille mand og kvinde i den her sammenhæng?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det, ordføreren siger her, er helt retfærdigt, i forhold til om vi tænker på den lille mand eller dem, som ikke har så mange penge, for selvfølgelig gør vi det, og det ved ordføreren jo også godt. Derfor har vi også anerkendt, at der er nogle udfordringer på området. Men man har jo forskellige lønindtægter i dag. Alle har jo ikke den samme løn. Så derfor er der nogle, der har råd til at bo på Strandvejen, og nogle bor i en almen bolig. Sådan er det jo så forskelligt. Derfor kan man jo ikke gøre det ensartet, sådan at alle har mulighed for at bo et bestemt sted. For vi er forskellige, og alle har ikke lyst til det samme. Nogle er glade for at bo i en almen bolig, nogle er glade for at have en andelsbolig, og andre er glade for at have en ejerbolig. Sådan er det jo så forskelligt.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jamen nu snakker vi jo egentlig bare om almene boliger, der kunne bygges på Nordhavnen til nogle huslejer, som mennesker med små indtægter også kan betale. Det er det, vi taler om. Jeg synes, at det er forbavsende, at Dansk Folkeparti ikke vil åbne op for muligheden for, at Borgerrepræsentationen i København kunne beslutte, at de ville sælge byggegrunde i Nordhavnen til under markedsprisen, for at den lille mand og kvinde også kunne komme til at bo der, så det ikke kun skal være direktørerne, overlægerne og universitetsprofessorerne, der kommer til at bo der.

Ordføreren.

Det mener jeg jeg redegjorde klart for i min ordførertale. Noget andet, der undrer mig, er: SF har siddet i regering, så hvis de vitterlig mente noget med det her, kunne de jo have gennemført det, da de sad i regering sammen med de andre regeringspartier.

Den næste for korte bemærkninger er hr. Lars Dohn. Værsgo.

Jeg vil fortsætte lidt i sporet med den lille mand. For jeg har netop indtryk af, at ordføreren i mange sammenhænge har en social ansvarlighed og tænker socialt, men det er ikke altid, ordføreren er med til politisk at handle socialt. Der er sket det, at regeringen jo har indført en ny fattigdomsydelse i forbindelse med kontanthjælpen. Jeg vil spørge til de 800 personer, som man i Københavns Kommune regner med vil skulle over på den rigtig lave kontanthjælp på 5.300 kr. Hvor skal de bo? Der vil være 800 her i 2014. Hvor skal de bo henne for 5.300 kr. om måneden? Det er deres totale beløb, og deraf skal de betale husleje. Hvor skal de bo?

Ordføreren.

Det er et meget interessant spørgsmål, som kommer fra regeringens støtteparti, for nu er det jo ikke kontanthjælpsreformen, vi står og forhandler om eller har et møde om her i salen i dag. Så derfor er det et lidt underligt spørgsmål. Men jeg vil gerne svare på, hvor de skal bo. Som jeg sagde i sidste uge, har vi også givet mulighed for, at man kunne få noget hjælp til huslejen. Det gav vi mulighed for i sidste uge. Noget andet, vi har gjort i forhold til det her, er jo at lave ommærkning, sådan at man kan ommærke ældreboliger til studieboliger. Så er det jo så forskelligt, hvor folk ønsker at bo. Sådan er det jo i dag. Der er nogle, der måske ønsker at bo på Nordhavnen, og nogle andre ønsker at bo nogle andre steder, men det er jo også sådan i dag, at alle ikke kan bo på det samme sted.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Da jeg var ung, var der sådan en, jeg ved ikke, om man kan kalde det morsomhed, men man sagde: I Paris må man bo, hvor man vil, også under byens broer. Men det var nu altså mest de fattige, der valgte at bo der. Mit spørgsmål er stadig væk: Hvordan skal man ud af 5.300 kr. betale husleje, selv om der blev lagt lidt oven på i sidste uge? Kan ordføreren forestille sig, at man kan leve et værdigt liv og have en bolig for de penge?

Så kan jeg ikke forstå, hvis ordføreren ikke kan se sammenhængen mellem manglen på billige boliger og så muligheden for at skaffe billige byggegrunde. Der er da en meget nærliggende sammenhæng for mig at se.

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, synes jeg ikke, at der er overensstemmelse mellem de ting. Der er udfordringer i forhold til billige boliger, og derfor har vi også taget nogle tiltag i Folketinget for at imødegå dem. Det er kommunalbestyrelsen, der skal sikre, at der er et bredt boligmarked i den kommune, man bor i, og derfor kan jeg ikke helt forstå det, ordføreren siger. For sådan er det jo. Derudover kan vi godt i udvalgsbehandlingen finde ud af, om der er andre initiativer, man kan hjælpe med. Jeg synes ikke, det her er den rette måde at gøre det på, og det har jeg klargjort for i min ordførertale. Men jeg ved selvfølgelig ikke, om ordføreren ikke har lyttet efter.

Der er ikke flere til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste taler er fru Sanne Bjørn, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Som stedfortræder for ordføreren vil jeg læse fru Liv Holm Andersens ordførertale op:

Jeg kan forstå på SF's forslag, at partiet ønsker, at kommunerne skal kunne sælge byggegrunde til under markedsprisen i situationer, hvor almene boliger skal bygges på grunden. Lad mig indledningsvis fastslå, at jeg bakker fuldt ud op om de ideer, som ligger til grund for forslaget, nemlig at det skal være muligt, at der kan bygges almene boliger også i eftertragtede områder, og at det dermed sikrer en blandet bebyggelse, så vi ikke splitter vores byer op. Det udgangspunkt er jeg og Radikale Venstre enige i. Allerede i dag foregår der jo en markant støtte, når der bygges nye almene boliger, og i de store byer, primært København og Århus, er almene boliger i høj grad tænkt ind, når der laves byudvikling. Det er Radikale Venstre rigtig glade for.

Der er desuden lavet en del forbedringer på nuværende tidspunkt, bl.a. med det forslag, som vi med alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance, og således også med forslagsstillerens parti, vedtog i 2012, som satte de kommunale udgifter ved alment byggeri ned fra 14 til 10 pct. Det svarer til, at kommunerne sparer mere end 200 mio. kr. årligt fra 2013 til 2016. Dertil kommer, at den maksimale anskaffelsessum er blevet forhøjet i 2009, og at starthuslejen er blevet nedbarberet med 10-12 pct. Til slut har vi også fremrykket enormt mange midler til renoveringer og markante forbedringer af den almene sektor, som vi allerede har. Ydermere ved vi, at kommunernes økonomi i dag er under et mærkbart pres, hvor midlerne skal prioriteres skarpt. Begynder kommunerne at sælge grunde til under markedsprisen, vil det blot betyde, at vi øger de kommunale udgifter yderligere, for pengene, der så mangler, skal jo findes et andet sted.

Så for at opsummere kan jeg sige, at jeg og Radikale Venstre bakker op om SF's ambitioner om at blande beboere og boligsammensætning. Vi skal ikke lade vores byer udvikle sig med parallelsamfund, hvor forskellige grupper lever i adskilte ghettoer – det svækker vores sammenhold. Derfor har vi også løbende muliggjort en række initiativer, der imødegår denne udvikling, ligesom kommunerne også i partnerskab med regeringen arbejder målrettet hermed.

Radikale Venstre kan samlet set ikke støtte forslaget.

Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Næste taler er Enhedslistens ordfører, hr. Lars Dohn. Værsgo.

Den radikale ordfører var inde på, hvor pengene skal komme fra. Når vi f.eks. taler om den by, vi befinder os i lige for øjeblikket, så skal der ikke tages fra nogen af de ømme områder. For øjeblikket bruger kommunerne jo slet ikke deres formuer op, så der er rigtig gode muligheder for det her gode forslag, som jeg vil takke SF meget for at have fremsat.

I Enhedslisten lægger vi mere vægt på et andet forslag, men hvis det handler om at skaffe billigere boliger, så er vi bestemt ikke kræsne. Så det her synes vi også er et skridt ad den rigtige vej, for vi har fået et andet Danmark. I løbet af de sidste 10 år kan man jo se, at boligen som en menneskeret er blevet en mere klemt forretning. Der er altså færre kvadratmeter pr. indbygger her i København. Tidligere var der 59 m² pr. indbygger, nu er der så 54 m². Jeg tror ikke, det er frivilligt, at man på den måde i den grad klumper sig mere sammen.

Det bliver mere og mere almindeligt, at man ikke kan have sin egen bolig. Da jeg voksede op i tresserne og halvfjerdserne, var det for os en helt naturlig del af velfærdsstaten, at man som voksen skulle have sin egen bolig. Det er også sådan, at rigtig mange af dem, der flytter til København – og det er der rigtig mange der gør, der er jo en flytning fra land til by – jo ikke er i stand til at betale højlejeboligernes boligudgift, som jo meget tit er over 10.000 kr. om måneden.

Sammenlagt skal der findes en løsning for 77.000 mennesker i den kommende periode på 6 år, så det vil sige, at boligministeren har grund til at svede i denne situation. Jeg kunne forstille mig, at boligministeren også kom med flere forslag eller levede op til sit eget regeringsgrundlag, hvori der står, at der skal bygges flere boliger, hvor der er behov for det. Til de unge skal der bygges flere, og til de ældre skal der bygges flere, og der skal være flere og billigere almene boliger. Det er jo faktisk det, som det her forslag lægger op til. Så jeg fatter ikke rigtig, at ministeren og regeringen ikke griber den her chance. Det er jo sådan, at vi hvert år ved studiestart ser, at der er 15.000 på ventelisten til en kollegiebolig alene i København. De billige boliger er røget ud af markedet. VKO fik ved markedsgørelse ødelagt andelsboligdelen, sådan at de blev 10 gange dyrere og nu er lige så dyre som ejerlejligheder, og de stiger jo med raketfart.

Så det er en rigtig farlig udvikling, man har gang i på boligmarkedet i de store byer. Derfor er det opmuntrende at se, at Københavns Kommune arbejder med de her problemer. Man har samvittighed til at gøre det. Embedsmændene anbefaler, at man ændrer planloven, sådan at man kan aftale, at andelen af almene boliger indgår i udbygningsaftaler. Nu siger ministeren 10 pct. Det synes jeg ikke er noget at være stolt af. Det kunne jeg også forstå på Kramer Mikkelsen, da jeg spurgte ham i går: Hvor mange almene boliger bliver der egentlig i de nye områder? 10 pct. Men København har 20 pct. almene boliger, så det vil sige, at med den nuværende udvikling sakker man agterud med hensyn til almene boliger, og det er jo dem, der kan betales af alle.

Det, som man skriver i oplægget fra Københavns Kommunes embedsværk, er jo, at vi skal tage udgangspunkt i en by, hvor der er plads til alle. Det skal ikke være sådan, at de fattige bliver klumpet sammen i bestemte områder. Det advares der mod i embedsmandsrapporten fra Københavns Kommune. Det er faktisk det, der er ved at ske, nemlig at dem med lavindtægter eller dem på overførselsindkomster, som er allerdårligst stillede, søger ind til de steder, hvor folk med lave indtægter i forvejen bor, og det vil sige, at vi får nye udsatte boligområder. Så kan man lave alle de ghettoplaner, man vil, men det er den udvikling, der er i gang her i byen.

Jeg synes, at vi skal skele til den målsætning, som Boligselskabernes Landsforening har, nemlig at nybyggede boliger skal have en ordentlig kvalitet og skal have konkurrencedygtige boligudgifter, som en familie med beskedne indtægter har råd til, og der kunne SF's forslag være et skridt på vejen. Vores er lidt bedre, men vi kan sagtens støtte SF's forslag.

Tak for det. Der var ikke nogen til korte bemærkninger. Næste taler er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Det her beslutningsforslag fra SF går ud på at øge den offentlige støtte til almennyttige boliger til et endnu højere niveau, end det er i dag. Det er jo sådan, at det almennyttige boligbyggeri i forvejen får offentlig støtte på gennemsnitlig ca. 4 mia. kr. om året. Med det her forslag skal det beløb så gøres endnu større. Det er ikke den vej, Liberal Alliance ønsker at gå i boligpolitikken. Vi ønsker det modsatte, vi ønsker en normalisering af de almennyttige boligforeninger, så de opererer på samme måde som andre udlejere af boliger. Det, vi foreslår, er, at de ikke fremover skal have offentlig støtte, men de skal til gengæld have frihed til at drive sig selv, som de ønsker det, og de skal have ret til at beholde det overskud, som de genererer, når de ikke har udbetalt deres lån, i stedet for at de tvinges til at sende pengene ind i Landsbyggefonden. Det er vores forslag.

Forslaget her lægger så op til, at kommunalbestyrelser skal kunne favorisere boligselskaber og sælge billigere til dem end til alle mulige andre. Hvis der f.eks. er et rødt flertal i en kommunalbestyrelse, kan det røde flertal beslutte at favorisere almennyttige boligforeninger i kommunen, ved at de kan få grundene billigere, end alle mulige andre kan, som ikke er røde. Det er jo en velkendt sag, at boligbevægelsen i Danmark er rød, det er velkendt, så det her er sådan set røde partiers måde at kunne begunstige en rød boligbevægelse med skatteyderpenge via en ordning, hvor grundene kan sælges billigere end markedsprisen. Man kunne forestille sig, at man, hvis man var åben over for så meget kommunalt selvstyre, også skulle give mulighed for, at borgerlige kommunalbestyrelser kunne favoriser bestemte virksomheder med billige grunde, afhængig af om de er venner med de virksomhedsejere.

Kommunalt selvstyre er en fin ting, men så skal man jo være villig til at tage konsekvensen af det. Hvis man ønsker, at nogle skal kunne favorisere deres venner, er der også andre, der skal kunne favorisere sine venner, og det er så spørgsmålet, om venstrefløjen er villig til det, eller om det kun handler om, at det er dem selv, der skal have lov til at favorisere deres egne venner.

I forhold til selve boligaspektet i det bliver konsekvensen af det her jo, at der vil være nogle meget attraktive boliger, som er til rådighed til en meget lav husleje i nogle områder, som er attraktive at bo i. Det siger sig selv, at attraktive boliger i attraktive områder til en meget lav husleje er noget, som rigtig mange mennesker gerne vil i nærheden af. Så der skabes her et boliglotteri. Dem, der har kontakterne, dem, der ved, hvordan man skal gebærde sig i systemet, får en meget attraktiv bolig til en meget lav husleje, mens alle andre, som også gerne ville have den bolig, fordi den er så attraktiv og er så billig, må nøjes med bare at være med til at finansiere det. Det er selvfølgelig noget, der også kan være med til at opbygge den røde boligbevægelse, altså at de har det tilbud, at hvis man står i kø til en bolig hos dem ved at være medlem hos dem, kan man være så heldig at vinde i et boliglotteri. Jeg er helt tilhænger af, at folk skal kunne oprette lotterier og deltage i lotterier, hvis man gerne vil det, men jeg synes ikke, der skal være statsstøtte til lotterier, heller ikke til boliglotterier. Derfor vil Liberal Alliance af alle disse grunde stemme rigtig meget nej til det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Eigil Andersen fra SF. Værsgo.

Nu er det jo en verden, der er meget langt fra SF's, nemlig at det kan betegnes som en eller anden form for underlig støtte, at man giver mennesker mulighed for at få noget så elementært som en bolig, også på et attraktivt sted, selv om de ikke har råd til det, altså med hensyn til at købe en bolig, sådan som direktøren har. Men på den måde er Liberal Alliances verdensbillede og SF's verdensbillede jo nok så forskellige, som to verdensbilleder kan være. Liberal Alliance vil jo bare altid lade pengene bestemme. Er Liberal Alliance klar over, at kommunalbestyrelserne i dag i Danmark har mulighed for at bestemme, om der skal betales den skat, der hedder en dækningsafgift af forretningsejendomme; at de har ret til at give erhvervslivet en begunstigelse, ved at det er en lav dækningsafgift, eller at den er helt væk?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at en kommunalbestyrelse selv bestemmer, om der skal være dækningsafgift i kommunen, men det er jo ens for alle virksomheder – mig bekendt. Altså, alle virksomheder i kommunen har den samme dækningsafgift. Det er ikke sådan, at en kommune, mig bekendt, kan beslutte, at en form for virksomhed skal have en lavere dækningsafgift end en anden form for virksomhed, ellers må hr. Eigil Andersen i hvert fald oplyse mig om det, hvis det er tilfældet.

Spørgeren for anden gang.

Jeg tror, at Liberal Alliance har ret i det, der her er sagt, altså at det gælder alle erhvervsejendomme, og det gælder i hvert fald de butikker, der er, men jeg tror, at det er rigtigt, at det dækker alle. Men det, jeg vil frem til, er bare, at når Liberal Alliance nu yder modstand imod, at man skulle have lov til at begunstige nogle almindelige mennesker med almindelige indtægter, der kunne få en bolig, de kan betale også på et godt sted, og når man kritiserer det for det, er det jo underligt, når man tænker på, at kommunalbestyrelsen i forvejen netop har en ret til f.eks. at begunstige erhvervslivet, altså en anden gruppe i samfundet.

Ordføreren.

Det ikke at opkræve dækningsafgift er jo ikke en begunstigelse, ligesom det ikke er en begunstigelse, at der er nogle kommuner, der ikke har en afgift på udeservering, mens andre kommuner har en afgift på udeservering. Det ikke at opkræve en skat er ingen begunstigelse. Hvis det var en begunstigelse, ville det være sådan, at de ca. 45 pct. af hr. Eigil Andersens løn, som hr. Eigil Andersen ikke betaler i skat, er udtryk for en begunstigelse af hr. Eigil Andersen. Vi har ikke det udgangspunkt, at pengene som udgangspunkt ligger i staten og alt, som borgerne får lov til at beholde og virksomhederne får lov til at beholde, er begunstigelser.

Tak. Der er et spørgsmål mere fra hr. Jan Johansen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge hr. Ole Birk Olesen om, hvordan hans livssyn og syn på f.eks. storbyerne er, når nu hr. Ole Birk Olesen, ved jeg, vil ophæve boligreguleringsloven. Hvordan skulle almindelige mennesker så kunne bo der, hvor det er attraktivt, f.eks. inde i bykernen i København? Hvordan ser hr. Ole Birk Olesen et København om 20 år, hvis det var, hr. Ole Birk Olesen fik ret, så det var det frie marked, der bestemte?

Ordføreren.

Jeg tror, at udviklingen i København vil gå i retning af, at det bliver dyrere og dyrere at bo der, og det vil det gøre, uanset hvad Folketinget her vedtager. Hvis det er sådan, at Folketinget lykkes med at regulere huslejen for bestemte boliger ned på et niveau, der er meget lavere end det niveau, som resten af boligerne i København vil have, når den her udvikling for alvor slår igennem, så vil det misforhold, der er mellem huslejerne de to steder, i den regulerede boligmasse og i den ikkeregulerede boligmasse, føre til, at der vil komme et endnu større omfang af penge under bordet, altså at folk kun kan komme ind i de her boliger, hvis de har særlige kontakter, og at boligerne købes af andelsboligforeninger og omdannes til andelsboliger.

Spørgeren for anden gang.

Det er så et lidt andet spørgsmål. Nu ved vi, at der er mange flere studerende, der også venter på at få en studiebolig lige om lidt. Hvad er hr. Ole Birk Olesens råd til de studerende? Hvordan skal de finde en bolig? Skal de pendle, og hvor langt skal de pendle? Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide.

Ordføreren.

De studerende har jo mistet mange muligheder for at få en bolig i København de senere år, hvis de gerne vil bo i en lejebolig i den ældre boligmasse, fordi så stor en andel af den ældre boligmasse på grund af den regulering, som hr. Jan Johansen bakker op om, bliver omdannet til andelsboligforeninger i de her år. Så derfor kan man stort set ikke komme ind i, eller det er meget svært at komme ind i den indre bymidte i København og andre større byer, medmindre man er villig til at købe en ejerbolig eller købe en andelsbolig. Den ene opgang efter den anden bliver omdannet til andelsboligforeninger, fordi reguleringen af udlejningsboligerne er for hård, så derfor kan det betale sig at omdanne dem til andelsboligforeninger.

Tak. Der er et spørgsmål mere. Denne gang fra hr. Lars Dohn, Enhedslisten, værsgo.

Ordføreren frygter, at der kommer penge under bordet, hvis huslejen er for lav. Vil ordføreren være med til at se på lejelovens § 6, sådan at vi strammer straffen for brug af ulovlig dusører? Og vil ordføreren være med til at indføre åbne ventelister i private boligejendomme? Vi ville være ude over problemet, hvis man brugte en af de to eller begge løsninger.

Ordføreren.

Nej, det vil vi ikke, for det er i forvejen ulovligt at give sorte penge til en udlejer for at få en bolig, og det er også ulovligt for en udlejer at tage mere i husleje via penge under bordet. Så det er i forvejen en stram lovgivning, vi har med at gøre. Men hr. Lars Dohn må bare erkende, at der er grænser for hans magt og vælde; at der er grænser for, hvad han kan gøre for at løse et problem, som han selv skaber gennem al sin kunstige huslejeregulering.

Spørgeren for anden gang.

Til det om al min magt og vælde: Jeg har jo fået boligministerens tilsagn om, at der skal gøres noget ved § 6, så en lille smule indflydelse på den del håber jeg at få.

Nu har ordføreren gjort rede for, at den almene boligsektor ikke skal støttes, og jeg vil godt spørge om, hvordan den almene boligsektor ville se ud, hvis Liberal Alliance havde over 90 mandater.

Ordføreren.

Jeg tror, at der ville være en meget mere innovativ almen boligsektor i Danmark, som ville finde på alle mulige nye løsninger og bruge de penge, som den ikke længere skal sende ind til Landsbyggefonden, til enten at gøre boligerne mere attraktive for dem, der i forvejen bor der, eller investere i nye boliger forskellige steder, fordi pengene ikke opsuges af den her Landsbyggefond, og fordi de vil have frihed til også i højere grad at tage de beboere, som de ønsker at tage, uden pligt til at kommunen nødvendigvis skal have anvisningsret til 25 pct. af boligerne og sådan nogle ting. Til gengæld vil kommunen så skulle betale udlejer, herunder almennyttige boligforeninger, for at tage imod folk med boligsociale problemer.

Så siger jeg tak til Liberal Alliances ordfører og går til ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Charlotte Dyremose, værsgo.

Tak for det. Jeg tør godt afsløre med det samme, at vi fra konservativ side ikke kan støtte det her forslag. Jeg må også sige, at det ville være kommet bag på mig, hvis det havde været tilfældet.

Vi mener ikke, det er hensigtsmæssigt at udbyde de her byggegrunde til under markedsprisen. Vi mener heller ikke, det er hensigtsmæssigt at gøre det til de almene boligselskaber. Det vil skævvride boligmarkedet yderligere, og det vil give en mere uhensigtsmæssig konkurrence mellem forskellige boligformer og i øvrigt mellem de forskellige andre formål, som de her grunde kan udstykkes til.

Jeg glæder mig over, at det heldigvis er sådan, at også regeringen afviser det her forslag. I betragtning af, at vi – boligministeren og jeg – sådan måske ikke nødvendigvis ser fuldstændig ens på det her område, vil jeg sige, at det absolut er et lyspunkt at opleve, at vi trods alt er enige om det her. Tak for det.

Tak til De Konservatives ordfører. Og så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Eigil Andersen fra SF. Værsgo.

Jeg vil gerne sige mange tak for debatten, og jeg vil så dele mit indlæg op i to halvdele. Den ene halvdel omfatter nogle principielle betragtninger, som er baggrunden for det her forslag, og den anden halvdel omfatter så nogle kommentarer til den debat, der har været.

Efter SF's mening er der mange fordele ved at have blandede boligområder, og derfor udgør de mere og mere opdelte byer et problem. En af Danmarks styrker er, at vi er et samfund med forholdsvis kort afstand fra top til bund. Vi har en tradition for at bygge bro mellem forskellige samfundslag. Det giver en stærk fællesskabsfølelse, som vi har bygget vores samfund op på, og jeg er også overbevist om, at det er med til at øge tolerancen, at man kender noget til hinandens levevilkår.

Det er så en kendsgerning, at de store danske byer bliver mere og mere opsplittede, overklassen klumper sig sammen i bestemte kvarterer, fordi det er meget dyrt at komme til at bo der, og derfor bliver det i medierne også kaldt for rigmandsghettoer, og det er der jo noget om. Underklassen bor så tilsvarende i kvarterer, hvor overklassen normalt ikke kommer, og det betyder, at hvor der i tidligere tider i højere grad var tale om, at direktøren, ingeniøren og tandlægen kunne bo side om side med rengøringsassistenten og pædagogen, så er det i vore dage mere blevet et særsyn.

Jeg vil pege på en bestemt anden grund til, at det også er meget vigtigt, at vi har en blandet beboersammensætning. Det er nemlig en vigtig forudsætning for, at alle børn løftes i den danske folkeskole. Vi ved simpelt hen, at børn på blandede skoler klarer sig bedre. Den seneste PISA-rapport konkluderede, at skoler med en blandet elevsammensætning overordnet set opnår bedre resultater, samtidig med at den socioøkonomiske ulighed begrænses. På skoler, hvor eleverne kommer fra hjem med forskellige baggrunde, sker der simpelt hen det, at de bogligt stærke trækker resten af klassen op, den såkaldte klassekammerateffekt. De løfter niveauet i dansktimerne og rykker normerne for, hvor grundigt matematiklektierne skal løses. Det er i hvert fald for mig at se et meget vigtigt eksempel på, hvad der sker, hvis man har en blandet beboersammensætning, og det er måske ikke noget, man umiddelbart tænker på, når man taler om boligpolitik, men sådan er det altså.

De blandede kvarterer har også den fordel, at advokatens børn får den gevinst, det er at møde og kende børn med en anden social baggrund. De lærer at forstå og arbejde sammen med mennesker, der kommer fra andre miljøer end dem selv. Og som tidligere nævnt er det en vigtig forudsætning for det velfærdssamfund, vi har bygget op; her bliver der grundlagt et fællesskab på tværs af samfundslag; det er noget af kernen i vores folkelige samfundsmodel, og det er et fællesskab, der gør, at Danmark er et land med en høj grad af tillid og tryghed.

Så derfor er det, at vi i SF gerne vil give kommunerne flere redskaber til at styre byudviklingen. Det skal ikke bare være udbud og efterspørgsel og de rigeste menneskers pengepung, der skal bestemme, hvad der kommer til at ske, og derfor er det en god idé, at man giver kommunerne den her mulighed for, hvis de ønsker det, at kunne sælge de her meget dyre byggegrunde til en lavere pris, når der er tale om, at de skal bruges til almene boliger, så huslejen bliver til at betale.

Så vil jeg sige tak for debatten, og så vidt jeg kan høre, må jeg dele takken op i tre afsnit. Som det ene er der en tak til Enhedslisten for at støtte forslaget helt og fuldt. Så er der en tak til Socialdemokratiet og Radikale for at være enige i målsætningen; man afviser så forslaget, og det er selvfølgelig møghamrende ærgerligt og forkert, men der er dog en forståelse for, at der er en målsætning, som vi er enige om. Endelig vil jeg også sige tak til Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, som jeg opfatter som temmelig mere afvisende.

Men over for de enkelte gerne vil jeg gerne nævne noget i forhold til, at et af de argumenter, der er blevet brugt i debatten – det er også sket fra regeringspartiernes side – er, at det vil blive for dyrt for kommunerne, hvis man skal bruge den her mulighed:

Jamen kære venner, det er jo sådan, at forslaget går ud på, at kommunen kan bruge muligheden, hvis den ønsker det, og det vil sige, at det altså er kommunen, der afgør, om det er for dyrt eller det ikke er for dyrt. Den kommune, som mener, at den her mulighed er for dyr, vil naturligvis ikke bruge den. Det strålende eksempel på det, som det også er fremgået af debatten, er jo Københavns Kommune, som har pengene i kassen, ja, Københavns Kommune har vel nærmest noget, der svarer til Joakim von Ands pengetank. Der er bare det ved det, at der i den her sammenhæng er sat en lås på pengetanken, hvor det siges, at de penge ikke må bruges til det her, selv om Københavns Kommune gerne vil. Altså, der mener jeg, at vi gør klogt i at lave et decentralt system, sådan at kommunerne selv kan vurdere, om de vil bruge nogle af deres værdier på det her, eller de ikke vil.

Så vil jeg til partiet Venstre, fra hvis side der bliver sagt, at vi ikke skal blande os i, hvor folk bor, sige, at det er jeg helt enig i. Der er en hel del grundlæggende værdier, vi har i fællesskab i vores samfund, såsom ytringsfrihed, ret til at bo der, hvor man vil, forsamlingsfrihed og en række andre ting. Så det er jeg helt enig i. Men her er vi jo fremme ved, hvor man også kan spørge både Venstre og Liberal Alliance: Hvad er den frihed værd, hvis mulighederne ikke er til stede? For så er det jo en illusorisk frihed, og det er jo det, som er problemet med, at man tror, at markedet kan regulere det hele. Ja, og nu skal jeg passe på, hvad for et udtryk jeg bruger, for det udtryk, jeg var på vej til at bruge, var nok lidt for folkeligt til, at det må siges her fra talerstolen, men jeg må sige, at det efterlader den, som har få penge, ude i den syvende kartoffelrække eller under nogle elendige vilkår, og det gælder også boligmæssigt. Og dér er det da en stor lykke, at vi i Danmark har en almen boligsektor, for den er jo i virkeligheden udtryk for, at man har tænkt, at der er befolkningsgrupper, som ikke har råd til at købe de boliger, som ellers er på markedet, og at vi så må hjælpe dem på en anden måde. Og det er jo også det, der er situationen her. For det er jo noget underligt noget, at det kun er, hvis man har 1 mio. kr. i indtægt eller i hvert fald noget i nærheden, at man så kan bo i Nordhavnen i København. Så det her forslag er jo egentlig en fortsættelse af tankegangen om, at der er nogle grupper, som vi bør hjælpe samfundsmæssigt set.

Så er det rigtigt, som det er blevet nævnt i debatten, at der er taget en række initiativer for at fremme opførelsen af almene boliger, herunder nedsættelsen af den kommunale grundkapital – det er fuldstændig korrekt, og det er positivt – men når man henviser til det som et argument imod det her forslag, så må vi sige, at det jo er sådan, at problemet ikke er løst. Der er stadig væk en tendens til de her rigmandsghettoer, hvor almindelige mennesker så ikke har mulighed for at bo, og det er forkert. Så selv om der er sket nogle gode ting, står vi med et kæmpe problem, og det er jo også det, som overborgmester Frank Jensen har peget på.

Jeg synes, vil jeg sige til Dansk Folkeparti, at det er meget dobbeltmoralsk, at man siger, at man er imod det her forslag – det er i hvert fald det klare udgangspunkt – og man så samtidig mener, at man hjælper den lille mand og kvinde, som det også er fremgået af debatten.

Der er også blevet sagt – og jeg vender lige tilbage til det med økonomien for et øjeblik – at man, hvis man som kommune bruger pengene på det her, så skal finde dem et andet sted. Det er jo ikke rigtigt, netop hvis kommunen har kassen fuld af penge, sådan som det er i hovedstaden.

Jeg mener, at Enhedslisten helt rigtigt har peget på, at der med den befolkningstilgang, der kommer, bl.a. i hovedstadsområdet, jo så er nogle problemer, der skal løses med hensyn til at skaffe folk en bolig i de kommende år.

I forbindelse med Liberal Alliance mener jeg, at jeg fik det belyst gennem mit spørgsmål. Det er i forvejen sådan, at kommunalbestyrelsen har ret til at begunstige bestemte samfundsgrupper; kommunalbestyrelsen kan fjerne dækningsafgiften på erhvervsejendomme eller sætte den væsentligt ned, og det er jo altså så noget, som man kan gøre i borgerligt styrede kommuner.

Så vi har sådan nogle systemer, hvor den slags kan lade sig gøre, og hvor man tilgodeser nogle bestemte ting, som man decentralt vurderer der er behov for, og derfor bør det selvfølgelig også kunne lade sig gøre på det her område.

Jeg vil sige tak for debatten. Det er klart, at et centralt punkt i den diskussion, vi har haft her, er, hvorvidt man mener, at den nuværende tilstand med en opdeling i områder, hvor der bor rige mennesker, og hvor der bor fattige mennesker, er god, som den er nu, eller om man ønsker, at der skal ske noget. Og der er der altså så nogle af partierne her, som mener, at det er dårligt, når det bliver meget opsplittet. Men problemet er, at man, når man mener det, jo så også må gøre noget for at få rettet op på den situation, og det halter jo så desværre. Men der er forslag, som tiden modner, og det kan man jo også håbe på vil ske med det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er et par spørgsmål. Det første er fra hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Olesen. Værsgo.

Jeg vil høre, om hr. Eigil Andersen kan bekræfte, at hvis man f.eks. bygger 500 boliger ude i Nordhavnen på Østerbro med udsigt over vandet, som hr. Eigil Andersen omtalte, og disse 500 boliger er meget billigere end tilsvarende boliger det samme sted eller andre steder, der er lige så attraktive, så vil der være mange flere, der har lyst til at bo i de boliger, end der vil få plads til at bo i de boliger. Og vil hr. Eigil Andersen i den forbindelse bekræfte, at det eneste, de, der ikke får mulighed for at bo i boligerne, får ud af det, er, at de skal betale til dem – uden at kunne bo i dem?

Ordføreren.

Nu ligger det jo i sagens natur, at alle mennesker ikke kan bo det samme sted, så det er ligesom udgangspunktet for det hele. Men inden for den almene sektor er der jo et særdeles velfungerende system, som går ud på, at man melder sig ind i en boligforening, og så bliver man tildelt et nummer og får en plads i boligkøen. Sådan fungerer det jo, og det er et dybt retfærdigt system, som har at gøre med, hvornår man melder sig ind som medlem og er aktivt boligsøgende. Men det, som er forskellen her, er jo, at Liberal Alliance mener, at det er tegnebogen og kun den, der skal bestemme. Liberal Alliance støtter, at det kun er dem, der har de høje indtægter, som skal have lov til at have den gode udsigt, og så asociale er vi altså ikke i SF.

Spørgeren for anden gang.

Ja, det er et rigtig fint system at stille sig op i en kø et sted, hvor der er 10 års ventetid. For når dem, der har en bolig, ønsker at flytte fra den, så sørger de via kreative byttearrangementer for at bytte med en datter eller en niece eller en søster eller lignende. Og således kommer der aldrig nogen sinde nye mennesker ind i det her system. Der er 10 års ventetid på helt almindelige boliger, og kun dem, der i forvejen er inde i systemet, fordeler dem til venner og familier. Det er rigtig fint.

Ordføreren.

Altså, hvis man skulle løse alle de problemer – og det mener hr. Ole Birk Olesen jo ikke man skal – så skulle man jo have en helt kolossal almen sektor i Danmark, hvad jeg ikke tror vi har råd til. Der er da nogle forskellige problemer, og der bør da bygges flere almene boliger. Men betingelserne er ens for alle, og det rokker altså ikke ved, at jeg synes, det er en rigtig dårlig ide, at det – som Liberal Alliance mener – kun er dem med penge på lommen, som skal have lov til at bo de attraktive steder.

Tak. Der er et spørgsmål mere fra fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg har lidt svært ved at forstå SF. Den ene dag byder de Dansk Folkeparti op til dans, og den næste dag er vi dobbeltmoralske.

Jeg hørte ordføreren sige, at Københavns Kommune simpelt hen har penge nok i kassen. Men hvis penge er det? Det er jo borgerne, der har indbetalt dem, og der vil hr. Eigil Andersen så have, at der skal bygges almene boliger for dem. Men hvad med det sociale? Hvad med mennesker, der ikke kan få hjælp? Der har faktisk i forbindelse med Handicap Center København været en række familier, der ikke har kunnet få den hjælp, den rådgivning og de hjælpemidler, de skulle have til deres handicappede børn. Så jeg synes, det lyder lidt underligt, når ordføreren står på talerstolen og fremfører det på den måde, at Københavns Kommune har penge nok.

Ordføreren.

Nu kender jeg ikke den konkrete sag med handicappede i Københavns Kommune, men det er klart, at vores udgangspunkt vil være, at handicappede skal have den nødvendige hjælp. Jeg tror, at Københavns Kommune har penge nok til sagtens at løse problemerne – både for de handicappede og med hensyn til at sælge nogle byggegrunde under markedsværdien til opførelse af almene boliger.

Angående Dansk Folkeparti og SF lægger vi op til at forsøge et parløb vedrørende beskæftigelsesreformen, hvor vi har hørt Dansk Folkeparti sige noget rigtig fornuftigt. Men det er jo ikke sådan, at vi samarbejder med Dansk Folkeparti på alle områder. Det gør vi f.eks. ikke med hensyn til udlændinge- og integrationspolitik, og det tror jeg heller ikke vi kommer til, men heldigvis kan det jo godt lade sig gøre at samarbejde om visse emner. Det betyder ikke, at man så samarbejder om alle emner.

Spørgeren for anden gang.

Man kan vel godt samarbejde, selv om man ikke er enige – det er vi vel enige om. Hvis det her var så vigtigt for SF, bliver jeg nødt til at spørge: SF har været en del af regeringen, hvorfor har de så ikke taget det her med i det høje tårn? Hvorfor er det, at SF har travlt ved håndvasken i øjeblikket? Jeg synes, SF i øjeblikket har det med at undsige snart alle de aftaler, de har været med i, men hvorfor har de så ikke fremført det her noget tidligere, da de sad i regering?

Ordføreren.

Altså, jeg vil sige, at SF's holdninger er uændrede. Den holdning er uændret, og det var den, før SF kom i regering, mens vi sad i regering, og også nu her efter vi ikke længere sidder i regering. Så med hensyn til hvad SF's politiske linje har været, er den ikke forandret i forhold til det spørgsmål, som vi drøfter i dag.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.