Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 75:

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af en vejledende folkeafstemning, inden Danmark tilslutter sig en europæisk bankunion.

Af Pia Adelsteen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 28.03.2014).

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er erhvervs- og vækstministeren. Værsgo.

Som det er Folketinget bekendt, er det overordnede regelsæt for det styrkede banksamarbejde, også kaldet bankunionen, nu forhandlet på plads i EU. Regeringen er glad for, at det lykkedes at nå til enighed før valget til Europa-Parlamentet. Det gør det muligt for eurolandene at overholde tidsplanen, så det styrkede banksamarbejde starter med tilsynsdelen i november 2014.

Vi er fra dansk side tilfredse med, at ikkeeurolande, der ønsker det, kan deltage i det styrkede banksamarbejde. I forhandlingerne arbejdede regeringen med støtte fra et bredt flertal i Folketinget for, at der i så høj grad som muligt blev sikret lige vilkår for eurolande og for ikkeeurolande, der ønsker at deltage, og det er i vidt omfang opnået.

Vi arbejdede også for, at regelsættet uden for og inden for det styrkede banksamarbejde er det samme. Det er vigtigt for bevarelse af EU's indre marked, og det er også i høj grad opnået.

Denne forhandlingsstrategi er valgt for at holde alle muligheder åbne, da vi jo netop ikke har taget stilling til, om Danmark bør deltage i det styrkede banksamarbejde eller ej.

Med beslutningsforslaget foreslår Dansk Folkeparti, at der skal afholdes en folkeafstemning, inden Danmark tilslutter sig det styrkede banksamarbejde. Og som jeg netop sagde, har regeringen endnu ikke taget stilling til, om Danmark bør deltage eller ej. Derudover er Justitsministeriet også i gang med en vurdering af, om en deltagelse indebærer en suverænitetsafgivelse efter grundlovens § 20.

På baggrund af de undersøgelser og de analysearbejder, som stadig væk er i gang, vil regeringen på nuværende tidspunkt som sagt ikke tage stilling til, hvorvidt man vil deltage i et banksamarbejde eller ej, endsige afholde en folkeafstemning eller ej, og derfor kan regeringen ikke støtte det beslutningsforslag, som er blevet fremsat.

Tak til ministeren. Der er tre spørgere indtil nu. Den første er fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Jeg har blot to korte spørgsmål. Justitsministeriet er selvfølgelig ved at undersøge, om der er tale om suverænitetsafgivelse i forbindelse med en eventuel tiltrædelse af bankunionen. Jeg vil bare høre, om ministeren kan oplyse, hvornår sådan en undersøgelse er færdig. Og det andet, jeg vil spørge om, er, om regeringens stillingtagen til, om man vil deltage i en bankunion, afhænger af, om der er tale om, at man afgiver suverænitet eller ej.

Ministeren.

Jeg er ikke bekendt med, præcis hvornår man er færdig med undersøgelsen. Det kan jeg desværre ikke oplyse om på nuværende tidspunkt. Og det er en samlet vurdering fra regeringens side om alle fordele og ulemper, der er forbundet med at deltage i den her bankunion eller ej. Der forestår stadig væk et meget konkret arbejde ude i Europa med at gennemgå, hvordan den præcise tilstand er i en lang række sydeuropæiske banker og banker i det hele taget, og vi er i øvrigt også i gang med en analyse af hele området. Så det er en samlet vurdering, der vil afgøre, hvorvidt vi ønsker at deltage eller ej, og det har vi ikke lagt os fast på endnu.

Så er det spørgeren for anden gang.

Så vil jeg bare høre om noget. Forhandlingerne er jo slut, som ministeren også sagde. Selve aftalen om bankunionen ligger jo fiks og færdig, så hvornår forventer regeringen at ville tage stilling til det? Bliver det sådan i løbet af 1 måned eller 3 eller om ½ år, eller har man en forventning om det? For man har jo selv været med til at forhandle, så man må jo vide, hvad aftalen går ud på.

Ministeren.

Ja, men som følge af forhandlingerne er man jo netop i gang med et ret grundigt analysearbejde af, hvad den faktiske tilstand er i banksektoren rundtomkring, og man er også i gang med at lave nogle af de mere specifikke regeludmøntninger og andet. Hvornår de præcis er færdige, er jeg lidt i bekneb for at svare på, også fordi der skal afholdes valg til Europa Parlamentet, og så skal der nedsættes en ny Kommission og andet, hvilket forsinker det her lidt. Derfor var det så vigtigt at få det meste færdigt før de ting. Men jeg vil jo regne med, at regeringen i løbet af det her år vil kunne danne sin konklusion på det. Det er i hvert fald mit optimistiske håb.

Tak. Den næste spørger er hr. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at få uddybet, hvad det præcis er, regeringen afventer. Altså, der er en stresstest, som kommer på et tidspunkt. Er det det, regeringen afventer? Og hvis regeringen afventer det, hvad har man så af forventninger til den? Sidste gang, der var en stresstest, så vi jo, at man godkendte den belgiske storbank Dexia, og derefter krakkede den mig bekendt få dage efter eller kort tid efter. Er det det, vi skal stole på i forhold til dansk deltagelse?

Ministeren.

Det var en lang række mystiske antagelser. Altså, det, som regeringen i øjeblikket afventer, er, hvilket billede der viser sig. Og jeg skal ikke på forhånd gøre mig klog på, hvad udkommet bliver der. Men de specifikke regler og forhold, som eksempelvis vedrører de danske banker og de danske finansielle forhold – også på baggrund af den lovgivning, vi allerede har vedtaget på en lang række områder – indgår jo alt sammen i analysen, som skal give et samlet billede af, hvad det præcis er, vi kommer til at skulle tilslutte os, såfremt vi ønsker at gå ind i det. Og der er regeringens holdning uafklaret, al den stund vi afventer et grundigt analysegrundlag.

Spørgeren for anden gang.

Jeg synes, det er lidt underligt. Vi har en situation, hvor man under det græske formandskab har afsluttet forhandlingerne. Man har altså en færdig aftale, der foreligger, og man har en situation, hvor Sverige kan melde ud, at de ikke ønsker at være med, og hvor Storbritannien kan melde ud, at de ikke ønsker at være med. I Danmark er det fuldstændig umuligt at få en holdning fra regeringen. Det er da underligt. Hvorfor kan man ikke det, når det kan lade sig gøre i andre lande, og hvorfor kan man ikke love danskerne, at de kan få en folkeafstemning, såfremt man ønsker at være med?

Ministeren.

Jeg skal jo ikke kunne redegøre for, hvorfor andre lande på forhånd har draget den konklusion, de har. Jeg synes ikke, det er underligt, at man vil prøve at sætte sig grundigt ind i tingene, før man tager stilling. Det synes jeg er et meget, meget udmærket udgangspunkt at have i langt de fleste sager her i livet. Det er også det, som regeringen gør i den her forbindelse. Jeg skal love hr. Nikolaj Villumsen og andre, at vi nok skal komme med et klart svar, men vi vil insistere på at få et klart billede, før vi drager en endelig konklusion i den her forbindelse.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Så går vi til ordførerne. Den første ordfører er Venstres ordfører, hr. Jakob Ellemann-Jensen. Værsgo.

Tak for det. Lad mig indlede med at sige, at vi i Venstre mener, at en bankunion vil bidrage til et velfungerende europæisk marked for finansielle tjenester. Det er, uanset om Danmark deltager eller ej, og derfor bakker vi grundlæggende op om bestræbelserne på at skabe en bankunion.

Angående spørgsmålet om dansk deltagelse har Venstre, siden forslagene om et fælleseuropæisk banktilsyn og afviklingsmekanisme blev fremsat, stillet os positive. Vi er positive, da det er vores opfattelse, at en bankunion vil tjene danske interesser. Det er der flere grunde til.

Nationalbankdirektøren, Lars Rohde, har påpeget, at bankerne i en bankunion vil få en konkurrencefordel sammenlignet med de europæiske banker, som står uden for bankunionen, da et medlemskab vil blive opfattet som en slags kvalitetsstempel. Lige konkurrencevilkår for danske virksomheder er selvsagt noget, vi tager ganske alvorligt i Venstre, og vi er derfor opmærksomme på nationalbankdirektørens vurdering.

Samme nationalbankdirektør har også meget præcist sagt, at bankunionen er at sammenligne med en fælleseuropæisk forsikringsordning, og i den sammenhæng skiller Danmark sig altså væsentligt ud, da de danske banker og ikke mindst den største, Danske Bank, har en størrelse i forhold til Danmarks økonomi, som man kun ser de færreste steder i Europa. De danske bankers konsoliderede aktiver er knap fire gange større end det danske bruttonationalprodukt, og Danske Bank alene har altså aktiver, der er dobbelt så store som Danmarks BNP. Sagt med andre ord: Hvis den danske banksektor vælter, ryger den danske økonomi med, da det vil være umuligt at holde hånden under vores meget store banker. Derfor giver en fælles forsikringsordning mening.

Når vi i Venstre stiller os positive over for dansk deltagelse, men endnu ikke har taget endelig stilling, skyldes det, at vi ønsker at afvente resultatet af den stresstest af de europæiske banker, der også blev henvist til før, og som skal gennemføres til efteråret. Vi skal kende kvaliteten af de banker, der er med i bankunionen, inden vi siger ja til dansk deltagelse, så vi undgår ubehagelige overraskelser.

Derudover har vi bedt regeringen udarbejde en redegørelse, som afdækker, hvad de præcise konsekvenser for dansk deltagelse vil blive. Hvad er konsekvensen for den danske banksektor, hvad med realkreditten, og hvordan er Danmarks stilling som ikkeeuroland? Disse spørgsmål skal vi have klart svar på, så vi kan tage en ordentlig debat om bankunionen, og så vi har et solidt grundlag at tage stilling på.

Angående dagens beslutningsforslag og ønsket om en dansk folkeafstemning virker det lidt, som om Dansk Folkeparti har fået processen galt i halsen. Lad os nu lige tage en grundig debat om bankunionen og om, hvorvidt vi overhovedet mener, at Danmark skal være med. Det er en debat, jeg har opfordret regeringen til at tage initiativ til med udarbejdelsen af en redegørelse. Viser det sig så, at vi har et flertal i Folketinget for dansk deltagelse, er det Venstres holdning, at vi skal følge grundloven, og så skal vi have en folkeafstemning, hvis der er tale om suverænitetsafgivelse og der ikke er fem sjettedeles flertal, helt i tråd med grundlovens § 20.

Vi kan derfor ikke støtte Dansk Folkepartis forslag, da vi i Venstre mener, at det mest rigtige er at følge Danmarks Riges Grundlov, også i disse spørgsmål.

Jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at deres ordfører desværre ikke kunne være her, men de synes, at det, jeg netop har sagt, er utrolig fornuftigt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Venstre. Der er to spørgere. Den første er fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Jeg vil sige, at jeg aldrig bliver overrasket, når Venstre og Konservative står sammen.

Det er jo sådan, at ordføreren sagde, at vi skal have en grundig debat, før vi skal tage stilling til det. Kan jeg ikke få ordføreren til at uddybe det? Mig bekendt har vi debatteret bankunionen adskillige gange og i meget lang tid i Europaudvalget, hvor vi jo netop har gået, hvad kan man sige, de 3 delelementer meget grundigt igennem og har diskuteret dem. Venstre har jo også givet mandat i Europaudvalget – det har De Konservative i øvrigt også – til at lave forhandlingerne vel vidende, at man senere kunne sige ja eller nej. Men hvad er det helt præcis, ordføreren mener vi skal have en grundig debat om?

Ordføreren.

Altså, det, som vi har drøftet i Folketingets Europaudvalg, har jo bl.a. været de danske prioriteter, herunder realkreditten, en model, der svarer til bankpakke III, og den her vigtighed af, at der ikke bliver diskrimineret mellem eurolande og ikkeeurolande. Det er det, vi har støttet regeringens forhandlingsoplæg på.

Jeg er helt enig i, at vi har haft grundige debatter i Europaudvalget, men jeg mener slet ikke, at vi er færdige endnu. Vi mangler altså den her redegørelse fra regeringen om, hvad konsekvenserne vil være for Danmark ved at være med her. Og så mangler vi frem for alt den stresstest, der også blev talt om før, så vi ikke risikerer at købe katten i sækken.

Jeg synes, det er vigtigt at have de her punkter på plads, inden vi tager endelig stilling, men vores sådan umiddelbare tilgang til det her er, at vi er positive.

Spørgeren for anden gang.

Men det kan jeg sådan set sagtens se, nemlig at vi får en redegørelse, men ordføreren sagde netop, at vi skulle have en grundig debat, og typisk, når man får en redegørelse, sidder folk og læser den og tager stilling til, hvad der nu står i den redegørelse. Det giver ikke ret meget debat, så hvad er det, ordføreren helt præcis gerne vil have? Det er det, jeg lige prøver på at finde ud af.

Så må jeg bare sige, at det da er muligt, at vi har diskuteret realkredit rigtig mange gange, men det ligger sådan set i kapitalkravsdirektivet og har ikke helt så meget med bankunionen at gøre.

Ordføreren.

Altså, hvis en redegørelse fra regeringen skulle føre til fru Pia Adelsteens umiddelbare beslutning om noget som helst og ikke en ivrig debat om emnet, så ville det være første gang, at i hvert fald jeg oplever det. Jeg kan ikke afvise, at det skulle være tilfældet den her gang, men givet emnet tvivler jeg meget stærkt på det.

Jeg tror, at hvis vi får en redegørelse fra regeringen, vil der sikkert være flere spørgsmål, vi skal have svar på. Hvis alt står krystalklart, vil det også være første gang, det gør det efter en redegørelse fra nærværende regering. Men jeg tror nu, det et godt udgangspunkt at have for at diskutere de her ting, så de kommer på plads, så vi ved, hvad vi beslutter.

Tak. Næste spørger er hr. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten, værsgo.

Når man ser på den overraskelse, det har været for Venstre, at EU lige pludselig blander sig i vores velfærdsydelser, kan man sige, at det er fint, hvis Venstre nu begynder at forberede sig på, hvad de siger ja til, men nok om det.

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra Venstres ordfører: Kan Venstres ordfører godt forstå, hvis der er nogle danskere, der går og tænker, at hvis det er Den Europæiske Centralbank, der i fremtiden skal tage stilling til, om eksempelvis Danske Bank skal lukkes eller reddes, hvis det er Den Europæiske Centralbank, der skal tage stilling til, om den danske statskasse og danske skatteborgere skal bruge penge på at redde tyske og cypriotiske banker, så vil de faktisk gerne spørges først?

Ordføreren.

Det kan jeg da sådan set godt forstå, og det er derfor, vi har grundlovens § 20. Det betyder, at hvis det viser sig, at der er en suverænitetsafgivelse i det her – og det skal jeg ikke kloge mig på, det er der nogle begavede mennesker i Justitsministeriet, der gør – kan vi bruge den bestemmelse, der siger, at hvis fem sjettedele af medlemmerne i nærværende sal ikke er enig om at afgive dansk suverænitet, så lægger man det ud til en folkeafstemning. Så det kan jeg sådan set godt forstå.

Spørgeren for anden gang.

Men ordføreren ved jo godt, at det selvfølgelig er rigtigt, at Justitsministeriet kan komme med den vurdering, men det er jo også Folketinget, der kan vælge at sætte noget til beslutning ved en folkeafstemning. Det har vi set, f.eks. da Danmark skulle tage stilling til, om vi skulle være med i det såkaldte fællesmarked, som det hed dengang. Det er jo det, som man sagtens kunne træffe en beslutning om nu.

Hvis noget så vigtigt, som om vores banker skal lukkes eller reddes, hvis noget så vigtigt, som om vi skal bruge milliarder udeomkring i Europa på at redde andre landes banker, skal besluttes, er det så ikke noget, som man faktisk godt kunne sige at danskerne burde spørges om? Og kunne man ikke godt forestille sig i fremtiden, at danskerne kunne blive en lille smule knotne, hvis de skulle ud at bruge milliarder af statskassens kroner på at redde en cypriotisk bank, uden at de var blevet spurgt ved en folkeafstemning?

Værsgo til ordføreren.

Der er jo utrolig mange antagelser i hr. Nikolaj Villumsen spørgsmål: Hvis nu der sker dette eller hint, hvis nu en bank på Cypern går ned, og hvis nu nogle beslutter, at nogle andre skal betale noget. Jeg synes, som jeg nævnte for fru Pia Adelsteen, at vi skal tage en fornuftig debat om det her, når vi er blevet klogere, når regeringen er kommet med sin redegørelse på området. Så lad os få debatteret de her ting ordentligt, inden vi kaster os hovedkulds ud i, hvad der skal til folkeafstemning, og hvad der ikke skal til folkeafstemning.

Det var i øvrigt ganske udmærket, at man sendte EF-pakken til folkeafstemning i sin tid, for det viste sig netop, at befolkningen var klogere end Folketinget.

Ja tak. Så er det fru Mette Bock for en kort bemærkning, værsgo.

Tak for det. Jeg har meget stor respekt for, at man gerne vil have en grundig diskussion. Det synes jeg er vigtigt at man har, inden man tager stilling til tingene. Men jeg tror, at der er mange, der er af den opfattelse, at de såkaldte EU-konstruktive partier fedtspiller for øjeblikket. Det vil sige, at de ikke melder klart ud, om de er positive eller negative over for den her bankunion. Vi står lige over for et europaparlamentsvalg. Der er rigtig mange, der gerne vil have svar på det, men sådan skulle det ikke være.

Det, der er mit spørgsmål, er: Er der en rød linje? Nu ve jeg godt, at man skal passe meget på med at tale om røde linjer, men er der et punkt, som vil gøre, at Venstres ordfører – og jeg tager hatten af for, at ordføreren siger, at de som udgangspunkt er positive; det er da trods alt et halvt svar – allerede på nuværende tidspunkt kan sige, at hvis det her bliver tolkningen, hvis det her bliver tilfældet, så ønsker vi punkt 1: en vejledende folkeafstemning, eller punkt 2: så vi vil simpelt hen anbefale, at Danmark ikke bliver en del af bankunionen?

Tak. Ordføreren.

Jeg er ked af, hvis fru Mette Bock ikke har opfattet, at vi i Venstre vitterlig er meget positive over for både selve tanken om en bankunion og også for dansk tilslutning til en bankunion. Det har sådan set ikke noget med europaparlamentsvalget at gøre. Vi synes, det her er en rasende god idé. Vi synes i udgangspunktet, det er en god idé, at Danmark deltager under de forudsætninger, som jeg nævnte i min ordførertale. Altså, jeg synes, at det bør svare på, om vi er positive eller negative.

Angående en rød linje har vi Danmarks Riges Grundlov. Den er i den grad en rød linje for Venstre, når det kommer til folkeafstemninger.

Tak. Fru Mette Bock.

Tak for det. Det synes jeg er klar tale. Venstre er rasende positiv over for en bankunion. Det vil jeg skrive mig bag øret, så jeg vil sige tak til ordføreren for det. Jeg kan godt lide rene trut i trompeten.

Men ud over det vil jeg sige: Er det et princip, Venstre har, at Venstre er imod vejledende folkeafstemninger?

Ordføreren.

Venstre er rasende positive over for tanken om, at man adskiller dårligt drevne banker fra skrøbelige nationaløkonomier – derfor bankunionen. Det var for sådan lige at uddybe svaret på fru Mette Bocks spørgsmål fra før.

Vi har ikke som sådan noget imod vejledende folkeafstemninger. Det så man jo også i 1986 i forbindelse med EF-pakken, så vi er ikke religiøse, hvad det angår. Det afgør vi fra sag til sag.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Morten Bødskov.

Tak for det, formand. Jeg tror måske, det kunne være en meget god idé for debatten at prøve at kigge lidt på baggrunden for det her, for virkeligheden er jo den, at Danmark først nu er på vej helt ud af krisen, som ramte os tilbage i 2008 med et enormt slag.

Baggrunden for det var jo, at den finansielle sektor igennem år havde fået frit spil. Der var enorme bonusprogrammer, og der var jo også i den finansielle sektor en evig jagt på den sidste marginalgevinst. Det drev jo store dele af finanssektoren ud på en ekstremt risikabel færd. Konsekvenserne af den kender vi jo alt for godt. Tusindvis af job er gået tabt i den private sektor, og her i Folketinget – ja, da det gik vildest for sig – arbejdede vi dag og nat med at vedtage enorme bankpakker, som kunne sikre og genetablere stabiliteten i den finansielle sektor. Der er vedtaget finanslov efter finanslov og fremsat finanslovsforslag efter finanslovsforslag, som har haft som hovedsigte at genoprette dansk økonomi.

Så kan man så spørge: Skal man ikke gøre alt for at hindre, at det vanvid, vi så i visse dele af den finansielle sektor, gentager sig? Eller skal vi ikke gøre det? Socialdemokraternes holdning er sådan set den, at selvfølgelig skal vi gøre, hvad vi kan, for at vi ikke igen står i en finanskrise som den, vi oplevede tilbage i årene 2008 og 2009, og som vi altså stadig væk mærker konsekvenserne af den dag i dag. Derfor mener Socialdemokraterne også helt grundlæggende, at det er rigtigt at styrke det europæiske samarbejde om bankerne, hvad angår tilsyn og kontrol, men også at det sikres med den model, som ligger nu, at det i fremtiden er bankerne selv, som kommer til at betale regningen for de problemer, som de har været med til at skabe.

Dansk Folkeparti ønsker i forbindelse med beslutningsforslaget, som det har været fremme, at vi allerede nu skal tage initiativ til at afholde en vejledende folkeafstemning om dansk deltagelse i det europæiske banksamarbejde. Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at Socialdemokratiet ikke kan støtte forslaget. Vi har ikke fra Socialdemokraternes side taget endelig stilling til, om Danmark skal deltage i et nyt europæisk samarbejde. Det er, som det også har været fremme, endnu uklart, om der overhovedet er tale om suverænitetsafgivelse. Det vurderer Justitsministeriet lige i øjeblikket, og den vurdering er selvfølgelig værd at vente på. Er der ikke tale om suverænitetsafgivelse, vil jeg sige, at man jo tidligere har set, at de her spørgsmål er spørgsmål, som bliver behandlet i Folketinget fuldstændig efter de normale spilleregler for den slags forslag.

Grundlaget for et styrket banksamarbejde er jo som sagt også forhandlet på plads i EU. I forhandlingerne har det været vigtigt for Socialdemokratiet, at også ikkeeurolande har mulighed for at tilslutte sig det, og jeg synes faktisk, at det har været fint i den her proces, at der har været en meget bred politisk opbakning i Folketinget til den forhandlingsstrategi, som regeringen har haft.

Som sagt er det endnu for tidligt at tage stilling til, om vi skal være med eller ej. Vi afventer bl.a. redegørelsen fra Justitsministeriet, og Socialdemokratiet mener ikke, at der på det grundlag er grundlag for at tage en vejledende folkeafstemning, så Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget.

Tak. Fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Jeg har blot et enkelt spørgsmål. Ordføreren sagde, at bankerne selv skal betale. Det er det, der ligger i aftalen i forhold til afviklingsmekanismen. Kan ordføreren ikke bekræfte – jo, banker trykker vel penge, men de kommer ikke ud af den blå luft – at bankerne skal hive pengene ind et og eller andet sted fra, og at det typisk er fra bankkunderne? Og kan ordføreren bekræfte, at i en overgangsperiode skal de medlemslande, der deltager i en bankunion, og som siger ja til det, gå ind og garantere for et beløb, der måske vil blive tabt, hvis en bank krakker?

Tak. Ordføreren.

Jeg sagde, som jeg sagde, fordi det jo har været fremført, at nu skulle staterne igen til at punge ud – sådan tror jeg udtrykket var. Altså det, der ligesom er hele modellen, er, at bankerne med den fond, der her bliver etableret, selv kommer til at betale regningen.

Nu har vi jo siddet i samme udvalg, nemlig Europaudvalget, og har drøftet det her flere gange, og jeg må i forhold til det, der har været bred enighed om i Folketinget og i de forhandlinger, vi har haft om, hvordan man kunne redde bankerne fra at gå nedenom og hjem og dermed sende endnu større chokbølger ind i det danske samfund, sige, at sådan som jeg læser det, der har været forhandlet, har jeg svært ved at se, at der er voldsom stor forskel på det, der ligger her, og den model, vi valgte.

Det er jo også det, der får mig til at sige, at det er en ganske udmærket model. Vi synes, at man skal forstærke det her samarbejde. Vi har endnu ikke taget stilling til, om vi som ikkeeuroland skal benytte os af den mulighed, der er for at træde til, men det er helt sikkert noget, der vil være med til at stabilisere den finansielle sektor, og det er meget vigtigt. Vi har set konsekvenserne, og hvad der kan ske, hvis man ikke har det sikkerhedsnet under dem, hvis det går galt.

Tak. Fru Pia Adelsteen.

Det er jo rigtigt, at banker kan krakke. Det har vi set i Danmark. Vi har set nogle grumme eksempler på det og også set folk, der er blevet berørt af det. Der er slet ingen tvivl om det.

Men mener den socialdemokratiske ordfører virkelig, at et finanstilsyn, som ligger i EU, altså meget langt væk fra Danmark, vil have bedre kontrol med danske banker end det Finanstilsyn, vi har i Danmark? Det er den ene ting. Og mener ordføreren, at det skal være muligt for ECB, altså Den Europæiske Centralbank, at beslutte, hvis det går dårligt for f.eks. Danske Bank, at Danske Bank skal lukke? Det er jo det, der ligger i den aftale om bankunionen, så er det det, ordføreren vil?

Tak. Ordføreren.

Spørgeren ved udmærket godt, at der i forhold til bankernes størrelse og samspillet mellem de forskellige tilsyn – altså både det danske Finanstilsyn og det fælleseuropæiske tilsyn – er en arbejdsdeling. Det står jo også i forslagsstillerens eget beslutningsforslag.

Nu handler det her om, om vi skal have en folkeafstemning, eller om vi ikke skal have en folkeafstemning, fair nok. Men bare sagt i al beskedenhed: Jeg tror, det er vigtigt, at der er et fælleseuropæisk øje på store finansinstitutioner, for når man ser på deres samlede økonomi og deres interesser, og det er også danske banker, så ser man, at de har en omsætning, som er mange gange større end det danske bruttonationalprodukt. Der tror jeg at det er meget godt, at man har et fælleseuropæisk øje på det. Man kan se, hvad der kan ske, hvis der ikke er styr på det. Det synspunkt, Socialdemokraterne har, er, at det skal vi ikke igennem igen.

Tak. Hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten, værsgo.

Tak for det. Jeg synes egentlig, der tegner sig sådan lidt et sjovt mønster. Altså, nu har vi haft Venstre, og nu har vi så den socialdemokratiske ordfører, som siger, at bankunionen er god. Både Venstre og Socialdemokraterne er umiddelbart positive over for dansk deltagelse, men man kan sjovt nok bare ikke tage stilling til spørgsmålet, og man kan slet heller ikke love danskerne en folkeafstemning, og man kan ikke tage stilling, inden danskerne skal stemme til EU-valget den 25. maj.

Kan ordføreren ikke forstå, hvis der er nogle, der sidder og tænker: Det er da ikke fair. Det er da ikke fair, at man ikke vil tage en diskussion om den største beslutning, siden euroen blev oprettet, inden der er EU-valg, og at man ikke vil love befolkningen en folkeafstemning. Er det fair i ordførerens øjne?

Tak. Ordføreren.

Altså, jeg kan sige til hr. Nikolaj Villumsen, at jeg, ligesom hr. Nikolaj Villumsen gør, også deltager i rigtig mange europapolitiske debatter, og det her er et emne, der bliver bragt op hele tiden.

Jeg synes, det er ret imponerende, at Enhedslisten allerede nu er i stand til at sige, at der intet som helst godt er i det her. Det der med, at vi vil forsøge at undgå en fremtidig finanskrise, ved at bankerne får lov til at betale regningen selv, synes man er en meget dårlig idé – det skal Danmark slet ikke være med i – og i øvrigt synes man, at der skal være en folkeafstemning om det. Altså, det virker som en automatreaktion på mig.

Jeg synes, den rigtige måde er at studere det nøje. Der er ingen tvivl om, at det her er en stor beslutning, det er et stort projekt, og det er jo også med vilje et stort projekt, fordi det er en vigtig sag at sikre, at vi ikke kommer i en situation som den, vi så tilbage i 2008 og 2009, hvor altså alene Danmark mistede 150.000 arbejdspladser i den private sektor i de år. Hvis vi kan samarbejde tættere om at undgå det i Europa, må jeg sige, at jeg ikke kan se, hvorfor vi ikke skal gøre det.

Tak. Hr. Nikolaj Villumsen.

Ordføreren undrer sig over, at Enhedslisten har en holdning til bankunionen, og om Danmark bør deltage i den. Det synes jeg egentlig ikke er så underligt. Altså, aftalen er færdigforhandlet – det blev den her for ikke så lang tid siden under det græske formandskab – og at et parti i Folketinget har en klar holdning til en færdigforhandlet EU-aftale, er da slet ikke så underligt, slet ikke i lyset af at vi har haft en kæmpestor finanskrise, og at vi kan få det igen.

Og der er spørgsmålet jo så: Kan den her forsvindende lille fond løse det problem? Nej, det synes jeg ikke; det er jeg ret overbevist om at den slet ikke kan. Og skal danske skatteborgere og statskassen så være garant ikke bare for danske, men for alle banker i EU-landene? Det er jo det, som vi forholder os til i Enhedslisten – vi siger nej. Jeg synes bare, det er underligt, at Socialdemokraterne ikke kan danne sig en klar holdning og sige, om man vil være med, før der skal være valg den 25. maj.

Ordføreren.

Nu læser jeg lige op, hvad jeg sagde, bare for, at hr. Nikolaj Villumsen kan gå herfra i overbevist tilstand om, hvad Socialdemokraterne rent faktisk mener: Socialdemokraterne mener også, at det er grundlæggende rigtigt at styrke det europæiske samarbejde om bankerne – punktum.

Det her projekt mener vi bestemt er rigtigt; det er et projekt, som er vigtigt; det er et projekt, som, modsat hvad hr. Nikolaj Villumsen siger, i hvert fald efter vores overbevisning vil være i stand til at sikre, at risikoen for, at vi havner i noget af det, vi så i 2008 og 2009, forhåbentlig bliver minimeret, at fokus er på kontrol og tilsyn, og at bankerne selv skal betale regningen. Og det er der, hvor min kæde i hvert fald hopper af – jeg kan simpelt hen ikke forstå, at Enhedslisten ikke vil være med til at sikre, at det ikke er skatteyderne, men bankerne selv, som får lov til at betale regningen for alle deres ugerninger.

Fru Mette Bock, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror også, der er mange socialdemokratiske vælgere, som faktisk gerne ville have haft en udmelding fra Socialdemokratiet om holdningen til bankunionen her forud for europaparlamentsvalget den 25. maj. Men jeg vil da spørge ordføreren, om ordføreren på samme vis som Venstres ordfører som udgangspunkt er rasende positiv over for bankunionen.

Ordføreren.

Som jeg sagde til hr. Nikolaj Villumsen, er Socialdemokratiets holdning den, at vi helt grundlæggende synes, at det er rigtigt at styrke samarbejdet om kontrol, tilsyn og ikke mindst sikre, at bankerne selv får ansvaret for at rydde op efter sig, hvis de kommer på afveje, som vi bl.a. så det i 2008 og 2009.

Fru Mette Bock.

Så vil jeg også spørge, om det er en principiel holdning, Socialdemokratiet har, at man ikke ønsker vejledende folkeafstemninger, eller om det udelukkende er holdningen lige præcis i forhold til spørgsmålet om bankunionen.

Tak. Ordføreren.

Vi tager stilling fra sag til sag, og nu er det her spørgsmål jo ved at blive undersøgt, eksempelvis i forhold til suverænitetsafgivelse. Det synes vi er den rigtige måde at gøre det på. Det er jo ikke en fremmed måde at håndtere den her type sager på, og derfor synes vi, det er den rigtige måde at gøre det på. Er der tale om suverænitetsafgivelse, eller er der ikke tale om suverænitetsafgivelse? Så kan det blive en del af den debat, vi skal have om det her spørgsmål også. Men der er ingen tvivl om, at Socialdemokraterne helt grundlæggende mener, at vi skal sikre, at vi ikke havner i en situation som i 2008 og 2009 og 2010 igen, og vi skal sikre, at tilsynet med bankerne bliver forstærket, og at de får lov til at rydde op efter sig selv igen for egen regning.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Tak. Vi står jo i dag og diskuterer, om Danmark skal tilslutte sig en bankunion. Og så får vi en diskussion, om vi som regeringspartier står og væver, fordi man er tæt på et europaparlamentsvalg og derfor ikke vil melde klart ud. Men man kunne jo vende den om og sige: Hvorfor skal vi have den her debat nu, når man godt ved, at der er analyser undervejs, der skal afklare, om der er tale om suverænitetsafgivelse? Vi har analyser undervejs, der skal bore ud, hvad konsekvenserne er for Danmark og danske banker. Så man kunne jo også vende den om og sige: Var der nogle andre, der havde en interesse i, at vi skulle have den her debat lige nu tæt på et europaparlamentsvalg? Men det er jo bare en lille sidebemærkning til dem, der undrer sig over, at vi har debatten nu. Der må man bare sige, at når vi er i gang med at analysere tingene, er det klart, at så kan svaret også blive derefter, altså at vi ikke kan svare fuldstændig klart, før vi har svaret på det, vi undersøger.

Men helt overordnet bakker Radikale Venstre op om en europæisk bankunion, for det er vigtigt med et banksamarbejde i EU, der kan være med til at stabilisere de finansielle markeder og sikre, at EU ikke igen havner i en gældskrise. Vi synes, det er godt, at der kommer mere tilsyn og kontrol.

Vi synes også, det er meget vigtigt, at det i stedet for skatteyderne bliver bankernes aktionærer og kreditorer og banksektoren selv, som kommer til at bære omkostningerne ved bankkriser. Det skal f.eks. forhindre en gentagelse af den onde cirkel, vi så, mellem svage banker og svage offentlige finanser, som jo netop prægede de senere års gældskrise.

Regeringen og Radikale Venstre er endnu ikke færdige med at vurdere, om Danmark skal tilslutte sig. Der er jo undersøgelser i gang, og derfor er det som sagt også for tidligt at diskutere en eventuel folkeafstemning.

Noget af det, vi kigger på i øjeblikket, er selvfølgelig forholdet til den danske realkredit. Det er meget vigtigt for regeringen at sikre, at vi kan passe på det gode danske realkreditsystem, der giver alle danskere meget, meget billige lån. Det er vigtigt for os, at det bliver bankerne, der selv kommer til at betale, og ikke skatteyderne. Det er vigtigt for os, at små og store lande er ligestillede i samarbejdet, og det er også vigtigt, at eurolande og ikkeeurolande er ligestillede.

Det er jo nogle ting, som jeg egentlig også mener forslagsstillerne må have en interesse i at få et klart svar på, inden man overhovedet tager stilling til og er for eller imod en bankunion. Så jeg synes da egentlig, at det havde været fint, hvis vi fik den her diskussion, når vi har fået de analyser. Der er også rige muligheder for at tage den igen på det tidspunkt, for det er jo sådan set en relevant diskussion, om Danmark skal tilslutte sig, og vi skal selvfølgelig også, hvis det viser sig, at der er tale om suverænitetsafgivelse, tage diskussionen for og imod en folkeafstemning. Men jeg synes, at tidspunktet er en lille smule påfaldende.

Tak. Hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes ærlig talt ikke, at det er særlig påfaldende at ønske en demokratisk debat om den største beslutning i EU, siden euroen blev skabt, som er det, man kalder bankunionen for. Jeg kunne godt tænke mig at høre den radikale ordfører, om den radikale ordfører kan nævne et land i EU, som endnu ikke har taget stilling til, om de skal med i bankunionen eller ej.

Ordføreren.

Danmark har endnu ikke taget stilling til, om vi skal med endnu. Vi er ved at analysere vores forhold. Som sagt er det altid godt at tage en demokratisk debat, men det er også godt at respektere befolkningen så meget, at man tager den på et oplyst grundlag i stedet for at lave signalpolitik op mod et europaparlamentsvalg, for så forvirrer man bare befolkningerne.

Så er det, at man kan stå og fra sin plads få det til at lyde, som om der er politikere, der snakker sort. Det er jo ikke det, vi gør. Vi taler om at gå ind og analysere, hvad det først og fremmest har af konsekvenser for Danmark, før vi skal spørge, om vi skal være med eller ej. Dernæst er der tale om en suverænitetsafgørelse. Det vil da give os en meget bedre debat. Det vil da også være at respektere de mennesker, der sidder og ser den her debat, meget mere. Det vil da også være en bedre måde at involvere dem på. Jeg tager den meget gerne igen, men jeg synes også, man skal være ærlig, med hensyn til at der også er et vist mål af symbolpolitik i det her.

Tak. Hr. Nikolaj Villumsen.

Jeg tillader mig at forstå svaret fra ordføreren sådan, at ordføreren ikke er i stand til at nævne et andet land ud over Danmark, som ikke på nuværende tidspunkt har taget stilling. Så vil jeg bare spørge ordføreren, om ordføreren synes, at det var at tage de danske vælgere seriøst, da man tilsluttede Danmark Lissabontraktaten og finanspagten uden at spørge dem ved en folkeafstemning.

Tak. Ordføreren.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi som politikere påtager os vores ansvar. Vi har ikke et direkte demokrati som i Schweiz. Vi har faktisk et demokrati, hvor folk vælger os som tillidsrepræsentanter. Vi skal stå på mål, vi skal tage diskussioner, der er meget svære, og vi skal lave afvejninger, som er så komplekse, at både hr. Nikolaj Villumsen og jeg skal sætte os ned og læse i timevis for at kunne komme i dybden med de her diskussioner.

Så nogle gange må vi jo også påtage os vores ansvar og tage beslutninger. Så skal vi selvfølgelig gøre det inden for grundlovens rammer, og det er det, vi i øjeblikket er ved at uddybe i forhold til en bankunion: Kan Danmark tilslutte sig eller ej, vil der være tale om en suverænitetsafgivelse, hvis vi tilslutter os? Vi beder bare i al mindelighed om, at vi får analyseret de her ting færdige, sådan så vi får en ordentlig debat og ikke en skindebat.

Tak. Så er fru Pia Adelsteen. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Radikale Venstre har sådan principielle beslutninger om, hvornår man skal spørge borgerne. Og når jeg spørger, er det selvfølgelig, fordi jeg godt ved, hvor glade Radikale Venstre er for EU, og at man vil så tæt på kernen som muligt, men hvornår synes Radikale Venstre at spørgsmål er vigtige nok til at spørge den danske befolkning om dem, og hvornår mener Radikale Venstre at man som folketingsmedlem skal påtage sig sit ansvar – tror jeg ordførerens ord var – og så tage en beslutning hen over hovedet på de danske borgere?

Tak. Ordføreren.

Nu mener jeg ikke, det danske demokrati med et Folketing tager beslutninger hen over hovedet på borgerne. Jeg tror, vi kan blive bedre til at tale om tingene på en måde, så folk føler sig inddraget, og så de forstår, hvad vi snakker om. Og det handler jo bl.a. om at tage diskussionerne på det rigtige tidspunkt, og når man har de rigtige oplysninger, og ikke hele tiden køre alting ud i en symboldebat for eller imod.

Så jeg synes sådan set, det er vores ansvar herinde at respektere det danske demokrati, som jo handler om, at hvert fjerde år har befolkningen mulighed for at vælge de politikere, de mener kan varetage landets interesser bedst muligt. Og så skal man, hvis der er tale om suverænitetsafgivelse inden for grundlovens rammer, selvfølgelig afholde en folkeafstemning og spørge befolkningen. Og så bliver de spurgt hvert femte år, når der er europaparlamentsvalg, hvem de synes skal repræsentere dem i EU.

Det er jo det gode danske demokrati, som jeg er meget, meget stolt af, og som jeg er glad for at være en del af, og hver eneste morgen, når jeg går på arbejde, påtager jeg mig at vise dem, der har stemt på os, den respekt, som vi skylder dem. Og derfor må vi jo også nogle gange tage beslutninger, som er vanskelige.

Tak. Fru Pia Adelsteen.

Jeg forstår det sådan, at i Radikale Venstre mener man, at borgerne skal spørges hvert fjerde år, altså når der er folketingsvalg, og at det, fordi vi har et repræsentativt demokrati, derfor er helt fint, uagtet hvad der i øvrigt bliver diskuteret op til folketingsvalg – hvor vi jo selvfølgelig har en masse vælgermøder, men hvor det da er min erfaring at EU-politik meget sjældent bliver diskuteret, typisk fordi unionspartierne ikke ønsker det – at når det drejer sig om EU, spørger vi ikke danskerne, så behøver vi ikke det. Og det er vel vidende, at danskerne jo ofte netop i EU-spørgsmål er dybt uenige med de partier, som de – somme tider i hvert fald – sætter kryds ved til et folketingsvalg. Men det synes man altså er helt i orden fra Radikale Venstres side.

Tak. Ordføreren.

Jeg tror i hvert fald, vi kunne blive enige om, at det ville være godt at diskutere noget mere EU-politik op mod folketingsvalget. For det er, tror jeg, over 50 pct. af vores lovgivning, der kommer fra EU, og noget af det er komplekst og teknisk og svært at forstå, men rigtig meget af det er til gavn for danskerne. Det er til gavn for danskerne, at vi kan rejse frit rundt i Europa uden at skulle have vores pas frem; det er til gavn for danskerne, at man kan blive behandlet i et andet land, hvis man kommer til skade der; det er til gavn for danskerne, at man får lavere roamingpriser, fordi EU lægger pres på teleudbyderne og laver regler; det er til gavn for danskerne, at der er fælles regler for kemikalier i tøj, i fødevarer.

Der er rigtig mange ting, der er til gavn for danskerne, og der synes jeg, når vi kører det hele op i tekniske og meget komplicerede debatter, at vi nogle gange glemmer, at EU faktisk giver os rigtig, rigtig mange muligheder og fordele, fordi vi er et lille land, og fordi vi får meget indflydelse ved at være med.

Der er ikke flere spørgere, så nu er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

SF mener, at Danmark bør tilslutte sig den europæiske bankunion. Vi skal holde op med at have nationalromantiske forestillinger om danske banker. Kapitalen er grænseløs, og løsningen skal være transnational. SF mener, at vi bør gå med nu, så vi kan være med til at forme bankunionen.

I marts blev Europa-Parlamentet, Kommissionen og EU-formandskabet, der p.t. varetages af Grækenland, enige om den fælles afviklingsfond, der skal træde til, hvis store banker krakker. Fonden skal indeholde 410 mia. kr., som EU's største banker selv skal indbetale for dermed at holde hånden under sig selv som sektor. Det skal være slut med at tørre regningen af på europæiske skatteydere.

Aftalen er bedre, end jeg havde frygtet. Bl.a. er det godt, at perioden til at indsamle pengene er blevet nedsat fra 10 år til 8 år, og at 40 pct. af pengene allerede skal skydes ind det første år. Men det afgørende for os har været, at vi afkobler forbindelsen mellem banksektoren og skatteyderne. Når banker kan være flere gange større end et enkelt lands BNP, er det nødvendigt at have internationale aftaler, hvor bankerne stiller med de midler, der skal til for at hjælpe eller afvikle nødlidende banker.

Der er modstand mod bankunionen fra flere sider. DF's EU-ordfører har udtalt:

»Vi er ikke interesserede i, at danskere skal betale for nødstedte græske banker. (...) Jeg ved godt, at det er bankerne selv, der betaler ind til fonden, men i sidste ende er det jo bankkunderne, der lægger pengene«.

Den indvending kommer, hver eneste gang vi ønsker at regulere bankerne eller kræver forbrugerrettigheder generelt. Det er pistolpolitik for dem, der ikke ønsker regulering, og DF æder det råt. Indvendingen er også absurd, i og med at bankerne under finanskrisen i den grad afleverede regningen til borgere og bankkunder. Regningen hed tabte arbejdspladser, arbejdsløshed, velfærdsforringelser og bankaktionærer, der mistede deres opsparinger. Når en stor bank krakker, har det ikke bare konsekvenser for lokalbefolkningen i det pågældende land. Det sender chokbølger ud i markedet og påvirker langt uden for landets grænser. Danske Bank er dobbelt så stor som Danmarks BNP og havde tydeligvis ikke kvaler med at tage overdrevne risici op til kriseårene.

For Folkebevægelsen Mod EU er det en central kritik af fonden, at den med sine 410 mia. kr. er for lille. Jeg deler kritikken, men ikke deres konklusion, som underligt nok er, at så skal vi ikke have en bankunion. Altså: Den er ikke ambitiøs nok, så man er modstander af den.

En anden kritik fra Folkebevægelsen er, at Den Europæiske Centralbank får det afgørende ord, når det kommer til beslutningen om at lukke og afvikle en nødlidende bank. Jeg er enig i, at der er behov for at diskutere ECB's rolle og tage diskussionen om, hvem der overvåger dem, der overvåger bankerne, men vi har måske netop under krisen haft brug for, at der var en vis distance til de nødlidende banker. Mange europæiske politikere har været for tæt på og har været viklet for meget ind i alle mulige andre hensyn, når det kom til kontante krav til såkaldte nationale banker.

Så er bankunionen perfekt? Nej. Er vi i mål? Det er vi på ingen måde. Det er mit håb, at vi med tiden kan få skruet på kravene og få flere penge ind i fonden. Derudover skal bankunionen ikke stoppe vores diskussion om de finansielle supermarkeder og deres opbygning. Almindeligt udlån, forsikringsvirksomhed og spekulation bør skilles ad.

Selv om det havde været godt at få den slags lovgivning ind i bankunionen, hindrer det jo ikke, at vi kan gøre det i fremtiden. Hvis der er suverænitetsafgivelse, skal der naturligvis afholdes en folkeafstemning, og ellers skal vi diskutere det her i Folketinget, som vi plejer. SF kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti, en kort bemærkning.

Blot kort, for Socialistisk Folkepartis ordfører er jo meget klar og siger ja til bankunionen. Det er forfriskende i de her mange måskemeldinger og vi må se tiden an-meldinger, der ellers har været. Så det er meget forfriskende. Men jeg skal bare høre: Er Socialistisk Folkeparti helt imod vejledende folkeafstemninger, når det drejer sig om store spørgsmål, netop omkring EU, hvor vi jo ofte ser, at der i hvert fald er en uoverensstemmelse mellem, hvad borgerne synes, og hvad et flertal af partier her i Folketinget synes?

Tak. Ordføreren.

Jeg mener, at vi skal have folkeafstemning i forhold til grundloven, ligesom vi skal have en om patentdomstolen, og hvis der er tale om suverænitetsafgivelse. Så synes jeg at vi skal have det. Men jeg mener også, at vi træffer meget store, vidtrækkende beslutninger her i Folketinget, hvor jeg med al respekt ikke hører DF kræve folkeafstemning: tilbagetrækningsreform, efterlønsreform, dagpengereform, store reformer, der påvirker mange menneskers liv, og hvor der ikke har været folkeafstemning. Så jeg synes, det afgørende må være, at der er tale om suverænitetsafgivelse.

Tak. Fru Pia Adelsteen.

Må jeg ikke bare gøre opmærksom på, at når vi laver reformer herinde i Folketinget, er der altså også en mulighed for at ændre den reform, hvis der kommer et nyt flertal efter et folketingsvalg, i modsætning til når det drejer sig om EU. Så er det noget vanskeligere at trække sig ud igen. Det er måske det, der gør hele forskellen på, om vi kræver en folkeafstemning eller ej.

Så vil jeg bare sige, at vi jo tilbage i, ja, nu kan jeg ikke huske årstallet præcist, men vi har faktisk haft en vejledende afstemning om det indre marked, og det er jo ganske glimrende netop på EU-området en gang imellem at sige til borgerne: Ved I hvad, det her er faktisk noget, vi ikke har debatteret, så derfor ønsker vi at spørge jer. Og jeg vil da gerne spørge ordføreren, om Socialistisk Folkeparti ikke synes, det er vigtigt at spørge borgerne en gang imellem, når det er noget, vi normalt ikke snakker så meget om.

Tak. Ordføreren.

Jeg synes faktisk, vi har talt rigtig meget om bankunionen, og jeg synes også, det er rigtig godt, at vi gør det, for det er vigtigt, og det er en kæmpestor aftale. I min optik er det noget, som vil være et kæmpestort skridt frem mod måske ikke helt at forhindre fremtidige kriser, det tror jeg er indbygget i den økonomi, vi har, men i hvert fald at mindske dem gevaldigt, fordi der bliver stillet nogle andre krav og der bliver et andet tilsyn. Som jeg også kom ind på i min tale, er store banker i dag bare grænseoverskridende, og de er involveret i mange forskellige lande. Og derfor kan jeg heller ikke forstå, at DF ikke bakker mere op om det her, for det handler om almindelige bankkunder, om småsparere, om folk, som har mistet rigtig mange af deres indeståender i banker – plus deres arbejde og alt muligt andet – på grund af den her krise.

Tak til ordføreren. Værsgo til hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jeg synes da, det er positivt at høre, at SF, selv om de er store tilhængere af bankunionen, erkender, at afviklingsfonden er alt, alt for lille, og at Den Europæiske Centralbank grundlæggende er en udemokratisk institution. Det er jo bare det, der er indholdet af aftalen. Det er jo det, som er den bankunion, som SF synes er så fantastisk. Det kan undre.

Men ordføreren siger til gengæld noget, som er forkert. Ordføreren siger, at nu er statskasserne blevet adskilt fra bankerne, men det er jo ikke rigtigt. Statskasserne er jo bagstoppere. Når afviklingsfonden er tømt, tager statskasserne over, og ønsker SF virkelig det? Altså, ønsker SF virkelig, at statskasserne endnu en gang skal betale for bankdirektørernes fest og nu ikke bare for danske bankdirektørers fest, men for cypriotiske, franske, tyske – you name it – bankdirektørers fest? Og bør danskerne ikke spørges, om de er enige med SF i det?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg synes, det er helt fair at være uenig på det her område, men jeg synes, det er underligt lige pludselig at høre fra en erklæret socialist og fra et socialistisk parti som Enhedslisten: Ej, skal danske banker betale for de cypriotiske banker, det er da noget underligt noget? Altså, hvis der er noget, vi kunne blive enige om, var det da, at storkapitalen i dag er grænseoverskridende og grænseløs, og at det ikke er noget, man kan forvalte på den måde nationalt. Så jeg synes virkelig, at det er et underligt argument, som jeg ikke forstår.

Men som jeg også var inde på i min tale, er jeg helt enig med hr. Villumsen i, at 410 mia. kr. ikke vil være nok, hvis vi i fremtiden kommer til at stå i præcis samme situation, som vi gjorde, da krisen brød ud. Men det står jo ikke alene. Vi skal jo netop undgå at komme helt derud til kanten, med et bedre tilsyn, bedre kapitalkravsdirektiv, stresstest, alle de her foranstaltninger, som vi har taget, så vi ikke ender ude på det overdrev, hvor der nærmest ikke er penge nok i nogens kasser til at afværge katastrofen.

Tak. Så er det hr. Nikolaj Villumsen.

Min definition af socialisme er ikke at redde banker. Min definition af socialisme er at redde befolkninger, og det er det, som min bekymring går på her. Vi binder os til at redde en pokkers masse banker, men vi kommer til at lade det gå ud over ganske almindelige mennesker. Det er det, der er problemet med finanskrisen.

Det, jeg godt kunne tænke mig at høre fra SF, er, om de virkelig mener, at man kan tillade sig at sige ja til, at ikke bare danske, men også EU-bankdirektører i fremtiden skal reddes, uden at befolkningen bliver spurgt ved en folkeafstemning?

Tak. Så er det ordføreren.

Hvis vi kunne lave en lov her i Folketinget, der hed, at nu vil vi forbyde fremtidige finanskriser, så var det jo helt fantastisk. Men ordføreren ved jo lige så vel som jeg, at der højst sandsynligt kommer kriser i fremtiden igen. Vi kommer ikke til at undgå det helt. Vores opgave her er, når vi ikke kan lave hele verden om i morgen, at lave nogle foranstaltninger, der gør, at kriserne bliver meget mindre, og at man i hvert fald har en fond på 410 mia. kr., der er betalt af bankerne selv, før man overhovedet skal overveje at komme ind og kigge på, hvad man så skal gøre ved det.

Det er rigtigt, at staterne er bagstoppere, men det var de jo i den grad også i den krise, der eksploderede i 2008. Jeg kan ikke forstå, at Enhedslisten ikke er med på at tage 410 mia. kr. af bankernes penge for at få en fond, som i første omgang kan rydde op.

Tak til ordføreren. Der er en ny ordfører, og det er hr. Nikolaj Villumsen. Værsgo.

Tak for det. Spørger man den svenske finansminister, er bankunionen lavet for eurolandene. Spørger man rundtomkring i Europa, er bankunionen det største projekt, siden euroen blev skabt. Hvad er det så, der er i det her projekt? Der er bl.a. en afviklingsfond. Hvad er indholdet af den afviklingsfond? Jamen det er omkring 400 mia. danske kroner. Hvad er der så blevet brugt i EU siden finanskrisen på at give direkte bankpakker eller garantier til banker? Der er brugt omkring 12.000 mia. danske kroner. Det er altså et markant større beløb end det, den finansielle sektor nu bliver sat til at indbetale til afviklingsfonden. Hvem er det så, der skal dække ind, når afviklingsfonden bliver tom? Det er jo bagstopperne, det er statskasserne, det er skatteborgerne, som derefter skal betale regningen.

Afviklingsmekanismen, som man så sætter i værk, skal bestyres af Den Europæiske Centralbank. Det vil altså sige, at spørgsmålet om, om Danske Bank skal reddes eller skal lukkes i fremtiden, er et spørgsmål, som ikke afgøres i Danmark, men afgøres af ikkefolkevalgte i Den Europæiske Centralbank. Jeg synes ærlig talt, det er underligt, at ikkefolkevalgte skal træffe så afgørende en beslutning i fremtiden, og jeg frygter, at det kan blive en rigtig, rigtig dyr omgang for skatteborgerne.

Regeringen, som jeg har forstået den, siger, at man har opstillet tilstrækkelige regler, til hvis der kommer en ny finanskrise. Okay. Ser jeg på de regler, der er, må jeg ærlig talt sige, at de er fuldstændig utilstrækkelige. Vi har en situation i dag, hvor Wall Street er bedre reguleret end finanssektoren i EU. Man har sågar taget den internationale minimumsstandard og gjort den til maksimumsstandard i EU – altså, landene må ikke gå foran og regulere bedre end den maksimumsstandard, som EU har sat op, og som internationalt blot er minimumsstandard.

Betyder det så, at den her regulering gør, at vi kan undgå fremtidige finanskriser? Nej, reguleringen er alt, alt for dårlig. Kan vi undgå, at statskassen og skatteborgerne igen kommer til at betale? Kan vi undgå, at regningen for en ny finanskrise igen lander hos hr. og fru Jensen? Nej, det kan vi ikke. Og det er derfor, jeg mener, det er en rigtig, rigtig dum idé at gå med i bankunionen.

Jeg mener, at vi hellere skulle forbedre reguleringen af den finansielle sektor. Jeg mener, at vi skulle opdele de store banker, og jeg mener, at Danmark bør træffe den samme beslutning, som man har truffet i Sverige og England, nemlig at stå uden for bankunionen, fordi man ikke er medlem af euroen.

Skal vi gå med, skal der selvfølgelig være en folkeafstemning. Jeg synes, det vil være dybt problematisk, hvis man endnu en gang lister EU ind ad bagdøren uden at spørge befolkningen. Det har vi set ske med Lissabontraktaten, det har vi set ske med finanspagten. Nu har vi en situation, hvor EU blander sig i den økonomiske politik, vi fører i Folketinget, hvor EU blander sig i, hvilken velfærdspolitik vi må lave herhjemme. Det er der rigtig, rigtig mange der er trætte af, og lige nu er de forenede japartier ved at gøre præcis det samme med bankunionen, hvis de kan slippe af sted med det; hvis juristerne i Justitsministeriet kan give dem lov til det, gør de det uden at spørge befolkningen.

Jeg synes, det er dybt, dybt problematisk, og derfor støtter Enhedslisten også beslutningsforslaget og ønsker en folkeafstemning, såfremt et flertal i Folketinget skulle være så ufornuftige at ønske at tilslutte Danmark bankunionen.

Tak. Der er en spørger, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg vil bare spørge hr. Nikolaj Villumsen, om hr. Nikolaj Villumsen er enig i det scenarie, som vi også har set tidligere, nemlig at hvis en stor bank krakker i Irland, Tyskland eller Spanien – hvis det er en meget stor bank – og det måske endda sker samtidig i adskillige europæiske lande, så vil det påvirke Danmark og dansk økonomi og eventuelt også det danske jobmarked.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at banker, der krakker, kan påvirke dansk økonomi – det kan det også, hvis de krakker i Spanien eller i andre lande. Det er jo derfor, vi skal have opdelt de store banker. Det er derfor, at vi skal have skabt en situation, hvor vi som samfund ikke er afhængig af, hvad bankdirektøren i Danske Bank lige har gået og lavet i Irland, sådan som vi var, da finanskrisen ramte.

Det er derfor, at vi skal have reguleret bankerne, både i Danmark og i Europa, på en måde, så vi er tilstrækkelig sikre på, at det ikke kommer til at ske igen. Problemet er bare, at det har man ikke gjort med EU's kapitalkravsdirektiv. Vi har i dag den situation, at reguleringen er bedre på Wall Street, end den er i EU. Og så står vi oven i købet i en situation, hvor man fra SF's side vil binde den danske statskasse til at dække de alt for dårligt regulerede banker ind, som ikke er blevet opdelte. Her 6 år efter krisen er man efter min bedste overbevisning ved at begå præcis den samme fejl, som førte til, at vi bragede lige ind i en finanskrise for ganske få år siden.

Tak. Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Så hvis de europæiske banker har 410 mia. kr. på spil – og vi ved jo begge to, at det ikke bare er 410 mia. kr., for der er forskellige instrumenter til at få penge til at yngle osv. – som de selvfølgelig taber, hvis der kommer en ny krise, vil det ikke have en eller anden opdragende effekt eller incitamentsstruktur, tror jeg at nogle kalder det. Det vil det ikke have.

Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at hr. Nikolaj Villumsen mener, at det er et bedre alternativ ikke at få en bankunion, ikke at få en fond, ikke at få et europæisk tilsyn og strammere regler, at det altså er et bedre alternativ at gøre ingenting. For der kommer jo ikke til at ske noget andet, hvis det her ikke kommer på plads. Det er jo det, vi har lige nu, og det er et rigtig godt skridt fremad.

Ordføreren.

Situationen er jo den, at vi har en mulighed for at gøre det bedre. Vi kunne stramme bankreglerne, og vi kunne regulere bedre. EU har gjort det internationale minimumsdirektiv for, hvad der skal være af bankregulering, til et maksimumsdirektiv. Det vil selvfølgelig betyde, at vi skulle bryde med EU's kapitalkravsdirektiv for at få lov til at stramme reglerne over for bankerne. Jeg synes, at vi skal tage den kamp.

Jeg synes, at vi skal opdele de danske banker, og jeg synes, at vi skal have en statsbank, sådan at man kan være sikker på, at man kan have sine penge et sted, ligesom man i gamle dage kunne have dem i Girobank, hvor pengene ikke bliver spillet væk. Så kunne vi blive fri af Danske Banks eller andre bankers skalten og valten med pengene og undgå fremtidige finanskriser.

Jeg bliver nødt til at sige til SF, at det, der undrer mig så meget, er, at vi 6 år efter en krise, hvor vi har set, at finansmarkederne har fået alt for meget magt i forhold til demokratiet, står i den situation, at man tager magten over, hvordan vi regulerer vores banker, og over, hvilke banker der skal reddes, og hvilke banker der ikke skal reddes, og giver den til ikkefolkevalgte i Den Europæiske Centralbank. Det er da at gøre det fuldstændig modsatte af det, vi burde gøre, nemlig at fremme demokratiet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Bock, Liberal Alliance, værsgo.

Tak for det. Det er jo en interessant diskussion, vi har i dag. Og den er af gode grunde selvfølgelig kommet lige så meget til at handle om, hvorvidt man synes, en bankunion er noget godt, som hvorvidt man synes, at en bankunion er noget dårligt. Men det, der faktisk er oplægget, er jo, om vi skal have en vejledende folkeafstemning, eller om vi ikke skal have en vejledende folkeafstemning. I Liberal Alliance ser vi sådan set oprettelsen af en bankunion som en følge af eller et produkt af eurosamarbejdet. Det er det, der er årsagen til, at vi overhovedet står i en situation, hvor man kan diskutere den her slags ting.

Der vil vi gerne have lov til at komme med en historisk reference, nemlig til det nationale kompromis, som vi indgik i 1992, hvoraf det fremgår, at Danmark holder sig uden for den fælles mønt og de krav til den økonomiske politik, som er knyttet til tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union. Det forbehold mener vi faktisk også bør omfatte eller anvendes i forhold til etableringen af en fælles bankunion, og derfor synes vi – uanset om der bliver tale om suverænitetsafgivelse eller ej – at man bør afholde en folkeafstemning. Det er sådan set baggrunden for, at vi har det her standpunkt.

Jeg vil også godt sige, at for os handler det overhovedet ikke om symbolpolitik. Vi har haft den holdning, at tiltrædelse af en eventuel bankunion burde have været udlagt til en folkeafstemning, fra det øjeblik vi begyndte at diskutere en bankunion. På den baggrund har vi faktisk et forslag til vedtagelse – skal jeg læse det op, formand? (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Ja tak). Forslaget lyder:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at oprettelsen af en bankunion er et produkt af eurosamarbejdet. På den baggrund noterer Folketinget, at det nationale kompromis fra 1992 ...«

Undskyld, men ordføreren er lige en tand forud. Vi skal først høre forslaget til vedtagelse under det næste punkt, hvor forespørgslen debatteres. Det her punkt er om beslutningsforslaget.

Fint, hvis bare vi er enige. Jeg lytter til, hvad formanden siger, så tak for det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Adelsteen. Værsgo.

Tak for det. Egentlig er det jo sjovt, når vi har de her EU-debatter og sådan et forslag om en vejledende folkeafstemning, at debatten altid kommer hen på spørgsmålet: Jamen er det nu noget, vi behøver, eller er det noget, vi ikke behøver? For Dansk Folkeparti er det altså vigtigt, at vi får spurgt borgerne med rimelig jævne mellemrum, og – må jeg sige – især når det drejer sig om EU-politikken. For når vi har valg til Folketinget, hvad diskuterer vi så? Vi diskuterer meget indenrigspolitik, på trods af at den er påvirket meget af EU, men vi diskuterer yderst sjældent EU-politik. Det er selvfølgelig smadderærgerligt. Jeg har forsøgt rigtig mange gange at tage den debat op, når vi har siddet ude til vælgermøder, men der er altså en del partier i Folketinget, som ikke ønsker at tage debatten. Og så tror jeg desværre også, at en del borgere føler, at det er sådan lidt fjernt, og at man hellere vil diskutere, hvor børnehaverne skal være, og hvordan vores arbejdsmarkedspolitik osv. er.

Jeg synes en gang imellem, det er deprimerende, når vi taler om sådan noget som en bankunion, som vi har diskuteret i meget lang tid i Europaudvalget, at høre ministeren sige, at det har man endnu ikke taget stilling til. Jeg har i forbindelse med europaparlamentsvalget siddet i en debat med kandidater til Europa-Parlamentet, hvor der i hvert fald var flere – også fra regeringspartierne – som meget klart sagde: Vi ønsker at være med i en bankunion. Så kunne det jo være rigtig fint, hvis man var afstemt med sin regering herhjemme i hvert fald om lige præcis det.

Jeg kan forstå, at det, man afventer, er en analyse af hele banksektoren – noget, som jeg mener vi får sådan med rimelig jævne mellemrum, specielt set i lyset af at vi da har lavet tre bankpakker i Danmark. Så man burde da have rimelig tjek på den banksektor og ikke behøve så stor en analyse. Men det kan selvfølgelig godt tage sin tid, kan jeg se, hvis man skal analysere banksektoren i 28 medlemslande, før man kan tage stilling til, om man ønsker at være en del af en bankunion. Det er jo lige præcis det, det her drejer sig om.

Så tror jeg også, at det i bund og grund drejer sig om, at man vil have juristerne til at vurdere, om der er tale om suverænitetsafgivelse. For i samme øjeblik der ikke er tale om det, har man i hvert fald ikke til sinds at spørge befolkningen, ej heller ved en vejledende folkeafstemning. Og det er jo netop det, vores, Dansk Folkepartis, forslag går ud på, nemlig at vi holder en vejledende folkeafstemning. Det er set før i forbindelse med det indre marked, og jeg er udmærket godt klar over, at det må være svært for et flertal i Folketinget at gå imod, hvad en vejledende folkeafstemning siger – hvis det var tilfældet, for det ved man jo ikke på forhånd. Det er jeg udmærket godt klar over. Men alt andet lige må det være rigtigt at spørge befolkningen, når det drejer sig om sådan nogle vigtige beslutninger. Derfor undrer det mig.

Jeg synes, det var befriende at høre Socialistisk Folkepartis ordfører være meget klar i talen og sige: Ja, vi ønsker at være med i bankunionen. Der var ikke nogen slinger i valsen. Jeg forstår ikke begrundelserne, men det er så fint nok. Det er jo mit problem, kan man sige. Jeg synes, det var dejlig befriende at høre, at man bare sagde klart ja – især fra et parti, der endnu ikke ved, om de vil med i euroen, synes jeg det er rigtig dejligt at høre, at de overhovedet ikke er i tvivl om, at de vil med i en bankunion, som trods alt er lavet for at redde euroen eller i hvert fald redde de lande, som har euroen, fra at træde ud af den.

Desværre er der andre partier, som normalt siger ja til alt fra EU – her taler jeg om Venstre og Konservative, som jo talte med én tunge i dag, og så regeringen – som væver lidt i det og ikke vil gå med til at spørge folket. Tak til Liberal Alliance og Enhedslisten for støtten. Jeg synes også, det er dejligt at høre, at de i hvert fald i meget klar tale siger, at de synes, vi skal spørge borgerne. Tak for det.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre. Værsgo.

Mange tak for det og tak til fru Pia Adelsteen for talen. Vil Dansk Folkeparti egentlig stadig væk bytte en folkeafstemning om patentdomstolen til en folkeafstemning om en bankunion, således som fru Pia Adelsteens formand tilbød det i august måned til statsministeren?

Tak. Ordføreren.

På det tidspunkt, hvor det tilbud var der til den regering, som næsten er den samme nu, tror jeg – jeg kan ikke helt huske det – var det helt klart et forslag. Patentdomstolen er meget teknisk, og ja, når vi er politikere, så forhandler vi også, det ved ordføreren også udmærket godt. Men på nuværende tidspunkt er det et fuldstændig ligegyldigt spørgsmål, fordi statsministeren har udskrevet en folkeafstemning om patentdomstolen. Der er helt åbenlyst ikke noget at forhandle om. Vi ønsker så også bare en folkeafstemning om bankunionen. Jeg medgiver meget gerne, at patentdomstolen ikke er specielt folkelig, at den er meget teknisk, og at det nok ligger danske borgere fjernt at tage stilling til den. Så det er en svær sag.

Tak. Hr. Jakob Ellemann-Jensen. Værsgo.

Tak for svaret, tror jeg nok. Jeg tolker det derhen, at Dansk Folkeparti tidligere gerne ville have byttet, men fordi tiden er så fremskreden, er det ikke længere muligt nu. Hvornår skal vi så egentlig afholde folkeafstemninger? Skal vi gøre det, når grundloven siger det, således som vi gør om patentdomstolen, eller skal vi gøre det, når Dansk Folkeparti føler, at nu synes man, at vi skal stemme om et eller andet – for så er det vel en egentlig revision af grundloven, man lægger op til? Eller hvornår skal vi egentlig stemme om ting?

Tak. Ordføreren.

Vi skal naturligvis stemme i forhold til grundloven, altså have folkeafstemninger i forhold til grundloven. Det forslag, der kom i august fra hr. Kristian Thulesen Dahl om at have en debat om patentdomstolen, var så helt klart også en føler fra Dansk Folkepartis side i forhold til regeringen: Hvor meget var man villig til at forhandle om? Og der var det helt åbenlyst, at man overhovedet ikke var interesseret i at forhandle om noget som helst. Patentdomstolen lå fast, man var ikke interesseret i at gøre noget som helst, og så var den sag ikke længere. Men det var også klart en føler stukket ud fra vores side.

Tak. Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak, formand. Først vil jeg lige sige, at fru Pia Adelsteen bliver ved med at gentage noget, der ikke er sandt, hver gang vi har en EU-debat her, nemlig at man ikke rigtig ved, hvor man har SF henne i eurospørgsmål, og at vi ikke ved, hvad vi mener om det osv., og det passer simpelt hen ikke. SF's position i forhold til euroen er meget klar, og vi har kun haft én position: Vi er imod euroen. Så det synes jeg ikke er i orden.

Men jeg vil gerne spørge lidt ind til fru Pia Adelsteens opfattelse af, at bankunionen er sat i verden for at redde eurolandene. Jeg ved ikke, hvorfor fru Pia Adelsteen får den idé i stedet for at se det som en måde at forsikre bankerne på, så regningen ikke ender hos skatteyderne. Der er nogle, der mener, at fonden er for lille, men der bliver trods alt 410 mia. kr., som bankerne selv skal putte ind i en fond til at redde nødlidende banker inden for sektoren.

Tak. Ordføreren.

Altså, må jeg ikke bare sige i forhold til Socialistisk Folkeparti og deres holdning til euroen, at jeg i hvert fald har deltaget i en del debatter hernede, hvor jeg har fået at vide, at man ikke ønsker euroen i dens nuværende form. Hvad det betyder, har jeg endnu ikke fundet ud af, så derfor er jeg lidt uklar med hensyn til Socialistisk Folkeparti på det område.

Når det drejer sig om bankunionen, og hvorfor den er oprettet, så er det min klare overbevisning, at de store eurolande som bl.a. Tyskland har følt sig forpligtet til at hjælpe svage eurolande, som havde store problemer med banker, der var ilde stedt på grund af et krak, der startede i USA, hvorefter de samme lande, som har støttet de svage europæiske lande og deres banker, senere har sagt: Så bliver vi også nødt til at have noget kontrol med det. Det tror jeg har været hele starten på bankunionen. Det var derfor, man startede med en tilsynsmekanisme, og det er derfor, man er sluttet af med en afviklingsmekanisme, som nu skal bestemmes fra Den Europæiske Centralbanks side. Så det er min helt klare overbevisning, at det er derfor, og at det lige præcis har noget med eurolandene at gøre. Det er også derfor, det kan undre mig, at Socialistisk Folkeparti ønsker at deltage.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Nu må fru Pia Adelsteen rette mig, hvis jeg tager fejl, for mig bekendt har der ikke været nogen sammenhæng mellem svage sydeuropæiske økonomier – som vi er enige om, og så kan man gå ind i en lang debat om, hvorfor de har haft de svage økonomier – og så banker, der er krakket. Altså, skal jeg forstå det sådan på fru Pia Adelsteen, at de svage sydeuropæiske økonomier også har haft en overvægt af krakkede eller nødlidende banker, og at der er den type sammenhæng? For den sammenhæng har jeg aldrig nogen sinde før hørt om. Der er meget store banker på Cypern, i Irland og i Danmark. Så er der en eller anden sammenhæng, som jeg ikke er blevet oplyst om?

Ordføreren.

Som jeg opfatter det, har det været sådan, at da man oprettede euroen, fordi den var fejlkonstrueret, og fordi den gav specielt, hvad kan man sige, de offentlige myndigheder i sydeuropæiske lande pengeproblemer, så gav det også bankerne problemer. Da Lehman Brothers krakkede i 2008, påvirkede det de banker endnu mere, og det gjorde altså, at man var nødt til fra de stærke landes side, Tyskland, Frankrig og nogle andre lande, at støtte de sydeuropæiske lande. Det gjorde så også, at de samme lande, som jo netop skulle betale for det her gilde, sagde: Så vil vi også ind at have noget at skulle have sagt, i forhold til hvordan man har banker, og hvordan man afvikler banker.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Europaudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er så vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)