Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 63:

Forslag til folketingsbeslutning om at lade Københavns Universitet købe egne bygninger og anvende provenuet til indskud i Danmarks Grundforskningsfond.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.03.2014).

Forhandlingen er åbnet. Jeg skal først give ordet til uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo igen.

Tak igen, hr. formand. Dansk Folkeparti har fremsat forslaget om, at provenuet fra salget af statens bygninger til Københavns Universitet anvendes til at finansiere Danmarks Grundforskningsfond. Helt konkret foreslås det at sælge statens bygninger til halvdelen af den bogførte værdi svarende til en salgspris på ca. 6 mia. kr.

Danmarks Grundforskningsfond har, som det vil være ordførerne bekendt, til formål at styrke Danmarks muligheder for at finansiere enestående forskning på internationalt niveau. En evaluering af fonden fra sidste år konkluderer – i en meget, meget flot evaluering – at fonden har bidraget til at løfte dansk forskning. Og det er jo på den baggrund, at regeringen netop i sit vækstudspil har foreslået et kapitalindskud på 3 mia. kr. til Danmarks Grundforskningsfond – for med sådan et kapitalindskud vil fonden kunne fortsætte sit nuværende aktivitetsniveau og igangsætte nye forskningscentre i yderligere 10 år fra det udløb, der var i dag, og så frem til 2026 eller 2027, afhængigt af udbetalingerne.

Med hensyn til salg af bygninger til Københavns Universitet pågår der jo et arbejde, som netop skal fastsætte vilkårene for en eventuel overdragelse af statens bygninger til Københavns Universitet. En sådan overdragelse skal være udgiftsneutral for staten, og det betyder, at salg altså ikke vil skabe frie midler for staten. Det fremgår af universitetsloven.

Da regeringen således har tilvejebragt et fremtidigt finansieringsgrundlag, som vil kunne understøtte og også videreføre fondens arbejde, og vi ikke mener, at behandlingen af Københavns Universitets anmodning kan kædes sammen med den fremtidige finansiering af Danmarks Grundforskningsfond, så afvises beslutningsforslaget af mig, af os i regeringen.

Tak til ministeren. Der er et enkelt spørgsmål fra Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak. Og tak for svaret. Jeg er jo glad for, at vi trods alt er enige om, at Grundforskningsfonden er rigtig, rigtig vigtig, og at det derfor i hvert fald er vigtigt at finde nogle midler dertil.

Jeg vil gerne spørge ministeren om noget. Når man nu afviser forslaget om Københavns Universitet, vil jeg gerne høre, hvordan finansieringen egentlig er i regeringens forslag. For jeg har godt nok set, at der på ministeriets hjemmeside under Grundforskningsfonden står nævnt noget med statsobligationer, og det er jo sådan set en ren låneting, men når jeg så kigger i pjecen »Danmark helt ud af krisen«, kan jeg ikke finde noget som helst om finansieringen af de her 3 mia. kr. Og 3 mia. kr. er trods alt en slat penge.

Så kan jeg få opklaret, hvordan finansieringen af det her egentlig er? Er det rigtigt, at det bare er et lån, man går ud og tager?

Tak. Ministeren.

Selvfølgelig er der finansiering, men der er jo tale om penge, som ikke skal udbetales nu og her. Danmarks Grundforskningsfond indgår i nationalregnskabet, og det gør den som en del af den offentlige forvaltning og service. Så der er tale om en intern offentlig overførsel, som jo altså ikke påvirker de offentlige finanser i det år, hvor kapitalindskuddet gives, men selvfølgelig i de år, hvor kapitalen udmøntes. Fondens udlodninger indgår jo også allerede i forskningsmålsætningen, som det er ordføreren bekendt, og derfor indregnes de i de mellemfristede planer og finansieres således ved en løbende tilpasning af finanspolitikken.

Det er fuldstændig rigtigt, som ordføreren også nævnte, at likviditeten til overførsel af kapitalindskuddet sikres gennem udstedelse af statsobligationer.

Spørgeren for anden gang.

Så vil jeg gerne være helt sikker på noget. For vi har jo en tid, hvor man debatterer vældig meget, hvordan man finansierer det ene og finansierer det andet, og som jeg forstår det, ministeren siger, så handler det her vel reelt om, at man finansierer de her 3 mia. kr. ved at gå ud og optage lån. Er det ikke rigtigt forstået? For jeg kan ikke høre andet. Hvis man laver statsobligationer, så handler det jo om, at man går ud og låner penge til gengæld for de her obligationer. Det kan godt være, at det ikke er penge, der bliver brugt her og nu, men bliver brugt senere hen, og så er det måske en anden regering, der skal stå for de lån. Men er det ikke rigtigt, at finansieringen af de her 3 mia. kr. er en ren lånefinansiering?

Ministeren.

Det er rigtigt, at der er en garanti for, at de midler bliver udbetalt over en lidt længerevarende periode – heldigvis, for det er jo det gode ved Grundforskningsfonden: at det skal have en meget lang horisont, for det giver sikkerhed og dermed excellent forskning.

Men som jeg også sagde – og det her bliver jo i højere grad en økonomisk diskussion af finanspolitikken – vil det ske ved en løbende tilpasning af finanspolitikken. Regeringen har jo en 2020-plan, der skal sikre, at udgifterne holdes på plads, og det vil selvfølgelig sige, at når man når dertil, skal det ske inden for den givne økonomiske plan.

Tak til ministeren. Der er et spørgsmål mere fra fru Tina Nedergaard fra Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne bede ministeren om lige at vende tilbage til spørgsmålet om, hvorfor modellen med Københavns Universitet og et eventuelt provenu derfra ikke duer. Det er sådan rent teknisk, at jeg ikke helt fik fat i det.

Det andet er, at jeg gerne vil bede ministeren om at uddybe det, der bliver sagt nu, nemlig at regeringen baserer hele den fremtidige finansiering af Danmarks Grundforskningsfond på ny låntagelse. Man har ikke i sine planer fremlagt den egentlige finansiering. For mig at forstå er der sådan set disponeret over indtægterne frem til 2020, det har regeringen forlængst gjort, og så forstår jeg det på den måde, at når man så skaber en merudgift, som det her jo er, en sund og rigtig merudgift, så er der noget andet, der skal skæres bort. Det mener jeg ministeren skylder ikke mindst ordføreren for Dansk Folkeparti og Folketinget svar på. Hvad er det så konkret, der skal skæres bort for at kunne finansiere Grundforskningsfonden? Det er jo ret relevant for at behandle beslutningsforslaget.

Ministeren.

Tak for det. Med hensyn til det første spørgsmål, det tekniske omkring salg af bygninger til Københavns Universitet, vil jeg sige, at der jo nu er et arbejde i gang på embedsmandsplan, som skal fastsætte vilkårene for en eventuel overdragelse. Det er det ene.

Så er der en bemærkning til universitetsloven, hvor det fremgår, at en eventuel overdragelse skal være udgiftsneutral for staten. Det betyder, at salg ikke nødvendigvis vil skabe frie midler til staten. Herudover vil provenuet fra et eventuelt salg skulle bruges til at nedbringe den gæld, der er optaget i bygningerne. Det er også pligtigt. Derfor giver det ikke for mig umiddelbart mening, at de penge blot kan bruges.

Spørgeren for anden gang.

Tak. Det genkender jeg ganske udmærket fra salget af gymnasierne til gymnasierne. Der var ikke så mange penge at rutte med bagefter, for det var et nulsumsspil. Det var bare det, jeg ville have forklaret lidt grundigere.

Til det andet, som jo er en låntagning, vil jeg sige, at det jo er en meget ustabil økonomisk politik, regeringen her gør sig til talsmand eller talskvinde for, hvis det er sådan, at man, når der mangler penge nogle steder, så siger, at vi blot etablerer en ny gæld. Det er i hvert fald nyt for mig, at det er den måde, regeringen agter at køre sin økonomiske politik på. Men det er jo interessant, at det kommer fra en radikal minister. Hvis vi kunne få foldet lidt ud, om man agter at gøre det ikke alene på dette område, men også på andre uden at reducere de offentlige udgifter andetsteds, vil vi i så fald rigtig gerne vide, hvor det er henne.

Tak. Ministeren.

Tak for det. Jeg synes, jeg redegjorde for det. Fondens udlodninger indgår allerede i forskningsmålsætningen, det indregnes i de mellemfristede planer, og det finansieres ved en løbende tilpasning af finanspolitikken. Det sikres nu, for det skal man jo, gennem en målsætning om at udstede statsobligationer, såfremt finansieringen ikke er fundet andetsteds. Men heldigvis er der jo sat vækstforhandlinger i gang nu, hvor de partier, der har givet sig til kende her, også har mulighed for at diskutere finansieringen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål til ministeren. Så går vi til ordførerne, og den første ordfører er Venstres ordfører, fru Tina Nedergaard, værsgo.

Tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat beslutningsforslaget, som jo sætter fokus på et meget vigtigt område, nemlig Danmarks Grundforskningsfond, og hvordan vi sikrer, at fonden har en tilstrækkelig egenkapital i fremtiden, så de kan fortsætte det i øvrigt meget, meget gode arbejde, som de har varetaget undervejs, hvilket jo også vises af den seneste evaluering. Så tak for det til Dansk Folkeparti.

Også tak til ministeren for besvarelsen. Jeg er dog ikke sådan helt begejstret for besvarelsen og for det, vi kan udlede af regeringens besvarelse. Det, at der er en proces i gang på Københavns Universitet, kan vi godt tilslutte os i Venstre. Det lyder egentlig fornuftigt nok. Vi må nok også erkende, at når vi sælger offentlige og statslige bygninger til overordnede statslig finansierede virksomheder, herunder universiteterne, vil det sjældent afstedkomme et stort provenu.

Men det ændrer ikke ved, at det er lidt bekymrende, at vi måske kommer til et punkt her, hvor dette beslutningsforslag ikke kommer igennem, men hvor vi som Folketing er efterladt med en fornemmelse af, at regeringen simpelt hen ikke aner, hvordan Danmarks Grundforskningsfond skal finansieres i fremtiden. Det synes jeg er særligt bekymrende, eftersom det er sådan, at det var den daværende VK-regering, som i samarbejde med Dansk Folkeparti dels etablerede fonden, dels i 2008 skød så mange ekstra penge ind i den – jeg mener, at det var 2 mia. kr. – så man kunne opretholde det høje niveau for arbejdet, som nu er så flot evalueret.

Jeg vil egentlig takke Dansk Folkeparti for at have fremsat det her forslag. Vi mener, at der er tale om så store sager, at vi i Venstre ikke umiddelbart kan støtte forslaget. Det er også, fordi vi er lidt usikre på det skøn, der er lagt til grund. Men det ændrer ikke ved, at ambitionen om at sikre Danmarks Grundforskningsfond en egenkapital, som rækker frem i tiden, og som sikrer det gode arbejde, tilslutter vi os fuldt og helt.

Jeg noterer mig også, at ministeren jo inviterer til forhandlinger. Det ser vi meget frem til. Jeg vil blot sige, at det jo ville gøre forhandlingerne for vores finansordfører og andre noget nemmere, hvis det var sådan, at vi kunne få angivet, hvor man agter at finde sin finansiering. Jeg skal bare lige være helt sikker på, at regeringen altså ikke nu agter at stifte ny gæld, som der ikke er redegjort for i 2020-planen, for så har vi altså en problemstilling, der rækker ud over Danmarks Grundforskningsfond. Så har vi nemlig den problemstilling, at regeringen er ved fuldstændig at slippe den målsætning, der har været omkring den økonomiske politik, nemlig at man finder finansiering, inden man bruger pengene. Men det er jo en regerings ret.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er vi nået til Socialdemokraternes ordfører, hr. Jeppe Bruus, værsgo.

Tak. Jeg kan betrygge Venstres ordfører med, at regeringen fører en meget ansvarlig økonomisk politik, og at den her regering, måske i modsætning til den tidligere, faktisk har været i stand til at føre en så ansvarlig økonomisk politik, at vi også er på vej ud af krisen, godt og sikkert og i trygge hænder.

Tilbage til beslutningsforslaget: Fra Socialdemokratiets side deler vi fuldt ud Dansk Folkepartis ønske om at finde en finansiering til at fortsætte niveauet for den forskning, som genereres fra Danmarks Grundforskningsfond. Og den nylige evaluering af fonden er jo overordentlig positiv og viser, at grundforskningen bidrager positivt til den danske vækst og dermed også til etablering af arbejdspladser i Danmark.

Gennem Danmarks Grundforskningsfond er det lykkedes at spotte forskningstalenter og projekter i en bred skare af forskningsmiljøer, og derfor er det også i vores alle sammens interesse at sikre fondens fortsatte virke. Det er jo netop derfor, at det i regeringens udspil til en række vækstinitiativer er prioriteret at finde 3 mia. kr., således at fondens arbejde kan fortsætte på det nuværende niveau 10 år ud i fremtiden. Og da der er tale om grundforskning, forudsætter det jo naturligvis, at tidshorisonten er lang. Så vi er glade for Dansk Folkepartis opbakning til regeringens målsætning og dermed velsagtens også opbakning til at finde finansieringen til fondens fortsatte virke.

En sådan finansiering foreslår Dansk Folkeparti at tilvejebringe, ved at staten sælger de bygninger, der anvendes af Københavns Universitet, til Københavns Universitet. Og som ministeren også har redegjort for, er det imidlertid ikke en øvelse, der er lige så nem, som den umiddelbart kunne se ud til ud fra forslaget, da en eventuel overdragelse af bygningerne vil være udgiftsneutral for staten. Dermed kommer der ikke til at være et frit provenu, som staten så kan investere til anden side og i dette tilfælde i Danmarks Grundforskningsfond.

Så for at summere op: Regeringen har allerede anvist finansieringen gennem vækstinitiativerne til en investering på 3 mia. kr. i Danmarks Grundforskningsfond, og da der ikke umiddelbart kan frigøres nye frie midler ved salg af bygninger ved Københavns Universitet, kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra Venstres ordfører, fru Tina Nedergaard. Værsgo.

Nu er jeg helt tryg igen, for nu kan jeg virkelig kende Socialdemokraterne. Når ordføreren påstår, at man har fundet finansieringen til at skabe en egenkapital i Danmarks Grundforskningsfond på den vis, altså at finansieringen er, at man låner pengene, er det jo fuldstændig som tidligere, når Socialdemokraterne stod på talerstolen, nemlig at vi bare skulle forbruge nogle ressourcer, også selv om vi ikke havde dem i det danske samfund, og selv om det ikke var krævet ind på hverken den ene eller anden måde. Så jeg skal bare have Socialdemokraterne til at bekræfte, at det, man stiller med i forhandlingerne med de øvrige partier i Folketinget, er, at man overlader det til os at anvise finansieringen, men vi kan jo ikke under nogen omstændigheder være med til at øge landets gæld, det giver sig selv. Vi har ført en økonomisk ansvarlig politik hele vejen igennem, og det er ikke vores politik. Så det lyder for mig, som om Socialdemokraterne afventer, at Venstre eller andre partier skal komme til forhandlinger med regeringen, og så skal vi fortælle, hvor man skal finde finansieringen, fordi regeringen åbenlyst ikke selv har fundet den.

Ordføreren.

Venstres ordfører kan være helt tryg ved, at regeringen ikke afventer den ansvarlige økonomiske politik fra oppositionens side. Vi overtog jo rent faktisk et land, som var i krise – også grundet den tidligere regerings uansvarlige økonomiske politik. Man kan beskylde den her regering for meget, men at føre en uansvarlig økonomisk politik vil næppe være det, der går meget igen. Tværtimod er det jo os, der har ført os ud af krisen, det var os – den her regering – der sikrede, at vi har overholdt EU's henstillinger, så vi nu kommer ud af den henstilling, og det er os, der nu senest har fremlagt en vækstpakke, der fører os helt og trygt ud af krisen. Dermed kan både befolkningen og Venstres ordfører være tryg ved, at den her regering også vil anvise finansiering til det, vi har foreslået – altså de 3 mia. kr. Vi har jo en finansøkonomisk målsætning frem mod 2020, og det er klart, at finansieringen af grundforskningsmidlerne vil være i overensstemmelse med den økonomiske plan, som regeringen har lagt.

Tak. Spørgeren for anden gang.

Jo, det kan man da godt stå og sige, men situationen er jo, at ministeren lige har fortalt, at det skal finansieres ved at optage lån. Det er altså ikke i Venstres optik en finansiering, det er gældssætning, og det er noget helt andet. Jeg ved godt, at Socialdemokraterne og Venstre historisk set ser meget forskelligt på det. Det er ikke for at virke belærende på nogen måde, men vi oplevede jo under de finanslove, hvor vi jo netop skulle føre Danmark gennem krisen, at ordførerens partifæller stod oppe på talerstolen og forlangte 36 mia. kr. mere i offentlige udgifter. Så det der med at skamrose egen økonomisk politik er måske at gå en lille smule for vidt.

Jeg beder bare om at få at høre helt præcist, hvordan man vil få det finansieret. Med gældssætning, altså ny gældssætning, eller med besparelser andre steder?

Så er det ordføreren.

Jamen altså i modsætning til den tidligere regering har den her regering altså en målsætning om at føre en ansvarlig økonomisk politik. Det betyder også, at vi ikke ønsker at gældsætte eller pantsætte landet. Man kan sige, at det i opgangstider er nemmere at finde finansiering til grundforskning, end det er i en økonomisk krisetid, som vi befinder os i. Ikke desto mindre er det en prioritering for den her regering at finde midler til grundforskning, fordi vi ved, at det er noget af det, der skaber vækst og dermed også arbejdspladser i Danmark.

Finansieringen skal selvfølgelig findes inden for, som ministeren også redegjorde for, en løbende tilpasning af finanspolitikken, så den følger regeringens økonomiske plan, og så er det jo rigtigt, at en del af det på den korte bane kan handle om at sikre finansieringen ved hjælp af statsobligationer, men jo ikke, så det overskrider den økonomiske ramme og den ansvarlige økonomiske politik, som regeringen fører.

Tak til ordføreren. Vi har tre spørgere mere. Den første er hr. Jakob Ellemann-Jensen. Værsgo. ( Jakob Ellemann-Jensen (V): Det skal jeg beklage. Det er min ledning, der har ramt knappen. Jeg kan godt finde på noget...). Så er det kun to spørgere. Den næste er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ja, mange tak. Det var helt bevidst, jeg trykkede på knappen. Ordføreren taler meget om regeringens ansvarlige økonomiske politik, og at regeringen har anvist finansiering af det her. Det kan godt være, jeg er lidt tungnem, for de der meget økonomiske begreber fangede jeg måske ikke helt, men hvor er finansieringen henne? Hvor er den anvist henne? Hvordan er den beskrevet? Altså det eneste, jeg kan se, er statsobligationer, og i mit hoved er statsobligationer lån. Der er ikke så meget andet at sige om det.

Det andet lyder lidt, som om vi så skal finde ud af at afdrage de statsobligationer over tid inden for budgettet. Ja, selvfølgelig skal vi det, men det er altså en ekstra lånebyrde, som vi så påtager os. Så jeg bliver nødt til at bede ordføreren om at forklare mig, hvor finansieringen af de her 3 mia. kr. er henne. Er det ren låntagning?

Ordføreren.

Tak for det. Nu kender jeg hr. Jens Henrik Thulesen Dahl og ved, at han ikke er tungnem. Derfor tror jeg også, han har hørt det svar, som ministeren gav på et tilsvarende spørgsmål. Det vil jeg sådan set også gerne henholde mig til. Der er tre elementer her: løbende tilpasning af finanspolitikken, så den overholder regeringens økonomiske plan, eventuelt en sikring via statsobligationer, og endelig skal vi til at have en forhandling om vækstinitiativer, hvor alle finansieringsforslag er velkomne på banen.

Spørgeren for anden gang.

Tak. Jeg føler mig lidt tungnem, må jeg beklage at sige. Jeg hørte godt, at ministeren sagde løbende tilpasning, og at ministeren sagde statsobligationer. I mit hoved er statsobligationer lige præcis en gældsætning, og løbende tilpasning handler om, at vi skal til at finde penge til at betale den gæld af med. Hvis det er helt forkert forstået, så er det, jeg er tungnem. Det kan så også godt være, at jeg er det. Men hvor er de penge henne? Hvor er de 3 mia. kr. henne? Er det ikke penge, vi låner via statsobligationer?

Ordføreren.

Jamen jeg tror ikke, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl er tungnem. Så i stedet for at jeg nu bare gentager svaret, skal vi så ikke sige, at jeg ikke tror, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl er tungnem, og at han dermed også har hørt de tre svar, som jeg har givet på det spørgsmål, og som er identiske med det, som ministeren svarede?

Tak. Den næste spørger er fru Charlotte Dyremose fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Hold da op. Da jeg hørte Dansk Folkepartis ordfører stille sit spørgsmål, tænkte jeg: Nå, så behøver jeg ikke at spørge. Men jeg er så åbenbart tilsvarende tungnem, for jeg føler heller ikke rigtig, at vi fået et svar.

Jeg hører, at der bliver talt om løbende tilpasninger, altså at man med andre ord på et eller andet tidspunkt skal finde nogle besparelser, men at man ikke har fundet ud af hvorhenne endnu. Og jeg hører, at der bliver talt om statsobligationer, altså at man med andre ord bliver nødt til måske at optage nogle lån på et tidspunkt. Så hører jeg, at der kommer vækstforhandlinger, og at vi andre er velkomne til at anvise finansiering.

Så når man har fremlagt en vækstplan og man har lovet 3 mia. kr. væk, har man altså lovet 3 mia. kr. væk på den konto, at man vil låne pengene, få nogle andre til at spare eller få nogle andre til at komme med bedre forslag. Har regeringen ikke andet at byde på?

Ordføreren.

Altså, jeg kan jo godt stå heroppe og gentage svarene, for det bliver jo lidt en gentagelse: Vi har fremlagt en række vækstinitiativer – 89 af slagsen – hvor det her, nemlig at finde 3 mia. kr. til Danmarks Grundforskningsfond, er et af elementerne. Vi har også sagt, at vi ønsker at finde finansiering til de forslag, som bevæger sig ud over det, Venstre ønsker, nemlig at spare 4 mia. kr. på en beskæftigelsesindsats, som vi bruger 2,3 mia. kr. på. Det synes vi er en relativt dårlig idé, og derfor har vi, som ministeren også redegjorde for, anvist i hvert fald to elementer – det ene handler om løbende tilpasning, og det andet handler om optagelse af statsobligationer. Og så var det egentlig bare for at være venlig, at jeg sagde det sidste, nemlig at vi jo kommer til at skulle have en forhandling om vækstinitiativerne, som ministeren også redegjorde for, og det var sådan set det, jeg henholdt mig til i mit svar.

Spørgeren for anden gang.

Nu blev jeg alligevel en lille smule klogere. Ordføreren sagde i sin tale, at regeringen havde anvist finansiering, men nu siger ordføreren noget helt andet, nemlig at regeringen ønsker at finde finansiering, og se, det er jo meget mere ærligt. Så er virkeligheden jo netop den, at regeringen har et fromt ønske om at finde 3 mia. kr. til Grundforskningsfonden – det fromme ønske deler jeg virkelig, fordi det er rigtig, rigtig vigtigt.

Jeg synes bare, det er brandhamrende ærgerligt, at vi ikke har en regering, der rent faktisk finder de penge, inden de lover at komme med dem. Det er trods alt regeringen, der sidder med serveretten her, og skal vi ikke håbe, at regeringen, næste gang de fremlægger noget, rent faktisk finder pengene, inden de lover dem væk, og ikke bare leger julemand og lader os andre komme til forhandlingsbordet og prøve på at være de ansvarlige?

Så er det ordføreren.

Må jeg så ikke anbefale fru Charlotte Dyremose at læse den plan, som regeringen har lagt frem, og hvoraf finansieringen jo også klokkeklart fremgår – vi har givet svaret på det her – i stedet for nu at stå her og tale om, at det er taget fuldstændig ud af den blå luft. Ministeren har svaret på spørgsmålet, og jeg har selv svaret på det, og jeg tror ikke, vi kommer det nærmere.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er fru Lotte Rod fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er sympatisk, at Dansk Folkeparti gerne vil finde flere penge til Grundforskningsfonden. Det er faktisk så sympatisk, at vi lige præcis har taget det med i regeringens vækstplan – nemlig at vi vil finde flere penge til Grundforskningsfonden, sådan at den kan fortsætte 10 år mere.

Til gengæld duer den model, som DF har lagt frem her i beslutningsforslaget, ikke. Som ministeren allerede har været inde på, kan man ikke bare sælge bygningerne og bruge pengene til Grundforskningsfonden. Så dermed kan Radikale Venstre ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et enkelt spørgsmål fra fru Tina Nedergaard. Værsgo.

Det er, fordi jeg føler mig fuldstændig hjemme i Folketingssalen igen. Jeg kan jo bedre kende forskel på rød og blå igen. For nu kommer ordføreren fra Det Radikale Venstre så også herop og siger: Det fremgår klart af vores planer for vækst i Danmark, at vi vil finde pengene til Danmarks Grundforskningsfond. Det ville man også have sagt i opposition; der gjorde man det nemlig heller aldrig.

Der er jo forskellige muligheder, når man skal finansiere noget i den størrelsesorden. Man kan låne pengene – det er vi imod i Venstre; man kan skære andre steder – det mener vi i Venstre er nødvendigt; eller man kan overlade det til Venstre og andre at komme med ideerne. Og så er det bare, jeg i et fromt håb om, at der måske kommer et klarere svar her, skal høre, hvad det præcis er, regeringspartierne ønsker at vælge af de tre muligheder.

Ordføreren.

Lad os lige starte med at slå fuldstændig fast, at vi jo har pengene frem til 2018. Det, vi diskuterer i vækstplanen, er, at vi i regeringen er så optaget af at give Grundforskningsfonden en sikkerhed på langt sigt for, at de kan fortsætte deres aktiviteter, at vi går ind og siger, at de kan være helt sikre på, at de får pengene i yderligere 10 år. Vi er så committede på, at det skal lykkes for os, at vi går ind og siger, at vi vil give den garanti, at finder vi ikke pengene på andre måder, så gør vi det med statsobligationer.

Spørgeren for anden gang.

Altså, det er jo fuldstændig fantastisk. Den garanti, man udsteder, er, at et Folketing efter to eller tre folketingsvalg eventuelt vil bruge lån, man har optaget, til Danmarks Grundforskningsfond. Det kan man da ikke stille nogen garanti for. Undskyld mig, det er jo helt hen i vejret. Altså, hvis man skal stille den garanti over for en fond, at den kan uddele midler og være sikker på det, så er det jo netop, at kapitalen skal bestå af dens egen egenkapital, så den selv kan disponere, og sådan at det er det lovgrundlag, som fonden er etableret på, som sikrer, at de penge ikke kan bruges til alternativ finanspolitik. Det er derfor, det er livsfarligt for enhver fond at komme ud i sådan en diskussion om, at man vil tilpasse finanspolitikken efter det. For det afhænger jo af, hvilket Folketing vi har på det tidspunkt. Så det er altså ikke en garanti til fonden, det er næsten en trussel.

Ordføreren.

Tværtimod vil jeg sige, at det var livsfarligt, hvis vi som politikere ikke påtog os det ansvar at sige: Vi vil faktisk gerne sikre, at Grundforskningsfonden har mulighed for at fortsætte aktiviteterne yderligere 10 år. Vi har finansiering indtil 2018. Vi vil i regeringen lægge os i selen for – det er derfor, vi har spillet det ind i vækstplanen – at vi fortsætter yderligere 10 år. Og jeg bliver faktisk optimistisk i dag, for jeg hører sådan set, at alle ordførere gerne vil være med til at finansiere pengene til Grundforskningsfonden.

Tak. Der er et spørgsmål mere, fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak. Det bliver jo en lidt fantastisk diskussion, men hvis jeg var Grundforskningsfondens bestyrelse, ville jeg sidde og være rigtig, rigtig bekymret. For hvor er de her penge henne? Der bliver sagt, der er en vækstplan, at man vil finde pengene, og at man har pengene klar til 2018. Mig bekendt uddeler fonden den sidste pulje eller støtter sidste gang projekter i 2015 med start fra 2016, og allerede nu begynder dem, der eventuelt vil søge fonden, jo selvfølgelig at kigge andre steder hen, for man ved ikke, om der er flere penge at gøre med. Så derfor vil jeg da egentlig gerne vide, om der er en klar plan for at få fundet de her penge nu, så fonden kan vide, at de har dem. Eller er det sådan et eller andet med, at vi finder dem via tilpasninger fremadrettet, og hvis vi ikke lige kan finde dem, tager vi et lån?

Ordføreren.

Jeg kan jo godt høre, at oppositionens politikere prøver at tegne sådan et billede af, at de er enormt bekymrede. Jeg vil sige, at i modsætning til oppositionens politikere har jeg det rigtig godt i maven. For vi kan se på vores økonomiske politik, at vi er på vej helt ud af krisen, vi er på vej ud af EU-indstillingen, og det er vi jo, fordi den her regering fører en ansvarlig økonomisk politik. Så derfor: Når vi spiller ind i vækstplanen, at vi vil finde finansieringen til Grundforskningsfonden, så glæder jeg mig til, at I også møder op til forhandlingerne og tager jeres ansvar, sådan at vi løser det her i fællesskab.

Spørgeren for anden gang.

Jeg vil sige, at jeg blev rigtig, rigtig glad, den dag jeg hørte ministeren sige, at nu skulle der lægges 3 mia. kr. i Grundforskningsfonden. For det har jeg hørt på som et væsentligt, påtrængende problem, siden jeg blev valgt ind i Folketinget. Når jeg nu hører ordføreren sige, at nu kan man komme til forhandlinger, og så kan man få lov at være med til at finde de her penge, så forsvinder min glæde en lille smule, for jeg bildte mig faktisk ind et eller andet sted, at vi havde en så ansvarlig regering, at den ikke ville komme med sådan et forslag, altså påstå, det var finansieret, og så ikke have finansieringen klar. Så kan jeg blive bekræftet i, at der ikke er nogen finansiering, og at vi skal prøve at finde de her penge? Så er vi da kommet et lille stykke – eller hvor vi nu er kommet hen.

Ordføreren.

Vi har finansiering. Vi siger til Grundforskningsfonden, at vi forlænger med 10 år, og vi mener det så meget i regeringen, at vi er villige til at gøre det med statsobligationer, hvis ikke vi herinde kan blive enige.

Tak. Den næste spørger er fru Charlotte Dyremose fra De Konservative.

Altså, nu er det jo enormt nemt for den nuværende regering at love, at Folketinget vil noget i 2018. For man kan ikke finde en meningsmåling, der tyder på, at den nuværende regering sidder i 2018. Så det, den nuværende regering sådan set har lovet i sin vækstplan, er, at den vil sikre, at den borgerlige regering efter næste valg ser at få fundet en ansvarlig finansiering til Grundforskningsfonden. Er der ikke lidt for meget julemand over det for Det Radikale Venstre?

Ordføreren.

Vi fører en fuldstændig ansvarlig økonomisk politik i regeringen. Vi er på vej ud af krisen, vi er på vej ud af EU-indstillingen, og vi er så committede på, at vi skal fortsætte Grundforskningsfondens aktiviteter, at vi har spillet det ind i vores vækstplan og dermed siger, at vi skal være fuldstændig sikre på, at Grundforskningsfonden kan fortsætte deres aktiviteter. Så nej, det synes jeg ikke der er julemand over.

Spørgeren for anden gang.

Regeringen har spillet penge ind i Grundforskningsfonden i deres vækstoplæg, men man har jo ikke fundet dem. Man glemte lige at finde dem, inden man lovede dem væk. Og det der med, at det vil man bare garantere: Jamen hvordan vil man garantere det på anden måde, end at nogle fremtidige politikere, som med god sandsynlighed ikke bliver med den røde regering i spidsen, kommer til at gøre det? Så hvis fru Lotte Rod i dag har ro i maven, er det da alene, fordi fru Lotte Rod står over for, at det er den ansvarlige opposition, der snarligt bliver regering, og at man derfor er nogenlunde sikker på, at når vi får borgerlig regering igen, så vil der selvfølgelig blive fundet penge til Grundforskningsfonden.

Ordføreren.

Vi er i regeringen fuldstændig committede på, at vi skal forlænge aktiviteterne for grundforskningen med 10 år. Det er derfor, vi har spillet det ind i vores vækstplan, og jeg hører sådan set kun, at alle andre ordførere her deler ønsket om, at vi forlænger Grundforskningsfondens aktiviteter. Så derfor har jeg svært ved at blive så bekymret, som fru Charlotte Dyremose lægger op til.

Så er der ikke flere spørgere. Så siger jeg tak til ordføreren for Det Radikale Venstre, og den næste ordfører er SF's ordfører, fru Pernille Vigsø Bagge. Værsgo.

Tak. SF's forskningsordfører, fru Annette Vilhelmsen, er her ikke, så jeg skal på vegne af fru Annette Vilhelmsen gøre rede for, hvad SF mener om det her forslag. I SF mener vi, at Dansk Folkepartis beslutningsforslag har et positivt mål, nemlig at skaffe penge til Danmarks Grundforskningsfond. Det er vigtigt, at grundforskning i Danmark har en ordentlig finansiering, og det vil vi gerne være med til at sikre. Men måden, som Dansk Folkeparti i dag foreslår at finansiere grundforskningen på, kan vi i SF ikke støtte.

Dansk Folkeparti foreslår, at Københavns Universitet skal købe sine bygninger af staten, og at provenuet skal finansiere grundforskningen. Vi mener ikke, at landets største universitet skal ud og lege boligspekulant på ejendomsmarkedet og eje en bygningsmasse i den størrelsesorden. I SF mener vi, at universiteterne skal fokusere på det, de er bedst til, og universiteterne er bedst til at uddanne og forske. Vi mener, at universiteternes ledelser skal bruge deres tid på at sørge for god forskning, god undervisning, et godt studiemiljø og holde deres fokus der. Ud over det har universiteterne allerede nu mulighed for at overtage deres bygningsmasse ifølge universitetsloven.

Vi mener ikke, at vi skal tvinge Københavns Universitet ud i et forhastet opkøb af deres egne bygninger for at finansiere grundforskning. SF kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen spørgsmål, og så er vi nået til Enhedslistens ordfører, hr. Nikolaj Villumsen. Værsgo.

Tak for det. På vegne af vores ordfører på området, fru Rosa Lund, vil jeg læse følgende op.

Tak til Dansk Folkeparti for at rejse en debat om Danmarks Grundforskningsfonds fremtid. I Enhedslisten er vi helt enige med forslagsstillerne i, at Danmarks Grundforskningsfond er afgørende for den banebrydende forskning. Derfor er vi ligesom Dansk Folkeparti bekymrede for fondens finansieringskilde, og om den er ved at tørre ud.

Men i Enhedslisten mener vi ikke, at løsningen er at lade Københavns Universitet købe sine egne bygninger. Det ser vi ikke som nogen god idé, da vi ikke har gode erfaringer med denne selvejemodel fra gymnasieområdet eller for den sags skyld fra nogen andre steder i uddannelsessystemet. Det er hverken gavnligt for universitetet eller de studerende, der skal læse der. Dertil kommer, at Danmarks Grundforskningsfond er alt for vigtig til at afhænge af bygningsværdi og provenu. Vi skal i stedet tage ansvar for grundforskningen ved at prioritere den politisk.

Derfor er vi også i Enhedslisten glade for, at regeringen vil prioritere det i sin vækstplan. Lige præcis det mener vi vil være rigtig godt at prioritere, og vi håber, at regeringen vil holde fast i det, så kan man sådan set godt skrotte nogle af de andre dele, måske.

I Enhedslisten støtter vi altså ikke Dansk Folkepartis forslag.

Tak til ordføreren. Der er et enkelt spørgsmål fra Venstres ordfører, fru Tina Nedergaard. Værsgo.

Tak. Jeg skal bare høre, om Enhedslisten virkelig vil indstille sig på, at den eneste garanti, som Enhedslisten ville kunne opnå i en forhandling med regeringen, for, at de 3 mia. kr. tilvejebringes, er udsigten til, at en fremtidig regering måske, måske ikke optager et lån for at understøtte fondens arbejde. Jeg skal bare høre, om Enhedslisten vil stille sig tilfreds med det.

Ordføreren.

Tak for det. Og tak for et rigtig, rigtig godt spørgsmål. Det er jeg sikker på vores ordfører har et virkelig godt svar på, men jeg er lige standin i dag, så jeg vil ikke kaste mig ud i et svar.

Spørgeren for anden gang.

Så dropper jeg spørgsmål nr. 2.

Dermed er vi nået til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Merete Riisager. Værsgo.

Tak. Først og fremmest vil jeg gerne kreditere Dansk Folkeparti for beslutningsforslag B 63. I Liberal Alliance har det længe været os magtpåliggende, at universiteterne får mere selvstyre, og i den sammenhæng er det afgørende, at universiteterne får mulighed for at eje deres egne bygninger, så de kan træffe egne prioriteringer i forhold til de ressourcer, der knytter sig hertil.

Nogle universiteter ejer allerede deres egne bygninger, og andre gør det ikke. Der er nogle, der ønsker det, og andre ønsker det ikke. Essensen er, at de selv skal kunne afgøre det, og det skal være tilgængeligt og muligt og ligetil.

Som systemet er i dag, er der tale om en dobbeltadministration. Staten har sin egen bygningsadministration, mens universiteterne også må bygge deres egen op, da det jo er her, der er konkret viden om det behov, der er for indretning, udvikling osv.

Så vi tilslutter os beslutningsforslaget. Vi er glade for den del, der handler om, at Københavns Universitet kan eje sine egne bygninger. Det mener vi sådan set at alle universiteter skal have mulighed for. Vi er også positive over for, at Dansk Folkeparti simpelt hen går ind på nuværende tidspunkt og adresserer den fremtidige finansiering af Danmarks Grundforskningsfond. Det mener vi er fremsynet og al ære værd.

Så uagtet at vi måske ikke ville have udformet det præcis på den her måde, er vi positive over for alle dele af beslutningsforslaget og siger ja til beslutningsforslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ingen spørgsmål. Så er det Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Charlotte Dyremose. Værsgo.

Tak. I den konservative folketingsgruppe gav det her meget relevante beslutningsforslag anledning til en god og vigtig drøftelse. Vi er meget optaget af, at der er penge i Danmarks Grundforskningsfond i fremtiden. Vi er meget optaget af at finde det nødvendige provenu og dermed give Danmarks Grundforskningsfond en sikkerhed for, at vi har pengene.

Vi drøftede det her forslag meget frem og tilbage, og som også andre har været inde på, er vi heller ikke helt sikre på, om det er en bæredygtig model med det her salg af bygninger. Vi er meget optaget af, at Københavns Universitet jo er interesseret i at købe sine egne bygninger, og at der er en proces i gang. Vi er egentlig en lille smule forundret over, at det har taget så lang tid, som det har, men vi håber, at den proces bliver ført videre. Om de to ting lige skal bindes sammen, ved jeg ikke. Men det viser jo i hvert fald, at debatten er ualmindelig relevant, hold da op.

Regeringen har lovet – og jeg blev så glad, da jeg hørte det – 3 mia. kr. til grundforskningen. Regeringen ville sikre grundforskningen. Ja, men åbenbart med julemandspenge, med løbende tilpasninger. Løbende tilpasninger er det, der på almindeligt dansk hedder: Vi skal finde besparelserne i fremtiden – vi har ikke fundet dem endnu – med mulige statsobligationer. Det er det, der på dansk betyder: Tja, hvis ikke vi kan finde pengene og finder ud af, hvordan vi sparer os til det, så må vi jo låne dem og håbe, at de fremtidige generationer så kan betale regningen efter os.

Ja, så er vi her under forhandlingerne blevet inviteret til at komme med forslag fra den borgerlige oppositions side. Det er nok i virkeligheden den mest saglige og sikre finansieringsanvisning, regeringen er kommet med indtil videre, altså at bede os andre om at komme med noget ansvarligt.

Så det var rart lige at få en bekræftelse på, at det der med, at der er anvist finansiering, lige er at overdrive. Det handler mere om, at regeringen har alle de gode intentioner om at finde finansiering. Det håber vi så i al beskedenhed at regeringen gør, men det ville jo også være rart og gøre tingene meget nemmere i de politiske forhandlinger og i debatten, hvis regeringen, inden de fremlagde store forkromede pakker, hvor de lover en masse milliarder væk, så rent faktisk bare havde en eller anden form for idé om, hvor man skulle finde de penge. Det ville helt sikkert gøre finanspolitikken noget mere sikker. Det ville også gøre forskermiljøerne noget mere sikre på, at regeringens gode, pæne og rare ord er andet og mere end det.

Så i virkeligheden er konklusionen vel i dag, at grundforskningen kan konstatere, at der heldigvis er en ansvarlig opposition, for hvem det er vigtigt, at vi finder de her penge. Dansk grundforskning må derfor satse på, at den ansvarlige opposition snart kommer til, og hvis ikke den gør, at den så kommer med relevante input til den siddende regering, så regeringen med lidt held kunne forvalte den borgerlige politik. For så er der jo faktisk en vis chance for, at det kan lade sig gøre at leve op til regeringens målsætning. Men helt ærligt, det er noget beskæmmende at opleve regeringen på slap line og i julemandshumør på den her måde. Jeg synes faktisk, at dansk grundforskning er alt for vigtig til, at man på den måde kan skalte og valte med løfterne og stå heroppe og sige: Ja, det kunne vi godt tænke os, og det regner vi med at de fremtidige regeringer og de fremtidige generationer tager sig af at finansiere.

Sådan spiller klaveret ikke. Vi er nødt til at finde finansieringen, inden vi kan love noget som helst. Det er vi fra Konservatives side meget indstillet på at gøre med det her beslutningsforslag og med andre metoder. Men i hvert fald skal det mål nås.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti, der er ikke nogen spørgsmål. Og så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil da gerne sige mange tak for debatten. Det har været ganske interessant. Da jeg for få år siden, tilbage i 2011, blev valgt ind i Folketinget, var noget af det første, jeg hørte om, Danmarks Grundforskningsfonds problemer med at have finansiering fremadrettet. Jeg ved godt, det er lobbyarbejde, men for mig at se var det rettidig omhu fra fondens side, fordi ting tager tid. Ting i det politiske system kan tage meget lang tid. Fra starten hørte jeg fra alle sider, at det var vigtigt med fonden, og at den fik gode resultater, som vi ikke måtte miste. Jeg har forsøgt at bringe det op i forskellige fora og gentagne gange over for forskellige ministre, og hver gang har jeg fået svaret, at det naturligvis er noget, vi skal have løst, men: Det kan ikke lige være i den her sammenhæng. Det er ikke akut lige nu, og hvor skulle vi for øvrigt finde pengene?

Så jeg oplever, og det oplever jeg også i dag, at alle er enige om, at Danmarks Grundforskningsfond er en stor succes i dansk forskning, hvilket også blev bekræftet af den evaluering, der kom lige før jul, så det eneste, der egentlig mangler, er jo at finde pengene. Den anden dag kom regeringen så med forslaget om at finde 3 mia. kr. til fonden. Dejligt, tænkte jeg, omsider handling bag ord. Det var i hvert fald en bekræftelse af, at der skulle gøres noget. Så prøvede jeg at kigge lidt i »Danmark helt ud af krisen«. Der står en side om finansiering, men der står ikke noget, hvor jeg kan se at der måske kunne komme 3 mia. kr. til Danmarks Grundforskningsfond ud af det.

Så kan jeg godt se på ministeriets hjemmeside, at der står noget om statsobligationer. Det er jo det samme, i hvert fald i min verden, som at sige: Jamen vi tager lige nogle lån. Og så kan jeg ikke helt lade være med at tænke på den kampagne, som man godt kan kalde det, hvor regeringen igen og igen efterlyser Dansk Folkepartis finansiering af de forslag, vi har ytret de senere år i alle mulige sammenhænge. Og i den sammenhæng har jeg forstået, at når man taler om finansiering i den ansvarlige regering, handler det om at bruge af penge, man har. Men nu kan jeg så forstå, at det at optage lån er en del af en ansvarlig finansiering i regeringens øjne. Det gør da mange ting meget lettere. Om man så ikke ønsker helt at være ved det, når man så ikke også nævner det i sin beskrivelse i udspillet, kan jeg så være usikker på.

Så grundlæggende har vi fundet ud af i dag, at vi stadig væk er enige om, at Danmarks Grundforskningsfond skal have penge. Vi er enige om, at det er vigtigt at finde dem. Fra borgerlig side har der været en bred opbakning til et synspunkt om, at det er så vigtigt, at vi rigtig gerne vil være med til at finde dem. Det, vi bare har efterlyst, er, at når man fra regeringens side faktisk er kommet med et udspil og har sagt, at man vil lægge 3 mia. kr. i fonden, så er der også en finansiering bag det forslag. Det havde jeg naivt en forestilling om. Vi må så konstatere, at det er der ikke, og at det hele skal hænge på, om vi kommer til en forhandling og kan finde de penge. Vi vil gøre vores bedste for det, men det havde da været dejligt, om regeringen havde haft nogle penge at gøre godt med.

Så har der været lidt kritik af det forslag om Københavns Universitet, jeg har i beslutningsforslaget. Jeg skal ikke kunne sige, præcis hvad provenuet måtte blive, men i min logik kunne det handle om, at hvis Københavns Universitet får lov, hvad de jo har ret til ifølge universitetsloven, at få selveje på deres bygninger, så skal de selvfølgelig betale for det. Så er jeg med på, at der kan være nogle lån, og det må vi så få klarhed over i udvalgsarbejdet: Hvad er der af lån i de bygninger? Hvad kunne der så eventuelt være tilbage? Og hvis det kun er 1 mia. kr., må vi jo nøjes med at bruge milliarden til det, men under alle omstændigheder skal Københavns Universitet i hvert fald erlægge et eller andet beløb for de her bygninger, som faktuelt har en værdi af ca. 12 mia. kr. Det burde der være et lille provenu i.

Men man kan sige, at det, der selvfølgelig også er vigtigt for Dansk Folkeparti i den her sammenhæng, er på den ene side, at vi finder penge til Danmarks Grundforskningsfond, hvor de kan findes, og på den anden side, at vi arbejder videre med at sikre muligheden for selveje for Københavns Universitet. Det er jo lidt paradoksalt, at de har bedt om det her selveje for 1½ år siden og har fået at vide, at de muligvis kan få en eller anden form for svar til sommer. Det er jo ikke et nyt ønske, men det tager åbenbart meget, meget lang tid at finde ud af, hvordan man vil leve op til det krav, de har om at få pengene.

Men afslutningsvis vil jeg da egentlig bare atter en gang sige tusind tak for debatten. Og så vil jeg håbe, at regeringen vil fortælle os, hvor de her penge kommer fra, så hele opgaven ikke ligger på os, for jeg mener da, at regeringen må have et vist ansvar for at finde en form for finansiering af et forslag, de selv er kommet med. Men tak for debatten.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere spørgsmål, og det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.