Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 18:

Forslag til folketingsbeslutning om en styrket håndhævelse af ophavsrettigheder på internettet.

Af Michael Aastrup Jensen (V) og Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 07.11.2013).

Jeg vil vente et øjeblik med at åbne forhandlingen, til der er lidt mere ro i salen.

Vi får vist lidt mere ro nu. Kulturministeren. Værsgo.

Tak. Vi har i Danmark en lang tradition for, at politiet er organiseret som et såkaldt enhedspoliti, hvor retshåndhævelsen ikke er opdelt på forskellige politistyrker. Denne organisationsform sikrer bl.a., at vi kan udnytte politiets ressourcer effektivt, og der skal derfor meget vægtige argumenter på bordet, hvis vi skal bryde med det danske enhedspoliti.

Forslagsstillerne ønsker at pålægge regeringen at styrke håndhævelsen af ophavsrettigheder på internettet. Det skal ske ved at undersøge muligheden for at nedsætte en særlig taskforce, der har særligt fokus på at bidrage til bekæmpelsen af ophavsretskrænkelser på internettet som f.eks. piratkopiering.

Bekæmpelsen af krænkelser af rettigheder på internettet er et vigtigt område. Det gælder dog ikke kun ophavsrettigheder, men alle immaterielle rettigheder. Det gælder f.eks. også design- og varemærkerettigheder. Derfor er der også inden for de sidste år taget særlige initiativer for at styrke den politimæssige indsats på disse områder. De initiativer er detaljeret beskrevet i justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål nr. 91, som jeg henviser til. Jeg vil dog også nu benytte lejligheden til at fortælle om politi- og anklagemyndigheders behandling af sager om krænkelse af immaterielle rettigheder.

Sagsgangen følger de retningslinjer, som fremgår af en meddelelse udstedt af Rigsadvokaten i november 2010 kaldet meddelelse nr. 5/2010, der bl.a. indførte en særlig ordning. Ordningen indebærer for det første, at politikredsene skal orientere Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, også kaldet SØIK, om anmeldelse, tiltalerejsning eller efterforskning i sager om krænkelse af immaterielle rettigheder.

For det andet skal politikredsene orientere SØIK, hvis de skønner, at der ikke bør rejses tiltale i en sag om immaterielle rettigheder. SØIK vurderer så, om de er enige med politikredsen, og hvis det ikke er tilfældet, kan de anmode om, at sagen forelægges for den regionale statsadvokat. Hvis SØIK skønner, at en sag efter sit omfang og sin karakter falder ind under statsadvokatens område, kan de selv vælge at overtage efterforskningen af sagen. Ordningen medfører derfor, at sager om overtrædelse af lovene om immaterielle rettigheder i vidt omfang er knyttet til SØIK.

Rigsadvokaten har herudover så sent som i foråret 2013 iværksat en række andre initiativer til at styrke indsatsen på området. De initiativer supplerer den ordning, som jeg netop har beskrevet. Tiltagene signalerer, at politiet og anklagemyndigheden ser ganske alvorligt på krænkelser af alle immaterielle rettigheder, herunder ophavsretten, og det stemmer overens med forslagsstillernes ønsker. Initiativerne er blevet fastsat af Rigsadvokaten på baggrund af dennes drøftelse med repræsentanter for rettighedshaverne, relevante myndigheder og Rigspolitiet.

Generelt fører initiativerne til yderligere styrkelse af SØIK's opgave og rolle i forbindelse med behandling af sager om krænkelse af immaterielle rettigheder. Det første initiativ går på at udbygge ordningen, så alle anmeldelser om krænkelse af immaterielle rettigheder nu kan indgives til SØIK. Det er som det andet initiativ besluttet, at SØIK skal behandle flere sager om krænkelse af immaterielle rettigheder.

Det tredje initiativ er, at SØIK kan yde bistand til politikredsenes efterforskning og retsforfølgning af sager inden for området. Og det fjerde initiativ går ud på at sikre videns- og erfaringsudveksling, dels ved at udstede en vejledning om behandling af sager om krænkelse af immaterielle rettigheder, dels ved at drøfte emnet løbende i anklagemyndighedens fagudvalg. Vejledningen er færdiggjort og blev allerede den 20. august 2013 oversendt til Retsudvalget som besvarelse på spørgsmål nr. 695 fra Retsudvalget.

Som et femte initiativ har alle politikredse og statsadvokaturer udpeget en anklager, som skal fungere som lokal kontaktperson i sager om krænkelse af immaterielle rettigheder. Og kontaktpersonerne vil bl.a. indgå i et netværk med SØIK, der vil følge og drøfte udviklingen på området. SØIK vil også arrangere undervisning af kontaktpersonerne.

Ud over de initiativer, som Rigsadvokaten har taget på området, kan jeg oplyse, at regeringen som led i vækstplanen for kreative erhverv for 2013 har besluttet at oprette en særskilt enhed hos Patent- og Varemærkestyrelsen, der kan vejlede rettighedshavere, borgere og myndigheder i visse immaterielretlige sager. Det er hensigten, at enheden i relevant omfang vil blive inddraget i politi- og anklagemyndighedens behandling af straffesager om krænkelse af immaterielle rettigheder.

Regeringen er således enig i, at det er vigtigt at sikre en effektiv håndhævelse af krænkelser af disse rettigheder, men lægger samtidig stor vægt på at bevare det danske politi som et enhedspolitik. Og jeg mener faktisk, det er lykkedes os at forene disse hensyn med de initiativer, der er taget på området, og som jeg har gjort rede for her.

Jeg kan særlig fremhæve, at de nye initiativer bidrager til at sikre en kompetent, effektiv og ensartet behandling af sager om krænkelse af immaterielle rettigheder. I første række sker det altså ved at styrke SØIK's koordinerende og understøttende rolle i forhold til de sager, der behandles af politikredsene, og i anden række, ved at SØIK vil komme til at behandle væsentlig flere sager på området. Rigsadvokaten vil i øvrigt følge op på de initiativer, der nu er sat i værk, i løbet af 2014, og når Rigsadvokaten har indhentet erfaringerne fra initiativerne, vil man ligeledes gå i dialog med bl.a. rettighedshaverne.

En styrkelse af håndhævelsen på området for krænkelse af immaterielle rettigheder bør derfor efter regeringens opfattelse først og fremmest ske gennem de initiativer, der allerede er iværksat, og som jeg har beskrevet her. Implementeringen af initiativerne vil i øvrigt betyde, at der ikke kun sker en styrket håndhævelse af ophavsrettighederne, men også af andre immaterielle rettigheder.

Jeg ser derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt er anledning til at undersøge mulighederne for og konsekvenserne ved at oprette en særlig taskforce med speciale i at bekæmpe ophavsrettighedskrænkelse og piratkopiering. Det vil i stedet være vigtigt at fokusere på at implementere de nye tiltag og se på resultaterne af dem. Den holdning deles også af Rigspolitiet og Rigsadvokaten, og regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Michael Aastrup Jensen.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår regeringens nølen i den her sag. Vi er jo i en situation, hvor en samlet branche, alle relevante brancheorganisationer og så godt som alle uden for det her hus, siger, at regeringens lille nødløsning, man har barslet med, simpelt hen ikke er god nok. Det her er et kæmpe, kæmpe stort problem, som jo altså er i million-, måske endda i milliardkronerstørrelsen, når man ser på det. Det vil sige, at vi her altså har danske virksomheder, danske producenter osv., som mister massivt mange penge. De kommer alle sammen til os og siger: Vi har brug for en radikal ændring, og hvorfor gør I ikke ligesom i Sverige?

I Sverige har man lavet en konkret løsning. Man har lavet en enhed, som har bragende succes. Hvorfor vil man ikke engang fra regeringens side overhovedet undersøge det, når der kommer et så massivt ønske og næsten en tiggen fra en samlet branche, fordi der simpelt hen er brug for at gøre noget i stedet for den her såkaldte nødløsning.

Ministeren.

Det er ikke mit indtryk, at branchen som sådan er utilfreds med de initiativer, regeringen her har taget. Jeg er fuldstændig klar over, at ønsket om en taskforce er heftigt eller bredt forankret. Men sådan, som jeg ser tegningen for mig, kommer SØIK til at spille en meget central og koordinerende rolle. Alle anmeldelser, alle sager skal sendes ind til SØIK, som vurderer, hvor de skal behandles henne. Hvor er kompetencen henne til den konkrete sag, der bliver sendt ind? Det er jo i sig selv næsten som en taskforce. Og man må også gå ud fra, at den taskforce i givet fald ville se alle sager.

Det, der så er fordelen ved det her system, synes jeg, er, at der er en kontaktperson i hver politikreds, som er knyttet til et netværk, hvor SØIK sidder i midten, om man så må sige, og der foregår en uddannelse og en efterbehandling og et samarbejde med kontaktpersonerne i de forskellige politikredse. Det synes jeg faktisk er en relativt god løsning, og derfor vil jeg gerne give det en chance, fordi vi bruger de ressourcer, vi har i forvejen, men vi målretter det helt klart mod opgavens vigtighed på den måde, som det er konstrueret her.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Jeg er i tvivl om, om man virkelig forstår alvoren i regeringen. For det er virkelig sådan – og det kan man bare spørge RettighedsAlliancen om, man kan spørge Dansk Industri, man kan spørge alle producenter, der er i film-, musik- og softwarevirksomheder osv. – at alle som en siger, at det, som regeringen lægger op til, er en nødløsning, og at man bør lave en politimæssig enhed, fordi det er det politimæssige, der er brug for. Det er det politimæssige i forhold til razziaer, i forhold til efterforskning, i forhold til at håndtere de her sager. I stedet for at nogle er spredt rundtomkring i landet, har man brug for at have en specialiseret enhed. Og når vi virkelig ved, at det kan gøres med succes i Sverige, så forstår jeg virkelig ikke, hvorfor regeringen ikke engang vil undersøge, om man kan gøre det samme.

Ministeren.

Regeringen har selvfølgelig vurderet også den svenske model, men har valgt at centralisere opgaven i den kendte organisation SØIK. Det er jo det, der er det nye i det, altså at man samtidig laver det netværk med kontaktpersoner. Der er en kontaktperson pr. politikreds. Det er et overskueligt antal. De danner så et netværk og udvider deres kompetencer på den måde, som jeg også beskrev det. Det giver vi så en chance. Så må vi jo følge op på det og vurdere det på et tidspunkt.

Hr. Alex Ahrendtsen, kort bemærkning.

Tak. Jeg vil egentlig gerne fortsætte lidt i sporet af hr. Michael Aastrup Jensens indlæg. Både RettighedsAlliancen og Dansk Industri støtter jo oprettelsen af en særlig politienhed på dette område, og de henviser jo flere gange til de svenske forhold, og så er mit spørgsmål til ministeren: Gør det overhovedet ikke noget indtryk på ministeren, at både RettighedsAlliancen og Dansk Industri gerne vil have sådan en særlig politienhed?

Ministeren.

Jo, alle indlæg, der vedrører de sager, vi arbejder med i Kulturministeriet, bliver selvfølgelig vurderet, og vi forholder os til det, og det gør da indtryk på os, og vi overvejer rimeligheden eller ideen, troværdigheden, hvad vi nu vil kalde det, i, hvordan vi vurderer sagen. Men vi har så konstrueret en anden metode, hvor vi bruger de kendte institutioner og koncentrerer indsatsen. Vi centraliserer i virkeligheden opgaven, ved at alle sager går til SØIK og vurderes der, inden man placerer ansvaret for, hvordan de skal løftes og løses et bestemt sted.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg er sådan lidt forvirret også på vegne af Dansk Folkeparti. Det er jo ikke en centralisering, der sker. Det er jo en decentralisering. Ministeren har jo selv beskrevet, hvordan det kommer til at foregå. Der er en kontaktperson i hver politikreds. Det er jo ikke en særlig politienhed. Det er jo sværere at bevare de erfaringer, som man opnår under efterforskningen, og det er også sværere at have det faglige miljø, som er nødvendigt, fordi ophavsret, ulovlig kopiering er ekstremt kompliceret stof, og det kræver altså bare lidt personale og en enhed, der kan håndtere det. Så hvad er egentlig den dybereliggende begrundelse for ikke at ville lave en særlig politienhed? Er ministeren ikke enig i, at det her er så kompliceret stof, at en enkelt ude i en politikreds ikke kan løfte de her komplicerede sager selv? Jeg ved godt, at ministeren henviser til, at man så kan arbejde sammen, og at man skal over statsadvokaturen, og hvad ved jeg, men det er jo ikke nok.

Ministeren.

Når jeg kalder det for en centralisering, er det, fordi jeg ser SØIK for mig som den centrale institution i det netværk, vi taler om fra regeringens side, og det vil sige, at SØIK skal indeholde alle de kompetencer, som er nødvendige for at tage sig af krænkelser i materielle rettigheder. Det svarer jo til, at en taskforce skal udrustes med en særlig viden. Den viden skal ligge i SØIK, som i forvejen beskæftiger sig med økonomiske og internationale kriminalitetsforhold, og det er det, jeg kalder en centralisering. At man så har udstationeret kompetente personer rundtomkring til at varetage nogle veldefinerede og beskrevne problemstillinger, som kommer fra SØIK, ser jeg ikke er noget problem. Jeg synes, at det er glimrende at få den styrkelse af SØIK, der gør, at de som central institution, der i forvejen beskæftiger sig med økonomiske og internationale krænkelser af forskellig karakter, kriminalitet af forskellig karakter, også kommer til at være vidende på højt niveau om krænkelser af immaterielle rettigheder.

Tak til kulturministeren. Så er det hr. Mogens Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Der er jo ingen tvivl om, at piratkopiering er et stort problem både i form af, at vi oplever, at musik og film bliver ulovligt kopieret, men også i form af, at der er andre produkter, der bliver kopieret. Og i en tid, hvor ophavsretsbranchen er i vækst og er et af de områder, der skaber vækst og arbejdspladser i Danmark, er det selvfølgelig også utrolig vigtigt, at vi håndhæver ophavsretsloven, så rettighedshaverne kan tjene penge på indholdet af de produkter, som de skaber.

Derfor er det også sådan, at rettighedshaverne naturligvis har gjort opmærksom på, at de synes, at det her er et problem. Både Kulturministeriet, og jeg tror også alle partier, har haft møder med rettighedshaverne, og for Socialdemokraterne er det utrolig vigtigt, at vi håndhæver ophavsretsloven og har en stærk indsats på området. Derfor er det også tilfredsstillende, at den dialog, der har været med rettighedshaverne, har ført til, at Kulturministeriet og Justitsministeriet i et stærkt samarbejde nu har fundet en model for, hvordan vi kan styrke hele indsatsen mod piratkopiering.

Kulturministeren har jo nævnt heroppefra, at der fremover vil kunne sættes stærkere ressourcer ind på området. Det er i form af, at alle krænkelser af ophavsrettigheder nu kan anmeldes til SØIK og skal vurderes i SØIK på en sådan måde, at de der kan træffe beslutning om at gå ind i de sager, som er særlig komplicerede, og som det kan være svært at have ressourcer til at løse ude i de enkelte politikredse. Jeg skal måske lige sige – ministeren har jo nævnt det – at SØIK står for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, og det er dem, der behandler de her sager. De går altså nu ind i sagerne på en langt, langt stærkere måde end hidtil. Det er en styrkelse og betyder altså også flere ressourcer.

Det andet vigtige område, hvor der sker en styrkelse, er, at hver enkelt politikreds nu skal udpege en særlig kontaktperson, som får kompetence på det her område, og som kommer til at indgå i et nationalt netværk for at styrke indsatsen på området.

Så der sker og er sket en styrkelse af politiets indsats på området, og derfor kan det være lidt vanskeligt at forstå, hvorfor Venstre og Dansk Folkeparti absolut nu vil sætte nye initiativer i gang. Man aner jo ikke, hvad effekten bliver af de initiativer, der nu er sat i gang, og som jeg jo også har hørt RettighedsAlliancen og andre rettighedshavere tilkendegive er meget fornuftige tiltag. Man kan altid ønske sig mere, men skulle vi ikke lige se, hvad den her indsats fører til, og hvilke muligheder det giver for at styrke indsatsen, før der kræves mere?

Det, der måske ydermere kan undre, er, at det her ønske, som der er fra Venstre og Dansk Folkeparti om en særlig taskforce, er et ønske, der har været der i lang tid fra rettighedshavernes side, også under den tidligere regering. Dengang hørte man ikke Dansk Folkeparti og da slet ikke Venstre komme med forslag om, at man skulle lave en særlig taskforce i Justitsministeriet. Hvorfor ikke det? Der var det jo lige så berettiget. Den her regering har lyttet til rettighedshaverne, har taget et konkret initiativ og styrker nu indsatsen på området gennem en særlig indsats både i SØIK og ude i de enkelte politikredse. Så her bliver der handlet. Og det synes jeg at forslagsstillerne skulle besinde sig på og så afvente, at vi får evalueret, hvordan den her styrkede indsats virker ude i det virkelige liv, før vi sætter nye initiativer i gang.

På den baggrund kan Socialdemokraterne ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Michael Aastrup Jensen, kort bemærkning.

Tak for det. Jeg forstår jo ikke helt den socialdemokratiske ordfører, for på den ene side får vi den der flotte snak om, at man lytter til branchen, at man lytter til rettighedsalliancen, og på den anden side lytter man ikke så meget, at man lytter til, hvad de siger om, at vi skal have en IPR-enhed. Vi skal slå koldt vand i blodet, og det hele skal nok gå osv. osv. Bare lige for at skære det fuldstændig ud i pap: Hvis Socialdemokraternes ordfører virkelig vil lytte så meget til branchen og rettighedsalliancen, siger de klart og tydeligt, at den nødløsning, som regeringen barsler med, ikke er god nok – ikke er god nok – og at man bør få en IPR-enhed hurtigst muligt, så vi kan få en begrænsning af al den voldsomme piratkopiering, der foregår. Så hvis man virkelig lytter, bør man jo støtte Venstres og Dansk Folkepartis forslag om, at man skal undersøge den her løsning videre.

Vi siger jo ikke, at man skal lave en i morgen eller overmorgen. Vi siger faktisk meget stille og roligt, at vi bør undersøge, hvordan og hvorledes det her eventuelt kan lade sig gøre, f.eks. efter svensk forbillede. Vores forslag kan faktisk ikke være mere imødekommende, så jeg forstår ikke den fuldstændige afstandstagen fra Socialdemokraternes ordfører i det her, især ikke, hvis han påstår, at han lytter.

Ordføreren.

Jamen jeg har jo også ofte møder med rettighedshaverne, fordi vi fra socialdemokratisk side er meget indstillet på at forsvare ophavsretten. Nu kan man godt blive lidt i tvivl om Venstre og for så vidt også De Konservative, for jeg har jo lige set, at der til Kulturudvalget og Erhvervsudvalget er kommet et forslag om en høring. Man vil ind og have en høring om, hvorvidt ophavsretten er en barriere for innovation og udvikling i samfundet. Det lyder jo ikke, som om man vil forsvare ophavsretten, men det kan jo være interessant at diskutere det, når den tid kommer.

Men rettighedsalliancen og rettighedshaverne har altså klart tilkendegivet, at de synes, det her er et klart fremskridt i forhold til håndhævning af ophavsrettigheder i Danmark. Og selvfølgelig er det også det, for der bliver en styrket indsats, der bliver flere ressourcer. Og så kommer Venstre og Dansk Folkeparti og vil have endnu mere, før man ved, hvad effekten er af det, der nu er sat i gang. Skulle vi nu ikke bare stille og roligt se, hvad resultatet bliver af den indsats, der er lavet, og så derefter vurdere, om der er behov for yderligere tiltag?

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Jo, men mens den socialdemokratiske ordfører sidder stille og roligt og afventer, mister alle de danske producenter og virksomheder altså millioner og faktisk reelt nok også milliarder af kroner på det her.

Så vi andre har ikke lyst til bare at sidde og vente stille og roligt. Vi har faktisk lyst til at handle, især når en samlet branche tigger og beder os om at gøre det. Det her handler om rent tyveri. Det er jo rent tyveri, som hvis det foregik i den lokale Føtex. Og derfor er det ikke nok, at man bare laver et eller andet koordinationskontor, der kan snakke lidt om tingene. Især når vi har den gyldne løsning fra Sverige, forstår jeg slet ikke den her modstand, men ja, det er nok derfor, jeg ikke er socialdemokrat.

Ordføreren.

Jamen jeg føler anledning til at gentage, at det tyveri her har stået på i årevis. Det stod også på, mens hr. Michael Aastrup Jensens parti var i regering, og hvor der var krav om, at man lavede en særlig indsats, men hvor man jo ikke reagerede, hvor Venstre var ligeglade, for nu sad man i regering. Nu er man kommet i opposition, ja, så kan man komme med det ene forslag efter det andet. Men modsat den tidligere regering har den her regering handlet, gjort noget ved sagerne, styrket indsatsen, og jeg er helt sikker på, at det vil have en virkning, som også rettighedshaverne vil være tilfredse med.

Hr. Alex Ahrendtsen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg går ud fra, at ordføreren er klar over, at RettighedsAlliancen har hældt regeringens forslag ned af brættet. Lad mig lige læse op, hvad den har sagt den 4. december: Organiseret kriminalitet i forbindelse med piratkopiering er ikke et område, man kan gå ind og ud af, mens man skal klare alle mulige andre opgaver i politiet. Internettet er ikke en statisk størrelse. Det er et område, hvor man skal have fingeren på pulsen hele tiden, og vi mener, at det vil spare ressourcer at lægge kræfterne til bekæmpelse af piratkopiering ét sted.

Det er jo lige præcis det, vi foreslår i dette beslutningsforslag. Så hvad er ordførerens reaktion og holdning til, at RettighedsAlliancen hælder regeringens forslag ned af brættet?

Ordføreren.

Jeg har en meget tæt kontakt til RettighedsAlliancen og rettighedshaverne, og de har til mig konkret og klart sagt, at de synes, det her er et klart fremskridt i forhold til den indsats, der har været imod piratkopiering indtil nu. De vil gerne have mere, men hvem vil ikke gerne det? Det vil vi vel alle sammen på alle mulige områder, men der er jo begrænsede ressourcer til rådighed, og jeg tror ikke, Dansk Folkeparti ville være tilhængere af, at man fjerner betjente ude fra gaderne og fra Christiania, og hvor det nu ellers kunne være, for at styrke indsatsen for ophavsret. Men det er jo virkeligheden, når man skal prioritere politiets ressourcer. Man har fundet flere ressourcer og har styrket indsatsen, og det er det, der er afgørende for Socialdemokraterne. Mens den tidligere regering lod sagerne ligge, har den her regering handlet og har lavet en styrket indsats, og det synes jeg også Dansk Folkeparti skulle anerkende.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det smarte ved beslutningsforslaget og den særlige enhed er jo, at det vil spare ressourcer, og det siger RettighedsAlliancen jo også. Så den kan vi jo hurtigt sparke til hjørne. Det er noget værre sludder, når ordføreren står og siger, at det vil koste mere, for det vil koste mindre. Så vil jeg bare igen, som andre har gjort, henlede opmærksomheden på det svenske eksempel. Her har man sådan en enhed, og det fungerer. Så vi har altså RettighedsAlliancen, som hælder regeringens forslag ned af brættet, og så har man Dansk Industri, som også hælder det ned af brættet, og så har vi et eksempel i Sverige, der fungerer. Er det helt ærligt ikke på tide, at regeringen kommer ud af busken og tager imod det her forslag med kyshånd, fordi det er langt bedre end det, regeringen selv foreslår?

Ordføreren.

Man vil opprioritere den her indsats, men ikke komme med en ekstra pose penge. Nu ved jeg godt, at Dansk Folkeparti vel har forslag ude for 50 mia. kr., som de ikke har finansieret, så man kan altid finde nogle luftige penge til et eller andet. Men hvis ikke man vil komme med nye penge, skal de jo findes inden for politiets virksomhed, og der må jeg spørge Dansk Folkeparti – Dansk Folkeparti kan jo svare, når ordføreren kommer herop – hvor de ressourcer så skal tages fra. Er det fra indsatsen på Christiania, er det på gaderne i Jylland? Hvor er det, de ressourcer så skal tages fra? Vi synes, der er fundet en fornuftig løsning inden for rammerne her, og den bakker Socialdemokraterne op.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

I Dansk Folkeparti kan vi godt ærgre os over, at regeringen udviser så stor modvilje mod dette beslutningsforslag. Det er et beslutningsforslag, som vi fremsætter sammen med Venstre, og det er jo et emne, som har optaget Dansk Folkeparti, ikke bare i denne periode, men også i de tidligere perioder. Hvis ordføreren for Socialdemokratiet vil lytte, vil jeg sige, at vi faktisk har stillet en række spørgsmål til det tidligere. Så det er jo ikke noget nyt for os.

Krænkelser af ophavsret på internettet er et stigende problem, og det kan markedet ikke håndtere alene, selv om den tidligere kulturminister og regering troede, man kunne det. Det er derfor nødvendigt med en fast hånd fra staten. Vi har brug for et internetpoliti, vil jeg sige til ordføreren, der på landsplan kan tage sig af personer, foreninger og virksomheder, der krænker ophavsret ved f.eks. at fildele uden tilladelse. Som det fremgår helt klart af beslutningsforslaget, sker opklaringsarbejdet i den enkelte politikreds, og det er ikke en god måde at udnytte midlerne på i dag. De enkelte politikredse har simpelt hen ikke de fornødne kompetencer til det, og ofte starter de forfra ved hver enkelt sag.

Sådan en særlig politienhed, der består af specialister, vil kunne opsamle erfaringer og samtidig udnytte politiets knappe midler bedre. Det vil sige, vil jeg sige til ordføreren, at beslutningsforslaget faktisk vil spare nogle ressourcer. Det er ikke kun noget, vi siger, for det er der også andre der siger, og det er jo de erfaringer, man har fra Sverige. Så de der påstande om 50 mia. kr. er jo helt skørt, det er jo ikke seriøst.

Samtidig vil beslutningsforslaget jo også give mange kreative danske virksomheder bedre mulighed for at forsvare deres ophavsrettigheder over for krænkelser, og det må vi vel alle være interesserede i. Vi ved fra Sverige og London, der har sådanne enheder, at man kan spare penge og gøre opklaringsarbejdet bedre. Så hvis ordføreren ikke vil tage til Sverige, kan han da tage til London.

Kulturministeriets udspil fra juni 2012 har ikke været nok. Her satsede man jo på, at teknologien ville hjælpe den ulovlige virksomhed, men det gjorde den som bekendt ikke. RettighedsAlliancen har for nylig påpeget, at politi og anklager ikke har kompetencerne, og derfor ønsker man en koordineret indsats som foreslået i forslaget. For at gentage det vil jeg sige, at Dansk Industri også støtter det, og de må da om nogen vide, hvad det drejer sig om.

Det er fint nok, at regeringen for ikke så længe siden har bebudet, at krænkelser af ophavsretten kan anmeldes direkte til bagmandspolitiet, men regeringens forslag om at gøre en betjent i hver politikreds til kontaktperson er simpelt hen ikke den rigtige måde at bruge ressourcerne på.

Regeringen vil så også lave en oplysningskampagne, hvor man fortæller, hvordan borgerne kan hente materiale ned lovligt. Det er også fint, det er udmærket, det er bare ikke nok, og det er derfor, jeg sammen med Venstre henstiller til både hr. Mogens Jensen og til regeringen om at tage det her forslag lidt mere seriøst, især fordi folk, der ved noget om det, støtter det, og fordi man har enheder i London og man har enheder i Sverige, der fungerer vældig godt på den her måde. Det er jo ikke forbudt at lade sig inspirere andre steder fra, og jeg ved da, at regeringen er meget internationalt orienteret, men bare ikke lige på dette område, og det synes jeg er ærgerligt.

Hr. Mogens Jensen for en kort bemærkning.

Jeg vil da også sige til hr. Alex Ahrendtsen, at det er helt nye toner, at Dansk Folkeparti er så internationalt orienteret. Tænk sig, hvad vi nu kan bruge af erfaringer ude fra verden, som slet ikke sidder og spiser rødgrød med fløde og danske kartofler osv., men nu er der lige et område her, og der kan vi godt bruge erfaringer fra andre kulturer og andre lande. Det er jo meget interessant.

Men jeg er nødt til at spørge hr. Alex Ahrendtsen: Hvis man skal bruge flere ressourcer på at varetage ophavsretten og bekæmpe piratkopiering, kommer de så ud af den blå luft? Og hvis Dansk Folkeparti gerne vil bruge flere ressourcer på det, må jeg så spørge hr. Alex Ahrendtsen: Da man indgik politiforliget, hvor man besluttede sig for, hvilke ressourcer politiet skulle have, og hvordan de skulle anvendes, stillede Dansk Folkeparti da forslag om, at der skulle laves en særlig enhed til det her område, sættes særlige ressourcer af til det her område – ja eller nej?

Ordføreren.

Hvis ordføreren nu havde hørt efter, da han stod og talte med sin kollega, ville han vide, at jeg jo sagde, at Dansk Folkeparti i flere tilfælde har stillet spørgsmål og rejst det her – også før. Så vil jeg bare sige, at jeg synes, det er lidt morsomt, at ordføreren ikke vil høre, hvad der bliver sagt. Vi mener, at med den her enhed kommer vi faktisk til at spare ressourcer. Det bliver billigere, og det bliver bedre, mens regeringens forslag bliver dyrere.

Hr. Mogens Jensen.

Jeg tror altså kun, at det er inde i hr. Alex Ahrendtsens hoved, at en styrket indsats, hvor der skal bruges flere personressourcer, kan være en billigere løsning for politiet. Det regnestykke må hr. Alex Ahrendtsen i hvert fald komme og lægge frem for mig, fordi alle tilkendegiver jo, at der er behov for flere ressourcer. Men ordføreren svarede jo ikke på mit spørgsmål. Da vi forhandlede politiforlig, afsatte ressourcer til politiets virksomhed, stillede Dansk Folkeparti da et konkret forslag om en styrket indsats på det her område og flere personaleressourcer på det her område – ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg er ikke retsordfører. Jeg er kulturordfører, og jeg vil bare henvise til London og Sverige, hvor man har puljet midlerne, og man har sparet og fået en bedre enhed ud af det med specialister. Det er helt uforståeligt, at man ikke vil betjene sig af de erfaringer, der er fra vores nabolande. Det er mig komplet uforståeligt. De kan både forstå dansk og engelsk de steder.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Michael Aastrup Jensen.

Nu hører vi jo så, at hr. Mogens Jensen fra Socialdemokraterne prøver at gøre sig lystig, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge Dansk Folkepartis ordfører, om det ikke er rigtigt, at hele den her debat om en IPR-enhed først begyndte at komme op, efter at brevmodellen var lagt i døden af alle os partier, og at der jo derfor så kom et behov og en dialog med RettighedsAlliancen om, hvad vi så skulle gøre som erstatning for brevmodellen. Det gjorde vi altså efter politiforliget. Er ordføreren for Dansk Folkeparti ikke enig i, at hr. Mogens Jensen nu prøver at kaste grus i maskineriet med noget, som han overhovedet ikke engang har gruset med til?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt. Ordføreren fra Socialdemokratiet er ikke lystig, og han har desværre også totalt misforstået tingene. Den tidligere kulturminister troede, at markedet og en lille kampagne kunne løse det hele. Man hældte brevmodellen ned, og så er det jo korrekt, som hr. Michael Aastrup Jensen siger, at nu er det her forslag så kommet op, efter vi har set, at det fungerer både i Sverige og London. Jeg takker for indlægget.

Hr. Lars Barfoed for en kort bemærkning.

Jeg synes jo også, det er bemærkelsesværdigt, at forslagsstillerne forestiller sig en styrket indsats, men ikke er parat til at give politiet flere midler. Det er jo det, der udtrykkeligt står her: Politiet må ikke få flere midler. De skal inden for de bestående økonomiske rammer styrke indsatsen og oprette sådan en enhed. Der vil forslagsstillerne altså have, at nogle kulturordførere skal gøre sig kloge på, hvordan politiets indsats skal være. Mener hr. Alex Ahrendtsen virkelig, at hr. Alex Ahrendtsen er bedre i stand til at vurdere, hvordan politiet mest effektivt kan udføre deres indsats, end politiets egen ledelse?

Ordføreren.

Jamen det faktuelle er jo, at man kan spare ressourcer. Det er jo erfaringerne fra London og Sverige. Når man kan gøre det i Sverige, hvorfor kan vi så ikke gøre det i Danmark? Det skylder ordføreren mig et svar på.

Hr. Lars Barfoed.

Jeg spurgte bare, om hr. Alex Ahrendtsen ikke tror, at politiets ledelse selv har foretaget en grundig vurdering af, hvordan de bedst inden for de rammer, de nu engang har, kan agere i forhold til den her form for kriminalitet? Mener hr. Alex Ahrendtsen så, at hr. Alex Ahrendtsen som kulturordfører bedre kan vurdere, hvordan politiets midler bruges mest effektivt? Er hr. Alex Ahrendtsen klogere på at drive politi end politiets egen ledelse?

Ordføreren.

Man er åbenbart klogere i London og Sverige, end man er i Danmark. Der er det jo politiet, der har besluttet sammen med regeringen at nedsætte sådan en særlig politienhed. Når man kan gøre det der, hvorfor i alverden kan vi så ikke gøre det i Danmark? Som kulturordfører lytter jeg bare til, hvad andre gør. Det her handler ikke om, hvorvidt man er klog eller ej. Det handler om at lytte til dem, som har forstand på det. Længere er den vel ikke? Jeg forstår simpelt hen ikke indlægget.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Jeg vil starte med at sige, at jeg naturligvis bakker ministeren op, og derfor vil jeg gøre det relativt kort.

Vi deler sådan set meget af intentionen i beslutningsforslaget, men vi er ikke sikre på, at det er den rette vej at gå. Jeg forstår sådan set godt branchen. Jeg tror, at alle brancher, der har problemer med en eller anden form for juridiske spørgsmål, kriminalitet osv., godt kunne tænke sig, at man ligesom havde en helt særlig enhed til lige præcis ens eget område. Men man må også bare sige, at vi har en tradition i Danmark for et enhedspoliti; vi har en tradition for, at vi ikke lægger alt sammen centralt i kæmpestore enheder. Jeg tror sådan set også, at forslagsstillerne er enige i, at det er inden for den ramme, vi fortsat skal udvikle dansk politi.

Når det så er sagt, så foregår det jo altså ikke på almindelige vilkår i dag. Anmeldelser og rejste tiltaler går jo igennem SØIK, og de orienteres osv. Og sager af særlig karakter kan jo også simpelt hen specifikt overtages af SØIK. Nogle af de nye tiltag, der er ved at blive implementeret i øjeblikket, og som vi skal evaluere inden længe, er jo, at flere sager skal behandles centralt af SØIK, at der kommer en større videns- og erfaringsudveksling, og at der bliver nogle faste personer ude i politikredsene, som bliver efteruddannet inden for det her område og kommer med i det her erfaringsnetværk. Så der er jo nye initiativer på vej, og dem vil Rigsadvokaten så evaluere næste år, bl.a. i dialog med rettighedshaverne, og det synes jeg sådan set er et rigtig godt initiativ.

Så vil jeg sige, at der jo ikke er nogen definition på, hvad en taskforce egentlig er. Det er sådan et modeord, men det er også – undskyld udtrykket – lidt fluffy. Der er jo ikke en definition på, hvad en taskforce egentlig er, og jeg kunne godt tænke mig at vide, når man nu ser på, at vi har en central enhed, der samarbejder på tværs, har faste personer ude i kredsene, hvad det så egentlig er, vi mangler. Hvad er det, vi mangler for vi kan kalde det en taskforce? Vi har andre taskforcer i politiet, som sidder og har en central enhed og så repræsentanter rundtomkring i de forskellige politikredse, f.eks. Task Force Vest, som har hovedkontor i Horsens, og så sidder der repræsentanter rundtomkring i nogle af de øvrige jyske og fynske politikredse. Det kalder vi en taskforce. Det gør vi så ikke med det her, og det er måske, fordi vi ikke har fundet på at gøre det fra regeringens side, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad det er, vi mangler. Er det bare den her centralisering, vi mangler for at vi kan kalde det en taskforce? Det synes jeg står lidt hen i det uvisse.

Sidst, men ikke mindst, må jeg sige, at jeg faktisk synes, at det her er et forligsspørgsmål. Jeg ved ikke, om det er det rigtige forum at drøfte de her spørgsmål i. Jeg synes faktisk, det er et forligsspørgsmål, for noget så centralt som politiets organisering må da være en del af aftalen om politiets økonomi. Jeg tror, at hvis vi var kommet som regering og havde lavet en ny organisering af politiet, bare den mindste nye organisering af politiet, uden om forligskredsen, som består af regeringen, Venstre, Konservative og DF, så tror jeg altså, at vi havde fået Venstre, Konservative og DF på nakken relativt hurtigt. Jeg synes, at oppositionen plejer at være ret god til at holde fast i, at man skal inddrages, når man er forligspart. Så jeg synes faktisk, det er lidt det forkerte forum at drøfte de her spørgsmål i, og jeg vil da opfordre til, hvis man brænder meget for det, at man kan tage det op. Man gjorde det mig bekendt ikke sidst, da man forhandlede aftalen om politiet og anklagemyndighedens økonomi, men man kan jo overveje, om man vil gøre det næste gang, det skal på bordet.

Men for at opsummere kan vi altså samlet set ikke støtte dette beslutningsforslag. Tak.

Hr. Michael Aastrup Jensen for en kort bemærkning.

Tak for det. Det forstår jeg jo intet af. Der er en eller anden, som påstår, at han hedder Jeppe Mikkelsen og er retsordfører for Det Radikale Venstre, som i et blad, der hedder Jern og Maskinindustrien, tilbage i april i år er citeret for at sige, at han er meget åben over for en idé om at lave en specialenhed:

»Men hvis vi skal støtte tanken, forudsætter det, at vi får en henvendelse fra de brancher, som udsættes for piratkopiering. I så fald tror jeg, at vi inden for en ret overskuelig fremtid kan få oprettet en specialenhed, som også har de nødvendige ressourcer. Denne sag« – og nu kommer den rigtige flommesnak – »handler om at retsforfølge folk, som stjæler andres ejendomme. Der ligger ikke meget parti-ideologi i det.«

Er det den samme hr. Jeppe Mikkelsen, som står på Folketingets talerstol i dag?

Ordføreren.

Det er absolut den samme Jeppe Mikkelsen, der står på Folketingets talerstol i dag. Vi har jo også indført nye initiativer. Vi kan så diskutere, om vi skal kalde det en taskforce, men der er jo simpel hen særlige forhold på det her område.

Jeg vil da meget gerne være åben over for hr. Michael Aastrup Jensen og andre og sige, at hvis vi tager det op i forbindelse med forhandlinger om en ny aftale om politiets økonomi, vil vi da gå åbent ind i det. Og hvis det er et krav fra Venstre side, vil vi se åbent på det, ingen tvivl om det, for vi deler jo sådan set intentionen.

Men at sige, at der overhovedet ikke er sket noget, eller at det ikke foregår inden for rammerne af en eller anden form for specialenhed, mener jeg simpelt hen ikke er korrekt.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Nu er der jo kæmpe forskel på, om man har en kontaktperson i de enkelte politikredse, som arbejder med et hav af forskellige politiopgaver, eller om der er en specialenhed, hvor der er folk, som arbejder målrettet og kun med brud på copyright på internettet. Der er en verden til forskel, og det håber jeg også at retsordføreren fra Det Radikale Venstre kan se.

Det er jo også derfor, at de samlede brancheorganisationer siger, at det, regeringen lægger op til, er en nødløsning og absolut ikke er godt nok, men at vi bør få en specialenhed, altså den specialenhed, som hr. Jeppe Mikkelsen selv har været talsmand for. Vores beslutningsforslag siger jo også bare, at vi skal undersøge nærmere, hvordan vi kan etablere sådan en. Vi siger ikke, at vi skal gøre det i morgen. Så hvad er forskellen på det, hr. Jeppe Mikkelsen sagde i april til et blad, og det, vi foreslår nu? Der er ingen forskel, og derfor forstår jeg ikke, at man ikke er mere åben over for ideen.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg har så meget nyt at tilføje. Men som sagt synes jeg faktisk, at man med rette kan sige, at der bliver taget særligt hensyn til lige præcis det her område – sådan som kulturministeren redegjorde for i sin tale, som jeg redegjorde for i min tale, og som hr. Mogens Jensen redegjorde for i sin tale. Så jeg synes faktisk, at man med rette kan sige, at der bliver taget særligt hensyn til det her.

Vores politikredse er ret store; det skal vi også huske på. Det er ikke sådan, at det er landbetjenten, der pluselig skal til at tage sig af kæmpe piratkopieringssager eller noget i den stil. Vores politikredse er ret store. Og når der så er nogle ganske særlige sager, kan SØIK jo gå ind og overtage dem. Det er det, der er fidusen bag de tiltag, vi bl.a. har indført.

Men jeg må sige til hr. Michael Aastrup Jensen og også til hr. Alex Ahrendtsen: Lad os da tage det op, hvis det er. Men jeg erindrer ikke, at det var en idé, der blev drøftet synderlig meget af Venstre og Dansk Folkeparti i forbindelse med de sidste forhandlinger. Men lad os da tage det op, hvis det kommer som et krav i forbindelse med de nye forhandlinger. Det ser vi da åbent på.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Ole Sohn som SF's ordfører.

Det gode ved dagens debat, hvis man skræller retorikken væk, er jo, at alle, i hvert fald alle dem, der har haft ordet indtil nu, er enige om vigtigheden af at styrke håndhævelsen af ophavsrettighederne på internettet. Når vi har den fælles tilgang, er det jo mere et spørgsmål om, hvordan skal vi så skal organisere det. Der har repræsentanterne for rettighedshaverne, de relevante myndigheder, Rigspolitiet, sådan som jeg har forstået det, drøftet det, og man har igangsat nogle initiativer.

Så mener Venstre og Dansk Folkeparti, at det kunne gøres anderledes, og at man kunne lave en taskforce, som skulle undersøge, om man kunne gøre det på en anden måde, med henvisning til at det har de gjort i, jeg tror, det er Sverige og England, jeg har hørt eksempler på. Det er da muligt, at man kunne det. Men jeg synes, der er to argumenter, der taler for, at man skal se, om de initiativer, der er aftalt med rettighedshaverne og Rigspolitiet, virker.

Det ene er, at man nu har aftalt det. Det andet er, at der i den politiske kreds, i forligskredsen bag politiet, har været ført drøftelser i forbindelse med den seneste reform, gående ud på, at man ikke politisk, at vi ikke som folketingsmedlemmer skal gå ind og administrere og bestemme, hvordan ledelsen i politiet forvalter de midler. Der skal være nogle politiske signaler, og så er det op til rigspolitichefen at sikre, at de rammer, der nu er, udfyldes på bedst mulig måde. Det er en forligskreds, som indbefatter både Venstre og Dansk Folkeparti, og den synes jeg man skal respektere. Og det tror jeg sådan set også at de to partier ville gøre, hvis de snakkede med deres politiske ledelse, og ikke mindst deres finanspolitiske ordfører og deres retspolitiske ordfører, som har lavet et forlig om, hvordan politiet skal forvaltes.

Så når det er sagt, vil jeg sige, at jeg synes, jeg har så stor tillid til rigspolitichefen – og det tror jeg også at Venstre og Dansk Folkeparti har – at hvis det viser sig, at den måde, man har organiseret det på i andre lande, er billigere og mere effektiv end den måde, som politiet har aftalt det på med rettighedshaverne herhjemme, så vil de, det er jeg ret overbevist om, da politiets ressourcer er så knappe, af sig selv finde en bedre og billigere måde at løse tingene på, hvis det er muligt.

Så ud fra den bevæggrund og ud fra de argumenter kan jeg ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er to med korte bemærkninger, og først er det hr. Michael Aastrup Jensen.

Tak for det. Jeg skulle næsten til at spørge, om Forlaget Sohn var medlem af en rettighedsalliancen, men det skal jeg nok lade være med at gøre.

Jeg vil bare sige, at jeg er meget ked af at høre, at det der med politiforliget bliver brugt lidt som en undskyldning eller som et værn, for der er jo ingen tvivl om, at vi respekterer politiforliget. Det er jo også derfor, at vores beslutningsforslag handler om en undersøgelse, og det mener vi helt klart vi skal en politisk diskussion om – hvordan og hvorledes man skal bekæmpe piratkopiering – ligesom vi også havde en politisk diskussion om brevmodeller og alt muligt andet. Så lad os nu lade være med at prøve med at putte sådan et værn ind omkring det, for det her er politik.

Det her handler om, om vi ønsker at gå målrettet ind og bekæmpe piratkopiering eller ej. Og der er det altså bare, at alle hr. Ole Sohns venner i forlagsbranchen, i musikbranchen og alle mulige andre steder fra kommer til os politikere og siger, at de har brug for nogle andre redskaber, og at det, regeringen kommer med, ikke er godt nok. Det tager vi alvorligt.

Det eneste, vi så bare siger, er: Lad os da få det nærmere undersøgt. Det er derfor, jeg slet ikke forstår modstanden mod det, vi foreslår, hvis det bare er en undersøgelse. Så til hr. Ole Sohn: Kan man overhovedet ikke få sine venner eller andre til at presse sig i en lidt mere positiv retning end det her?

Ordføreren.

Det var derfor, jeg med glæde startede med at konstatere, at jeg indtil nu ikke har hørt – jeg tror heller ikke, jeg kommer til at høre det fra de efterfølgende ordførere – argumenter for, at man ikke skal styrke håndhævelsen af ophavsrettighederne på internettet. Man kan ikke sige det modsatte – jo, man kan godt sige det, men jeg har bare ikke fornemmelsen af, at nogen ønsker at sige det modsatte.

Når vi nu har en fælles holdning i Folketinget om, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at hindre piratkopiering, og når der mellem rettighedshaverne og politiet er lavet et sæt spilleregler, som man vil forsøge at styrke arbejdet med, så siger jeg: Jamen så er det jo en begyndelse. Så er det muligt, at man kan gøre det bedre, kan gøre det anderledes, og at man kan indhente erfaringer fra andre lande, og jeg har sådan set ret stor tillid til, at politiet, med den meget anstrengte økonomi, de har, af sig selv vil finde enhver mulighed for at kunne gøre tingene bedre, specielt hvis det endda er billigere, sådan som forslagsstillerne foreslår det.

Derfor vil jeg sige som det ene, at jeg har respekt for, at vi har en fælles opfattelse i Folketingssalen, som jeg ikke ønsker at have polemik omkring, og som det andet, at jeg har respekt for det politiforlig, der ligger, og at det sådan set er de to bevæggrunde, der gør, at jeg ikke kan anbefale forslaget.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Det er jeg selvfølgelig ked af, fordi jeg jo faktisk havde håbet på, at vi måske kunne komme videre. Det er jo heller ikke nogen hemmelighed, og det har jeg også sagt offentligt, at vi har været i forhandling med den daværende kulturminister igennem lang tid, for efter at brevmodellen blev lagt død, af Venstre og andre gode partier, erkendte vi, at vi blev nødt til at finde på noget andet.

Vi mener jo, at vi bliver nødt til at respektere den copyright, der er ude på internettet, og at det er et kæmpe problem. Og når nu alle så siger, at det ikke er godt nok, forstår jeg bare ikke den her modstand. Det kan godt være, at jeg bare er naiv, men jeg tror på, at også sunde argumenter kan vinde en gang imellem, og jeg forstår ikke, hvorfor rettighedsalliancens sunde argumenter ikke vinder over regeringens i den her sag. Det forstår jeg bare ikke.

Ordføreren.

Jamen altså, hvis det skulle give mening, hvis spørgsmålene skulle give mening, skulle det jo være, fordi ministeren og regeringen ikke ønskede at styrke håndhævelsen af ophavsrettighederne. Men det er jo ikke det, ministeren siger. Altså, ministeren siger jo ikke det modsatte af det, Venstres ordfører foreslår.

Det her er bare et spørgsmål om, hvilke instrumenter der skal tages i anvendelse. Alle er jo enige om temaet. Og derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor man ligesom begynder at argumentere med, at fordi vi ikke støtter jeres beslutningsforslag, ønsker vi ikke at styrke håndhævelsen af ophavsrettighederne. Det er jo ikke rigtigt.

Hr. Alex Ahrendtsen for en kort bemærkning.

Tak. Nu er Dansk Folkeparti jo et topstyret parti, og når vi fremsætter sådan et beslutningsforslag sammen med Venstre, er det, fordi ledelsen også har været inde over. Stemmer det så ordføreren mildere over for beslutningsforslaget, når han nu ved, at også den politiske ledelse i Dansk Folkeparti synes, at det her er et godt forslag?

Ordføreren.

Jeg tvivler overhovedet ikke på, at Dansk Folkeparti er et topstyret parti. Men jeg henviser nu til forhandlingerne om politiforliget og i øvrigt hele grundlaget for ændringer af måden, Folketinget diskuterer politiforliget på. Tidligere var det retsordførerne, der ligesom kom og lagde alle deres ønsker ind, og så var det Finansministeriet og finansordførerne, der skulle finde pengene til, hvad det kostede. Under den forrige regering og den forrige finansminister lavede man faktisk en aftale om, at vi er nødt til at prioritere de midler, der er, og så lavede man en ramme. Og inden for den ramme diskuterer retsordførerne indholdet af politiforliget, hvorefter det er rigspolitichefen, der har ansvaret for at sikre sig, at det kan lade sig gøre.

Man har nu et fælles politisk ønske om, at man skal styrke håndhævelsen af ophavsrettighederne. Hele Folketinget er enigt. Rettighedshaverne har haft et møde med Rigspolitiet, og de fandt frem til, at der her er instrumenter, der kan tages i brug. Så er det sandsynligt, at rettighedshaverne – hvis de skulle bestemme alting – gerne ville have gjort det anderledes og bedre. Men min pointe er bare, at hvis forslagsstillerne har ret i, at man kan gøre det bedre og billigere, så vil rigspolitichefen af sig selv finde frem til den løsning.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Vores påstand er jo, at det bliver bedre og billigere. Det baserer vi så på erfaringer fra udlandet. Hvis det nu viser sig, at vi har ret, vil ordføreren for SF så være positivt stemt over for beslutningsforslaget?

Værsgo.

Altså, jeg har ikke hørt nogen i Folketinget – ikke engang ministeren, som jo får skældud – sige det. Ministeren understreger også vigtigheden af at få håndhævet ophavsrettighederne på internettet. Det er alle enige i. Jeg er fuldstændig overbevist om, at hvis rigspolitichefen kan finde en bedre og billigere måde at løfte opgaven på, så sker der. For Rigspolitiet har ikke for mange penge. Der er jo mangel på betjente til at løfte opgaver, så folketingsmedlemmer kan komme til at færdes rundtomkring i Danmark. Vi ved, at der mangler penge.

Tak til SF's ordfører. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr som Enhedslistens ordfører.

Jeg synes, det er et forslag, som igen tager hul på debatten om ophavsrettigheder. Det er en vigtig debat, ikke mindst fordi det handler om kunstnernes mulighed for at overleve såvel som at leve af deres arbejde.

Vi har jo for lang tid siden fået et udspil fra Kulturministeriet, som hedder »Initiativer til at styrke udbuddet af lovligt kreativt indhold på internettet«. Vi har fået en masse tjenester på de forskellige kulturområder. Inden for musik har vi bl.a. Spotify, WiMP, TDC Play og Beep Zone, og på filmområdet har vi fået Netflix og HBO Nordic. De mange nye tjenester har betydet meget for kunstnernes ophavsrettigheder, og måske kan vi gøre mere for at modgå piratkopiering.

Jeg synes, vi skal høre efter, hvad ministeren har sagt om at gøre en bedre indsats i fremtiden. Jeg tror faktisk, det er en bedre indsats for at nå vores mål og forsvare kunstnernes ophavsrettigheder end at se på forslagsstillernes forslag om en taskforce. Jeg synes, det er lidt underligt, at man, hver gang man har fundet noget, man er imod, vil lave en ny taskforce. Men vi skal sige til os selv: Det er et stort problem. Meget af det handler om immaterielle værdier, men piratkopiering handler jo også om meget andet, om møbler, om smykker, om kunstindustri osv. Så alt i alt synes jeg, vi skal bruge ministerens indgang og se på, om det virker.

Det betyder også, at jeg, på trods af at jeg godt kan forstå forslagsstillernes intentioner, vil stille mig meget skeptisk til selve forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Mette Bock som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Det er måske værd at bemærke, som også ordføreren fra SF konstaterede, at der faktisk er enighed om, at den personlige ejendomsret, herunder ophavsrettigheder, skal beskyttes. Spørgsmålet er så, hvordan vi bedst gør det. Men inden jeg kommer til det, synes jeg måske, det er værd at løfte blikket og konstatere, at vi jo som politikere meget ofte løser dagens problemer i stedet for morgendagens udfordringer. Vi står for øjeblikket for mig at se lige midt i en revolution, hvis omfang, dybde og hastighed langt slår det, som skete under den industrielle revolution. Det er ikke en revolution som den, kommunisterne taler om, men det er en teknologidrevet revolution. Derfor er jeg også fuldstændig overbevist om, at den ophavsret og det rettighedsbegreb, vi taler om i dag, simpelt hen står for fald.

Det kan ikke lade sig gøre at opretholde sådan et ophavsretsbegreb i en verden, hvor internettet bliver brugt på den måde, som nettet bruges på. Der er generationer på vej, som simpelt hen ikke vil begribe, hvad det er, vi taler om, og det bliver vi nødt til at se i øjnene. Og vi kan selvfølgelig løbe bagefter som politikere og prøve at lappe på de problemer, der opstår, men vi bliver nødt til også at tænke i helt nye baner, også når vi taler om: Hvad er ophavsret, og hvordan skal ophavsret beskyttes i en verden, som ser så markant anderledes ud, end den gjorde for bare 25 år siden?

Så kan man selvfølgelig diskutere, hvad vi gør nu, for vi kan jo ikke bare springe 20 år frem og tænke, at så er problemerne nok løst. Jamen så må vi jo gøre, hvad vi kan, så længe vi ikke har fået redefineret det her ophavsretsbegreb, som kunstnerne og producenterne selvfølgelig selv skal være med til at redefinere på den lange bane. Jamen så må vi jo prøve at beskytte så godt, som vi kan. Og der vil jeg sige, at vi fra Liberal Alliances side helt principielt er imod, at vi fra politisk side skal sidde og organisere de offentlige institutioner, uanset om det gælder skoler, om det gælder politi, om det gælder sygehuse, eller hvad det gælder. Det skal vi holde fingrene langt væk fra, det sidder der fagfolk derude som er bedre til.

Det, vi skal, er, at vi skal stille nogle klare politiske krav. Der er bred politisk enighed, når det gælder beskyttelsen af ophavsrettighederne på nettet, og det gælder både den store piratkopiering og den lille piratkopiering. Så er det politiets opgave at finde ud af, hvordan vi bedst organiserer det her.

Nu er der fra regeringens side lagt op til, efter at man har lyttet til politiet selv, at der skal ske nogle ændringer, og vi må se, om det virker. Jeg tror ikke, det virker. Jeg tror ikke, vi får løst problemerne, men jeg tror heller ikke, vi får løst problemerne ved at lægge os op ad det her beslutningsforslag, som Venstre og Dansk Folkeparti har fremsat, for det vil ikke flytte noget som helst yderligere i forhold til det, som er den aktuelle situation i dag. Så jeg er helt sikker på, at vi både næste år og næste år og næste år igen vil diskutere ophavsrettigheder og beskyttelsen af ophavsrettigheder.

Vi tror som sagt ikke, at løsningen er det, som ligger i det fremsatte beslutningsforslag. Vi tror heller ikke, at det, som er den aktuelle situation og retstilstand på området, vil løse problemerne, men det må vi jo så tage fat på i en anden sammenhæng. Så Liberal Alliance støtter ikke det fremsatte beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Lars Barfoed som konservativ ordfører.

Lad mig starte med at sige, at jeg også synes, der skal gøres mere for at løse problemerne med håndhævelse af immaterielle rettigheder, for de bliver krænket. Det kan både dreje sig om en anden måde at indrette lovgivningen om de immaterielle rettigheder på, og det kan dreje sig om en mere omfattende indsats.

Men jeg synes, det er helt mærkeligt, at vi skal have en kulturpolitisk diskussion – for det er jo her Kulturudvalget, det er kulturpolitikere, kulturordførere – om, hvordan politiet bedst kan drive deres virksomhed. Det synes jeg er helt underligt, og jeg synes, det er grænsende til det naive at tro, at vi kan sidde her i Folketingssalen og være klogere end politiets ledelse selv, med hensyn til hvordan de skal drive deres virksomhed inden for de bestående rammer.

Jeg kunne så forstå det, hvis man sagde, at vi nu er parat til at give politiet flere ressourcer, for her er der behov for at gøre en større indsats, fordi der notorisk sker en stadig mere omfattende krænkelse af immaterielle rettigheder på nettet osv., så nu er vi sådan set parat til at give flere penge til politiet, og så må det undersøges, hvordan de bedst kan gøre det. Det kan da godt være, at det kunne være en god idé at lave sådan en taskforce, men det må vi jo høre politiet om, for det er vi politikere ikke klogere på end politiet selv.

Så jeg kan, og vi kan i Det Konservative Folkeparti have meget sympati for forslagets intention om, at der skal gøres en bedre og mere effektiv indsats, men når der ikke følger penge med, betyder det jo også, at der er folk, som har indbrud i deres hjem, som ikke får en politimand eller -kvinde – en politibetjent – så hurtigt frem som før, at det bliver et mere langvarigt efterforskningsarbejde, fordi der ikke nødvendigvis er de ressourcer til rådighed i politiet til at håndtere indbrudssituationen, eller at folk bliver mere utrygge ved at gå på gaden, fordi der er færre betjente til at patruljere der, fordi de er blevet sat i en særlig enhed, der nu skal tage sig af efterforskningen af ophavsrettighedskrænkelser i stedet for. For det er jo sådan, at jo flere specielle enheder med specialiserede betjente man opretter inden for de bestående ressourcer, jo flere ressourcer skal der også allokeres til det og jo kun til det, og så begrænser man politiets ledelses muligheder for at fordele ressourcerne løbende, alt efter hvor der er mest behov for at sætte ind. For der er bestemt behov for at sætte ind mod indbrud i private hjem, som skaber utryghed, og der er behov for betjente ude på gaden til at gøre folk mere trygge, f.eks. mere trygge i forhold til vold, og man begrænser altså politiets muligheder for at fordele ressourcerne i forhold til det, når man vil binde nogle af ressourcerne til en bestemt enhed inden for de bestående rammer.

Så jeg kan som sagt have sympati for forslaget, men der findes jo i øvrigt også inden for politiet ud over SØIK, altså den særlige enhed for økonomisk kriminalitet, det nationale it-efterforskningscenter i Randers og i København, der altså særlig beskæftiger sig med kriminalitet, der er begået via computere, bl.a. på nettet – det er så også andre former for kriminalitet end lige krænkelse af ophavsrettigheder – og som har en speciel kompetence inden for bekæmpelse af it-forbrydelser. Der kunne man også se på, om de kunne bidrage til det her.

Men det må jo være politiets ledelse, der afgør, hvordan de bedst bruger ressourcerne, og ikke os politikere, og da slet ikke kulturpolitikere. Skal vi nu ikke overlade det til andre, som er klogere end os, at træffe de beslutninger?

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Michael Aastrup Jensen.

Tak for det, og tak for debatten i dag. Den var jo ikke helt så positiv, som jeg måske kunne have håbet på, men måske var den som forventet. Vi er jo i en situation, hvor vi sammen med, tror jeg, faktisk alle partier her i Folketinget til sidst blev enige om, at man skulle lægge brevmodellen død. Brevmodellen var ikke den rigtige løsning. At sende breve ud til 14-årige drenge om, at nu havde de downloadet noget ulovligt, ville ikke have nogen effekt.

Derfor igangsatte vi en dialog og en forhandling med daværende kulturminister Uffe Elbæk om, hvad vi så kunne gøre i stedet for. Det var selvfølgelig en kulturpolitisk debat, for det her er kulturpolitik om, hvordan vi sikrer leveindtægten for vores gode folk, producenter inden for film, tv, musik og software, i en tid, hvor det desværre er alt, alt for nemt at lave et brud på deres copyright. Der havde vi en dialog, vi havde en forhandling igennem lang tid om det her, men desværre uden resultat, og derfor følte vi os nødsaget til sammen med Dansk Folkeparti at melde klart ud og sige: Vi mener i hvert fald, at det er nødvendigt, at vi politisk tager klar stilling til nødvendigheden af at lave sådan en enhed.

For det her nytter altså ikke noget. En samlet branche, de samlede interesseorganisationer kommer til os så at sige med hatten i hånden og siger, at deres medlemmer altså mister millioner af kroner hver eneste dag, og at vi bliver nødt til at gøre noget ved det. Skulle vi så bare sidde og sige: Nå, ja, det må vi jo tage op i næste politiforlig – det nuværende udløber, tror jeg, i 2015 – og det må vi jo så lade de enkle politikredse om at se på osv.? Nej, selvfølgelig ikke. Det her er en politisk diskussion, og derfor er det også nødvendigt, at vi har politisk fokus på den, ligesom vi har haft det i lang tid på en lang række andre sager, hvor politiet også er involveret.

Derfor fremsatte vi det her beslutningsforslag – et beslutningsforslag, som jo ikke bare siger, at nu skal vi lave en enhed, og at den skal være på så og så mange personer osv. Nej, det siger, at vi skulle undersøge, hvordan og hvorledes en sådan enhed skulle være. Det er altså et ret mildt forslag, kunne man sige, men selv det ser ud til ikke at have en gang på jorden.

Man har jo lavet den her nødløsning. Ja, jeg kalder det en nødløsning, for alle eksperter uden for det her hus kalder det en nødløsning, som ikke vil have nogen effekt. Man gør det, at man har nogle kontaktpersoner ude i de enkelte politikredse, nogle personer, som vil arbejde med alle mulige andre ting, og så skal de kunne tale sammen en gang imellem. Det vil jo overhovedet ikke have nogen effekt. Det, der vil have en effekt, er at kigge på de svenske erfaringer og på erfaringerne fra London med, at man har en specialenhed med folk, som har ressourcerne, og som ikke mindst har viden til at håndtere de her meget, meget teknisk komplicerede sager.

Men det ser ud til, at vi ikke når langt. Jeg er ked af det. Jeg er ked af det, for jeg tror virkelig, at vi kunne have gjort en forskel her – en forskel, som kunne have sikret, at vi kunne have skaffet endnu flere penge til de danske producenter rundtomkring, som jo altså mangler penge. Vi taler jo også om en branche, som har det rigtig, rigtig hårdt, en branche, som absolut trænger til at få løst sine udfordringer med, at folk altså ikke længere går ned og køber en cd eller en dvd-boks. Næh, de kan downloade det gratis fra f.eks. torrentdatabaser eller på andre måder. Og der er så svaret fra et flertal i Folketinget: Nå ja, det kan da godt være, men vi finder en løsning i 2015 eller senere.

Jeg synes simpelt hen, det er – undskyld, jeg siger det – lidt arrogant, og jeg synes, at man burde have været meget mere imødekommende over for de her folk, som kommer til os, end hvad man indtil videre ser ud til at være. Derfor kan jeg bare skuffet se den realitet i øjnene, men i hvert fald love en ting, og det er, at Venstre og Konservative vil håbe på mirakler, og at vi vil fortsætte med arbejdet i udvalgsbehandlingen og så se på, om der måske ikke kunne være flertal på en eller anden måde. Man skal jo en gang imellem være naiv optimist. Men vi vil i hvert fald kæmpe videre med forslaget.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Barfoed.

Jeg kan forstå, at hr. Michael Aastrup Jensen mener, det er arrogant, at vi ikke lytter til RettighedsAlliancen, som mener, det her er en nødløsning. Så vil jeg bare bede hr. Michael Aastrup Jensen bekræfte, at det, RettighedsAlliancen i virkeligheden ønskede, var, at vi indførte brevmodellen, som Det Konservative Folkeparti støttede. Den gik Venstre imod. Derfor er det en nødløsning at gøre noget andet. Er det ikke sådan, det forholder sig?

Ordføreren.

Det er jeg faktisk ikke helt sikker på, vil jeg sige til hr. Lars Barfoed. Altså, af den snak, jeg har haft med RettighedsAlliancen, fremgår det, at de hele tiden klart har været af den mening, at man skulle have en politimæssig ressource af hensyn til sikkerheden, at det var nødvendigt med politifolk, når der bl.a. kommer razziaer og andre ting.

Så jeg tror mere, at brevmodellen dengang også var et forsøg på kompromis, sådan som jeg kan huske historikken. Men lige meget hvad er det i hvert fald sådan, at RettighedsAlliancen, Dansk Industri, Dansk Erhverv – ja, alle organisationer, som har arbejdet med det her – klart siger, at en IPR-enhed er noget, vi bør få, og at vi bør få den så snart som overhovedet muligt.

Hr. Lars Barfoed.

Er det ikke korrekt, at RettighedsAlliancen – som hr. Michael Aastrup Jensen argumenterer for at vi skal følge i tykt og tyndt, og at det er arrogant ikke at følge dem – ønskede, at vi indførte brevmodellen? Det støttede Det Konservative Folkeparti. Venstre var imod.

Ordføreren.

Jamen det er fuldstændig rigtigt, at RettighedsAlliancen gerne ville have brevmodellen, men jeg tror og er ikke et sekund i tvivl om, at hvis man spørger RettighedsAlliancen, hvad de helst vil have – en brevmodel eller en IPR-enhed – så vil de helst have en IPR-enhed.

Hr. Mogens Jensen for en kort bemærkning.

Jeg forstår på forslagsstillerne og Venstres ordfører, at den her IPR-enhed skal etableres, uden at der skal tilføres flere ressourcer. Vil ordføreren så ikke forklare over for mig og resten af Folketinget og dem, der kigger på, hvordan det skal gennemføres, uden at man så svækker indsatsen andre steder inden for politiets område? Og som det andet spørgsmål: Mener ordføreren, at Folketinget er bedre til at tilrettelægge politiets indsats, end de selv er? For man har jo bedt politiet om at styrke den her indsats inden for de bestående ressourcer, og så har politiet selv sagt, at det kan de gøre på den her måde. Har hr. Michael Aastrup Jensen mistillid til politiets ledelse, og den måde, de tilrettelægger deres arbejde på, eller hvordan skal vi forstå det?

Ordføreren.

Jeg har et hundrede procent tillid til politiet med det kæmpestore stykke arbejde, de gør, og den måde, som de håndterer det på, men det er jo nok ikke ordføreren for Socialdemokratiet, altså hr. Mogens Jensen, ubekendt, at vi har politiske prioriteringer også om, hvad politiet skal gøre. Og det er forhåbentlig heller ikke ubekendt for Socialdemokratiets ordfører, at vi også har politiske diskussioner og debatter og beslutninger om, hvad politiet skal bruge deres ressourcer på, for så tror jeg, at hr. Mogens Jensen har sovet under nogle af de retspolitiske debatter, der har været i den her sal, og det ville jeg da være ked af.

Tilbage til den første del af spørgsmålet om, hvordan man kan gøre det inden for det nuværende politiforlig, som vi klart siger at undersøgelsen skal arbejde inden for. Jamen hvis vi kigger på de svenske erfaringer – hvis vi går ind og kigger på den evalueringsrapport, der er fra Sverige – så viser de, at det altså vil kunne gøres endda billigere i forhold til de nuværende ressourcer. For det siger jo sig selv, at hvis man har nogle folk, som arbejder med et stof igennem lang tid og kun arbejder med det, så får de et vidensniveau, som gør, at de ikke skal begynde forfra, hver gang der kommer en sag, hvorimod det er sådan i dag, at når der kommer en sag ind, skal de begynde fra nul hver eneste gang

Hr. Mogens Jensen.

Jamen nu er det netop sådan, at det ligger i regeringens forslag, at man i hver enkelt politikreds får en person, der skal opbygge særlige kompetencer på det her område og være kontaktperson på området; plus at man opprioriterer indsatsen i SØIK, hvilket også der betyder, at man får opbygget flere kompetencer. Og det er vel sådan set det, man ønsker der skal ske med sådan en enhed. Så det ønske opfyldes jo.

Men jeg synes, at vi mangler at få forklaret helt konkret af ordføreren, hvordan den enhed præcis skal sammensættes. Hvor skal de ressourcer komme fra, hvor skal de tages fra? Er det landbetjente, der skal fyres? Er det Christianiaindsatsen, der skal nedprioriteres? Hvor skal ressourcerne tages fra, hvis man skal lave den her nye enhed? Det må ordføreren kunne give et klart svar på.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at hr. Mogens Jensen har læst beslutningsforslaget – det er ellers ikke på så mange sider. Og jeg tror, at man kan slå det op på sin computer.

Altså, vi siger jo klart, at vi skal have lavet en undersøgelse af, hvordan man igangsætter en IPR-enhed. Jeg tror, at hr. Mogens Jensen tror, at det allerede er vedtaget, og at vi har lavet undersøgelsen. Jeg kan sige til hr. Mogens Jensen, at det har det ikke, og derfor er det jo, at vi skal igangsætte en undersøgelse for at finde ud af, hvordan vi kan håndtere at få lavet en IPR-enhed.

Der er situationen jo den, at det gør man altså bedst ved at samle ressourcerne, for så vil man få et meget højere niveau af viden, og man vil også ved at pulje ressourcerne kunne spare, i stedet for at de er delt ud i små bidder rundt omkring i hele landet. Det viser de klokkeklare erfaringer fra Sverige.

Der er, så vidt jeg kan forstå, ikke flere, der har bedt om ordet. Så tak til ordføreren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages i eftermiddag kl. 14.30 med behandling af punkt 15 på dagsordenen.

Mødet er udsat. (Kl. 11:41).