Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 102:

Forslag til folketingsbeslutning om økonomisk hjælp til særlig trængte grundejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringer og kloaktilslutning.

Af Charlotte Dyremose (KF) m.fl.

(Fremsættelse 08.04.2014).

Forhandlingen er åbnet. Det er miljøministeren. Værsgo.

Først en tak til forslagsstillerne for at have fremsat beslutningsforslaget om at sikre borgere et krav på et rimeligt varsel og i visse situationer også økonomisk hjælp, når der laves nye kloaksystemer, som har store økonomiske konsekvenser for den enkelte grundejer. Jeg opfatter forslaget sådan, at De Konservative ligesom regeringen er optaget af at undgå en situation med grundejere, der risikerer fængsel, og det er jo desværre nogle af de sager, vi har hørt om at der har været enkelte tilfælde af, altså hvor kommuner er skredet til anmeldelse.

Men det konservative forslag indebærer også nogle udfordringer, som det er nødvendigt at få belyst grundigt. Som der også står i beslutningsforslaget, er det arbejdet med forbedringen af vores vandområder, som har skabt et øget behov for, at kommunerne giver påbud til private grundejere om kloakering og forbedringer af deres spildevandsanlæg. Forbedringer indebærer nu engang næsten altid omkostninger, og disse skal jo betales på den ene eller den anden måde.

Forbedringerne er nødvendige. Folketinget vedtog reglerne om spildevandsrensning i det åbne land allerede i 1997, og det er urimeligt længe siden, kan man jo sige, at der har været en lovgivning, der altså siger, at der skal foretages spildevandsrensning i det åbne land. Målsætningerne fremgår af regionplanerne, og de fremgår også af de kommende vandplaner. Vandplanerne er til gavn for os alle, som vil have et godt vandmiljø i Danmark. Med de kommende vandplaner har vi i Miljøministeriet vurderet, at det bliver nødvendigt med forbedringer af spildevandsrensningen på cirka 40.000 ejendomme rundtomkring i Danmark. Og ja, det er rigtig mange grundejere, som er berørt. Men heldigvis har langt de fleste af de grundejere en økonomisk buffer til at kunne løfte opgaven. Det vidner det relativt lille antal miljøsager, der ender med politianmeldelse, også om. Men vi ved jo så også alle sammen, at der er nogle grundejere, der ikke har muligheden for at finde pengene til at lave de spildevandsløsninger, de får påbudt. Det er grundejere, som i forvejen er pressede af krisen, og som med den ekstra regning, de får ved at lave spildevandsanlægget, altså bliver presset på økonomien.

Regeringen er derfor også meget optaget af situationen for de grundejere, som af den ene eller den anden grund simpelt hen ikke kan finde midlerne til at efterkomme ellers nødvendige påbud. Der er jo ikke nogen af os, der bryder sig om den tanke, at helt almindelige mennesker risikerer at skulle i fængsel, bare fordi de er endt i en økonomisk klemme som følge af det her påbud. Af samme grund har vi også i regeringen systematisk gennemgået de hjælpemuligheder, der allerede er i dag, og arbejdet aktivt for at sprede viden om det til kommunerne. Bl.a. undersøgte Miljøministeriet sammen med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i 2012, hvilke økonomiske muligheder der allerede var for at hjælpe grundejerne. Det kom der to vejledninger ud af, som Naturstyrelsen sendte til kommunerne i 2013, så kommunerne har et samlet overblik over de muligheder, der findes, ikke kun på Miljøministeriets område, men også på Økonomi- og Indenrigsministeriets og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters områder.

Der er en vejledning om henstandsmuligheder og en om mulighederne for at undtage enkelte ejendomme, f.eks. nedrivningsmodne ejendomme, fra at skulle lave spildevandsanlæg. Alligevel har en del grundejere i løbet af 2013 og 2014 kontaktet Miljøministeriet, fordi der trods de forskellige hjælpemuligheder simpelt hen ikke er midler til at prioritere kloakering og andre former for spildevandsrensning.

De fleste grundejere er helt enige i, at der bør gøres noget, og de efterspørger derfor lånemuligheder, når bankerne har smækket pengekassen i. Men det skal helst ikke være sådan, at grundejere, som selv har betalt for kloakeringen, også skal betale for naboernes anlæg. Derfor har vi set på forskellige løsningsforslag, hvor det som udgangspunkt er den enkelte grundejer, der selv betaler i sidste ende, men på en måde, så man får længere tid til at finde pengene. Vi har selvfølgelig også kigget på de interessante forslag til løsninger, som er omtalt i det her beslutningsforslag, som vi altså behandler nu i dag, bl.a. en låneordning for de særligt belastede, så de penge, der investeres i anlæg nu og her, tilbagebetales over flere år.

Men ligegyldigt hvilken låneløsning, vi ser på, vil der være en risiko for, at nogle grundejere ikke har mulighed for at tilbagebetale, selv over en længere periode. Det rejser jo spørgsmålet om, hvem der så skal garantere for, at pengene kommer i hus hos spildevandsselskabet.

I beslutningsforslaget foreslås det, at alle borgere skal have et krav på mindst 5 års varsel om tilslutning til kloaknettet. Spørgsmålet om rimeligt varsel er interessant og noget af det, som regeringen også undersøger. Men at indføre et generelt varsel for alle berørte borgere ville være at skubbe vandplanindsatsen foran os med 5 år mere. Det kan regeringen ikke tilslutte sig.

En mulighed kunne selvfølgelig være at få staten til at garantere for de lån, som grundejerne optager. Det er jo også, hvad der foreslås her, men sådan en ordning skal jo altså også finansieres. Forslaget er jo fra Det Konservative Folkeparti, som også står bag finansloven, men der har vi som bekendt ikke afsat pengene. Konservative peger også i beslutningsforslaget på, at man kan se på alternative løsninger til en statsgaranteret låneordning, som også kan sikre vandselskaberne mod store låneudgifter.

Miljøministeriet er i gang med at undersøge, hvilke andre løsninger der kan være. Men der er altså desværre nogle juridiske knaster, som ikke bare lige lader sig løse. Det drejer sig f.eks. om spørgsmålet om ekspropriation og statsstøtte, og det er jo altså emner, som man ikke bør tage let på. Hvis man laver en ordning, hvor der er risiko for, at spildevandsselskaberne ikke får deres penge, så kan der være tale om, at vi tvangspålægger spildevandsselskaber et økonomisk tab. Det er det, vi med andre ord kalder ekspropriation. Der er desuden en risiko for, at en låneordning indebærer statsstøtte, hvis den også tilbydes ejendomme, hvor der f.eks. er et privat enkeltmandsfirma. Det er ikke altid helt nemt at lave en sondring mellem erhvervs- og ikkeerhvervsmæssig brug. Vi er derfor nødt til at bruge den tid, der skal til, for at finde en løsning, som duer, både i praksis og i juraen, og som ikke bare vælter omkostningerne over på dem, som allerede har betalt.

Så afslutningsvis må jeg derfor sige, at vi fuldt ud deler intentionerne bag det her forslag. Regeringen er i fuld gang med at se på mulighederne for også at kigge på nogle af de løsninger, som der altså foreslås her, men vi kan ikke stemme for det her beslutningsforslag. Men som sagt er det på ingen måde, fordi regeringen ikke er optaget af situationen. Vi arbejder på højtryk for at se, om vi kan finde en løsning, og vi ser som sagt altså også på de elementer, der indgår her i forslaget. Men det er klart, at vi er nødt til at skulle have løst de juridiske udfordringer, der er med et sådant forslag, og vi skal finde en løsning, der altså kan gå både i praksis og juridisk.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Charlotte Dyremose, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg takker naturligvis for ministerens velvillige indstilling og kunne jo godt håbe, det måske kunne føre til, at vi kunne finde en fælles løsning.

Der er lige et par ting i forhold til det her med den generelle varsling. Jeg vil bare høre, om ministeren er opmærksom på, at man ikke nødvendigvis behøver at udskyde det, men at man kunne tilbyde henstand, som jo ikke nødvendigvis behøver at være på favorable økonomiske vilkår. Det kunne være til borgere, der har ressourcerne til det, og som derfor lige så godt kunne vælge bare at få betalt regningen, men hvor man tilbyder muligheden for på en eller anden måde at have i hvert fald 5 år til lige at finde pengene. Ellers kunne det, uanset at folk måske ikke skal prioritere de hårdeste fornødenheder væk for at kunne betale, dog være ganske indgribende, også i en helt almindelig familieøkonomi.

Det andet var lidt mere til, om ministeren har en forventning om, hvornår man måske kunne forestille sig at finde en løsning.

Tak. Ministeren.

Jeg vil sige i forhold til det her med varsling, at der jo allerede i dag er en bestemmelse om, at man skal have et rimeligt varsel. Det er jo så ikke nærmere defineret, og det kan selvfølgelig – afhængigt af den enkeltes situation – være forskelligt, hvor lang tids varsel man har behov for. Derfor anerkender jeg sådan set også, at det er noget af det, vi bør kigge på. Jeg mener bare, at 5 år er meget lang tid, hvis vi skulle forestille os, at det betyder, at der går 5 år, før en kommune overhovedet kan begynde at rulle noget af det her ud, når den beslutter sig for en indsats. Det vil jeg i hvert fald advare imod, for der er behov for, at vi får sat gang i de her klimatilpasningstiltag, at vi får renset spildevandet, og at vi derfor får rullet denne indsats ud. Men igen er det selvfølgelig relevant at se på en rimelig varsling.

Med hensyn til hvornår vi kan forvente at have et resultat af de undersøgelser, vi er i gang med, så tror jeg, at jeg er lige så utålmodig som fru Charlotte Dyremose i forhold til at få gang i de konkrete instrumenter her og få lagt fast, hvad det er, vi vil, og hvad vi kan inden for de juridiske rammer. Og det arbejder vi på højtryk med at finde frem til. Jeg kan sige, at arbejdet pågår nu, og jeg håber selvfølgelig, at det så hurtigt som muligt lander der, hvor vi kan vende tilbage med nogle konkrete initiativer, som jeg håber vi også kan drøfte i løbet af udvalgsbehandlingen.

Fru Charlotte Dyremose.

Tak for det. Noget af det, der måske er allermest brug for, er at fokusere på de grupper, som har meget få midler, men som ikke lige er omfattet af de her førtidspensionsordninger osv. Gruppen af lavtlønsborgere og gruppen af kontanthjælpsmodtagere er dem, der virkelig kommer i klemme her, for det er dem, der ikke har en mulighed. Så jeg håber, det er dem, ministeren vil fokusere allermest på.

Med hensyn til det med de 5 år vil jeg bare lige endnu en gang understrege det, som jo også står i forslaget, nemlig at det her ikke handler om at udskyde muligheden for at handle i 5 år, men det er et spørgsmål om at give mulighed for at udskyde enten handlingen eller betalingen. Der er jo netop lagt vægt på, at det handler om, at man skal kunne komme i gang – for vi er også interesseret i, at man kommer i gang med de her ting – men at folk så i de situationer, hvor de ikke kan betale med det samme, har mulighed for at afdrage over en årrække. Så det var netop ikke intentionen at udskyde, at man kommer i gang.

Tak. Ministeren.

Det er jeg meget glad for bliver præciseret. Det er et rigtig godt udgangspunkt, synes jeg, hvis vi er enige om, at det er vigtigt, at de her indsatser kan komme i gang med det samme, og at kommunerne altså ikke skal vente i 5 år med at få rullet planerne ud. Jeg synes egentlig, at det lyder, som om vi også dér er på bølgelængde i forhold til at få kigget på en ordning, som gør, at de, som har særlige problemer, og som altså står med den her økonomiske udfordring, kan få mulighed for at betale over en længere årrække. Det er vi som sagt i fuld gang med at kigge på.

Jeg deler også intentionen om at se på, hvad det er for nogle grupper, der er fokus på. Dermed også være sagt, at regeringen er meget optaget af, at vi ikke her har et problem, kan man sige, der skævvrider i forhold til lavtlønsgrupperne eller folk på overførselsindkomst, som man kan forestille sig står med særlige problemer.

Tak. Og så går vi videre i ordførerrækken. Det er hr. Erling Bonnesen, Venstre, værsgo.

Tak for det. Beslutningsforslaget her vil sikre økonomisk hjælp til særlig trængte grundejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringer og kloaktilslutning.

Regeringen har fastsat i vandplanerne, at der inden udgangen af 2015 skal gennemføres en indsats på ejendomme, der ikke har en kloakløsning, der lever op til kravene. Det er kommunerne, der skal sikre, at denne kloakforbedring bliver udført, men det er de enkelte grundejere, der skal afholde udgifterne, for så vidt angår den del, der vedrører grundejernes egen ejendom eller egen grund. Det kan for den enkelte betyde ganske store engangsudgifter. Spildevandsselskaberne kan i dag give henstand med betalingen af tilslutningsbidraget til de særlig trængte grundejere. Udfordringen er dog, at det er frivilligt for de enkelte selskaber at gøre det, så problemstillingen er, at ikke alle kan sikres økonomisk hjælp, hvis de er i en trængt situation.

Beslutningsforslaget her vil sikre, at grundejerne får et varsel i en rimelig tid, inden større investeringer i kloakering foretages. Det er konkret foreslået, at det skal være minimum 5 år, så grundejerne får mulighed for at finde de nødvendige økonomiske midler. Beslutningsforslaget vil også sikre grundejere mulighed for at få økonomisk hjælp i særlige tilfælde, og her skal staten garantere de nødvendige lån.

Det er vigtigt at sige, at vi generelt er kritiske over for kravet i vandplanerne om, at så mange ejendomme skal tilsluttes kloaknettet. Vi mener ikke, at regeringen har taget højde for de ejendomme i landdistrikterne, som måske ikke i fremtiden er beboet. Meget kunne jo tyde på, at en vis fraflytning fra landdistrikterne i de kommende år stadig væk vil gøre sig gældende. På den baggrund kan vi komme i en situation, hvor grundejere og kommuner bruger mange penge på noget, som i længden måske ikke vil have den afgørende betydning for at nå miljømålene.

Samlet har vi i Venstre stor sympati for det, der er foreslået her i beslutningsforslaget, da vi mener, at det er meget barske krav, der stilles til grundejerne. Flere vil unægtelig blive påvirket af et kommunalt påbud om en forbedret kloakering. Beslutningsforslaget her tager dog ikke stilling til finansieringen og til, hvordan den skal skrues sammen. Men i Venstres synes vi, det er godt og vigtigt, at der bliver sat fokus på den her problemstilling med henblik på at få den løst af hensyn til de trængte grundejere.

Vi har sympati for det foreslåede, og vi ser gerne, at der arbejdes videre med sagen med henblik på at få fundet en løsning på det, f.eks. under udvalgsbehandlingen og sammen med ministeren, men det er vigtigt, at der bliver fundet en løsning på finansieringen. Vi kan så også høre, at ministeren er i gang med at undersøge sagen. Så vi er positive og ser frem til at arbejde videre med sagen. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Torben Hansen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Kloakering vil i de kommende år blive nødvendig for tusindvis af grundejere. Det er en del af vandplanerne, og det må vi også sige er nødvendigt, for at vi kan forbedre tilstanden i vores alle sammens fælles vandmiljø.

Det er en alvorlig situation, når grundejere har svært ved at betale for de spildevandsforbedringer, der er nødvendige. Man kan selvfølgelig lukke øjnene og sige, at problemet ikke eksisterer. Det fører ikke til nogen løsning, for problemet eksisterer, og der er nogle hundrede grundejere, der simpelt hen ikke har mulighed for at betale for tilslutningen og de medfølgende omkostninger. Det har givet nogle enkelte meget omtalte situationer, som bestemt ikke har været rare for de involverede, og folk skal selvfølgelig ikke, som ministeren også siger, i fængsel, bare fordi de ikke kan få pengene til at slå til i forhold til kloakering.

Det problem vil Socialdemokratiet gerne være med til at løse, samtidig med at vi også sikrer spildevandsselskaberne og sikrer, at dem, der har betalt, ikke kommer til at hænge på en ekstraregning. Jeg røber jo heller ikke den store hemmelighed ved at sige, at regeringen lige nu undersøger, hvorledes de her grundejere bedst kan hjælpes. Undersøgelsen er i gang, og alle muligheder bliver vendt, men der er også flere problemstillinger, der skal undersøges til bunds. Socialdemokratiet er ligesom forslagsstillerne, Det Konservative Folkeparti, optaget af, at vi får sikret, at dem, der overhovedet ikke har de økonomiske muligheder, får hjælp på en eller anden måde, for der skal selvfølgelig kloakeres af hensyn til miljøet.

På baggrund af det og på baggrund af de undersøgelser, der er i gang, kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Man skal bare lige trykke sig ind. Værsgo til fru Charlotte Dyremose.

Jeg synes da, at jeg havde trykket mig ind. Tak for de venlige bemærkninger. Jeg vil blot lige høre en enkelt ting, som ordføreren ikke var så meget inde på, nemlig det her med varslingen. Altså, der er her tale om, at man giver de familier, som måske ikke nødvendigvis må gå fra hus og hjem, men som kun lige har til dagen og vejen, og for hvem det her måske er det, der gør udslaget, så de ikke har råd til at sende ungerne til børnefødselsdag med en gave under armen, en mulighed for at få en længere periode end bare et par måneder til at skrabe måske op mod de her 80.000 kr. sammen. Det vil jeg lige høre ordførerens indstilling til.

Tak. Ordføreren.

Jeg ser ikke for mig, at man skal lave en generel 5-årsvarsling, men det er jo sådan set allerede i dag i forhold til de henstandsordninger, der er, sådan, at der rent faktisk er mulighed for sammen med det lokale selskab at strække betalingen over længere tid. Men det er da klart, at jeg også forventer, at en af de ting, der bliver set på i de undersøgelser, er, hvordan vi får det her løst.

Dybest set skal vi jo have fundet et columbusæg, så folk kan blive boende i deres bolig, og så vi kan få løst det her problem og der i sidste ende heller ikke er alt for mange andre, der kommer til at betale regningen – altså dem, der allerede har betalt. Så det er det columbusæg, der skal findes, og det er min klare opfattelse, at det er man i gang med, men at lave en generel 5-årsvarsling kommer ikke til at du. Man kan selvfølgelig vende det om og sige, at det følger folk jo ikke med i, men der er måske nogle steder ude rundtomkring, hvor de lokale myndigheder har sovet lidt i timen, for rent faktisk blev det jo besluttet i 1997, at man skulle i gang med kloakering over det hele. Det er så bare trist, at der er gået 17 år, uden at man helt er kommet i mål med det.

Fru Charlotte Dyremose.

Igen er der jo mange andre muligheder end at udskyde kloakeringen, hvis man skal give folk en længere periode til at skrabe pengene sammen. Deler ordføreren ikke det synspunkt, at det der med sådan pludselig at få at vide, at man om 3-4 måneder lige skal bruge 80.000 kr. på noget uventet, for ret mange mennesker godt kan slå bunden af sådan et helt almindeligt familiebudget, og at det derfor måske vil være rimeligt, at det ikke bare er helt frivilligt, om der gives et noget længere varsel og noget længere tid til at skrabe de penge sammen, hvad enten de venter med at lave tilslutningen eller de begynder at lave tilslutningen og så lader folk betale regningen over en længere periode?

Tak. Ordføreren.

Jeg deler bestemt den opfattelse, at for rigtig, rigtig mange danskere vil det, hvis man får at vide, at man inden for en 3-4 måneder skal af med 80.000 kr. til det her, slå bunden ud af økonomien. Men det er jo sådan set også derfor, man fra Miljøministeriets side har sagt: Nu skal vi sætte os ned og forsøge at få undersøgt til bunds, hvordan vi kan sikre, både at vi får gennemført kloakering, og at folk har en mulighed for at betale og blive i deres hjem. Der synes jeg at det er rimeligt, at man siger: Vi sætter os ned, og vi forsøger at finde columbusægget. Det er klart, at for nogle eller faktisk for rigtig mange vil det være voldsomt lige pludselig at få sådan en regning ind ad døren. Men det, vi jo rent faktisk nu også siger, er, at det skal vi forsøge at undgå de steder, hvor folk ikke selv har mulighed for at betale.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Da vores sædvanlige ordfører på området, hr. René Christensen, ikke kan være til stede i dag, har jeg lovet at læse hans tale op.

Den problemstilling, som belyses her i beslutningsforslaget, er ikke ny for Dansk Folkeparti. Vi har ved flere lejligheder i de sidste år forsøgt at få sat dette på dagsordenen. Hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti har haft et udmærket samarbejde med den tidligere miljøminister, fru Ida Auken. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på de konsekvenser, lovgivningen kunne have for den restgruppe, der ikke kan finde finansiering til den kloakering, som skal ske i det åbne land.

Dansk Folkeparti er da også lidt forundret over, at forslaget nu kommer fra De Konservative. Vi har jo haft dette i Folketingssalen en gang før. Det er ikke særlig længe siden. Det var den 18. december 2013 i forbindelse med finansloven. Her var det desværre kun Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der stemte for. Det vil sige, at Det Konservative Folkeparti og resten af Folketinget stemte imod at hjælpe disse borgere. Det forslag, som Dansk Folkeparti fremførte, var netop en lånepulje til de borgere, som står i den situation, at de vil blive politianmeldt og få fængselsstraf, hvis de ikke kan betale store beløb, mellem 50.000 kr. og 80.000 kr.

Der er jo tale om en lille pulje på 50 mio. kr., som skulle hjælpe disse borgere. Tilslutningsafgiften kan der i dag laves aftaler om med forsyningsselskaberne, og det sker selvfølgelig. Men det, der skal graves på egen grund, kan kommunerne og forsyningsselskaberne ikke hjælpe med.

Dansk Folkeparti er meget enig med De Konservative i, at borgerne skal varsles i god tid, og vi støtter dette. Men Dansk Folkeparti forstår ikke, hvorfor det er kommunerne og forsyningsselskaberne, der skal løse opgaven om refinansieringen. Det er lovgivning, som er gennemført her i Folketinget, og derfor skal det også løses her. Vi laver vækstpakker, lånemuligheder for erhvervsdrivende osv. osv., så hvorfor kan der ikke etableres en lånemulighed for de borgere, som ikke kan låne i deres bank eller realkreditinstitut? 50 mio. kr. er jo her ikke et problem, og det er et lån, som kommer tilbage.

Dansk Folkeparti er meget positiv over for forslaget, men tager en dialog om, hvem der skal stille med lånemuligheden. Ligeledes er det vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi ikke laver et system, hvor nogle skal betale, og hvor andre ikke skal. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sanne Bjørn, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Da den radikale ordfører, fru Lone Loklindt, ikke kunne være til stede, har jeg lovet at læse ordførertalen op for hende.

Lad mig starte med at sige, at vi deler De Konservatives bekymring for de grundejere, som er fanget i store økonomiske trængsler på grund af et sammenfald af krisen og den manglende kloakeringsindsats. Som det også anføres i bemærkningerne, har Folketinget helt tilbage i 1997 besluttet at reducere forureningen fra spildevand i det åbne land, så vi kan leve op til miljømålene i vandrammedirektivet. Den nødvendige indsats har længe savnet handling bag ordene, og denne regering har lavet en plan, for at kommunerne kan komme i mål med indsatsen, som drejer sig om ca. 40.000 ejendomme på landsplan, som er ret ulige fordelt.

Miljøministeriet har tidligere vurderet, at op mod 5 pct. af de berørte ikke vil kunne betale den regning, som let løber op i mange tusinde kroner – kroner, som dog har været sparet hidtil, og som resten af befolkningen betaler gennem tilslutningsbidrag til spildevandsselskabet. Vi har desværre allerede set tilfælde i pressen, hvor kommuner har anmeldt borgere til politiet, fordi de ikke kunne leve op til påbuddet og betale hverken tilslutningsbidrag eller anlægsudgifter. Det er ulykkelige situationer, og vi skal ikke have borgere i fængsel for den slags forseelser.

Derfor er der allerede etableret forskellige ordninger for at afhjælpe problemet, dels ved henstand i forhold til spildevandsselskabet, dels ved, at kommunen kan yde lån og indefryse lån til økonomisk svagt set stillede boligejere, men jeg forstår også, at det ikke slår til, hvis alle skal hjælpes. Og det er rent faktisk en udfordring, som vi har været optaget af længe, men vi er også optaget af ikke at skubbe rensningsindsatsen yderligere. Men som ministeren allerede har været inde på, er der nogle juridiske knaster i forhold til statsstøtte og ekspropriationslignende tab i spildevandsselskaberne, ligesom der jo også er hensynet til de grundejere, som selv har betalt alle spildevandsudgifter.

Fra Radikale Venstres side er vi optaget af at finde løsninger for de trængte borgere, også fordi vi ønsker at få renset mere spildevand af hensyn til vandmiljøet, som angår os alle. Vi afviser således de konkrete forslag, men lægger også vægt på, at regeringen arbejder på at finde en løsning på problemet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Kloakering er en vigtig del af vores infrastruktur og er vigtig i forhold til vores vandmiljøindsats. Nogle mennesker er, som det jo også er blevet nævnt flere gange her i salen, sat i en helt urimelig situation, hvor de ikke har kunnet finde de penge, de skulle bruge, på den tid, der var til det. Og som ministeren siger: Ingen skal i fængsel, fordi vi ønsker at have en god miljøindsats og få kloakering i hele landet.

Fra SF's side har vi længe været optaget af at finde en løsning for de trængte mennesker, der simpelt hen ikke har pengene her og nu. Som det også tidligere er blevet nævnt, har de andre grundejere betalt, og de skal selvfølgelig ikke betale to gange. Ligesom ministeren ser SF også nogle problemstillinger i beslutningsforslaget, og da vi er fuldstændig enige i intentionen med beslutningsforslaget, vil vi holde ministeren op på hendes løfte om at finde en ordentlig løsning for de berørte mennesker.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Da Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen, ikke kunne være til stede i dag, har jeg lovet at læse denne tale op:

Mange vandløb og søer i Danmark lever ikke op til de miljømål, som er fastsat efter vandrammedirektivet. Forurening fra ejendomme beliggende i landområder giver et betydeligt bidrag til forureningen af disse vandområder. Men allerede i 1997 besluttede Folketinget derfor, at der skulle gennemføres en øget rensning af spildevandet i det åbne land. I lighed med resten af indsatsen for at sikre vandmiljøet er der opstået et stort efterslæb. Indsatsen for at rense dette spildevand har reelt været meget begrænset. Der er alt for mange eksempler på ejendomme, som ikke er tilsluttet kloaknettet, og hvor der heller ikke er gennemført andre tiltag, som renser spildevandet. Separering af spildevand og regnvand er vi derfor heller ikke kommet langt med.

Regeringen har derfor helt berettiget besluttet, at der skal sættes mere fart i indsatsen. Denne beslutning har imidlertid betydet, at en del husejere er kommet i en meget vanskelig situation. De har simpelt hen ikke nogen mulighed for at finde penge til de nødvendige investeringer. Enhedslisten er enig i, at der skal findes en løsning på det her problem. Vi har flere gange forsøgt at finde en løsning i forhandlinger med regeringen, men uden held. Derfor er vi også positivt indstillet over for intentionerne i dette beslutningsforslag, og vi ser frem til at finde en løsning på problemet sammen med Folketingets øvrige partier i det kommende udvalgsarbejde om dette beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er fru Merete Riisager, Liberal Alliance. Værsgo.

Liberal Alliance anerkender, at rigtig mange husejere ude i det åbne land og i mange landsbyer står over for meget store udfordringer, når de bliver præsenteret for påbud om rensning af spildevand. Mange er i realiteten teknisk insolvente og helt ude af stand til at optage lån til investeringen. I disse situationer har vi set eksempler på, at svaret herpå fra det bureaukratiske Danmark er rykkere, dagbøder og politianmeldelser. Så er det, man spørger sig selv: Hvordan er det lige, man bliver rigere af at blive politianmeldt?

Efter vores opfattelse er det i øvrigt vigtigt, at man holder øje med, at kommunerne ikke bare udsteder påbud, uden at de dokumenterer, at betingelserne er opfyldt, herunder ikke mindst, at det kan dokumenteres, at der også reelt sker en forurening i den nærliggende recipient, og at recipienten ikke allerede har opnået sine mål.

Vi er lige blevet præsenteret for en stor videnskabelig analyse, der fortæller, at vandløbene er markant forbedret på stort set alle parametre. I alt for mange tilfælde ser vi, at man blot samkører BBR-registeret med nogle forældede vanddata, som betyder, at der hverken er hjemmel eller proportionalitet i afgørelsen om påbud. Det er helt afgørende for Liberal Alliance, at disse enormt dyre investeringer på miljøområdet ikke igangsættes, uden at vi har sikkerhed for en effekt. Når vi får luset alle disse sager ud, er der også langt færre, der vil få et påbud.

Som beslutningsforslaget er formuleret, har vi ikke noget at indvende mod, at man ud fra nogle sociale kriterier får mulighed for henstand, særlige afdragsordninger eller andre lempelser, når blot ikke udgiften eftergives med deraf følgende omkostninger for det offentlige. Med den åbenlyse manglende vækst og beskæftigelse på landet er vi nødt til at sikre, at vi ikke som samfund sender folk fra hus og hjem på baggrund af vores egne krav. Derfor vil vi være positive over for at finde en model, der tager hånd om disse problemer.

Tak til ordføreren. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Charlotte Dyremose, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Som flere også har været inde på, er det jo et spørgsmål om, at vi er i gang med en kæmpe gennemgående indsats for at forbedre miljøet. Lad der ikke herske nogen som helst tvivl om, at det er en indsats, vi fra konservativ side bakker fuldt ud op om. Derfor er det også rigtig vigtigt, at man de steder, hvor kloakkerne ikke er tidssvarende, og hvor der ikke er en tilslutning, sørger for, at det bliver gjort, og at det bliver gjort så hurtigt som muligt. Det ændrer altså bare ikke på, at en udgift på 50.000-80.000 kr. er mange penge at skulle betale for en husejer, særlig da de områder, hvor der ikke er kloakering, typisk er områder, hvor husene ikke har så stor værdi, og hvor friværdien i boligen derfor desværre for manges vedkommende er ganske beskeden og den dermed ikke reelt giver mulighed for, at man kan låne til den her udgift.

Vi har set eksempler på, hvoraf nogle af dem er rigtig grelle, at mennesker bliver truet med fængselsstraf, og at de må gå på hus og hjem, men også i de mindre grelle tilfælde er en pludselig anmodning om skulle bruge 80.000 kr. noget, der må siges at ændre dagligdagen ganske, ganske voldsomt for langt de fleste familier. Så her er der en problemstilling, der selvfølgelig er særlig hård for dem, der slet ingen penge har, men som altså også er en ret alvorlig problemstilling for helt almindelige mennesker med helt almindelige, ikke så høje lønindtægter, som ikke bare sådan lige uden videre kan lægge de her penge til side, uden at det måtte have konsekvenser for dagligdagen. Derfor har vi med det her forslag lagt op til at sørge for, at der både bliver et varsel til alle, der bliver berørt af de her ændringer, og at der så særlig bliver en sikring af de mennesker, som har meget, meget svært ved at kunne finansiere det.

Som vi lægger op til i forslaget, så er det ikke nødvendigvis et spørgsmål om at udskyde tilslutningen, men det handler om at give mulighed for at udskyde betalingen af de her store udgifter, og med den helt grundlæggende tilgang til det, at det her selvfølgelig er en udgift, der er på den enkelte husejers grund, og det er en udgift, der hører til hos den enkelte husejer, og som skal betales af den enkelte husejer. Men der er meget, meget stor forskel på, hvad man har af økonomi til at kunne afdrage det her hurtigt, og også på, hvilke muligheder man har for at låne til de her afdrag. Derfor bør det ikke være sådan en ekstraordinært favorabel løsning, der gør det attraktivt at udskyde betalingen, men simpelt hen en løsning, der gør det muligt at udskyde betalingen, hvis det er det, man har behov for, for at få familiens økonomi til at hænge sammen.

Derudover er der jo så i den nuværende lovgivning den lille pudsighed, at lige præcis det her med sociale kriterier ikke er en særlig undskyldning for f.eks. at kunne udskyde tilslutningen. Og der mangler simpelt hen muligheder for at hjælpe dem, som er på kontanthjælp, eller som er lavtlønnede. Der er i dag løsningsmuligheder for pensionister, førtidspensionister og efterlønnere, og derfor bør vi selvfølgelig få det her bredt ud. Dertil kommer, at muligheden for at bede om henstand er helt frivillig, og dermed er der altså ikke nogen sikkerhed for, at henstanden gives der, hvor der er størst behov for den.

Fra konservativ side takker vi selvfølgelig for den positive modtagelse af forslaget; det er vi rigtig glade for. Vi er også meget opmærksomme på, at det jo netop ikke skal være sådan, at kommunerne eller vandselskaberne på den konto kommer til at stå med en særlig udgift; det er noget, vi er nødt til at løse i fællesskab, det er vores fælles miljøproblem. Det er i sidste ende den enkelte husejer, der kommer til at stå med en udgift, men vi er nødt til at sørge for, at det her kan gøres på en måde, hvor familiernes økonomi ikke bliver slået i stykker, og hvor man ikke må gå fra hus og hjem.

Derfor håber vi meget, at ministerens pæne ord og tilsagn kan udmønte sig i noget allerede i forbindelse med lovbehandlingen, for min største bekymring her er naturligvis, at de gode intentioner og de positive tilkendegivelser ikke nødvendigvis bliver udmøntet i et tempo, der kan hjælpe de mennesker, der står i den situation her og nu. For sandheden er jo den, at der allerede er temmelig mange mennesker, der er kommet i klemme, og for hver dag vi venter, ja, så kommer flere mennesker i klemme. Det mener vi er en temmelig god årsag til, at det her kommer til at foregå hurtigt.

Så min opfordring til ministeren skal være, at vi allerede her i løbet af udvalgsbehandlingen får fundet en løsning, sådan at vi sammen kan få sat noget i gang, forhåbentlig på den her side af sommerferien, så de her mennesker ikke skal leve i uvished og usikkerhed om, hvorvidt de kan blive i deres hus også på den anden side af sommerferien.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.