Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 100:

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af betalelige private udlejningsboliger ved genudlejning.

Af Lars Dohn (EL) og Finn Sørensen (EL).

(Fremsættelse 04.04.2014).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for by, bolig og landdistrikter, værsgo.

Tak for det. Det beslutningsforslag, der er til behandling nu, er jo i det væsentligste en genfremsættelse af Enhedslistens beslutningsforslag nr. B 81 fra 2012. Jeg vil derfor helt ærligt sige til Folketinget, at jeg ikke kan afvise, at jeg kommer til at gentage mig selv. Jeg vil starte med at afsløre, at jeg ligesom i 2012 ikke kan støtte Enhedslistens forslag. Det tror jeg hr. Lars Dohn var forberedt på, og det kommer nok ikke som et chok for Enhedslistens ordfører.

Forslagsstillerne vil pålægge regeringen at udarbejde et lovforslag, hvor ordningen i boligreguleringslovens § 5, stk. 2, ophæves. Formålet med forslaget er at sikre, at der fortsat findes betalelige private udlejningsboliger. Samtidig foreslås der som noget helt nyt, at det lejedes værdi skal være overgrænse for lejen ved udlejning efter boligreguleringslovens § 5, stk. 1.

Selve formålet med forslaget kan jeg sådan set godt tilslutte mig. Jeg er enig i, at der skal være et varieret boligmarked. Jeg er også enig i, at der skal være gode og billige lejeboliger, som kan betales af almindelige mennesker med almindelige indkomster. På den anden side er det jo særdeles vigtigt, at der løbende sker en modernisering af de private lejeboliger, sådan at boligmassen generelt har en tidssvarende kvalitet. Vi skal jo også sørge for, at lovgivningen indeholder de rigtige incitamenter, så udlejerne investerer i større samlede moderniseringer af lejeboliger, som ikke lever op til dagens standard. Jeg er derfor grundlæggende tilhænger af den ordning, vi har med § 5, stk. 2.

Men det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan ændre på ordningen. Det er vigtigt, at vi løbende vurderer, om ordningen har den rigtige udformning, og om den understøtter den udvikling, som sådan i et mere boligmæssigt perspektiv er den rigtige og den mest hensigtsmæssige. Og det er lige præcis det, vi har gjort.

Det er også derfor, at jeg med nogen undren kan konstatere, at de seneste ændringer af ordningen, som jo er et element i en meget bred aftale om energisparepakken, overhovedet ikke er omtalt i beslutningsforslaget. Jeg er klar over, at ændringen ikke var endeligt vedtaget på fremsættelsestidspunktet for B 100, men det var vel forventeligt, at det skulle ske. Hr. Lars Dohn kendte jo særdeles godt til den her aftale.

Det er en ændring, der indebærer, at der nu stilles krav om, at ejendomme, hvor § 5, stk. 2-ordningen anvendes, skal op på mindst det, der hedder energiramme D, eller hvor der som alternativ skal investeres mindst 400 kr. pr. kvadratmeter i energiforbedringer. Kort sagt kan man altså ikke nøjes med at modernisere indvendigt i lejligheden med køkken, nyt bad osv.; man skal også sikre, at lejligheden lever op til moderne energikrav, og det er helt rimeligt.

Det grundlæggende synspunkt bag ændringen er jo altså, at en moderne bolig også er en bolig, der sparer på energiforbruget. Det er derfor helt naturligt, at der stilles krav til energiforholdene i de ejendomme, hvor § 5, stk. 2-ordningen anvendes. Det er en ændring, som det jo ærgrer mig – og det tror jeg at hr. Lars Dohn godt ved – at vi ikke kunne få Enhedslisten med til. Det er ikke mindst, fordi Enhedslisten jo tidligere havde tilsluttet sig den her ændring.

Men at påstå, som det er tilfældet i beslutningsforslaget, at § 5, stk. 2-ordningen modvirker energirenoveringer og energiforbedringer, må jeg tage som et udtryk for, at Enhedslisten har valgt ikke at koordinere forslaget med energipakken, hvis jeg sådan skal være lidt god over for hensigterne i forslaget.

Med den seneste ændring er det nu en betingelse, at ejendommen har en god energitilstand, og det fører os så frem til det næste punkt, som jeg gerne vil have lov til at knytte en kommentar til.

Det er rigtigt, at ordningen bevirker, at dårlige lejeboliger omdannes til gode og moderne boliger. Det medfører naturligvis et højere lejeniveau. Det højere niveau realiseres dog først ved genudlejning. Hvad betyder det? Det betyder, at det ikke er de nuværende lejere, der bliver pålagt en højere husleje. Det er altså ved genudlejning, at lejerne får den højere husleje. Og dem, der får en højere husleje, er godt klar over det, når de flytter ind.

Det, jeg er optaget af i den her sammenhæng, er jo, at vi har et varieret boligmarked. Det vil for lejeboligmarkedet sige, at vi både skal have billige og lidt dyrere boliger; vi skal også have mere moderne og mindre boliger, og vi skal have nye og ældre boliger – altså et varieret boligmarked – og § 5, stk. 2-ordningen bidrager til, at vi kan opretholde det.

I beslutningsforslaget er det anført, at bestanden af boliger, der er moderniseret efter § 5, stk. 2, udgør 35.000 boliger. Det svarer til 7 pct. af bestanden af private lejeboliger. Det er altså kun 1 ud af hver 15 af de private lejeboliger, der er en § 5, stk. 2-bolig. I betragtning af, at vi har haft ordningen i 18 år, så mener jeg ikke, at omfanget af moderniseringer efter § 5, stk. 2 udgør en reel trussel mod bestanden af private lejeboliger – heller ikke af de private billige lejeboliger. Det er jo en af påstandene i beslutningsforslaget.

Med hensyn til forslaget om at indføre det lejedes værdi som overgrænse ved udlejning efter § 5, stk. 1 skal jeg blot sige, at jeg har svært ved at se sammenhængen til § 5, stk. 2-ordningen. § 5, stk. 1, vedrører udlejning af boliger, som ikke er gennemgribende moderniserede. Der kan for så vidt være tale om boliger, hvor der slet ikke er udført forbedringer. For sådanne boliger fastsættes lejen jo fuldt ud efter reglerne om omkostningsbestemt husleje. Og § 5, stk. 2-ordningen gør jo netop op med de her to lejefastsættelse. De kører jo efter hver deres princip. Altså § 5, stk. 1, efter regulering, og § 5, stk. 2, uden regulering.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er et spørgsmål fra hr. Lars Dohn fra Enhedslisten.

Når jeg hører ministeren tage energisparepakken ind i billedet, undrer det mig lidt, hvis ministerens ambitionsniveau, da man lavede regeringsgrundlaget – hvor der står, at man skal gennemgå lejelovgivningen, med henblik på at lejere skal have en bedre beskyttelse mod urimelige huslejeforhøjelser i forbindelse med moderniseringer – betyder, at man vil nøjes med at stille krav om energimærke D, det er boliger fra midten af 60'erne, og hvis man ikke har gjort noget energimæssigt siden 1960'erne, skal man så have lov til at lave en 70 lejeforhøjelse på 70 pct. efter modernisering? Samtidig har man foræret Venstre, de borgerlige, et smuthul, der hedder 400 kr. pr. kvadratmeter, så er den hjemme til at gå over i § 5, stk. 2. Er det ministerens ambitionsniveau?

Ministeren.

For det første vil jeg godt sige, at vi jo har taget fat på det her. Det er betydelig sværere at komme ind i 5-2-ordningen, fordi man også skal have energien med. Det er jo helt naturligt, at man også kigger på, at det ikke piber ind ad vinduerne og taget er utæt osv. Det nytter jo ikke noget, selv om der står et nyt badeværelse eller et nyt køkken eller der er lagt nye gulve på. Så derfor synes jeg, det er en helt naturlig udvikling, og jeg vil godt sige, at mit ambitionsniveau jo rækker videre.

Hr. Lars Dohn deltager selv i de forhandlinger, vi har i øjeblikket om modernisering af lejeloven, hvor vi jo også kigger på en lang række ting, som er både til gunst for lejerne og udlejerne og en sammenskrivning osv. Så regeringen er en meget ambitiøs regering, og for første gang i mange år er det jo lykkedes at tage fat i virkelig centrale elementer i lejelovgivningen og skabe et energiforlig. De borgerlige har jo siden 2008 prøvet at få lavet et energiforlig. Det lykkedes faktisk mig. Vi har også haft fat i andelsboligloven osv. Så jeg er meget ambitiøs på regeringens vegne.

Spørgeren for anden gang.

Det vil sige, at når jeg skal gå hjem herfra, så skal jeg konstatere, at de store byer ikke kan hente nogen hjælp fra regeringen med hensyn til billige grunde, og at det, som presser i tusindvis af private lejemål op i en leje, så almindelige mennesker ikke kan betale den, vil ministeren kun gøre i den udstrækning, at det er i energisparepakken. Det synes jeg ikke er særlig langt at nå med en rød regering.

Ministeren.

Jeg vil sige, at hr. Lars Dohn forsøger at tegne et meget pessimistisk billede, men jeg nævnte ved et tidligere B-forslag, at i Aalborg bygger man massivt ungdomsboliger og almene boliger. I Odense, hvor jeg kommer fra, er vi også i gang. København har nogle stærke målsætninger. Vi har nedsat grundkapitalen for kommunerne fra 14 til 10 pct., og der, hvor man reelt har en udfordring, er i København i forhold til at finde grunde nok, men jeg redegjorde også klart og tydeligt for, hvorfor vi ikke kunne støtte det forslag fra hr. Eigil Andersen fra SF.

Men der sker rigtig meget i vores større byer. De er ved at blive forandret, og der er faktisk rigtig mange boliger, der bliver bygget, og det er jeg glad for, fordi markedet bliver jo reguleret, i takt med at der er boliger nok. Så vi er meget ambitiøse. Vi har også taget fat i hele det private udlejningsområde med energisparepakken. Vi er i øjeblikket i gang med forhandlinger på det private udlejningsområde. Så kom ikke og sig, at regeringen ikke er ambitiøs – og så synes jeg, at man skal tegne et retvisende billede.

Tak. Der er et spørgsmål mere, og det er fra hr. Eigil Andersen fra SF.

Er det rimeligt, at en husleje på grund af en modernisering kan stige fra eksempelvis 3.500 kr. om måneden til 8.000 kr.?

Ministeren.

Det kommer jo an på, hvad investeringen har været, og man går jo fra at være reguleret til at være ureguleret. Vores beregninger viser, så vidt jeg husker – det lille forbehold skal jeg tage – at man i gennemsnit snakker om 500.000 kr. pr. lejemål, når man investerer, og det var, inden vi gennemførte energiforliget, som hr. Eigil Andersens parti jo er deltager i, og som den ærede formand jo var tovholder på fra SF's side. Og der vil jeg sige, at der stillede vi yderligere krav til § 5, stk. 2, og det var vi jo helt enige om. Så det kan godt være rimeligt nok. Det er jo også det, at det jo kun er hver syvende private udlejningsbolig, som er med her, og vi skal også have moderniseret den private udlejningsmasse, så jeg synes, vi har fundet en fornuftig balance.

Spørgeren for anden gang.

Energispareforliget er vi glade for, det er korrekt, og det samme gælder det, der er sket i den forbindelse med § 5, stk. 2. Det, som jeg vil sige, er, at der jo kan være tale om en lejlighed, hvis brugsværdi reelt ikke er forøget. Der har været et velfungerende toilet, der har været et velfungerende køkken, men nu kommer det så bare i en lidt moderniseret udgave. Hvis det nu er f.eks. 2.000 boliger om året – jeg tror nok, det er flere – som gennemgår de her moderniseringer ved fraflytning, er det jo altså 20.000 lejeboliger i løbet af 10 år, som forsvinder som værende nogle, folk kan betale.

Ministeren.

I øjeblikket, efter 18 år, er vi oppe på, at det er 1 ud af 15, som er blevet § 5, stk. 2-moderniseret. I dag koster det efter de beregninger, vi har lavet, og efter de oplysninger, jeg har, ca. 500.000 kr. Vi får altså moderniseret en række af de gamle ejendomme, som er nedslidte. Det er typisk de store lejligheder, der bliver § 5, stk. 2-moderniseret, det går ikke ud over nogen lejere, der bor i dem, det er de nye lejere, der betaler. Jeg vil sige, at det ligger på et fornuftigt balanceniveau i forhold til det, så jeg skønner egentlig ikke, at det på den måde er det store problem. Men det er klart, at hvis det var gået ud over nogen, ville jeg have syntes, at det var en stor udfordring. Men hovedparten, tre fjerdedele i private lejeboliger, er fortsat underlagt det omkostningsbestemte lejeloft.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål til ministeren. Så går vi til ordførerne, og den første er Venstres ordfører, fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak. Dagens tretrinsraket af beslutningsforslag på boligområdet fra venstrefløjen bliver rundet af med dette forslag fra Enhedslisten. De foreslår, at boligreguleringslovens § 5, stk. 2, skal ophæves. Det er den del af boligreguleringsloven, der gør det muligt for en udlejer at modernisere en lejlighed for derefter at sætte huslejen op. Denne mulighed vil Enhedslisten altså fratage udlejerne, hvilket Enhedslisten mener vil komme lejerne til gavn.

I Venstre mener vi, at de nuværende regler på området faktisk er rigtig gode. Problemet med Enhedslistens forslag er, at en afskaffelse af muligheden for at lade huslejen stige efter en modernisering faktisk i sidste ende er en ulempe for alle. For når det ikke er muligt at finansiere en modernisering af lejligheder, betyder det også, at kvaliteten af lejlighederne, der udbydes, forringes. Det vil sige, at hvis man som lejer er på udkig efter en lejlighed, som lever op til nutidens standarder med f.eks. bad, badeværelse og toilet eller lignende, så vil det være sværere at finde sådan noget.

I Venstre ønsker vi, at der er et bredt udbud af forskellige typer lejligheder til rådighed på markedet. Forslaget vil altså betyde, at moderniseringsprocessen af gamle lejligheder bliver stoppet. Hvis der ikke bliver moderniseret lejligheder, kommer vi til at ende med et stort antal utidssvarende og uattraktive lejligheder. Med andre ord vil en del af lejeboligmassen forslumme. I dag er der i lejeboligmassen stadig mange installationsmangler såsom manglende bad og toilet i lejligheden, og disse mangler kan man ikke få rettet op på, hvis beslutningsforslaget skulle blive til virkelighed.

Det vil så få det resultat, at vi risikerer at sætte byudviklingen i stå i mange af de store byer. Hvis vi gerne vil have, at f.eks. byer som København og Aarhus også fremover skal være internationalt attraktive storbyer, er det også nødvendigt, at boligudbuddet er attraktivt. Alt i alt vil Enhedslistens forslag altså give problemer og være til besvær for samtlige parter på markedet og såmænd også for samfundet generelt.

Venstre kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen spørgsmål, og derfor går vi til Socialdemokraternes ordfører, hr. Jan Johansen. Værsgo.

Tak for det. Dette forslag fra Enhedslisten pålægger regeringen at ophæve boligreguleringslovens § 5, stk. 2, så lejen for lejligheder, der er blevet gennemgribende moderniseret, beregnes som omkostningsbestemt leje. Som jeg nævnte i en af mine tidligere ordførertaler, er det vigtigt for Socialdemokraterne, at vi har boliger, der også er til at betale for folk med små indkomster og mellemindkomster. Som sagt skal alle samfundslag kunne bosætte sig i byen. Jeg tror, det er vigtigt for sammenhængskraften og vores solidariske velfærdssamfund, at vi mødes på tværs af sociale lag i vores boligområder, i fodboldklubben og i folkeskolen. På den måde sikrer vi nemlig en større forståelse for hinanden.

Her er boligreguleringsloven netop et vigtigt redskab til at sikre et fornuftigt huslejeniveau for private udlejningsboliger. Loven sikrer nemlig, at huslejen ikke bare kan skrues op, så det kun er de mest velhavende, der har råd til at bo i byerne. Konsekvensen af at fjerne boligreguleringsloven og sætte huslejen fri, som f.eks. Venstres hr. Søren Pind og andre liberale drømmer om, er jo den, at huslejen vil blive sendt på himmelflugt. Den vej ønsker Socialdemokraterne ikke at gå. Det vil nemlig betyde, at tusindvis af lejere ikke længere vil have råd til at blive siddende i deres bolig. I en analyse konkluderes det, at huslejen på landsplan i gennemsnit ville stige 54 pct., hvis huslejereguleringen blev fjernet. I København ville det betyde en fordobling af huslejen for ca. 100.000 lejere. Der er i dag godt 350.000 private udlejningsboliger, hvoraf 88 pct. ville blive berørt af liberaliseringen, som bl.a. hr. Søren Pind foreslår.

Derfor siger vi Socialdemokrater klart nej til, at der skal pilles ved huslejereguleringen. Vi ønsker et variabelt boligmarked, hvor der er plads til alle. Men det er ikke det samme, som at vi ikke skal modernisere. Vi skal selvfølgelig også sikre, at lejerne kan få en moderne og tidssvarende bolig at bo i. Derfor ser vi heller ikke ophævelsen af § 5, stk. 2, som vejen frem. Det er også værd at huske, at vi i forbindelse med energisparepakken netop strammede betingelserne for anvendelse af § 5, stk. 2, så der nu stilles energikrav til ejendomme, hvis ordningen skal anvendes. For at sætte tingene lidt i perspektiv skal vi huske, at det trods alt kun er 2.000 boliger, der bliver moderniseret ud fra § 5, stk. 2. I alt er det 7 pct. af alle de private lejeboliger, der er moderniseret efter ordningen.

Med disse bemærkninger skal jeg sige, at Socialdemokraterne derfor ikke kan støtte forslaget fra Enhedslisten.

Der er en enkelt med en kort bemærkning. Det er hr. Lars Dohn, Enhedslisten.

Jeg er enig med ordføreren i, at en liberalisering af boligmarkedet vil være en ulykke for Danmark. Der ligger nogle beregninger om ca. 40 pct.s lejestigning, hvis man laver fri husleje.

Men lad os nu se på § 5, stk. 2. Jeg har her et konkret eksempel. Hvis udlejeren ved genudlejning moderniserer en lille lejlighed på f.eks. 50 m² for lidt over 100.000 kr., altså 2.000 kr. pr. kvadratmeter, betyder det, at lejen for den lille lejlighed stiger fra 2.083 kr. om måneden, eller inklusiv varme 2.400 kr., til 4.166 kr. om måneden, eller 4.400 inklusiv varme. Så har vi, haps, en fordobling af huslejen, og det er derfor, det er så vigtigt at få set på § 5, stk. 2, for den er med til at skabe befolkningsudskiftning.

Ordføreren.

Tak. Det er selvfølgelig en stor stigning, men der er jo også lavet værdi for stigningen. Der er jo nogle mennesker, der også gerne vil flytte ind i en nyrestaureret og totalrestaureret lejlighed. Derfor er jeg glad for, at det kun er 1 ud af 15, der egentlig er dækket af § 5, stk. 2. Og hvis vi vil have en blandet befolkning, også i byerne, er det jo godt, at der er nogle, der får nogle nyrestaurerede lejligheder at bo i og gerne vil betale prisen, når vi holder det på det leje, som det er. Det er ca. 35.000 på landsplan, der er dækket af § 5, stk. 2. Så hvis vi holder det der, tror jeg, at det passer til befolkningen, altså at der er nogle, der også gerne vil betale prisen, selv om den er på 4.200 kr. Men det er jo de store lejligheder, hvilket ministeren også sagde, der egentlig bliver restaureret efter § 5, stk. 2.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Problemet er jo, at de her billige lejligheder, bl.a. dem, embedsmandsudvalget i Københavns Kommune har undersøgt i deres vigtige rapport, forsvinder. En lejlighed til 2.400 kr. inklusive varme er mulig at betale for folk på bistandshjælp, men en lejlighed til det dobbelte er ikke mulig at betale. Vi kan diskutere antallet. Der er virkelig uenighed om de tal, også ministeriets tal. De her betalelige boliger forsvinder, og så betyder det, at vi ser flere og flere mennesker ryge på gaden, og at vi ikke lykkes med, at byen skal være til for alle.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil selvfølgelig gerne sige, at der er nogle problemstillinger med, at der mangler boliger, og at der mangler små boliger. Men jeg tror ikke, at det er på grund af, at de er restaureret og ramt af § 5, stk. 2. Jeg tror faktisk, det er, fordi folk bliver boende i de små lejligheder. Førhen var det sådan, at man, når man var en eller to, boede der, mens man studerede, og blev man gift og fik børn, så flyttede man ud i en større lejlighed. Men presset har jo gjort, at det er svært at finde en lejlighed i København, og derfor bliver man faktisk boende. Derfor har studerende også svært ved at finde de små boliger. Jeg tror egentlig ikke, at det så meget drejer sig om små boliger, der bliver restaureret efter § 5, stk. 2. Jeg tror, at det er et andet problem. Og når ministeren siger, at det gælder de store lejligheder, så tror jeg faktisk, at der er en tendens til, at det er på den måde der.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken. Den næste taler er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Dette beslutningsforslag pålægger regeringen at ophæve boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Og til dem, der ikke helt kender boligreguleringslovens paragraffer vil jeg sige, at boligreguleringslovens § 5, stk. 2 er med til at sikre, at private udlejningsboliger, som bliver gennemgribende renoveret, kan genudlejes til det lejedes værdi. I praksis betyder det, at det også kan betale sig for udlejere at foretage gennemgribende renoveringer.

En afskaffelse af § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven ser vi i Dansk Folkeparti ikke som nogen mulighed, bl.a. fordi vi netop også sidder i lejelovsforhandlinger i øjeblikket. Derudover er vi med i en energiaftale og en energisparepakke, hvor netop boligreguleringslovens § 5, stk. 2, indgår med henblik på at fremme energibesparelser i private lejeboliger. Det er også med henblik på at styrke udlejers incitamenter til at gennemføre energibesparelser. Derfor mener jeg også, at der ligger nogle klare aftaler om § 5, stk. 2. Energikravet er også i dag en betingelse for, at udlejer kan anvende boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og det kommer jo også lejerne til gode.

Dansk Folkeparti vil gerne være med til at sikre et bredt boligmarked, hvor der er plads til studerende, ældre og dem, der ikke har så mange midler. Derfor er det også glædeligt, at vi fra Folketingets side har vedtaget en række initiativer. Forleden vedtog vi også, at kommunerne har mulighed for at tilbyde at yde en midlertidig huslejehjælp til unge under 30 år, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse, og som er i en udsat boligsituation. Vi har også gjort en række andre tiltag i forhold til startboliger til unge og – som tidligere fortalt – i forhold til skæve boliger for dem, som har brug for noget andet.

Det er kommunernes ansvar at sikre et passende udbud af boliger i forhold til kommunernes befolkningssammensætning. I den forbindelse skal kommunerne også vurdere, om der er boliger nok. Kommunerne har kompetence til på statens vegne at give tilsagn om støtte til almene boligorganisationer og selvejende almene ungdomsboliginstitutioner til etablering af almene ungdomsboliger. En rundspørge i efteråret 2012 har også vist, at landets større kommuner har sat det højt på dagsordenen. I Folketinget har vi også vedtaget, at almene ungdomsboliger kan tilvejebringes ved at ommærke almene familie- og ældreboliger til almene ungdomsboliger. Nå, der er en telefon, der ringer, så undskyld, jeg tabte lige tråden.

På lang sigt mener vi, at der er behov for, at man stadig væk kan modernisere lejeboligerne, og det mener vi netop også § 5, stk. 2, er med til at gøre. Så Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken. Den næste er fru Sanne Bjørn, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Radikale Venstre kan, som det også var tilfældet i 2012, da et lignende forslag blev fremsat, ikke støtte forslaget, som handler om at opbløde boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Ordningen giver de nødvendige tilskyndelser til udlejerne, så de moderniserer lejeboligerne. Grundlæggende handler det jo om, at når man laver en total renovering, skal man også have lov til at udleje på samme vilkår, som gælder for lignende boliger, nemlig de nye boliger, der blev bygget efter 1991, som udlejes på markedsvilkår. Det synes vi egentlig er fair.

Det er dog væsentligt, at vi undervejs kigger på, om § 5, stk. 2-ordningen kan forbedres. Det har vi faktisk også gjort. Med energisparepakken sikrer vi, at ejendomme, hvor ordningen tages i brug, også er energimæssigt forsvarlige. Det håber jeg egentlig også Enhedslisten vil kvittere for. For det hører sig til i en moderne bolig, at den også er energimæssigt godt indrettet. Således skal der selvfølgelig også stilles energikrav til de ejendomme, der benytter § 5, stk. 2-ordningen, noget, som det ærgrer Radikale Venstre at Enhedslisten ikke er med på på trods af tidligere tilslutning og på trods af, at det bliver sværere at komme ind i § 5, stk. 2-ordningen.

Tilmed må det siges, at § 5, stk. 2-ordningen medfører, at der sker en løbende modernisering af lejeboligerne, hvilket selvfølgelig fører til et højere lejeniveau, ja, men det bliver dog først til virkelighed efter en genudlejning, så det ikke går ud over den nuværende lejer. Det er væsentligt. Eftersom det kun er 7 pct. af private lejeboliger, der er moderniseret på baggrund af § 5, stk. 2, og at vi altså har haft ordningen i 18 år, så mener jeg heller ikke, at det truer andelen af billige private lejeboliger.

Opsummerende kan Radikale Venstre altså heller ikke denne gang støtte beslutningsforslaget om at lave om på § 5, stk. 2.

Der er en enkelt til korte bemærkninger. Hr. Lars Dohn, værsgo.

Ja, det her lejeområde er hamrende svært, og jeg bliver nødt til lige at sige, at hvis man laver en § 5, stk. 2-modernisering, er det ikke ligesom med byggeri ibrugtaget efter 1991, altså at der er fri huslejefastsættelse. Der gælder stadig væk det med det lejedes værdi, men problemet er altså, at huslejenævnene anerkender huslejer i København og Aarhus på 1.200 kr. pr. kvadratmeter inden for de nugældende regler. Så er vi altså derude, hvor de er meget svære at betale.

Jeg vil godt lige spørge, hvad De Radikales tanker var, da man lavede regeringsgrundlaget og sagde: Der skal ske en bedre beskyttelse mod urimelige huslejeforhøjelser i forbindelse med moderniseringer? Hvad var tanken egentlig? Nu ved jeg godt, at ordføreren ikke sad i Folketinget på det tidspunkt.

Ordføreren.

Noget af det, jeg også pointerede i talen her, var jo netop, at man sikrer, at det ikke kommer til at ramme den, hvis bolig bliver forbedret – altså, mens vedkommende bor i den. Det er altså kun ved genudlejning, og det synes jeg er en meget væsentlig pointe: at man ikke bliver ramt, hvis man har en bolig, der skal renoveres.

Spørgeren til anden korte bemærkning? (Lars Dohn (EL): Nej). Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste taler er hr. Eigil Andersen, SF. Værsgo.

Jeg vil starte med at sige, at forslaget her grundlæggende er godt. Nu er der jo altså så nogle lejelovsforhandlingerne i gang, og det betyder, at hvis vi skulle stemme lige præcis i dag, ville SF ikke kunne støtte forslaget i respekt for lejelovsforhandlingerne, for det kunne jo være, det kunne lykkes at få noget lavet om vedrørende § 5, stk. 2. Men hvis der skal stemmes på et tidspunkt, hvor lejelovsforhandlingerne er afsluttet, og der ikke er sket nogen forbedring af § 5, stk. 2, vil SF på det tidspunkt stemme for det her forslag.

Men jeg kan da sige noget om SF's principielle synspunkt på det her. Det er, at Enhedslisten har fat i et rigtigt problem. Den mulighed, der er i lejelovgivningen, med hensyn til at man kan forhøje huslejen ganske voldsomt, hvis man moderniserer en lejlighed, er en rigtig problemstilling, og den udgør et problem. For som jeg også nævnte tidligere, kan en husleje f.eks. stige fra 3.500 kr. pr. måned, som en hel del mennesker kan betale, til f.eks. 8.000 kr. pr. måned, som betyder, at folk med små og jævne indtægter er udelukket fra den pågældende bolig. Så er det helt rigtigt, som boligministeren nævnte, at der her ikke er tale om, at det er konkrete lejere, som bliver ramt af det. Det er i de tilfælde, hvor der er en lejlighed, der er blevet fraflyttet, og så moderniserer man, og så bliver den udbudt til den nye pris. Det er fuldstændig korrekt. Så det rammer ikke nogen enkeltpersoner i den forstand, men det, der sker, er jo, at der på den måde er et antal boliger til en pris, som folk kan betale, som forsvinder ud af boligmarkedet, som det også er blevet nævnt fra Enhedslistens side.

Der mener vi i SF, at hvis det f.eks. er 2.000 boliger om året, det går sådan med, er det altså 20.000 boliger, som man kan betale med små og jævne indtægter, der forsvinder ud af lejemarkedet i løbet af 10 år, og det er temmelig mange. Jeg tror endda måske, at de tal er underdrevne. Derfor er det her en vanskelighed.

Jeg vil da også sige, at der også er andre urimeligheder i det. Jeg står her med et foto af en lejlighed, som er blevet moderniseret. Fotoet viser badeværelset. Der er en håndvask på billedet fra før moderniseringen. Der er også toilet, og der er også et spejl, og der er også et gulv. På billede nr. 2, som er fra efter moderniseringen, er der også en håndvask, og der er også et toilet, og der er også et spejl, og der er også et gulv. Den modernisering er ikke nødvendig. Lejligheden fungerer lige godt. Den bliver kun lavet af den grund, at udlejeren så kan hæve huslejen. På tilsvarende måde er det med køkkenet: Der er et komfur i den gamle udgave, og der er også et køkkenbord. Det er der også i den nye udgave. Okay, så er der kommet overskab på. Der er sket en forbedring – det anerkender jeg – men jo ikke en forbedring, der berettiger, at man kan få sådan en kæmpe huslejeforhøjelse som eksempelvis fra de 3.500 kr. til 8000 kr.

Der må man jo bare konstatere, at det er en spekulationsvej for ejerne, og det fremgår jo også af pensionskassernes beretninger. Der er f.eks. en pensionskasse, der har skrevet i sin beretning, at den almindelige forrentning af en ejendom er på 2-3 pct. om året, men hvis man kan modernisere en lejlighed på den her måde og hæve huslejen, stiger forrentningen pludselig til 8-10 pct. Det er jo en helt vildt høj forrentningsprocent, og der er jo ikke sket fremskridt for gruppen af lejere som helhed på den måde.

Enhedslisten har et grundlæggende godt forslag, men vi vil altså afvente lejelovsforhandlingerne, inden vi tager endelig stilling. Nu skal der jo så heller ikke stemmes i dag.

Tak til ordføreren. Den næste taler er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Hvis det mærkbart skal kunne betale sig for udlejere at renovere gamle, utidssvarende lejligheder, skal det være muligt for dem efter en sådan renovering at opkræve en husleje, som er højere, end den omkostningsbestemte husleje tillader. Derfor har vi § 5, stk. 2, som tillader, at man efter en gennemgribende renovering kan gå ind og kræve en husleje efter det lejedes værdi. Det er vi tilhængere af, for ellers bliver lejlighederne ikke moderniseret.

Vi er også tilhængere af det, fordi vi i det hele taget ikke mener, at der skal være nogen regulering af huslejen i Danmark, og det her er en mindre liberalisering af huslejereguleringen i Danmark, altså at vi har den her paragraf. Så hvis vi fjerner den, vil vores udlejningsboliger igen bliver underlagt en mere total planøkonomi efter Enhedslistens forbillede, og det ønsker vi ikke, så vi støtter ikke beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren, som der ikke var nogen spørgsmål til. Næste ordfører er fru Charlotte Dyremose, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes jo, at det giver sig selv rimelig meget, at det her er en ualmindelig dårlig idé. Vi bliver simpelt hen nødt til at have mulighed for og sikkerhed for, at lejligheder bliver renoveret. Fra konservativ side lægger vi faktisk forholdsvis stor vægt på, at det er en mulighed, og den her paragraf, som Enhedslisten ønsker at fjerne, er jo sådan set med til at sørge for, at der bliver renoveret i de private udlejningsboliger.

Så jeg kan sådan set gøre det forholdsvis kort og sige, at selvfølgelig skal der være en tilskyndelse til at få renoveret de her boliger. Vi ønsker ikke en boligmasse, der bliver forringet og slidt og uværdig at bo i, fordi der ikke er nogen, der har lyst til at renovere boligerne. Så vi kan ikke støtte forslaget.

Der er en enkelt til kort bemærkning. Hr. Lars Dohn, Enhedslisten.

Man kunne jo tro, at hvis vi fjerner § 5, stk. 2, så er der ikke nogen mulighed for at renovere private udlejningslejligheder. Men det er jo ikke rigtigt. § 5, stk. 1, i boligreguleringsloven giver jo den mulighed, at udlejer kan få dækket alle sine udgifter, arkitekthonorar, alt, sin egen medvirken i sagen og så få et forbedringstillæg, men så bliver det ikke 70 pct. oveni, og det er derfor, at vi ser, at der i den grad er en søgning hen imod § 5, stk. 2.

Ordføreren.

Vi går jo grundlæggende ind for, at det skal være attraktivt at udleje boliger og også sørge for at vedligeholde standarden af de boliger, man udlejer, fordi det er forudsætningen for, at der er lejeboliger til rådighed for de mennesker, der har behov for en lejebolig. Derfor ønsker vi at sørge for, at der er nogle forhold, der også gør, at man finder, at det kan betale sig for udlejer at renovere de her boliger og ikke bare lade dem forfalde.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jeg har lagt mærke til, at når De Konservative udtaler sig om lejeboligforhold, er boliger noget, man udlejer. Der er altså også nogle, som skal have et sted at bo, så der er jo et modsætningsforhold mellem en lejer og en udlejer. Er det ikke lidt ensidigt kun at se synspunktet fra en udlejers side? For jeg har lagt mærke til, at det er konsekvent fra konservative boligordførere.

Ordføreren.

Nu er jeg jo forholdsvis ny på det her område, og jeg har bemærket, at af en eller anden grund skal det altid handle om udlejer kontra lejer. Jeg bliver nødt til at sige, at det godt kan være, at jeg er naiv og helt ny på området, når jeg siger, at jeg simpelt hen ikke forstår, at der hele tiden sættes det modsætningsforhold op, fordi det hænger jo sammen. Hvis ikke der er nogen til at udleje, er der ikke noget at leje, og hvis ikke der er nogen, der vil leje, er der ikke nogen at udleje til. Så de to ting hænger uløseligt sammen, og det, der er så væsentligt, er, at vi, når vi gerne vil sørge for, at der er boliger til rådighed til de mennesker, der skal bo i dem, er nødt til at sørge for, at der er nogle forhold, der gør, at der er nogle, der udlejer de boliger. Så jeg kan slet ikke se det der modsætningsforhold. Jeg kan kun se, at de to ting hænger uløseligt sammen, og at det er rigtig vigtigt for de mange mennesker, der har behov for en lejebolig, at der også er lejeboliger til rådighed.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Lars Dohn, Enhedslisten. Værsgo.

Vi erkender, at der er en stor privat udlejningsmasse, og det, vi vil med det her forslag, er jo at sørge for, at det ikke bliver et spørgsmål om at score kassen, for det er jo det, der er forskellen på § 5, stk 1, og § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven, men det skal gøres sådan, at der er ganske rimelige muligheder for, at udlejer kan få dækket sine udgifter og få et forbedringstillæg, hvis vi fjerner den her ordning.

Der har under forløbet her været meget uenighed om antallet af § 5, stk. 2-moderniseringer. Men jeg læner mig nu lidt op af de lejerfolk, som tager ud og holder møder med beboerrepræsentationer. Og deres vurdering, når de f.eks. sidder med 20 beboerrepræsentanter fra forskellige ejendomme, er, at et sted mellem en tredjedel og halvdelen af dem er § 5, stk. 2-moderniserede. Så der tror jeg ikke de tager helt fejl. Jeg ved godt, at vi her ved meget om tal i verden, og ministeriet kan divertere os med et tal på næsten alt, men jeg hælder nu til LLO's vurdering af det her spørgsmål.

På et tidspunkt blev boligordførerne, i hvert fald regeringspartiernes ordførere og Enhedslistens ordfører, inviteret ud på Amager for at se nogle moderniserede lejligheder. De var pensionskasseejede, så det var ikke specielt boligrøvere, der stod som udlejer, absolut ikke. Men vi så eksempler på, hvordan en lejlighed kunne se ud, når lejer selv havde ladet den modernisere, og hvordan en lejlighed så ud, når den var blevet § 5, stk. 2-moderniseret. Og jeg er ret sikker på, at man ikke lige kunne se forskel på dem, og at alle havde indtryk af, at de så ret så ens ud; sådan et det jo, når man skifter køkken ud, og når man sætter fliser op på badeværelset. Men huslejen var der forskel på, også så markant en forskel, at man må sige, at det er noget, der virkelig bør gøre indtryk. Jeg ved, at Socialdemokraternes boligordfører, hr. Jan Johansen, også var ude at se det samme, så han kan ikke påberåbe sig uvidenhed på lige det her felt.

Det er jo sådan, at § 5-moderniseringerne giver mange skadevirkninger, f.eks. den, at der, når man har § 5-moderniseret, meget let vil kunne opstå et modsætningsforhold mellem lejerne, fordi de lejere, der bor i de moderniserede højlejeboliger, vil modsætte sig energirenovering, mens de lejere, der bor i ikkemoderniserede lejligheder, ønsker energirenovering. Derfor ville det være langt bedre at køre de såkaldte § 5, stk. 1-løsninger. Nu faldt der undervejs ordene »gå ud over«, og der synes jeg egentlig at det allerede er lidt af en tilståelsessag, når man siger sådan. Altså, man siger: Det går ikke ud over dem, der bor der nu. Alene ordvalget med, at »det går ud over«, viser, at man jo anerkender, at der er sket noget retfærdigt.

Ligesådan betyder moderniseringer jo også det, at muligheden for at fremleje boliger, det at få en rotation inden for den boligmasse, der er, jo mindskes. For når der sker en § 5, stk. 2-modernisering ved fraflytning, jamen så er det kun dem, der har råd til at betale den nye, højere husleje, der har den frie valgmulighed.

Hovedpointen i det her er jo, at moderniseringen fjerner de betalelige boliger, den gør, at singler, studerende og andre med svag betalingsevne oplever et boligmarked i især storbyerne, som ikke er til rådighed for dem.

Derfor må vi sige, at det her har mange skadevirkninger. F.eks. er der den, at moderniseringen er med til at presse priserne op på andelsboliger og ejerlejligheder, men overvejende på andelsboliger, fordi lejestigningerne er større end omkostningerne ved moderniseringen. Det er en af årsagerne til, at det er lykkedes at komme igennem med de der meget høje valuarvurderinger af andelsboligforeningernes ejendomme, og det er også en af de store skadevirkninger på ejendomsmarkedet i de her år.

Så til ministeren for by, bolig og landdistrikter vil jeg sige, at jeg ikke synes, det er ambitiøst at ville nøjes med de ting, der ligger i energisparepakken, når man helt tydeligt med regeringsgrundlaget var klar til at gribe ind over for de store stigninger over for moderniseringer. Det her vil ikke få en nævneværdig virkning over for § 5, stk. 2-moderniseringer. Det er ikke et indgreb. Jeg vil ikke kalde det løftebrud, for det har der været en kampagne om, så jeg synes ikke, man skal bruge det ord, men det er i hvert fald ikke at leve op til løfterne på det her punkt.

Jeg tror, at jeg lige vil kommentere Socialistisk Folkepartis forslag, som jo er, at man laver en anden løsning, altså en plus 1-procentsløsning, og det er klart, at hvis det viser sig, at regeringen skulle komme i tanker om at ville indfri regeringsgrundlaget, er vi også parate til at snakke om andre løsninger end lige en afskaffelse af § 5, stk. 2- ordningen. Vi er jo altså ikke et alt eller intet-parti. Så skulle der komme noget med forbedringer på banen, er vi absolut villige til at kigge på det, fordi det er i en vigtig sags tjeneste.

Jeg vil sige tak for debatten, og vi er jo også snart nået dertil, hvor vi skal til at gå hjemad. Tak for det.

Tak til ordføreren. Og der er ikke nogen, der ønsker korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.